Havneudvidelse mod syd

Transkript

1 Forslag til Ændring i Kommuneplan Havneudvidelse mod syd Marts 2010 Esbjerg Kommune

2 Forslag til Ændring side 2 Kommuneplan

3 Forslag til Ændring Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den at offentliggøre Forslag til Ændring i Kommuneplan , Havneudvidelse mod syd. Ændringen vil give mulighed for udvidelse af Esbjerg havn mod syd samt en øget maksimal bebyggelse og øget bygningshøjde. Som det ses på kortet omfatter ændringen et stort havneområde sydøst for Esbjerg. I overensstemmelse med Forslag til Ændring udarbejdes Forslag til Lokalplan nr Redegørelse Esbjerg Havn ønsker at udvide havnen mod sydøst, da der er en stadig større efterspørgsel på havnens arealer. Ydermere forventes en stigning i den internationale godstrafik på 75 %, over de næste 20 år. Havneudvidelsen ønskes placeret i et område, der for langt størstedelens vedkommende er udlagt til havneformål i Esbjerg Kommuneplan Den sydvestligste del af projektområdet er ikke udlagt til havneformål i den nuværende kommuneplan. På terræn gives der mulighed for byggeri op til 40 m fra terræn. Der skabes desuden mulighed for opstilling af kraner som faste konstruktioner på op til 100 m. Ved fast konstruktion forstås kraner på skinner som er permanent på havnen. Hvis dele af selve havnebassinet fyldes op, åbnes der kun mulighed for byggeri på op til 8½ m fra terræn. Bygningerne må udelukkende tjene til drift ved molerne. På sydlige mole gives der mulighed for at etablere et højlager til flydende gods på op til 60 m. Havneanlæg er opført i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 1, hvorfor udvidelsen med nyanlæg skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Indkaldte idéer For at få borgernes ideer til havneudvidelsen opfordrede Byrådet gennem annoncer til at indsende ideer. Der var annonceret i den lokale presse den, og fristen for at svare var den Kommuneplan side 3

4 Forslag til Ændring Ved fristens udløb var der kommet 2 breve fra borgere samt en række bemærkninger fra de berørte myndigheder. Borgerbæmærkningerne omhandlede primært adgangen til området herunder forslag om stier. Der var også fokus på den meget tunge industri der er i området i forvejen. Generelt for de berørte myndigheder var, at de gjorde opmærksom på de parametre som kunne være relevante at belyse i VVM-redegøren indenfor hver ressortområde. Forslag til Ændring Vedtages forslaget medfører det en ændring af højderne i fire rammeområder og bebyggelsesprocentbestemmelse i et enkelt rammeområde samt tilføjelse af udvidet anvendelsesbestemmelser omkring udnyttelsen af det VVM-pligtige havneanlæg. Miljøvurdering Miljøvurderingen er indarbejdet i VVM-redegørelsen og suppleret med de direkte høringer af myndigheder samt udarbejdelse af et eventuelt overvågningsprogram. Kommunen anser dermed regelsættet for såvel Miljøvurdering og VVM-redegørelse for overholdt. Bemærkninger til forslaget I henhold til Lov om Planlægning er der fastsat en frist for at fremsende bemærkninger til forslaget på mindst otte uger. Byrådet har sat fristen til den Har du bemærkninger eller ændringsforslag til kommuneplanforslaget, skal det indsendes skriftlig til Esbjerg Byråd, Teknik & Miljø, Plan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, [email protected] senest den Husk at angive navn og adresse. side 4 Kommuneplan

5 Forslag til Ændring Hovedstrukturdel På kommuneplanens farvede hovedstrukturkort er en lille del af vandarealet mod syd udvidet til Havneerhverv samtidig ændres virksomhedsstøjisolinien og den fremtidige zonegrænse efter det nye vandområde. Ændringerne er illustreret på kortet. Kommuneplan side 5

6 Forslag til Ændring Rammedel Af kortet kan ses at enkeltområde udvides med en lille del af og en lille del af vandarealet mod sydvest. Enkeltområde udvides med en del af og som derved indskrænkes. Nyt enkeltområde udskilles af og en lille del af vandarealet mod sydøst. En sammenlægning af enkeltområde og udgør et nyt enkeltområde som også udvides med en lille del af Nyt enkeltområde udskilles af og samt en lille del af Anvendelsesbestemmelser og bindinger fremgår af de følgende sider. side 6 Kommuneplan

7 Kommuneplanændring nr Enkeltområde Område 01 Esbjerg By 100 Havnen 160 Taurusområdet Status Den er følgende gældende eller under forberedelse: Zonestatus: Blandet zonestatus Kommuneplanstatus: Gældende enkeltområde Bestemmelser Der er fastlagt følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Byzone Havneerhverv Vandareal overføres til byzone Anvendelsen fastlægges til havneerhverv som kraftværker og havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav, samt mindre belastende havneerhverv såsom havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der kan placeres virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret melem klasse 4 og 7. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. B% max 100 for området Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 100 for området under et. Max 40 m Virksomhedsstøj 70 Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 40 m fra terræn. Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 55/45/40 db(a) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land * max 50/45/40 db(a) i etageboligområder og * max 45/40/35 db(a) uden for den fastlagte virksomhedsstøjisolinie. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

8 fortsat Bindinger Lokalplaner indenfor området skal endvidere sikre følgende bindinger: Støjisolinie(r) Begrænset drikkevandsinteresseområde Naturbeskyttelse Kystnærhedszone Trafikveje Reserveret el-drift Højspændingskorridorer Hovedkloakledning Fjernvarmeledninger Naturgas Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Vejstøjisolinien på 55 db(a) målt fra vejmidte. * Jernbanestøjisolinien på 64 db(a) 15/50 m fra midten af jernbanelinien. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). * Vindmøllestøjisolinien på 40 db(a). Virksomheder og aktiviteter, der kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet, søges henvist via planlægning, til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Inden for følgende kategori(er) må der ikke tillades etableret forhold i strid med Lov om naturbeskyttelse. * Beskyttelseslinie(r) ( 15-19). F.eks. 300 m strand-, 150 m sø-/å-, 300 m skov-, 100 m fortidsminde- og/eller 300 m kirkebeskyttelseslinie. Inden for kystnærhedszonen skal det igennem planlægning og administration begrundes, at bebyggelse og anlæg er i overensstemmelse med intentionerne i Planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af trafikvejene. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer eller vanskeliggør realiseringen af den elektriske jernbane. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af højspændingsluftledningerne. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af fjernvarmeledningen. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af naturgastransmissionsledningen. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

9 Kommuneplanændring nr Enkeltområde Område 01 Esbjerg By 100 Havnen 161 Område ved Taurusområdet Status Den er følgende gældende eller under forberedelse: Zonestatus: Byzone Kommuneplanstatus: Gældende enkeltområde Bestemmelser Der er fastlagt følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Byzone Havneerhverv Fastholdes som byzone Anvendelsen fastlægges til havneerhverv som kraftværker og havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav, samt mindre belastende havneerhverv såsom havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der kan placeres virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret melem klasse 4 og 7. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. B% max 100 for området Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 100 for området under et. Max 40 m Virksomheds- og vindmøllestøj Vindmøller Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 40 m fra terræn. Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 45/40/35 db(a) uden for den fastlagte virksomhedsstøjisolinie. Støjbelastningen fra vindmøllerne fastsættes i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende til max 40 db(a) i den fastlagte vindmøllestøjisolinie. I områderne skal der opføres mindst tre og maksimalt 10 vindmøller. Vindmøllerne kan have en maksimal totalhøjde på 100 m (navhøjde + vingelængde) og en minimum kapacitet på 1,5 MW per vindmølle. Vindmøllerne skal have ensartet størrelse og udseende. De skal have ensartet tårn- og vingekonstruktion, omdrejningsretning og omdrejningshastighed. Under udskiftningen af gamle vindmøller til nye, kan kravet om ensartethed fraviges i en periode på op til tre år. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

10 fortsat Bindinger Lokalplaner indenfor området skal endvidere sikre følgende bindinger: Støjisolinie(r) Begrænset drikkevandsinteresseområde Kystnærhedszone Hovedkloakledning Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). * Vindmøllestøjisolinien på 40 db(a). Virksomheder og aktiviteter, der kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet, søges henvist via planlægning, til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Inden for kystnærhedszonen skal det igennem planlægning og administration begrundes, at bebyggelse og anlæg er i overensstemmelse med intentionerne i Planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

11 Kommuneplanændring nr Enkeltområde Område 01 Esbjerg By 100 Havnen 170 Måde kystområde Status Den er følgende gældende eller under forberedelse: Zonestatus: Byzone Kommuneplanstatus: Gældende enkeltområde Bestemmelser Der er fastlagt følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Byzone Havneerhverv Fastholdes som byzone Anvendelsen fastlægges til havneerhverv som kraftværker og havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav, samt mindre belastende havneerhverv såsom havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der kan placeres virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret melem klasse 4 og 7. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. B% max 100 for området Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 100 for området under et. Max 40 m Virksomhedsstøj 70 Risikoerhverv Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 40 m fra terræn. Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 55/45/40 db(a) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land * max 50/45/40 db(a) i etageboligområder og * max 45/40/35 db(a) uden for den fastlagte virksomhedsstøjisolinie. I området kan tillades risikoerhverv der, efter en VVM-vurdering, ikke er til fare for andre erhvervsområder og boligområder. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

12 fortsat Bindinger Lokalplaner indenfor området skal endvidere sikre følgende bindinger: Støjisolinie(r) Begrænset drikkevandsinteresseområde Generelt 3 beskyttet områder Naturbeskyttelse Kystnærhedszone Trafikveje Reserveret el-drift Højspændingskorridorer Hovedkloakledning Naturgas Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Jernbanestøjisolinien på 64 db(a) 15/50 m fra midten af jernbanelinien. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). * Vindmøllestøjisolinien på 40 db(a). Virksomheder og aktiviteter, der kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet, søges henvist via planlægning, til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Generelt beskyttede naturtyper ( 3). F.eks. Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og/eller overdrev. Inden for følgende kategori(er) må der ikke tillades etableret forhold i strid med Lov om naturbeskyttelse. * Beskyttelseslinie(r) ( 15-19). F.eks. 300 m strand-, 150 m sø-/å-, 300 m skov-, 100 m fortidsminde- og/eller 300 m kirkebeskyttelseslinie. Inden for kystnærhedszonen skal det igennem planlægning og administration begrundes, at bebyggelse og anlæg er i overensstemmelse med intentionerne i Planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af trafikvejene. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer eller vanskeliggør realiseringen af den elektriske jernbane. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af højspændingsluftledningerne. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af naturgastransmissionsledningen. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

13 Kommuneplanændring nr Enkeltområde Område 01 Esbjerg By 100 Havnen 180 Måde Havn Status Den er følgende gældende eller under forberedelse: Zonestatus: Vandareal Kommuneplanstatus: Gældende enkeltområde Bestemmelser Der er fastlagt følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Byzone Havnebassin og -værker Byggeri til driften Max 8½ m Virksomhedsstøj 70 Risikoerhverv Opfyldt vandareal overføres til byzone Anvendelsen fastlægges til havnebassin og -værker, dvs. sejlbare vandarealer og havneværker, som kajanlæg, ramper, losningsgrej og lignende, der ikke indregnes i de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg. Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 8 m med udnyttelig tageteage. Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 55/45/40 db(a) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land * max 50/45/40 db(a) i etageboligområder og * max 45/40/35 db(a) uden for den fastlagte virksomhedsstøjisolinie. I området kan tillades risikoerhverv der, efter en VVM-vurdering, ikke er til fare for andre erhvervsområder og boligområder. Kraner Faste kraner der kører på skinner kan have en max højde på 100 m over kote 4,5 DVR 90. Mobile og specialkraner kan have større højde end 100 m over kote 4,5 DVR 90. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

14 fortsat Bindinger Lokalplaner indenfor området skal endvidere sikre følgende bindinger: Støjisolinie(r) Kystnærhedszone Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). * Vindmøllestøjisolinien på 40 db(a). Inden for kystnærhedszonen skal det igennem planlægning og administration begrundes, at bebyggelse og anlæg er i overensstemmelse med intentionerne i Planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

15 Kommuneplanændring nr Enkeltområde Område 01 Esbjerg By 100 Havnen 230 Område nord for Måde Havn Status Den er følgende gældende eller under forberedelse: Zonestatus: Blandet zonestatus Kommuneplanstatus: Gældende enkeltområde Bestemmelser Der er fastlagt følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Byzone Havneerhverv Vandareal overføres til byzone Anvendelsen fastlægges til havneerhverv som kraftværker og havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav, samt mindre belastende havneerhverv såsom havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der kan placeres virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret melem klasse 4 og 7. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. B% max 100 Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 100 for det opfyldte byzoneområde under et. Max 40 m Virksomhedsstøj 70 Risikoerhverv Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 40 m fra terræn. Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 55/45/40 db(a) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land * max 50/45/40 db(a) i etageboligområder og * max 45/40/35 db(a) uden for den fastlagte virksomhedsstøjisolinie. I området kan tillades risikoerhverv der, efter en VVM-vurdering, ikke er til fare for andre erhvervsområder og boligområder. Kraner Faste kraner der kører på skinner kan have en max højde på 100 m over kote 4,5 DVR 90. Mobile og specialkraner kan have større højde end 100 m over kote 4,5 DVR 90. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

16 fortsat Bindinger Lokalplaner indenfor området skal endvidere sikre følgende bindinger: Støjisolinie(r) Begrænset drikkevandsinteresseområde Skovrejsning uønsket Generelt 3 beskyttet områder Naturbeskyttelse Kystnærhedszone Trafikveje Reserveret el-drift Naturgas Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Jernbanestøjisolinien på 64 db(a) 15/50 m fra midten af jernbanelinien. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). * Vindmøllestøjisolinien på 40 db(a). Virksomheder og aktiviteter, der kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet, søges henvist via planlægning, til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede område, hvor skovtilplantning er uønsket, må der ikke plantes skov. Generelt beskyttede naturtyper ( 3). F.eks. Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og/eller overdrev. Inden for følgende kategori(er) må der ikke tillades etableret forhold i strid med Lov om naturbeskyttelse. * Inden for fredet område ( 33-51) må der ikke tillades forhold i strid med fredningen. Inden for kystnærhedszonen skal det igennem planlægning og administration begrundes, at bebyggelse og anlæg er i overensstemmelse med intentionerne i Planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af trafikvejene. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer eller vanskeliggør realiseringen af den elektriske jernbane. Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold der hindrer udbygning eller drift af naturgastransmissionsledningen. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

17 Kommuneplanændring nr Enkeltområde Område 01 Esbjerg By 100 Havnen 240 Deponeringsområde ved Sydhavnen Status Den er følgende gældende eller under forberedelse: Zonestatus: Vandareal Kommuneplanstatus: Gældende enkeltområde Bestemmelser Der er fastlagt følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Byzone Havneerhverv Opfyldt vandareal overføres til byzone Anvendelsen fastlægges til havneerhverv som kraftværker og havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav, samt mindre belastende havneerhverv såsom havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der kan placeres virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret melem klasse 4 og 7. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. B% max 100 Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 100 for det opfyldte byzoneområde under et. Max 40 m Virksomhedsstøj 70 Risikoerhverv Deponi Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 40 m fra terræn. Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 55/45/40 db(a) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land * max 50/45/40 db(a) i etageboligområder og * max 45/40/35 db(a) uden for den fastlagte virksomhedsstøjisolinie. I området kan tillades risikoerhverv der, efter en VVM-vurdering, ikke er til fare for andre erhvervsområder og boligområder. Området er forbeholdt deponi og beslægtede aktiviteter. Kraner Faste kraner der kører på skinner kan have en max højde på 100 m over kote 4,5 DVR 90. Mobile og specialkraner kan have større højde end 100 m over kote 4,5 DVR 90. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

18 fortsat Bindinger Lokalplaner indenfor området skal endvidere sikre følgende bindinger: Støjisolinie(r) Kystnærhedszone Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). * Vindmøllestøjisolinien på 40 db(a). * Beskyttelseslinie(r) ( 15-19). F.eks. 300 m strand-, 150 m sø-/å-, 300 m skov-, 100 m fortidsminde- og/eller 300 m kirkebeskyttelseslinie. Inden for kystnærhedszonen skal det igennem planlægning og administration begrundes, at bebyggelse og anlæg er i overensstemmelse med intentionerne i Planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

19 Kommuneplanændring nr Enkeltområde Område 01 Esbjerg By 100 Havnen 250 Sydhavnsområdet Status Den er følgende gældende eller under forberedelse: Zonestatus: Vandareal Kommuneplanstatus: Gældende enkeltområde Bestemmelser Der er fastlagt følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Byzone Havneerhverv Opfyldt vandareal overføres til byzone Anvendelsen fastlægges til havneerhverv som kraftværker og havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav, samt mindre belastende havneerhverv såsom havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der kan placeres virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret melem klasse 4 og 7. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. B% max 100 Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 100 for det opfyldte byzoneområde under et. Max 40 m Virksomhedsstøj 70 Risikoerhverv Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 40 m fra terræn. Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 55/45/40 db(a) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land * max 50/45/40 db(a) i etageboligområder og * max 45/40/35 db(a) uden for den fastlagte virksomhedsstøjisolinie. I området kan tillades risikoerhverv der, efter en VVM-vurdering, ikke er til fare for andre erhvervsområder og boligområder. Kraner Faste kraner der kører på skinner kan have en max højde på 100 m over kote 4,5 DVR 90. Mobile og specialkraner kan have større højde end 100 m over kote 4,5 DVR 90. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

20 fortsat Bindinger Lokalplaner indenfor området skal endvidere sikre følgende bindinger: Støjisolinie(r) Begrænset drikkevandsinteresseområde Kystnærhedszone Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). * Vindmøllestøjisolinien på 40 db(a). Virksomheder og aktiviteter, der kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet, søges henvist via planlægning, til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Inden for kystnærhedszonen skal det igennem planlægning og administration begrundes, at bebyggelse og anlæg er i overensstemmelse med intentionerne i Planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

21 Kommuneplanændring nr Enkeltområde Område 01 Esbjerg By 100 Havnen 260 Område ved Måde Havn Status Den er følgende gældende eller under forberedelse: Zonestatus: Vandareal Kommuneplanstatus: Gældende enkeltområde Bestemmelser Der er fastlagt følgende rammer for indholdet i lokalplaner: Byzone Havneerhverv Opfyldt vandareal overføres til byzone Anvendelsen fastlægges til havneerhverv som kraftværker og havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav, samt mindre belastende havneerhverv såsom havneorienteret håndværk, maskinfabrikker, levnedsmiddelfabrikker, fragt, handel og service. Der kan placeres virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret melem klasse 4 og 7. Opfyldte arealer skal ligge i kote DVR m eller derover. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. B% max 100 Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 100 for det opfyldte byzoneområde under et. Max 60 m Virksomhedsstøj 70 Risikoerhverv Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 60 m fra terræn. Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til: * max 70/70/70 db(a) uden for egen grundgrænse i området, * max tilladte støj i naboerhvervsområder, * max 55/45/40 db(a) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land * max 50/45/40 db(a) i etageboligområder og * max 45/40/35 db(a) uden for den fastlagte virksomhedsstøjisolinie. I området kan tillades risikoerhverv der, efter en VVM-vurdering, ikke er til fare for andre erhvervsområder og boligområder. Kraner Faste kraner der kører på skinner kan have en max højde på 100 m over kote 4,5 DVR 90. Mobile og specialkraner kan have større højde end 100 m over kote 4,5 DVR 90. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

22 fortsat Bindinger Lokalplaner indenfor området skal endvidere sikre følgende bindinger: Støjisolinie(r) Kystnærhedszone Inden for følgende støjisolinie(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. * Virksomhedsstøjisolinien på 45/40/35 db(a). Inden for kystnærhedszonen skal det igennem planlægning og administration begrundes, at bebyggelse og anlæg er i overensstemmelse med intentionerne i Planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Esbjerg kommuneplan , rammedel Udskrift dannet:

23 Indhold 1 Ikke teknisk resumé Indledning Projektbeskrivelse og baggrund for projektet Alternativer Planforhold Landskab og omgivelser Visuelle forhold Naturforhold på land Trafik Støj Vand Luft Kystmorfologi og sedimentspredning Marinbiologiske forhold Skibstrafik Friluftsliv Socioøkonomi 31 2 Indledning Esbjerg Ny Sydhavn Planforslag og VVM Proces for miljøvurdering Læsevejledning 37 3 Projektbeskrivelse og afgrænsning Indledning Præsentation af projektet Esbjerg Ny Sydhavn Beskrivelse af anlægget Marine anlæg Havnearealer Adgangsforhold landværts Spulefelt for havnesediment Anlægsaktiviteter Uddybning Opfyldning Anlægsaktiviteter, etape Anlægsaktiviteter, etape Ressourcer Havnedrift Trafikmængder 53 Udskrevet: 18/01/ Side: 1 af 284

24 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 2 af Driftsaktiviteter på Esbjerg Ny Sydhavn Afgrænsning af VVM redegørelsen Geografisk afgrænsning Emne afgrænsning 55 4 Alternativer Indledning Alternative placeringer Alternativ indretning alternativet Sammenfatning 60 5 Planforhold Indledning Metode Kommuneplan Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplaner Lokalplaner Øvrige plan- og lovgivningsmæssige bindinger Natur Kystnære landskaber Øvrige emner 73 6 Landskab og omgivelser Indledning Metode Eksisterende forhold Landskabsdannelse Landskabet i dag Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger 79 7 Visualisering Indledning Metode Fotostandpunkter Simulering af kameraer D modeller Model for den realistiske fremtidige bebyggelse Model for bruttobyggefeltet Visualiseringer 87

25 Indholdsfortegnelse Udsigt fra Darumvej Udsigt fra Sønderby Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger 93 8 Naturforhold på land Indledning Metode Eksisterende forhold Beskyttede naturtyper Beskyttelseskrævende arter Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Trafik Indledning Metode Eksisterende forhold Analyseområde Trafikafvikling Naboforhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Trafikafvikling Trafiksikkerhed Naboforhold Miljøpåvirkninger i driftsfasen Analyseområde Trafikprognose Trafikafvikling Trafiksikkerhed Naboforhold Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Støj Indledning Metode Virksomhedsstøj Anlægsstøj Trafikstøj Eksisterende forhold 117 Side: 3 af 284

26 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Områdebeskrivelse Virksomhedsstøj Trafikstøj Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Støj fra anlægsarbejde Vibrationer, lavfrekvent støj og 121 infralyd Støjpåvirkning af fugle og marin fauna Trafikstøj Miljøpåvirkninger i driftsfasen Virksomhedsstøj Lavfrekvent støj, infralyd og 124 vibrationer Trafikstøj Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Vand Indledning Metode Regulering af miljøforhold på Esbjerg Havn Virksomheder på Esbjerg Havn Beredskab Esbjerg Havnevagten Ordensreglement Kildeopsporing Eksisterende forhold Spildevandsudledninger Perkolat fra eksisterende depoter Overfladevand Oliespild Lastning/losning af bulk Virksomhedsaktiviteter Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Spildevand Overfladevand Spild Sammenfatning af miljøpåvirkninger Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Luft Indledning Metode Eksisterende forhold Luftforurening Luftkvalitet Skibstrafik 148 Side: 4 af 284

27 Indholdsfortegnelse Trafik Erhverv Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Samlet vurdering af påvirkning Miljøpåvirkninger i driftsfasen Skibstrafik Trafik Øvrige aktiviteter Samlet vurdering af påvirkning Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Kystmorfologi og sedimentspredning Indledning Metode Eksisterende forhold Sedimentation i Grådyb Sedimentkoncentration i Grådyb Klapning og vedligeholdelse af vanddybder i Esbjerg Havn Kystbeskrivelse Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Sedimentkoncentrationer i anlægsfasen Sedimentation i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Hydrauliske forhold Sedimentation Forøget skibstrafik Kystudvikling Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Marinbiologiske forhold Indledning Metode Eksisterende forhold Definition af undersøgelsesområdet Internationale beskyttelsesinteresser Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Konsekvensvurdering af Natura 2000 områder Miljøpåvirkninger i driftsfasen Konsekvensvurdering af Natura 2000 områder Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Skibstrafik Indledning 218 Side: 5 af 284

28 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 15.2 Metode Eksisterende forhold Kontrolfunktioner Uheldsfrekvens Meteo-marine forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Risikovurdering Sammenfatning Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Friluftsliv Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Sammenfatning Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Socioøkonomi Indledning Metode Internationale og nationale forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Beskæftigelse og omsætning Trafikbelastning og -afvikling Støj og luft Sammenfatning Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Indledning Landskab og omgivelser Visualisering Naturforhold på land 241 Side: 6 af 284

29 Indholdsfortegnelse 18.5 Trafik Støj Vand Luft Kystmorfologi og sedimentspredning Marinbiologiske forhold Skibstrafik Friluftsliv Socioøkonomi Afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram Indledning Afværgeforanstaltninger Støjdæmpning Støvdæmpning Akustiske marsvin- og sælskræmmere Afmærkning af arbejdsfartøjer Olieudskillere Forslag til overvågningsprogram Støj Projektets miljøpåvirkninger Indledning Landskab og omgivelser Miljøpåvirkning i anlægsfasen Miljøpåvirkning i driftsfasen Visualisering Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Naturforhold på land Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Trafik Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Støj Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Vand Miljøpåvirkning i anlægsfasen Miljøpåvirkning i driftsfasen Luft Miljøpåvirkning i anlægsfasen Miljøpåvirkning i driftsfasen Kystmorfologi og sedimentspredning Miljøpåvirkning i anlægsfasen 258 Side: 7 af 284

30 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Miljøpåvirkninger i driftsfasen Marinbiologiske forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Skibstrafik Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Friluftsliv Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Socioøkonomi Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Begrænsninger ved miljøvurderingen Indledning Landskab og omgivelser Visualisering Naturforhold på land Trafik Støj Vand Luft Kystmorfologi og sedimentspredning Marinbiologiske forhold Skibstrafik Friluftsliv Socioøkonomi Referencer 273 Kortbilag 283 Side: 8 af 284

31 Ikke teknisk resumé 1Ikke teknisk resumé Side: 9 af 284

32 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 1.1 Indledning Denne VVM-redegørelse omhandler etablering af Esbjerg Ny Sydhavn samt miljøvurdering af Kommuneplantillæg og Lokalplan for etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Oversigtskort med projektområde og nærliggende land- og byområde er vist i kortbilag 1 og 2. Kortbilag 3 viser den nuværende Esbjerg Havn. 1.2 Projektbeskrivelse og baggrund for projektet Esbjerg Havn har udarbejdet en plan for havneudvikling i Esbjerg frem til år Planen beskriver områder, der er planlagt til at varetage fremtidens voksende godsmængder. Der er akut mangel på disponible arealer til godshåndtering, og der forventes en vækst på 75 % over de næste 20 år inden for godstransport. Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune ønsker med etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn at skabe et havneanlæg med faciliteter, der kan imødekomme fremtidens krav. Havnen foreslås placeret på et areal sydøst for det eksisterende havneanlæg. Figur 1.1 viser placeringen af Esbjerg Ny Sydhavn. Figur 1.1: Esbjerg Ny Sydhavn Med etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn skabes et havneanlæg med faciliteter, der kan imødekomme fremtidens krav. Derfor indrettes Esbjerg Ny Sydhavn med kajanlæg i kombination med store sammenhængende baglandsarealer, ligesom tilsejlingskanal og svajebassin udformes så de giver optimale besejlingsforhold. Det fremtidige havneområde er vist i Figur 1.2. Side: 10 af 284

33 Figur 1.2: Esbjerg Ny Sydhavn Det forventes, at det nye havneområde primært skal anvendes til projektgods (f.eks. vindmøllekomponenter), roll on/roll off 1 - aktiviteter, lift on/lift off 2 - aktiviteter, opmagasinering af gods, containerstakke, uindregistrerede biler samt evt. reparation af offshoreudstyr. Med det fremlagte forslag til Esbjerg Ny Sydhavn skabes en havn med svajebassin i sejlrenden, lange kajer, store belagte/stabiliserede baglandsarealer, infrastruktur med gode vej- og baneforbindelser, og mulighed for at opføre produktions- og montagehaller, værksteder, velfærds- og servicebygninger samt lagerhaller. På længere sigt vil der være mulighed for at etablere flyderamper til yderligere roll on/roll off - aktiviteter, opstilling af kraner til containerhåndtering og opstilling af højtanke (siloer) til pumpbart massegods. Anlæggets placering er valgt ud fra flere forhold. Det er et stort areal, hvor der kan etableres kajanlæg med gode besejlingsforhold, og lange kajer i kombination med store sammenhængende baglandsarealer. Et stort og sammenhængende område er en forudsætning for en fleksibel indretning, optimal arealudnyttelse og for etablering af en effektiv infrastruktur. Området ligger godt i forhold til vejadgang, idet der med udvidelsen og vejforlængelsen af E20 til Esbjerg Havn etableres direkte adgang til Sønderhavnsområdet uden om beboede områder. Landskabeligt ligger udvidelsen i forlængelsen af den eksisterende Sønderhavn, og til landsiden grænser området op til industriområder og det åbne land. Der er relativt langt til områder med beboelse, og der er ingen væsentlige rekreative interesser i de tilstødende områder. Projektet indebærer, at ca. 100 ha af det nuværende vandområde omdannes til landareal ved opfyldning. På det nye havneareal etableres nødvendige belægninger, vejtracé og bygninger. Desuden uddybes et område på ca. 84 ha for at opnå tilstrækkelig vanddybde i sejlrende og det nye havnebassin. Der etableres ca meter kaj samt et roll on/roll off anlæg med vanddybde på - 10,5 meter. Dette giver kajplads til 5 skibe og 2 roll on/roll off fartøjer på op til 200 m. Når det nye havneanlæg er fuldt udbygget, forventes et årligt flow på op mod enheder, hvoraf hovedparten vil være trailere fordelt på flere operatører. Samtidig skal terminalen være så fleksibel, at også anden godshåndtering - stykgods, vindmøller, offshore og projektgods skal kunne håndteres, såfremt behovet viser sig. Når potentialet er fuldt udnyttet, kan den samlede godsmængde på sydhavnsområdet blive op til 1 Roll on/roll off: Forkortet ro-ro. Skibe, der transporterer gods på hjul (biler, trailere) og som køres til/fra skibet. 2 Lift on/lift off: Forkortet lo-lo. Skibe, der transporterer gods i fx containere, der lasses/losses ved hjælp af kran. Side: 11 af 284

34 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 9 mio. tons pr. år afhængig af godstypefordelingen, hvilket er mere end dobbelt så meget som godsmængden på den eksisterende havn. Aktiviteter på havnen vil overvejende bestå i lastning og losning af forskellige godstyper, omrangering af gods på havnearealer, samt drift af de forskellige virksomheder på havnen. De fremtidige virksomheder der etableres på havnen vil være havnerelaterede erhverv, der af driftsmæssige årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder skal generere en kajomsætning eller de skal servicere skibe eller de virksomheder, der generer en kajomsætning. Havnerelaterede erhverv kan således være virksomheder, der forarbejder store mængder af råprodukter, der importeres, eller virksomheder som håndterer trailers, containere, stykgods eller bulk. Havnerelaterede erhverv kan også være mindre skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder til skibe. Derudover betragtes kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og lignende erhverv, der arbejder med skibsfarten, som havnerelaterede. Derimod kan en produktionsvirksomhed, som er uafhængig af nærhed til et havneanlæg, ikke betragtes som en havnerelateret virksomhed. Der forventes etableret mellem 10 og 40 virksomheder på havneområdet. Virksomhederne på havnen skal enkeltvis overholde gældende grænseværdier for støj, vibrationer og udledning af forurenende stoffer mv. Processpildevand, sanitært spildevand, rengøringsvand mv. fra virksomhederne afledes til Esbjerg Rensningsanlæg. Overfladevand afledes som udgangspunkt til havnebassin efter ansøgning og godkendelse fra myndighederne. Hovedtrafikstrømmen fra de nye havneafsnit forventes at gå mellem kajer og de nationale vejtrafikforbindelser, og i langt mindre grad mellem sydhavnsområdet og de andre havneområder. Vejdirektoratet har sammen med Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn planlagt en udvidelse af den eksisterende vejforbindelse E20 til Esbjerg Havn. Udvidelsen er vist på Figur 1.3. Figur 1.3: Planlagt omlægning og udvidelse og vejforlængelse af E20 til Esbjerg Havn. Vejprojektet strækker sig fra motorvejs indføringen ved den eksisterende rundkørsel, hvor Jernevej møder Gammelby Ringvej frem til T-krydset Østre Havnevej - Britanniavej. Projektet omfatter en udbygning af rundkørsel ved Jernevej, udvidelse af en del af Gammelby Ringvej fra 2- til 4-sporet på en strækning på ca. 1,1 km, etablering af en ny østre rundkørsel bl.a. med direkte adgang til Esbjerg Ny Sydhavn, etablering af en ny 2-sporet vej (Ny Estrupvej), ombygning af ét kryds på Taurusvej til en ny rundkørsel, samt ombygning af Estrupvej og Østre Havnevej. Den samlede længde af projektet er ca. 2 km. Anlægsarbejdet forventes at foregå i løbet af Det forventes således, at vejudvidelsen vil være udført inden, de første delområder i Esbjerg Ny Sydhavn tages i brug. Lastbilstransporter til og fra virksomhederne er indeholdt i prognosen for lastbilstransporter til/fra Esbjerg Ny Sydhavn. Esbjerg Ny Sydhavn kan i princippet udføres i 2 etaper, benævnt etape 3 og 4. (Etape 1 og 2 er tidligere udvidelser af de eksisterende havnearealer, jf. masterplan for Esbjerg Havn). Den etapeopdelte udbygning sikrer fleksibilitet, således at udbygningen kan tilpasses de fremtidige behov. Side: 12 af 284

35 Den første etape forventes igangsat i 2. halvår 2010 og forventes at vare ca. 2 år, mens den anden etape forventes igangsat umiddelbart efter den første etape, og forventes at vare ca. 1,5 år. Herefter resterer opfyldning af delarealerne. Anlægsaktiviteterne består af uddybning af sejlrende m.v., opfyldning af arealer samt etablering af selve havnen. Uddybningsområdet er på ca. 84 ha. Den samlede uddybningsmængde er på ca. 4,6 mio. m³. I dele af uddybningsområdet findes sandaflejringer i så store mægtigheder, at sandet kan genanvendes til opfyldning af de nye havnearealer. Det er skønnet, at ca. 0,75 mio. m³ af sandaflejringerne kan genanvendes ved indbygning bag de fremtidige kajer. Beregningerne viser, at en jordmængde på ca. 3,8 mio. m³ skal klappes. Materialet forventes klappet på klapplads vest for Grådyb. Fyldmængden til etablering af havneudvidelsen (ekskl. spulebassin) anslås til ca. 4,5 mio. m³. Heraf forventes som ovenfor nævnt, at 0,75 mio. m³ stammer fra uddybningsarbejdet. Supplerende fyldmaterialer påregnes leveret som sand fra søsiden, heraf vil en stor del stamme fra oprensning af sejlrenden ved Grådyb Barre. Anlægsaktiviteterne vil bl.a. omfatte: Spunsning og forankring, bunduddybning, opfyldning på havnearealer, etablering af dæmning med stensikring, bagstøbning, etablering af kranspor samt afsluttende arbejder i form af udførelse af diverse installationer og belægninger, som montering af kajudstyr, etablering af forsynings- og kloakanlæg, belægning på kajgader, lysmaster, kajstik, mv. samt etablering af navigationslys og afmærkninger på søterritoriet. Ressourceforbruget vil primært bestå af: Fyldsand, (der primært leveres fra oprensning af sejlrende), stål (spuns, stålankre, armering), beton, belægning samt sten. For at vedligeholde vanddybderne i havnebassiner og sejlrenden ved Esbjerg Havn sker der jævnlig oprensning af sediment. Den uforurenede del af sedimentet klappes i Grådyb tidevandsområde, mens den forurenede del af havnesedimentet skal pumpes ind i et spulefelt. Kystdirektoratet varetager anlæg og drift af spulefelter ved Esbjerg Havn. Da kapaciteten i de nuværende tørrefelter og slutdepot er opbrugt, har Kystdirektoratet gennemført VVM redegørelse og søgt miljøgodkendelse for etablering af et nyt spulefelt. Det nye spulefelt forventes placeret på Esbjerg Ny Sydhavn. Det nye spulefelt på ca. 26 ha har kapacitet til at dække havnens behov over en periode på ca. 20 år. Der vil forventeligt være tale om en etapevis udnyttelse af spulefeltet. Efterhånden som anvendelsen til spulefelt ophører, kan der ske en etapevis ibrugtagning af området til havneaktiviteter. 1.3 Alternativer Der er foretaget en vurdering af alternative muligheder i stedet for udbygning af Esbjerg Sydhavn på det pågældende areal. Esbjerg Havn ligger ved kysten lige ud for Esbjerg By. Med den nuværende udstrækning af havnen dækker den ca. 5 km af kystlinjen, svarende omtrent til den strækning hvor Esbjerg By møder kystlinjen. Hovedforslaget med en placering i den sydøstlige del af arealudlægningen skyldes bl.a., at der er et stort reelt areal, hvor der kan etableres kajanlæg med gode besejlingsforhold, og lange kajer i kombination med store, sammenhængende baglandsarealer. Et stort sammenhængende område er en forudsætning for en fleksibel indretning, optimal arealudnyttelse og for etablering af en effektiv infrastruktur. Området ligger godt i forhold til vejadgang, idet der med udvidelsen og vejforlængelsen af E20 til Esbjerg Havn etableres direkte adgang til Sønderhavnsområdet uden om beboede områder. Landskabeligt ligger udvidelsen i forlængelse af den eksisterende Sønderhavn, og til landsiden grænser området op til industriområder og det åbne land. Der er relativt Side: 13 af 284

36 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse langt til områder med beboelse, og der er ingen væsentlige rekreative interesser i de tilstødende områder. Som alternativ til den foreslåede placering er det overvejet om en tilsvarende udvidelse kunne opnås ved placering i andre dele af det område, der er udlagt til havneformål. En udbygning nord for den eksisterende havn er ikke hensigtsmæssig, fordi området ikke ville være tilstrækkelig stort, og der er væsentlige rekreative interesser i området. Desuden ville adgang til området medføre en væsentlig transport gennem byen. En udbygning af den eksisterende havn mod vest ville være mulig. Som alternativ til udbygningen mod syd har opfyldning af trafikhavnsbassinet og etablering af nye strømkajer langs sejlrenden været overvejet. Indenfor de nuværende moler, ville der kunne dannes et bagland på ca. 30 ha med 900 meter kaj. I sammenligning hermed giver projektet i Esbjerg Ny Sydhavn et bagland på ca. 100 ha med ca meter kaj, så det resulterende anlæg ved udbygning mod vest ville blive væsentligt mindre. Det vurderes, at trafikafviklingen ville blive vanskelig på grund af afstanden til E20. En udbygning i trafikhavnsbassinet ville desuden være placeret tættere ved eksisterende boliger end Esbjerg Ny Sydhavn. Samlet set vurderes det, at en udbygning mod vest ikke ville resultere i en havneudvidelse af den ønskede størrelse, samt at de miljømæssige konsekvenser ved en udbygning mod vest indenfor enkelte områder som trafikafvikling og støjpåvirkning ville resultere i større miljøpåvirkning end det fremlagte hovedforslag for Esbjerg Ny Sydhavn. Projektet vurderes i VVM-redegørelsen i forhold til 0-alternativet, der beskriver den situation, at projektet ikke gennemføres, og at den nuværende situation i det væsentlige fastholdes. På længere sigt vil det medføre, at Esbjerg Havns muligheder for at drive en rentabel forretning forringes. Samtidig vil Esbjerg ikke opnå den forøgelse af erhvervsaktiviteterne og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, som den øgede skibstrafik og de øvrige aktiviteter på de nye havnearealer vil medføre. 1.4 Planforhold Projektområdet ligger ifølge Esbjerg Kommuneplan inden for byafgrænsningen. Figur 1.4 viser et udsnit af hovedstrukturkortet i kommuneplanen. Projektområdet ligger inden for et område, der i hovedstrukturen for hovedpartens vedkommende er havneområde, beliggende i vandareal, mens en mindre del i hovedstrukturen er udpeget til havneområde beliggende på land. Den vestlige afgrænsning af området udgøres af den nuværende Esbjerg Havn, der allerede er udlagt som havneområde. Mod nord afgrænses området delvist af nuværende Esbjerg Havn, der er udlagt som havneområde og et område i landzone, hvor anvendelsen er fastlagt til naturområde. Af hovedstrukturens politiske mål fremgår, at Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest, og der skal arbejdes for, at Esbjerg gennem en naturlig sammenhæng mellem by og havn fremstår som en aktiv og attraktiv havneby. Esbjerg Havn skal desuden indgå som en vigtig del af det nationale transportsystem, og skal sikres udviklingsmuligheder til gavn for lokalområdet og regionen. Af de tilhørende retningslinjer fremgår, at Esbjerg Havn er base for Nordsøens offshore aktiviteter samt udskibningshavn for vindmølleindustrien. Esbjerg Lufthavn og motorvej E20 understøtter disse aktiviteter og muliggør yderligere vækst. Retningslinjerne anfører endvidere, at Esbjergs særlige kompetencer inden for container og ro-ro området, færgetrafik ad faste ruter med regelmæssige afgange til England og mange andre europæiske lande samt oversøiske transporter, skal styrkes gennem den samlede planlægning. Side: 14 af 284

37 Figur 1.4: Projektområdet samt hovedstruktur i kommuneplan Esbjerg Havn ligger op til Vadehavet. I oktober 1997 vedtog miljøministrene fra Danmark, Tyskland og Holland Den trilaterale Vadehavsplan. Planen blev vedtaget for at sikre, at naturen og miljøet i vadehavsområdet beskyttes, samtidig med at området sikres mulighed for udvikling. Vadehavsområdet strækker sig fra Varde Å og Ho Bugt i nord til Den Helder i Holland i syd. Vadehavet har desuden status som et internationalt naturbeskyttelsesområde, og er således omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Bekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen af områderne. Bekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder, som Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder i nærheden af Esbjerg Havn ses på Figur 1.5. Projektområdet ligger i en afstand af minimum 300 m fra naturbeskyttelsesområderne. Vadehavet er ubetinget Danmarks største og mest betydningsfulde natur- og vildtreservat. Natur- og vildtreservatet har en særlig status, da det ligger op til flere by- og sommerhusområder, og samtidig er et af verdens vigtigste levesteder for vandfugle. Den danske del af Vadehavet er Danmarks største vådområde ( ha), og i Ho Bugt er der et totalt beskyttet kerneområde, mens der i resten af Vadehavet er forskellige begrænsninger for færdsel, sejlads, jagt og anlægsarbejder. Herudover ligger der i området omkring projektområdet en række områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, ligesom området ligger op ad kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. Projektområdet ligger ikke inden for nogle af de beskyttede områder. Projektområdet er heller ikke omfattet af Vadehavsplanen, men eventuelle påvirkninger fra projektet er omfattet. Side: 15 af 284

38 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 1.5: Internationale naturbeskyttelsesområder i nærheden af Esbjerg Havn 1.5 Landskab og omgivelser Vadehavet udgøres af det tidevandsdominerede farvand mellem de frisiske øer og fastlandet, og strækker sig over ca. 800 km fra Den Helder i Holland til Skallingen og Ho Bugt nord for Esbjerg. Esbjerg er således beliggende i den absolut nordligste del af Vadehavsregionen. Vadehavets typiske karakteristika så som vader og marsklandskabet er betinget af tidevandet, hvilket bl.a. er årsagen til, at Esbjerg-området på mange måder ikke fremstår som et helt så karakteristisk vadehavslandskab, som det er tilfældet længere mod syd. Landskabet omkring Esbjerg Ny Sydhavn indeholder markante kontraster mellem det eksisterende havneområde mod vest og industriområdet mod nord i forhold til udsigten over det skiftende vadehav med skiftevis tørlagte vader og åbent hav over mod østsiden af Fanøs naturområder, som kun befinder sig ca. 2 km fra den sydlige del af det nuværende havneområde. Terrænet i og omkring projektområdet er fladt og ligger generelt i en højde af 4-5 meter over havet. Nærområdet omkring Esbjerg Ny Sydhavn bærer imidlertid præg af flere terrænreguleringer og opfyldninger på op til 30 meter over havet, således at landskabets naturlige topografi ikke fremstår så tydeligt. Landskabets karakter og oplevelse af landskabet i nærområdet bærer præg af en række forstyrrende elementer i form af tekniske anlæg. Der er ikke knyttet særlige værdier til selve kyststrækningen syd for det nye havneanlæg. I dag består kysten af elementer af kystsikring i form af stensætning og beton. Der knytter sig ingen landskabelige, visuelle eller kulturhistoriske planmæssige bindinger til området. De landskabelige værdier i og omkring Esbjerg Ny Sydhavn må generelt siges at være begrænsede, dels på grund af den eksisterende arealanvendelse i form af havnerelaterede aktiviteter og industri, dels på grund af den store forekomst af tekniske elementer i landskabet i form af højspændingsledninger og vindmøller. Derudover må nærområdet omkring Esbjerg Ny Sydhavn betegnes som et område, der i forhold til Esbjerg By fremstår forholdsvis isoleret, idet man herfra kun vanskeligt får indtryk af de omkringliggende områder. I anlægsfasen inddrages ca. 130 ha vandflade til et nyt havneområde. Dette medfører i sig selv ikke et væsentligt indgreb i de eksisterende landskaber på land. Side: 16 af 284

39 Da nærområdet i forvejen er påvirket af tekniske elementer og havnerelaterede aktiviteter, vurderes anlægsfasen ikke at påvirke landskabsoplevelsen væsentligt. Miljøpåvirkninger i driftsfasen i forhold til de landskabelige forhold vil primært være visuelle. Grænsefladen mellem land og vand flyttes længere væk fra byen og arealets karakter vil ændres. Det nye havneanlæg vil sammen med de eksisterende tekniske anlæg i området i et begrænset omfang yderligere reducere oplevelsen af kysten, vandet og udsigten til Fanø. Ud fra en kulturhistorisk forståelse af landskabets menneskeskabte elementer, må en udvidelse af havneanlægget dog betragtes som en del af en naturlig samfundsmæssig udvikling, lokalt såvel som regionalt. De tekniske elementer i landskabet samt de havnerelaterede aktiviteter i nærområdet bidrager dog til at forstyrrelsen bliver mindre markant, end hvis der havde været tale om nye anlæg i et mere uforstyrret landskab. Den landskabelige oplevelse på et mindre areal, som er udlagt som naturområde umiddelbart øst for projektområdet må dog forventes at blive reduceret som følge af havneudvidelsen. 1.6 Visuelle forhold Alle visualiseringer af Esbjerg Ny Sydhavn er vist i kortbilag 4. Sammen med den eksisterende del af Esbjerg Havn og især Esbjergværket udgør havneudvidelsen mod syd en større visuel påvirkning, idet udbredelsen af de tekniske anlæg bliver større og de tekniske anlæg i området bliver mere dominerende. Tilstedeværelsen af f. eks. Esbjergværket i umiddelbart nærhed gør på den anden siden den landskabelige påvirkning mere acceptabel, idet det er mere hensigtsmæssigt at placere det nye havneanlæg i et område, hvor der i forvejen er en stor påvirkning fra tekniske anlæg. Det samme gælder for så vidt de eksisterende højspændingsledninger og vindmøller syd for havneudvidelsen. Fra de fleste vinkler vil havneudvidelsen, ifølge visualiseringerne, fremstå tydeligt. Der vil dog være områder i Esbjerg Midtby, hvor havnen stort set ikke vil kunne ses. Nedenstående foto (Figur 1.6) er taget fra engene sydvest for Sønderby ved Tjæreborg. Billedet er taget i vestlig retning. I venstre halvdel af billedet kan Fanø anes i horisonten, mens den eksisterende Esbjerg Havn fremstår centralt i billedet. Umiddelbart til højre for havnen ses Mådedeponiet som en aflang forhøjning i terrænet. Længst mod højre i billedet ses en mørk stor bygningsmasse, L90 Affaldsforbrændingsanlæg. Figur 1.6: Eksisterende forhold set fra Sønderby Side: 17 af 284

40 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Den realistiske fremtidige bebyggelse (Figur 1.7) vil fra dette sted ikke ændre markant på den visuelle oplevelse af landskabet og omgivelserne, idet det nye havneanlæg er beliggende foran den eksisterende havn. Figur 1.7: Realistisk fremtidig bebyggelse set fra Sønderby Den nye havn vil dog strække sig længere over mod Fanø, men på denne afstand (ca. 4,5 km) vil man fortsat kunne opleve helheden i det karakteristiske marsklandskab. Figur 1.8 viser bruttobyggefeltet, (dvs. hvor havnearealerne bebygges fuldt ud). Der er tale om en grov model som skal vise det udsnit, hvor der i princippet kan etableres bygningsmasse på havnen. Her vil det fremtidige havneanlæg være beliggende foran den eksisterende havn i synsfeltet, hvilket minimerer den samlede visuelle påvirkning fra denne lokalitet. Landskabet vil komme til at fremstå som et mere teknisk præget landskab, men det vurderes, at afstanden til havnen gør, at man fortsat vil kunne opleve helheden i det karakteristiske marsklandskab. Figur 1.8: Bruttobyggefeltet set fra Sønderby Oplevelsen af det kommende havneanlæg blive påvirket af, at man ser den nye del af havnen i en samlet kontekst med hele den øvrige havn, med skibe, kraner og andre havnerelaterede aktiviteter. Side: 18 af 284

