Odense Havn November 2012 ODENSE HAVNETERMINAL VVM-redegørelse Ikke teknisk resumé

Transkript

1 Odensee Havn November ODENSE HAVNETERMINAL VVM-redegørelse Ikke teknisk resumé

2 PROJEKT VVM-redegørelse Ikke teknisk resumé Odense Havn Projekt nr Dokument nr Version 1 VVM-redegørelsen er udarbejdet af: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S: Kapitel 6 og 7 Orbicon A/S: Kapitel 13 og Natura 2000 konsekvensvurdering NIRAS A/S: Øvrige kapitler Ophavsret til ortofotos anvendt som baggrundskort: NIRAS 1 Ikke teknisk resumé Baggrund for projektet Beskrivelse af det nye havneområde Anlægsaktiviteter Driftsaktiviteter Midlertidig produktionshavn for store betonelementer Miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger

3 1 IKKE TEKNISK RESUMÉ Denne VVM-redegørelse handler om en udvidelse på ca. 50 ha af ved Lindø. Desuden er 10 ha eksisterende havneareal øst for Havnevejen taget med i projektområdet, så der i alt planlægges for et område på 60 ha. Der er samtidig udarbejdet plangrundlag for havneudvidelsen i form af Kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan nr Miljøvurdering af planforslag er indarbejdet i VVM-redegørelsen. Et oversigtskort med områdeafgrænsning for havneudvidelsen er vist på kortbilag Baggrund for projektet Odense Havn er i vækst. En undersøgelse af havnens udviklingspotentiale og prognose for udvikling i godshåndtering viser behov for en havneudvidelse. Havnens nuværende kapacitet vil være fuldt udnyttet senest i 2016 og den seneste positive udvikling i arealbehov hen over vinteren 2011 tyder på, at det kan ske tidligere end Med den foreslåede havneudvidelse vil havnens forventede udviklingsbehov kunne dækkes frem til Det er normalt, at havne anvender en planperiode på år, når nye havnearealer planlægges. Godsprognosen forudsiger, at Odense Havns godshåndtering vil stige fra ca. 2,2 mio. tons i 2009 til ca. 6,0 mio. tons i Ingen af de andre erhvervshavne på Fyn har væsentlig ledig kapacitet. Der er således ikke tale om, at potentialet for mere havnedrift ville kunne udnyttes via andre eksisterende havneanlæg i nærområdet. På landsplan kan det konstateres, at en lang række erhvervshavne forventer at udvide havnearealerne i årene fremover for at udnytte udviklingspotentialerne for havnedrift. Disse planer understøttes af vurderinger af potentialet for udvikling af havnedrift i Danmark. Udviklingspotentialet for havne er blandt andet givet af forventede stigningsrater for godstransport generelt og af behovet for at omlægge godstransporten fra landevejstransport over på for eksempel skibsfart, fordi det er mere energieffektivt og vil mindske trængselsproblemer på vejnettet. Den foreslåede udvidelse af vil også give plads til, at der kan ske en udflytning af aktiviteter fra den del af Odense Havn, der ligger inde i Odense (kaldet Odense Erhvervshavn). Denne udflytning er allerede i gang og forventes forstærket i årene fremover. Odense Havn forventer, at aktiviteterne i Odense Erhvervshavn vil være kraftigt reduceret i I 2010 blev 60 % af godsmængden håndteret i Odense Erhvervshavn. Det forventes reduceret til mindre end 10 % i