41 1.7 Naturforhold på land Det tilgrænsende landområdet ved Esbjerg Ny Sydhavn består af befæstede arealer, stenskrænter og små biotoper uden væsentlig naturindhold. Herudover er der mod øst og syd registeret forskellige beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelsesloven. I en afstand af ca. 3 km øst fra Ny Esbjerg Sydhavn ligger et engområde på land udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge ved Kongeåens udløb. Figur 1.9 viser de beskyttede områder i nærheden af projektområdet. Figur 1.9: Beskyttede naturområder i nærheden af Esbjerg Ny Sydhavn Et mindre vandløb, der løber fra en af søerne nord for Mådevej til udmunding øst for det nuværende havneareal er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Udvidelsen af havnen vil betyde at vandløbets naturlige udløb skal rørlægges. Bortset fra det beskyttede vandløb er der ingen af de beskrevne naturtyper, der vil blive fysisk berørt eller fragmenteret og påvirkningerne vurderes at være ubetydelige. Da det er et mindre vandløb af lokal betydning vurderes påvirkningen at være mindre. Anlægsarbejdet vil primært foregå på vandsiden og hovedsageligt omfatte områder, der i dag ligger på søterritoriet. Fugle i området ved Måde Enge og på vaderne ud for, forekommer i en afstand fra anlægget, hvor støjen i anlægsfasen er beregnet til mindre end 35 db(a), og det vurderes, at påvirkninger af støj på fugle vil være ubetydelige. Forstyrrelser af beskyttede arter som spidssnudet frø, markfirben, sydflagermus samt vandflagermus vurderes ikke at forekomme i væsentligt omfang og påvirkningen vurderes at være ubetydelig. Vegetationen i området er præget af almindelige forekommende arter. Der er ikke fundet sjældne eller beskyttede planter inden for området. Tættest på projektområdet findes to naturområder registreret som kær og mose. Herudover findes en række søer og mindre områder registreret som mose og strandenge i så lang afstand fra havnen, at de ikke forventes berørt af det nye havneanlæg. Forstyrrelser i driftsfasen vurderes ikke at forekomme på flora og fauna på land herunder på beskyttelseskrævende arter. Undtaget er fugle som kan forstyrres på grund af støj fra havnens løbende aktiviteter. Fugle i området ved Måde Enge forekommer dog Side: 19 af 284

42 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse i en afstand fra anlægget, hvor støjen i driftsfasen er beregnet til at være under 35 db(a). På baggrund af Måde Enges begrænsede værdi som fuglelokalitet og den begrænsede stigning i støjniveau, der vil følge af en udvidelse af Esbjerg Havn, vurderes det, at støj fra Esbjerg Havn under og efter den planlagte udvidelse af havnen ikke vil betyde nogen væsentlig forringelse af Måde Enges betydning for rastende og ynglende fugle. 1.8 Trafik Etablering af en ny Sydhavn betyder, at trafikken gennem Esbjerg ændres. For at nedbringe belastningen på vejnettet, er der som tidligere nævnt foreslået et projekt, jf. Figur 1.3. Vejprojektet er godkendt og forventes at blive påbegyndt medio I anlægsfasen forventes der primært lastbiltrafik i forbindelse med spunsarbejde, beton- og belægningsarbejde. Øvrige materialer (fyldsand, grabsten og dæksten) til opbygning af havneudvidelsen forventes transporteret til havnen fra søsiden. I gennemsnit forventes 3-4 lastbiler pr. hverdag i anlægsfasen. Der kan dog lejlighedsvist være behov for at intensivere materialeleverancen. Dette skal ses i forhold til de ca køretøjer, som i dag kører på Gammelby Ringvej samt ca køretøjer, som kører på Taurusvej syd for Estrupvej. Lastbiltrafikken, som konsekvens af anlægsfasen, vurderes således ikke at have nogen påvirkning af trafikafviklingen på vejnettet. Esbjerg Kommune har udarbejdet en trafikprognose der dækker hele Sønderhavnsområdet samt området ved Dokken (Dokhavnen). I prognosen er der et skøn for fremtidig lastbiltrafik på køretøjer pr. døgn, heraf forventes ca køretøjer pr. døgn generet af aktiviteter på Esbjerg Ny Sydhavn, mens de resterende ca. 580 køretøjer/døgn forventes genereret af aktiviteter i de øvrige områder. For personbiler er det forventede skøn at ca. 200 køretøjer pr. døgn genereres af aktiviteter på Esbjerg Ny Sydhavn, mens de resterende ca køretøjer pr. døgn forventes genereret af aktiviteter i de øvrige områder. Figur 1.10 viser den fremtidige trafikbetjening af Esbjerg Ny Sydhavn. Figur 1.10: Trafikafvikling efter etablering af Esbjerg Ny Sydhavn Trafikafviklingen forventes at kunne ske indenfor kapacitetsgrænsen på vejnettet, så trafikken stadigvæk kan afvikles tilfredsstillende. Forstyrrelserne for trafikafviklingen vil ske lokalt omkring havneudvidelsen. Side: 20 af 284

43 Trafiksikkerheden i området forventes at blive forbedret i mindre grad, hvilket kan forklares med, at størstedelen af lastbiltrafikken flyttes fra Gammelby Ringvej til Ny Estrupvej. Herved fjernes de fleste konflikter mellem lastbiler og bløde trafikanter på Gammelby Ringvej. Det skal bemærkes, at den positive ændring ikke skyldes havneudvidelsen, men det samtidige vejprojekt på E20. Naboerne øst og nord for havneudvidelsen vurderes ikke at blive påvirket af trafikken til/fra den nye havn, da de ikke benytter samme adgangsveje. Vest for havneudvidelsen ligger den eksisterende havn, som bl.a. benytter Taurusvej som adgangsvej. Taurusvej vil i driftsfasen for havneudvidelsen blive belastet med trafik fra den nye havn men vil dog have tilstrækkelig kapacitet efter at trafiktilvæksten fra det nye havneområde er lagt til. 1.9 Støj Området, hvor den nye havn tænkes etableret, er i dag et vandområde som grænser op til erhvervsområder og det åbne land. Der er mere end 800 meter til det nærmeste område, som er udlagt til boliger. Boligområdet med åben og lav bebyggelse er placeret nord for Darumvej. Indenfor støjfølsomhedszonen på 500 m fra Esbjerg Ny Sydhavns afgrænsning er der følgende beboelser: 2 boliger på Mådevej 63 og 65 beliggende i Det åbne land. Boligerne ligger mindre end 100 meter fra den nordøstlige afgrænsning af Esbjerg Ny Sydhavn. 8 boliger på Lorents Møllers Vej i et område, der er udlagt til blandet bolig og erhverv. Korteste afstand til Esbjerg Ny Sydhavn er ca. 450 m. Figur 1.3 viser placeringen af boliger inden for 500 m fra Esbjerg Ny Sydhavn. Figur 1.11: Nærmeste boliger omkring Esbjerg Ny Sydhavn I anlægsfasen vil det hovedsagelig være nedbringelse af spuns, pilotering, kørsel med entreprenørmaskiner og uddybningsfartøjer, der bidrager til det eksterne støjniveau. De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige for det samlede støjniveau. Side: 21 af 284

44 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Uddybningsaktiviteterne vil som det eneste kunne foregå hele døgnet. De øvrige støjkilder vil alene kunne forekomme i dagperioden. Støjberegningerne viser, at der ikke vil være problemer i forhold til at overholde en forventet grænseværdi for anlægsarbejde i dagtimer på 70 db(a) ved boliger. Dette svarer til de erfaringsmæssige grænseværdier ved andre anlægsprojekter. I aften- og natperioden vil der alene forekomme støj fra uddybningsarbejdet. Støjgrænserne forventes her at kunne overholdes ved boligerne. Støj fra trafik på de nærliggende veje i området, der kan tilskrives anlægsarbejderne vil være ubetydeligt i forhold til trafikstøjen i øvrigt, idet der kun er tale om relativt få køretøjer i forhold til den samlede trafik på vejene. Tilsvarende betragtninger gælder for driftsperioden, hvor der i forbindelse med etablering af havnen ændres tilkørselsforholdene fra E20. Lige nord for havneområdet etableres en ny rundkørsel med afkørsel til havnen og mod Esbjerg By, således at trafikken fra E20 ledes syd om den vestligste del af Gammelby Ringvej. Derved opnås, at havnetrafikken og øvrig tung trafik kan afvikles i større afstand til boliger. Der etableres ikke boliger langs Ny Estrupvej, og der er ikke boliger langs Gammelby Ringvej (øst for Jernevej) eller langs Tjæreborgvej. Derfor vurderes det, at trafikstøj fra havnen ikke vil give anledning til gener. I driftsfasen vil der være støj fra havneaktiviteterne og virksomhederne på havnen. Afstanden mellem den nordøstligste del af Esbjerg Ny Sydhavn og de 2 boliger på Mådevej (Mådevej 63 og 65) er mindre end 100 meter. Det er overvejende sandsynligt, at der kan opstå problemer med overholdelse af støjgrænserne ved boligerne selv om den enkelte virksomhed i området overholder en støjgrænse på 70 db(a) i skel. Der vil være behov for at finde en løsning på situationen for disse boliger, før etape 4 tages i drift. Alternativt må der indføres støjdæmpende foranstaltninger på de nærmeste virksomheder. Der vil være forskellige muligheder for at nedbringe støjbelastning fra virksomheder, som begrænsning af virksomhedernes støjende aktiviteter, støjdæmpning af anlæg, støjdæmpning med støjvolde eller indretning af virksomhederne, så støjende aktiviteter foregår i læ bag bygninger. Havneudvidelsen sker over en årrække, og der vil i forbindelse med etablering af den enkelte virksomhed kunne foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger afhængig af de aktuelle forhold. For virksomheder, der er placeret i den nordvestlige del af Esbjerg Ny Sydhavn, kan der være problemer med overholdelse af støjgrænserne i natperioden ved boligområderne. Dette kan betyde, at der for disse virksomheder kan være begrænsninger på aktivitetsniveauet i natperioden eller, at der skal tages specielle hensyn til placering af støjkilder m.v. Alle øvrige virksomheder der er placeret i større afstand fra boligerne på den nye Sydhavn vil kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser uden specielle tiltag. Støjbidraget fra alle de nye virksomheder på Esbjerg Ny Sydhavn vil betyde at det samlede støjniveau fra virksomheder på havnen stiger med op til 5-10 db(a) i de områder, som påvirkes mest. Det må dog forventes, at der lokalt vil være andre støjkilder, der vil dominere/overdøve støjkilder fra havnen. Her tænkes f. eks. på støj fra trafikerede veje som Gammelby Ringvej og Darumvej samt på støj fra aktiviteter i nærområdet som småindustri og butikker. Ved de 2 boliger på Mådevej stiger støjbidraget fra havnen op til ca. 60 db(a). Der bør søges en speciel løsning af forholdene for disse boliger, før etape 4 tages i drift. Pga. den relativt store afstand til beboelser forventes der ikke at opstå gener med lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen Vand Vadehavet er på verdensplan blandt de mest betydningsfulde vådområder for fugle, og det har også særlig betydning for en del af Nordsøens fiskebestande. Vadehavet er udpeget som Natura 2000 område, og det er omfattet af en række internationale afta- Side: 22 af 284

45 ler, der tager sigte på at beskytte områdets miljø, natur og kulturmæssige karakteristika og dermed at forebygge forurening i området. I anlægsfasen kan aktiviteter med entreprenørmaskiner i tilfælde af uheld medføre spild af olieprodukter, som kan forurene det afledte regnvand fra anlægsområdet. Ved at stille krav til bl.a. placering af brændstoftanke og procedurer for påfyldning kan risikoen for uheld minimeres og det forventes ikke, at anlægsarbejderne vil give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning. De havneaktiviteter, der forventes i den nye havn vil typisk håndtering af trailere og containere samt passagertrafik. Da produkterne ved denne håndtering er inde i trailere eller i containerne, forventes ingen væsentlige spild. Endvidere håndteres projektgods typisk vindmøllekomponenter, som heller ikke genererer miljøfremmede stoffer eller særligt forurenet spildevand. Herudover vil der i Esbjerg Ny Sydhavn kunne etableres virksomheder med montageog værkstedsaktiviteter. Der er tale om virksomhedstyper, som ikke forventes at give anledning til væsentlig forureningsudledning. Spildevand vil blive ledt til det kommunale rensningsanlæg, mens overfladevand fra befæstede arealer vil blive afledt til recipienten via afløb med sandfang og olieudskiller, hvis olieprodukter håndteres. Etablering af virksomheder med større forureningsrisiko vil ofte kræve en selvstændig VVM-redegørelse og miljøgodkendelse. I forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn vil der genereres sanitært spildevand og rengøringsvand fra bygninger og produktionsvirksomheder samt regnvand fra tagflader og befæstede arealer. Der vil være afledning af sanitært spildevand til Renseanlæg Øst fra færgeterminalen samt fra virksomheder, kontorbygninger og mandskabsfaciliteter. Ved etablering af virksomheder på Esbjerg Ny Sydhavn skal miljømyndigheden godkende såvel udledning af overfladevand til havnen og tilledning af spildevand til Renseanlæg øst. Udledning af overfladevand skal godkendes af Esbjerg Kommune. Regnvandsmængden i projektområdet opsamles således og afledes som punktudledninger. Hovedparten af projektområdet forventes at blive befæstet. Det kan ikke afvises, at der kan forekomme oliespild i det nye havneafsnit, ligesom det sker i de eksisterende dele af Esbjerg Havn. Derfor er det besluttet, at installere olieudskillere på afløb fra kajgaderne, for at hindre udslip fra spild på havneområdet. Ved andre områder, hvor der er en potentiel risiko for spild af olie eller andre produkter, der kan forurene overfladevandet, vil der ligeledes blive truffet de nødvendige foranstaltninger til sikring mod, at der tilføres fx olie til havnebassinet. Der er risiko for, at der kan forekomme en forøget belastning af vandmiljøet i havnen med tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Set i forhold til den samlede udledning af spildevand og overfladevand til Grådyb vil mængden af udledt overfladevand dog være forsvindende lille. Det er forventeligt, at sedimentet i det nye havnebassin vil blive påvirket med kobber, zink og cadmium, svarende til den påvirkning der konstateres i de eksisterende dele af Esbjerg Havn, idet tilførslen forventeligt skyldes selve skibstrafikken. Der kan ikke afværges for påvirkningen. Skibstrafikken i det nye bassin forventes at være sammenlignelig med skibstrafikken i Færgehavnen, hvor indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i bundsedimentet ligger på niveau med indholdet i sediment i recipienten. Der forventes ikke væsentlige aktiviteter med løs bulk, udover håndtering af grus, skærver og sten. Dermed vil der være begrænset risiko for spild af produkter, der kan forurene havmiljøet Luft Luftforurening kan have lokale og regionale konsekvenser for såvel natur som for menneskers sundhed samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger. Side: 23 af 284

46 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Ved anlæg og ved drift af Esbjerg Ny Sydhavn vil der være emission til luften af forurenende stoffer fra forbrug af brændstof til entreprenørmaskiner og lastbiler i anlægsfasen samt skibe, kørsel med lastbiler og fra drift af virksomheder på havnen. I anlægsfasen er der tænkt på at reducere emissionen af forurenende stoffer ved at transportere mest muligt af materialer med skib. Set i forhold til anlægsområdets størrelse er antallet af samtidig anvendt entreprenørmateriel begrænset og emissionen fra anlægsarbejderne vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten i området væsentligt. Opfyldningen af havnearealet vurderes ikke at give anledning til støvgener, idet opfyldningen foregår ved opgravning og udlægning af vådt sand eller ved indspuling af opslæmmet sand. Sandoverflader kan tørre ud og give anledning til støv ved kørsel eller bearbejdning. Dette kan afhjælpes ved vanding. Støvgener vil forventeligt være begrænset til anlægsområdet. Emissionen fra kørsel med lastbiler i såvel anlægsfasen som i driftsfasen vil være forsvindende i forhold til emissionen fra de ca køretøjer, som i dag kører på Gammelby Ringvej samt de ca køretøjer, som kører på Taurusvej syd for Estrupvej. Antallet af skibsanløb til Esbjerg Havn forventes at stige fra i 2009 til i 2020, svarende til næsten en fordobling. Skibstransport af gods er den mest energivenlige transportform, og giver dermed samlet det mindste CO 2 -bidrag. Skibstransporten vil kunne give anledning til en mindre forøgelse af depositionen af kvælstof i Grådyb tidevandsområde. Den forøgede deposition af kvælstof vurderes at være ubetydelig i forhold til den øvrige vandbårne tilførsel af kvælstof til Grådyb tidevandsområde. Nye regler for udledninger til luft forventes dog inden at give en kraftig reduktion af emissionerne fra skibe, der sammen med reduktion af emissionen fra landbaserede kilder vurderes at medføre uændret eller reduceret deposition til Vadehavet og land. Skibstransporten vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger lokalt. Med myndighedernes regulering af emissionen fra virksomhederne på den Ny Sydhavn vurderes emissionen fra disse at være så begrænset, at de ikke har en væsentlig betydning for omgivelserne Kystmorfologi og sedimentspredning Ved udbygning af Esbjerg Ny Sydhavn inddrages et område af Vadehavet på 130 ha. Havnebassinerne i Esbjerg virker som en kraftig sedimentfælde for det materiale som transporteres med tidevandsstrømmen i Grådyb. Grådybs tidevandsområde dækker et areal på 135 km 2 hvoraf 65 % er vadeflader, som tørlægges ved lavvande. Esbjerg Havn ligger i Grådybs tidevandsområde, som er en del af Vadehavet. To gange i døgnet transporteres der meget store vandmængder ind i og ud ad Vadehavet. I anlægsfasen vil der i forbindelse med uddybning og jordopfyldning i det nye havneområde ske et spild samt spredning af det håndterede materiale til omgivelserne. Sedimentspredning i forbindelse med spild af finkornede og organiske uddybningsmaterialer vil udgøre den primære påvirkning af vandmiljøet i anlægsfasen. Det sediment der spildes i forbindelse med uddybningen af bassin og sejlrende, vil være et tillæg til det naturlige sedimentbudget. Det finkornede spild har samme karakteristika som det naturligt forekommende sediment i Grådyb, og materialet vil derfor blive aflejret i de samme områder som det naturlige sediment. Den del af spildet, som aflejres indenfor havneområdet, er i princippet ubetydelig. Dette materiale er aflejret i et område, som skal opfyldes, eller hvor det vil blive fjernet i forbindelse med senere uddybning. Side: 24 af 284

47 Sammenlagt uddybes m 3 (7,7 mio. tons). Spildet i forbindelse med uddybningen udgør ca tons. Dette skal sammenholdes med, at der i gennemsnit aflejres tons sediment i Grådyb årligt. Simuleringen viser, at hovedparten af det spildte sediment forbliver i Grådyb, hvilket svarer til, at aflejringerne i Grådyb - i løbet af det år, hvor uddybningen finder sted - vil være dobbelt så store som på et normalt år. Påvirkningen i Natura 2000 området ligger indenfor den naturlige årstidsvariation af sedimentkoncentrationer i vandet og aflejring af sediment på bunden. Etablering af Ny Sydhavn giver anledning til permanente påvirkninger af de hydrauliske forhold (vandskifte, strømforhold samt bølgeforhold) i Grådyb tidevandsområde. Esbjerg Ny Sydhavn inddrager som tidligere nævnt ca. 130 ha af søterritoriet, hvoraf 30 ha udgøres af det nye havnebassin og 100 ha udgøres af landareal. Til sammenligning er det samlede areal af tidevandsområdet 135 km 2 ( ha), svarende til at tidevandsområdets areal reduceres med mindre end 1 %. Det vurderes på denne baggrund at havneudvidelsen ikke vil have nogen målbar indflydelse på det overordnede vandskifte i Grådyb. Strømforhold er undersøgt ved modelberegninger. Beregningerne viser en reduktion af strømhastighederne i det nye havnebassin og den uddybede sejlrende, mens strømhastigheden forøges ved overgangen til Vadehavet øst for udvidelsen. De gennemsnitlige strømhastigheder ændres kun marginalt i nærområdet og der er ikke nogen effekt at spore på strømklimaet uden for en radius på m. Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for sedimentationsforholdene i Esbjerg Havn og Grådyb. Det nye bassin vil fungere som en sedimentfælde på lige fod med havnens øvrige bassiner. Simuleringer viser, at der årligt vil aflejres tons finkornet sediment i bassinet, som skal oprenses og klappes. Dette skal sammenholdes med, at havnen i dag oprenser og klapper ca tons årligt. Altså medfører udvidelsen næsten en fordobling af oprensningsbehovet. I forbindelse med detailprojekteringen undersøges mulighederne for at reducere aflejringsmængden ved udformningsmæssige tiltag i det nye havnebassin. Den vedvarende oprensning og klapning af sedimentationen være en neutralisering af havnens effekt på miljøet. Det oprensede materiale hører til i Grådybs tidevandsområde og er kun midlertidigt blevet forhindret i den videre transport af opholdet i havnen. De udførte undersøgelser af bølgepåvirkning og kystudvikling viser, at havnens primære påvirkning vil skyldes havnens skyggevirkning i forbindelse med bølger fra vestlige retninger. Dette vil reducere bølgepåvirkningen på kysten i forbindelse med stormflod (og vestlige vinde), og det vil reducere den østgående sedimenttransport langs kysten. Samtidig vil havnen fange vestgående sedimenttransport i forbindelse med bølger fra sydøst, og det vurderes på den baggrund at havnen vil medføre kystfremrykning i en zone umiddelbart øst for Esbjerg Ny Sydhavn m fra Esbjerg Ny Sydhavn er de hydrauliske forhold upåvirkede af havneudvidelsen, og der forventes ingen påvirkning af kysten fra dette punkt. Udvidelsen af Esbjerg Havn mod øst ændrer ikke væsentligt på de mekanismer som styrer kystudviklingen, og det vurderes, at udvidelsen ikke vil have væsentlig indflydelse på erosions og aflejringsmønsteret langs kysten Marinbiologiske forhold Vadehavet har status som internationalt naturbeskyttelsesområde og er således omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelsen dækker over EF-fuglebeskyttelses- og habitatområder samt Ramsarområder. Det gælder således, at et givent anlæg ikke må "medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for". Fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der betegnes Natura Når et projekt skal foregå i eller i nærheden af et Natura 2000 område, skal der foretages en konsekvensvurde- Side: 25 af 284

48 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse ring. Konsekvensvurderingen skal bl.a. sikre, at projektet ikke har negativ indflydelse på arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for naturbeskyttelsesområder. Figur 1-12 viser Natura 2000 områder omkring Esbjerg og Vadehavet. Figur 1-12: Natura 2000 områder omkring Esbjerg Havn Den planlagte havneudvidelse er projekteret til at udgøre 100 ha. Dertil skal lægges sejlrenden og det nye havnebassin på ca. 84 ha. Samlet set vil Esbjerg Ny Sydhavn reducere vandarealet i Grådyb tidevandsområde med mindre end 1 %. Det finkornede materiale aflejres på mudderflader og blandede mudder-sandflader langs kysten og i vandskellet mellem Grådyb tidevandsområde og Knude Dyb, øst for Fanø fra Nordby og syd på mod vandskellet. Der vil være en potentiel risiko for, at en øget sedimentation som følge af anlægsarbejdet kan påvirke de udpegede naturtyper. Den maksimalt forventede deposition af sediment i forbindelse med projektet er 3-9 mm for hele anlægsperioden, og den årlige middelsedimentationsrate af finkornet materiale i Grådybs tidevandsområde 2,6 mm. Sedimentationsraten varierer fra ca. 2 til 10 mm afhængig af, hvor målingen er foretaget, og den årlige variation er på op til Side: 26 af 284

49 100 mm. De naturlige udsving i bundens niveau forventes at ligge over variationen, som er en konsekvens af uddybningsarbejdet. Påvirkningen i Natura 2000 området ligger således indenfor den naturlige årstidsvariation af sedimentkoncentrationer i vandet og aflejring af sediment på bunden. Det vurderes derfor, at miljøpåvirkningen af opslæmmet sediment i anlægsfasen vil være ubetydelig i forhold til vandkvaliteten. Ligesom den øgede aflejring på bunden vil være ubetydelig for flora og fauna. Desuden er flora og fauna tilpasset store fluktuationer i aflejret materiale. En del at spildet fra uddybningen består af organisk stof, som potentielt kan være medvirkende til iltsvind og frigivelse af næringsstoffer. I Vadehavet er problematikken med iltsvind ikke relevant pga. den store vandudskiftning og omrøring, der sikrer ilt i vandet, og tilførslen af næringsstoffer vil være ubetydelig i forhold til den samlede udledning af næringsstoffer fra land. Der anvendes uforurenede materialer til opfyldning af de nye landarealer på Esbjerg Ny Sydhavn, i form af sand fra uddybning af det nye havnebassin og oprensning af sejlrenden ved Grådyb Barre. Derfor undgås eventuelle problemer med afgivelse af miljøfremmede stoffer fra opfyldningsmaterialer. Da det ikke kan udelukkes, at der færdes marsvin inden for høreafstand af anlægsarbejdet, vurderes det, at støjpåvirkningen på marsvin i anlægsfasen vil være mindre til moderat. Med implementering af kendte afværgeforanstaltninger, såsom akustiske skræmmere ( pingere ) umiddelbart forud for vibrering, vil marsvin kunne bortskræmmes til andre områder i Vadehavet. Bortskræmning til andre områder vil betyde, at påvirkningen af marsvin vil blive ubetydelig pga. den lave bestand i området, det lille område der påvirkes i forhold til deres udbredelse samt de kortvarige operationer i forbindelse med anlægsarbejdet. Der vil derfor ikke ud over anvendelse af akustiske skræmmere være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Det vurderes, at raste- og ynglepladser for sæler ligger uden for den afstand, hvor sæler på land normalt påvirkes af luftbåren støj. Da støjen fra anlægsarbejdet på Esbjerg Havn samtidig må formodes at være mindre end støjen fra nedramning af f.eks. vindmøllefundamenter vurderes det, at støj i anlægsfasen ikke vil kunne påvirke sæler på raste- og ynglepladser i området. Da der ikke er noget, der tyder på, at sæler har undersøgelsesområdet som et foretrukket fourageringsområde, vurderes det, at sælerne ikke vil blive fødebegrænsede som følge af projektet. Bortskræmning til andre områder vil betyde, at påvirkningen af sæler vil blive ubetydelig, og der vil ikke være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Fugle kan blive påvirket af støj og generel forstyrrelse fra øget transport og aktivitet, fjernelse af fødegrundlag som følge af øget sedimentering samt ophobning af miljøfremmede stoffer i føde. Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Fugle ser oftest ud til at fortsætte deres aktiviteter upåagtet meget høje støjniveauer, og oplagte problemer med støj er derfor tilsyneladende sjældne. Støj i anlægsfasen vil hovedsagligt bestå af støj fra nedbringelse af spuns og pæle, uddybning med spandkæde maskine eller sandsuger, og fra kørsel med entreprenørmaskiner. Der vil ved nedbringelse af spuns og pæle være generende impulser i støjen. Det vurderes, at den øgede støj i forbindelse med udvidelsen af Esbjerg Havn vil være ubetydelig for de fugle, der yngler eller raster i de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder. Det er kendt, at fugle kan kollidere med menneskeskabte strukturer. Kollisioner finder oftest sted med bevægelige elementer i landskabet som køretøjer, fly og møllevinger eller med delvist usynlige strukturer som vinduer, spejle og tynde wire som elkabler. Det vurderes, at kraner, bygninger eller andre strukturer under anlæg af Esbjerg Havn ikke vil betyde nogen mærkbar øget kollisionsfare for hverken ynglende eller trækkende fugle. Det uddybningsmateriale, der ikke kan benyttes til opfyldningsmateriale, og som opstår i forbindelse med anlægsfasen, skal klappes på eksisterende klappladser. Der skal søges om separat tilladelse til at klappe dette materiale. Det vurderes ud fra de udførte analyser, at der ikke vil være problemer med grænseværdier i forhold til kravene i Klapvejledningen Side: 27 af 284

50 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Ved anlæggelse af Esbjerg Ny Sydhavn vil der blive fjernet muslingebanker fra havneområdet. Arealet udgør ca. 1 ha, hvilket er en lille brøkdel af den samlede mængde af blåmuslingebanker i Vadehavet. Miljøpåvirkninger, der kan forekomme i driftsfasen omfatter støj og forstyrrelse fra skibsfart og havneaktiviteter, tilførsel af miljøfremmede stoffer fra skibsfart, overfladeafvanding og evt. klapning af oprensningsmateriale, opslæmning af sediment i forbindelse med oprensning og klapning samt kumulative effekter. Det vurderes, at den almindelige drift af havnen ikke vil påvirke Natura 2000 området, da truslerne mod naturtyperne omfatter hhv. moderat trussel fra den invasive art stillehavsøsters og ingen nævneværdig risiko for ændringer i denne tilstand. Der er derfor ikke risiko for, at driften af anlægget vil påvirke naturtyperne, således at områdets gunstige bevaringsstatus ikke opretholdes. Det vurderes, at påvirkninger fra driften vil være ubetydelige på naturtyperne. Miljøpåvirkninger fra driften af Esbjerg Ny Sydhavn på marsvin kan potentielt forekomme i forbindelse med støj og forstyrrelser fra den øgede skibstrafik. Den øgende skibstrafik til og fra Esbjerg Havn i driftsperioden vil hovedsagligt bestå af langsomtgående fartøjer, som støjer mindre end for eksempel speedbåde og hurtigfærger. Samtidigt vil det lave vand i Vadehavet betyde, at støjens udbredelse vil blive begrænset væsentligt. Dette, kombineret med, at marsvin ikke anvender undersøgelsesområdet som et kerneområde betyder, at der i driftsperioden kun vil være en ubetydelig påvirkning på marsvin i Vadehavet. Den øgede undervandsstøj fra skibene i sejlrenden vil betyde, at fouragerende sæler kan påvirkes mere end på nuværende tidspunkt. Det kan muligvis betyde, at sælerne vil fouragere mindre i området langs sejlrenden, end de gør i dag. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse fundet oplysninger, der tyder på, at området omkring sejlrenden er et særligt vigtigt fourageringsområde for sælerne. En eventuel støjpåvirkning fra skibstrafikken i området vil derfor med stor sandsynlighed ikke betyde, at sælerne fortrænges til fourageringsområder med en ringere kvalitet. Det er sandsynligt, at projektområdet er potentielt fourageringsområde for voksne snæbel, lampret og stavsild, men da fiskene kan flytte sig til nye fourageringsområder, og da projektet Esbjerg Ny Sydhavn kun reducerer vandarealerne i Grådyb tidevandsområde med mindre end 1 %, vurderes projektet at have en ubetydelig påvirkning på fiskenes fourageringsmuligheder. Den støj, der forventes at påvirke fuglebeskyttelsesområderne omkring Esbjerg Ny Sydhavn i driftsfasen, adskiller sig ikke væsentligt fra den støj, der forventes at påvirke områderne i anlægsfasen. Dog forekommer der ikke impulsstøj fra nedramning af spuns og pæle, men der forventes et øget støjbidrag fra øget skibstrafik. Langt de fleste af de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for de omgivende fuglebeskyttelsesområder, forekommer i en afstand større end 3 km fra Esbjerg Ny Sydhavn. Det vurderes, at påvirkningen fra støj fra havnen på disse fuglearter vil være ubetydelig. De arter, der forekommer nærmere Esbjerg Ny Sydhavn, vil sandsynligvis også acceptere støjniveauet i driftsfasen efter havneudvidelsen. Det vurderes, at støj i driftsfasen efter udvidelsen af Esbjerg Havn vil have en ubetydelig påvirkning på de fugle, der yngler eller raster i de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder. Den øgede sejlads i Grådyb sejlrende i driftsfasen vil sandsynligvis ikke føre til en stigning i støjniveauet på Skallingen og Langli, bortset fra når to skibe passerer hinanden. Det vurderes, at støjniveauet ikke kommer over den nævnte grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter på 60 db(a) på noget tidspunkt. Den øgede skibstrafik til og fra havnen kan dog potentielt have en væsentlig forstyrrende effekt på rastende havfugle, især sortand og edderfugl, indenfor de tilstødende EF-Fuglebeskyttelsesområder. Den øgede trafik vil formodentlig følge samme, allerede stærkt trafikerede rute gennem sejlrenden og videre ud på dybt hav. I så fald vil den negative effekt af støj og forstyrrelser fra den øgede skibstrafik være minimal. Miljøpåvirkninger af vandkvaliteten i forhold til driften kan forekomme i forbindelse med udledning af overfladevand indeholdende suspenderet stof, miljøfremmede stof- Side: 28 af 284

51 fer m.v. samt ved tilførsel af miljøfremmede stoffer fra skibstrafik og i forbindelse med en evt. klapning af oprenset materiale fra sejlrende og havnebassin. Det vurderes, at set i forhold til den samlede udledning af spildevand og overfladevand til Grådyb tidevandsområde vil mængden af udledte forurenende stoffer fra Esbjerg Ny Sydhavn være forsvindende. Den nye havn vil fungere som en sedimentfælde, hvilket betyder, at havnebassin og sejlrende skal oprenses og materialet klappes. Det forventes, at der årligt vil aflejres tons finkornet materiale i det nye havnebassin, som skal oprenses og klappes. Det vurderes, at den mængde suspenderet materiale, der forekommer i forbindelse med oprensning af havnebassin og sejlrende, ikke vil have en signifikant betydning i forhold til den naturlige variation af suspenderet materiale i Grådyb tidevandsområde. Der er på baggrund af de eksisterende data for miljøfremmede stoffer i Esbjerg Havn og på baggrund af de planlagte aktiviteter i Esbjerg Ny Sydhavn grund til at forvente, at klapmaterialet kan overholde de gældende krav til miljøfremmede stoffer i Klapvejledningen. Det vurderes, at påvirkningen af opslæmmet materiale fra oprensning af bassin og sejlrende vil være ubetydelig i forhold til vandkvaliteten. I forbindelse med klapningen vil der, som gennemgået tidligere, være risiko for, at miljøfremmede stoffer frigives til vandmiljøet. Med de planlagte aktiviteter og da de potentielt vigtige miljøfremmede stoffer bindes til partikulært materiale og derfor udsynker til sedimentet, er der ikke grund til at tro, at koncentrationen af miljøfremmede stoffer i vandfasen vil være af betydning for vandkvaliteten. Miljøpåvirkninger på bundforholdene i forbindelse med driften af Esbjerg Ny Sydhavn kan være øget deposition af sediment i forbindelse med oprensning og vedligehold af havnebassin og sejlrende, hvorved flora og fauna forstyrres. Desuden kan der være risiko for, at en øget tilførsel af miljøfremmede stoffer vil forringe bundforhold og påvirke bundfaunaen. Skibstrafik bidrager med en tilførsel af miljøfremmede stoffer til havmiljøet. Kilderne hertil kan være antibegroningsmidler, katodebeskyttelse, forbrænding af fossilt kulstof samt olie fra propeller eller oliespild Ud fra de planlagte aktiviteter i Esbjerg Ny Sydhavn, der hovedsagelig omfatter lastning og losning vurderes det umiddelbart, at påvirkning af sedimentet vil svare til påvirkning af sedimentet i et af de reneste eksisterende havnebassiner, Færgehavnen. Miljøfremmede stoffer i den eksisterende færgehavn viser, at der er forhøjede værdier af TBT og PAH er i havnebassinet. Det forventes ikke, at TBT vil tilføres det nye havnebassin, da TBT har været forbudt i hele EU siden Koncentrationen af PAH er højere end baggrundskoncentrationen i Grådyb tidevandsområde, men variationen af PAH-koncentrationen er generelt høj. De øvrige koncentrationer af tungmetaller ligger på niveau med baggrundskoncentrationerne for Grådyb og Nordsøen. På baggrund af ovenstående, samt ud fra de planlagte havneaktiviteter i det nye havnebassin, vurderes belastningen med miljøfremmede stoffer at være lille, og påvirkning af bundforholdene vurderes derfor at være mindre til ubetydelig Skibstrafik Sejladsen på Esbjerg Havn er domineret af den lange sejlrende, fra Grådyb Barre til Esbjerg Havn. Den afmærkede sejlrende er 200 m bred. Sejladsen er yderligere domineret af tidevandet i Vesterhavet, som genererer en tidevandsstrøm i sejlrenden og forbi Esbjerg Havn. Den nuværende trafik på Esbjerg Havn har et totalt antal skibsanløb på pr. år af disse hidrører den langt overvejende del fra Fanø Færgeri, der årligt står for ca anløb. Færgerne sejler mellem Esbjerg og Nordby. Side: 29 af 284

52 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 30 af 284 Den planlagte udvidelse af Esbjerg Sydhavn giver en forøgelse af skibstrafikken. Den samlede skibstrafik vokser fra ca anløb til ca fartøjer i den endelige udbygning i år Esbjerg Havn overvåger trafikken i sejlrenden og i havneområdet. Havnevagten er bemandet året rundt med navigatører fra handelsflåden. De observerer trafikken fra den ankommer ved indsejlingen til Grådyb og til de enkelte fartøjer ligger ved kaj - og modsat fra kaj til fartøjerne forlader sejlrenden. I anlægsfasen vil der selvsagt være trafik i området ved det nye havneanlæg. Trafikken på vandet vil primært dreje sig om 1 2 uddybnings/opfyldningsfartøjer, der ikke i selve det nye havneområde vil udgøre nogen væsentlig risiko. Det anslås, at der ved spidsbelastning vil blive foretaget 6 10 daglige ture ud til klappladser i Vesterhavet. Risiko for kollisioner kan opstå i forbindelse med den krydsende trafik fra Fanøfærgen. I dagtimerne vil en sandsuger hyppigt møde en færge, der krydser sejlløbet. Da denne passage er på mindre end to minutter, vurderes det ikke, at der vil opstå problemer i den forbindelse. Seneste kollision med en Fanøfærge ligger tilbage i For den trafikfremskrivning der er lavet for driftsfasen, vil forøgelsen i stort omfang være rutebestemt. Det forventes at trafikmønsteret vil være som det er nu og således at spidsbelastningen forøges til 3,6 passager pr. time. Dette betyder, at to gange i timen vil to skibe passere hinanden i sejlrenden. De fremtidige besejlingsforhold er undersøgt med skibssimuleringer, og de viser at besejlingsforholdene vil være tilfredsstillende efter udvidelsen. Den øgede trafikmængde kan håndteres i den eksisterende sejlrende og sikkerhedsniveauet vil være acceptabelt Friluftsliv Området omkring Esbjerg Ny Sydhavn er kendetegnet ved generelle havne- og industriaktiviteter. Kystlinjen i projektområdet er sikret med stensætning (langs de eksisterende havnearealer) og med sporadiske ansamlinger af sten og beton (langs den oprindelige kyst længst mod øst). Den rekreative færdsel omkring projektområdet, er primært knyttet til hundeluftning og daglige gåture for lokalbefolkningen. Færdslen foregår primært på slutdepoterne samt langs kysten. Den nuværende havn er afspærret jf. reglerne for havneterrorsikring. Det visuelle indtryk af området vil ændre sig i anlægsfasen, da etablering af inddæmninger og opfyldninger på vand vil ændre oplevelsen af det kystnære landskab. Adgangen til slutdepoterne ændres ikke i anlægsfasen, og det vil være muligt herfra at kunne følge med i den nye havns tilblivelse. Selve projektområdet bliver afspærret i anlægsfasen. For besøgende på havnerundfarter og rejsende med færgen vil det visuelle indtryk ligeledes ændre sig i anlægsfasen. Anlægsfasen vil ikke ændre på adgangsforholdene og aktiviteterne i forbindelse med bådture. Sejlads med motor- og sejlbåde vil ikke påvirkes væsentligt af projektet. Dog kan uddybning af den kommende sejlrende medføre midlertidige indskrænkninger i færdslen. Under anlægsfasen vil det fra slutdepoterne og fra både/færger være muligt at kunne følge med i den nye havns tilblivelse. Lystfiskeriet i området vil ikke blive påvirket i anlægsfasen eller i driftsfasen.. Når havneområdet er færdigt vil det visuelle indtryk ændre sig, da området skifter karakter fra kystnært vandområde til havneareal. De nuværende adgangsforhold indskrænkes ved at der ikke vil være offentlig adgang til de nye havnearealer. Adgangen til slutdepoterne vil være uændret, men der vil være længere vej at tilbagelægge, for at nå frem til den åbne kyst. Området beliggende Mådevej 87, vist på Figur 1-13, åbnes for offentligheden til rekreativt brug når anvendelsen til deponeringsan-

53 læg er ophørt. Adgangen til slutdepoterne vil være uændret, men der vil være længere vej at tilbagelægge, for at nå frem til den åbne kyst. Østbyens borgere kan passere de stærkt trafikerede veje Gammelby Ringvej og Tjæreborgvej ved to stiunderføringer, se Figur Figur 1-13: Område til fremtidig offentlig rekreativ benyttelse For besøgende på havnerundfarter og rejsende med færge kan oplevelsen af området blive påvirket af kystens ændrede fremtoning. Rejsende med færge og lystsejlernes oplevelse af landskaberne kan blive påvirket af kystens ændrede fremtoning i selve projektområdet. Lystsejlere på vej til eller fra Esbjerg og Nordby kan opleve den øgede trafik i Grådyb, som lettere generende Socioøkonomi Udbygningen af Esbjerg Havn vil få stor lokal betydning, men skal også ses som en del af løsningen for at nå de overordnede mål, som bl.a. skal opnås ved at flytte godstransport fra landevej til skib og bane. Sammen med mere effektive fartøjer, og brug af mindre forurenende brændstoffer, vil der kunne høstes store miljømæssige og økonomiske gevinster med multimodale transportløsninger. Udover effektive fartøjer og havne skal infrastrukturanlæggene på land være tilstrækkelige til at distribuere godset til og fra leverandør og aftager. Den gennemsnitlige beskæftigelse i anlægsfasen svarer til 20 personer. En del af perioden vil beskæftigelsen være oppe på 30 mand. Hertil kommer den afledte beskæftigelse hos rådgivere og underleverandører af maskiner, materialer mv. Erfaringsmæssigt vil et anlægsarbejde generere arbejde til ligeså mange mennesker udenfor arbejdspladsen, så samlet set vil projektet generere 120 årsværk i området. Det fuldt udbyggede havneområde forventes at kunne beskæftige omkring personer. Den afledte beskæftigelse i lokalområdet skønnes erfaringsmæssigt til 40 %, så den samlede effekt kan forventes at være omkring personer i nærområdet. Fuldt udnyttet vil der på Esbjerg Ny Sydhavn kunne omsættes næsten dobbelt så meget gods, som i de nuværende havneafsnit. Den afledte omsætning for virksomhederne forventes at blive 2.4 mia. kr. svarende til en omsætningsfremgang på ca. 25 %. Trafiksikkerheden på vejnettet til/fra havnen forventes at blive forbedret i mindre grad, hvilket kan forklares med, at størstedelen af lastbiltrafikken flyttes fra Gammelby Ringvej til Ny Estrupvej. Herved fjernes de fleste konflikter mellem lastbiler og bløde trafikanter på Gammelby Ringvej, og tilsvarende problemer kan ikke opstå på Side: 31 af 284

54 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Ny Estrupvej, da bløde trafikanter ikke har adgang. En forudsætning for dette er, at de bløde trafikanter får tilfredsstillende adgangsforhold til det nye havneområde. En meget stor del af det materiel og de materialer, der skal bruges for at bygge havnen, vil komme fra vandsiden. Den genererede landværts trafik vil kun forøge den almindelige trafikmængde beskedent og dermed ikke ændre på støjforholdende langs vejnettet. Støj fra anlægsarbejderne vurderes at ligge indenfor de forventede støjgrænser ved nærmeste boliger. Trafik og støj i anlægsfasen vurderes ikke at give afledte socioøkonomiske effekter. I takt med at de nye arealer tages i brug og godsmængderne stiger, vil trafikbelastningen selvsagt vokse. Da det nye havneområde opbygges fra bunden kan vejnettet tilrettelægges efter det faktiske behov. Langt det meste af den tunge trafik vil søge mod motorvejsnettet mod øst. Når udbygning og omlægningen af E20 s indføring til Esbjerg afsluttes ultimo 2012 forventes kapaciteten at være tilstrækkelig som minimum frem til Omlægningen vil således medføre en langt mindre påvirkning af beboerne langs vejnettet. Det forhold, at den lokale infrastruktur i havneområdet skabes fra bunden, og at det overordnede vejnet bliver nyt og dimensioneret for en væsentlig mertrafik, vil lette adgangsforholdende, reducere transporttiden og risikoen for unødige ventetider, hvilket forventes at være en gevinst for erhvervslivet. I takt med, at en stor del at håndtering af gods flyttes til den Nye Sydhavn, vil trafiksikkerheden i de eksisterende krydsninger med bløde trafikanter ved den eksisterende havn blive væsentligt forbedret. Trafiksikkerheden på vejnettet til/fra havnen forventes at blive forbedret i mindre grad, hvilket skyldes, at størstedelen af lastbiltrafikken flyttes fra Gammelby Ringvej til Ny Estrupvej. Det samlede støjbidrag fra havnens virksomheder stiger i de områder, som påvirkes mest. Det må forventes, at der vil være støjkilder i nærområderne, som vil bidrage til støjniveauet nær boligerne, - og det må forventes, at nære støjkilder i visse områder vil dominere/overdøve støjkilder fra havnen Støj fra havnen vurderes således ikke at få væsentlige socioøkonomiske påvirkninger i forhold til befolkningens sundhed bortset fra boliger på Mågevej, hvor der bør søges en speciel løsning af forholdene. Transport af gods og drift af virksomheder på Esbjerg Ny Sydhavn vil give en mindre og ubetydelig forøgelse af luftemissionen i området. Side: 32 af 284

55 2Indledning Side: 33 af 284

56 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 2.1 Esbjerg Ny Sydhavn Esbjerg Kommune fremlægger hermed samlet VVM redegørelse samt miljøvurdering (SMV) af Kommuneplantillæg nr og Lokalplan nr for etablering af de landbaserede dele af Esbjerg Ny Sydhavn. Samtidig fremlægger Kystdirektoratet VVM redegørelse for etablering af anlæg på søterritoriet ved Esbjerg Ny Sydhavn. Initiativtageren til projektet er Esbjerg Havn, der er en kommunal selvstyrehavn. Figur 2-1 viser den ansøgte placering af Esbjerg Ny Sydhavn. Figur 2-1: Esbjerg Ny Sydhavn Oversigtskort med projektområde og nærliggende land- og byområde er vist i kortbilag 1 og 2. Kortbilag 3 viser den nuværende Esbjerg Havn. I Masterplanen for Esbjerg Havn for perioden er Esbjerg Ny Sydhavn det område af havnen, der er planlagt til varetagelse af fremtidens voksende godsmængder. De fremlagte planforslag og VVM redegørelse for Esbjerg Ny Sydhavn er således en videreførelse af realisering af Masterplanens strategi for udvikling af Esbjerg Havn, idet etablering af Atlantkaj og Arieskaj er gennemført som fase 1 og 2. I EU Hvidbog om international godstransport (De Europæiske Fællesskaber, 2001) forventes en vækst på 75 % over de næste 20 år. Selv om den aktuelle finanskrise lægger en dæmper på aktiviteterne over hele verden, er Esbjerg Havn fortrøstningsfuld på grund af havnens brede forretningsområde (uniteret gods, offshore- og vindmølleaktiviteter mm.), den gunstige beliggenhed ved Nordsøen med ruter til Vest- og Sydeuropa, samt en forventning om, at skibstransport i almindelighed vil blive stadig mere interessant under hensyn til økonomi og miljø. Udviklingen i disponible arealer til udlejning på Esbjerg Havn gennem de seneste 6 år er illustreret i Tabel 2-1. Side: 34 af 284

57 Disponible arealer [m²] Tabel 2-1: Udviklingen i disponible arealer på Esbjerg Havn Ved udgangen af 2008 var næsten alle Havnens disponible arealer udlejede. Der er således akut mangel på disponible arealer til godshåndtering. Esbjerg Havn har i november 2008, sammen med havnen Zeebrugge i Belgien, fået tildelt økonomisk støtte fra Det Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T) til forbedring af infrastrukturen (Transportministeriet, 2008). Støtten er tildelt som del af projektet Sømotorveje, som har til formål at: samle godstransporten på søbaserede logistiske transportruter for at forbedre eksisterende eller etablere nye levedygtige, regelmæssige og frekvente søtransportruter med gods mellem medlemslandene for at mindske trafiktætheden på vejnettet og/eller forbedre forbindelserne til rand- og øområder samt til østater. Sømotorveje skal ikke udelukke kombineret transport af gods og passagerer, når gods er det fremherskende element (Søfartsstyrelsen, u.å.). I Esbjerg er støttemidlerne tildelt til vejprojektet for udvidelse og vejforlængelse af E20 ned til Esbjerg Havn. Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune ønsker med etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn at skabe et havneanlæg med faciliteter, der kan imødekomme fremtidens krav. Derfor indrettes Esbjerg Ny Sydhavn med kajanlæg i kombination med store sammenhængende baglandsarealer, ligesom tilsejlingskanal og svajebassin udformes med et layout, der giver optimale besejlingsforhold. Det fremtidige havneområde er vist i Figur 2-2. Figur 2-2: Esbjerg Ny Sydhavn Side: 35 af 284

58 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse På nuværende tidspunkt forventes, at det nye havneområde primært skal anvendes til projektgods (f.eks. vindmøllekomponenter), roll on/roll off - aktiviteter, lift on/lift off - aktiviteter, opmagasinering af gods, containerstakke, uindregistrerede biler samt evt. rig repair. I planforslagene er der sikret mulighed for anvendelser, der ikke umiddelbart er kendte på nuværende tidspunkt. Det er en nødvendighed, og har altid været Esbjerg Havns styrke, at man har kunnet omstille sig efter fremtidens behov. Med det fremlagte forslag til Esbjerg Ny Sydhavn skabes en havn med svajebassin i sejlrenden, lange kajer, store belagte/stabiliserede baglandsarealer, infrastruktur med gode vej- og baneforbindelser, og mulighed for at opføre produktions- og montagehaller, værksteder, velfærds- og servicebygninger samt lagerhaller. På længere sigt vil der være mulighed for at etablere flyderamper til yderligere roll on/roll off - aktiviteter, opstilling af gantrykraner til containerhåndtering og opstilling af højtanke til pumpbart massegods Planforslag og VVM Esbjerg Kommune har vurderet, at projektet har et omfang, som betyder, at der skal tilvejebringes Kommuneplantillæg med VVM redegørelse og lokalplanlægning inkl. miljøvurdering af planforslagene. Kystdirektoratet har ligeledes vurderet, at der skal udarbejdes VVM redegørelse gældende for det marine område. Nærværende VVM redegørelse er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet, således at den både behandler forhold på land, i henhold til bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (Miljøministeriet, 2006a), og forhold på søterritoriet, i medfør af bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), (Transport- og Energiministeriet, 2005). Desuden dækker redegørelsen miljøvurdering af planforslagene i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 939 af 24, september 2009 (Miljøministeriet, 2009b) Miljøundersøgelserne i VVM-redegørelsen sikrer dog ikke, at fremtidige virksomheder på havnearealet, som måtte vise sig at være VVM-pligtige, fritages for denne pligt Proces for miljøvurdering Procesdiagram for vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og strategisk miljøvurdering (SMV) er vist i Figur 2.3. VVM processen blev igangsat med stjernehøring i februar 2008 og foroffentlighedsperiode i august Formålet med foroffentlighedsfasen var at indkalde idéer og forslag fra borgere, andre kommuner, foreninger og organisationer forud for arbejdet med VVM redegørelse og plangrundlag. Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune har vurderet indkomne idéer og forslag og på baggrund heraf fremsat krav til det videre VVM- og planarbejde. Side: 36 af 284

59 Figur 2.3: Procesdiagram for VVM og SMV Tilsvarende er indhold af SMV fastlagt i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og den er i maj 2009 udsendt til høring hos de berørte myndigheder. De indkomne kommentarer og krav er herefter indgået i den endelige fokusering af vurderingerne. På baggrund af de indkomne forslag og krav fra myndigheder har Esbjerg Havn udarbejdet planforslag samt VVM redegørelse inklusiv miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. På nuværende tidspunkt er processen nået til 3. fase, hvor planforslagene samt VVM og SMV redegørelsen fremlægges i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet. I sidste fase i VVM- og SMV-processen skal Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet tage stilling til de indkomne bemærkninger og eventuelle tilpasninger i projektet, inden planerne vedtages Læsevejledning Rapporten er inddelt i fire dele. Første del (kapitel 1-5) indledes med et resumé og herefter opridses de grundlæggende forudsætninger for projektet med beskrivelse af projektet og afgrænsning af miljøvurderingerne, alternativer samt planmæssige rammer og bindinger i anlægsområdet. I anden del miljøvurderes emner, der berører de landbaserede forhold (kapitel 6 12) som landskab, visuelle forhold, natur, trafik, støj, vand og luft. I tredje del miljøvurderes emner, der berører de marine forhold (kapitel 13 15) som kystmorfologi, marinbiologiske forhold samt skibstrafik og sikkerhedsforhold til søs. I fjerde og sidste del behandles emner, som er fælles for landbaserede og marine områder, såsom effekter på friluftsliv og de socioøkonomiske forhold (kapitel 16-17). Desuden indeholder denne del afsluttende og opsummerende kapitler (kapitel 18-21) om kumulative effekter, forslag til afværgeforanstaltninger, overvågningsprogram, projektets miljøpåvirkninger og begrænsninger ved miljøvurderingen. Afslutningsvis er referencer angivet i kapitel 22. Bagerst i hovedrapporten er vedlagt kortbilag 1-4:. Kortbilag 1: Oversigtskort, mål 1: Kortbilag 2: Luftfoto, mål 1: Kortbilag 3: Oversigtsplan. Esbjerg Havn. Eksisterende forhold Kortbilag 4: Visualiseringer Øvrige bilag findes i en selvstændig bilagsrapport, og omfatter: Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn. Bilag 2: Metode til vurdering af miljøpåvirkninger Side: 37 af 284

60 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Bilag 3. Ekstern virksomhedsstøj. Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn Bilag 4: Vurdering af påvirkning af anlægs- og driftsfase på fugle i EF- fuglebeskyttelsesområdet. Bilag 5: Analyseresultater af sedimentprøver ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn Bilag 6: Miljøfremmede stoffer fra skibstrafik Der henvises specielt til oversigt over lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne i bilag 1 samt gennemgang af begreber og den anvendte metode i miljøvurderingerne i bilag 2. De øvrige bilag er der henvist til i de enkelte kapitler. Vurderingsmetoden fra bilag 2 anvendes i VVM-redegørelsen til vurdering af miljøpåvirkningernes omfang. I vurderingen tages stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger afgøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, mindre eller ubetydelig). Afværgeforanstaltninger foreslås eller overvejes afhængig af påvirkningsgraden. Der henvises til bilag 2 for en mere detaljeret beskrivelse. Side: 38 af 284

61 3Projektbeskrivelse og afgrænsning Side: 39 af 284

62 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 3.1 Indledning Dette kapitel beskriver det planlagte projekt samt de aktiviteter, der er knyttet til anlægget, under såvel anlægsfasen som driftsfasen. I afsnit 3.2 gives en overordnet præsentation af det totale anlæg. I afsnit 3.3 beskrives de enkelte anlægsdele mere detaljeret, og i afsnit 3.4 beskrives anlægsaktiviteter opdelt på etape 3 og 4 samt ressourceforbrug og tidsplan. I afsnit 3.5 beskrives driftsaktiviteter samt genererede trafikmængder. Afslutningsvis redegøres i afsnit 3.6 for afgrænsning af VVM-redegørelsen. 3.2 Præsentation af projektet Esbjerg Ny Sydhavn Placeringen af Esbjerg Ny Sydhavn er vist på Figur 3-1. Figur 3-1: Placering af Esbjerg Ny Sydhavn. Fremtidigt havneområde vist med rød markering og uddybningsområde vist med lys rød. De ydre rammer for en udvidelse af Esbjerg Havn mod sydøst er givet ved havnens grænselinjer mod byen og mod vadehavet. Dette område er udlagt til havneformål i Esbjerg Kommuneplan (Esbjerg Kommune, 2009a), se kapitel 5. Etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn er en del af Esbjerg Havns masterplan (Esbjerg Havn, 2004). Det præsenterede projekt dækker hele det resterende område sydøst for det eksisterende havneanlæg, som er udlagt til havneformål i Kommuneplanen. Projektet indebærer overordnet, at ca. 100 ha af det nuværende vandområde omdannes til landareal ved opfyldning. På det nye havneareal etableres nødvendige belægninger, vejtrace og bygninger. Desuden uddybes et område på ca. 84 ha for at opnå tilstrækkelig vanddybde i sejlrende og det nye havnebassin, se Figur 3-1. Der etableres ca lbm kaj samt et ro-ro anlæg med vanddybde -10,5 m MSL (Middel Springtids Lavvande). Dette giver kajplads til 5 skibe og 2 ro-ro fartøjer på op til 200 m², se Figur 3-2. Side: 40 af 284

63 Figur 3-2: Havneanlægget med udbygningsetaper og nærliggende infrastrukturprojekter Esbjerg Ny Sydhavn planlægges som en inter-modal terminal. Herved forstås, at havneterminalen skal indrettes for omladning af gods mellem skib og landtransport på både vej og jernbane. Samtidigt skal der tages højde for flere godstyper, især trailertrafik men også i nogen grad containertrafik. Når det nye havneanlæg er fuldt udbygget, forventes et årligt flow på op mod enheder, hvoraf hovedparten vil være trailere fordelt på flere operatører. Samtidig skal terminalen være så fleksibel, at også anden godshåndtering - stykgods, vindmøller, offshore og projektgods skal kunne håndteres, såfremt behovet viser sig. Når potentialet er fuldt udnyttet, kan den samlede godsmængde på sydhavnsområdet blive op til 9 mio. tons/år afhængig af godstypefordelingen, hvilket er mere end dobbelt så meget som godsmængden på den eksisterende havn i Esbjerg Ny Sydhavn kan i princippet udføres i 2 etaper, benævnt etape 3 og 4. (Etape 1 og 2 er tidligere udvidelser af de eksisterende havnearealer, jf. masterplan for Esbjerg Havn). Den etapeopdelte udbygning sikrer fleksibilitet, således at udbygningen kan tilpasses de fremtidige behov. Etapeopdelingen er skitseret på Figur 3-2. Anlægsprocessen forventes dog at blive kontinuert, så etape 4 kommer lige efter etape 3, men processen vil selvsagt foregå over en længere årrække. 3.3 Beskrivelse af anlægget I dette afsnit beskrives de enkelte anlægsdele i Esbjerg Ny Sydhavn, herunder nye marine anlæg, nye havnearealer, nye adgangsveje samt nyt spulefelt for havnesediment. Beskrivelsen dækker den totale udbygning, svarende til en fuldt udbygget Ny Sydhavn Marine anlæg De nye kajer omslutter havnefronten fra slutningen af Tauruskaj, rundt langs kanten af det nye havnebassin og frem til det sydøstlige hjørne af havnefronten. Den totale kajlængde bliver ca lbm. og der kan yderligere etableres 2 ro-ro-liggepladser (roll on - roll off) i havnebassinet. Fuldt udbygget giver terminalen liggepladser for 7 skibe med en dybgang på op til 9,5 m og længde op til 200 m, se Figur 3-3. Side: 41 af 284

64 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 3-3: Illustration af skibe ved kajer, stenskråning mod øst samt uddybningsniveauer. Kajerne opbygges af nedrammede/nedvibrerede spunsjern, der forankres med stålankre til en ankervæg (ligeledes af spunsjern) eller til jernbeton ankerplader. Indfatningen afsluttes i toppen med en betonbagstøbning og en betonhammer, hvorpå der er monteret pullerter. Som bagfyld benyttes sand fra uddybningsarbejdet i anlægsfasen og sand fra den løbende oprensning af sejlrenden ud gennem Grådyb Tidevandsområde. Kajkoten bliver omkring + 4,0 m DVR 90, hvilket er ca. 0,5 m højere end de fleste af havnens øvrige kajer. Fra kajgader i kote + 4,0 m DVR 90 etableres en gradvis stigning til kote + 5,0 m DVR 90 i baglandet. Årsagen til den forhøjede kote er de generelt større skibe, der vil benytte de nye kajer og forventning om vandspejlsstigninger inden for havneafsnittets levetid. Mod det lavvandede Vadehav sydøst for anlægget etableres en stenskråning med bølgeskærm. Det fremtidige havnebassin uddybes til - 9,3 m MSL (Middel Springtids Lavvande, der er søkortets referenceniveau), men langs kajerne forøges vanddybden til -10,5 m MSL for at give skibe med stor dybgang mulighed for at anløbe ved højvande, og stadig have vand under kølen ved lavvande. (Tidevandsvariationen i Esbjerg er omkring 1,5 m). Adgang fra Nordsøen sker via den eksisterende sejlrende til Esbjerg Havn. For at forbedre besejlingsforholdene udvides sejlrenden fra indsejlingsområdet til Sønderhavn og renden forlænges frem til det ny havneafsnit. Udvidelsen giver plads til et separat svajebassin med en diameter på 400 m i området foran det nye havnebassin. Vanddybden i sejlrenden bliver - 9,3 m MSL svarende til den nuværende rende fra indsejlingen af trafikhavnen til Australienskaj. Afmærkningen af sejlrenden udstrækkes til at omfatte forlængelsen efter samme principper som for den eksisterende afmærkning Havnearealer Projektet vil, fuldt udbygget, forøge Esbjerg Havns landareal med ca. 100 ha indenfor havnegrænsen. Heraf skal ca. 26 ha i en årrække benyttes til slutdeponering af forurenet havnesediment (spulefelt). Strategien for opfyldning af spulefeltet er ikke endeligt fastlagt. På Figur 3-4 er det fremtidige havneareal opdelt i 6 delområder. Den planlagte anvendelse er skitseret i Tabel 3-1 og mulige faste konstruktioner (bygninger og høje bevæ- Side: 42 af 284

65 gelige konstruktioner som f.eks. kraner) er beskrevet i Tabel 3.2. De angivne maksimale højder svarer til de ønskede rammer i lokalplanforslaget for havneområdet. Figur 3-4: Delområder på Esbjerg Ny Sydhavn Størrelse (m 2 ) Planlagt anvendelse Delområde Miljøklasse Området forventes anvendt til stykgodshåndtering 4 7 og Lo-Lo* containerhåndtering og/eller til produktions- og værkstedsfaciliteter. Desuden ønskes mulighed for værftsaktiviteter inkl. rigrepair og dekommissionering, dog kun efter særskilt miljøvurdering Spulefelt. Området forventes på sigt anvendt til 4 7 håndtering af stykgods, containere og trailere og/eller til produktions- og værkstedsfaciliteter Området forventes primært anvendt til Ro-Ro** 4 7 terminal (trailere) samt med mulighed for Ro-Pax (Trailere og passagerer) med opmarchområde for trailere og personbiler Området forventes anvendt til bilterminal og servicevirksomheder 4 7 med relation til havneerhverv Området forventes anvendt til projekt- og stykgods 4 7 med mulighed for håndtering af massegods som f. eks. sten, grus og andre varer i løs bulk samt pumpbart bulk i tanke Området forventes anvendt til håndtering af 4 7 pumpbart bulk i højtanke (pumpbart som luftbåren eller flydende). Alternativt vil området blive anvendt til projektgods eller massegods. *Lift on - lift off (Lo Lo). ** Roll on roll off (Ro Ro) *** Ro-pax (Trailere og passagerer) 1 : Miljøklasse i henhold til (Miljøministeriet, 2004) Tabel 3-1: Anvendelse af delområder for Esbjerg Ny Sydhavn Side: 43 af 284

66 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Delområde 1. Stykgodshåndtering og Lo-Lo Delområde 1ønskes taget i brug snarest muligt, idet havnen har akut behov for udvidelsesmuligheder til stykgodshåndtering og Lo-Lo containerhåndtering. Derfor skal disse aktiviteter kunne foregå i den del af havnen, som kan etableres først. Arealet vil ligeledes være velegnet til produktions- eller værkstedsfaciliteter Delområde 2. Spulefelt Delområde 2 er udlagt til spulefelt og er bundet til dette formål frem til det er fyldt, forventeligt i år 2030, hvor det forventes at kunne tages i anvendelse til havneformål. Arealet vil hovedsagelig kunne anvendes til funktioner, som ikke er afhængig af nærhed til kaj. De forventede aktiviteter er oplag og håndtering af stykgods, containere og trailere. Arealet vil ligeledes være velegnet til placering af produktions- eller værkstedsfaciliteter. Det undersøges om spulefeltet kan tages i anvendelse i takt med opfyldning Delområde 3. Passagerterminal Delområde 3 med passager og Ro-Ro terminal samt tilhørende traileropmarchpladser er som delområde 1 planlagt taget i brug inden for en snæver tidshorisont. Ro-Ro aktiviteterne placeres i delområde 3, dels pga. havneanlæggets udformning, og dels pga. at havnen har akut behov for at udvide kapaciteten på dette område. Passagerterminalen placeres i delområde 3 lige nord for Virgokaj. Her er forbindelsen til det overordnede vejnet (E20) ganske kort, og trafikken til og fra færgerne kan foregå nær afgrænsningen af de ISPS (International Ship and Port Security Facility) - sikrede områder og udenfor de egentlige havnearbejdsområder. I forbindelse med terminalen skal der etableres faciliteter for Told og Politi Delområde 4. Værksteder og servicevirksomhed Delområde 4 ligger mellem de kajnære funktioner og baglandet. Arealet vil være velegnet til aktiviteter som bilterminal og servicevirksomheder Delområde 5. Massegods og sten- og grusplads Gruspladsen er lagt ved Capricornkaj på den sydligste del af område 5. Pladsen er placeret analogt med den nuværende ved Tauruskaj, hvorfra aktiviteten skal flyttes, når den nye Sydhavn er klar. Indvindingsfartøjerne stikker ikke så dybt, så den viste placering er hensigtsmæssig, da vanddybden skal aftage gradvist mod Vadehavet øst for havnen Delområde 6. Siloanlæg I delområde 6 ønskes mulighed for at etablere op til 6 højtanke på op til 60 m. En højde på 60 m svarer til en diameter på m for højtanke. I visualiseringen vil tankene blive vist med højde på 60 m og diameter på 25 m. Placeringen er valgt for at gøre transportafstanden fra kajkant til silo så kort som mulig. Af hensyn til passage af høje havnemobilkraner mm. langs kajen lægges transportanlægget mellem losse-/laste aggregatet og siloen under terræn og sikres overfor stormflod. Inden for de enkelte delområder ønskes mulighed for at etablere faste og mobile konstruktioner i varierende højder. Maksimale højder og forventede bebyggelsesprocenter (fodaftryk) er angivet i Tabel 3-2. Side: 44 af 284

67 Delområde Faste konstruktioner Max. højde (m) Skønnet bebyggel sesprocent Bevægelige Konstruktioner Max. Højde (m) 1 Kontor og velfærdsfaciliteter for virksomheder Værksteder Haller Gantrykran Mobilkraner* Specialkraner* Stakkede containere Haller Værksteder Gantrykran*(permanent) Mobilkran*(gitterkonstruktion) Trucks/reachstacker Stradle carriers Passagerterminal Kontor og velfærdsfaciliteter for virksomheder Trailere Trucks/reachstacker Stakkede containere Køretøjer Værksteder Servicevirksomheder Køretøjer 5 5 Plansiloer/tanke Mobilkraner* 80 6 Siloer/højtanke (6 stk.)** Køretøjer 5 * Med opklappet udlægger ** Ved alternativ anvendelse til projektgods eller massegods vil bygningshøjden maksimalt være 40 m Tabel 3-2: Faste og bevægelige konstruktioner samt maksimale bygningshøjder og skønnet bebyggelsesprocent Udover de nævnte faste og bevægelige konstruktioner etableres i hele havneafsnittet nødvendig infrastruktur såsom kajgader, veje, spor m.v. til betjening af de enkelte delområder. Bag kajerne etableres m brede kajgader. Disse forbindes via vejnet i delområderne til det overordnede vejnet, se afsnit Veje og kajgader forsynes med fast belægning. Regnvand fra kajgader ledes via sandfang og olieudskiller inden afledning til havnebassinet. Regnvand fra øvrige veje og befæstede arealer ledes via afløb til havnebassinet. Ligesom på de eksisterende havneafsnit vil der blive etableret områder for håndtering af potentielt problematisk gods, hvorfra overfladevand kan ledes til tankanlæg eller sandfang og olieudskiller inden afledning til havnebassinet. Spildevand ledes via separatsystem til Esbjerg Kommunes Renseanlæg Øst. Side: 45 af 284

68 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Bebyggelser tilsluttes den fælles kloak-, vand-, el- og fjernvarmeforsyning i det omfang de pågældende forsyningsområder er relevante for bygningernes drift. Installationer vil blive lagt i vejtracéerne Adgangsforhold landværts Hovedtrafikstrømmen fra de nye havneafsnit forventes at gå mellem kajer og de nationale landværts trafikforbindelser, og i langt mindre grad mellem sydhavnsområdet og de andre havneområder. Vejdirektoratet har sammen med Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn planlagt en udvidelse af den eksisterende vejforbindelse E20 til Esbjerg Havn. Udvidelsen er vist på Figur 3-5. Vejprojektet strækker sig fra motorvejs indføringen ved den eksisterende rundkørsel, hvor Jernevej møder Gammelby Ringvej frem til T-krydset Østre Havnevej- Britanniavej. Projektet omfatter en udbygning af rundkørsel ved Jernevej, udvidelse af en del af Gammelby Ringvej fra 2- til 4-sporet på en strækning på ca. 1,1 km, etablering af en ny østre rundkørsel bl.a. med direkte adgang til Esbjerg Ny Sydhavn, etablering af en ny 2-sporet vej (Ny Estrupvej), ombygning af ét kryds på Taurusvej til en ny rundkørsel, samt ombygning af Estrupvej og Østre Havnevej. Den samlede længde af projektet er ca. 2 km. Figur 3-5: Planlagt omlægning og udvidelse og vejforlængelse af E20 til Esbjerg Havn Forundersøgelser og skitseprojektering af vejudvidelsen er udført i perioden (Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn, 2006 og Esbjerg Kommune, 2007a). Efter at projektet blev endeligt vedtaget i slutningen af 2008, igangsættes detailprojekteringen i Anlægsarbejdet forventes at foregå i løbet af Det forventes således, at vejudvidelsen vil være udført inden, de første delområder i Esbjerg Ny Sydhavn tages i brug. Den primære adgangsvej til Esbjerg Ny Sydhavn vil være den nye østre rundkørsel, som giver direkte forbindelse fra det overordnede vejnet (motorvej/motortrafikvej) til havnen. I forundersøgelserne er det skønnet, at ca. 90 % af al trafik til/fra Esbjerg Ny Sydhavn sker via denne adgangsvej. De resterende 10 % skønnes at foregå til/fra de øvrige havneafsnit og Esbjerg Midtby via nye vejtilslutninger til Taurusvej. Adgangsvejene er skitseret på Figur 3-6. Side: 46 af 284

69 Figur 3-6: Adgangsveje til Esbjerg Ny Sydhavn Der skal endvidere etableres jernbanespor i den nordlige del af havneudvidelsen (delområde 1 og 2) med mulighed for omlastning af gods til/fra jernbanevogne. Sporene forbindes til det eksisterende skinnenet i Esbjerg Havn med forbindelse til det eksterne jernbanenet via Esbjerg Banegård. Som nævnt i afsnit er der overvejelser om at etablere en helt ny jernbaneforbindelse til havnen fra øst. Projektet åbner mulighed for, at der anlægges en ny godsterminal umiddelbart nord for Esbjerg Ny Sydhavn (område D i lokalplan 381, se figur 5.3), samt i et videre perspektiv, at al jernbanetrafikken til Esbjerg Banegård omlægges til den nye østlige indføring Spulefelt for havnesediment For at vedligeholde vanddybderne i havnebassiner og sejlrenden ved Esbjerg Havn sker der jævnlig oprensning af sediment. Den uforurenede del af sedimentet klappes på klapplads E og F i Grådyb Tidevandsområde, mens den forurenede del af havnesedimentet skal pumpes ind i et spulefelt. Kystdirektoratet varetager anlæg og drift af spulefelter ved Esbjerg Havn. Da kapaciteten i de nuværende tørrefelter og slutdepot er opbrugt, har Kystdirektoratet gennemført VVM redegørelse og søgt miljøgodkendelse for etablering af et nyt spulefelt. Det nye spulefelt forventes placeret på Esbjerg Ny Sydhavn, i et område som dækker hele delområde 2, se Figur 3-4. Det nye spulefelt på ca. 26 ha har kapacitet til at dække havnens behov over en periode på ca. 20 år. Der vil forventeligt være tale om en etapevis udnyttelse af spulefeltet. Efterhånden som anvendelsen til spulefelt ophører, kan der ske en etapevis ibrugtagning af delområde 2 til havneaktiviteter. Under hvert enkelt delemne i VVM for Esbjerg Ny Sydhavn vurderes det, om der er kumulative effekter i forhold til projektet for det nye spulefelt. Udover vurderingen af eventuelle kumulative effekter, har planarbejdet for det nye spulefelt ingen indflydelse på planarbejdet for Esbjerg Ny Sydhavn. 3.4 Anlægsaktiviteter Arbejdsprocesser i anlægsfasen er beskrevet i dette afsnit. Indledningsvist er uddybning og opfyldning beskrevet. Derefter beskrives tids- og anlægsaktiviteter i hhv. etape 3 og 4. Side: 47 af 284

70 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Uddybning Uddybningsområdet på ca. 84 ha er vist på Figur 3-7 (markeret med lyserødt). Den samlede uddybningsmængde er på ca. 4,6 mio. m³. Figur 3-7: Det samlede uddybningsområde og vanddybder efter uddybning Der er udført geotekniske boringer til fastlæggelse af jordbundsforholdene i uddybningsområdet. På baggrund af de udførte geotekniske boringer er mængden og typen af det materiale, der skal uddybes, opgjort, se Tabel 3-3. Mængderne er opdelt efter hovedbjergarter uden skelen til forskelle i aldersbetegnelser. Materiale Spild Uddybningsmængde (m³) Spildmængde (m³) Klapmængde (m³) Genanvendelse (m³) (%) Marint grus , Marint ler , Marint sand , Moræneler , Org. aflejringer , Org. marint ler , Total Tabel 3-3: Uddybningsmængder opgjort på hovedarter Den samlede spildmængde udgør ca m³. Spildet består af finkornet materiale (inklusiv organisk stof), som vil bidrage til indholdet af suspenderet materiale i vandfasen i uddybningsområdet. Emnet behandles yderligere i kapitel 13 (Kystmorfologi og sedimentspredning). I dele af uddybningsområdet findes sandaflejringer i så store mægtigheder, at sandet kan genanvendes til opfyldning af de nye havnearealer. Det er skønnet, at ca m³ af sandaflejringerne kan genanvendes ved indbygning bag de fremtidige kajer. Uddybning i sand foretages med sandsuger eller cutter suction dredger. Uddybningen i gytje og underliggende sandlag vil foregå i samme arbejdsgang og med samme sandsuger. De lerede aflejringer er meget fede. Dette materiale forudsættes opgravet med spandkædemaskine eller cutter suction dredger. Side: 48 af 284

71 Beregningerne viser, at en jordmængde på ca. 3,8 mio. m³ skal klappes. Materialet forventes klappet på klapplads 2b/3b vest for Grådyb. Klappladserne ligger udenfor Grådyb tidevandsområde. (Kort og Matrikelstyrelsen, 2005) Opfyldning Fyldmængden til etablering af havneudvidelsen (ekskl. spulebassin) anslås til ca. 4,5 mio. m³. Heraf forventes 0,75 mio. m³ at stamme fra uddybningsarbejdet. Supplerende fyldmaterialer påregnes leveret som sand fra søsiden. Kystdirektoratet (KDI) foranlediger, at der årligt oprenses omkring 1,6 mio. m³ sand fra sejlrenden til Esbjerg Havn for at opretholde de officielle vanddybder. Ca. 0,6 mio. m³/år heraf forventes erfaringsmæssigt at være egnet som opfyldningssand. Levering af opfyldingsmaterialer er med til at afgøre anlægsperiodens længde Anlægsaktiviteter, etape 3 Etablering af etape 3 forventes igangsat i 2. halvår Den forventede udstrækning af anlægsfasen er ca. 2 år. Det er sandsynligt at et mindre delareal vil stå uberørt, indtil næste års uddybningsarbejder sikrer den resterende levering af fyldmaterialer. Den forventede tidsplan er vist i Figur 3-8. Figur 3-8: Forventet tidsplan for etape 3 Anlægsaktiviteterne i etape 3 gennemgås i nedenstående afsnit. Anlægsaktiviteterne er desuden skitseret på Figur 3-9. Forberedende arbejder. Byggepladsen etableres i området og tilsluttes offentlige installationer i Taurusvej. Flåde, uddybningsfartøjer, pramme, bugserbåd og lignende sejles til anlægsområdet. Øvrigt materiel transporteres via landeveje. Materialer leveres med skib eller via landevejstransport. Spunsramning og forankring Der skal rammes dobbeltspuns langs kajerne fra punkt A1 C og enkeltspuns fra D - E, se Figur 3-9. Ramning af spuns forventes at foregå fra flåde med start i punkt A1. Der anvendes vibratorhammer til plantning af spunsen og hydrohammer til efterramning. I dobbeltspuns rammes for- og bagvæg med ca. 17 meters afstand. Spunsvægge sikres med ankerudlægning. Bunduddybning Indledningsvist uddybes i det fremtidige havnebassin, hvor overfladelagene består af sand og kan anvendes til opfyldning. Uddybningen opstartes med gravemaskiner og der etableres en dæmning fra C-D-E-J ved frembygning fra land. Når der er opnået tilstrækkelig vanddybde fortsættes med sandsuger. Bunduddybning igangsættes kort efter opstart af spunsramning. Herefter foregår uddybning i områder med genanvendeligt sand, opfyldning i fremtidigt havneområde og spunsning alternerende over en periode. Den resterende del af uddybningen, som foregår i ikke genanvendelige materialer, vil foregå løbende, dog kan uddybning i ler- Side: 49 af 284

72 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse materialerne i det nye havnebassin tidligst foretages, når spunsvæggene er opankrede. Der anvendes uddybningsfartøjer som sandsuger og spandkædemaskine eller cutter suction dredger. Opfyldning på havnearealer Oppumpet genanvendeligt sand anvendes til opfyldning i det fremtidige havneområde. Overskudsvand fra opfyldningsområdet ledes til havet via rørgennemføringer i dæmningen. Kajnære arealer og adgangsveje opfyldes først (primære opfyldningsarealer). Derefter opfyldes den nordlige del af delområde 1 og resterende dele af delområde 3 (sekundære opfyldningsarealer). Opfyldning af de sekundære arealer sker løbende, efterhånden som sand kan leveres fra uddybning af sejlrenden ud gennem Grådyb. Dæmning med stensikring Der etableres en midlertidig stensikring af dæmningen mellem E og J. Stenskråningen bevares indtil 4. etape. Bagstøbning Bag spunsvægge udstøbes med beton. Arbejdet foregår med almindelig entreprenør materiel. Etablering af kranspor Langs C-D etableres kranspor. Arbejdet omfatter pilotering for forreste og bagerste kranfundament og støbning af fundamenter. Til pilotering anvendes betonpæle, som nedbringes med hydraulisk hammer. Afsluttende arbejde Afsluttende udføres diverse installationer og belægninger, som montering af kajudstyr, etablering af forsynings- og kloakanlæg, belægning på kajgader, lysmaster, kajstik, mv. samt etablering af navigationslys og afmærkninger på søterritoriet. Bygninger i delområde 1 og 3 kan herefter etableres løbende afhængig af efterspørgslen. Figur 3-9: Anlægsaktiviteter i etape Anlægsaktiviteter, etape 4 Anlægsaktiviteterne i etape 4 forventes igangsat umiddelbart efter afslutning af anlægsfasen for etape 3. Den forventede udstrækning af anlægsfasen er ca. 1½ år, heref- Side: 50 af 284

73 ter resterer opfyldning af delarealer, som forventes at vare yderligere ca. 2 år. Den forventede tidsplan er vist i Figur Den samlede anlægsfase for etape 3 og 4 forventes således at vare ca. 3½ år. Herefter resterer opfyldning af sekundære arealer i etape 4, som yderligere vil vare i ca. 2 år. Figur 3-10: Forventet tidsplan for etape 4 Anlægsaktiviteterne i etape 4 gennemgås i nedenstående afsnit. Anlægsaktiviteterne er desuden skitseret på Figur Anlægsaktiviteter og anvendte maskiner i etape 4 svarer i princippet til etape 3, Derfor henvises i vid udstrækning til afsnit Forberedende arbejder. Svarer til etape 3, se afsnit Spunsramning og forankring Der rammes enkelt spuns fra punkt E F og dobbeltspuns fra F - G, se figur Metoden svarer til etape 3, se afsnit Dæmning Der etableres en dæmning fra E-F-G-H for tilbageholdelse af opfyldningssand. På strækningen mellem G-H sikres dæmningen ved etablering af en stenskråning, idet der ikke skal rammes spuns på denne strækning. Opfyldning på havnearealer Opfyldning foregår med sand fra sejlrenden og det vil foregå successivt over 3-4 år. De kajnære områder opfyldes først (primære opfyldningsområder), og derefter opfyldes de sekundære områder. Bagstøbning Bag spunsvægge udstøbes med beton. Arbejdet foregår med almindelig entreprenør materiel. Bunduddybning Bunduddybning udføres langs kaj E-F og udfor mole F-G. Afsluttende arbejde Svarer til etape 3, se afsnit Side: 51 af 284

74 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 3-11: Anlægsaktiviteter i etape Ressourcer Anslået ressourceforbrug samt de mængder der skal uddybes ved etablering af Esbjerg Ny Sydhavn, etape 3 og 4 er vist i hhv. Tabel 3-4 og Tabel 3-5. Ressource Mængde Fremskaffelse Uddybning til klapning m³ Uddybning til opfyldning m³ Fyldsand m³ Fra den løbende vedligeholdelse af sejlrenden gennem Grådyb Stålspunsvæg t Skib eller lastbil Stålankre/stål 900 t Skib eller lastbil Beton m³ Betonfabrik i området på lastbil Armering 750 t Lager i området, på lastbil Belægning m² Fabrik i området, på lastbil Grabsten i stenkastning m³ Brudsten fra Norge/Sverige, på pram/skib Dæksten i stenkastning m³ Brudsten fra Norge/Sverige, på pram/skib Tabel 3-4: Anslået ressourceforbrug samt mængder der uddybes ved bygning af etape 3, Esbjerg Ny Sydhavn Side: 52 af 284

75 Ressource Mængde Fremskaffelse Uddybning til klapning m³ Fyldsand m³ Fra den løbende vedligeholdelse af sejlrenden gennem Grådyb Stålspunsvæg t Skib eller lastbil Stålankre/stål 650 t Skib eller lastbil Beton m³ Betonfabrik i området, på lastbil Armering 300 t Lager i området, på lastbil Belægning m² Fabrik i området, på lastbil Grabsten i stenkastning m³ Brudsten fra Norge/Sverige, på pram/skib Dæksten i stenkastning m³ Brudsten fra Norge/Sverige, på pram/skib Tabel 3-5: Anslået ressourceforbrug samt mængder der uddybes ved bygning af etape 4, Esbjerg Ny Sydhavn 3.5 Havnedrift Etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn vil øge skibstrafikken og landevejstrafikken på Esbjerg Havn Trafikmængder Esbjerg Ny Sydhavn får plads til 5 skibe og 2 Ro-Ro fartøjer eller flere afhængig af skibenes størrelse. Antallet på 5-7 gælder for skibe med max. størrelse, som kan anløbe Esbjerg Havn, hvilket vil sige skibe med en max. længde på ca. 200 m. Havnen anløbes af skibe, der varierer i størrelse fra BT 3 (bruttotons). Når havnen er fuldt udbygget, forventes der at være skibe ved kaj i ca. 30 % af tiden. Når havnearealerne er fuldt udbygget, vil den samlede godsmængde kunne blive op til 9 mio. tons/år. Tabel 3-6 viser de nuværende trafik- og godsmængder i den eksisterende havn samt de forventede mængder fra Esbjerg Ny Sydhavn. Trafikmængder Eksisterende havneafsnit Esbjerg Ny Sydhavn Skibsanløb (ekskl. færger) stk./år stk./år Bruttotonnage 31,7 mio. BT/år 46 mio. BT/år Godsmængde 4 mio. Tons/år 9 mio. Tons/år Lastbiler med relation til godstransport ca. 800 stk./døgn ca stk./døgn Tabel 3-6:Årlige trafik- og godsmængder, Esbjerg Havn Driftsaktiviteter på Esbjerg Ny Sydhavn Den forventede anvendelse af arealerne i Esbjerg Ny Sydhavn er omtalt i afsnit Aktiviteter på havnen vil overvejende bestå i lastning og losning af forskellige godstyper, omrangering af gods på havnearealer, samt drift af de forskellige virksomheder på havnen. Lastning og losning afhænger af godstypen: 3 BT: Bruttotonnagen er udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet. Side: 53 af 284

76 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Containere og større stykgods håndteres med forskellige krantyper (Gantrykraner, mobilkraner eller specialkraner) samt evt. trucks eller reachstacker. Trailere bugseres med trucks. Løst massegods (løs bulk) lastes/losses med transportbånd direkte fra/til tanke og planlagre, eller med krangrab, pneumatiske sugeanlæg eller kraner med snegl, hvis transporten til og fra skib sker til lastbiler, uden yderligere opmagasinering på havnearealerne. Pumpbart bulk (flydende eller luftbåren) pumpes via nedgravede rørsystemer eller via rørsystemer på rørbro direkte mellem tankanlæg og skib. Rangering af gods på havnearealerne foregår med kraner, trucks, reachstackers mv. Da de fremtidige virksomheder ikke er kendt på nuværende tidspunkt, er der opstillet nedenstående rammer for virksomhederne og deres drift. Rammerne benyttes som forudsætning for VVM vurderingen: Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftsmæssige årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder skal generere en kajomsætning eller de skal servicere skibe eller de virksomheder, der generer en kajomsætning. Virksomheder, der genererer en kajomsætning, vil miljømæssigt bidrage til at minimere landevejstrafikken. Havnerelaterede erhverv kan således være virksomheder, der forarbejder store mængder af råprodukter, der importeres, eller virksomheder som håndterer trailers, containere, stykgods eller bulk. Havnerelaterede erhverv kan også være mindre skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder til skibe. Derudover betragtes kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og lignende erhverv, der arbejder med skibsfarten, som havnerelaterede. Derimod kan en produktionsvirksomhed, som er uafhængig af nærhed til et havneanlæg, ikke betragtes som en havnerelateret virksomhed. Det forudsættes, at der kan etableres havnerelaterede virksomheder i området, udover almindelige kontorer for øvrige interessenter i havnen. Af disse virksomheder forventes det, at ca virksomheder vil være omfattet af reglerne for miljøgodkendelse iht. Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (Miljøministeriet, 2006b). Virksomhederne på havnen skal enkeltvis overholde gældende grænseværdier for støj, vibrationer og udledning af forurenende stoffer mv. Processpildevand, sanitært spildevand, rengøringsvand mv. fra virksomhederne afledes til Esbjerg Rensningsanlæg. Overfladevand afledes som udgangspunkt til havnebassin efter ansøgning og godkendelse fra myndighederne. Lastbilstransporter til og fra virksomhederne er indeholdt i prognosen for lastbilstransporter til/fra Esbjerg Ny Sydhavn, se afsnit Afgrænsning af VVM redegørelsen I dette afsnit beskrives afgrænsningen af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen af planarbejdet. Der er tale om dels en afgrænsning af det geografiske område, som vurderingerne udføres for, og dels en emnemæssig afgrænsning Geografisk afgrænsning VVM-vurderingerne omfatter geografisk det område på søterritoriet og landjorden, der påvirkes direkte ved anlæg af Esbjerg Ny Sydhavn samt forhold i nærområdet, som forventes at blive påvirket af havnens anlæg og drift. For visse forhold omfatter dette område hele Grådyb Tidevandsområde (f.eks. mht. påvirkninger af marinbiolo- Side: 54 af 284

77 giske forhold) samt dele af vejnettet i Esbjerg By (f.eks. mht. trafikafvikling og støjpåvirkning på adgangsveje til det nye havneafsnit). Eventuelle påvirkninger fra øget antal skibspassager i andre dele af de danske farvande (forstyrrelse eller støj) er ikke vurderet i VVM-redegørelsen Emne afgrænsning VVM-vurderingerne omfatter miljøvurdering af forhold, hvor der er - eller kan forventes at være - en moderat eller væsentlig miljøpåvirkning fra anlæg og drift af Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-vurderingerne medtager derfor som oftest ikke forhold, som er vurderet til at have en negligerbar eller ubetydelig miljøpåvirkning. Såvel direkte påvirkninger som indirekte eller afledte påvirkninger er vurderet. I VVM-vurderingerne redegøres for projektets påvirkninger af landskab og omgivelser, visuelle forhold, naturforhold på land, trafikafvikling, støj, recipienterne (vand, og luft), kystmorfologi, sedimentspredning, marinbiologiske forhold, skibstrafik og sikkerhed, friluftsliv samt socioøkonomiske forhold. Der redegøres ikke for marinarkæologiske forhold, da der er vurderet ikke at være kulturhistoriske interesser til stede indenfor projektområdet (Kulturarvsstyrelsen, 2008). Der anvendes alene rene materialer (sand/grus) til opfyldning af de nye havnearealer, og den efterfølgende drift vurderes ikke at udgøre en risiko for generering af jordforurening. Derfor er håndtering af forurenet jord og risiko for jordforurening ikke behandlet særskilt i rapporten. Der er planlagt en række infrastrukturprojekter i nærområdet ved Esbjerg Ny Sydhavn. Det drejer sig om planlagt udvidelse og vejforlængelse af E20 til havnen, om omlægning af jernbanen mellem banegården samt en ny godsterminal og videre herfra over Måde Industriområde til baneforbindelsen Esbjerg - Bramming. På de eksisterende havnearealer er delområde D2 i lokalplan nr. 381 (Esbjerg Kommune, 2000) på ca. 30 ha udlagt til den nye godsterminal. Miljøvurdering for disse infrastrukturprojekter er ikke indeholdt i denne VVM. Kystdirektoratet vil etablere et spulefelt til oprensningsmateriale på et ca. 26 ha stort areal, som udgør en del af det samlede landareal på ca. 100 ha i det nye havneafsnit. Der er udført selvstændig VVM for spulefeltet. Dette varetages af Kystdirektoratet, som ligeledes har søgt miljøgodkendelse. Side: 55 af 284

78 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 56 af 284

79 4Alternativer Side: 57 af 284

80 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 4.1 Indledning I dette kapitel beskrives alternative placeringer samt alternative udformninger for det ansøgte projekt. Herved belyses de overvejelser, som Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet har haft om mulighederne for andre løsningsmodeller. Til sidst beskrives konsekvenserne, hvis projektet for udbygning af Esbjerg havn ikke gennemføres (0 - alternativet). 4.2 Alternative placeringer Esbjerg Havn ligger ved kysten lige ud for Esbjerg By. Med den nuværende udstrækning af havnen dækker den ca. 5 km af kystlinjen, svarende omtrent til den strækning hvor Esbjerg By møder kystlinjen. I Esbjerg Kommuneplan (Esbjerg Kommune, 2009a) er der reserveret arealer til fremtidige udvidelser af Esbjerg Havn, se Figur 4-1. Arealudlægningen består af et areal syd øst for den nuværende havn, et mindre areal nord for den nuværende havn, samt arealer langs eksisterende kajer ud mod Vadehavet. Arealudlægningerne er naturligt placeret i forhold til udvidelser af Esbjerg Havn. Deres beliggenhed i sammenhæng med den eksisterende havn sikrer, at unødig påvirkning af uberørt landskab undgås, idet havneanlægget udbygges langs områder, der er taget i brug til bymæssig anvendelse. Samtidig er der en række driftstekniske og infrastrukturmæssige fordele ved at placere udvidelser i sammenhæng med eksisterende havneafsnit. På denne baggrund er det ikke fundet relevant at overveje alternative placeringer, der ligger udenfor den eksisterende arealudlægning. Figur 4-1: Arealreservationer til havneformål I forbindelse med den første offentlighedsfase (foroffentlighedsfasen) er der ikke fremkommet forslag til alternative placeringer af havneudvidelsen. Hovedforslaget med en placering i den sydøstlige del af arealudlægningen skyldes flere forhold. Det er et stort reelt areal, hvor der kan etableres kajanlæg med gode besejlingsforhold, og lange kajer i kombination med store, sammenhængende baglandsarealer. Et stort sammenhængende område er en forudsætning for en fleksibel indretning, optimal arealudnyttelse og for etablering af en effektiv infrastruktur. Området ligger godt i forhold til vejadgang, idet der med udvidelsen og vejforlængelsen af E20 til Esbjerg Havn etableres direkte adgang til Sønderhavnsområdet uden om beboede områder. Landskabeligt ligger udvidelsen i forlængelse af den eksisterende Sønderhavn, og til landsiden grænser området op til industriområder og det åbne land. Side: 58 af 284

81 Der er relativt langt til områder med beboelse, og der er ingen væsentlige rekreative interesser i de tilstødende områder. Som alternativ til den foreslåede placering er det overvejet, om en tilsvarende udvidelse kunne opnås ved placering i andre dele af det udlagte område. En udbygning nord for den eksisterende havn er ikke hensigtsmæssig, fordi området ikke ville være tilstrækkelig stort og der er væsentlige rekreative interesser i området. Desuden ville adgang til området medføre en væsentlig transport gennem byen. På nuværende tidspunkt undersøges mulighederne for at anvende området til rekreative formål som lystbådehavn, strandpromenade mv. i stedet for at anvende det til havneformål. En udbygning af den eksisterende havn mod vest ville være mulig. Som alternativ til udbygningen mod syd har opfyldning af trafikhavnsbassinet og etablering af nye strømkajer langs sejlrenden været overvejet. Indenfor de nuværende moler, ville der kunne dannes et bagland på ca. 30 ha med 900 meter kaj. I sammenligning hermed giver projektet i Esbjerg Ny Sydhavn et bagland på ca. 100 ha med ca meter kaj, så det resulterende anlæg ved udbygning mod vest ville blive væsentligt mindre. Det vurderes, at trafikafviklingen ville blive vanskelig på grund af afstanden til E20. Adgangsveje og evt. baneforbindelser ville øge barriereeffekten mellem havnearealerne og de bagvedliggende byområder. En udbygning i trafikhavnsbassinet ville desuden være placeret tættere ved eksisterende boliger end Esbjerg Ny Sydhavn. Samlet set vurderes det, at en udbygning mod vest ikke ville resultere i en havneudvidelse af den ønskede størrelse samt at de miljømæssige konsekvenser ved en udbygning mod vest indenfor enkelte områder som trafikafvikling og støjpåvirkning ville resultere i større miljøpåvirkning end det fremlagte hovedforslag for Esbjerg Ny Sydhavn. 4.3 Alternativ indretning Placeringen af delområde 6 med højtanke på op til 60 m har været drøftet særskilt. Tankene vil være specielt synlige, fordi de kan blive op til 20 m højere end de øvrige bygninger på havnen. Tankene skal anvendes til pumpbart bulk (flydende eller luftbåren), derfor skal anlægget placeres langs en kaj. To placeringer af tankanlægget har været undersøgt og illustreret på skitser, Figur 4-2. Figur 4-2: Undersøgte placeringer af højtanke Skitsen til venstre viser en fremskudt placering, yderst på havnefronten, hvor højtanke vil fremstå som et skulpturelt element, men også være meget synlige. Skitsen til højre viser en tilbagetrukket placering, hvor tankene vil være mindre synlige. Esbjerg Kommune har valgt, at der skal arbejdes videre med en tilbagetrukket placering, idet den vurderes at være mindre dominerende, og den skulpturelle virkning kan være vanskelig at sikre, hvis højtankenes dimensioner varierer. Side: 59 af 284

82 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse alternativet 0-alternativet beskriver den situation, at projektet ikke gennemføres, og at den nuværende situation i det væsentlige fastholdes. 0-alternativet vil betyde, at Esbjerg Havn i al væsentlighed fastholdes på det nuværende aktivitetsniveau. På længere sigt vil det medføre, at Esbjerg Havns muligheder for at drive en rentabel forretning forringes. Samtidig vil Esbjerg By og omegn ikke opnå den forøgelse af erhvervsaktiviteterne og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, som den øgede skibstrafik og de øvrige aktiviteter på de nye havnearealer vil medføre. 0-alternativet er dog ikke en beskrivelse af status quo, men en beskrivelse af de fremskrevne trafikforhold, hvis havneudvidelsen ikke etableres. Det fremskrevne år er sat til 2020, dvs. når Esbjerg Ny Sydhavn forventes at være færdigetableret. Arealerne på Kystdirektoratets nye spulefelt forventes ibrugtaget efter 2030, men alle resterende dele af havneanlægget er funktionsdygtige langt tidligere, derfor er planperioden valgt til alternativet fungerer således som referenceramme ved vurdering af havneanlæggets påvirkninger over for miljøet. 4.5 Sammenfatning På baggrund af de beskrevne krav til havnens funktioner og de beskrevne begrænsninger for, hvor og hvordan en udbygning af Esbjerg Havn kan udføres, er det vurderet, at der ikke kan peges på alternative løsninger for en havneudbygning, der vil adskille sig væsentligt fra hovedforslaget med hensyn til miljøpåvirkninger. VVM redegørelsen beskriver derfor miljøpåvirkningerne fra det projektforslag, som bygherren ønsker udført, mens der ikke er beskrevet selvstændige alternative udformninger af en havneudvidelse. Udover hovedforslaget er der redegjort for de miljømæssige konsekvenser af, at projektet ikke gennemføres, dvs. at der ikke foretages en udvidelse af Esbjerg Havn (0-alternativ) jf. afsnit 4.4 Side: 60 af 284

83 5Planforhold Side: 61 af 284

84 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 5.1 Indledning I dette kapitel gennemgås de nuværende planmæssige rammer for anlægsområdet og relevante nærliggende områder. Rammerne er fastsat i Esbjerg Kommuneplan (Esbjerg Kommune, 2009a). 5.2 Metode Planforholdene og øvrige plan- og lovgivningsmæssige bindinger er afdækket ved opslag i gældende planer for området samt ved søgninger i Danmarks Miljøportal: Data om miljøet i Danmark, PlansystemDK og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 5.3 Kommuneplan Hovedstruktur og retningslinjer Projektområdet ligger ifølge Esbjerg Kommuneplan inden for byafgrænsningen. Figur 5-1 viser et udsnit af hovedstrukturkortet i kommuneplanen. Projektområdet ligger inden for et område, der i hovedstrukturen for hovedpartens vedkommende er havneområde, beliggende i vandareal, mens en mindre del i hovedstrukturen er udpeget til havneområde beliggende på land. Den vestlige afgrænsning af området udgøres af den nuværende Esbjerg Havn, der allerede er udlagt som havneområde, se Figur 5-1. Mod nord afgrænses området delvist af nuværende Esbjerg Havn, der er udlagt som havneområde og et område i landzone, hvor anvendelsen er fastlagt til naturområde. Figur 5-1: Projektområdet ligger indenfor vandareal (Esbjerg Kommune, 2009a) Af hovedstrukturens politiske mål fremgår, at Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest, og der skal arbejdes for, at Esbjerg gennem en naturlig sammenhæng mellem by Side: 62 af 284