4 Desuden er der en mulighed for at etablere en e midlertidigg produktionshavn for store betonelementer på det nye havneareal. Hvis dette bliver aktuelt, vil produk- erhvervshavn. En produktion af specialeleme enter til en tunnel under Femern Bælt er på nuværende tidspunkt det mest sandsynlige projekt for en midlertidig tionshavnen blive etableret indledningsvist ogg senere omdannet til almindelig produktionshavn Beskrivelse af det nye havneområde Udvidelsen indebærer, at ca. 50 ha af Odense Fjord omdannes til landareal ved opfyldning. Ind mod landsiden esterer en mindre bugt mod Boels Bro. Udvidelse af Odensee Havneterminal omfatter en forlængelse af den eksisterende e kaj med 100 m mod nord øst, for enden af kajforlængelsen etableres en 100 m lang fløjkaj eller ro-roo rampe (Roll-on, roll-off) 1. Senere bygges ca. 650 m kaj parallelt med sejlrenden. Afslutningsvist er der mulighed for en 200 m tværkaj ved hovedkajens afslutning mod nordøst (Figur 1). Figur 1: Illustration af det forventede fremtidigee havneområde. Udvidelsen giver kajplads til yderligere tre skibe på op til 190 m samt ét mindre skib ved den nye hovedkaj og to skibe på op til 90 m vedd tværkajen. På det nye havneareal etableres nødvendigee belægninger, vejtracé og bygninger. Derr er ikke behov for at ændre i den eksisterende adgangsvej til Odense Havneterminal på grund af havneudvidelsen. Indretningen af havnearealerne er vist på Figur 2. Yderstt etableres en 100 m bred kajgade. Herefter er der et bagland på 4504 m, og endelig afsluttes med et beplantningsbælte på 45 m ind mod Boels Bro. 1 Rampeanlæg til skibe, der fragter trailere og specialgods. s 3

5 Den maksimale bygningshøjde er gradueret således, at der kan bygges højest langs afgrænsningenn til den eksisterende havneterminal (40 m og eventuelle siloer i område 1 op til 50 m). Herefter sænkes bygningshøjden gradvist, så den er lavest langs den nordøstlige afgrænsning af det nye havneanlæg. Figur 2: Indretning af havnearealerne. Områderne nærmest kajen (område 2 og 5) er til aktiviteter og virksomheder med højest miljøpåvirkning, mens området nærmest Boels Bro er for aktiviteter og virksomheder med lavest miljøpåvirkning Anlægsaktiviteterr forventes udbygget i 2 etaper, benævnt etapee N1 og N2. Den etapeopdelte udbygning sikrer fleksibilitet, således at udbygningen kan tilår, mens passes de fremtidigee behov. Den første etape forventes igangsat i 2015 og o forventes at vare ca. 1 den anden etape forventes senest igangsat i 2025, og forventes ligeledes at vare ca. 1 år.. Anlægsaktiviteterne vil bl.a. omfatte: Spunsning og forankring, bunduddybning, opfyldning på havnearealer, etablering af dæmning med stensikring, bagstøb- af di- ning, etablering af kranspor samt afsluttendee arbejder i form af udførelse verse installationer og belægninger, som montering af kajudstyr, etablering af forsynings- og kloakanlæg, belægning på kajgader, lysmaster, kajstik, mv. samt etablering af navigationslys og afmærkninge r på søterritoriet. Ressourceforbruget vil primært bestå af: fyldsand, stål (spuns, stålankre, arme- ring), beton, belægning samt sten. 4