85 og havn fremstår som en aktiv og attraktiv havneby. Esbjerg Havn skal desuden indgå som en vigtig del af det nationale transportsystem, og skal sikres udviklingsmuligheder til gavn for lokalområdet og regionen. Det skal gennem sektorplanlægning indenfor veje, jernbaner og stier sikres at: Motorvejens forlængelse til havnen opprioriteres Det skal søges sikret, at der udarbejdes en samlet plan for Esbjerg Havn. Af de tilhørende retningslinjer fremgår, at Esbjerg Havn er base for Nordsøens offshore aktiviteter samt udskibningshavn for vindmølleindustrien. Esbjerg Lufthavn og motorvej E20 understøtter disse aktiviteter og muliggør yderligere vækst. Retningslinjerne anfører endvidere, at Esbjergs særlige kompetencer inden for container og ro-ro området, det vil sige, færgetrafik ad faste ruter med regelmæssige afgange til England og mange andre europæiske lande samt oversøiske transporter, skal styrkes gennem den samlede planlægning. Med sigte på at udvikle Esbjerg Havn som dynamo for det regionale erhvervsliv og som arbejdsplads for regionens arbejdstager, vil Esbjerg Byråd desuden arbejde for at Esbjerg Havn som en del af det nationale transportknudepunkt gøres mere attraktiv for søtransport bl.a. på baggrund af EU s anbefalinger af omlægninger af bil- og togtransport til skibstransport. Retningslinjerne indeholder følgende konkrete retningslinjer for havnen: Arealer ved Esbjerg Havn er udlagt til havneområde. Inden for havnens søterritorium er udlagt et stort havneområde, og der skal i rammeplanen sikres vide rammer for anvendelse og bebyggelse til havnerelevante formål. I rammeplanen fastsættes retningslinier for byggeriet i forhold til kote +4,5 m DVR90. Havnen skal til stadighed kunne fungere og udvikles som havn det vil sige, at havnen kan besejles, at skibene kan betjenes. Havneværker som kajanlæg mv. er i orden og integreret med den overordnede infrastruktur. Havnens funktion, som base for offshore-aktiviteter i Nordsøen og som import- og eksporthavn, sikres. På grund af havnens placering ud til Vadehavet skal udbygninger ske med størst mulig hensyntagen til natur og miljø. Inden for havneområdet kan der placeres risikovirksomheder under forudsætning af, at de i henhold til en VVM-redegørelse kan indpasses uden risiko eller genevirkning for omkringliggende erhvervs- og boligområder. På Esbjerg Havn sikres der mulighed for udbygning af trafik- og færgehavn. Der reserveres, i tilknytning til Esbjerg Havn, arealer til udvidelser af havnen. Havnearealerne skal primært anvendes til havnerelaterede virksomheder. Opfyldninger af søterritoriet i tilknytning til Esbjerg Havn skal ske således, at de opfyldte arealer kommer til at ligge i kote DVR +4,50 m eller derover. Specielt for havnen gælder, at vandarealer, der i henhold til rammeplanen kan opfyldes, skal overføres til byzone ved lokalplan i den udstrækning der iværksættes en opfyldning Rammer for lokalplaner Projektområdet er omfattet af 6 forskellige kommuneplanrammer: Taurusområdet Område ved Taurusområdet Side: 63 af 284

86 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Deponeringsareal i Taurusområdet Måde kystområde Måde Havn Deponeringsområde ved Måde Havn. Figur 5-2: Kommuneplanrammer for Esbjerg Havn (PlansystemDK, 2009) Rammeområderne , , og er helt eller delvist opfyldte arealer, som delvist er taget i brug til havneformål. Anvendelsen i de fire rammeområder er fastlagt til havneerhverv, herunder vindmøller i område 161 og deponi i område 162. I området kan der tillades risikoerhverv og bygges i op til 40 meters højde. Arealer i landzone skal overføres til byzone med lokalplan og 181 er vandarealer, der kan tages i brug til havnebassin- og værker. Anvendelsen af området er i kommuneplanen fastlagt til havnebassin og -værker, herunder deponi i område 181. I området kan der tillades risikoerhverv og bygges i op til 40 meters højde. Arealet skal overføres til byzone med lokalplan. Kommuneplantillægget, der ledsager VVM-redegørelsen, og lokalplanen for projektområdet ændrer den mulige anvendelse i rammeområdet. Desuden ændres den maksimale byggehøjde til 60 m i en mindre del af område Lokalplaner Det tilgrænsende havneområde mod vest og nord er omfattet af lokalplan nr. 381 for Esbjerg Havn. Mod nord grænser området desuden op mod et erhvervsområde omfattet af lokalplan 279 samt et erhvervsområde omfattet af lokalplan 451. De tilgrænsende lokalplaner fremgår af Figur 5-3. Side: 64 af 284

87 Figur 5-3: Lokalplaner for Esbjerg Havn (PlansystemDK, 2009) 5.5 Øvrige plan- og lovgivningsmæssige bindinger I dette afsnit gennemgås de øvrige planmæssige bindinger for området, som vurderes at være betydende i forhold til det planlagte projekt. Det drejer sig især om bindinger indenfor følgende områder: Naturområder (bl.a. internationale naturbeskyttelsesområder, nationalpark Vadehavet, fredninger og beskyttede naturtyper), kystnære landskaber, beskyttelseslinjer, kulturhistorie, drikkevandsinteresser samt reservationer til infrastruktur Natur Vadehavsplanen I oktober 1997 vedtog miljøministrene fra Danmark, Tyskland og Holland Den trilaterale Vadehavsplan. Planen blev vedtaget for at sikre, at naturen og miljøet i vadehavsområdet beskyttes, samtidig med at området sikres mulighed for udvikling. Vadehavsområdet strækker sig fra Varde Å og Ho Bugt i nord til Den Helder i Holland i syd. Det trilaterale Samarbejdsområde, hvor Vadehavsplanen gælder, dækker havet ud til 3-sømilegrænsen samt alle kystnære internationale naturbeskyttelsesområder. Områdets totale afgrænsning kan ses på Figur 5-4. Afgrænsningen af de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses på Figur 5-5. Her fremgår det, at projektområdet ikke ligger inden for de beskyttede områder. Projektområdet er derfor heller ikke omfattet af Vadehavsplanen, men eventuelle påvirkninger fra projektet er omfattet. Side: 65 af 284

88 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 5-4: Kort over Vadehavets trilaterale Samarbejdsområde (Skov- og Naturstyrelsen, 1999) Vadehavsplanen er en politisk aftale om de principper, som landene vil lægge til grund for den fremtidige forvaltning af området. Planen får effekt, når den gennemføres i lovgivningen eller anvendes i konkrete sager. Vadehavsplanen bygger på en række økologiske målsætninger, som sigter på at opretholde eller forbedre naturen i de forskellige områder. De økologiske målsætninger omfatter områder bag digerne, strandengene, å-landskabet, tidevandsområderne, strandene og klitterne og det åbne hav. Vadehavsplanen lægger de overordnede rammer for udviklingen inden for områder som erhvervsliv og friluftsaktiviteter, kystsikring og sandindvinding, forurening og tekniske anlæg. Ifølge Vadehavsplanen kan der i princippet ikke anlægges nye sejlrender i Vadehavet, med mindre de nuværende er ved at forsvinde. I dette projekt vil de eksisterende sejlrender blive anvendt. Oprensning skal udføres på en sådan måde, at påvirkningen af den naturlige transport af materiale mellem vader og det åbne hav begrænses mest muligt. Sejlrender, der krydser vandskel mellem fastlandet og øerne, må ikke oprenses. Dette gælder også for sejlrender, der kun eksisterer i kraft af den naturlige dynamik. Oprensning af materiale fra havnene skal klappes i robuste områder og på tidspunkter, hvor risikoen for at påvirke miljøet er mindst. Materiale forurenet over et vist niveau skal placeres på land. Tilladelser i Danmark gives af miljøcentrene, som i et vist omfang accepterer klapning i Vadehavet ud for Havneby og Esbjerg samt vest for Fanø. Den erhvervsmæssige sejlads er begrænset til de afmærkede ruter til Esbjerg, Nordby på Fanø og Havneby på Rømø, hvor der kan indføres begrænsninger i hastigheden, hvis det skønnes nødvendigt. Eventuelle tilladelser til nye tekniske anlæg skal miljøvurderes efter EU's VVMdirektiv (Miljøministeriet, 2006a). Det sikrer, at de natur- og miljømæssige konsekvenser bliver grundigt undersøgt, før der tages beslutning, og at borgerne får lejlighed til at udtale sig om projekterne. Side: 66 af 284

89 Vadehavsplanen har som mål, at Vadehavet skal være upåvirket af forurening. Som et af tiltagene til at mindske tilførslen af farlige stoffer og olie, skal havnene i vadehavsområdet indrette brugervenlige faciliteter til at modtage olierester, affald og lignende fra skibene (Skov- og Naturstyrelsen, 1999). Der arbejdes i øjeblikket på en revision af Vadehavsplanen for at få den tilpasset de seneste 10 års EU-lovgivning (miljø- og naturdirektiverne). En revideret Vadehavsplan skal ligge klar til den trilaterale regeringskonference i Internationale naturbeskyttelsesområder Vadehavet har desuden status som et internationalt naturbeskyttelsesområde (Vadehavet, nr. 89) og er således omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (Miljøministeriet, 2007c) om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Bekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen af områderne. Bekendtgørelsen udpeger følgende internationale naturbeskyttelsesområder: Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsarområder. Natura 2000 består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Ramsarområderne er en del af fuglebeskyttelsesområderne. Habitatområder og Fuglebeskyttelsesområder i nærheden af Esbjerg Havn ses på Figur 5-5. Projektområdet ligger i en afstand af minimum 300 m fra naturbeskyttelsesområderne. Der er tale om EF-habitatområde: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (H78), Ramsarområde: Vadehavet (nr. 27) og EF-Fuglebeskyttelsesområde: Vadehavet (nr. 57). Figur 5-5: Internationale naturbeskyttelsesområder i nærheden af Esbjerg Havn (Danmarks Miljøportal) EF-habitatområder er områder, der indeholder truede naturtyper samt levesteder for sjældne og truede dyr og planter. Områderne er udpeget på grundlag af EF-habitatdirektivet (EU, 1992). EF-habitatområde nr. 78 er blandt andet udpeget på grundlag af forekomsten af havlampret, bæklampret, flodlampret, stavsild, laks og snæbel samt marsvin, odder, gråsæl og spættet sæl (By- og Landskabsstyrelsen, 2008a) Fuglebeskyttelsesområder er områder, hvor ynglefugle, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder, beskyttes, og områder, hvor fugle som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre, skal beskyttes. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 57 er blandt andet forekomsten af ynglende klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, sandterne, splitterne, fjordterne, havterne og dværgterne (By- og Landskabsstyrelsen, 2008b). Side: 67 af 284

90 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Ramsarområderne er ikke udpeget på grundlag af et EF-direktiv ligesom habitat- og fuglebeskyttelsesområder, men på grundlag af en international konvention. Ramsarområder er vådområder, hvor antallet af vandfugle er så højt, at områderne har international betydning. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land (Byog Landskabsstyrelsen, 2008c) Særligt følsomt havområde (PSSA) Vadehavet blev i 2002 udpeget som et Særligt Følsomt Havområde (Particularly Sensitive Sea Area). Udpegningen blev foretaget af Den Internationale Maritime Organisation (IMO), som er den organisation under FN, der er ansvarlig for den globale regulering af skibsfarten. Et PSSA-område er et område, som kræver særlig beskyttelse fra IMO på grund af dets økologiske, socioøkonomiske og videnskabelige betydning. Det skal også være sårbart over for påvirkninger fra international skibsfart (Vadehavssekretariatet, 2008). Vadehavet er udpeget som PSSA, fordi det er et særligt, højdynamisk økosystem af global betydning (CWSS, 2003). Det er sårbart over for menneskelig aktivitet heriblandt international skibsfart. Nordsøen er blandt verdens mest befærdede farvande, og der ligger flere store internationalt vigtige havne ud til Vadehavet. PSSA Vadehavet omfatter de tyske nationalparker og de danske og hollandske naturbeskyttelsesområder i Vadehavet. De vigtigste skibsruter ligger uden for det udpegede område. Udpegningen indebærer ikke en begrænsning af skibsfarten i området eller benyttelsen af Vadehavets havne, men den skal fremkalde en øget opmærksomhed omkring skibsfartens sikkerhed Natur- og vildtreservat Vadehavet er ubetinget Danmarks største og mest betydningsfulde natur- og vildtreservat. Figur 5-6 viser placeringen af natur- og vildtreservatet i forhold til Esbjerg Havn. Figur 5-6: Natur- og vildtreservater i nærheden af Esbjerg Havn (Danmarks Miljøundersøgelser, 2009a) Natur- og vildtreservatet har en særlig status, da det ligger op til flere by- og sommerhusområder, og samtidig er et af verdens vigtigste levesteder for vandfugle. Den danske del af Vadehavet er Danmarks største vådområde ( ha), og i Ho Bugt er der et totalt beskyttet kerneområde, mens der i resten af Vadehavet er forskellige begrænsninger for færdsel, sejlads, jagt og anlægsarbejder (By- og Landskabsstyrelsen, 2008d). Side: 68 af 284

91 Beskyttelsen og begrænsningerne fremgår af Bekendtgørelse nr. 867 af 21. juni 2007 om fredning og vildtreservat i Vadehavet, og der er tillige udgivet en vejledning til bekendtgørelsen. (Miljøministeriet, 2007d) Projektområdet indgår ikke i reservatet, men grænser umiddelbart op til det mod øst Fredninger En fredning har til formål at bevare et område i en bestemt tilstand eller at fastlæge en særlig drift, så området udvikler sig hen mod en bestemt, ønskelig tilstand. Ud over det store natur- og vildtreservat, er der fredninger på land, der primært har til formål at bevare natur- og landskabsinteresser. De fredede landområder i nærheden af Esbjerg Havn ses på Figur 5-7. Figur 5-7: Fredede områder i nærheden af Esbjerg Havn (Danmarks Miljøundersøgelser, 2009a) Nationalpark Vadehavet I foråret 2009 starter arbejdet med udarbejdelse af udkast til bekendtgørelse og høringsmateriale i forbindelse med oprettelsen af Nationalpark Vadehavet, - med forventning om at indvielse af Nationalpark Vadehavet vil kunne ske i løbet af efteråret Afgrænsningen af Nationalpark Vadehavet vil blive endeligt fastlagt i denne proces. På Figur 5-8 er vist den afgrænsning af Nationalparkområdet, som styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet indstillede til Den Nationale Følgegruppe i efteråret Hvis denne afgrænsning fastholdes vil nationalparkområdet omfatte selve Vadehavet, øerne og Skallingen samt Varde Ådal og flere af de inddigede marskarealer (Tjæreborgmarsken, Ribemarsken, Margrethekogen og De ydre dige i Tøndermarsken). Side: 69 af 284

92 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 5-8: Nationalpark Vadehavet (Skov- og Naturstyrelsen, 2008) Nationalparkområdet omfatter ikke selve projektområdet. Afgrænsningen i nærheden af Esbjerg Havn følger Natura 2000 områdernes afgrænsning. I den afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet (Sekretariatet for Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet, 2005) påpeger styregruppen, at Nationalpark Vadehavet adskiller sig fra de andre pilotprojekter ved at have Danmarks 5. største by og 2 erhvervshavne beliggende i området. Dette stiller særlige krav til projektets behandling af industriel aktivitet indenfor området. Der er et krav fra aktørerne om, at udviklingen af disse aktiviteter ikke hæmmes eller besværliggøres af projektets gennemførelse. Esbjerg Havn skal derfor sikres optimale udviklingsmuligheder for industriel udvikling, bl.a. udviklingen af tunge industrielle aktiviteter, såsom kraftværker, skibsværfter, ophugningsaktiviteter, petrokemisk industri, transport mv. Derudover skal der sikres besejlingsforhold til områdets havne, således skal oprensning/uddybning, klapning og vedligeholdelse af sejlløbene fortsat kunne ske. Nationalparken vil ikke indføre miljøbegrænsninger, der går ud over nationale regler og reguleringer vedrørende dette. Side: 70 af 284

93 Naturområder beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3 Naturområder beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven omfatter f.eks. moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder, biologiske overdrev, søer, vandløb og vandhuller af en vis størrelse, beliggenhed eller med et naturligt plante- og dyreliv. Mindre vandhuller kan også være beskyttede, hvis de ligger i tilknytning til en anden beskyttet naturtype, f.eks. rørsump, mose eller eng (Miljøministeriet, 2009a) Beskyttelsen skal sikre områderne som naturlige levesteder for en lang række truede dyr og planter og som vigtige elementer i kulturlandskabet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturområder, dvs. bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Dog kan der opnås dispensation efter Naturbeskyttelsesloven til ændringer i beskyttede naturområder. Et 3-område kan med tiden naturligt ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan områder, der i dag ikke er beskyttet, blive omfattet af beskyttelsen. Om et konkret areal er beskyttet eller ej, bliver i tvivlstilfælde afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Det er altså de faktiske forhold på arealet, der afgør, om et areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Som det fremgår af Figur 5-9, findes der ingen beskyttede naturområder indenfor projektområdet. Det nærmeste beskyttede område er et areal med sammenhængende mose, eng og sø øst for projektområdet. Et mindre vandløb, der løber fra en af søerne nord for Mådevej til udmunding øst for det nuværende havneareal er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udvidelsen af havnen vil betyde, at vandløbets naturlige udløb skal rørlægges. Forholdene behandles i kapitel 8. Figur 5-9: Beskyttede naturområder i nærheden af Esbjerg Ny Sydhavn (Danmarks Miljøundersøgelser, 2009a) Side: 71 af 284

94 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Kystnære landskaber Kystnærhedszonen I princippet består kystnærhedszonen af alle arealer i landzone og sommerhusområder i en afstand af 3 km fra kysten. Kystnærhedszonens afgrænsning og de overordnede retningslinjer for planlægning og administration af kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven (Miljøministeriet, 2008b). Hensigten med bestemmelserne er at bevare kystlandskabets særlige karakter ved at begrænse bebyggelse og anlæg i kystområderne til det nødvendige, specielt på de åbne kyststrækninger. Disse områder skal principielt friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængige af kystnærheden. Inddragelse af arealer i kystnærhedszonen i byzone må kun ske, hvor der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse. Planlægning til havneformål accepteres således sædvanligvis i kystnærhedszonen. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. Ved planlægning skal der redegøres for den visuelle påvirkning. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men der skal fortsat redegøres for den visuelle påvirkning. Kystnærhedszonen omkring Esbjerg Havn kan ses på Figur Redegørelsen for den visuelle påvirkning sker i VVM-redegørelsen og gengives i fornødent omfang i planforslagene. Figur 5-10: Kystnærhedszonen omkring projektområdet (Danmarks Miljøportal, 2009) Strandbeskyttelseslinjen Strandbeskyttelseslinjen er som hovedregel 300 m bred. Den er fastlagt efter 15 i Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2009a). Strandbeskyttelseslinjens placering i forhold til projektområdet er vist på Figur Den østlige del af projektområdet ligger umiddelbart op til strandbeskyttelseslinjen. Side: 72 af 284

95 Figur 5-11: Strandbeskyttelseslinje i nærheden af projektområdet (Esbjerg Kommune, 2009a) Strandbeskyttelseslinjen skal sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Det medfører, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, hverken terrænændringer, bebyggelse mv. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge 15, stk. 4. nr. 5 i Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2009a) gælder forbuddet mod ændring af tilstanden ikke for havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Projektområdet omfatter ikke dele af stranden, men idet der etableres havneanlæg på kystterritoriet ud for stranden, vil tilstanden af stranden ændres, og der skal derfor dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. Administrationen af strandbeskyttelseslinjen varetages af Miljøcenter Ribe Øvrige emner Drikkevandsinteresser Der er ingen drikkevandsinteresser i projektområdet. I umiddelbart tilstødende områder er der kun begrænsede drikkevandsinteresser (Figur 5-12). Side: 73 af 284

96 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 5-12: Drikkevandsinteresser i nærheden af projektområdet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2009a) Infrastruktur og tekniske anlæg Det nordøstlige hjørne af projektområdet gennemløbes af godsbanereservationen til godsterminalreservationen. Godsterminalreservationen ligger umiddelbart nord for projektområdet. Reservationerne er foretaget med retningslinje i Kommuneplan Godsbane- og terminalreservation fremgår af Figur Figur 5-13: Infrastruktur og tekniske anlæg (Danmarks Miljøportal, 2009) Side: 74 af 284

97 6Landskab og omgivelser Side: 75 af 284

98 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 76 af Indledning Dette afsnit omhandler forhold vedrørende landskabet i og nær anlægsområdet for Esbjerg Ny Sydhavn. I afsnittet behandles desuden de kulturhistoriske forhold. Afsnittet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for vurderingen, hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfase og driftsfase vurderes. 6.2 Metode Landskabet og omgivelserne er beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og med hjælp fra Vadehavet Kulturarvsatlas, Oplysninger om fund og fortidsminder fra Det Kulturhistoriske Centralregister, Udtalelse fra Esbjerg Museum og Kulturarvsstyrelsen og Geologisk Set - Det sydlige Jylland. 6.3 Eksisterende forhold Landskabsdannelse Vadehavet udgøres af det tidevandsdominerede farvand mellem de frisiske øer og fastlandet, og strækker sig over ca. 800 km fra Den Helder i Holland til Skallingen og Ho Bugt nord for Esbjerg. Esbjerg er således beliggende i den absolut nordligste del af Vadehavsregionen. Vadehavets typiske karakteristika så som vader og marsklandskabet er betinget af tidevandet, hvilket bl.a. er årsagen til, at Esbjerg-området på mange måder ikke fremstår som et helt så karakteristisk vadehavs-landskab, som det er tilfældet længere mod syd. Middel-tidevandets størrelse er ca. 2 meter ved den dansk-tyske grænse, mens den udgør ca. 1,5 m ved Esbjerg. Geologisk set er Vadehavet en ung dannelse og vel at mærke et landskab, der er under stadig forandring. Under istiden bestod området af vidtstrakte smeltevandssletter, der fortsatte langt ud i Nordsøen, fordi vandstanden dengang var meget lavere. Da isen smeltede, steg havspejlet, og der blev dannet barriereøer som en funktion af de marine kræfters profiludformning. Bagved, i læ for Nordsøens bølger, dannedes laguner, hvor finkornede sedimenter blev aflejret og dannede marsk og vader. Kun de højeste partier blev efterladt som bakkeøer mellem de nyopståede smeltevandssletter. Esbjerg By er beliggende længst mod vest på den bakkeø, der betegnes Esbjerg Bakkeø. Esbjerg Bakkeø er mod nord afgrænset af Varde Ådal og mod syd og øst af henholdsvis Sneum Ådal og Alslev Ådal (GEUS, 2004). Overalt i Vadehavsregionen anvendes det frisiske udtryk geest som den fælles betegnelse for landskaber skabt af isen, dvs. bakkeøerne. (Kulturarvsstyrelsen, 2007). Ved Esbjerg er geestens afgrænsning således omtrent sammenfaldende med kystens afgrænsning Landskabet i dag Landskabet i og omkring Esbjerg Ny Sydhavn indeholder markante kontraster mellem det eksisterende havneområde mod vest og industriområdet mod nord i forhold til udsigten over det skiftende vadehav med skiftevis tørlagte vader og åbent hav over mod østsiden af Fanøs naturområder, som kun befinder sig ca. 2 km fra den sydlige del af det nuværende havneområde. Terrænet i og omkring projektområdet er fladt, og ligger generelt i en højde af 4-5 m over havet. Nærområdet omkring Esbjerg Ny Sydhavn bærer imidlertid præg af flere terrænreguleringer og opfyldninger, således at landskabets naturlige topografi ikke fremstår så tydeligt. Således findes der umiddelbart nord for projektområdet et slutdepot for sediment, som er udformet som fem på hinanden følgende bakker, hvor terrænet når op på ca. 14 m. Slutdepotet er i dag tilsået med græs og bliver i et vist omfang anvendt som et rekreativt område. Derudover fremstår Måde-deponiet ca. 1 km syd

99 for projektområdet forholdsvis tydeligt, idet deponiet når op i en højde på ca. 30 m over havet, se Figur 6-1. Landskabets karakter og oplevelse af landskabet i nærområdet bærer imidlertid præg af en række forstyrrende elementer i form af tekniske anlæg. Der findes to parallelle højspændingslinjeføringer langs nordsiden af projektområdet for Esbjerg Ny Sydhavn samt en højspændingslinjeføring fra Måde til Fanø. Derudover findes der i dag på de lavtliggende arealer syd og øst for Måde 14 vindmøller. Disse fremstår meget tydeligt i forhold til det omgivende landskab. Hos Esbjerg Kommune har man imidlertid en igangværende plan- og VVM proces for udskiftning af de 14 vindmøller med 4 forsøgsvindmøller med højder på op til 200 m. Når udskiftningen er gennemført, forventes de højere møller at medføre en større synlighed på længere afstande, mens det modsat forventes at medføre en reduceret påvirkning i nærområdet omkring møllerne. Desuden anvendes det kystnære areal umiddelbart nord for projektområdet i dag som oplagsplads for vindmøllekomponenter, der skal udskibes fra Esbjerg. Figur 6-1: Det nuværende landskab set fra toppen af tørrefeltet mod øst-sydøst. I baggrunden, mellem vindmøllerne, ses Måde-deponiets bakker. Til højre i billedet ses oplagspladsen for komponenter til vindmøller Det nordøstlige hjørne af projektområdet for Esbjerg Ny Sydhavn støder direkte op til et mindre areal, der er udlagt til naturområde. Arealet er beliggende vest for Mådedeponiet, nord for vindmøllerne og syd for Mådevej. Denne udlægning synes dog ikke at harmonere med arealreservationen for havneudvidelse. Derudover er der en arealreservation langs nordsiden af havneudvidelsen til en ny godsbanelinje. Øst for havneudvidelsen slår den planlagte godsbanelinje et sving mod nordøst og forløber gennem det ovennævnte areal, der er udlagt til naturområde. Der er ikke knyttet særlige værdier til selve kyststrækningen syd for det nye havneanlæg. I dag består kysten af elementer af kystsikring i form af stensætning og beton. Et kulturhistorisk miljø kan defineres som et geografisk område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling på stedet. Ud fra denne definition kan nærområdet omkring Esbjerg Ny Sydhavn ikke betragtes som et egentligt kulturhistorisk miljø. Ifølge oplysninger fra Det Kulturhistoriske Centralregister (Kulturarvsstyrelsen, 2009) er der ikke kendskab til markante fund i nærområdet omkring Esbjerg Ny Sydhavn. Kun to fund er direkte beliggende i projektområdet. Det drejer sig dels om en pælerække med risfletning ca. 100 m udenfor og parallelt med kyststrækningen, hvis anvendelse og formål er usikker, dels et historisk udskibningssted, Måde udskibningssted, som er beliggende ved det nordvestlige hjørne af projektområdet. Ifølge udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen har de ingen interesser i området (Kulturarvsstyrel- Side: 77 af 284

100 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse sen, 2008), ligesom sydvestjyske Museer har udtalt, at der ikke er arkæologiske interesser på landsiden (Sydvestjyske Museer, 2009). Der knytter sig ingen landskabelige, visuelle eller kulturhistoriske planmæssige bindinger til området. De landskabelige værdier i og omkring Esbjerg Ny Sydhavn må generelt siges at være små, dels på grund af den eksisterende arealanvendelse i form af havnerelaterede aktiviteter og industri, dels på grund af den store forekomst af tekniske elementer i landskabet i form af højspændingsledninger og vindmøller. Derudover må nærområdet omkring Esbjerg Ny Sydhavn betegnes som et område, der i forhold til Esbjerg By fremstår forholdsvis isoleret, idet man herfra kun vanskeligt får indtryk af de omkringliggende områder. 6.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen konverteres ca. 130 ha vandflade til et nyt havneområde. Dette medfører i sig selv ikke et væsentligt indgreb i de eksisterende landskaber på land. Da nærområdet i forvejen er påvirket af tekniske elementer og havnerelaterede aktiviteter, vurderes anlægsfasen ikke at påvirke landskabsoplevelsen væsentligt. Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med lav sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være midlertidige, svarende til anlægsfasernes varighed. Samlet vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkningsgrad, som ikke kræver yderligere afværgeforanstaltninger. 6.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen i forhold til de landskabelige forhold vil primært være visuelle. De visuelle påvirkninger er beskrevet særskilt i kapitel 7. Udsigten over Vadehavet med Fanø i baggrunden vil ændres fra området umiddelbart nord for Esbjerg Ny Sydhavn. De tekniske elementer i landskabet samt de havnerelaterede aktiviteter i nærområdet bidrager dog til, at forstyrrelsen bliver mindre markant, end hvis der havde været tale om nye anlæg i et mere uforstyrret landskab. Den landskabelige oplevelse på et mindre areal, som er udlagt som naturområde umiddelbart øst for projektområdet må dog forventes at blive reduceret som følge af havneudvidelsen. Den landskabelige påvirkning ved anlæg af Esbjerg Sydhavn kan ikke negligeres. Grænsefladen mellem land og vand flyttes længere væk fra byen og arealets karakter vil ændres. Imidlertid er der tale om et nærområde, der i forvejen ikke har nogen stor landskabelig værdi, og som i forvejen i en vis udstrækning er præget af tekniske anlæg og havnerelaterede aktiviteter. Det nye havneanlæg vil sammen med de eksisterende tekniske anlæg i området i et begrænset omfang yderligere reducere oplevelsen af kysten, vandet og udsigten til Fanø. Ud fra en kulturhistorisk forståelse af landskabets menneskeskabte elementer, må en udvidelse af havneanlægget dog betragtes som en del af en naturlig samfundsmæssig udvikling, lokalt såvel som regionalt. Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være permanent. Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad, som ikke kræver yderligere afværgeforanstaltninger. 6.6 Kumulative effekter Der planlægges etableret 4 forsøgsvindmøller ved Måde som erstatning for de nuværende 14 vindmøller. De kommende møller vil have en højde på 200 m fra terræn til vingespids. Møllerne vil dog primært have betydning for de visuelle forhold og i mindre grad for de landskabelige påvirkninger, jf. afsnit Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative effekter i forhold til landskab og omgivelser. Det gælder både for aktiviteter på landjorden og på søterritoriet. Side: 78 af 284

101 6.7 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til landskabelige forhold. Side: 79 af 284

102 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 80 af 284

103 7Visualisering Side: 81 af 284

104 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 7.1 Indledning Dette afsnit beskriver, hvordan havneudvidelsen indvirker i det eksisterende nærområde og landskab. Havneanlægget betragtes fra 8 forskellige steder, og den visuelle påvirkning af miljøet vurderes ud fra en visualisering af det nye havneanlæg. Visualiseringen beskriver det fuldt udbyggede havneanlæg i driftsfasen. 7.2 Metode Vurdering af påvirkninger er gennemført ved simulering af det nye havneanlæg i en computermodel. Simuleringen af det nye havneanlæg er et eksempel på, hvordan bygningerne kan placeres og afspejler ikke en endelig bebyggelsesplan for området. Simuleringen vises i en række repræsentative billeder fra lokalområdet Fotostandpunkter For at visualisere havneudvidelsen er der i samarbejde med Esbjerg Kommune udpeget otte fotostandpunkter, der tilsammen repræsenterer en god dækning af, hvordan havneudvidelsen vil kunne opfattes fra omgivelserne. Udvælgelsen af fotostandpunkter er sket ud fra en orienterende visibilitetsanalyse samt besigtigelser i området. Visibilitetsanalysens formål var at udpege arealer i Esbjerg, fra hvilke det må forventes, at bygninger o.l. på det kommende havneareal vil kunne ses. Analysen er foretaget på baggrund af den nye detaljerede Danmarks Højdemodel, leveret af Esbjerg Kommune, som bl.a. beskriver koter for såvel terrænflader som bygninger og vegetation, en såkaldt DSM-model. I kortudsnittet i Figur 7-1 er vist et eksempel fra visibilitetsanalysen. Figur 7-1: Eksempel fra visibiltetsanalysen. Det røde punkt repræsenterer den del af lokalplanrammen (rød), der tillader byggeri op til 60 m. En beskuer med en øjenhøjde på 1,70 m vil ikke kunne se en 60 m høj bygning i det røde punkt, hvis vedkommende er placeret i de grønne områder Figur 7-1 viser som sagt et eksempel fra delområdet, hvor tanke på op til 60 meters højde kan komme på tale. På tilsvarende vis er synligheden af bygninger i den maksimale byggehøjde (40 m) undersøgt i de øvrige områder af havnen. Ved udvælgelse af fotostandpunkterne har det været målet, at de enkelte billeder skal repræsentere en række lokaliteter der på den ene eller anden måde besidder nogle by- Side: 82 af 284

105 mæssige, landskabsmæssige eller anvendelsesmæssige karaktertræk. De valgte otte fotostandpunkter fremgår af Figur 7-2. Figur 7-2: Oversigtskort med fotostandpunkter og kameravinkler. Fotostandpunkt 1 og 2 repræsenterer området i Esbjerg By umiddelbart nord for Esbjerg Ny Sydhavn. Set fra Esbjerg By vil havneanlægget være mest synlig fra dette område. Området er karakteriseret af et boligområde, der er beliggende under 1 km fra den nye havneudvidelse. Området har ingen eller kun begrænset udsigt til vandet. Det er adskilt fra kysten og havneområdet af en større offentlig vej (Gammelby Ringvej) og et højt beplantningsbælte. På både nord- og sydsiden af Gammelby Ringvej ligger flere rekreative fællesarealer, som i varierende grad vil blive påvirket af det nye havneanlæg. Fotostandpunkt 1 repræsenterer boligområdet, idet billedet er taget fra en 3. sals lejlighed, som på grund af højden har gode udsigtsforhold mod syd ud over vandet. Lejligheden er beliggende på Darumvej ud til Gammelby Ringvej. Fotostandpunkt 2 er beliggende på tørrefeltet og repræsenterer det rekreative fællesareal syd for Ringvejen. Her er der fra bakkerne på tørrefeltet uhindret udsigt mod havneanlægget. Fotostandpunkt 3 repræsenterer udsigten fra toppen af Måde deponiet. Området er ikke i dag et tilgængeligt areal. Men efter endt brug vil det blive udlagt som et offentligt rekreativt areal til gavn for især borgere i det sydlige Esbjerg. (Esbjerg Kommune, 2009b). Fotostandpunkt 4 repræsenterer området syd for Tjæreborg, der er udpeget som et værdifuldt kystlandskab. Fotostandpunkt 5 repræsenterer Fanøs østkyst (Halen), som er beliggende i den nordlige del af Rindbysletten. Området består af et ældre klitlandskab og marskdannelse og der findes en række ældre klitlandbrug bestående af små parceller. På grund af landskabs- og naturværdierne i området er der tale om en lokalitet med betragtelige rekreative interesser. Det nye havneanlæg etableres fuldt synligt og i kort afstand af området (ca. 3 km). Fotostandpunkt 6 på Nordby Havn repræsenterer Nordby, hvorfra havneudvidelsen vil fremstå ret tydeligt. Havnearealet er karakteriseret som et område, hvor mange af Fanøs indbyggere færdes dagligt pga. pendlingen til fastlandet, ligesom havnen også reelt er eneste indgang til øen for de mange turister, som hvert år besøger Fanø. Fotostandpunkt 7 og 8 repræsenterer begge den gamle del af Esbjerg By, som samtidig indeholder byens repræsentative pladser og bygninger. Mens fotostandpunkt 7 på Torvet repræsenterer byens vel nok primære offentlige plads, udgør fotostandpunkt 8 (Storegades brooverføring over baneterrænet) en kendt forbindelsen mellem Midtbyen og Østbyen. På begge lokaliteter færdes mange mennesker. Side: 83 af 284

106 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Visibilitetsanalysen har vist, at Esbjerg Ny Sydhavn generelt ikke kan forventes at være synlig fra Esbjerg Midtby. Billederne fra fotostandpunkt 7 og 8 er taget, hvor sandsynligheden for at kunne se anlægget, vurderes at være størst Simulering af kameraer I computerprogrammet 3ds max 2008 opbygges en 3-d model af havneanlægget, som er indsat på grundkort, der er georefereret med UTM koordinater i WGS 84. I computermodellen opstilles virtuelle kameraer, der matcher de fysiske fotooptagelser ud fra de oplysninger, der er indsamlet. Der simuleres sollys i modellen, der matcher solens position på de aktuelle klokkeslæt og dato for optagelserne. Computeren genererer herefter billeder af, hvordan anlægget ser ud fra de respektive synsvinkler D modeller En visualisering af fremtidige fysiske forhold kræver som udgangspunkt en veldefineret rumlig model. I forbindelse med visualisering af Esbjerg Ny Sydhavn udarbejdes således en model af alle de faste konstruktioner (bygninger, tanke o.l.) og af de bevægelige konstruktioner (kraner, skibe o.l.). Imidlertid er dette ikke muligt, da der endnu ikke er udført planlægning for konkrete bygningsudformninger og placeringer. Havnearealet vil løbende blive bebygget og udviklet i overensstemmelse med de behov, der måtte opstå. Der er derfor taget udgangspunkt i to forskellige modeller med henblik på at beskrive den fremtidige bebyggelse; En model der beskriver en realistisk, men tænkt bebyggelse, samt én model der beskriver den teoretisk set største udstrækning af bygningsmassen i henhold til lokalplanrammen for området Model for den realistiske fremtidige bebyggelse I afsnit er det fremtidige havneanlægs faste konstruktioner beskrevet. I forbindelse med visualiseringen er disse konstruktioner modelleret og indarbejdet i computermodellen. Af de bevægelige konstruktioner er de højeste medtaget, dvs. mobilkraner, gantrykraner og specialkraner. Bebyggelsen på Esbjerg Ny Sydhavn forventes at ligne den nuværende bebyggelsesgrad på Sønderhavnsområdet, dvs. ca. 10 % i grundplan. I modellen for den realistiske fremtidige bebyggelse er bygninger af varierende størrelse placeret vilkårligt og højden er varieret fra 15 m 40 m, trailere er vist op til 5 m s højde, containere er angivet i højder op til 10 m og oplag af sten og grus, yderst i delområde 5, er vist i højder op til 15 m. Der er i modellen indsat skibe med en bredde af 31 m, en længde på 150 m og en dækhøjde over vandlinjen på 11 m. modellen er vist i Figur 7-3. Side: 84 af 284

107 Figur 7-3: 3D model af den realistiske fremtidige bebyggelse på Esbjerg Ny Sydhavn Model for bruttobyggefeltet I denne model er konstruktionerne vist med maksimale bebyggelsesprocenter og maksimale højder på 40 m for bygninger og 60 m for højtanke jf. lokalplanrammer for området. Derfor er modellen opbygget som sammenhængende bebyggelser i maksimal højde i alle de områder, hvor lokalplanrammerne tillader det. Alene overordnede vejarealer er friholdt. Der er tale om en grov model som skal vise det udsnit, hvor der i princippet kan etableres bygningsmasse på havnen. Samtidig skal modellen illustrere, at modellen for den realistiske bebyggelse alene er et eksempel på, hvordan havneområdet kan se ud, idet der ikke på nuværende tidspunkt er udført planlægning for konkrete bygningsudformninger og placeringer. Modellen for bruttobyggefeltet opfylder kravet til VVM vurderinger om, at betragte den værste tænkelige situation, se Figur 7-4. Figur 7-4: 3D model af bruttobyggefeltet på Esbjerg Ny Sydhavn Side: 85 af 284

108 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 86 af 284

109 7.3 Visualiseringer Den samlede præsentation af visualiseringerne for de otte fotostandpunkter fremgår af kortbilag 4. For hvert fotostandpunkt vises billedet af de eksisterende forhold og herefter billedet efter havneudvidelsen med hhv. den realistiske bebyggelsesplan og den maksimale bebyggelsesplan, dvs. bruttobyggefeltet. Situationen før og efter etablering af anlægget beskrives og vurderes. I det følgende er der vist to eksempler ud af de otte fotostandpunkter med henblik på en gennemgang af de visuelle påvirkninger ved en realistisk fremtidig bebyggelse samt ved bruttobyggefeltet. Eksemplerne er fotostandpunkt 1 udsigten fra en 3. sals lejlighed på Darumvej og Fotostandpunkt 4 udsigten fra Sønderby. Side: 87 af 284

110 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Udsigt fra Darumvej Figur 7-5: Eksisterende forhold set fra Darumvej i 3. sals højde (fotostandpunkt 1, 50mm linse) Figur 7-6: Realistisk fremtidig bebyggelse set fra Darumvej i 3. sals højde (fotostandpunkt 1, 50mm linse) Side: 88 af 284

111 Figur 7-7: Bruttobyggefeltet set fra Darumvej i 3. sals højde (fotostandpunkt 1, 50mm linse) Billedet (Figur 7-5) er taget fra en sydvendt balkon til en 3. sals lejlighed på Darumvej 26. Retningen for billedet er omtrent syd-sydøst. Darumvej munder ved lysreguleringen ud i Gammelby Ringvej. Tørrefeltet, som er nogle anlagte bakkeformer bestående af oprenset havnesediment, beliggende på den modstående side af Gammelby Ringvej, bag beplantningsbæltet, er i dag et rekreativt areal. I dag har man fra dette fotostandpunkt et udmærket udsyn over en del af Vadehavet, ligesom Fanø fremstår i horisonten i højre halvdel af billedet. De tekniske elementer i landskabet i form af to parallelle højspændingsledninger fra øst mod vest fremstår tydeligt og yderst til højre i billedet ses en råstofbunke beliggende på den sydøstligste spids af det nuværende havneareal. Man aner centralt i billedet, i overgangen mellem land og vand oplagspladsen for vindmøller til udskibning. Der er således i dag udsigt til en række havnerelaterede aktiviteter fra fotostandpunktet. Den realistiske fremtidige bebyggelse på det nye havneareal fremgår af Figur 7-6 og bruttobyggefeltet fremgår af Figur 7-7. Visualiseringen viser, at havnen afhængig af bygningernes tæthed, højde og placering kan få et mere lukket udtryk end i den realistiske bebyggelsesplan. Udsigten over Vadehavet og Fanø vil stort set helt forsvinde fra lokaliteten. Anlægget vil opleves som et dominerende element i landskabet, idet det hindrer det lange udsyn mod horisonten. Fra fotostandpunktet vil man kunne opleve en følelse af at være lukket inde mellem byen (bag beskueren) og det nye havneanlæg i modsætning til i dag, hvor man har det meget lange og vide udsyn samt en fornemmelse af stor rummelighed foran sig. Side: 89 af 284

112 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Udsigt fra Sønderby Figur 7-8: Eksisterende forhold set fra Sønderby (fotostandpunkt 4, 50mm linse) Figur 7-9: Realistisk fremtidig bebyggelse set fra Sønderby (fotostandpunkt 4, 50mm linse) Side: 90 af 284

113 Figur 7-10: Bruttobyggefeltet set fra Sønderby (fotostandpunkt 4 (50 mm linse) Billedet (Figur 7-8) er taget fra engene sydvest for Sønderby ved Tjæreborg. Billedet er taget i vestlig retning. I forgrunden ses marskdannelsen samt de for Vadehavet så karakteristiske slikgårde bestående af faskingærder, der gennem århundreder har tjent som simpel og effektiv landvindingsmetode i regionen. På tidspunktet, hvor billedet er taget, er det ebbe og en del af vaderne kommer til syne. I venstre halvdel af billedet kan Fanø anes i horisonten, mens den eksisterende Esbjerg Havn fremstår centralt i billedet. Umiddelbart til højre for havnen ses Måde-deponiet som en aflang forhøjning i terrænet. Længst mod højre i billedet ses en mørk stor bygningsmasse, L90 Affaldsforbrændingsanlæg. Den realistiske fremtidige bebyggelse (Figur 7-9) vil fra dette standpunkt ikke ændre markant på den visuelle oplevelse af landskabet og omgivelserne, idet det nye havneanlæg er beliggende foran den eksisterende havn. Den nye havn vil dog strække sig længere over mod Fanø, men på denne afstand (ca. 4,5 km) vil man fortsat kunne opleve helheden i det karakteristiske marsklandskab. Også med bruttobyggefeltet (Figur 7-10) vil det fremtidige havneanlæg herfra være beliggende foran den eksisterende havn i synsfeltet, hvilket minimerer den samlede visuelle påvirkning fra denne lokalitet. Landskabet vil komme til at fremstå som et mere teknisk præget landskab, men det vurderes, at afstanden til havnen gør, at man fortsat vil kunne opleve helheden i det karakteristiske marsklandskab. 7.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Der er foretaget en visualisering af den fuldt udbyggede havn mod syd, og ikke af anlægsfasen. Dette skyldes, at havnearealet etableres i to etaper, og bebygges ad hoc. En visualisering af dette vil blive for tilfældig, og det vil ikke være muligt at give et realistisk billede af projektets enkelte faser. 7.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Den nye havneudvidelse mod syd vil fra hovedparten af fotostandpunkterne være synlig. Kun fra Torvet i Esbjerg midtby (fotostandpunkt 7) og broen over baneterrænet ved Storegade (fotostandpunkt 8) vil det ikke være muligt at se de faste konstruktio- Side: 91 af 284

114 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse ner på det nye havneareal, hvilket vil være karakteristisk for midtbyen. Som nævnt i afsnit er der foretaget visibilitetsanalyser af en række højdepunkter på det fremtidige havneareal, og analyserne viser generelt, at midtbyen ikke vil kunne se konstruktioner på det kommende havneanlæg (se Figur 7-1). Dette hænger bl.a. sammen med Esbjerg Midtbys retvinklede gadenet (gridnettet), der primært giver gode udsigtsforhold gennem gadernes synskorridorer i enten sydlig/nordlig retning eller i østlig/vestlig retning. Esbjerg Ny Sydhavn er beliggende sydøst for midtbyen. Fra de øvrige fotostandpunkter vil havneudvidelsen, ifølge visualiseringerne, fremstå tydeligt. Dog vil den visuelle oplevelse af landskabet og omgivelser fortsat kunne opnås fra nogle af vinklerne. Således synes f.eks. havneanlægget fra fotostandpunkt 4 og 6 ikke at have så stor en visuel miljøpåvirkning som det er tilfældet ved standpunkterne 1, 2, 3 og 5. Dette skyldes primært den større afstand til havnen fra standpunkt 4 og 6. Især fra fotostandpunkt 5 (Halen, Fanø) er påvirkningen stor, hvilket måske skyldes, at man ikke forventer en så stor effekt, når man er på Fanø. Ikke desto mindre vil der kunne opstå en fornemmelse af, at havneudvidelsen i høj grad påvirker miljøet visuelt, når man færdes i den stille natur på Halen. Det skal understreges, at ingen af de to fotostandpunkter fra Fanø viser hele Esbjerg Havn i dens udstrækning fra nord mod syd. I praksis vil oplevelsen af det kommende havneanlæg blive påvirket af, at man ser den nye del af havnen i en samlet kontekst med hele den øvrige havn, med skibe, kraner og andre havnerelaterede aktiviteter. Havneudvidelsen må således forventes at fylde relativt mindre i forhold til den øvrige havn, når man i virkeligheden betragter hele den fremtidige havn på én gang. Sammen med den eksisterende del af Esbjerg Havn og især Esbjergværket udgør havneudvidelsen mod syd en større landskabelig påvirkning, idet udbredelsen af de tekniske anlæg bliver større og de tekniske anlæg i området bliver mere dominerende. Tilstedeværelsen af f.eks. Esbjergværket i umiddelbar nærhed gør på den anden side den landskabelige påvirkning mere acceptabel, idet det er mere hensigtsmæssigt at placere det nye havneanlæg i et område, hvor der i forvejen er en stor påvirkning fra tekniske anlæg. Det samme gælder for så vidt de eksisterende højspændingsledninger og vindmøller syd for havneudvidelsen. Samlet set vurderes den visuelle påvirkning af landskabet og omgivelserne at være høj, primært af lokal interesse, permanent og med høj sandsynlighed for at forekomme. Samlet set vurderes der at være tale om en moderat påvirkning. 7.6 Kumulative effekter Der planlægges etableret forsøgsvindmøller ved Måde som erstatning for de nuværende 14 vindmøller. De kommende møller vil have en total-højde på 200 m fra terræn til vingespids. Placeringen af de kommende møller fremgår af Figur Side: 92 af 284

115 Figur 7-11: Planlagt opstilling af 4 nye forsøgsvindmøller (Miljøcenter Odense, 2009) I miljøvurderingen af de visuelle forhold er der taget udgangspunkt i de nuværende 14 vindmøller, i stedet for i de planlagte forsøgsvindmøller. Visualiseringen fra især området ved fotostandpunkt 3 vil selvfølgelig tage sig anderledes ud med 2 store vindmøller i synsfeltet i stedet for 8 mindre vindmøller. Men det vurderes ikke, at de store vindmøller vil ændre nævneværdigt på Esbjerg Ny Sydhavns påvirkning af de visuelle forhold. Planmaterialet for et dekommissioneringsanlæg/rig-repair til reparation og nedbrydning af offshoreudstyr er under udarbejdelse. Anlægget formodes placeret i Sønderhavnsområdet nær Arieskaj. Projektet er beskrevet i udkast til VVM redegørelse for offshoreanlæg (Offshore Center Danmark, 2008). Benene på de borerigge, der behandles i Esbjerg er mellem 80 m og 120 m lange. Derfor vil en borerig, der ligger ved kaj ved offshoreanlægget være synlig i området. Hvis projektet realiseres på den planlagte placering, vurderes det ikke at påvirke det visuelle udtryk fra Esbjerg Ny Sydhavn væsentligt. Det vil i så fald ligge mellem Vestkraft, som er en markant bygning på 80 meters højde med en 250 m høj skorsten og Esbjerg Ny Sydhavn, hvor der vil være kraner på op til 120 m, bygninger på op til 40 m og evt. højsiloer på op til 60 m. Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative effekter i forhold til de visuelle forhold. Det gælder både for aktiviteter på landjorden og på søterritoriet Afværgeforanstaltninger Det vurderes ikke muligt at etablere afværgeforanstaltninger for at modvirke den visuelle påvirkning fra havneudvidelsen. Side: 93 af 284

116 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 94 af 284

117 8Naturforhold på land Side: 95 af 284

118 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 8.1 Indledning I dette afsnit er der foretaget en beskrivelse af naturforholdene på land og projektets eventuelle påvirkninger på naturforholdene. naturforhold til vands er beskrevet i kapitel 14 Marinbiologiske forhold. 8.2 Metode Beskrivelsen af naturforhold på land er baseret på registreringer på Danmarks Miljøportal, informationer indhentet fra og fra Esbjerg Kommune. Der er ikke i forbindelse med projektet foretaget en egentlig feltundersøgelse af naturforhold på land. Dette skyldes at projektområdet for Esbjerg Ny Sydhavn alene omfatter et vandområde og den tilhørende kystlinje, hvorimod landarealer ikke indgår Eksisterende forhold Det tilgrænsende landområdet ved Esbjerg Ny Sydhavn består af befæstede arealer, stenskrænter og små biotoper uden væsentlig naturindhold. Herudover er der mod øst og syd registeret forskellige beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens 3. I en afstand af ca. 3 km øst fra Ny Esbjerg Sydhavn ligger et engområde på land udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge ved Kongeåens udløb. Konsekvensvurdering af projektet på tilstødende Natura 2000 områder er foretaget i kapitel 14. Figur 8-1: Beskyttede naturtyper i området omkring Esbjerg havn. (Danmarks Miljøportal, 2009) Side: 96 af 284