6 Anlægsarbejdet indledes med udlægning af en dæmning omkring hele havneområdet. Derved begrænses sedimentspildet mest muligt, og størstedelen af udgravningerne vil ikke give anledning til sedimentspild til Odense Fjord. Foran fremtidige kajer foretages nødvendig uddybning, og der uddybes en ny sejlrende ind til havnen ved Boels Bro. Uddybningsområdet er i alt på ca. 11 ha. Den samlede uddybningsmængde er på ca m³, heraf består langt størstedelen af sand og ler, som efter givet tilladelse fra Naturstyrelsen Odense ønskes genbrugt til opfyldning af havnearealerne. Der vil alene være behov for at klappe 2 en mindre mængde gytje 3. I alt skal der bruges ca. 2,2 mio. m³ fyldmateriale til etablering af havneudvidelsen. Supplerende fyldmaterialer påregnes leveret som sand fra søsiden. 1.4 Driftsaktiviteter Aktiviteter på havnen, når den er anlagt, vil overvejende bestå i lastning og losning af forskellige godstyper, omrangering af gods på havnearealer, samt drift af de forskellige virksomheder på havnen. Havneterminalen skal indrettes for omladning af gods mellem skibs- og landtransport, henholdsvis land- og skibstransport. Der skal kunne håndteres diverse forskellige godstyper som flydende og fast massegods, biobrændsel, stykgods, vindmølledele, offshore og projektgods. Samtidig skal der tages højde for f.eks. øget aktivitet inden for trailertrafik og containerhåndtering. Når kapaciteten er fuldt udnyttet, kan den samlede godsmængde på havneterminalen blive op til 5,8 mio. tons/år, afhængig af godstypefordelingen, hvilket er næsten fem gange så meget som godsmængden på den eksisterende i Samtidig forventes antal skibsanløb at stige fra ca. 640 i 2008 til ca i Landevejstransporten forventes at stige fra ca lastbilspassager i 2008 til ca i De fremtidige virksomheder, der etableres på havnen, vil være havnerelaterede erhverv, der af driftsmæssige årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder skal generere en kajomsætning, eller de skal servicere skibe eller de virksomheder, der genererer en kajomsætning. Havnerelaterede erhverv kan således være virksomheder, der forarbejder store mængder af råprodukter, der importeres, eller virksomheder som håndterer trailers, containere, stykgods eller bulk. Havnerelaterede erhverv kan også være mindre skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder til skibe. Derudover betragtes kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og lignende erhverv, der arbejder med skibsfarten, som havnerelaterede. Derimod kan en produktionsvirksomhed, som 2 3 At klappe betyder her, at man fra et skib til søs lader materiale falde ned på havbunden. Det hedder klapning, fordi det normalt foregår ved, at der åbnes nogle klapper i bunden af skibet. Gytje består af omsat organisk materiale og uorganisk materiale eller salt, finsand, skaller af kiselalger eller kalkskaller 5

7 er uafhængig af nærhed til et havneanlæg, ikke betragtes som en havnerelateret virksomhed. Der forventes etableret 5 til 20 virksomheder på havneområdet. Spildevand og forurenet overfladevand afledes til renseanlægget i Kerteminde. Øvrigt overfladevand afledes til Odense Fjord gennem sandfang og olieudskiller. 1.5 Midlertidig produktionshavn for store betonelementer Der er en mulighed for at anvende det nye havneareal til midlertidig produktionshavn for store betonelementer i perioden frem mod 2016, hvor der senest vil være behov for nye arealer til almindelig erhvervshavn. Derfor er forskellige slags produktionshavne beskrevet. Senest har Femern Bælt A/S oplyst, at der vil være mulighed for at producere specialelementer til Femern Bælt i Munkebo. Specialelementerne opbygges i stål og udstøbes derefter i beton. De kan derfor produceres i samarbejde mellem og Lindø Industripark. Dette betragtes pt. som den mest oplagte mulighed for en midlertidig produktionshavn. Et sådant anlæg vil ikke give anledning til anlægs- eller driftsaktiviteter, der væsentligt adskiller sig fra en almindelig erhvervshavn. I VVM-redegørelsen er miljøpåvirkninger fra en produktionshavn beskrevet der, hvor de adskiller sig fra miljøpåvirkningerne fra en erhvervshavn. 1.6 Miljøpåvirkninger Udbygningen af kan medføre påvirkninger af forskellige miljøforhold. I VVM-redegørelsen er der foretaget en vurdering af påvirkninger af en lang række emner. I nedenstående gennemgås de væsentligste emner. Der er tale om: Landskabelig påvirkning og visuelle forhold, trafik, støj og marinbiologiske forhold. De øvrige miljøforhold, der er belyst i VVM-redegørelsen, omfatter naturforhold på land, afledning af spildevand og overfladevand til vandmiljøet, kystmorfologi 4 og sedimentspredning, skibstrafik, marinarkæologi, udledninger til luften, klimatiske forhold, friluftsliv og socioøkonomiske forhold. Ingen af disse forhold vurderes at blive påvirket væsentligt ved udvidelsen af, og der er således heller ikke behov for at iværksætte tiltag til reduktion af påvirkningen. Disse miljøforhold er således ikke beskrevet yderligere i dette ikke tekniske resumé Landskab og omgivelser Landskabet omkring anlægsområdet er stærkt præget af både natur, kulturhistorie, erhvervsaktiviteter og boligbebyggelse. Det kulturhistoriske kystlandskab med Munkebo Bakke danner overgang fra de markante randmorænebakker til det åbne fjordlandskab. Lindø Industripark og Havneterminalen ligger på kunstigt 4 Ændringer i kystens form 6

8 tørlagte arealer. Det tidligere Lindøværft er udpeget som industriminde sammen med boligområderne i Munkebo. Bebyggelsen er placeret i et markant terræn på randmorænebakken. Den ældre del af den moderne bebyggelse er bevaringsværdig som del af industrimindet. Landskabet ved Dræby Fed er ligeledes tørlagte arealer - et åbent område med spredte hegn og beplantning. Selve Lindø Industripark ligger på og omkring en oprindelig ø, adskilt fra fastlandet af et lavbundsområde, der er tørlagt. I stenalderen har kystlinjen gået et godt stykke inde i land i forhold til i dag. Samtidig er store arealer omkring Odense Fjord tørlagte. Munkebo ligger på markante bakkedrag med vide udsigter over Odense Fjord og over Kertinge Nor syd for Munkebo. Munkebo Bakkes nordlige skråning er et meget markant landskabeligt træk, der er identitetsgivende for området som landskabeligt modspil til de meget store industrianlæg i havneområdet. Fra toppen er der vide udsigter over fjordlandskabet fra fjordmundingen og helt ned til Odense Kanal, de små havne, bebyggelser og landsbyer. Nyere bevoksninger slører udsigter og terrænform og bidrager ikke positivt til at understøtte de landskabelige kvaliteter. Bufferzonen mellem industri- og havneområdet ved Lindø og de udlagte erhvervsområder mod Munkebo by fremstår uafklarede, rumligt og skalamæssigt. De landskabelige værdier i området knytter sig i hovedsagen til samspillet mellem Munkebo Bakke, fjordlandskabet med dets strandenge og moser og det mellemliggende kulturhistoriske landskab af jordbrugsparceller adskilt af sten- og jorddiger og levende hegn. De kulturhistoriske værdier knytter sig til det kulturhistoriske jordbrugslandskab og til de tidlige moderne bebyggelsesområder i Munkebo i sammenhæng med Lindøværftets industriområde. De landskabelige værdier vurderes at være af lokal og regional betydning. De kulturhistoriske værdier knyttet til samspillet mellem det tidlige moderne bebyggelsesområde i Munkebo og det tidligere Lindøværft vurderes at være af national betydning. I anlægsfasen vil der være en moderat negativ påvirkning af lokale landskabelige og kulturhistoriske interesser. I driftsfasen vil der være en moderat negativ påvirkning af landskab og kulturmiljø i lokalområdet og i nærområdet ved Boels Bro og af strandengene. Der vil være en moderat negativ påvirkning af de regionale interesser i landskab og kulturmiljø. Der vil være en mindre indirekte påvirkning af de nationale kulturmiljøinteresser i Lindø og Munkebo som industriminde. 7