119 8.3.1 Beskyttede naturtyper Tættest på projektområdet findes naturområder registreret som sø, eng og mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 (Miljøministeriet, 2009a). Der foreligger ikke data fra søerne. De to områder med mose og eng er beliggende som vist på Figur 8-1. Områderne har været besigtiget af det tidligere Ribe Amt, og der findes ganske få registreringer omfattende dunbirk, mosebunke, lysesiv og kærtidsel. Disse planter er almindeligt forekommende arter. Herudover findes en række søer og mindre områder registreret som mose og strandenge i så lang afstand fra havnen at de ikke forventes berørt af det nye havneanlæg. Et mindre vandløb, der løber fra en af søerne nord for Mådevej til udmunding øst for det nuværende havneareal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Udvidelsen af havnen vil betyde at vandløbets naturlige udløb skal rørlægges. Det vil medføre en ændring af tilstanden og vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Der foreligger ingen data om vandløbet på den aktuelle strækning, men den fysiske ændring af vandløbet kan have konsekvenser for passagen af fauna. Mod øst findes Måde Enge og Tjæreborg Enge, som er et større sammenhængende engområde. Lokaliteten Måde Enge er af DMU (Rasmussen & Thorup, 1996) navngivet som ynglefugleoptællingsområde FS03. Det er et område på 280 ha, som ligger mellem Tjæreborgvej og Fanø Bugt, umiddelbart øst for den planlagte udvidelse af Esbjerg Havn. Det meste af området består af dyrkede arealer. Nogle få hektar, især omkring Novrup Bæks udløb, fremstår i dag stadig som strandeng. Der er sammenlagt blevet registreret 172 fuglearter fra Måde Enge (DOF-basen, Dansk Ornitologisk Forening, pr. juni 2009). Dette forholdsvis høje antal arter er et udtryk for, at Måde Enge er en lokalitet, der ofte er blevet besøgt af ornitologer igennem en lang årrække helt tilbage fra begyndelsen af 1960 erne. De fleste rastende fugle er blevet registreret på vadefladerne ud for Måde Enge. Særligt talrige arter på lokaliteten er gravand, gråand, strandskade, hjejle, vibe, almindelig ryle, rødben, hættemåge og stær. I 1996 blev der fundet et ynglepar af engryle (den underart af almindelig ryle der yngler i Danmark, hvor den er sjælden og moderat truet). Arten blev imidlertid ikke registreret ved senere ynglefugleoptællinger, hverken i 2001 eller 2006 (Thorup 2006, 2008). Andre arter af vadefugle, der yngler i Måde Enge, er også gået tilbage i bestandstal på lokaliteten siden optællinger i En opgørelse i 2001 tyder på, at antallet af ynglende vadefugle på dette tidspunkt var reduceret med > 50 % i.f.t. optællingen i Der er ikke siden blevet offentliggjort sammenlignelige optællinger på lokaliteten. Som omtalt ovenfor er området velbesøgt af lokale ornitologer, der har besøgt området gennem mange år og som jævnligt rapporterer til DOF-databasen. Det vurderes at tilbagegangen i ynglefugle-bestandene på lokaliteten sker fortsat. Tilbagegangen skyldes formentlig løse hunde, der færdes i området i fuglenes yngletid fra marts til juni samt intensiv landbrugsdrift. Måde Enge har i dag kun mindre betydning for ynglende vadefugle eller andre englevende fugle Beskyttelseskrævende arter Der kan potentielt forekomme bilagsarter på Habitatdirektivet (EU, 1992) i de nævnte områder. Habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til, om projektet kan påvirke arter, som er optaget på direktivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Arter af dyr og planter på bilag IV er således omfattet af en særlig beskyttelse. Denne beskyttelse er indført i dansk lovgivning i Bekendtgørelse om udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Miljøministeriet, 2007c). Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod drab, forstyrrelse af individer samt beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Projektet må ikke forringe områdets økologiske funktionalitet for de omfattede arter. På baggrund af kendskab til udbredelsen af bilag IV arter i Danmark (Søgaard, B & Asferg, 2007) kan følgende arter potentielt forekomme i området: Spidssnudet frø, Side: 97 af 284

120 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse markfirben, sydflagermus og vandflagermus. Strandtudse er observeret langs den jyske vestkyst på lokaliteter i klitter med revling, fugtige lavninger og våde lavninger med klokkelyng. Esbjerg Kommunes konsulent lyttede efter strandtudse i området i maj 2009, og konstaterede ikke forekomst af arten på det tidspunkt. Strandtudsen er i 2009 bl.a. blevet registreret på flere lokaliteter på Fanø og øst for Esbjerg Havn ved Klyngvese Strand. Spidssnudet frø er tilknyttet vandhuller, som indgår i sammenhængende naturområder, især enge og moser. Den yngler i vandhuller og rasteområder, findes tæt på ynglestedet herunder i bredzonen af vandhullet/søen. Det kan ikke udelukkes, at arten findes i vandhuller i området. Markfirbens naturlige levested er bl.a. strandenge, klitter og kystskrænter. Den lever typisk i åbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor den ofte træffes i små kolonier på mindst 4-6 dyr og op til 40 dyr. Solvendte skråninger er altafgørende for markfirbenet. Der findes ikke egentlige sydvendte kystskrænter i projektområdet og andre lokaliteter i nærområdet af projektet, der forekommer egnede som yngle- og opholdssted for markfirben. Der er ingen aktuelle oplysninger om forekomster i området. Sydflagermus forekommer langs den sydlige del af den jyske vestkyst. Den har sommer og vinterkvarter i bygninger og jager i langs skovbryn og åbninger mellem træer i parker og haver. Der findes bygninger omkring havnen, men området er åbent uden høj bevoksning og forekomst af løvtræer, og er beliggende forholdsvist langt fra skovområder. Området vurderes ikke til at indgå som ledelinje mellem yngle, raste og fourageringsområder. Vandflagermus er udbredt på den jyske vestkyst, hvilket formentlig skyldes de store åer. Den jager lavt over vandfladen af søer og større åer. Den har vinterdvale bl.a. i gruberne i Mønsted. Den kan om sommeren findes i hule træer, og revner og sprækker i beton og stenflader. Opholdssted kan være bolværker i havne. Det kan ikke udelukkes, at den forekommer i området. 8.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejdet vil primært foregå på vandsiden. Bortset fra det beskyttede vandløb er der ingen af de beskrevne naturtyper, der vil blive fysisk berørt eller fragmenteret og påvirkningerne vurderes at være ubetydelige. Udvidelsen af havnen vil betyde at vandløbets naturlige udløb skal rørlægges. Det vil medføre en ændring af tilstanden og vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Der foreligger ingen data om vandløbet på den aktuelle strækning, men den fysiske ændring af vandløbet kan have konsekvenser for passagen af fauna. Da det er et mindre vandløb af lokal betydning vurderes påvirkningen at være mindre. Fugle i området ved Måde Enge og på vaderne ud for, forekommer i en afstand fra anlægget, hvor støjen i anlægsfasen er beregnet til < 35 db(a), se kapitel 10 vedr. støjbelastning i anlægsfase. Derfor vurderes påvirkninger af støj på fugle at være ubetydelige (se gennemgang af støj og påvirkninger af fugle i anlægsfase i kap ). Forstyrrelser af spidssnudet frø vil typisk forekomme ved opfyldning af vandhuller, belastning med spildevand, udsætning af fisk og fragmentering af sprednings- og vandringsveje. Etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn medfører ingen af disse forstyrrelser, og derfor vurderes påvirkningen at være ubetydelig. Forstyrrelser af sydflagermus vil typisk forekomme ved forringelse af bygninger og/eller større ændringer af skovkanters placering. Etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn medfører ingen af disse forstyrrelser, og derfor vurderes påvirkningen at være ubetydelig. Forstyrrelser af vandflagermus kan ske ved fældning af hule træer, brud på ledelinjer i landskabet, reparationer af revner i broer på beton- og stenflader, ændring af skovkantens beskaffenhed, formindskelse af vandoverflader, tilgroning af vandflader m.v. I anlægsfasen vil sten og betonflader på overgangen mellem vand og land formentlig blive brudt op og omlagt. Det kan ikke udelukkes at et enkelt individ kan have opholdsted i en revne eller sprække her, men det vurderes ikke at det er et vigtigt opholdssted for grupper af arten. Dens primære opholdssted om sommeren vurderes at Side: 98 af 284

121 være hule træer, som ikke findes i området, der generelt er åbent med spredt og lav bevoksning. Derfor vurderes den samlede påvirkning som ubetydelig. 8.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Forstyrrelser i driftsfasen vurderes ikke at forekomme på flora og fauna på land herunder på beskyttelseskrævende arter. Undtaget er fugle som kan forstyrres på grund af støj fra havnens løbende aktiviteter. Fugle i området ved Måde Enge forekommer dog i en afstand fra anlægget, hvor støjen i driftsfasen er beregnet til < 35 db(a), se kap. 10 vedr. støjbelastning i driftsfase. Påvirkninger af støj i driftsfase på yngle- og rastefugle udfor området er vurderet i kapitel På baggrund af Måde Enges begrænsede værdi som fuglelokalitet og den begrænsede stigning i støjniveau der vil følge af en udvidelse af Esbjerg Havn, vurderes det, at støj fra Esbjerg Havn under og efter den planlagte udvidelse af havnen ikke vil betyde nogen væsentlig forringelse af Måde Enges betydning for rastende og ynglende fugle. Antallet af ynglende vadefugle vil imidlertid kunne øges: (1) hvis adgangen til området, især med løse hunde, i fuglenes yngletid fra marts til juni bliver reguleret, og (2) hvis der bliver etableret bræmmer af udyrkede arealer mellem de dyrkede marker og havet. Ribe Amt gennemførte i midten af 1990 erne en registrering af søerne i amtet. I rapporten Registrering af søer i Ribe Amt, (Ribe Amt, 1998) er der redegjort for bl.a. målinger af ledningsevnen i søvandet. I tre af søerne, som ligger i umiddelbar nærhed af projektområdet, er der målt ledningsevneværdier, som overstiger værdierne for normale ferske vande. Det drejer sig om de tre søer (4072, 4077 og 4079) som fremgår af Figur 8-2. For alle søerne gælder, at der er tale om tidligere tegl- eller mergelgrave. Der har tidligere eksisteret mindst to teglværker i området. Figur 8-2: Beliggenheden af tre søer med forhøjet ledningsevne. Den blå skravering angiver søernes afgrænsning, som det fremgår af Ribe Amts søregistrering (Ribe Amt, 1998). Søernes areal i 1998, hvor registreringen blev foretaget, er markeret med blå skravering. Den ene af søerne, 4077, er reduceret væsentligt i arealet efterfølgende. På ortofotos fra 2004 svarer den pågældende sø s areal til arealet fra 1998, mens næsten hele søen er opfyldt på ortofotos fra 2006, som Figur 8-2 viser. De nærmere omstændigheder omkring opfyldningen af søen kendes ikke. På Ortofotos fra 2008 er det tidligere søareal dækket med vegetation. Side: 99 af 284

122 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Ledningsevnen for de 3 søer varierede mellem 150 og 460 ms/m. Der er tale om værdier, som indikerer et forhøjet indhold af salte i søerne, uden de af den årsag kan betragtes som egentlige salte søer. Da ledningsevnen er et mål for den totale ionmængde i vandet, er en forhøjet ledningsevne ikke nødvendigvis ensbetydende med en forhøjet salinitet. I ledningsevnen indgår også næringssalte som er tilgængelige for plantevækst. Ledningsevnen i havvand ved den danske vestkyst varierer generelt mellem og ms/m. Det kan derfor ikke afvises, at årsagen til de værdier der blev målt i 1998, skyldes et bidrag fra salint grundvand. Dog kan vejsaltning på de befæstede arealer i nærområdet også bidrage til et øget saltindhold, ligesom tør deposition også vil bidrage i et ukendt omfang. Derudover bemærkes det, at man ifølge amtets undersøgelse, er bekendt med at i hvert fald den ene af søerne (4079) er blevet brugt som affaldsdeponi. Ledningsevnen i grundvandet under affaldsdeponier har ofte værdier, der svarer til det her fundne. Hvis søerne tidligere har været brugt til deponering af affald, må dette således også forventes at kunne afspejle sig i forhøjede ledningsevnetal. Udvidelsen af Esbjerg Havn mod syd bidrager til at grænsen mellem land og vand flyttes længere mod vest, og dermed længere væk fra de tre søer. Dette taler for at Esbjerg Ny Sydhavn ikke vil medføre en højere salinitet i søerne. Men om ledningsevnen ligefrem må forventes at falde, er dog usikkert, bl.a. fordi det pt. ikke vides om den forhøjede ledningsevne skyldes salinitet-påvirkning fra havet eller nogle af de andre ovenfor nævnte faktorer. Det er derfor - på det foreliggende grundlag - vanskeligt at vurdere om havneudvidelsen vil kunne påvirke ledningsevnen i søerne. Samlet set vurderes etablering af Esbjerg Ny Sydhavn at give en ubetydelig påvirkning af naturforhold på land. 8.6 Kumulative effekter Der er tale om ubetydelige eller mindre miljøpåvirkningerne af naturforhold på land, og der vurderes ikke at være nogen form for kumulative effekter fra andre projekter på flora og fauna på land. 8.7 Afværgeforanstaltninger Det er samlet set vurderet at påvirkninger af naturforhold på land vil være ubetydelige, og derfor er der ikke behov for nogen afværgeforanstaltninger. Side: 100 af 284

123 9Trafik Side: 101 af 284

124 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 9.1 Indledning Dette afsnit beskriver de trafikale konsekvenser, herunder trafikafviklingen og trafiksikkerheden ved anlæg af Esbjerg Ny Sydhavn. Indledningsvist beskrives de metoder, der bruges i analysen. Herefter gennemgås de eksisterende trafikale forhold samt afgrænsningen af analyseområdet. Inden for analyseområdet, beskrives de trafikale konsekvenser i forhold til anlægsfasen og driftsfasen af det nye havneanlæg i Esbjerg. Afslutningsvis beskrives de kumulative effekter, eventuelle afværgeforanstaltninger samt begrænsningerne ved trafikmiljøvurderingen. 9.2 Metode Der er foretaget en række trafikale analyser i området omkring Esbjerg Havn, da Esbjerg Kommune har haft et ønske om at forbedre adgangen til den eksisterende havn. Dette har ført til et vejprojekt vedr. forlængelse af E20 samt etablering af ny adgang til havnen. Følgende analyser og rapporter benyttes som forudsætning og baggrundsdata for denne trafikale analyse: Vej- og baneforbindelser til Esbjerg Havn, Vejforbindelse E20 til Esbjerg Havn, Kapacitetsvurdering - rundkørsel på E20 s indføring til Esbjerg Havn og by og Trafikudvikling på statsvejnettet (Esbjerg Kommune, 2007c). Først kortlægges og beskrives de nuværende trafikale forhold (0-alternativet), hvilket bl.a. indebærer en afgrænsning af analyseområdet, samt en gennemgang af eksisterende planer og trafikdata. Dernæst vurderes omfanget af trafikken, der genereres i anlægsfasen, ud fra mængden af materialer, som skal benyttes ved anlæggelsen af havneudvidelsen. Materialemængderne omregnes til lastbilture, som sættes i forhold til anlægsperioden, hvorefter konsekvenserne af trafikbelastningen vurderes i forhold til de nuværende trafikale forhold. Derefter foretages der en vurdering af de trafikale konsekvenser i den fremtidige situation, hvor havneudvidelsen er taget i drift (forventeligt i år 2020). Overordnet består den fremtidige trafik af en generel trafikfremskrivning samt af et tillæg for den trafik, Esbjerg Ny Sydhavn genererer. Den generelle trafik fremskrives med en procentsats, som bestemmes ud fra lokale trafikale forhold samt prognosevurderinger fra Vejdirektoratet. Havneudvidelsens bidrag til trafikmængden, beregnes ud fra bl.a. nøgletal for turrater i forhold til arealanvendelser samt prognoser for mængden af gods, der skal til/fra den nye havn. Trafiktilvæksten fordeles ud på vejnettet efter et turmønster, som skønnes ud fra mertrafikkens oprindelsessted og rutevalg. Med Vejdirektoratets kapacitetsberegningsprogram Dankap (Vejdirektoratet, u.å.), foretages der kapacitetsberegninger for trafikken i udvalgte kryds og strækninger, så det fremtidige serviceniveau på analysevejnettet kan bestemmes. Derudover foretages der en vurdering af trafiksikkerheden i den fremtidige situation. Afslutningsvis, beskrives eventuelle kumulative effekter, og det vurderes hvor vidt det fremtidige beregnede serviceniveau, er acceptabelt. Såfremt afværgeforanstaltninger vurderes at være nødvendige, beskrives disse. 9.3 Eksisterende forhold Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de eksisterende trafikale forhold (0- alternativet) herunder beskrivelse af analysevejnettet, trafikmængderne og kapacitetsforholdene. Side: 102 af 284

125 9.3.1 Analyseområde Analyseområdet dækker det vejnet, hvor der kan forventes trafikale ændringer, når Esbjerg Ny Sydhavn tages i drift. Analyseområdet er defineret i samarbejde med Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune, og vist på Figur 9-1. Figur 9-1:Analyseområde for de eksisterende trafikale forhold Analyseområdet er defineret ud fra, at Esbjerg Ny Sydhavn vil få adgang både til Taurusvej og Gammelby Ringvej. Herfra fordeler trafikken sig i østlig retning mod E20 og i vestlig retning gennem Esbjerg by. Området dækker både vejstrækninger samt en række kryds, som forventes påvirket trafikalt af det nye havneområde. Krydsene er dels vigepligtsregulerede, signalregulerede og rundkørsler. Vejnettet i analyseområdet består af følgende veje og kryds: Gammelby Ringvej på strækningen mellem sidevejene Ringen og Darum er vejen 2-sporet med midteradskillelse og gang- og cykelfaciliteter i begge sider. Fra Darumvej til Jernevej er vejen 2-sporet uden midteradskillelse, og der er ingen gang- eller cykelfaciliteter. Taurusvej er en bred 2-sporet vej. Der er cykelstier på begge sider mellem Estrupvej og Gammelby Ringvej. Syd for Estrupvej er der ingen gang- eller cykelfaciliteter. Tjæreborgvej er en 4-sporet vej med midteradskillelse. Jernevej den nordlige del af Jernevej er 4-sporet med midteradskillelse og den sydlige del er 2-sporet uden midteradskillelse. Estrupvej, Sahara og Amerikavej er tosporede veje. Krydsene Taurusvej/henholdsvis Estrupvej, Sahara og Amerikavej er vigepligtsregulerede. Krydset Ringen/Gammelby Ringvej er signalreguleret. Krydset Gammelby Ringvej/Darumvej er signalreguleret. Krydset Gammelby Ringvej/Jernevej er reguleret via en rundkørsel. Krydset Tjæreborgvej/Motorvej E20 er reguleret via en rundkørsel. Side: 103 af 284

126 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Trafikafvikling Esbjerg Kommune har i 2006 fået udarbejdet forundersøgelser vedr. en ny vejforbindelse til Esbjerg Havn (Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn, 2006). Heri konkluderes det, at det eksisterende vejnet ikke kan håndtere den forventede generelle trafikudvikling frem til 2015, og der således er behov for bedre vejforbindelser. Der vil især være problemer ved: Gammelby Ringvej på strækningen mellem Darumvej og Taurusvej med en belastning på 93 % svarende til serviceniveau F. Jernevej-rundkørslen med en beregnet belastning op til 117 % svarende til serviceniveau F Krydset mellem Darumvej og Gammelby Ringvej med en beregnet belastning op til 87 % svarende til serviceniveau F. Krydset mellem Taurusvej og Gammelby Ringvej med en beregnet belastning op til 130 % svarende til serviceniveau F. Serviceniveau A til F er beskrevet i Tabel 9-1. Serviceniveau F svarer til at der vil være meget stor trængsel og perioder med trafikalt sammenbrud. Middelforsinkelsen (sek/pe) Forsinkelsesbeskrivelse Serviceniveau 0 11,9 Næsten ingen forsinkelse A 12 17,9 Begyndende forsinkelse B 18 23,9 Ringe forsinkelse C 24 35,9 Nogen forsinkelse D 36 71,9 Stor forsinkelse E 72 Meget stor forsinkelse (sammenbrud) F Tabel 9-1: Beskrivelse af serviceniveau i forbindelse med forsinkelse af trafikafvikling Der foregår i dag en del vindmølletransporter til havnen, hvilket er ensbetydende med mange særtransporter. Vindmølletransporterne kommer via E20, og skal bl.a. passere rundkørslen ved Jernevej, som er etableret med en shunte gennem midterøen. Når shunten benyttes, er kapaciteten i rundkørslen midlertidig nedsat. Der er niveaufrie stiforbindelser under Gammelby Ringvej og Tjæreborgvej, som sikrer en god forbindelse for fodgængere mellem havneområdet og byen Naboforhold Den eksisterende havn ligger i dag vest for det nye havneområde. Arealer, som støder op til det nye område, benyttes til havnerelateret erhverv, som bl.a. benytter Taurusvej som adgangsvej. Nord for Esbjerg Ny Sydhavn ligger Gammelby Ringvej, som fungerer som indfaldsvej fra E20. Arealerne mellem Gammelby Ringvej og det nye havneområde er i dag ikke benyttet til hverken erhverv, boliger eller lignende. Øst for det nye havneområde ligger et erhvervsområde, som har adgang fra Jernevej- Måde Industrivej. 9.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes der primært lastbiltrafik i forbindelse med spunsarbejde, beton- og belægningsarbejde. Øvrige materialer (fyldsand, grabsten og dæksten) til op- Side: 104 af 284

127 bygning af havneudvidelsen forventes transporteret til havnen fra søsiden. Der er redegjort for materialeforbruget i afsnit 3.4.5, tabel 3.4 og 3.5. Tabel 9-2 og Tabel 9-3 viser et overslag på antal lastbilture, der skal gennemføres i anlægsfasen. Overslaget er beregnet ud fra følgende forudsætninger: Stålspuns og stålankre: Der benyttes lastbiler med en lasteevne på 33 tons svarende til en sættevogn. Beton: Lasteevnen på betonkanoner kan variere fra 9 til 15 m 3. Der forudsættes betonkanoner med en lasteevne på 12 m 3. Belægningssten: Der benyttes en lastbil med en lasteevne på 33 tons. Belægningsstenene sættes til 200 kg pr. m 2 svarende til 8 til 10 cm stentykkelse. Lastbilen kan således have ca. 165 m 2 belægningssten pr. tur. Anlægsperiode, hvor der kan forventes lastbiler, er for etape 3 vurderet til 2 år og for etape 4 vurderet til 1½ år. Der regnes med 220 hverdagsdøgn pr. år. Etape 3 Ressource Mængde Lastbilture I alt Lastbilture Pr. hverdagsdøgn pr. retning Stålspunsvæg t 158 0,36 Stålankre/stål 900 t 28 0,06 Beton m³ 834 1,90 Armering 750 t 23 0,05 Belægning m² 449 1,02 I alt ,39 Tabel 9-2: Genereret trafik i anlægsfasen etape 3 Etape 4 Ressource Mængde Lastbilture I alt Lastbilture Pr. hverdagsdøgn pr. retning Stålspunsvæg t 116 0,36 Stålankre/stål 650 t 20 0,06 Beton m³ 375 1,14 Armering 300 t 10 0,03 Belægning m² 361 1,10 I alt 882 2,69 Tabel 9-3: Genereret trafik i anlægsfasen etape Trafikafvikling Det fremgår af Tabel 9-2 og Tabel 9-3, at der i gennemsnit kan forventes 3-4 lastbiler pr. hverdag i anlægsfasen. Det er en rimelig antagelse, at materialer leveres løbende gennem anlægsfasen, dog kan der lejlighedsvist være behov for at intensivere materialeleverancen. Hvis det antages, at der kan opstå en situation, hvor eksempelvis 5 % af lastbiltransporten i anlægsfasen afvikles på én dag, vil det svare til ca lastbiler. Det skal ses i forhold til Gammelby Ringvej, som har en ÅDT på ca køretøjer hvoraf ca er lastbiler og Taurusvej syd for Estrupvej, som har en ÅDT på ca køretøjer. Størstedelen af de køretøjer er lastbiler jf. en nummerskrivningsanalyse foretaget af Esbjerg Kommune. Lastbiltrafikken, i forbindelse med anlægsfasen, vurderes således ikke at have nogen påvirkning af trafikafviklingen på vejnettet. Side: 105 af 284

128 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Graden af forstyrrelse vurderes derfor at være lav eller ubetydelig. Den vil alene berøre det lokale vejnet (Taurusvej og Gammelby Ringvej) omkring havneudvidelsen. Der er lav sandsynlighed for at forstyrrelse indtræffer, og arbejdet har midlertidig karakter. Derfor vurderes den resulterende påvirkningsgrad at være ubetydelig Trafiksikkerhed Tilvæksten af lastbiler i anlægsfasen er minimal i forhold til den eksisterende lastbiltrafik, og tilvæksten vurderes derfor ikke at have nogen effekt for trafiksikkerheden hverken positivt eller negativt. Den resulterende påvirkningsgrad vurderes at være ubetydelig, jf. afsnit Naboforhold Trafikken til/fra det nye havneområde i anlægsfasen vil benytte Taurusvej samt den nye adgang til havnen, og vil således ikke påvirke de trafikale forhold i erhvervsområdet øst for havneudvidelsen. Den eksisterede havn, som er nabo mod vest, benytter ligeledes Taurusvej, hvor påvirkningen vurderes at være ubetydelig, se afsnit Miljøpåvirkninger i driftsfasen For at nedbringe belastningen på vejnettet er der foreslået et projekt for at forbedre det nuværende vejnet. Vejprojektet er blevet endelig godkendt i foråret 2009 og anlægsfasen forventes igangsat medio Projektet er vist i Figur 9-2. Figur 9-2: Ny vejforbindelse til Esbjerg Havn Gammelby Ringvej forlægges og der etableres en ny østlig rundkørsel, hvorfra der vil være en ny adgang til havnen. Fra den nye østlige rundkørsel til rundkørslen ved Jernevej bliver Gammelby Ringvej 4-sporet. Rundkørslen ved Jernevej udbygges. Der etableres ligeledes en 2-sporet Ny Estrupvej mellem Taurusvej og den nye østlige rundkørsel. Krydset mellem Taurusvej og Ny Estrupvej ombygges til en rundkørsel. De 3 nævnte rundkørsler anlægges således, at store vindmølletransporter kan trafikafvikles. Der er foretaget en VVM-screening af vejprojektet, der viser, at der ikke er VVMpligt. Det nye vejanlæg skal sikre, at trafikken ved og omkring Esbjerg Havn kan fungere tilfredsstillende. Der henvises til (Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn, 2006 og Esbjerg Kommune, 2007a) for detaljer omkring de udførte trafikmængder og kapacitetsberegninger. Trafikken er her yderligere fremskrevet til Beregningerne vurderes at være fyldestgørende til at beskrive trafikale forhold i driftsfasen for Esbjerg Ny Sydhavn Analyseområde Den infrastruktur, som skal vurderes i driftsfasen, består af det eksisterende vejnet jf. pkt samt den planlagte udvidelse af vejnettet jf. ovenstående. Følgende strækninger og kryds vurderes i driftsfasen: Side: 106 af 284

129 Figur 9-3: Analyseområde Kryds: Ny rundkørsel Taurusvej/Estrupvej Udføres med mulighed for 2-spor med gennemkørselshunter lige igennem samt shunter, så det er muligt at køre mod syd af Taurusvej fra både øst og vest. Ny østlig rundkørsel udføres som en 2-sporet rundkørsel med gennemkørselsshunte lige igennem samt mod syd til det nye havneområde. Eksisterende rundkørsel Jernevej/Gammelby Ringvej udbygges med et højresvingsspor på Tjæreborgvej mod Jernevej samt 2 cirkulationsspor. Krydset Gammelby Ringvej/Darumvej Krydset Gammelby Ringvej/Taurusvej Strækninger: Gammelby Ringvej på strækningen mellem ny østlig rundkørsel og krydset ved Darumvej. Gammelby Ringvej på strækningen mellem krydset ved Darumvej til krydset ved Taurusvej vejen forbliver 2-sporet. Gammelby Ringvej på strækningen mellem Jernevej og ny østlig rundkørsel etableres som en 4-sporet vej med midteradskillelse. Strækningen (Ny Estrupvej) mellem Taurusvej og ny østlig rundkørsel - etableres som en 2-sporet vej uden adgang for cyklister. Taurusvej Side: 107 af 284

130 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Trafikprognose Der tages udgangspunkt i den trafikprognose, som er brugt i forbindelse med tidligere kapacitetsvurderinger (Esbjerg Kommune, 2007c). Forudsætningerne er listet i Tabel 9-4 Forudsætninger Årlig stigning i personbiltrafikken * Årlig stigning i lastbiltrafikken * Ny trafik genereret fra Sønderhavnsområdet samt Dokken ** Personbiler (ÅDT) Lastbiler (ÅDT) Specialtransporter (ÅDT) Fremskrivning (basis = 2007) 2020 Ændringer 2,6 % pr. år. 3,4 % pr. år køretøjer/døgn køretøjer/døgn 20 køretøjer/døgn * I Vejdirektoratets vejledning om langsigtede vækstforudsætninger (Vejdirektoratet, 2008) forventes der en vækst på mere end 2,5 % p.a. for statsvejene ved Esbjerg. Ovenstående prognose for vækst på hhv. 2,6 % og 3,4 % er således i overensstemmelse med Vejdirektratet vejledning. ** Trafikprognosen dækker hele Sønderhavnsområdet samt området ved Dokken (Dokhavnen). Sønderhavnsområdet er en fællesbenævnelse for havnearealerne ved Atlantkaj, Australienskaj, Arieskaj, sanddepotet og tørrefelterne, flyveaksedepotet samt arealerne på Esbjerg Ny Sydhavn. I prognosens skøn for fremtidig lastbiltrafik på køretøjer/døgn, forventes ca køretøjer/døgn generet af aktiviteter på Esbjerg Ny Sydhavn, mens de resterende ca. 580 køretøjer/døgn forventes genereret af aktiviteter i de øvrige områder. For personbiler er det forventede skøn at ca. 200 køretøjer/døgn genereres af aktiviteter på Esbjerg Ny Sydhavn, mens de resterende ca køretøjer/døgn forventes genereret af aktiviteter i de øvrige områder. I den efterfølgende vurdering af trafikafviklingen er tallene benyttet som ÅDT-tal. Tabel 9-4: Forudsætninger for trafikprognose (Esbjerg Kommune 2007c) Esbjerg Havn har beregnet trafikmængderne ud fra bedste bud på en effektiv udnyttelse af arealerne i Esbjerg Ny Sydhavn. Der er således tale om en høj prognose for trafikudviklingen. Det er overvejet om der findes andre realistiske scenarier for arealudnyttelse eller trafikafvikling som vil kunne ændre afgørende på trafiksituationen. Følgende scenarier er overvejet: Scenario A Hvis alle arealer udelukkende bliver anvendt til en meget effektiv RO/RO terminal, kan antallet af lastbiler komme op på ca køretøjer/dag. En sådan RO-RO terminal vurderes dog som urealistisk idet den ville dække størstedelen af behovet i Danmark. Scenario A medtages ikke i vurderingen af trafikafviklingen i driftsfasen, da det vurderes at være yderst urealistisk. Scenario B Hvis RO-RO trafikken kun stiger svagt, og arealerne i stedet udlejes til vindmøllekomponenter, ændres trafiksituationen. I dette tilfælde vil ca tunge køretøjer/dag være realistisk. Andelen af vindmølletransporter vil nødvendigvis stige, men selv med et meget højt antal transporter om dagen på f.eks. 200 i stedet for de nuværende 20 vil trafikken ikke overstige den trafik, der regnes med i den høje prognose. Scenario C Meget af lastbiltrafikken flyttes over til banegodstransport. Det vil ikke være muligt ved ibrugtagning af havneudvidelsen, men overvejes som en fremtidig mulighed. Hvis et sådan scenario gennemføres, vil det medføre en forbedring af trafikafviklingen på vejnettet, da lastbiltrafik flyttes over på jernbanen. Der er således ikke behov for at vurdere trafikafviklingen for Scenario C. Overvejelserne af disse andre scenarier giver ikke anledning til ændring af trafikprognosen idet scenario A vurderes at være urealistisk og scenario B samt C repræsenterer en lavere trafikbelastning end den benyttede høje prognose. Side: 108 af 284

131 9.5.3 Trafikafvikling Esbjerg Havn har skønnet, at 90 % af lastbilerne og 50 % af personbilerne vil benytte E20 til/fra det nye havneområde. 10 % af lastbilerne og 50 % af personbilerne vil benytte Taurusvej og forsætte vest på. Vejnettet og rutevalg er vist på Figur 9.4. Samme fordeling af lastbiler og personbiler er benyttet i tidligere analyser foretaget af Esbjerg Kommune (Esbjerg Kommune, 2007c). Figur 9.4:Trafikafvikling i driftsfasen Ud fra trafikprognosen i Tabel 9-3 er de forventede trafikmængder i 2020 beregnet (Esbjerg Kommune, 2007c). I Figur 9.5 er trafikmængderne angivet for hver enkelt vejstrækning. Figur 9.5:Trafikmængder i 2020 Der er foretaget kapacitetsberegninger for: Ny rundkørsel Taurusvej/Estrupvej. Ny østlig rundkørsel. Side: 109 af 284

132 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Eksisterende rundkørsel Jernevej/Gammelby. Kapacitetsberegningerne omregnes til serviceniveau, hvor A svarer til ingen trængsel og F svarer til meget stor trængsel med perioder med trafikalt sammenbrud. Serviceniveauet for trafikafviklingen med ovenstående forudsætninger er vist i tabel 9.5 Rundkørsel Serviceniveau 2020 Taurusvej/Estrupvej Ny østlig rundkørsel Eksisterende rundkørsel Jernevej/Gammelby Ringvej A A-B B-D Tabel 9-5 Serviceniveau for trafikafviklingen (Esbjerg Kommune, 2007c) Det vurderes, at der vil der være en tilfredsstillende trafikafvikling i de vurderede kryds i Tabel 9-5. Følgende strækninger er vurderet tidligere: Gammelby Ringvej på strækningen mellem Jernevej og ny østlig rundkørsel. Strækningen (Ny Estrupvej) mellem Taurusvej og ny østlig rundkørsel. Med den vurderede ÅDT i 2020 på ovenstående strækninger vil trafikafviklingen foregå tilfredsstillende. Foruden de kryds og strækninger som er analyseret tidligere, er der en del af vejnettet som ikke direkte er vurderet i forhold til havneudvidelsen. Disse strækninger og kryds vurderes nedenfor. Gammelby Ringvej på strækningen mellem ny østlig rundkørsel og krydset ved Darumvej. I dag er ÅDT på strækningen ca med en lastbilandel på ca. 25 %. Der er udført en nummerskrivningsanalyse af lastbiltrafikken, som viser, at næsten alle lastbiler på Gammelby Ringvej har ærinde på havnen (Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn, 2006). I 2020 skønnes trafikken at være ÅDT (Esbjerg Kommune, 2007c). Faldet i trafikmængden skyldes primært Ny Estrupvej, hvortil næsten hele den lastbiltrafik, der kører på Gammelby Ringvej i dag, flyttes. Selv om strækningen fortsat vil være 2- sporet, kan der forventes en forbedret trafikafvikling. Gammelby Ringvej på strækningen mellem krydset ved Darumvej til krydset ved Taurusvej. Trafiksituationen på strækningen nu og i fremtiden adskiller sig ikke væsentligt fra strækningen mellem ny østlig rundkørsel og Darumvej, som er beskrevet i ovenstående punkt. Trafikafviklingen forventes således forbedret i fremtiden. Taurusvej. Syd for krydset Taurusvej/Estrupvej forventes trafikken i 2020 at være ca ÅDT og nord for krydset ca ÅDT. Taurusvej er en bred 2-sporet vej, som vil kunne håndtere en ÅDT på ca , inden kapacitetsgrænsen nås. Der forventes således ikke at opstå trafikafviklingsproblemer på Taurusvej. Krydsene Gammelby Ringvej/Darumvej og Gammelby Ringvej/Taurusvej. Idet der fjernes trafik fra Gammelby Ringvej pga. den nye forbindelse til havnen, vil begge kryds, som er signalreguleret, blive belastet mindre i 2020 end de er i dag, hvilket er ensbetydende med en bedre trafikafvikling. Trafikafviklingen forventes at blive forstyrret i mindre grad, hvilket betyder, at trafikken på vejnettet stiger, men indenfor kapacitetsgrænsen på vejnettet, så trafikken stadigvæk kan afvikles tilfredsstillende. Forstyrrelserne for trafikafviklingen vil ske lokalt omkring havneudvidelsen herunder Taurusvej, Gammelby Ringvej og Ny Estrupvej. Det er sikkert, at forstyrrelsen indtræffer og at den vil være permanent. Samlet set er der tale om en mindre påvirkning af trafikafviklingen, som ikke kræver afværgeforanstaltninger. Side: 110 af 284

133 9.5.4 Trafiksikkerhed Der er foretaget en trafiksikkerhedsanalyse med uheldstal baseret på perioden (Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn, 2006) på strækningen Gammelby Ringvej - Østre Havnevej. Analysen gælder for strækninger og kryds, og den viser, at der ikke sker flere uheld, end der kan forventes. Der er efterfølgende foretaget en ombygning af Gammelby Ringvej, hvor antallet af vejtilslutninger er minimeret. Lukning af vejtilslutningerne vurderes med stor sandsynlighed at kunne forbedre trafiksikkerheden (Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn, 2006). Gammelby Ringvej med de lukkede vejtilslutninger danner grundlaget for vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af havneudvidelsen. Ny Estrupvej, ny østlig rundkørsel og ny forbindelse til havnen medfører, som før nævnt, at størstedelen af lastbiltrafikken flyttes fra Gammelby Ringvej til de nye vejanlæg. Ved at flytte lastbiltrafikken må det forventes, at trafiksikkerheden på Gammelby Ringvej forbedres, da konflikterne mellem bløde trafikanter og lastbiler minimeres. Lastbilerne flyttes til de nye vejanlæg, men da cyklister ikke er tilladt her, forventes der ingen trafiksikkerhedsmæssige konflikter mellem lastbiler og bløde trafikanter. Taurusvej er etableret med cykelsti i begge sider mellem krydset Taurusvej/Estrupvej og Taurusvej/Gammelby Ringvej. Syd for krydset Taurusvej/Estrupvej er der ingen cykel- eller gangfaciliteter. Trafikken (hårde trafikanter) på Taurusvej forventes at stige, hvilket kan give mere utryghed hos de bløde trafikanter på vejen, men vurderes ikke at forværre den faktiske trafiksikkerhed væsentligt. Det skal ligeledes påpeges, at cykel- og gangtrafikken i området langt overvejende vil være personer, som arbejder på havnen, og som er vant til at arbejde omkring tunge køretøjer. Der forventes ingen børn, turister mv. i området. Udover Taurusvej er der ikke oplyst flere adgange til havneområdet for bløde trafikanter. Der er 2 niveaufri skæringer af Gammelby Ringvej (Mågevej og Mågekirkevej) til bløde trafikanter, så de kan komme til det nye havneområde fra et eksisterende erhvervsområde øst for havnen. Ændringerne i trafiksikkerheden vil ske lokalt omkring havneudvidelsen herunder Taurusvej, Gammelby Ringvej og Ny Estrupvej. Trafiksikkerheden forventes at blive forbedret i mindre grad, hvilket kan forklares med, at størstedelen af lastbiltrafikken flyttes fra Gammelby Ringvej til Ny Estrupvej. Herved fjernes de fleste konflikter mellem lastbiler og bløde trafikanter på Gammelby Ringvej, og tilsvarende problemer kan ikke opstå på Ny Estrupvej, da bløde trafikanter ikke har adgang. En forudsætning for dette er, at de bløde trafikanter får tilfredsstillende adgangsforhold til det nye havneområde. Det er sikkert, at ændringerne indtræffer og de vil være permanente. Samlet set er der således tale om en positiv om end begrænset påvirkning af trafiksikkerheden (en mindre påvirkning). Det skal bemærkes, at den positive ændring ikke skyldes havneudvidelsen, men det samtidige vejprojekt på E Naboforhold Naboerne øst og nord for havneudvidelsen vurderes ikke at blive påvirket af trafikken til/fra den nye havn, da de ikke benytter samme adgangsveje. Vest for havneudvidelsen ligger den eksisterende havn, som bl.a. benytter Taurusvej som adgangsvej. Taurusvej vil i driftsfasen for havneudvidelsen blive belastet med trafik fra den nye havn. Tidligere kapacitetsvurderinger jf. afsnit viser dog, at der er tilstrækkelig kapacitet tilbage på Taurusvej efter at trafiktilvæksten fra det nye havneområde er tillagt. 9.6 Kumulative effekter Kapacitetsberegningerne fra udvidelse af E20 er anvendt som grundlag for denne VVM. I disse beregninger er øvrige forventede fremtidige projekter i havneområderne Side: 111 af 284

134 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse nær Esbjerg Ny Sydhavn medtaget. Der er således ved beregningerne taget højde for de kumulative effekter af trafik genereret fra andre aktiviteter. Der er ikke kendskab til andre trafikgenererende projekter i området, der kan give anledning til kumulative effekter. 9.7 Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger. Side: 112 af 284

135 10 Støj Side: 113 af 284

136 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 10.1 Indledning Dette afsnit beskriver de støjmæssige konsekvenser ved etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Afsnittet beskriver først de eksisterende støjforhold i området omkring havnen, hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen efter udvidelsen beskrives og vurderes Metode Emissionen af støj opdeles i henholdsvis anlægsstøj, virksomhedsstøj og støj fra vejtrafik. Som en del af anlægsstøj og virksomhedsstøj behandles emner som vibrationer og infralyd. Til alle beregninger er anvendt programmet SoundPLAN, hvor kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, beregningspunkter og kildedata indlægges / digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter. Den skala, der er anvendt ved støjkortene, er angivet på Figur Figur 10-1: Skala anvendt ved støjkort i db(a) Virksomhedsstøj Beregninger af virksomhedsstøj er gennemført efter den fælles nordiske beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 (Miljøstyrelsen, 1993). Virksomhedsstøj omfatter al støj, der foregår inden for den enkelte virksomheds område. Det vil sige, at den omfatter alle stationære støjkilder på virksomheden plus al kørsel, der foregår på virksomhedens område. Virksomhedsstøjen deles normalt op i en dagperiode (kl ), en aftenperioden (kl ) og en natperiode (kl ). I boligområder stilles der strengere krav til støj i aften- og natperioden end i dagperioden. Ved virksomhedsstøj regnes desuden med forskellige referenceperioder (den tid, støjen skal midles over) i dag-, aften- og natperioden, da man kun skal være påvirket i en kortere periode om aftenen og natten for at være væsentligt generet. Referenceperioderne er 8 timer for dagperioden, 1 time for aftenperioden og ½ time for natperioden. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser gælder for enkeltvirksomheder. Det betyder, at den enkelte virksomhed ikke må udsende støj, der giver et støjbidrag over støjgrænserne, der er fastsat i forhold til områdets anvendelse. I tabel 10.1 er de vejledende støjgrænser for udvalgte områdetyper angivet (Miljøstyrelsen, 1984). Side: 114 af 284

137 Områdetype Mandag fredag kl lørdag kl Mandag fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder Områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder, boliger beliggen- de i åbent land Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Tabel 10-1: Vejledende støjgrænser angivet i db(a) (Miljøstyrelsen, 1984) I Figur 10-2 er der vist et kort over de forskellige områders planlægningsmæssige status i Esbjerg. Figur 10-2: Planområder i nærheden af Esbjerg Ny Sydhavn Skibe på havet er ikke omfattet af hverken vejtrafikstøj eller virksomhedsstøj, da Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2006b) først gælder, når skibe lægger til kaj. Når skibene lægger til kaj, er de til gengæld medtaget som støj fra aktiviteter på massegodshavnen. Hvis der er tale om lastning/losning i tilknytning til en af virksomhe- Side: 115 af 284

138 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse derne på havnen, opfattes skibet lovgivningsmæssigt som én af virksomhedens støjkilder. De nærmere beregningsdetaljer og forudsætninger angående virksomhedsstøj er beskrevet i teknisk rapport Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Rapporten er vedlagt i bilag Anlægsstøj I forbindelse med større og mindre anlægsarbejder tages der ofte udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj ved fastsættelse af grænseværdier for anlægsarbejderne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er gengivet i tabel 10.1 for udvalgte områdetyper. Anlægsarbejder medfører ofte et støjniveau, der ligger over de ovennævnte støjgrænser, specielt i områder hvor anlægsarbejder skal udføres tæt på boliger. Da der ofte er en samfundsmæssig interesse i at gennemføre et anlægsprojekt, er det sædvanlig praksis, at miljømyndighederne (kommunerne), dispenserer fra de vejledende grænseværdier. Der er dog forskellig praksis for, hvorledes kravene tolkes, og i hvilket omfang der dispenseres. I mange tilfælde gives et tillæg til grænseværdierne i dagperiode, men i aften- og natperioden fastholdes de vejledende værdier for virksomhedsstøj (Tabel 10.2). Dette anses sædvanligvis for et rimeligt kompromis mellem det acceptable og det muliges kunst, og sikrer de omkringboende en uforstyrret nattesøvn. Område Mandag fredag Mandag fredag Alle dage Kl Kl Kl Lørdag Lørdag Kl Kl Søn- og helligdag Kl Boligområde Tabel 10-2: Erfaringsmæssige grænseværdier for støjbelastning i db ved anlægsprojekter Vurderingerne af støj i anlægsfasen er udført ud fra en forventning om, at Esbjerg Kommune vil fastlægge rammer for gennemførelse af anlægsarbejderne med udgangspunkt i en grænse på 70 db(a). For anlægsarbejder, der må udføres i aften- og natperioder, forventes støjgrænser svarende til aften- og natperioden for de berørte områdetyper Trafikstøj Trafikstøj omfatter alt kørsel på offentlig vej. Beregningerne bygger hovedsagelig på 3 parametre: Årsdøgntrafik delt op på dag-, aften- og natperioden Andel af tunge køretøjer - delt op på personbiler, toakslede og flerakslede lastbiler Hastigheden fordelt på de enkelte kategorier. Side: 116 af 284

139 I modsætning til virksomhedsstøjen giver beregningerne af vejtrafikstøjen kun ét resultat L den, der svarer til den vægtede gennemsnitlige støjbelastning over et døgn, med et 10 db tillæg til støjen i natperioden og et 5 db tillæg til støjen i aftenperioden. Miljøstyrelsen anbefaler, at vejtrafikstøj i boligområder ligger under L den 58 db(a) (Miljøstyrelsen, 2007). Beregningerne af vejtrafikstøj skal gennemføres efter beregningsmodellen NORD2000 og i henhold til anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje og nr. 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner (Miljøstyrelsen, 2007 og Miljøstyrelsen, 2006) Eksisterende forhold I dette afsnit beskrives de eksisterende støjforhold i området, hvor Esbjerg Ny Sydhavn ønskes etableret Områdebeskrivelse Området, hvor den nye havn tænkes etableret, er i dag et vandområde som grænser op til erhvervsområder og det åbne land. Der er mere end 800 m til det nærmeste område, som er udlagt til rent boligområde. Boligområdet med åben og lav bebyggelse er placeret nord for Darumvej. Planområderne i Esbjerg By er vist på figur Indenfor støjfølsomhedszonen på 500 m fra Esbjerg Ny Sydhavns afgrænsning er der følgende beboelser: 2 boliger på Mådevej 63 og 65 beliggende i Det åbne land. Boligerne ligger mindre end 100 meter fra den nordøstlige afgrænsning af Esbjerg Ny Sydhavn. 8 boliger på Lorents Møllers Vej i et område, der er udlagt til blandet bolig og erhverv. Korteste afstand til Esbjerg Ny Sydhavn er ca. 450 m. Figur 10.3 viser placeringen af boliger inden for 500 m fra Esbjerg Ny Sydhavn. Figur 10-3: Nærmeste boliger omkring Esbjerg Ny Sydhavn Side: 117 af 284

140 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Virksomhedsstøj Den nuværende støjbelastning i området ved Esbjerg Ny Sydhavn er beskrevet ud fra de betydende støjkilder i nærområdet: Eksisterende virksomheder og aktiviteter på Sønderhavnsområdet (Esbjerg værket, NCC Sand og grus virksomhed på Taurusvej, skibe ved eksisterende kaj). Planlagte projekter i nærområdet (Fremtidig godsterminal, Rig-repair og dekommissionering på havnen). Resultatet er vist på figur Beregningsforudsætninger er nærmere beskrevet i bilag 3. De nuværende aktiviteter giver et støjbidrag på op til: 50 db(a) ved boliger på Mådevej 63 og db(a) ved boliger på Lorents Møllers Vej. 50 db(a) i boligområdet nord for Darumvej. I dette område er støjbidraget dog overvejende fra db(a). Figur 10-4: Eksisterende støj i området for Esbjerg Ny Sydhavn Side: 118 af 284