9 Visualisering Figur 3: Visualisering af de fremtidige forhold med m erhvervshavn set fra udsigtstårnet på Munkebo Bakke. Visualiseringerne af projektet viser, at havneudvidelsen vil forstyrre de visuelle forhold markant i nærområdet ved Boels Bro. Set fra tårnet på toppen af Munkeaf fjordland- bo Bakke og fra nordsiden af bakkedraget vil den visuellee oplevelse skabet blive forstyrret i middel grad, men ikkee kvalitativt forringet. Sett fra nordsi- en mid- den af boligbebygge elsen på Munkebo Bakke vil høj bebyggelse medføre del grad af forstyrrelse. Set på afstand over fjorden f vil den visuelle oplevelse af Munkebo Bakke over fjordlandskabet være forstyrret i middel grad. Påvirkningen af udsigten over fjorden vil være mindre, set fra øst og fraa nord, mens påvirknin- er dog få gen af udsigten til Munkebo Bakke vil være betydelig, b sett fra vest. Der beboeree og få besøgende i området vest for fjorden. Denn samlede visuelle på- En midlertidig produktionshavn for store betonelementer vil uden for selve nær- virkning vurderes at være moderat. I anlægsfasen vil der være en moderat negativ påvirkningg af lokale interesser. områdett kun medføre en mindre, negativ påvirkning af kystlandskabet. I driftsfa- forhold sen vil der være en middel grad af forstyrrelse af de regionale visuellee af oplevelsen af Munkebo Bakke over fjordlandskabet og en høj grad af forstyr- relse af de lokale visuelle forhold af oplevelsen af fjorden fra nærområdet ved Boels Bro og fra Munkebo Bakke. Der vil være en moderat indirekte påvirkning af nationale interesser i det tidligere Lindøværft og Munkebo som samlet indu- negativ striminde. Den samlede visuelle påvirkning vurderes v at være moderat med en middel grad af forstyrrelse, med overvejende lokal og i mindre grad regi- 8

10 onal vigtighed. Påvirkningen har en høj sandsynlighed for at forekomme og vil være permanent. Natvisualiseringerne viser, at oplevelsen af natten påvirkes i tilsvarende omfang. Påvirkningen på afstand over fjorden øges dog kun i mindre grad, mens nattehimlen mod nordvest set fra området øst for havneområdet naturligvis påvirkes af, at en større del af synsfeltet er belyst. Det vil være afgørende for den visuelle påvirkning, at der i starten af anlægsfasen etableres en afskærmende beplantning mod landsiden Trafik Odense Havn har fremtidssikret sig, hvad angår baglandsinfrastrukturen, idet er forbundet til det overordnede vejnet (E20) med gode vejforbindelser. Fra havneterminalen køres via Kystvejen, Munkebovej, Kertemindevej, Østre Ringvej frem til motorvej E20. Undervejs passeres signalregulerede kryds ved blandt andet Munkebovej/Kystvejen/Kystalléen og Kertemindevej/Østre Ringvej/Bullerupvej. I dag er der begyndende trængselsproblemer ved udkørslen fra Bullerupvej, men ellers er der ledig kapacitet i krydsene. I anlægsfasen forventes der primært lastbiltrafik i forbindelse med spunsarbejde, beton- og belægningsarbejde. Øvrige materialer (fyldsand, grabsten og dæksten) til opbygning af havneudvidelsen forventes transporteret til havnen fra søsiden. Beregningsmæssigt er dog forudsat, at alle materialer leveres på lastbil, svarende til 122 lastbilture pr. hverdag i den mest intensive del af anlægsfasen. Selvom der er regnet meget på den sikre side, giver det ikke trængselsproblemer i krydsene ud over de eksisterende problemer ved udkørsel fra Bullerupvej. Når havneterminalen er fuldt udbygget, svarende til 2035, forventes lastbilpassagerne at være steget fra nuværende stk./år til stk./år. Trafikafviklingen forventes at kunne ske inden for kapacitetsgrænsen på vejnettet, så trafikken stadigvæk kan afvikles tilfredsstillende. Dog vil udkørslen fra Bullerupvej være markant præget af kødannelse, men det vurderes at være en følge af den almindelige trafikstigning og ikke havneudvidelsen. Trafiksikkerheden i området forventes at blive forringet på grund af stigende trafik, men kun minimalt. Hvis der etableres en midlertidig produktionshavn for store betonelementer, kan der opstå trængselsproblemer for lokaltrafikken ved Kystvejen og Kystalléen. Disse vil dog kunne afhjælpes ved planlægning af mødetidspunkter for ansatte på produktionshavnen. 9