141 Trafikstøj Den eksisterende trafik til og fra havnen kommer fra Gammelby Ringvej og Taurusvej. Gammelby Ringvej har via Tjæreborgvej direkte adgang til E20, (se kapitel 9 for en nærmere beskrivelse). Figur 10-5: Nuværende adgangsveje til Sønderhavnsområdet Årsdøgnmiddeltrafikken på Gammelby Ringvej er i dag ca og på Taurusvej ca Ved Taurusvej ligger der ikke boliger, men kun erhverv. Der ligger heller ikke boliger syd for Gammelby Ringvej, men direkte nord for. Med ovenstående trafikintensitet vil støjbelastningen i 20 meters afstand fra Gammelby Ringvej være ca. L den 68 db(a). Der er derfor mellem bl.a. Lorents Møllers Vej og Gammelby Ringvej opsat en støjskærm Miljøpåvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen vil der være støj fra anlægsarbejde og fra trafikafvikling Støj fra anlægsarbejde I anlægsfasen vil det hovedsagelig være nedbringelse af spuns, pilotering, kørsel med entreprenørmaskiner og uddybning med spandkædemaskine/sandsuger eller Cutter Suction Dredger, der bidrager til det eksterne støjniveau. De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige for det samlede støjniveau (Kildestyrkerne er betragteligt mindre). Uddybningsaktiviteterne vil som det eneste kunne foregå hele døgnet. De øvrige støjkilder vil alene kunne forekomme i dagperioden. Nedbringelse af spuns og pilotering vil ikke kunne forekomme samtidig, derfor repræsenteres de to støjkilder ved én kildestyrke i beregningerne. Støj fra fuld aktivitet i dagperioden er vist i figur Beregningsforudsætninger er nærmere beskrevet i bilag 3. Side: 119 af 284

142 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 10-6: Støj i anlægsfasen ved fuld aktivitet i dagperioden Støjen i anlægsfasen vil i dagperioden kunne give et støjbidrag på op til: 60 db(a) ved boliger på Mådevej 63 og db(a) ved boliger på Lorents Møllers Vej. 50 db(a) i boligområdet nord for Darumvej. Der vil ved nedbringelses af spuns og pæle være generende impulser i støjen, men disse aktiviteter foregår langs kajerne, i stor afstand til de nærmeste boliger (min meter). Derfor forventes boliger ikke at blive generet af impulser. Hvis der alligevel er generende impulser i støjen, kan alternative nedbringelsesmetoder overvejes (f.eks. nedvibrering) eller man kan reducere hammereffekten. Støjberegningerne viser, at der ikke vil være problemer i forhold til at overholde en forventet grænseværdi for anlægsarbejde i dagtimer på 70 db(a) ved boliger jf. Tabel I aften- og natperioden vil der alene forekomme støj fra uddybningsarbejdet. Støjudbredelsen herfra er vist på figur Side: 120 af 284

143 Figur 10-7: Støj fra uddybning i natperioden Uddybningsarbejdet medfører et støjbidrag på: db(a) ved boliger på Mådevej 63 og 65. Ca. 35 db(a) ved boliger på Lorents Møllers Vej. < 35 db(a) i boligområdet nord for Darumvej. Støjgrænserne for natperioden er 35 db(a) i boligområdet og 40 db(a) ved boligerne på Mådevej og Lorents Møllers Vej. Beregningerne viser, at støjgrænserne for natperioden kan overholdes. Graden af forstyrrelse, på grund af støj fra anlægsarbejdet ved boliger i de berørte områder, vurderes at være middel og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at støjniveauet vil stige, og den vil være midlertidig, svarende til den samlede anlægsperiode for etape 3 og 4 på ca. 3½ år. Dette resulterer i, at den samlede påvirkningsgrad vurderes som værende mindre eller begrænset. Der er altså tale om en mindre påvirkning af miljøet Vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd Anlægsarbejdet må forventes at give anledning til vibrationer i omgivelserne. Det drejer sig specielt om nedbringelse af spuns. Vibrationer dæmpes meget over afstand og det må forventes, at selv kraftige vibrationer vil være dæmpet så meget, at de ikke kan registres i en afstand af nogle få 100 meter. Der er ikke placeret boliger indenfor en afstand af ca meter fra områderne, hvor der vil foregå ramning/nedvibrering af spuns, og det vurderes derfor, at der ikke vil være væsentlige vibrationsgener i omgivelserne. Side: 121 af 284

144 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Lavfrekvent støj stammer primært fra større maskiner eller større industrianlæg, men kan også stamme fra entreprenørmaskiner og lastbiler. Infralyd stammer primært fra større industrianlæg og opleves sjældent i det eksterne miljø. Alle former for lyd reduceres med ca. 6 db(a) for hver gang afstanden fordobles. Der vil derfor ske en stor dæmpning af evt. lavfrekvent støj eller infralyd. På grund af den relativt store afstand til beboelser vurderes der ikke at være anlægsaktiviteter, der kan give anledning til lavfrekvent støj eller infralyd Støjpåvirkning af fugle og marin fauna Det væsentligste støjbidrag til undervandsstøj er vurderet at være nedbringelse af spuns. I litteraturen er der ikke rapporteret data for undervandsstøjen fra nedbringelse af spuns, men i forbindelse med etablering af vindmølleparker er der lavet forskellige undersøgelser. Her viser målinger en kildestyrke på 260 db (re 1m) i forbindelse med pæle ramning (Dong Energy, 2006). Hvis en kildestyrke på 260 db tages som udgangspunkt for den maksimale støj, vil det give et bidrag i ca. 10 km s afstand svarende til en skibspassage på db re. 1µPa. Ud fra ovenstående er det vurderet, at indenfor en radius af 500 meter vil undervandsstøjen overskride 200 db, der har en akut skadelig effekt på specielt marsvin og sæler, der opholder sig indenfor denne radius. Vurderingen af virkninger på marin fauna er behandlet i kapitel 14 (marinbiologiske forhold). I samme afsnit vurderes, om den luftbårne støjudbredelse har en effekt på fugle i området Trafikstøj I henhold til trafikafsnittet (kapitel 9) vil anlægsfasen generere meget få kørsler, maksimalt lastbiler pr. dag. Set i forhold til en trafikintensitet på biler i døgnet på Gammelby Ringvej og på Taurusvej er det meget få biler. Da ændringen samtidig er midlertidig, er det vurderet, at trafikstøjen i anlægsfasen vil medføre en ubetydelig påvirkning af miljøet Miljøpåvirkninger i driftsfasen I driftsfasen vil der være støj fra drift af havnen og virksomheder på havnen samt fra afvikling af trafik til og fra havnen Virksomhedsstøj I driftsfasen vil der være støj fra havneaktiviteterne og virksomhederne på havnen. De fremtidige virksomheder på Esbjerg Ny Sydhavn vil alle tilhøre havnerelaterede erhverv. Det forventes, at der etableres omkring 14 virksomheder, som bidrager væsentligt til det eksterne støjniveau. Emnet er beskrevet i afsnit i anlægsbeskrivelsen. Som udgangspunkt for støjberegningerne er havnen opdelt i 14 felter, og der er taget udgangspunkt i, at virksomhederne hver især skal overholde Miljøstyrelsens vejledende vilkår til erhvervsområder på 70 db(a) i skel. Dette giver overslagsmæssigt en kildestyrke på 110 db(a), hvilket er i rimelig overensstemmelse med støjbelastningen fra de nuværende havneaktiviteter på den eksisterende havn. Støj fra enkeltvirksomheder er beregnet for de to mest kritiske placeringer i forhold til eksisterende boliger: Side: 122 af 284

145 Det er dels en virksomhed placeret mod nordøst direkte ud for boligerne på Mådevej og dels en virksomhed placeret mod nordvest i kortest mulige afstand af boligerne på Lorents Møllers Vej. Beregningsresultaterne er vist i bilag Boliger Mådevej Afstanden mellem den nordøstligste del af Esbjerg Ny Sydhavn og de 2 boliger på Mådevej (Mådevej 63 og 65) er mindre end 100 meter. Det er overvejende sandsynligt, at der kan opstå problemer med overholdelse af støjgrænserne ved boligerne, uanset at virksomheden overholder en støjgrænse på 70 db(a) i skel. I et sådant tilfælde vil det resultere i begrænsninger i virksomhedens aktivitetsmuligheder, se mulige afværgetiltag i afsnit Alternativt kan det overvejes at søge en løsning som indebærer, at boliganvendelsen ophører, idet der er tale om to enkeltliggende boliger i det åbne land, der kommer til at ligge isoleret mellem hhv. det nye havneområde mod syd og et eksisterende industriområde mod nord Boliger Lorents Møllers Vej Figur 10.8 viser støjudbredelsen fra virksomheden placeret nær boligerne på Lorents Møllers Vej. Figur 10-8: Støj fra en virksomhed placeret længst mod nordvest på Esbjerg Ny Sydhavn Virksomheden vil give et støjbidrag på: db(a) ved boliger på Mådevej 63 og db(a) ved boliger på Lorents Møllers Vej db(a) i boligområdet nord for Darumvej. Det kan konkluderes, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for dag- og aftenperioden kan overholdes, mens støjgrænserne for natperioden som udgangspunkt ikke kan overholdes, se tabel Støjgrænserne for natperioden er 35 db(a) i boligområdet Side: 123 af 284

146 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse og 40 db(a) ved boligerne på Mådevej og Lorents Møllers Vej. Støjniveauet er op til 5 db(a) højere end støjgrænserne for natperioden. Der er forskellige løsningsmuligheder til sikring af, at støjgrænserne for natperioden kan overholdes: 1. Virksomheden har fuld drift i dag- og aftenperioden, mens driften reduceres i natperioden. Selvom havnerelateret erhverv i princippet kan være i drift henover døgnet, er der som regel væsentlig lavere aktivitet om natten. 2. Virksomheden indrettes med speciel opmærksomhed på støjudbredelse, således at støjkilder skærmes af bygninger eller støjskærme. Ved støjdæmpende foranstaltninger vil det i mange tilfælde være muligt at sænke virksomhedsstøjen med de krævede 5 db(a), således at der kan være fuld drift i natperioden. Kravet om speciel opmærksomhed på overholdelse af støjgrænsen for natperioden vil alene være aktuelt for virksomhederne langs den nordlige afgrænsning af Esbjerg Ny Sydhavn. Alle øvrige virksomheder vil kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser uden specielle tiltag. Side: 124 af Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Støj fra færger og trafik kan indeholde lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer af betydning for det eksterne miljø. Miljøstyrelsen har fastlagt støjgrænser for lavfrekvent støj og infralyd indendørs i boliger. (Miljøstyrelsen, 1997). På grund af afstanden til beboelser kan det ikke forventes, at der opstår gener med lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. Der henvises i øvrigt til afsnit Kommunen kan som tilsynsmyndighed meddele virksomheder påbud om at foretage målinger af lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer, såfremt der er begrundet mistanke om, at de vejledende støjgrænser ikke overholdes. Virksomhederne kan endvidere påbydes at nedbringe støjen, hvis målingerne dokumenterer, at støjgrænserne ikke er overholdt Trafikstøj I dette afsnit ses på trafikstøjbelastningen efter en fuldt etableret havn år I forbindelse med etablering af havnen ændres tilkørselsforholdene fra E20. Lige nord for havneområdet etableres en ny rundkørsel med afkørsel til havnen og mod Esbjerg By, således at trafikken fra E20 ledes syd om den vestligste del af Gammelby Ringvej. Derved opnås, at havnetrafikken og øvrig tung trafik kan afvikles i større afstand til boliger. Trafikafviklingen er beskrevet i afsnit (henvis til kapitel 9, driftssituation). I vurderingen af trafikstøj er der set på al nuværende trafik og en generel trafikstigning inden for vurderingsperioden (frem til år 2020). Der etableres ikke boliger langs Ny Estrupvej, og der er ikke boliger langs Gammelby Ringvej (øst for Jernevej) eller langs Tjæreborgvej. Derfor vurderes det, at trafikstøj fra havnen ikke vil give anledning til gener. Det vurderes, at der samlet er tale om en ubetydelig påvirkningsgrad Kumulative effekter For at vise det samlede støjniveau fra Esbjerg Havn efter etablering af Esbjerg Ny Sydhavn er der gennemført en beregning, hvor samtlige støjkilder på Esbjerg Ny Sydhavn samt alle eksisterende og planlagte støjkilder på Sønderhavnsområdet er medtaget. Disse støjkilder er tidligere beskrevet i afsnit Ud over støjen fra

147 virksomheder er der medtaget støjen fra skibe, der ligger i havn, inklusiv losning med kran. Det er dog usandsynligt, at alle støjende virksomheder er i maksimal drift på samme tid, hvorfor der er skønnet en samtidighedsfaktor på 40 %. Det skal understreges, at denne situation er et udtryk for den kumulative effekt. Man kan således på ingen måde sammenligne de beregnede støjniveauer med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, da disse er stillet til støjbelastningen fra enkeltvirksomheder. Støjkurverne på figur 10.9 viser den samlede støjbelastning i hele området omkring den nye havn. I den kumulative beregning er der ikke skelnet mellem dag-, aften-, og natperioden. Beregningsforudsætninger er nærmere beskrevet i bilag 3. Figur 10-9: Støj ved drift af eksisterende Sønderhavn og Esbjerg Ny Sydhavn De samlede aktiviteter kan give et støjbidrag på op til: 60 db(a) ved de 2 beboelser på Mådevej 63 og db(a) ved boliger på Lorents Møllers Vej. 50 db(a) i boligområdet nord for Darumvej. Støjbidraget fra havnen stiger med 5-10 db(a) i de områder, som påvirkes mest. Det skal bemærkes, at der ikke er regnet på støjkilder i nærområderne i Esbjerg By. Det må forventes, at der vil være støjkilder i nærområderne, som vil bidrage til støjniveauet nær boligerne, - og det må forventes, at nære støjkilder i visse områder vil dominere/overdøve støjkilder fra havnen. Her tænkes f. eks. på støj fra trafikerede veje som Gammelby Ringvej og Darumvej samt på støj fra aktiviteter i nærområdet som småindustri og butikker. I beskrivelsen af virksomhedsstøj har alle støjkilder, som er vurderet at være betydende for støjniveauet i de berørte områder, været inddraget. Der er medtaget betydende støjkilder fra planlagte virksomheder i nærområdet (Godsterminal og Rig-repair / dekommissioneringsanlæg). Der er planlagt en større vindmøllepark ved Måde ca. 1 km øst for Esbjerg Ny Sydhavn, men det anlæg vurderes ikke at være støjmæssigt betydende i området ved Esbjerg Ny Sydhavn. Der er ikke kendskab til andre større enkeltprojekter inden for planperioden, som vil medføre kumulative effekter. Side: 125 af 284

148 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Et støjniveau ved boligers facade eller friarealer på 55 db(a) vil ifølge undersøgelser af støjgener (Vejdirektoratet, 2004) sikre, at de fleste beboere ikke vil opleve store støjgener. En mindre del på % vil dog være stærkt generet af støj på dette niveau. Ved de 2 boliger på Mådevej stiger støjbidraget fra havnen op til ca. 60 db(a). Der bør søges en speciel løsning af forholdene for disse boliger, før etape 4 tages i drift. Graden af forstyrrelse (pga. stigningen i støjbidraget ved boliger i de berørte områder) vurderes at være middel og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at støjniveauet vil stige, og der vil være tale om en permanent situation. Dette resulterer i, at den samlede påvirkningsgrad vurderes som værende moderat. Der er altså tale om en moderat påvirkning af miljøet Afværgeforanstaltninger Ved de 2 boliger på Mådevej 63 og 65 stiger støjbidraget fra havnen i driftsfasen op til ca. 60 db(a). Der vil være behov for at finde en løsning på situationen for disse boliger, før etape 4 tages i drift. Alternativt må der indføres støjdæmpende foranstaltninger på de nærmeste virksomheder. Der vil være forskellige muligheder for at nedbringe støjbelastning fra virksomheder, som begrænsning af virksomhedernes støjende aktiviteter, støjdæmpning af anlæg, støjdæmpning med støjvolde eller indretning af virksomhederne, så støjende aktiviteter foregår i læ bag bygninger. Havneudvidelsen sker over en årrække, og der vil i forbindelse med etablering af den enkelte virksomhed kunne foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger afhængig af de aktuelle forhold. Virksomheder langs den nordlige afgrænsning af Esbjerg Ny Sydhavn bør reguleres jf. beskrivelsen i afsnit , således, at overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for natperioden sikres ved boliger i nærområdet. Side: 126 af 284

149 11 Vand Side: 127 af 284

150 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 11.1 Indledning Vadehavet er på verdensplan blandt de mest betydningsfulde vådområder for fugle, og det har også særlig betydning for en del af Nordsøens fiskebestande. Vadehavet er udpeget som Natura 2000 område, og det er omfattet af en række internationale aftaler, der tager sigte på at beskytte områdets miljø, natur og kulturmæssige karakteristika og dermed at forebygge forurening i området. Området ved Esbjerg er påvirket af tidevand med en forskel mellem høj- og lavvandsniveau i størrelsesordenen 1,5 m. Tidevandet bevirker, at store mængder vand og finkornet sediment to gange i døgnet transporteres ind og ud af Grådyb tidevandsområde inklusiv Esbjerg Havn. På grund af det finkornede sediments store overflade kan det binde tungmetaller og miljøfremmede stoffer til sig. Disse stoffer spredes til resten af Grådyb med vandudvekslingen og med klapning af oprensningsmateriale fra havnebassiner. Ved en undersøgelse i 2005 er det opgjort, at de væsentligste bidrag til tungmetaller stammer fra Nordsøen (via vandudveksling), og herefter i aftagende rækkefølge fra vandløb med udløb i Grådyb tidevandsområde, fra renseanlæg, fra klapning af oprensningsmateriale fra Esbjerg Havn og endelig fra erosion i området (Miljøklagenævnet, 2008). Summen af påvirkninger har medført, at sedimentet i Grådyb Tidevandsområde er belastet over baggrundsniveauet med en række miljøfremmede stoffer. I dette afsnit beskrives kilder på Esbjerg Havn til udledning af miljøfremmede stoffer til Vadehavet og forebyggelse heraf. Ligeledes beskrives udledning af spildevand (sanitært spildevand, rengøringsvand fra bygninger og produktionsvirksomheder) samt udledning af overfladevand (regnvand fra tagflader og befæstede arealer), der genereres fra Esbjerg Ny Sydhavn. Kort over Esbjerg Havn er vedlagt som Kortbilag Metode Undersøgelsesområdet er afgrænset til Grådyb tidevandsområde. Side: 128 af 284 Figur 11-1: Kort over Grådyb tidevandsområde. Med rødt er Renseanlæg Vest og Øst markeret Påvirkningerne for spildevand er blevet vurderet ud fra de tekniske forudsætninger i projektet for etablering af Esbjerg Ny Sydhavn samt oplysninger om eksisterende udledninger til Grådyb tidevandsområde fra bl.a. Spildevandsplan Esbjerg

151 Kommune, Grønt regnskab for Esbjergværket og VVM-redegørelse for etablering af spulefelt til deponering af forurenet havnesediment i Vadehavet ved Esbjerg Havn. Forureningsforebyggende tiltag på Esbjerg Havn og de væsentligste kilder til miljøbelastning med miljøfremmede stoffer er beskrevet ud fra interview med personer, der er ansat ved: Havnevagten, Esbjerg Havn Teknisk Afdeling, Esbjerg Havn Industrimiljø, Esbjerg Kommune Bunkringsvirksomhed, Statoil Dana Sirena, DFDS TOR LINE Beredskabet, Esbjerg Kommune Desuden er havnevagtens vagtjournal og rapporter fra kildeopsporing, som udføres af KDI, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune anvendt. Ligeledes er materialet bag Miljøklagenævnets stedfæstelse af Miljøcenter Odenses afgørelse af 19. november 2007 om forlængelse af tilladelse til klapning af løbende oprensninger af Esbjerg Havns bassiner og de inderste dele af indsejlingsrenderne anvendt Regulering af miljøforhold på Esbjerg Havn Aktiviteter på Esbjerg Havn kan groft opdeles i tre kategorier: Aktiviteter der sker i virksomhederne på havnen, aktiviteter vedr. lastning/losning af skibe og øvrige aktiviteter vedr. skibe i havnen. De ansvarlige for miljøforholdene ved aktiviteterne er listet i tabel Esbjerg Havn har et ordensreglement for ophold i havnen og en døgnbemandet havnevagt. I tilfælde af uheldssituationer tilkaldes det kommunale redningsberedskab enten direkte eller via advisering af havnevagten. Side: 129 af 284

152 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Kategori Aktiviteter på virksomheder Losning/Lastning af gods Øvrige aktiviteter vedr. skibe Ansvarlige for miljøforhold Virksomhederne er ansvarlige for potentielt forurenende aktiviteter, uanset om de foregår på virksomhedens areal eller på kajarealer. Hvis losning/lastning sker til/fra en virksomhed på havnen, er virksomheden ansvarlig, og hvis der er forureningsrisiko, vil aktiviteten være reguleret med vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse eller ved påbud i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Øvrig losning/lastning af gods, som transporteres til/fra havnen fra fjernere beliggende virksomheder, varetages af stevedorefirmaer, som reguleres ved påbud i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Esbjerg Havn varetager ikke selv lastning/losning af nogen former for gods. Esbjerg Havn har modtagefaciliteter til slopolie fra skibe i havnen. Denne aktivitet er miljøgodkendt. Brændstofpåfyldning varetages af forskellige firmaer, der alle er miljøgodkendte. Mindre skibe benytter dog mobile brændstoftanke placeret på kaj. Skibsfører og rederi har ansvaret for, at gældende regler vedr. miljøforhold overholdes. Tabel 11-1: Aktiviteter med risiko for forurening og ansvarlige aktører Virksomheder på Esbjerg Havn Alle virksomheder på Esbjerg Havn er reguleret i henhold til miljølovgivningen enten via miljøgodkendelse eller som tilsynspligtige virksomheder (Repræsentanter fra Havnevagten, 2009). På havnen findes én kolonne 3 virksomhed og en række kolonne 2 virksomheder, som reguleres i henhold til Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Der er primært tale om risikovirksomheder på grund af oplag af ammoniak, metanol, dieselolie og gas. Mange virksomheder på havnen har miljøledelsessystemer Beredskab Esbjerg Beredskab Esbjergs opgaver er blandt andet at forebygge skader, håndtere ulykker, katastrofer mv. Beredskab Esbjerg tager sig af de ulykker, der opstår i hverdagen i fredstid - fx brand og redning. Derudover har Beredskab Esbjerg ansvaret for det forebyggende arbejde, og skal f.eks. deltage i kolonne 3 virksomheders beredskabsøvelser på havnen (Repræsentant fra Beredskab Esbjerg, 2009). Beredskabet kontakter politi, brandvæsen og/eller ambulance i de tilfælde, det er nødvendigt. Beredskabet kan ligeledes tilkalde folk fra kommunens miljøafdeling, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal rense op (Repræsentant fra Beredskab Esbjerg, 2009). Tidligere havde folk en højere tærskel for, hvornår det var nødvendigt at kontakte Beredskabet. I dag kontaktes Beredskabet oftere, og med henblik på løsning af mindre opgaver (Repræsentant fra Beredskab Esbjerg, 2009). Side: 130 af 284

153 Havnevagten Havnevagten fungerer som en kommandocentral for alle havnens maritime aktiviteter. Havnevagten holder til på havnekontoret, og kan kontaktes 24 timer i døgnet. I forbindelse med forebyggelse af uheld bidrager havnevagten med videoovervågning af havnen, rundering i bil 6 gange i døgnet, alarmering i tilfælde af uheld, radiokontakt og vejledning til skibe. For at højne sejladssikkerheden har havnevagten adgang til vejrdata og AIS, hvor skibenes identitet vises. Ligeledes er der skærme med skibsoversigter og overvågning af kajarealer (Repræsentant for havnevagten, 2009) Ordensreglement Esbjerg Havn har udarbejdet et Reglement for Ordens Overholdelse. Dette beskriver bl.a. regler for sejlads, meldepligt og bunkring. Reglementet er til for at højne sikkerheden i havnen (Reglement for Ordens Overholdelse, 2009) Kildeopsporing Oprensningsmateriale fra de nuværende havnebassiner i Esbjerg Havn håndteres enten ved klapning på klapplads E eller F i Grådyb tidevandsområde eller ved deponering på land i spulefeltet. De havnebassiner, hvor sedimentet er mest påvirket med miljøfremmede stoffer, er fiskerihavnsbassinerne 1, 3, 4 (opfyldes i 2009), 5, og 6 samt dokhavnen. Havnebassinerne er vist på kortbilag 2. Som et vilkår i klaptilladelsen til sediment fra Esbjerg Havns bassiner foretages kildeopsporing af Kystdirektoratet i samarbejde med Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune og virksomheder på havnen med direkte udledning til havnen (Miljøklagenævnet, 2008). Formålet med kildeopsporing er at identificere og minimere kilder til udledninger af miljøfremmede stoffer. Der holdes halvårlige møder mellem Kystdirektoratet, Esbjerg Havn og virksomhedstilsynet fra Esbjerg Kommune. På møderne granskes analyseresultater fra monitering af forureningskoncentrationer i havnesediment, og der udveksles oplysninger angående registrerede uheld, miljøgodkendelse af nye virksomheder og tilsynsaktiviteter på eksisterende virksomheder. Der afleveres en årlig statusrapport til Miljøcenter Odense over kildesporingen, herunder over udviklingen i forureningsindhold i havnesedimentet. Den seneste statusrapport sammenfatter, at kun kobber, zink og cadmium synes at blive tilført sedimentet under ophold i havnebassinerne og at disse tre metaller i øvrigt synes interrelaterede. Organiske tinforbindelser synes at være under kraftig reduktion bortset fra 6. bassin, hvor der synes at findes en aktiv kilde. PAH-analyserne viser meget varierende koncentrationer, hvorfor rapporten anbefaler en nærmere vurdering af prøve- og analysemetoder (Kystdirektoratet, 2009a). Øvrige aktiviteter i perioden oktober 2008 til april 2009 er i statusrapporten opgjort til: Esbjerg Kommune holder tæt øje med nye miljøtiltag. Især vil nye miljøgodkendelser som altid også fokusere på uheld eller udledning til havnebassinerne. Senest har en stor borerig, som har været til eftersyn og vedligeholdelse i Esbjerg Havn, været udsat for grundigt tilsyn og skrappe vilkår for malerarbejde. Esbjerg Havn er opmærksom på spild og andre uheld i havnen, der kan medføre en forværring af miljøforholdende. Der er fra Esbjerg Havn rapporteret 3 hændelser, hvoraf ingen var alvorlige. Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune har i fællesskab aktivt påvirket en kunde på havnen til en miljøforbedring vedr. udslip af barium til havnebassin. I det følgende redegøres for status for overvågning af miljøfremmede stoffer i sedimentet i Esbjerg Havn. Side: 131 af 284

154 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Barium Tilbage i 2003 blev der konstateret væsentligt forhøjede koncentrationer af Barium i visse havnebassiner. Efter at Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn i 2005 lokaliserede en aktiv kilde til forureningen i form af en fejlagtig teknisk installation på en virksomhed med håndtering af barium-sulfat produkter, har koncentrationerne været kraftigt aftagende. Det konkluderes i den seneste statusrapport (Kystdirektoratet, 2009a), at de foretagne foranstaltninger i forhold til bariumforureningen har haft en meget betydelig effekt med reduktioner i område 1 (Østerhavn) fra ca mg Ba/kg TSG i 2005 ned til ca mg Ba/kg TSG i Det kan ikke ud fra dataene vurderes, om de forhøjede restværdier i område 1 (Østerhavn) skyldes tidligere aflejringer, hvor der endnu ikke er sket fuldstændig fjernelse heraf i forbindelse med oprensningerne, eller om der fortsat er bidrag fra en aktiv kilde. Det skal dog bemærkes, at der stadig ses en betydelig reduktion i koncentrationen (Kystdirektoratet, 2009a), Esbjerg Havn forventer, at kilder til bariumforureningen er stoppet nu (Repræsentant fra Esbjerg Havn, 2009) Organiske tinforbindelser For organiske tinforbindelser er der sket en væsentlig reduktion i koncentrationerne i havnesedimenterne i perioden fra 2003 til 2008 (Kystdirektoratet, 2009a). I årene fremover forventes yderligere reduktion på grund af forbuddet mod organiske tinforbindelser i antibegroningsmidler. Samtidige målinger af TBT og dennes nedbrydningsprodukter gennemføres for at kunne påpege eventuelle nye kilder til forurening. Målingerne indikerer, at der er tale om ældre forureninger uden nye kilder undtagen i 6. bassin, hvor der blev observeret en kraftig stigning i TBT-koncentrationen fra 2005 til 2007 (Kystdirektoratet, 2009a) PAH er Målingerne af PAH er udviser lejlighedsvise store variationer, og det anbefales i moniteringsrapporten at se nærmere på prøve- og analysemetoder. I de havneafsnit, hvor de højeste PAH koncentrationer er fundet, ses en væsentlig variation i PAH koncentrationerne fra 2003 til Rapporten konkluderer, at der ikke er fundet en forklaring på variationerne (lejlighedsvise højere værdier), herunder om det er udtryk for f.eks. enkeltstående forureningshændelser. Det tages op til en nærmere undersøgelse, om de varierende målinger kan skyldes forskellige analysemetoder og variation laboratorierne imellem. Det skal bemærkes, at analyseresultaterne fra 2007 og 2008 er på niveau med koncentrationerne fra baggrundsværdierne fra målestation Albuen (Kystdirektoratet, 2009a) Tungmetaller For de fleste tungmetaller konkluderes, at der ikke er tegn på tilførsel af væsentlige stofmængder fra havnerelaterede kilder til sedimentet. Undtagelsen herfra er barium, hvor der jf. ovenstående er fundet en aktiv kilde, samt kobber, zink og cadmium. Det er konstateret, at de forhøjede værdier af kobber, zink og cadmium i de fleste havnebassiner er interrelaterede, hvilket tyder på, at der er en fælles kilde til påvirkningen. Herudover er der tegn på separate kilder til tilførsel af kobber og zink i område 10 (Bedding) og 11CD (6.bassin) samt til kobber i område 12 (Doggerkaj). Det anses for en sandsynlig mulighed, at den fælles kilde er knyttet til selve skibstrafikken i havnen som følge af frigivelse af kobber, zink og cadmium fra bundmalinger på skibene samt frigivelse af zink fra katodisk beskyttelse af skibe med zink-anoder (Kystdirektoratet, 2009a). Zink-anoder er under langsom udskiftning med aluminiums-anoder. Zink-anoder forventes at være en væsentlig kilde til afgivelse af zink og cadmium. Aluminiumsanoderne er billigere og angiveligt ligeså effektive som zink-anoder. Som væsentlige tilsætningsstoffer indeholder de zink og indium (ugiftigt for miljøet). Det forventes at resultere i en betydelig lavere cadmiumbelastning ligesom zinkbelastningen bør stagnere eller svagt falde (Kystdirektoratet, 2009b). Side: 132 af 284

155 11.4 Eksisterende forhold Det nuværende indhold af miljøfremmede stoffer i sedimentet i Grådyb tidevandsområde er et resultat af tidligere og nuværende kilder til udledning af miljøfremmede stoffer i området. Der er mange kilder til tilledningen af miljøfremmede stoffer. I en undersøgelse fra 2005 er det opgjort, at de væsentligste bidrag til tungmetaller stammer fra Nordsøen (via vandudveksling), og herefter i aftagende rækkefølge fra vandløb med udløb i Grådyb Tidevandsområde, fra renseanlæg, fra klapning af oprensningsmateriale fra Esbjerg Havn og endelig fra erosion i området (Miljøklagenævnet, 2008). Kilde - % del Nordsø Erosion Vandløb Klapning Renseanlæg Arsen , ,03-0,2 Barium , Bly , ,02-0,09 Cadmium , ,1-0,4 Chrom ,5-3 0, ,02-0,1 Kobber 55-75* 0,5-2* 6-30* 0-16* 0,06-0,3* Kviksølv , ,3 0,2-1 Molybdæn 79-95* 0,6-3* * - Nikkel , ,07-0,4 Vanadium , Zink , Tabel 11-2: Budgetter for akkumulering af tungmetaller i Grådyb Syd og Knude Dyb som samlet akkumuleringsområde. Budgettet angiver kilderne hertil angivet i % af den samlede akkumulering. * Ved beregning af Nordsøbidraget er Juvre Dyb anvendt som reference for Nordsøsediment. Dette kan sandsynligvis indebære en underestimering af Nordsøbidraget og en overestimering af øvrige kildes andel (Miljøklagenævnet, 2008) Spild af olieprodukter kan udover aktiviteter eller vandudledninger i Grådyb tidevandsområde også skyldes tilførsel af oliespild fra Nordsøen, bla. fra offshore felterne (Danmarks Miljøundersøgelser, 2007). Til Grådyb tidevandsområde afledes i dag renset spildevand fra renseanlæggene i Esbjerg, spildevand fra enkelte store virksomheder, perkolat fra eksisterende depoter og overfladevand fra befæstede arealer (herunder Esbjerg Havn) og ubefæstede arealer (væsentligst fra landbrugsarealer). Disse udledninger beskrives i afsnit , herefter beskrives i afsnit specielle aktiviteter på Esbjerg Havn, som kan give anledning til spild til vandmiljøet. Det drejer sig om håndtering af olie, lastning/losning af bulk samt specielle virksomhedsaktiviteter Spildevandsudledninger Til Grådyb tidevandsområde udledes renset spildevand fra Renseanlæg Vest og Øst. Den samlede spildvandsudledning fra de to renseanlæg er 15,8 mio. m 3 spildevand pr. år (Esbjerg Kommune 2008). Spildevand fra Fanø Kommune renses på Renseanlæg Øst. Spildevandet fra hovedparten af de eksisterede virksomheder på Esbjerg Havn afledes fra havnens kloaksystem via det offentlige spildevandssystem til Renseanlæg Vest, mens en mindre del afledes til Renseanlæg Øst. Derudover har enkelte virksomheder egen udledning af kølevand, overfladevand og spildevand efter rensning jf. Tabel Side: 133 af 284

156 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 134 af 284 Virksomhed Type Recipient Mængde m 3 /år Vestjysk Krystalisværk Drænvand Kølevand Fiskerihavnen, 4 bassin Esbjerg Frysehus I/S Kølevand Sønderhavn Elsam Kraft A/S Kølevand Overfladevand Australienskaj 309 mio.* Arovit Kølevand Gjesing Bæk Danish Mushroom A/S Overfladevand og Krogsgård Møllebæk processpildevand Fiskeri- og søfartsmuseet Processpildevand Grådyb tidevandsom (renset) råde Tabel 11-3: Udledning af kølevand, overfladevand og processpildevand fra enkelt virksomheder til Grådyb tidevandsområde (Esbjerg Kommune (2008)* Elsam Kraft A/S, 2005) Kølevand belaster som regel kun recipienten med en temperaturstigning, mens spildevand efter rensning belaster recipienten med tilførsel af organisk stof, kvælstof og fosfor samt mindre mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Desuden leder L90 Affaldsforbrænding i Esbjerg ca m 3 spildevand til Renseanlæg Øst. Vand fra røggasrensning renses først i eget renseanlæg (L90, 2007). Med spildevandet fra Renseanlæg Vest og Øst udledes årligt de i Tabel 11-4 angivne mængder af organisk stof, kvælstof (N) og fosfor (P): SS (tons) Total-N (tons) Total-P (tons) BI 5 (tons) COD (tons) Renseanlæg 73,3 66,9 3,3 31,6 364,3 Vest og Øst Tabel 11-4: Estimeret forureningsindhold i spildevandsudledning fra Renseanlæg Vest og Øst i Esbjerg (Esbjerg Kommune, 2008). SS = partikulært materiale, BI 5 = 5 døgns biologisk iltforbrug, COD = kemisk iltforbrug. En del af den indre by i Esbjerg er fælleskloakeret. Her er der risiko for udledning af spildevand til Grådyb tidevandsområde i forbindelse med overløb ved større regnskyl Perkolat fra eksisterende depoter Via projektområdet afledes i dag perkolat fra flyveaskedepoterne, Esbjerg Havns depoter nr. 1, 2 og 3 for tørrede havnesedimenter. Der afledes ca m 3 pr. år perkolat fra flyveaskedepoterne og m 3 pr. år perkolat fra sedimentdepoterne (Ribe Amt og Kystdirektoratet, 2006). Perkolatet indeholder mindre mængder af tungmetaller, PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner) og olie Overfladevand Til Grådyb tidevandsområde ledes overfladevand fra befæstede arealer som veje og pladser i Esbjerg By og ubefæstede arealer i et stort opland. Der foreligger ikke umiddelbart en samlet opgørelse over tilledte mængder overfladevand fra befæstede og ubefæstede arealer til Grådyb tidevandsområde. Tilførslen af næringssalte til Grådyb tidevandsområde er nærmere beskrevet i kapitel 14 Marinbiologiske forhold. Det eksisterende havneområde udgør ca. 350 ha, heraf er mere end halvdelen med fast belægning. Overfladevand fra veje og befæstede arealer på havnen ledes via havnens regnvandssystem til havnebassinerne gennem en række udløb. Nedløbsbrøndene er forsynet med sandfang, der tilbageholder sand og andre større partikler fra afløbsvandet. For at tilbageholde mindre mængder af olie i afløbsvandet og som sikring mod udslip af større mængder i forbindelse med spilduheld, er der placeret olieudskillere

157 og sandfang på afløbssystemet ved en række virksomheder og aktiviteter, hvor der kan forekomme oliespild. Afstrømningsvand fra befæstede arealer kan indeholde tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra kilder som atmosfærisk deposition, bygge- og tagmaterialer, trafik mv. Atmosfærisk deposition kan forekomme som våd og tør deposition. Våd atmosfærisk deposition dækker over deposition af stoffer udvasket fra atmosfæren under regn, sne, tåge, dug eller frost. Tør deposition er direkte overførsel af støv, aerosoler og gas fra atmosfæren til overflader (Göbel et al., 2007). Tilførslen af miljøfremmede stoffer fra materialet på tag- og bygningsoverflader afhænger af bl.a. de anvendte tag- og tagrendematerialer samt materialernes nedbrydning, mens det for trafik afhænger af trafikintensitet samt anvendelse af forskellig trafikteknologi. Indholdet af forurenende stoffer i afstrømningsvand er svært at fastsætte præcist, da det påvirkes af mange forskellige forhold bl.a. vindforhold, varighed og intensitet af regnskyl og varighed af tørre perioder mellem regnskyl. I projektområdet falder regnvand direkte i havvandet. Regnvand indeholder større ioner som sulfat, chlorid, ammonium, nitrat og fosfat, men kan derudover indeholde tungmetaller og PAH, som kan afsættes ved våd deposition (Göbel et al., 2007) Oliespild Forekomsten af PAH'er i sediment vurderes at stamme fra PAH-indholdet i olieprodukter. Olieprodukter kan tilledes området fra vandudveksling med Nordsøen, vandløb, rensningsanlæg, oliespild og udledninger fra industrielle aktiviteter. Oliespild har tidligere været og er stadig den oftest forekommende forureningssituation på Esbjerg Havn (Repræsentant fra Beredskab Esbjerg, 2009, Repræsentanter fra Havnevagten, 2009, Esbjerg Havn, 2009). Den største risiko for oliespild er ved aktiviteter som bunkring fra bunkerbåde, fra tankbil eller fra oliebro. Bunkring er det maritime ord for tankning af brændstof Bunkring fra bunkerbåde, tankbil og oliebro På Esbjerg Havn foretages bunkring fra bunkerbåde, tankbil og oliebro. Bunkerbåde er mindre både, der er udstyret med tanke med brændstof, og de sejler rundt i havnen til skibe, der har brug for olie. Bunkring foregår ved, at bunkerbåden lægger til på siden af modtageskibet inden for Esbjerg Havns område, og slange fra bunkerbåden kobles til stuts på den ønskede tank på modtageskibet. Flere større skibe modtager brændstof via tankbil. Bunkring foregår ved, at tankbil kører hen til skibet og holder på kajen. Vagthavende mester kobler tankbilens slange på skibets stuts til ønskede tank, og bunkring kan begynde (Repræsentant fra DFDS TOR LINE, 2009). Bunkring fra oliebro foregår ved, at skibe sejler hen til en af havnens to oliebroer. Her lægger det til, og en terminaloperatør sørger for, at olie ledes fra et af havnens oliedepoter direkte til skibets tanke. Oliespild ved bunkring sker primært ved at en kobling bliver utæt eller at slangen mellem modtageskib og bunkringsenhed springer læk. Der er også en lille risiko for spild ved overfyldning af modtagetank. Indtil 1990erne var bunkring en stor aktivitet i Esbjerg Havn pga. de ca. 600 fiskerbådes tilhørsforhold til havnen. I 2003 skete et stor fald i industrifiskeriet og i dag er der kun rejekuttere tilbage i Esbjerg. Bunkeraktiviteten er således blevet mindre med årene, men selve markedet er stigende, da der i dag bunkres større mængder end tidligere pr. aktivitet. Til gengæld har de større skibe bedre sikring mod oliespild end de små både havde tidligere (Repræsentant fra Statoil, 2009). I dag er der stor fokus på sikkerheds- og miljøledelse hos benzin- og oliefirmaerne. Dette system indebærer fokus på skriftlige procedurer og oplæring af medarbejderne, Side: 135 af 284

158 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse så spild kan forebygges. Alle bunkeroperatører er bekendt med beredskabsplan, og de kender til procedurer for rekvirering af hjælp herunder slamsuger eller flydespærre, hvis uheldet er ude. FN s søfartsorganisation (IMO) og Søfartsstyrelsen har lovgivningskrav om, at bunkringsprocessen fra start til slut altid skal overvåges. Som en del af kildeopsporingen har bunkringsfirmaerne deltaget i et havnemøde for at have fokus på at undgå oliespild. Med den kontinuerlige fokus på miljø og på forebyggelse af spild må det forventes, at brændstofspild forebygges mindst lige så effektivt fremover Øvrige aktiviteter med risiko for oliespild Mindre skibe kan foretage brændstoftankning fra mobile brændstoftanke placeret på kajarealet. Der er tale om mindre tanke på ca l. Tankning foregår med brændstofpistol. Der kan forekomme udledning af olie fra virksomhedsdrift i forbindelse med spildsituationer. Under sejlads genereres restolie fra maskinrummet på skibe. Tidligere var det almindelig praksis, at dette ledtes ud på havet. Dette foregik som regel på åben sø. I dag har skibe typisk opsamlingstanke og separator, hvori fraktionen deles som slopolie og slam. Esbjerg Havn er forpligtet til at modtage slopolie genereret under sejlads fra seneste havn. Esbjerg Havn har en tankbil, der suger /pumper olien op fra skibene. Forbindelsen mellem skib og tankbil er en slange med tætte koblinger. Levering af slopolie overvåges af tankbilchaufføren og under samme sikkerhedsmæssige foranstaltninger som bunkring af olie. Flere rederier har indgået aftaler med firmaer, som varetager afhentning af slopolie. Der forekommer også afgivelse af smøreolie fra propeller på skibsmotorer (Hundested Havn I/S, 2000) Lastning/losning af bulk Lastning og losning af bulk er en potentiel kilde til forurening, da bulkproduktet ved et uheld kan ledes til havnebassin. Bulkprodukter kan både være flydende eller i løs, granulær form. På Esbjerg Havn er det stevedorefirmaer, der er ansvarlige for lastning/losning af bulk (Repræsentanter fra Havnen, 2009). Der lastes og losses løs bulk som kul, sand, sten, skærver, hvede, fiskemel og rørsukker på havnen. Lastning/losning sker enten ved brug af transportbånd eller med grab, der løfter bulkproduktet mellem skib og lastbil eller tragt, der er forbundet med rør til virksomhedens tanke. I dag losses primært kul og sten/skærver andre bulk produkter lastes/losses kun i begrænsede mængder. Eventuelt spild til vandet søges begrænset mest muligt, men oprenses ikke. For at mindske forurening med støv fra bulk produkterne er der i dag følgende afværgeforanstaltninger: Losning sker på begrænsede steder primært pga. støvgener for byen og nabolejere. Vilkår som regulerer lastning/losning i blæsevejr indgår i virksomheders miljøgodkendelse. Endvidere er der et specielt miljøområde på Atlantkaj og Tauruskaj, hvor der er etableret fald mod midten af kajen og afløb med aflukke, så evt. spild ledes direkte ned i en opsamlingstank, for at undgå spild til havet. På Esbjerg Havn håndteres også flydende bulkprodukter. Disse inkluderer på nuværende tidspunkt: Dieselolie, metanol, ethanol og fiskeolie. Ved losning pumpes produktet i et lukket rørsystem fra skibets lasttank til tankanlæg på land. Koblingen mellem skib og tankanlæg er en fleksibel slange. Ved fortøjning af skib sikres at slangen ikke ødelægges på grund af skibets bevægelser. Side: 136 af 284

159 Virksomhedsaktiviteter De tidligere aktiviteter i Fiskerihavnen, som f.eks. skibsophug, beddingsaktiviteter og aktiviteter vedr. fiskeflåden har erfaringsmæssigt givet anledning til forureningsudledning før i tiden. Tidligere var der omkring 600 fiskekuttere med tilhørsforhold til Esbjerg Havn. Fiskeflåden har været omfattet af mere lempelige regler end lastskibe. Fiskeflåden har haft længere liggetid i havnen end andre skibe, hvorfor afgivelse af stoffer f.eks. fra bundmaling forventeligt må være større end fra andre skibe. Med hensyn til bunkring af brændstof vurderes det sandsynligt, at det har været forbundet med større spild, end ved bunkring af større skibe i dag. Der er i dag ikke fiskeauktion for konsumfisk i Esbjerg, ligesom der ikke længere landes industrifisk. I dag er der ca. 10 kuttere tilbage (Repræsentanter fra Havnen, 2009). I Fiskerihavnen er der et beddingsområde, hvor fiskere tidligere kunne tage kuttere på land. Her udførte de bl.a. reparationer og skrabede TBT-holdig bundmaling af. Beddingsområdet er et af de områder, hvor bundsedimentet er specielt belastet med TBT og andre miljøfremmede stoffer. Tidligere var et beddingsområde ikke reguleret som en virksomhed, men i dag kræver aktiviteterne miljøgodkendelse. Beddingsområdet benyttes i meget begrænset omfang i dag, og beddingens levetid anses for værende begrænset. Udledning fra bedding til havet vil således ophøre i fremtiden (Repræsentanter fra Havnen, 2009). Der er sket en markant reduktion i belastningsmængde de sidste 2 år i området ved beddingen (4. bassins forhavn). Der foregår stadig ophugningsarbejde i 6. bassin i Esbjerg Havn, men arbejdet foregår i henhold til miljøgodkendelse. Havnesedimentet i den tidligere fiskerihavn er mere belastet end sedimentet i recipienten uden for havnen. Sedimentet i de havnebassiner med aktiviteter svarende til dem, der skal være i Esbjerg Ny Sydhavn,ligger derimod på niveau med baggrundsværdierne i recipienten Miljøpåvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen kan aktiviteter med entreprenørmaskiner i tilfælde af uheld medføre spild af olieprodukter, som kan forurene det afledte regnvand fra anlægsområdet. Forurening af regnvandet i området med olie i forbindelse med anlægsarbejdet skal undgås ved At brændstofpåfyldning sker på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede. Så vidt muligt at undgå at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke. At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med lav sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være midlertidige, svarende til anlægsfasernes varighed. Samlet vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkningsgrad, som ikke kræver yderligere afværgeforanstaltninger Miljøpåvirkninger i driftsfasen Det eksisterende færgehavnsbassin repræsenterer de havneaktiviteter, der minder mest om de planlagte havneaktiviteter i den nye havn. Disse aktiviteter inkluderer håndtering af trailere og containere samt passagertrafik. Da produkterne ved denne håndtering er inde i trailere eller i containerne, forventes ingen væsentlige spild. Endvidere håndteres projektgods typisk vindmøllekomponenter, som heller ikke genererer miljøfremmede stoffer. Side: 137 af 284

160 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 138 af 284 Herudover vil der i Esbjerg Ny Sydhavn kunne etableres virksomheder med montageog værkstedsaktiviteter. Virksomhedstyperne vil være omfattet af det kommunale miljøtilsyn. Der er tale om virksomhedstyper, som ikke forventes at give anledning til væsentlig forureningsudledning. Spildevand vil blive ledt til det kommunale rensningsanlæg, mens overfladevand fra befæstede arealer vil blive afledt til recipienten via afløb med sandfang og olieudskiller, hvis olieprodukter håndteres. Etablering af virksomheder med større forureningsrisiko vil kræve en selvstændig VVM-redegørelse og miljøgodkendelse Spildevand Havnerelateret erhverv vil typisk være erhverv som ikke genererer større spildevandsmængder. Derfor forventes der alene behov for afledning af mindre mængder spildevand fra virksomhederne på havnen. Der vil være afledning af sanitært spildevand til Renseanlæg Øst fra færgeterminalen samt fra virksomheder, kontorbygninger og mandskabsfaciliteter i Esbjerg Ny Sydhavn. Kloaksystemerne i det nye havneområde forventes udbygget efter samme principper som de nuværende systemer med olieudskillere og sandfang afhængig af aktiviteterne på virksomheden. Det vil dermed være muligt at håndtere spildevandsafledningen fra virksomhederne på tilsvarende måde som nu. Der forventes udledt ca. 0,5 gange mere spildevand fra havnevirksomhederne. Spildevandet ledes til Renseanlæg Øst, der har fornøden kapacitet til at håndtere den forøgede spildevandsmængde. Renseanlæg Øst har mekanisk/biologisk/kemisk rensning med fuld nitrifikation. Sådanne anlæg har typisk en rensningsgrad på 95 % for BOD, 85 % for NH 3 /NH 4 og 90 % for total-n (Miljøstyrelsen, 2001b). Der vurderes derfor ikke at ske nogen væsentlig ændring i belastningen af omgivelserne som følge af spildevandsafledningen fra virksomhederne på den udvidede havn. Ved etablering af virksomheder på Esbjerg Ny Sydhavn skal miljømyndigheden godkende tilledning af spildevand til Renseanlæg Øst jf. bekendtgørelse nr (Miljøministeriet, 2007a). I godkendelsen kan miljømyndigheden stille krav til den maksimale tilledning samt til eventuel rensning. Overordnet vurderes forstyrrelsen fra den øgede spildevandsmængde at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være permanente. Samlet vurderes der at være tale om en lav påvirkningsgrad, som ikke kræver afværgeforanstaltninger Overfladevand Regnvand fra kajgader ledes via sandfang og olieudskiller inden afledning til havnebassinet. Regnvand fra øvrige veje og befæstede arealer ledes via afløb til havnebassinet. Udledning af overfladevand skal godkendes af Esbjerg Kommune. Regnvandsmængden i projektområdet opsamles således og afledes som punktudledninger. Hovedparten af projektområdet forventes at blive befæstet (70-90 %) og der forventes opsamlet og afledt ca m 3 overfladevand pr. år. Regnvand, der falder på de nye havnearealer, vil udover - at indeholde forurenende stoffer fra våd deposition - også skylle en del forurenende materialer ud i havnebassinet afsat ved tør deposition og fra trafik mv. Store dele af havneområdet vil blive befæstet for anvendelse til håndtering af stykgods, containere og trailere og opmarchområder for trailere og personbiler. Ca. 10 % af arealet vil blive bebygget. Desuden vil der være fast belægning på kajgader og veje. Herved opstår en forøget belastning af vandmiljøet i havnen med organisk materiale og eventuelt tungmetaller og miljøfremmede stoffer som fx olie. Aktiviteterne på havnen forventes ikke at bidrage med næringsstoffer. Der vil være en permanent effekt, som stiger proportionalt med udvidelsen af landarealerne på havnen. Sandfanget i nedløbsbrøndene vil være i stand til at tilbageholde en del af det partikulære materiale. Da en væsentlig del af forureningskomponenterne, f.eks. tungmetaller