11 1.6.4 Støj Området, hvor den nye havn tænkes etableret, er i dag et vandområde, som grænser op til erhvervsområder og det åbne land. Der er mere end meter til de nærmeste boliger. I anlægsfasen vil det hovedsageligt være nedbringelse af spuns, pilotering, kørsel med entreprenørmaskiner og uddybningsfartøjer, der bidrager til det eksterne støjniveau. De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige for det samlede støjniveau. Uddybningsaktiviteterne vil som det eneste kunne foregå hele døgnet. De øvrige støjkilder vil alene kunne forekomme i dagperioden. Støjniveauet vil ligge på ca. 45 db(a) ved det rekreative område Boels Bro. Ved beboelser i landzone vil støjniveauet være mindre end 40 db(a), og ved boligområder i Munkebo vil støjniveauet være mindre end 35 db(a). Ved Boels Bro kan der være behov for at myndighederne fastsætter en støjgrænse, som er lempet i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ved boliger overholdes de vejledende støjgrænser. I driftsfasen vil der være støj fra havneaktiviteterne og virksomhederne på havnen. Beregningerne viser, at de enkelte virksomheder vil kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Som eksempel er regnet på en produktionsfabrik for store betonelementer. Støjniveauet ved nærmeste følsomme område, Boels Bro, er beregnet til db(a). Ved boliger vil støjniveauet være lavere, da de ligger i større afstand fra havneområdet. For at vise det samlede støjbidrag fra og Lindø Industripark er der gennemført en beregning, hvor såvel alle nye virksomheder som de eksisterende virksomheder er medregnet. Der er desuden medregnet støj fra planlagte nye aktiviteter for H. J. Hansen Genvindingsindustri på Lindø Industripark. 10

12 Figur 4: Samlet støjudbredelse fra en udbygget havneterminal og Lindø Industripark. De samlede aktiviteter kan give anledning til et støjbidragg på op til: Ca. 43 db(a) ved Boels Bro Ca. 40 db(a) ved nærmeste beboelse i landzonee syd for Boels Bro Ca db(a) ved nærmeste beboelser i Munkebo Stigningen vil være størst ved Boels Bro, mens stigningen i boligområderne i Munkebo vil være begrænset. Det skyldes, at a de nye støjkilder fra udvidelsen af ligger længere væk fra boligområderne end de eksistedb(a). Til- rende støjkilder på Lindø Industripark. Trafikstøjen på tilkørselsvejene forventes at stige s med mindre end 2 og frakørsel sker ikke gennem tæt beboede områder, o og der er relativt få bebo- trafikstøj. elser tæt på vejene. Derfor forventes ingen væsentlige v problemer med Pga. den relativt store afstand til beboelser forventes derr ikke at opstå gener med lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer, hverken i anlægsfasenn eller i driftsfasen Marinbiologiske forhold Udbygningen af kan potentielt give anledning til påvirk- ninger på det marinee miljø. En vurdering af omfanget o af disse mulige påvirknin- ger blev derfor gennemført baseret på eksisterende biologiske forhold i den yderste del af Odense Fjord. Der blev desuden udført omfattende dykkerunder- og fauna- søgelser for at kortlægge de marinbiologiskee forhold, herunder florasamfund, i projektområdet og dets umiddelbare nærområde samt i en reference- 11

13 lokalitet i den vestlige del af Odense Fjord. For at vurdere potentielle effekter på fisk, pattedyr og fugle blev eksisterende data fra forskellige databaser benyttet. Fokus for disse undersøgelser var at kortlægge eventuelle områder med beskyttede eller specielt sårbare naturtyper samt at identificere eventuelle områder med stenrev, som er defineret som en sårbar naturtype i habitatdirektivet. I selve projektområdet blev der som støtte til dykkerundersøgelserne gennemført en geofysisk kortlægning af eventuelle stenrevslokaliteter. I vurderingen af mulige marinbiologiske påvirkninger ved havneudvidelsen holdes specielt fokus på arter og naturtyper, der er indeholdt i udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område. Natura 2000-område Odense Fjord (nr. 110) er udpeget for en række marine naturtyper, hvoraf specielt sandbanker (1110) og større lavvandede bugter og vige (1160) er udbredte. Der er ikke indeholdt marine enkeltarter i udpegningsgrundlaget for Natura område nr Fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord er udpeget af hensyn til fem ynglende Bilag I fuglearter samt store forekomster af fire arter af trækfugle. Habitatområdet Odense Fjord er udpeget af hensyn til én art og 20 naturtyper. Flere af de fugle, der er indeholdt i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, er relateret til det marine miljø, hvorfor eventuelle påvirkninger af havneudvidelsen på disse behandles under dette afsnit. Med hensyn til den statslige vandplan for Odense Fjord er projektet ikke umiddelbart foreneligt med den i vandplanen fastlagte målsætning for det marine område. Målsætningen skal opfyldes i hele vandområdet, og for de 50 hektar af fjorden der bliver inddæmmet, hvis projektet fuldføres, vil målsætningen selv sagt ikke kunne opfyldes. Resultaterne af de marine feltundersøgelser viste, at der i projektområdet og i det umiddelbare nærområde for ikke blev registreret beskyttede eller specielt sårbare naturtyper. Undersøgelserne viste endvidere, at de biologiske samfund bestod af få, men robuste arter såsom blåmuslinger, strandsnegle og sandorm. Få arter af tangplanter blev observeret og kun med lave dækningsgrader. Havgræssen ålegræs blev fundet i enkelte delområder, men kun i det undersøgte referenceområde. I anlægsfasen vil eventuelle påvirkninger af det marine miljø fortrinsvis være relateret til opgravning og håndtering af havbundsmateriale. Her kan bundlevende planter og dyr potentielt set blive overlejret med negative konsekvenser til følge. Derudover kan eventuelle miljøfremmede stoffer indeholdt i havbundsmaterialet blive frigivet. Det blev vurderet, at niveauet af miljøfremmede stoffer i havbundsmaterialet var så lavt, at anlægsaktiviteterne i forbindelse med nærværende projekt ikke vil medføre spredning af forurenende komponenter til det nærliggende Natura 2000-område (Orbicon A/S, 2011a). Anlægsarbejdets karakter taget i betragtning vurderes det ligeledes, at forstyrrelsesniveauet i anlægsfasen ikke vil skade områdets økologiske funktionalitet i forhold til marine pattedyr. For de forekommende fiskearter i Odense Fjord vurderes eventuelle forstyrrende elementer under anlægsarbejdet at have en ubetydelig effekt. Områdets ynglen- 12

14 de og rastende fugle vurderes ud fra aktiviteternes intensitet og tidsmæssige placering og varighed at have en mindre påvirkning på arternes bestandudvikling. Projektområdet vil i forbindelse med anlægsarbejdet blive inddæmmet og opfyldt. I dette område vil forstyrrelsesgraden være betydelig, og høj mortalitet må forventes på lokal skala. Den ringe artsrigdom taget i betragtning vurderes denne påvirkning dog kun at være på individniveau og ikke på bestandsniveau for Odense Fjord. I områder, hvor opgravning af havbundsmateriale pågår, vil opslemmet materiale potentielt kunne påvirke fotosyntetiserende og filtrerende organismer negativt. Den gennemførte spredningsmodellering viser dog, at mængden af opslemmet materiale vil være meget lav, hvorfor eventuelle påvirkninger vil være meget begrænsede. Desuden blev sammenhængende områder med ålegræs ikke observeret i området. I driftsfasen vil potentielt forstyrrende elementer være relateret til aktiviteter, som er en del af den daglige drift af. Der vil i havnens driftsfase forventeligt forekomme en større skibstrafik, som kan medvirke til en større resuspension af havbundsmateriale samt bidrage til en forøget mængde udledning og afsmitning af miljøfremmede stoffer. På baggrund af de relativt lave værdier af miljøfremmede stoffer der er målt i havbundmateriale på tilstødende lokaliteter, f.eks. i den ønskede sejlrende til Boels Bro Havn, vurderes det, at dette vil være uden betydning for dyr og planter samt for det nærliggende Natura område. Ligeledes vurderes udledningsmæssige påvirkninger fra industrielle anlæg og overfladevand udledt fra området at have en ubetydelig påvirkning for vandkvaliteten i Odense Fjord. Eventuelle påvirkninger i driftsfasen på det lokale fugleliv vurderes primært at kunne ske i form af forstyrrelser som følge af øget sejlads og anden aktivitet i havneområder og/eller direkte beslaglæggelse af ellers egnede levesteder for ynglende og rastende fugle. For ynglende og rastende fugle vurderes denne påvirkning som værende af begrænset omfang og kun på individniveau. Påvirkningen på havpattedyr og fisk i driftsfasen vurderes som meget begrænset. På baggrund af de relativt få anløb, der også efter projektet kan forventes, og da området ikke er kerneområde for lydfølsomme marine pattedyr, vurderes den ekstra påvirkning som følge af havneudvidelsen som værende af mindre betydning. Ved udvidelsen af dannes en bugt beliggende ved Boels Bro Havn med en ca. 200 meter bred rende som eneste udløb. I denne bugt vil de biologiske og kemiske parametre være ændrede i forhold til de nuværende forhold. Hvilke effekter, denne ændring vil have på flora- og faunasamfund, er svært at forudse, men det vurderes på baggrund af bl.a. sedimentspredningsmodelleringen, at påvirkningen fra havneudvidelsen vil være af mindre betydning for den generelle biologiske tilstand i Boels Bro Bugt. 13