161 og PAH forventes at være bundet til partikulært materiale, vil der dermed også ske en tilbageholdelse af disse sorberende komponenter. Olieudskillerne vil kunne tilbageholde olie fra diffuse spild for eksempel fra dryp fra lastbiler og trucks på befæstede arealer. En klasse I olieudskiller kan udskille til en udløbskoncentration på mindre end 5 mg olie pr. liter overfladevand. Med automatisk flydelukke kan det sikres, at udløbet spærres, når olielageret er fyldt, for eksempel i tilfælde af et større oliespild. Herved reduceres risikoen for udledning af olie til havnen væsentligt. Ved etablering af virksomheder på Esbjerg Ny Sydhavn skal miljømyndigheden godkende udledning af overfladevand til havnen jf. bekendtgørelse nr (Miljøministeriet, 2006c). I godkendelsen kan miljømyndigheden stille krav til den maksimale udledning/tilledning samt til eventuel rensning. Mængden af afledt overfladevand fra havnearealer til Grådyb tidevandsområde forventes øget med ca. 35 %, når alle arealer i Esbjerg Ny Sydhavn er taget i anvendelse. I forhold til spildevandsudledningen til Grådyb tidevandsområde fra Renseanlæg Vest og Øst er der tale om en stigning på ca. 0,8 %. Set i forhold til den samlede udledning af spildevand og overfladevand til Grådyb tidevandsområde vil mængden af udledt overfladevand fra Esbjerg Ny Sydhavn være forsvindende. Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være permanente. Samlet vurderes der at være tale om en lav påvirkningsgrad, som ikke kræver yderligere afværgeforanstaltninger Spild Der forventes ikke væsentlige aktiviteter med løs bulk, udover håndtering af grus, skærver og sten i delområde 5. I delområde 6 er der mulighed for at opføre siloer til pumpbart bulk (flydende eller luftbåren). Disse aktiviteter vil kræve miljøgodkendelse og aktiviteten forventes ikke at kunne give anledning til væsentlige forureningsudslip. Moniteringen af PAH er i havnesediment viser, at der lejlighedsvist opstår forhøjede koncentrationer i forskellige havnebassiner. Disse forhøjede koncentrationer kan stamme fra enkeltstående forureningshændelser i form af oliespild. Netop oliespild nævnes af Esbjerg Havn og Beredskab Esbjerg som den oftest forekommende forureningssituation. Selv om alle forholdsregler mod spild følges, vil det ikke kunne afvises, at oliespild kan forekomme også i det nye havneafsnit. For at mindske påvirkningen af vandmiljøet mest muligt vil alle afløb fra kajarealer ske via sandfang og olieudskillere. Moniteringen af tungmetaller i havnesedimentet viser, at der tilføres kobber, zink og cadmium til sedimentet under ophold i havnebassiner. Hvis tilførslen af disse metaller skyldes selve skibstrafikken, - ligesom det er foreslået i statusrapport 1 og 2, må en lignende tilførsel forventes i det nye havnebassin. Det er ikke muligt at afværge for stofafgivelsen fra bundmaling og katodebeskyttelse. Zink-anoder er dog under langsom udskiftning med aluminiums-anoder, og udskiftningen forventes at resultere i en betydelig lavere cadmiumbelastning ligesom zinkbelastningen bør stagnere eller svagt falde (Kystdirektoratet, 2009b). Det skal ligeledes bemærkes, at koncentrationerne af kobber, zink og cadmium i Færgehavnen ikke er forøgede i forhold til baggrundsniveauet. I Færgehavnen findes samme aktiviteter, som er planlagt for det nye havnebassin. Problematikken med hhv. barium og TBT i den nuværende Esbjerg Havn vil ikke optræde i det nye havnebassin, idet kilderne til forureningerne er ophørt Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være permanente. Samlet vurderes der at være tale om en lav påvirkningsgrad, som ikke kræver yderligere afværgeforanstaltninger udover olieudskillere på kajarealer. Side: 139 af 284

162 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 11.7 Sammenfatning af miljøpåvirkninger Den nuværende påvirkning af sedimentet i Grådyb tidevandsområde er resultatet af mange års tilledninger af miljøfremmede stoffer til området. Som det fremgår af undersøgelsen af kildebidrag, se Tabel 11-2, sker tilførslen fra mange forskellige kilder, hvoraf bidraget fra Nordsøen er langt det største og bidraget fra Esbjerg Havn er en mindre del. Med det nuværende fokus på miljøforhold, må man i fremtiden forvente et stagnerende eller mindre spild af miljøfremmede stoffer fra oliebunkring, lastning/losning og fra udledning af stoffer fra virksomheder. På Esbjerg Havn er der en speciel opmærksomhed på forureningsudledninger fra havneaktiviteter med årlig monitering i havnesediment og et løbende kildeopsporingsarbejde, hvor Kystdirektoratet, Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn samt virksomheder med direkte udledning til havnebassinerne forholder sig til resultaterne og søger efter aktive kilder. Nogle af de eksisterende dele af Esbjerg Havn, som 6. bassin / Fiskerihavnen er stærkt påvirket af tidligere tiders aktiviteter fra bl.a. flåden af fiskekuttere, beddingsaktiviteter i Fiskerihavnen og virksomhedstyper med høj forureningsrisiko. Der etableres ikke aktiviteter eller virksomhedstyper med tilsvarende forureningsrisiko i det nye havnebassin. Selvom havnens bruttotonnage fordobles med det nye havneafsnit, kan der således ikke forventes en væsentlig forværring af forureningsforholdene. Det er forventeligt, at sedimentet i det nye havnebassin vil blive påvirket med kobber, zink og cadmium, svarende til den påvirkning der konstateres i de eksisterende dele af Esbjerg Havn, idet tilførslen forventeligt skyldes selve skibstrafikken. Der kan ikke afværges for påvirkningen. Skibstrafikken i det nye bassin forventes at være sammenlignelig med skibstrafikken i Færgehavnen, hvor indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i bundsedimentet ligger på niveau med indholdet i sediment i recipienten. Det kan ikke afvises, at der kan forekomme oliespild i det nye havneafsnit, ligesom det sker i de eksisterende dele af Esbjerg Havn. Derfor er det besluttet at installere olieudskillere på afløb fra kajarealerne, for at hindre udslip fra spild på havneområdet. Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være permanente. Samlet vurderes der at være tale om en lav påvirkningsgrad, som ikke kræver yderligere afværgeforanstaltninger Kumulative effekter I anlægsfasen kan der potentielt være risiko for kumulative effekter med udledning af forurenende stoffer fra sedimentdepotet. I det tidligere projekt for sedimentdepotet var der risiko for direkte forurening af Vadehavet pga. depotets utætte indfatninger. Der er efterfølgende stillet krav om, at depotet indrettes og drives, således at det udgør en 0-løsning i forhold til Vadehavet. Der vurderes på denne baggrund ikke at blive tale om kumulative effekter. Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan give anledning til kumulative effekter Afværgeforanstaltninger For at hindre bedst muligt mod udslip af olieprodukter til havnebassinerne i forbindelse med oliespild på kajarealer vil der blive installeret olieudskillere på alle kloakafløb på kajarealerne. Side: 140 af 284

163 Det fortsatte kildeopsporingsarbejde er ikke en afværgeforanstaltning i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn, men det er et vigtigt arbejde, som bør videreføres. Sammen med det kommunale tilsyn er det med til at opretholde et kontinuert fokus på begrænsning af forureningsforholdene. Side: 141 af 284

164 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 142 af 284

165 12 Luft Side: 143 af 284

166 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 144 af Indledning Luftforurening er et kompliceret resultat af udledning, spredning i luften og kemiske og fysiske omdannelser i atmosfæren. Lave kilder (fx trafik og lokal boligopvarmning) kan give anledning til høj lokal luftforurening, og sådanne kilder i byområdet kan derfor medføre relativ stor eksponering af befolkningen. Forureningen fra høje punktkilder (fx skorstene fra kraftværker) fortyndes betydeligt, før den når jordoverfladen, og giver derfor ikke anledning til væsentlig eksponering af befolkningen i Danmark, men bidrager til den generelle baggrundsforurening i Europa. Tilsvarende påvirkes Danmark i betydelig grad af forureningen fra det øvrige Europa, herunder også fra skibe. Herudover er der en række naturlige kilder til luftforurening, fx VOC fra vegetation, jordstøv, salt fra havet og skovbrande. Disse kilder ligger dog i vid udstrækning uden for menneskets kontrol Metode Der indledes med en redegørelse for de mulige påvirkninger på mennesker og miljø ved de væsentligste forurenende stoffer, der forventes emitteret ved etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. De eksisterende forhold beskrives både ud fra den generelle luftkvalitet i Danmark samt de enkelte relevante sektorers (skibstrafik, trafik, erhverv) bidrag til luftforureningen såvel nationalt som lokalt. For hver sektor redegøres for de regler, der internationalt og nationalt er vedtaget for at regulere og begrænse luftforureningen. Ud fra de enkelte sektorers bidrag til luftforurening i området foretages en vurdering af projektets forventede bidrag til luftforureningen såvel for anlægsfasen som for driftsfasen Eksisterende forhold Luftforurening Luftforurening kan have lokale og regionale konsekvenser for såvel natur som for menneskers sundhed samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger. Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det især luftforurening med partikler, der har betydning. Partikelforurening kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft. En række andre stoffer, eksempelvis ozon (O 3 ) og kvælstofdioxid (NO 2 ), giver også anledning til sundhedseffekter, men disse effekter vurderes at være langt mindre alvorlige end effekten af partikelforureningen. Miljøet skades især af udslippet af kvælstofoxider (NO x = NO + NO 2 ) og ammoniak (NH 3 ). Disse stoffer bidrager især til overgødskning, og er bl.a. ansvarlig for % af tilførslen af næringsstoffer fra menneskeskabte kilder til danske farvande. Svovldioxid (SO 2 ) bidrager til forsuring af naturområder. Udledningen af CO 2 har primært betydning i relation til klimapåvirkninger Partikler (PM 10, PM 2,5 og PM 0,1 ) Luftforurening med partikler er et resultat af emissioner fra fx dieselmotorer og brændeovne, spredning i luften og kemiske og fysiske omdannelser. Endelig findes naturlige kilder til partikler i luften fx jordstøv. Almindeligvis anvendes begreberne PM 10, der omfatter partikler op til 10 µm i diameter, PM 2,5 (op til 2,5 µm) og PM 0,1 (op til 0,1 µm). De fine partikler (under 2,5 µm) kan holde sig svævende i flere uger og dermed transporteres over store afstande. Som følge af fysiske og kemiske processer i

167 atmosfæren indeholder disse partikler en stor andel af ammoniumsulfat og ammoniumnitrat. Sulfat og nitrat stammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser (udsendt som SO 2 og NO x ), mens ammonium hovedsageligt stammer fra landbrugets udslip af ammoniak. Figur 12-1: Kilder til udledning af partikler (Palmgren et al., 2009) Grove, luftbårne partikler dannes typisk ved forskellige mekaniske processer fx jordog vejstøv, grusning og saltning, dæk- og kørebaneslid, byggeri og industrielle aktiviteter. De mindste partikler (< 2,5 µm) menes at være de mest skadelige for helbredet. Der er imidlertid stadig stor usikkerhed om sammenhæng mellem sundhedsskader og partikelstørrelser Kvælstofoxider (NO x ) NO x er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO 2. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. NO 2 er især et problem for personer med luftvejssygdomme, f.eks. astma og bronkitis. NO er langt mindre skadelig, men kan i atmosfæren omdannes til NO 2. Forurening med kvælstofoxider stammer overvejende fra forbrænding, fordi brændslerne indeholder kvælstofforbindelser Flygtige kulbrinter (VOC) Flygtige kulbrinter (VOC) har stor betydning for luftforureningens miljø- og sundhedsmæssige virkninger. De kan medvirke til dannelse af fotokemisk luftforurening, give anledning til lugtgener eller simpelthen være giftige i sig selv. Tungt flygtige kulbrinter kan desuden have sundhedsmæssig betydning som partikler eller adsorberet til overfladen af partikler Energiforbrug og kuldioxid (CO 2 ) Trafikkens energiforbrug og det tilknyttede CO 2 -udslip har primært betydning i det globale perspektiv. CO 2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer Luftkvalitet Luftkvaliteten i Danmark og de danske byer er i dag markant bedre, end den var for 20 år siden jf. Figur Men regeringen vil have luftforureningen endnu længere ned. Derfor har regeringen udarbejdet en luftstrategi, der skal resultere i renere luft i byerne og mindre forurening fra blandt andet skibsfarten, brændeovne, trafik mv. (Miljøministeriet, 2008d). Side: 145 af 284

168 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 12-2: Udviklingen i de danske udledninger af SO 2, NO x og bly (Pb) (Miljøministeriet, 2008d) Luftforureningen i Danmark overvåges af DMU i forbindelse med det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram (LMP). LMP består af 11 målestationer fordelt i de fire største danske byer (København, Århus, Aalborg og Odense) samt to målestationer placeret i baggrundsområder uden for byerne (Keldsnor og Lille Valby). Danmark har også et andet luftovervågningsprogram kaldet baggrundsovervågningsprogrammet (BOP), som primært fokuserer på luftkvaliteten i danske baggrundsområder. Placering af målestationer er vist i Figur Figur 12-3: Placering af målestationer for overvågning af luftkvalitet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008a) I Figur 12-4 er givet en status over, hvorledes den målte luftforurening i Danmark ligger i forhold til de eksisterende grænseværdier for luftkvalitet. Det er partikler (PM 10 ) og NO X, der ligger over grænseværdierne. Side: 146 af 284

169 Figur 12-4: Status på luftforurening i forhold til eksisterende grænseværdier for luftkvalitet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008a) Luften i bybaggrund, det vil sige i byområder mere end 50 m fra trafikeret gade, bruges normalt som det bedste mål for befolkningens eksponering for luftforurening. I Tabel 12-1 er opstillet en omtrentlig fordeling mellem bidraget fra danske og udenlandske kilder for hhv. luft på landet, i byen (bybaggrund) og langs trafikerede gader (Miljøministeriet, 2008d). Stof På landet Bybaggrund Langs gader Partikler (PM 10 ) ca. 18 µg/m µg/m µg/m 3 Heraf fra DK % % % Heraf udland % % % Kvælstofdioxid (NO 2 ) Ca. 10 µg/m 3 Ca. 20 µg/m 3 Ca. 50 µg/m 3 Heraf fra DK % % % Heraf udland % % % Tabel 12-1: Omtrentlig fordeling mellem danske og udenlandske kilder for luft på landet, i byen (bybaggrund) og langs trafikerede gader (Miljøministeriet 2008d) Det ses af Tabel 12-1, at udenlandske kilder forårsager en meget stor del af partikelforureningen, selv langs trafikerede gader i byerne. Derimod skyldes op mod 86 % af NO 2 forureningen nationale kilder. Det ses også, at det er langs de trafikerede gader, at de højeste værdier forekommer. For partikler skal det endvidere fremhæves, at en stor del af bidraget langs trafikerede gader udgøres af ophvirvlet støv, mens partikler fra udstødningen udgør et mindre bidrag. Omvendt peger en lang række studier på, at det er de fine partikler (<2,5 µm), fra kemisk/fysisk omdannelse af emissioner fra udlandet og ultrafine partikler (<0,1 µm) fra udstødningen, der giver anledning til sundhedseffekterne. Søjlediagrammet i Figur 12-5 viser forskellen på partikelindhold på landet, i bybaggrund og i en stærkt trafikeret gade. Det røde bidrag fra trafik i en stærkt trafikeret gade er et eksempel på den lokale påvirkning. Det blå bidrag fra fjerntransporterede partikler og det naturlige baggrundsniveau udgør den regionale påvirkning. En stor del af de fjerntransporterede partikler er menneskeskabte i forbindelse med industri, elektricitetsproduktion, fyringsanlæg, skibsfart og markafbrænding. Kun en meget lille del af partiklerne skønnes at komme fra danske kilder (Miljøstyrelsen, 2005a). Side: 147 af 284

170 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 12-5: Partikler (PM 10 ) (Miljøstyrelsen 200,5a) Skibstrafik Den samlede luftforurening fra skibsfart har generelt været stigende over de senere år. Det skyldes dels vækst i skibsfarten, dels at reglerne for luftforurening fra skibe ikke er så stramme som reglerne for landbaserede kilder. Skibstrafikkens bidrag til luftforureningen består primært af kvælstofoxider (NO x ), svovldioxid (SO 2 ) og partikler. I 2000 udgjorde skibsfartens udslip af NO x og SO 2 i europæiske farvande omkring 30 % af udslippet fra landbaserede kilder i EU. (Miljøministeriet, 2008d). Selvom skibsfarten er en miljøvenlig transportform sammenlignet med andre transportformer, så er udledningerne af sundhedsskadelige stoffer og CO 2 massive. Verdens største containerrederi Mærsk udleder svovldioxid svarende til ni milliarder biler og CO 2 svarende til hele Danmark (Ingeniøren, 2008). For at perspektivere skal tilføjes, at den samlede transportsektor udleder omkring 23 % af den samlede globale CO 2 -udledning. Deraf stammer kun omkring 4 % fra søfarten (Danmarks Rederiforening, 2009). Omkring halvdelen af al partikelforurening i danske byer kommer udefra, og en betydelig del stammer fra skibsfart. Når det handler om skibsfart og luftforurening, så er de helt store syndere NO x og ikke mindst SO 2. Sidstnævnte skyldes det store indhold af svovl i skibenes fuelolie, der bruges i et vist omfang af den nationale skibsfart og som er meget udbredt i den internationale skibsfart (Palmgren et al., 2009). DMU har i 2008 opgjort energiforbrug og emissioner fra søfart i Danmark for perioden fra og beregnet prognose for udviklingen fra for kategorierne international søfart, national søfart og fiskeri. International søfart er transport mellem en dansk havn og en udenlandsk havn. National søfart er transport mellem to danske havne og omfatter store færger, øfærger og øvrig national søfart. Fiskeri omfatter den nationale fiskerflåde (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008b). Tabel 12-2 viser den procentvise fordeling i energiforbrug og emission af NO x, partikler og SO 2 for International søfart har langt den største andel af søfartens samlede energiforbrug og emissioner, også i prognoseperioden. Side: 148 af 284

171 2005 Energiforbrug [%] NO x Partikler (alle størrelsesfraktioner) [%] [%] [%] International søfart National søfart Fiskeri Tabel 12-2: Energiforbrug og forurening fra skibstrafik, 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008b) Regler Luftforurening fra skibe er primært reguleret internationalt af FN s søfartsorganisation IMO, der i oktober 2008 godkendte et sæt nye regler for udslip af NO x og SO 2 fra skibe. Svovludledning fra brændstoffet skal fremover trinvis nedsættes med 90 % frem til 2020, så svovlindholdet højst må udgøre 0,5 % i modsætning til de nuværende 4,5 %. Endnu større er ambitionen i både Nordsøen og Østersøen, der er blevet udpeget til såkaldte emissions-kontrolområder (ECA), hvor svovlindholdet højst må udgøre 0,1 % i modsætning til de nuværende 1,5 %. Partikelemissionen vil hermed blive kraftigt reduceret, idet den hovedsageligt hænger sammen med fueloliens indhold af svovl (sulfatpartikler) (IMO, 2008). Lignende regulering er kommet på plads for at reducere udslippet af NO x fra skibes motorer med cirka 80 % jf. Figur SO 2 Figur 12-6: NO x - emissionsgrænse som funktion af motorens effekt (rated engine speed) (Danmarks Rederiforening, 2009) Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening har i 2009 indgået et forureningsbekæmpende partnerskab, der skal sikre, at den danske og internationale skibsfart lever op til IMO-kravene i danske og internationale farvande og styrke aktiviteter, forskning og udvikling af miljøteknologi, der sigter mod reduktion af NO x, SO 2 og partikler fra det maritime område. Side: 149 af 284

172 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Kvælstof Emissionen af NO x fra skibstrafik bidrager hovedsagelig til luftforurening lokalt, dvs. over de danske farvande. I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikke må modtage mere luftforurening, herunder kvælstof, end den kan tåle. Der er dog ingen direkte målsætning om størrelse af kvælstofdeposition til de danske farvande. DMU har beregnet en samlet deposition af kvælstof til de danske farvande i år 2007 på ton N, hvilket med et samlet farvandsareal på km 2 giver en gennemsnitlig deposition på 7,3 kgn/ha jf. Figur 12-7 og Tabel 12-3 (NOVANA, 2009). Side: 150 af 284 Figur 12-7: Den samlede deposition af kvælstofforbindelser beregnet for Depositionen angiver en middelværdi for felterne; for felter med både vand- og landoverflade vises altså en middeldeposition for de to typer af overflade. Depositionen er givet i kg N/ha/år (NOVANA, 2009) Hovedfarvand Deposition 1000 ton N Deposition/areal kgn/ha Areal km 2 Nordsøen dansk del 35,1 7, Skagerrak dansk del 5,9 5, Kattegat svensk del 4,6 6, Kattegat dansk del 12,2 7, Nordlige Bælthav 3,2 8, Lillebælt 2,3 10, Storebælt 4,0 9, Øresund dansk del 1,0 7, Øresund svensk del 0,7 7,4 950 Sydlige Bælthav dansk del 2,3 9, Østersøen dansk del 10,8 7, Alle danske farvandsområder 77 7, Tabel 12-3: Den samlede kvælstofdeposition til de danske hovedfarvande beregnet for Tabellen angiver også deposition til de svenske dele af Kattegat og Øresund (NOVANA, 2009) Usikkerheden på modelberegningerne vurderes til op mod 30 % for de åbne farvande, mens usikkerheden kan være op mod 50 % for de kystnære områder, fjorde, vige og bugter.

173 For Nordsøen dansk del er depositionen af kvælstof 7,2 kg N/ha/år jf. Tabel 12-3 eller ton N/år. DMU har for år 2000 angivet, at emissioner af kvælstofoxider fra skibstrafik kun udgør omkring 7 % af den samlede deposition (NOVANA, 2000). Skibstrafikkens bidrag af kvælstof til Nordsøen dansk del bliver således 0,5 kg N/ha/år eller ton N/år. For Grådyb tidevandsområde på 135 km 2 bliver skibstrafikkens bidrag til depositionen ca. 7 ton/år Svovl Emissionen af svovl er mest et problem i forhold til forsuring på land. Der er ikke opstillet specifikke målsætninger for svovldepositionens størrelse i Danmark. Den gennemsnitlige årlige antropogene deposition af svovl ligger på ca. 5,4 kg S/ha. Depositionen varierer kun lidt mellem de forskellige dele af landet, hvilket hænger sammen med, at størstedelen af svovlen er transporteret til Danmark fra landene syd og vest for Danmark, samt fra den internationale skibstrafik, idet svovlforbindelser kan transporteres km eller mere via luften. De danske kilder bidrager på landsplan kun med 7 % af den samlede deposition. Af Figur 12-8 fremgår det, at depositionen til dele af farvandsområderne er højere end depositionen til dele af landområderne. Det skyldes den store skibstrafik gennem de danske farvande, som grundet højt svovlindhold i brændstoffet udleder store mængder svovl i disse områder (NOVANA, 2009). Figur 12-8: Den samlede antropogene deposition af svovlforbindelser beregnet for Depositionen er givet i kg S/ha/år (NOVANA, 2009) Skibstrafik udgør i hovedparten af Danmark og farvandene omkring mere end 54 % af den samlede deposition af SO 2 og % af SO 4 (Danmarks Miljøundersøgelser 2008c). Side: 151 af 284

174 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Partikler Emissionen af partikler fra skibstrafik er i Figur 12-9 vist for hhv. national søfart, fiskeri og international søfart ton National søfart Fiskeri International søfart TSP PM10 PM2, ton National søfart Fiskeri International søfart TSP PM10 PM2,5 Figur 12-9: Partikelemission fra skibstrafik i 2006 (øverst) og 2020 (nederst) fordelt på typen af partikler (TSP = Total Suspended Particulate Matter, National søfart = store færger, øfærger og øvrig transport mellem to danske havne, Fiskeri = den nationale fiskeriflåde, International søfart = transport mellem en dansk havn og en international havn) (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008b) Ved fremskrivning af emissionen af partikler til 2020 er der forventet et fald i emissionen af partikler på 72 % pga. oprettelse af ECA områder fra Der er ikke i beregningen medtaget de nye IMO regler. Den langt overvejende del af emissionen af partikler fra skibe stammer fra den internationale søfart. Da partikelemissionen fra skibstrafik hovedsageligt skyldes fueloliens indhold af svovl (sulfatpartikler) og svovlforbindelser kan transporteres km eller mere via luften, har emissionen af partikler fra skibe størst betydning nationalt Trafik Luftforurening fra vejtrafikken har konsekvenser både lokalt, regionalt og globalt. Den lokale luftforurening fra vejtrafikken er et udtryk for koncentrationen af stoffer omkring vejen, der har sundhedsskadelig effekt på mennesker. Det drejer sig primært om stofferne: NO 2, CO, partikler og kulbrinter herunder benzen. For at vurdere den lokale luftforurening ses derfor på luftkvaliteten i gaderum (immission). Side: 152 af 284

175 Regionalt påvirker luftforureningen fra vejtrafikken flora og fauna, og globalt bidrager CO 2 -udslippet fra vejtrafikken til drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning. Størstedelen af forureningen i Europas byer kan henføres til transportsektoren. En nylig offentliggjort rapport fra Det Europæiske Miljøagentur oplyser, at transportsektoren fortsat er hovedkilden, hvad angår nitrogenoxider (NO x ), og den næststørste kilde, hvad angår partikelemissioner (PM 10 og PM 2,5 ) i EU. Selv om de skadelige emissioner fra transporten er faldende i de fleste EU-medlemsstater, er luftkvaliteten fortsat problematisk i byområder (EU, 2008). I Figur er vist udviklingen i emissionen af partikler (PM 2,5 ) fra udstødning i Danmark fordelt på køretøjskategorier i Figur 12-10: Partikeludledning fra udstødning (PM2,5) i Danmark, fordelt på køretøjskategorier i 2005 (t.v.) og udviklingen fra 1985 til 2005 (t.h.) (Palmgren et al., 2009) Koncentrationen af skadelige stoffer i et gaderum er størst, hvis der er tale om en gadeslugt. Det vil sige en gade med høje bygninger på hver side. Gaden ligger i læ af bygningerne og vinden kan kun i mindre grad rense luften, se Figur Hvis gaden er omgivet af mere spredt bebyggelse, vil vinden i højere grad blæse de skadelige stoffer væk fra området. Figur 12-11: Illustration af spredningen af forurening i et lukket gaderum (Palmgren et al., 2009) Side: 153 af 284

176 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Regler For vejtrafikken er udledningerne fra udstødningen reguleret af EU i de såkaldte EU- RO-normer, som stiller krav til de maksimale udledninger af en række luftforurenende stoffer herunder kvælstofoxider, svovldioxid, flygtige kulbrinter, kulmonooxid og partikler. Figur viser et eksempel for udledningen af partikler og kvælstofoxider fra nye tunge køretøjer og årene for deres ikrafttræden. Man har koblet grænseværdier for partikler og kvælstofoxider sammen, fordi man ofte kan regulere dem samtidigt ved teknologiske tiltag. Der findes tilsvarende normer for andre mobile kilder, fx person- og varebiler, motorcykler, knallerter, traktorer, entreprenørmaskiner mm. Figur 12-12: EU s EURO-normer for udledningen af partikler og kvælstofoxider fra nye, tunge køretøjer. Tabellen viser årene for deres ikrafttræden (Palmgren et al., 2009) Nyeste EU-normer for dieseldrevne person- og varebiler betyder, at partikelfiltre vil være obligatoriske på nye biler fra hhv (personbiler) og 2012 (varebiler). Nye EU normer for tunge køretøjer vil betyde, at partikelfiltre og SCR-katalysatorer bliver obligatorisk på nye køretøjer fra EU stiller også krav til brændselskvaliteten, fx indholdet af svovl, benzen og aromater Erhverv Der har siden 1974 været fokus på at nedbringe luftforurening fra virksomheder jf. Miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende Luftvejledning (Miljøstyrelsen, 2001a). For at nedbringe luftforureningen yderligere har miljøministeren sat fokus på miljøeffektiv teknologi i strategien Ren luft til alle (Miljøministeriet, 2008d). I det eksisterende havneområde er etableret havnerelaterede virksomheder for produktions- og værkstedsfaciliteter, værftsaktiviteter inkl. rig-repair og dekommissionering af offshore konstruktioner, siloanlæg mv., som bidrager til luftforureningen i området. Der foreligger ingen opgørelse over bidragets størrelse. Virksomhedernes varmebehov bliver dækket ved fjernvarme fra Esbjergværket, hvilket reducerer bidraget fra den enkelte virksomhed. Esbjergværket har en samlet indfyret effekt på 835 MWh og er tilsluttet fjernvarmenettet i Esbjerg. Esbjergværket fyres i dag med kul. Værket er udstyret med miljøan- Side: 154 af 284

177 læg til røggasrensning og en 250 m høj skorsten. Emissionen af udvalgte forurenende stoffer i 2007 er vist i Tabel CO 2 NO x SO 2 PAH Støv Mio. ton ton ton kg ton , Tabel 12-4: Emission fra Esbjergværket i 2007 (DONG Energy, 2007) L90 Affaldsforbrændingsanlæg på Måde Industrivej er også tilsluttet fjernvarmeværket i Esbjerg. Affaldsforbrændingsanlægget har en kapacitet på ca ton affald pr. år. Affaldsforbrændingsanlægget er udstyret med miljøanlæg til røggasrensning og en 99 m høj skorsten. Emissionen af udvalgte forurenende stoffer i 2007 er vist i Tabel CO NO x SO 2 HCL Støv ton ton ton ton ton , Tabel 12-5: Emission fra Affaldsforbrændingsanlægget i 2007 (L90, 2007) Emissionen fra Esbjergværket og Affaldsforbrændingsanlægget fortyndes betydeligt, før den når jordoverfladen, og har derfor hovedsagelig national betydning Miljøpåvirkninger i anlægsfasen I anlægsfaserne vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO 2, CO, NO x, SO 2 og partikler) fra forbrug af brændstof ved anlægsaktiviteter fra skibe og entreprenørmateriel, som uddybningsfartøjer, pramme, anlægsmaskiner, lastbiler mv., samt emission af støv. Langt den væsentligste del af anlægsarbejderne vil bestå af tilførsel og opfyldning med sand og uddybning og transport af uddybningsmaterialer fra havneområdet. Der skal anvendes 3,5 mio. m 3 fyldsand fra den almindelige oprensning af sejlrenden ud gennem Grådyb. Hvis ikke sandet blev anvendt til opfyldning i havneområdet ville det skulle transporteres til anvendelse på anden destination eller klapning i Nordsøen. Som følge af en mindre transportafstand kan der være en mindre reduktion i emissionen ved anvendelse til opfyldning af havneområdet. 3,77 mio. m 3 materiale skal uddybes fra anlægsområdet og sejles til klapplads, og 0,75 mio. m 3 sand skal uddybes og anvendes direkte til opfyldning. Sand og gytje vil blive uddybet med 1-2 store sandsugere (forventet produktionsrate m 3 pr. døgn) og ler vil blive uddybet med 1-2 Cutter Suction Dredger (kapacitet op til m 3 /h) eller 3-4 Backhoe Dredger (kapacitet op til 500 m 3 /h). Ler transporteres på pramme (kapacitet på ton). Med de anførte kapaciteter forventes uddybningen at skulle foregå i ca. 140 døgn fordelt over to år. Derudover vil der foregå anlægsarbejder med anvendelse af fx hydraulisk hammer, larvebånds gravemaskine, asfaltudlægningsmaskine mv. Der vil typisk være tale om anvendelse af 1-4 entreprenørmaskiner ad gangen i kortere perioder afhængig af stadet i anlægsforløbet. For at reducere emissionen af forurenende stoffer er det valgt at transportere mest muligt af materialer og ressourcer til anlægsarbejdet med skib. Der kan jf. kapitel 9, tabel 9.2 i gennemsnit forventes 3-4 lastbiler pr. hverdag i anlægsfasen. Emissionen fra kørsel med lastbiler vil være forsvindende i forhold til emissionen fra de ca køretøjer, som i dag kører på Gammelby Ringvej samt ca køretøjer, som kører på Taurusvej syd for Estrupvej. Størrelsen af emissionen fra uddybningsfartøjer vurderes at være sammenlignelig med emissionen fra Fanøoverfarten, med dens to færger i drift i dagtimerne, og mindre betydende i forhold til emissionen fra skibsanløb på i 2009 (0-alternativet) og i 2020 (driftsfasen). Side: 155 af 284

178 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Set i forhold til anlægsområdets størrelse er antallet af samtidig anvendt entreprenørmateriel begrænset og emissionen fra anlægsarbejderne vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten i området væsentligt. Opfyldningen af havnearealet vurderes ikke at give anledning til støvgener, idet opfyldningen foregår ved opgravning og udlægning af vådt sand eller ved indspuling af opslæmmet sand. Sandoverflader kan tørre ud og give anledning til støv ved kørsel eller bearbejdning. Dette kan afhjælpes ved vanding. Støvgener vil forventeligt være begrænset til anlægsområdet Samlet vurdering af påvirkning Når hovedparten af materialerne transporteres på skib vurderes forstyrrelsen overordnet at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være midlertidige, svarende til anlægsfasernes varighed. Samlet vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkningsgrad, som ikke kræver afværgeforanstaltninger bortset fra foranstaltninger til reduktion af støv, der meget lokalt kan give genevirkninger Miljøpåvirkninger i driftsfasen Ved drift af Esbjerg Ny Sydhavn vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO 2, CO, NO x, SO 2 og partikler) fra forbrug af brændstof fra skibstrafik, trafik og øvrige aktiviteter på havnen Skibstrafik Antallet af skibsanløb til Esbjerg Havn forventes at stige fra i 2009 til i 2020, svarende til en stigning på 95 % Kvælstof Emissionen af kvælstof fra skibe påvirker regionalt i det farvand, som skibene besejler. Politiken den 9. marts 2008 angiver, at der årligt sejler ca skibe gennem de danske farvande (Politikken 2008). Der foreligger ikke registreringer af antal skibspassager i de enkelte farvande med undtagelse af Storebælt, hvor Vessel Traffic Service Storebælt, der registrerer statistiske oplysninger vedrørende skibspassager i Storebælt (passage ved Storebæltsbroen), har registreret ca skibspassager (>50 BRT) i 2007 (Forsvaret u.å.). Hvis man antager, at skibstrafikken i den danske del af Nordsøen er af samme størrelsesorden som antallet af skibspassager i Storebælt kan depositionen af kvælstof til Nordsøen dansk del som følge af skibstrafik forventes at stige med ca. 13 % fra 0,5 til 0,565 kgn/ha/år. Hvilket for Grådyb tidevandsområde giver en Kvælstofdeposition i 2020 på 7,6 ton N/år eller en stigning i kvælstofdepositionen som følge af udbygningen af havnen i størrelsesordenen 1 ton. Til sammenligning kan nævnes, at udledningen af kvælstof til Grådyb Tidevandsområde fra vandbårne kilder i 2003 blev opgjort til ton N/år (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). Set i dette perspektiv vurderes deposition af kvælstof til Grådyb Tidevandsområde fra udvidelse af Esbjerg Havn som ubetydelig. Inden år 2020 vil der desuden være implementeret nye regler for udledning af kvælstof til luft. DMU har foretaget en fremskrivning og beregning af den forventede NO 2 koncentration i 2020 (Miljøstyrelsen 2009). De væsentligste forudsætninger for fremskrivningen er: Side: 156 af 284

179 En forventet stigning af skibstrafikken på 3,5 % pr. år for fragtskibe i perioden De vedtagne IMO regler implementeres (80 % reduktion i udslippet af NO x fra skibes motorer) og farvandene omkring Danmark udpeges til ECAområder. De landbaserede emissioner reduceres ud fra EU s temastrategi for ren luft i Europa og scenarier for EU-27 udarbejdet som led i det forberedende arbejde i forbindelse med et nyt NEC 4 -direktiv. Resultatet af beregningen er vist i Figur Figur 12-13: Beregnede koncentrationer af NO2 i µg/m 3. Til venstre er vist situationen i 2007, til højre situationen i 2020 (Miljøstyrelsen, 2009) Resultatet af beregningen er, at der i år 2020 forudses stort set samme niveau af NOxemissioner for skibstrafik som i 2007-situationen på trods af nye IMO krav, hvilket skyldes stigningen i skibstrafikken. Derimod sker der markante ændringer på land resulterende i, at NO 2 koncentrationen over Vadehavet forventes at falde og der dermed også må forventes et fald i kvælstofdepositionen til Vadehavet. Det er undersøgt om emission af NO x kan have helt lokale påvirkninger. En overslagsmæssig vurdering af Institut for Miljøvurdering i 2003 pegede på, at krydstogtskibe, når de ligger ved kaj i Københavns Havn, gav problemer med høje NO 2 - niveauer lokalt (Institut for Miljøvurdering 2003). En mere detaljeret undersøgelse udført af Danmarks Miljøundersøgelser i 2005, med mere realistiske emissionsdata, så som opholdstid og fordeling på kajpladser samt mere realistisk behandling af atmosfærekemi, førte til den modsatte konklusion, nemlig at krydstogtskibenes bidrag til NO 2 -niveauerne er uvæsentlig (Miljøstyrelsen 2005b). Et worst-case scenarie for den fremtidige udvikling viser potentielle problemer, såfremt der bygges høje (30 m) huse tæt ved kajpladser. Med afstanden fra kaj i Esbjerg Ny Sydhavn til nærmeste beboelse (> m) vurderes emissionen af NO x fra skibe ikke at have en væsentlig påvirkning lokalt Svovl Emissionen af svovl fra skibe spredes over store afstande og påvirker derfor på nationalt niveau, hvorfor emissionen af svovl ved udbygning af havnen vurderes i forhold til den samlede internationale skibstrafik i danske farvande. Politiken den 9. marts 2008 angiver, at der årligt sejler ca skibe gennem de danske farvande (Politikken, 2008). Forøgelsen af skibsanløb pga. udbygningen af havnen giver en stigning i den samlede internationale skibstrafik i danske farvande på 3 %. International skibstrafik udgør mere end 54 % af depositionen af svovl. Så en forøgelse i skibstrafikken på 3 % kan medføre en forøget deposition af svovl på 1,5 %. Inden år 2020 vil de nye IMO regler imidlertid være implementeret og emissionen af svovl fra skibe være reduceret på trods af øget trafikmængde. Ved den nyeste beregning af SO 2 koncentrationer (Miljøstyrelsen 2009) er der også foretaget en fremskriv- 4 NEC (National Emission Ceiling) direktivet blev vedtaget i 2001 og fastsætter emissionslofter for hvert af EU-landende Side: 157 af 284

180 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse ning og beregning af den forventede SO 2 koncentration i Forudsætningerne for beregningen er beskrevet under kvælstof. Resultatet af beregningen er vist i Figur Figur 12-14: Beregnede koncentrationer af SO 2 i µg/m 3. Til venstre er vist situationen i 2007, til højre situationen i 2020 (Miljøstyrelsen, 2009) Nye IMO-regler samt reduktion af SO 2 -emissionen fra landbaserede kilder medfører jf. Figur 12-14, at SO 2 -koncentrationen som middelværdi i Danmark forventes at være nede på blot 0,3 µg/m 3 i 2020, hvilket er 6 % af 1990-niveauet. Da emissionen af svovl bliver spredt over store afstande og dermed kun giver et mindre bidrag til forureningen lokalt, og med en afstand fra kaj i Esbjerg Ny Sydhavn til nærmeste beboelse > m vurderes emissionen af SO 2 fra skibe ikke at have en væsentlig påvirkning lokalt Partikler Emissionen af partikler fra skibe spredes over store afstande og påvirker derfor på nationalt niveau, hvorfor emissionen af partikler ved udbygning af havnen vurderes i forhold til den samlede internationale skibstrafik i danske farvande. Forøgelsen af skibsanløb pga. udbygningen af havnen giver en stigning i den samlede internationale skibstrafik i danske farvande på 3 % og en tilsvarende forøgelse i emissionen af partikler. Inden år 2020 vil de nye IMO regler imidlertid være implementeret og emissionen af primær PM 2,5 fra skibe reduceret med 54 %. Ved den nyeste beregning af PM 2,5 koncentrationer (Miljøstyrelsen 2009) er der også foretaget en fremskrivning og beregning af den forventede mpm 2,5 koncentration i Forudsætningerne for beregningen er beskrevet under kvælstof. mpm 2,5 er den del af partikelmassen, som kan beregnes af luftforureningsmodellen. Der er tale om primære partikler samt om sekundære uorganiske partikler, mens man ved for lidt om sekundære organiske partikler til at kunne beskrive dem modelmæssigt. Resultatet af beregningen er vist i Figur Figur 12-15: Beregnede koncentrationer i µg/m 3 af Til venstre er vist situationen i 2007, til højre situationen i 2020 (Miljøstyrelsen, 2009) Side: 158 af 284

181 PM 2,5 har længere levetid end SO 2 og NO x og kan transporteres over større afstande. Derfor adskiller det geografiske mønster i Figur sig markant fra mønstret i Figur og Figur Selv om skibstrafikkens bidrag til mpm 2,5 er 18 %, er skibenes bidrag til forureningen ikke synlig, mens det er markant, at forureningen fra det centrale Europa gradvis klinger af henover Danmark. Frem til 2020 vil der ske en reduktion af det generelle niveau af mpm 2,5 over Danmark på lidt over 2 µg/m 3. Da emissionen af partikler hovedsagelig skyldes svovl, der bliver spredt over store afstande og dermed kun giver et mindre bidrag til forureningen lokalt, og med en afstand fra kaj i Ny Sydhavn til nærmeste beboelse > m vurderes emissionen af partikler fra skibe ikke at have en væsentlig påvirkning lokalt Trafik Der kan jf. afsnit 9.5 Trafikale påvirkninger i driftsfasen i gennemsnit i 2020 forventes ca køretøjer/døgn genereret af aktiviteter på Esbjerg Ny Sydhavn. Dette skal ses i sammenhæng med den forventede samlede trafikmængde på Tjæreborgvej og E20 på ca køretøjer/døgn, hvoraf ca er lastbiler. For vejprojektet for forlængelse af E20 samt etablering af ny adgang til havnen har Esbjerg Kommune foretaget en VVM-screening af projektets væsentligste miljøpåvirkninger (Esbjerg Kommune, 2007b). Den øgede trafikmængde vil give en øget luftforurening, der ikke umiddelbart kan begrænses, på hele strækningen fra Jernevej til krydset Estrupvej/Østre Havnevej. Den bedre vejforbindelse vil dog mindske risikoen for kødannelser og dermed længden af det tidsrum, hvor der sker emission fra det enkelte køretøj. Den øgede luftforurening vil være værst i en nærzone omkring den planlagte vejforbindelse, men vil også bidrage til en generel øgning i den sydlige del af Esbjerg by. Boliger nord for Gammelby Ringvej - især på strækningen Taurusvej - ny østre rundkørsel vil opleve en mindre luftforurening sammenlignet med 0- alternativet, da trafikken (vejen) rykkes længere væk fra områder med beboelse (Esbjerg Kommune, 2007a). Projektet vurderes ikke at have en væsentlig effekt i forhold til den generelle stigning i emission fra den stigende trafikmængde, og der anbefales ingen foranstaltninger udover de generelle som følge af forbedret motorteknologi og EU krav om partikelfiltre på nye dieselbiler fra Med en gennemsnitsalder på køretøjer på 9 år forventes det, at der i 2020 er en markant reduktion i partikelemissionen. Effekten heraf forventes langt at overskygge evt. mulige lokale foranstaltninger i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn Øvrige aktiviteter Ved drift af Esbjerg Ny Sydhavn vil der desuden være emission til luften af forurenende stoffer (CO 2, CO, NO x, SO 2 og partikler) fra forbrug af brændstof ved følgende aktiviteter: Håndtering af stykgods, containere og trailere. Når potentialet er fuldt udnyttet kan den samlede godsmængde på Sydhavnsområdet blive op til 9 mio. t/år afhængigt af godstypefordelingen, hvilket er mere end dobbelt så meget som godsmængden på den eksisterende havn i Eller et årligt flow på op mod enheder, hvoraf hovedparten vil være trailere. Trafik til og på opmarchpladser til færger (passagertrafikken til Færøerne/Island flyttes fra Atlantkajen til Ny Sydhavn). Emissionen forventes at være af samme størrelsesorden som i 0-alternativet. Intern transport på havneområdet med mobilkraner, Specialkraner, Gantrykran, Trucks/reachstacker, Stradle carriers mv. Emissionen forventes at være dobbelt så stor som i 0-alternativet, men at være mindre betydende set i forhold til den øvrige emission i området. Side: 159 af 284

182 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 160 af 284 Virksomhedernes varmebehov vil blive dækket ved fjernvarme og dermed ikke give særskilte emissioner. Ved drift af virksomhederne (produktions- og værkstedsfaciliteter) i Ny Sydhavn kan der forekomme udledning af andre stoffer (herunder lugt), afhængig af virksomhedstyperne. For godkendelsespligtige virksomheder vil emissionen være reguleret via miljøgodkendelsen, og det vil herved blive sikret, at udledningen til luft overholder vejledende grænseværdier. Desuden vil myndighederne stille krav til anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Ikke godkendelsespligtige virksomheders udledninger til luften skal ligeledes overholde de generelle krav (B-værdier iht. Luftvejledningen). Disse belastninger vurderes at være så begrænsede, at de ikke har en væsentlig betydning for omgivelserne. For evt. fremtidige værftsaktiviteter incl. rig-repair og dekommissionering af offshore konstruktioner vil emissioner blive vurderet og reguleret i særskilt miljøvurdering (VVM). Ved drift af Esbjerg Ny Sydhavn kan der desuden opstå lugt og/eller støvdannelse: Ved håndtering af massegods på havnearealet. Støvgener fra håndtering af gods på havnen forventes minimeret ved indkapsling af losse- og lastegrej. Grusplads for bulkmaterialer (sten, grus mv.) erstatter den nuværende grusplads ved Tauruskaj. Håndtering af bulkmaterialer forventes at foregå på samme måde som på eksisterende grusplads og kan medføre emission af støv. Gruspladsen placeres yderst i delområde 5, hvor der er længst afstand til nærmeste beboelse. Siloanlæg for pumpbart bulk (6 højtanke). Siloerne vil blive forsynet med egnede filtre (konvolutfiltre eller filterpatroner), så luftvejledningens emissionsgrænseværdier for støv kan overholdes ved påfyldning (Miljøstyrelsen, 2001a). Idet der er stor afstand til områder med følsom arealanvendelse som boliger, forventes ingen væsentlige gener fra lugt eller støvende aktiviteter Samlet vurdering af påvirkning Skibstransport af gods er den mest energivenlige transportform og giver dermed samlet det mindste CO 2 -bidrag. Hollandsk forskning viser, at der udledes dobbelt så meget CO 2 ved at fragte containergods på lastbil frem for med godsfærge (Ingeniøren, 2009). Det forventes desuden, at IMO om kort tid vil indføre mindstekrav til nye skibes energieffektivitet. Det vil ske ved et såkaldt CO 2 -indeks, der på baggrund af nøgletal som motorstørrelse, topfart og lasteevne udregner skibets gennemsnitlige CO 2 - udledning (Ingeniøren, 2009). Skibstransporten vil give anledning til en mindre forøgelse af depositionen af kvælstof i Grådyb tidevandsområde og svovl på land. Den forøgede deposition af kvælstof vurderes at være ubetydelig i forhold til den øvrige vandbårne tilførsel af kvælstof til Grådyb tidevandsområde. Nye regler for udledninger til luft forventes dog inden at give en kraftig reduktion af emissionerne fra skibe, der sammen med reduktion af emissionen fra landbaserede kilder vurderes at medføre uændret eller reduceret deposition til Vadehavet og land. Skibstransporten vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger lokalt. Øget transport fra Ny Sydhavn vurderes ikke at have en væsentlig effekt i forhold til den generelle stigning i emission fra den stigende trafikmængde Emissionen fra håndtering af stykgods, containere og trailere på Ny Sydhavn forventes at være dobbelt så stor som i 0-alternativet, men at være mindre betydende set i forhold til den øvrige emission i området. Med myndighedernes regulering af emissionen fra virksomhederne på Ny Sydhavn vurderes emissionen fra disse at være så begrænset, at de ikke har en væsentlig betydning for omgivelserne. Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, at påvirke såvel nationale som lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være per-