15 Samlet set vurderes påvirkningsgraden fra det planlagte havneprojekt på Natura 2000-området også i driftsfasen at være af mindre betydning for områdets integritet. Potentielt kan nærværende projekt, i kumulation med andre projekter i Odense Fjord, påvirke de biologiske samfund negativt og sætte dem under et forøget pres. Samlet set, og under forudsætning af, at de i rapporten foreslåede afværgeforanstaltninger realiseres, kan havneprojektet dog gennemføres uden væsentlige negative påvirkninger af naturværdierne i og ved Odense Fjord. 1.7 Afværgeforanstaltninger Der er vurderet behov for afværgeforanstaltninger i forhold til den visuelle påvirkning fra udvidelsen af og i forhold til påvirkningen af naturforhold. Afværgetiltag i forhold til den visuelle påvirkning er indarbejdet i udformningen af det nye havneområde. På baggrund af de indledende visualiseringer er der foretaget en bearbejdning af projektet, således at den maksimale bygningshøjde er reduceret fra 60 m til 50 m, og således at den maksimale bygningshøjde aftrappes mod nordøst fra sydvest. Desuden friholdes en bugt mod Boels Bro og der etableres en naturkant mod denne bugt, for at reducere den visuelle påvirkning på nærområderne omkring Boels Bro set fra landsiden Et stort infrastrukturprojekt som må forventes at have en vis betydning for de forskellige fuglearter der i dag findes ved havneterminalen og i nærområdet. For at kompensere, for at vandfugle ikke længere kan yngle og finde føde på eksisterende ynglepladser på den nuværende havneterminal og finde føde på det opfyldte fjordareal, etableres der to fugleøer. Øerne etableres efter samme princip som tidligere etablerede fyrøer ved at uddybningsmateriale fra sejlrenden ved Gabet anvendes til at etablere to øer med en diameter på m og en højde på ca. 2 m over dagligt vande. Et eksisterende fyldt spulefelt for havnesediment kan retableres til et nyt landareal med ny natur. Den konkrete udformning skal ske i samarbejde med lokale naturinteresser. Der vil ikke blive tale om et kompenserende tiltag for det tabte vandareal, men et tiltag, som generelt vil kunne være til gavn for fuglelivet på og omkring fjorden. Vandplanerne har et mål om god økologisk tilstand for Odense Fjord som helhed. En kvælstofreduktion er nødvendig for at nå dette mål, og med en reduktion af vandarealet, er der behov for at den samme kvælstofreduktion sker på anden vis. Dette kan ligeledes ske i våde enge, og ved at føre å-vand ind over lavtliggende enge omkring Odense Fjord vil den samme kvælstofreduktion kunne ske på 8-10 ha. 14