183 manente. Samlet vurderes der at være tale om en moderat til mindre påvirkningsgrad. Der foreskrives ingen afværgende foranstaltninger i forventningen om, at implementering af de nye IMO regler inden år 2020 vil betyde en kraftig reduktion af emissionen fra skibstrafik Kumulative effekter I anlægsfasen skal der etableres et spulefelt inden for projektområdet. Under anlægsperioden for spulefeltet vil der være kumulative effekter fra emission af forurenende stoffer fra oprensningsfartøj, dumpere, dozer, gravemaskiner mv., som anvendes til opbygning af diger og udlægning af bundmembran. I forhold til anlægsområdets størrelse vil der stadig være tale om et begrænset antal af samtidig anvendt entreprenørmateriel, og emissionen fra anlægsarbejderne vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten i området væsentligt. Under drift af spulefeltet vil luftforureningen begrænse sig til udstødningsgas fra oprensningsfartøj, personalets køretøjer og enkelte entreprenørmaskiner, som anvendes ved vedligeholdelse af spulefeltet. Disse maskiner vil kun blive anvendt i kortere tidsperioder. Der forventes ingen støvgener eller lugtgener fra spulefeltet, og dermed heller ingen kumulative effekter. Esbjergværket planlægges omlagt til medforbrænding af affald sammen med kul. Medforbrændingen forventes at udgøre ca. 10 % af brændslet på energibasis. Medforbrænding af affald forventes at have en positiv indflydelse på CO 2 -udledningen. Affaldsbrændslet har i sammenligning med basisbrændslet kul et lavere indhold af svovl, men et højere indhold af klor og tungmetaller. Esbjergværket er udstyret med røggasrensning i form af deno x -anlæg, elektrofilter og vådt afsvovlingsanlæg, der inden for et bredt brændselsbånd reducerer emissionen af SO 2,NO x, HCl og tungmetaller til lave niveauer. Den ændrede brændselssammensætning forventes at medføre en forøgelse af emissionen af HCl og tungmetaller. Aktiviteterne på Esbjerg Ny Sydhavn medfører ikke væsentlige emissioner af HCl og tungmetaller, hvorfor der ikke forventes at være kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Ved stærkt støvende aktiviteter i anlægsfasen vil støvdannelse blive dæmpet med vand. Side: 161 af 284

184 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 162 af 284

185 13 Kystmorfologi og sedimentspredning Side: 163 af 284

186 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 13.1 Indledning I nærværende afsnit beskrives kyst- og sedimenttransportforhold i forbindelse med anlægs- og driftsfasen af Esbjerg Ny Sydhavn Metode Vurderingen er baseret på hydraulisk modellering af både eksisterende forhold, mellemstadier og endeligt anlæg. Alle beregninger og vurderinger er foretaget af DHI ved brug af modelpakken MIKE 21 FM (Flexible Mesh). Der er udarbejdet en baggrundsrapport om strømforhold, sedimentspredning og sedimentation jf. (DHI 2009a, DHI 2009b og DHI 2009c). For nærmere detaljering af de konklusioner og resultater, som præsenteres her, henvises til nævnte baggrundsrapport. I anlægsfasen vil der i forbindelse med uddybning og jordopfyldning i det nye havneområde ske et spild samt spredning af det håndterede materiale til omgivelserne. For driftsfasen er det analyseret, hvordan bølge- og strømforholdene samt sedimenttransporten ændres, samt hvilken effekt det vil have på oprensning af havnebassiner, kystens udvikling og brugen af havnens klappladser og det nye havneområde. Endvidere vurderes effekten af tiltagende skibstrafik på sedimentationsforholdene, herunder effekten på aflejring af sediment på klapplads E og F. I det følgende afsnit beskrives de eksisterende forhold Eksisterende forhold Grådybs tidevandsområde dækker et areal på 135 km 2 hvoraf 65 % er vadeflader, som tørlægges ved lavvande. Esbjerg Havn ligger i Grådybs tidevandsområde, som er en del af Vadehavet, som er et stort, sammenhængende fladvandet område, der strækker sig fra Den Helder i Holland til Blåvands Huk i Danmark. Figur 13-1: Oversigt over sedimenttyper i Vadehavet (Amternes Vadehavssamarbejde, 2003) Side: 164 af 284

187 To gange i døgnet transporteres der meget store vandmængder ind i og ud ad Vadehavet. Dette sker også i området omkring Esbjerg, hvor der hver sjette time udveksles ca. 160 mio. m 3 vand mellem Grådybs tidevandsområde og Vesterhavet. Årsagen hertil er, at der er i middel ca. 1½ m forskel mellem højvandsniveau og lavvandsniveau. Transporten af vand foregår gennem tidevandsløbet Grådyb, der også anvendes som sejlrende til Esbjerg og Nordby Havn. I gennemsnit er der ca. 20 mg/l ler og silt (sediment < 63 µm) i det vand, som føres ud og ind gennem Grådyb, svarende til, at der transporteres tons sediment i hver tidevandsperiode (2.2 mio. tons pr. år (DHI, 2005)). En lille del af det fine sediment fanges inde i Vadehavet i hver tidevandsperiode, hvor dette danner grundlaget for opbygning af de slikområder, som findes i de indre dele af området, hvor der er læ for bølgerne. Fra (DHI, 2005) kan gengives, at den samlede mængde finkornet sediment, som aflejres i Grådyb tidevandsområde, udgør tons pr. år. Dvs. at ca. 5 % af bruttotransporten på 2.2 mio. tons aflejres i tidevandsområdet. Som sagt består omkring 65 % af Grådybs tidevandsområde af vader, som tørlægges ved lavvande. De består af enten finkornet sand eller af endnu mere finkornet materiale som f.eks. ler og silt Sedimentation i Grådyb I (Pedersen og Bartholdy, 2006) er den årlige sedimentationsrate af finkornet materiale i Grådyb bestemt til 1,9kg/m 2. I Grådybs tidevandsområde svarer det til en årlig middelsedimentation på 2,6 mm, idet der er variationer på ca. 2 til 10 mm afhængig af, hvor målingen er foretaget. Af Figur 13-2 fremgår den målte årlige variation af sedimentationsrater i den sydlige del af Grådyb tidevandsområde. Det ses, at denne varierer fra 0,9 til 7,5 kg/m 2 /år afhængig af stedet. Den årlige sedimentationsrate i Grådyb tidevandsområde er en såkaldt netto sedimentation. Tallene på Figur 13-2 giver ikke noget indtryk af bruttosedimentationen, dvs. hvor meget sediment, der totalt set når at aflejres, resuspenderes og borttransporteres af tidevandet især i perioder med kraftig vind. Undersøgelser fra Lister Dybs tidevandsområde foretaget over en periode på 9 år viser, at bundens niveau kan variere op til 100 mm som funktion af årstiden, og at den årlige gennemsnitlige nettoaflejring kan variere med op til mm. Side: 165 af 284

188 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 166 af 284 Figur 13-2: Målte sedimentationsrater (pr. år) i forskellige lokaliteter i Grådyb tidevandsområde. Målingerne er foretaget ved at aldersbestemme overfladesedimenterne i målepunkterne (Pedersen og Bartholdy, 2006) Sedimentkoncentration i Grådyb Den stærke strøm kombineret med tilgængeligheden af fint sediment i Grådyb bevirker, at der er meget ophvirvlet sediment i vandet, og at vandet til tider er meget uklart. Koncentrationen af suspenderet materiale varierer i normale tidevandsperioder mellem 20 og 100 mg/l, og den når sjældent under 10 mg/l i området. I stormsituationer kan koncentrationen nå op på 500 mg/l (DHI, 2005) Klapning og vedligeholdelse af vanddybder i Esbjerg Havn Havnebassinerne i Esbjerg virker som en kraftig sedimentfælde for det materiale som transporteres med tidevandsstrømmen i Grådyb. Når det - på vej mod de indre dele af tidevandsområdet - kommer inden for havnen, vil en stor procentdel derfor aflejres som havnesediment. For at vedligeholde de nødvendige dybder i havnebassinerne, er det derfor nødvendigt hele tiden af fjerne nyaflejret finkornet materiale. I det omfang at dette materiale ikke er blevet forurenet i havnebassinerne, og at klapningen af dette materiale kan foregå uden at være til gene for miljøet, er det vigtigt at opfatte denne vedligeholdelse som noget, der neutraliserer havnens effekt på miljøet. Det oprensede materiale hører, om man så må sige, til i sedimentbudgettet, og er kun midlertidigt

189 blevet forhindret i den videre transport af opholdet i havnen (Geografisk Institut, 1993). Esbjerg Havn oprenser årligt m 3 sediment i havnebassinerne (gennemsnit ) (DHI, 2005). Oprensningen og klapningen 5 foregår løbende, svarende til at oprensningsfartøjet lastes flere gange pr. arbejdsdag, og sejles til klapplads E (Ebbe) eller F (Flod), afhængigt af om vandstanden er stigende eller faldende. Endvidere afhænger klapningen af de herskende vindforhold og indholdet af miljøfremmende stoffer i havnesedimentet. Præmisserne for klapning er givet af Miljøankenævnets afgørelse af 7. april Sammenlagt er tørvægten af det klappede materiale tons, hvoraf tons er sand, og tons er fint materiale (DHI, 2005). Begge klappladser er beliggende i områder af Grådyb, hvor der løber en meget stærk tidevandsstrøm. Dette medfører, at oprensningsmaterialerne ikke kan akkumuleres på klappladserne, men holdes i (eller sættes i) suspension af tidevandet, hvor det således indgår i bruttobudgettet på 2.2 mio. m 3 pr. år. En stor procentdel af det klappede sediment (primært det som klappes på F) føres med strømmen mod syd og aflejres i Vadehavet, mens materialet som klappes på E føres med ebbestrømmen mod Nordsøen. Klapplads E Klapplads F Figur 13-3 Klapplads E og F 5 Klapning - deponering af sediment med splitpram eller uddybningsfartøj med eget lastrum, som tømmes ved splitning. Side: 167 af 284

190 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Kystbeskrivelse Ved udbygning af Esbjerg Ny Sydhavn inddrages et område af Vadehavet på 130 ha, se Figur Området der inddrages, er en lav sandet tidevandsflade med mudderlommer. Forstranden er smal (10-20 m) på det meste af strækningen, om end der er en mindre luvsideaflejring umiddelbart øst for havnens østlige indfatning. Luvsideaflejringen gennemskæres af en afvandingskanal, som danner et lille delta i læ for bølger fra vestlige retninger. Denne kanal omlægges i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Øst for havnen udgøres de første 400 m af en strand, som er sporadisk beskyttet med sten og beton. Herefter overgår kysten til et mere naturligt forløb med et lavtliggende marskområde i baglandet. Figur 13-4 Kysten sydøst for Esbjerg Havn (Google) Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Sedimentspredning i forbindelse med spild af finkornede og organiske uddybningsmaterialer vil udgøre den primære påvirkning af vandmiljøet i anlægsfasen. Sammenlagt uddybes m 3 (7,7 mio. tons), hvoraf 95 % udgøres af sand og ler, og ca. 5 % er organisk materiale, jf. Tabel Materiale Spild Spildmængde (m 3 ) (finkornet materiale) Uddybningsmængde (m 3 ) Klapmængde Genanvendelse (m 3 ) % (m 3 ) Marint grus ,25 % Marint ler ,00 % Marint sand ,25 % Moræneler ,00 % Org. aflejringer ,00 % (Gyt- je) Marint ler ,00 % (m. organisk indhold) Total Tabel 13-1 Oversigt over uddybningsmaterialer, jf. geotekniske boringer (DHI, 2009b) Der er foretaget miljøtekniske undersøgelser af boreprøver fra uddybningsområdet, som viser, at uddybningsmaterialerne er naturlige uden indhold af miljøfremmede stoffer. Spildet under de enkelte operationer i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn (etape 3 og 4) afhænger af, hvor meget og hvor hurtigt der uddybes, samt af hvorledes mængderne håndteres. De spildprocenter, som ligger til grund for denne vurdering, er baseret på, at uddybningen foretages med nutidige uddybningsfartøjer og metoder. En nærmere detaljering heraf fremgår af (DHI, 2009b). I løbet af den samlede udførelsesperiode forventes det, at der vil blive spildt m 3 fint materiale, svarende til ca tons sediment. Uddybningen af etape 3 og 4 vil begge blive opdelt i faser: Side: 168 af 284

191 Etape 3: Etape 4: Fase 3.1 Uddybning af sand og gytje i bassin og sejlrende Fase 3.2 Uddybning af ler i bassin og sejlrende Fase 3.3 Opfyldning med sand i opfyldningsområde Fase 4.0 Uddybning af sand og ler i bassin Spildet i de enkelte faser er simuleret separat, og findes beskrevet i det følgende. Fase 3.3 beskrives ikke yderligere, idet opfyldning i havneområdet vil finde sted i læ af indfatninger, hvorfor spildet erfaringsmæssigt er ubetydeligt sammenlignet med spildet under uddybning Sedimentkoncentrationer i anlægsfasen Uddybning af den fremtidige sejlrende og det fremtidige havnebassin medfører et sedimentspild, som suspenderes i vandfasen, og spredes med strømmen som en sedimentsky. Sedimentspredningen i forbindelse med de enkelte faser af uddybningen præsenteres i det efterfølgende på figurer, der viser den gennemsnitlige sedimentkoncentration i løbet af uddybningsperioden. Sedimentskyen transporteres til stadighed frem og tilbage i Grådyb af tidevandsstrømmen, og sedimentkoncentrationen i et geografisk punkt varierer således afhængigt af, om der er stigende eller faldende vandstand. Den gennemsnitlige sedimentkoncentration er således et udtryk for, at koncentrationen periodevist har været både større og mindre end angivet. Det skal understreges, at resultatet repræsenterer tillægskoncentrationen ud over den naturlige koncentration af suspenderet sediment. Sedimentspredningen er baseret på, at hovedparten af uddybningen udføres af 1-2 store uddybningsfartøjer, som arbejder i 24 timer i døgnet med en produktionsrate på m 3 pr. døgn. Dermed kan hele uddybningen overstås i løbet af 134 døgn. Dette uddybningsscenarium er at betragte som worst case, idet uddybningen formentlig vil blive udført af mindre fartøjer og over en betydelig længere anlægsperiode. På figurerne er med sort indtegnet grænsen mellem havnens areal og den del af Grådyb, som er NATURA 2000-område. I det følgende fokuseres på de miljømæssige konsekvenser af sedimentspredningen til NATURA 2000-området. Figur 13-5: Fase 3.1. Gennemsnitlig sedimentkoncentration i forbindelse med spild fra uddybning af sand og gytje i ny sejlrende og havnebassin Side: 169 af 284

192 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Figur 13-6: Fase 3.2 Gennemsnitlig sedimentkoncentration i forbindelse med spild fra uddybning af ler i ny havnebassin Figur 13-7: Fase 4.0. Gennemsnitlig sedimentkoncentration i forbindelse med spild fra uddybning i ny sejlrende af sand og ler Ovenstående figurer viser den gennemsnitlige koncentration i løbet af en måned med uafbrudt uddybning med flere og store fartøjer samtidigt. Beregningerne viser, at de højeste koncentrationer optræder i havneområdet tæt på uddybningsfartøjet og i de områder, hvor der er læ og svag strøm. Simuleringerne viser også, at uddybning i sejlrenden giver anledning til større spredning og mindre koncentrationer end uddybning i det kommende havnebassin. Dette skyldes, at det nye havnebassin ligger i læ af den eksisterende havn. Fase Middelkoncentration i mest belastede område havneområde/natura [mg/l]/35[mg/l] [mg/l]/35[mg/l] [mg/l]/1[mg/l] Tabel 13-2: Middelkoncentration i mest belastede lokalitet af havne- og NATURA 2000 området vurderet på grundlag af Figur 13-5, Figur 13-6 og Figur 13-7 Konklusionen er, at sedimentkoncentrationen i havneområdet er signifikant større end koncentrationen i NATURA 2000 området i forbindelse med uddybningsarbejderne (forholdet er ca. 1:10). Side: 170 af 284

193 Sammenholdes sedimentkoncentrationerne i Tabel 13-2 med de naturlige koncentrationer af suspenderet materiale i Grådyb, er resultatet ikke alarmerende. Som nævnt i afsnit , varierer sedimentkoncentrationerne i normale tidevandsperioder mellem mg/l som gennemsnit i hele Grådyb. I stormsituationer er koncentrationen over 500 mg/l. Som illustration sammenholdes i Figur 13-8 en simulering af den naturligt forekommende gennemsnitskoncentration af suspenderet sediment med fase 3.1 af uddybningsaktiviteterne. Det ses, at middelkoncentrationer fra spild i fase 3.1 ligger i intervallet mg/l, mens den naturlige middelkoncentration i samme område er omkring mg/l. Simuleret naturlig middel sedimentkoncentration for perioden 15. april til 15. maj Sedimentspild. Fase 3.1 Figur 13-8: Sammenligning af suspenderede middelkoncentrationer for det naturligt forekommende finkornede sediment i Grådyb tidevandsområde og sedimentspild fra fase 3.1 (DHI, 2009c) Sedimentation i anlægsfasen Det sediment, som spildes i forbindelse med uddybningen af bassin og sejlrende, vil være et tillæg til det naturlige sedimentbudget. Det finkornede spild har samme karakteristika, som det naturligt forekommende sediment i Grådyb, og materialet vil derfor blive aflejret i de samme områder, som det naturlige sediment. Figur 13-9 viser, hvor og i hvilke mængder det spildte materiale vil aflejres summeret over hele anlægsperioden på 134 dage. Resultatet er baseret på, at der ikke er vind el- Side: 171 af 284

194 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse ler bølger i anlægsperioden. Dvs. at materialet ikke resuspenderes af bølgerne og føres væk. Resultatet repræsenterer således en meteorologisk situation, som vil give anledning til mindre spredning af materialet end i virkeligheden, men større sedimentakkumulation pr. m 2 end i virkeligheden. Figur 13-9: Den samlede sedimentakkumulering for en byggeperiode på 134 dage i kg/m 2 Den del af spildet, som aflejres indenfor havneområdet, er i princippet ubetydelig. Dette materiale er aflejret i et område, som skal opfyldes, eller hvor det vil blive fjernet i forbindelse med senere uddybning. Der fokuseres derfor på aflejring i Natura 2000 området. De største sedimentationsrater i Natura 2000 området fås mod sydøst langs fastlandet og i vandskellet mod Knude Dyb. Raten er i størrelsesordenen 2-5 kg/m², svarende til 3-8 mm. I Grådyb tidevandsområde er den årlige middelsedimentation 2,6 mm. Internt i området varierer sedimentationen fra 2-10 mm (Pedersen og Bartholdy, 2006). Ved sammenligning af Figur 13-8 og Figur 13-9 fremgår, at sedimentspildet fra uddybning aflejres i samme områder som det øvrige sediment der årligt aflejres i denne del af Grådyb tidevandsområde. Det er en naturlig konsekvens af at sediment kun kan aflejres i områder med rolige strøm- og bølgeforhold. Spildet i forbindelse med uddybningen udgør som nævnt ca tons. Dette skal sammenholdes med, at der i gennemsnit aflejres tons sediment i Grådyb årligt. Simuleringen viser, at hovedparten af det spildte sediment forbliver i Grådyb, hvilket svarer til, at aflejringerne i Grådyb - i løbet af det år, hvor uddybningen finder sted - vil være dobbelt så store som på et normalt år. Men som det fremgår af afsnit , er den naturlige variation fra år til år ganske betydelig, og DHI konkluderer i (DHI, 2009b), at den øgede sedimentationsrate forårsaget af spild fra uddybningsarbejdet er indenfor den naturlige variation fra år til år. Baggrunden for denne vurdering er blandt andet målinger fra Lister Dyb, hvor bundniveau kan variere op til 100mm som funktion af årstiden (Andersen et al., 2006), samtidig med at den årlige nettosedimentation er mm, se figur De naturlige udsving i bundniveau ligger således en størrelsesorden over den variation som er en konsekvens af sedimentspild fra uddybningsarbejdet. Side: 172 af 284

195 Figur 13-10: Målt variation af sedimenttykkelse over en stålplade udlagt på tidevandsfladen Kongsmark i Målingerne A og B er udført på to forskellige lokaliteter på fladen (Andersen et al., 2006) 13.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Den nye Sydhavn planlægges i overgangsområdet mellem Esbjerg Havn og Vadehavet. Strømforholdene er i dette område relativt komplicerede på grund af overgangen til det lavvandede Grådyb med flod- og ebbekanaler. I farvandet øst for Tauruskaj er vanddybden i kanalen i dag ca. 4-5 m. Denne kanal er domineret af ebbestrøm, og der foretages ingen oprensning, hvorfor dette må antages at være den naturlige morfologi af ebbekanalen, der afvander Grådyb tidevandsområde. Sydøst for havnen er en blandet vade afgrænset af et dige med en smal strand. Denne vade ligger i læ for tidevandsstrømmen og delvist i læ for bølger. Fra det færdige anlæg og driften af den nye havn, er det undersøgt, om der vil være påvirkninger af: hydrauliske forhold i Grådyb sedimentation i havnebassiner og dermed uddybning/klapning klappladser som følge af forøget skibstrafik kystens udvikling som følge af ændrede hydraulisk påvirkning I de følgende afsnit beskrives og kvantificeres ovennævnte påvirkninger Hydrauliske forhold Etablering af Ny Sydhavn giver anledning til følgende permanente påvirkninger af de hydrauliske forhold i Grådyb tidevandsområde: Påvirkning af vandskiftet Påvirkning af strømforholdene Påvirkning af bølgeforholdene Ovenstående påvirkninger har en afledt effekt på sedimenttransportforholdene og dermed morfologien i tidevandsområdet. Side: 173 af 284

196 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Esbjerg Ny Sydhavn inddrager ca. 130 ha af søterritoriet, hvoraf 30 ha udgøres af det nye havnebassin og 100 ha udgøres af landareal. Til sammenligning er det samlede areal af tidevandsområdet 135 km 2 ( ha), svarende til at tidevandsområdets areal reduceres med 0,74 %. DHI vurderer på den baggrund at havneudvidelsen ikke vil have nogen målbar indflydelse på det overordnede vandskifte i Grådyb (DHI, 2009c). Strømforhold er undersøgt med MIKE 21 FM (DHI, 2009a og DHI, 2009c). Der er opstillet en model af de eksisterende forhold, jf. Figur Denne model er kalibreret i forhold til målinger af vind, strøm, vandstand mv. i Grådyb. Derudover er der udarbejdet en model med Ny Sydhavn og fremtidige vanddybder, jf. Figur Figur 13-11: MIKE 21 FM model for eksisterende bathymetriske forhold Figur 13-12: MIKE 21 FM model for fremtidige bathymetriske forhold Påvirkningen af strømforholdene er illustreret på Figur 13-13, som viser, hvordan og hvor den gennemsnitlige strømhastighed vil blive påvirket af havneudvidelsen og uddybningen. Figuren viser, ganske forventeligt, en reduktion af strømhastighederne i det nye havnebassin og den uddybede sejlrende, mens strømhastigheden forøges ved overgangen til Vadehavet øst for udvidelsen. De gennemsnitlige strømhastigheder ændres i størrelsesordenen 0,05-0,10 m/s inden for en radius på m fra indsejlingen til det fremtidige havnebassin og 0,01-0,05 m/s inden for en radius på m. Der er ikke nogen effekt at spore på strømklimaet uden for en radius på m. Betydningen af disse strømændringer på sedimenttransporten er behandlet i afsnit Side: 174 af 284

197 Figur 13-13: Forskellen i middelstrøm før og efter etablering af Ny Sydhavn Bølgeforholdene i Vadehavet påvirkes kun i forbindelse med vind fra vestlige retninger og udelukkende i det område, som ligger i læ af havneudvidelsen. For at illustrere indflydelsen er der foretaget bølgesimuleringer med vind fra vestlige retninger. Den procentuelle reduktion af bølgehøjderne i forbindelse med 10 m/s vind fra vest under højvande er illustreret på Figur Figuren viser, at effekten af havneudvidelsen er aftagende fra 50 % til 0 % indtil m fra den østlige indfatning. På denne strækning er kysten i dag domineret af bølger fra vestlige retninger. Udvidelsen vil forskyde den gennemsnitlige bølgeretning samt reducere den østgående sedimenttransport og dermed kysterosionen i området, som er læpåvirket. Omvendt vil der være en tendens til tiltagende kysterosion længere mod øst. Dette forhold er nærmere beskrevet i afsnit Figur 13-14: Procentuel forskel mellem simuleret maksimal signifikant bølgehøjde ved vind fra vest før og efter anlæg af Sydhavn Sedimentation Som det fremgår af Figur medfører havneudvidelsen ændringer af strømforholdene i en afstand på indtil m mod både øst og vest. Dette er ligeledes den indflydelsesradius, som udvidelsen vil have på sedimentationsforholdene i Esbjerg Havn og Grådyb. Indflydelsen vil være aftagende med afstanden fra udvidelsen. Eksempelvis noteres det, at der er ændringer af strømhastighederne ved indsejlingen til Søndrehavnen (ca m fra indsejlingen til Ny Sydhavn) på op til 0,05 m/s. En reduktion af strømhastighederne i den størrelsesorden vurderes at give anledning ca. 1,5 % forøget sedimentation af bassinet. På den baggrund konkluderes det, at udvidelsens påvirkning af sedimentationen i eksisterende bassiner og sejlrender er marginal, samt at den primære påvirkning af sedimentationsforholdene vil finde sted inden for havnens område, men øst for Sønderhavnen. Side: 175 af 284

198 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Forskellen i sedimentationsmønsteret mellem eksisterende og fremtidige forhold er undersøgt med MIKE 21 FM strøm- og ST (Sand Transport) og fremgår af Figur Ændringerne i sedimentationsmønster afspejler resultaterne af strømmodellen, idet effekten af udvidelsen er koncentreret indenfor en radius på ca m fra indsejlingen til det nye havnebassin. Figuren viser hvorledes sandede sedimenter vil omlejres, erodere og aflejres, når Ny Sydhavn er anlagt. Figur 13-15: Forskelle i aflejringsmønstre mellem 0-alternativet og hovedalternativet. Positive værdier indikerer en forøget fremtidig aflejring set i forhold til de nuværende forhold, mens negative værdier indikerer en forøget fremtidig erosion. (DHI, 2009c) Strømmen har ikke styrke til at bringe sand ind i havnebassinerne, og dette aflejres fortrinsvis udenfor og tæt ved mundingen. I bassinerne aflejres hovedsageligt finkornet sediment. Dette er undersøgt nærmere med MIKE 21 MT (Mud Transport) model jf. nedenstående. Beregningen viser, at det nye bassin vil fungere som en sedimentfælde på lige fod med havnens øvrige bassiner. Simuleringer viser, at der årligt vil aflejres tons finkornet sediment i bassinet, som skal oprenses og klappes. Dette skal sammenholdes med, at havnen i dag oprenser og klapper ca tons årligt. Altså medfører udvidelsen næsten en fordobling af oprensningsbehovet. I forbindelse med detailprojekteringen undersøges mulighederne for at reducere aflejringsmængden ved udformningsmæssige tiltag i det nye havnebassin. Som nævnt i afsnit vil den vedvarende oprensning og klapning af sedimentationen være en neutralisering af havnens effekt på miljøet. Det oprensede materiale hører til i Grådybs tidevandsområde, og er kun midlertidigt blevet forhindret i den videre transport af opholdet i havnen Forøget skibstrafik Ifølge Esbjerg Havns godsprognose var der i 2008 ca anløb til havnen. Esbjerg Ny Sydhavn forventes imidlertid at generere yderligere anløb pr. år. Det vil sige, at der i alt vil forekomme skibspassager forbi klapplads E og skibspassager forbi klapplads F, idet der i dag passerer ca. 400 skibe på årsbasis. Den hydrauliske påvirkning af sedimentationen på klapplads E og F er vurderet i (DHI, 2009c). Den koncentrerede jet, som genereres af skibsskruer er i stand til at påvirke et meget lokalt område på havbunden. Erosion (scour) forårsaget af skruer er dermed også et meget lokalt fænomen, og et fænomen, som primært optræder i områder, hvor skibe skal foretage komplicerede manøvrer i og omkring indløb til havne- Side: 176 af 284

199 bassiner. Skibe som anløber Esbjerg Havn passerer de to klappladser med mere eller mindre konstant retning og fart. Baseret herpå har DHI foretaget beregninger, som viser, at den hydrauliske påvirkning på havbunden i skibets trace er aftaget med 90 % i en afstand på 20 m vinkelret på sejlretningen. De største skibe som anløber den nye havn, vil således være i stand til at generere en strømhastighed på 0,03-0,05 m/s ved havbunden i en afstand på 20 m fra sejlrenden. Sammenholdt med afstanden til de to klappladser, samt at tidevandsstrømmen er i størrelsesordenen 1,0 m/s vurderes det, at skibspassager er uden betydning for sedimentationen på klapplads E og F Kystudvikling Kystudviklingen er styret af bølgeindfald, strømforhold, vandstandsforhold, geologi og evt. konstruktioner på kysten. I Grådyb har kombinationen af vandstand, bølgeretning og strømstyrke stor betydning for kystens udvikling, samt hvilke strækninger på kysten, som er angrebet af erosion. De værste forekomster af erosion i Grådyb ses i områder, hvor vindstuvning kan forekomme i kombination med store bølger. Eller langs strækninger, hvor der både kan forekomme store bølger og stærk tidevandsstrøm. Kysten umiddelbart øst for Esbjerg Havn er ikke hårdt angrebet af kysterosion, om end bølgeslag på skræntfoden har medført erosion i et omfang, så man har fundet det nødvendigt at udføre skræntfodsbeskyttelse langs den del af strækningen, som er bebygget. Udvidelsen af Esbjerg Havn mod øst ændrer ikke væsentligt på de mekanismer som styrer kystudviklingen, og der er derfor ingen grund til at tro, at udvidelsen vil have væsentlig indflydelse på erosions og aflejringsmønsteret langs kysten. DHI s undersøgelse viser, at havnens primære påvirkning vil skyldes havnens skyggevirkning i forbindelse med bølger fra vestlige retninger. Den procentuelle reduktion af bølgehøjderne i forbindelse med 10 m/s vind fra vest under højvande er illustreret på Figur Figuren viser, at effekten af havneudvidelsen er aftagende fra 50 % til 0 % indtil m fra den østlige indfatning. Ved storm vil indflydelsen antageligt strække sig lidt længere mod øst. Dette vil reducere bølgepåvirkningen på kysten i forbindelse med stormflod (og vestlige vinde), og det vil reducere den østgående sedimenttransport langs kysten. Samtidig vil havnen fange vestgående sedimenttransport i forbindelse med bølger fra sydøst, og det vurderes på den baggrund at havnen vil medføre kystfremrykning i en zone umiddelbart øst for Ny Sydhavn. Øst for læzonen vil der være et balancepunkt på kysten, hvor aflejring slår over i erosion. Aflejring og erosion vil stå på i en periode efter havnen er blevet etableret, men på sigt vil kysten indstille sig på en ny ligevægt, hvorefter den vil være relativt stabil. Baglandet i denne zone er ikke bebygget, og der er ikke interesser ud over nogen vindmøller. Det anbefales derfor, at man lader kysten udvikle sig naturligt, dvs. at man ikke kystbeskytter m fra Esbjerg Ny Sydhavn er de hydrauliske forhold upåvirkede af havneudvidelsen og der forventes ingen påvirkning af kysten fra dette punkt. I praksis vil ændringerne, undtagen helt tæt på den nye havn (dvs. i læzonen), vanskeligt kunne skelnes fra den naturlige variation i dybder og aflejringer fra år til år. Den årlige variation i vadens niveau på grund af for eksempel stormhyppighed forventes at være mere betydende end den påvirkning, som den ny Sydhavn vil give Kumulative effekter Der er tale om en mindre miljøpåvirkning med hensyn til kystmorfologi samt sedimentspredning. Der er ikke kendskab til andre projekter i anlægsperioden eller i driftsperioden, der kan give anledning til kumulative effekter. Side: 177 af 284

200 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 13.7 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Side: 178 af 284

201 14 Marinbiologiske forhold Side: 179 af 284

202 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 14.1 Indledning I dette afsnit er der foretaget en vurdering af Esbjerg Ny Sydhavns påvirkning af de marinbiologiske forhold i såvel anlægsfasen som i driftsfasen Metode Afsnittet er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden og supplerende undersøgelser. Den eksisterende viden er samlet gennem litteratur, rapporter, telefoniske interviews og korrespondance med enkeltpersoner og repræsentanter fra en række institutioner og organisationer (bl.a. Danmarks Fiskeriforening, Fiskeri og søfartsmuseet og Miljøcenter Ribe). Der er foretaget en gennemgang af eksisterende forhold, en vurdering af miljøpåvirkninger i anlægsfasen, miljøpåvirkninger i driftsfasen samt en vurdering af de kumulative forhold. For Natura 2000 områderne er der foretaget en særskilt vurdering af det planlagte projekts virkninger på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Der er lagt vægt på at konsekvensvurderingen kan læses særskilt. Kapitlet er derfor bygget op således at vurderinger i anlægs- og driftsfase først er beskrevet for Natura 2000 områder og derefter for øvrige områder Eksisterende forhold Grådyb tidevandsområde, farvandet ved Esbjerg Havn, er et område på 138 km 2 afgrænset af bunden af Ho Bugt mod nord, Skallingen og Fanø mod vest med Grådyb, sejlrenden til Esbjerg Havn, som forbindelse til Vesterhavet, kystlinjen mod øst og vandskellet til Knude dyb mod syd (se Figur 14.1). Området er karakteriseret ved en kraftig tidevandspåvirkning, med en tidevandsudveksling to gange i døgnet (diurnalt) på ca. 1,5 m. Ca. 2/3 af sandfladerne tørlægges ved lavvande. Tidevandsudvekslingen sker primært gennem Grådyb, og vandudveksling over vandskellet til Knude Dyb, der løber fra Sneum Ås udløb til Hans Odde på Fanøs kyst, er begrænset. Ca. 90 % af det vand, der føres ud af Grådyb tidevandsområde ved lavvande, returnerer igen. Opholdstiden i tidevandsområdet er på 17 døgn (Ribe Amt, 2004) Definition af undersøgelsesområdet Det marinbiologiske undersøgelsesområde er afgrænset til Grådyb tidevandsområde. Området er defineret i forhold til DHI s spredningsmodel for sediment (DHI 2009b, Kapitel 12), støjudbredelse og eksisterende viden om yngle- og rastepladser for fugle og sæler etc. (Figur 14.1). Området angiver det maksimale påvirkningsområde, der kan forventes i forbindelse med anlægsfasen og driften af Esbjerg Ny Sydhavn. De eksisterende forhold beskrives indenfor området og udgør grundlaget for den efterfølgende vurdering. Side: 180 af 284

203 Figur 14-1: Kort over undersøgelsesområdet. Den sorte linje markerer undersøgelsesområdet for de marinbiologiske undersøgelser Internationale beskyttelsesinteresser Vadehavet har status som internationalt naturbeskyttelsesområde og er således omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelsen dækker over EF-fuglebeskyttelses- og habitatområder samt Ramsarområder. Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er "at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for". Det gælder således, at et givent anlæg ikke må "medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for" (Miljøministeriet, 2007c). For Ramsarområderne gælder det endvidere jf. 7 stk. 5, at myndighederne skal administrere tilladelser, dispensationer, godkendelser mv. iht. bekendtgørelsen på en sådan måde, at beskyttelsen af områderne fremmes. I Danmark er Ramsarområder sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområderne. Fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der betegnes Natura Når et projekt skal foregå i eller i nærheden af et Natura 2000 område, skal der foretages en konsekvensvurdering (Miljøministeriet 2007c). Konsekvensvurderingen skal bl.a. sikre, at projektet ikke har negativ indflydelse på arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for naturbeskyttelsesområder. Gennemgang af Natura 2000 områderne indeholder væsentlig information om udpegede naturtyper og arter til behandling i konsekvensvurderingen. Følgende Natura 2000 områder ligger i nærhed af Esbjerg Havn (Figur 14.2): EF-habitatområde: o Nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde EF-fuglebeskyttelsesområder: o Nr. 51 Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb o Nr. 53 Fanø o Nr. 55 Skallingen og Langli o Nr. 57 Vadehavet EF-habitatområdet nr. 78 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 57 omkranser Esbjerg Havn og den korteste afstand til Esbjerg Ny Sydhavn er ca. 300 m. Esbjerg Ny Sydhavn ligger ca. 330 m vest for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51, ca. 1,8 km nordøst Side: 181 af 284

204 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 53 og ca. 10 km fra EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 55. I fuglebeskyttelsesområderne findes en række væsentlige og beskyttede yngleog trækfugleforekomster. Figur 14-2: Natura 2000 områder omkring Esbjerg Havn EF-habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å, og Varde Å vest for Varde Habitatområde nr. 78 (Figur 14.2) består af et stort lavvandet tidevandsområde med sand- og slikflader, der er adskilt af dybe render, samt enkelte sandbanker, der ikke bliver overskyllet ved normalt højvande (højsande). I området indgår desuden halvøen Skallingen, samt en række karakteristiske vadehavsøer Langli, Fanø, Mandø og Rømø. EF-habitatområdet er sammenfaldende med Ramsarområde nr. 27 Vadehavet, og vurderingen af projektets effekter på habitatområde nr. 78 vil således også gælde for Ramsarområdet. Esbjerg Ny Sydhavn ligger ca. 300 m fra EFhabitatområdet. Side: 182 af 284

205 Habitatområdet i Vadehavet er med dets knap ha ét af de største i Danmark. Vadehavsområdets store udstrækning og dynamiske naturforhold skaber eksistensgrundlaget for en lang række naturtyper og arter (fisk, havpattedyr og odder), som er optaget på EF-habitatdirektivets bilag 1 (EU, 1992). Flere af de forekommende naturtyper og arter er såkaldt prioriterede naturtyper og arter i forhold til bestemmelserne i direktivet. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet fremgår af Tabel Prioriterede udpegede arter og naturtyper er markeret med *. I tabellen er markeret med fed de arter og naturtyper, der er vurderet relevant i forhold til nærværende undersøgelse. Vurderingen er baseret på Sønderjyllands og Ribe Amters Basisanalyse for Vadehavet (2006), der kortlægger, hvor naturtyper og arter findes i området, og konklusioner om sedimentspredning (Kapitel 12 Kystmorfologi). Kode Art /naturtype 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) (kun i ferskvand) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (gråklit og grønsværklit) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Tabel 14-1: Udpegningsgrundlag (marts 2004) for EF-habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Side: 183 af 284

206 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Kode Art /naturtype 1320 Vadegræssamfund 2160 Kystklitter med havtorn 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 9190 Stilkekeskove og krat på mager sur bund Tabel 14-2: Tillæg til udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde i høring. Er ikke endeligt vedtaget Der er ikke nogen af de nye udpegede områder (Tabel 14.2), der er beliggende i undersøgelsesområdet og bliver derfor ikke nærmere beskrevet. Der har efterfølgende været en supplerende høring, hvor naturtyperne 1160 større lavvandede bugter og vige samt 1170 rev er medtaget som udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 78. Der findes ikke en oversigt over hvor disse naturtyper forekommer indenfor habitatområdet. Naturtyperne vil først blive kortlagt og beskrevet i forbindelse med basisanalysen i Naturtyperne er beskrevet nedenfor. Naturtyper og arter i EF-habitatområde 78 I de følgende afsnit vil blive beskrevet naturtyper og arter, der er relevante i forhold til nærværende projekt. Sandbanker med vedvarende dække af lavvande (1110) Naturtypen omfatter, sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. De er hævet over den omgivende bund, således at der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med samfund af ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra land (EU 1992). Naturtypen kan opdeles i følgende undertyper: Ikke eksponerede banker på lavt vand med undervandsvegetation. Eksponerede sandbanker på lavt vand uden undervandsvegetation Sandbanker på dybt vand uden undervandsvegetation. Den nuværende tilstand af naturtypen sandbanke (1110) vurderes at være moderat truet pga. den stigende bestand af den invasive Stillehavsøsters, der ændrer bundforholdene og kan fortrænge de eksisterende blåmuslingebanker (Sønderjyllands og Ribe Amter 2006). Flodmundinger (1130) Flodmundinger omfatter de nedre, udvidede dele af floder eller som i Danmark de udvidede udmundinger af store åer. Det er indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er stor, og i Vadehavet påvirket af tidevand. Opblandingen af ferskvand og saltvand og nedsat strømhastighed i ly af udmundingen fører til aflejring af fine ler- og sandpartikler, som ofte danner udstrakte mudder- og sandflader, der er blottede ved ebbe. Naturtypen forekommer i undersøgelsesområdet ved Varde Ås udmunding, og de typiske arter, der er tilknyttet naturtypen er bundfæstede alger og bevoksninger med og brakvandsvegetation så som alm. havgræs og vadegræs Det bundlevende dyreliv udgøres af bl.a. krebsdyr, muslinger og snegle. Naturtypen udgør vigtige fødeområder for mange fuglearter. Monitering af Varde Ås udløb er ikke en del af det nationale overvågningsprogram, hvorfor der ikke er foretaget en tilstands- og trusselsvurdering Side: 184 af 284

207 af den marine del af naturtypen i basisanalysen (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) Naturtypen forekommer i stor udstrækning i Vadehavet. Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dækket af kiselalger. Ålegræs er relateret til denne naturtype, men der findes kun sparsomme forekomster af ålegræs i den nordlige del af Vadehavet, bl.a. på Næs Søjord og mellem Halen og Hans Odde. Det forekommer hovedsagelig som dværgålegræs (Zostera noltii), i mindre grad som smalbladet ålegræs (Zostera marina sp. angustifolia). Tilstanden af mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe (1140) i området vurderes at være stabil, og det vurderes, at der ikke er nogen nævneværdig risiko for ændringer i denne tilstand (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Større lavvandede bugter og vige (1160) Naturtypen består af store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige aflejringer og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Der er ikke kendskab til om denne naturtype forekommer indenfor undersøgelsesområdet. Men som det fremgår af kapitel 13, består aflejringer i f.eks. i Ho bugt af ensartet finkornet materiale, og vil ikke bestå af forskellige substrater, som er en af forudsætningerne for udvikling af denne naturtype. Rev (1170) Naturtypen rev omfatter områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Der er ikke kendskab til at denne naturtype forekommer indenfor Grådyb tidevandsområde. Som det fremgår af kapitel 13 er området meget dynamisk og består overvejende af mudder og sand. Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310) Denne terrestriske naturtype består primært af enårige strandplanter, som koloniserer mudder- eller sandflader ved kysten. En vigtig del af denne naturtype udgøres af kvellervade, men også saltpander og andre arealer med pionervegetation af enårige planter som strandgåsefod eller strandfirling indgår (EU, 1992). I Vadehavet findes naturtypen i mere sammenhængende udstrækning, og forekommer oftest i eller ved strandenge. Tilstanden af naturtypen er primært truet af mislighold af faskingærde og slikgårde (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Marsvin Marsvin er almindelige overalt i de danske farvande. Bestanden af marsvin i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, indre danske farvande og den vestlige Østersø blev under SCANS-projektet i 1994 beregnet til omkring dyr (Hammond et al., 2002). I 2005 blev bestanden i Nordsøen anslået til at være på ca individer (ANON, 2006). Udover at være en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78 er marsvin optaget på habitatdirektivets bilag IV (EU, 1992). Det betyder, at marsvin er under streng beskyttelse uanset, hvor de findes. Den nationale bevaringsstatus for marsvin er vurderet som usikker (Danmarks Miljøundersøgelser, 2003). Marsvin er en del af udpegningsgrundlaget i en række andre habitatområder udover område nr. 78 i Vadehavet. Det har dog vist sig, at stort set ingen af disse områder ligger der, hvor koncentrationerne af marsvin er størst (Jepsen, 2005a). Blandt andet på den baggrund har By- og Landskabsstyrelsen i oktober 2008 offentliggjort forslag til syv nye habitatområder med marsvin som en del af udpegningsgrundlaget. På basis af flytællinger opgiver de tyske myndigheder bestanden i det danske og tyske vadehav til ca dyr, hvoraf de fleste (ca. 2/3) holder til ud for Sylt og Amrums Side: 185 af 284

208 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse kyster. Den høje tæthed af marsvin ved Sylt og Amrum har betydet, at dette område er udpeget til beskyttelsesområde for små hvaler (Teilmann et al., 2008). Der er ikke lavet bestandsopgørelser over marsvin i Grådyb tidevandsområde. Der observeres dog marsvin i området. De fleste marsvin, der befinder sig i den danske del af Vadehavet, findes i Knudedyb (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Der er ikke noget, der tyder på, at undersøgelsesområdet er et kerneområde for marsvin. Der foretages således kun enkeltobservationer af dyr i området (Kinze et al., 2003 og Ved Horns Rev ca. 30 km fra Esbjerg Havn samt i Knudedyb forekommer marsvin i større antal (Teilmann et al., 2008). Marsvin parrer sig i juli august og kælver i maj juni. I disse perioder formodes de at være særlig følsomme over for forstyrrelser. Det vides ikke præcist, hvor kælvningerne sker, da marsvin ikke, som sælerne, bruger hvile-/diepladser på land. Føden består primært af fisk, og de søger især føde på bunden ved hjælp af ekkolokalisering. Kriterierne for gunstig bevaringsstatus på lokalt plan er: Antallet af individer skal være stabilt eller stigende. Antal af individer, der omkommer ved bifangst, skal minimeres. Antallet af områder med forekomst af marsvin eller som er egnet som levested for marsvin skal være stabilt eller stigende. I Danmark er bestanden opdelt på tre forvaltningsområder: Nordsøen - Skagerrak, Kattegat - Bælthavet og den indre Østersø. Det vurderes i Basisanalyse 2006, at bevaringsstatus for bestanden i Nordsøen - Skagerrak, som dyrene i området omkring Esbjerg Havn er en del af, er usikker (Sønderjyllands og Ribe Amter 2006). Spættet sæl Spættet sæl er almindelig overalt i de danske farvande og findes også i Vadehavet ud for Esbjerg Havn. Spættet sæl er fredet i Danmark, bevaringstilstanden vurderes som gunstig (Jepsen 2005b). I Ribe og Sønderjylland Amts basisanalyse for habitatområde nr. 78 vurderes det, at bestanden i habitatområdet er på ca individer, mens den samlede bestand i Vadehavet angives til ca individer (Sønderjyllands og Ribe Amter 2006). Figur 14-3: Spættet sæl (foto Marcel Burkhard) Spættet sæl bruger hele Vadehavet og store dele af Nordsøen som fourageringsområde. Som en del af et overvågningsprogram ved havmølleparken Horns Rev 1 blev der fra udført satellitsporing af 21 spættede sæler, der var fanget og mærket ved Rømø. Undersøgelserne viste, at sælerne fra Rømø fra september til juli hoved- Side: 186 af 284

209 sagligt fouragerer i farvandet ud for Vadehavet. De mærkede sæler opholdt sig desuden meget i farvandet mellem Fanø og Rømø (Teilmann et al., 2006). Der er ikke noget, der tyder på, at området ved Esbjerg Havn er vigtigere som fourageringsområde for spættet sæl end andre områder i Vadehavet. Den spættede sæls føde består primært af fisk, men den tager også blæksprutter og krebsdyr. De vigtigste rastepladser i Vadehavet findes i Højer Løb, på Lammelæger, Bollert Sand, Koresand, Mandø Flak, Langjord og Langli Sand. Det sidstnævnte område er den rasteplads, som ligger tættest på anlægsområdet. Der er ca. 10 km fra Langli Sand til den sydlige del af Esbjerg Havn. Langli Sand ligger dog kun få kilometer fra sejlrenden til og fra Esbjerg Havn i Grådyb. Langli Sand bruges mest af sælerne i sensommeren og anvendes ikke som yngleområde (Skov- og Naturstyrelsen, 1999). Det nærmeste yngleområde ligger mellem Skallingen og Langli ca. 12 km fra den sydlige del af Esbjerg Havn. Dette yngleområde er relativt nyetableret. Det nærmeste større yngleområde ligger ved Koresand mellem Fanø og Mandø ca. 23 km fra den sydlige del af Esbjerg Havn (Skov- og Naturstyrelsen, 1999). Sælerne parrer sig i juni juli, og kælver i juli året efter. De er særligt følsomme for forstyrrelser, når de er på deres hvilepladser, og især i de ca. fire uger, hvor ungerne dier, men også i parringsperioden og under pelsfældningen i august september. Ungerne er fra fødslen veludviklede og kan følge hunsælen i vandet, men de bliver dog som regel efterladt på ynglelokaliteten, mens moderen foretager fourageringstogter (Jepsen, 2005b). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus på lokalt plan er: Antallet af individer skal være stabilt eller stigende. Arealet af nuværende og egnede hvile- og ynglelokaliteter skal være stabilt eller stigende. Det vurderes, at bevaringsstatus for bestanden i Vadehavet, som dyrene i området omkring Esbjerg Havn er en del af, er gunstig, hvilket vil sige, at bestanden er i fremgang, og der er stabile forhold på de naturlige levesteder (Sønderjyllands og Ribe Amter 2006). Gråsæl Gråsælen er meget sjælden i Danmark. Indtil for hundrede år siden var gråsælen vidt udbredt i Danmark, men intensiv jagt udryddede arten helt i de danske farvande og Vadehavet som helhed. I 1970 erne etablerede der sig en ynglende bestand af gråsæler ud for den tyske vadehavsø Amrum. I de senere år er der observeret små grupper af gråsæler ved Rødsand, Anholt, Hesselø, Læsø og Saltholm (Danmarks Miljøundersøgelser, 2009b). Der findes gråsæl i den danske del af Vadehavet, selvom antallet af individer er meget lille. Hvert år bliver der set enkelte gråsæler i den danske del af Vadehavet samt langs den jyske vestkyst, hvilket sandsynligvis er strejfere fra ynglelokaliteter i det tyske Vadehav eller ved De Britiske Øer (Jepsen, 2005b). Gråsælerne observeres som regel på liggepladser på højsandene i den vestligste del af Vadehavet, og ses hyppigst på lokaliteter som Lammelæger, Koresand, Langjord og Langli Sand (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Det vurderes, at den samlede danske bestand består af maks. 100 individer. I 2004 blev der ved flytælling observeret 31 individer i de danske farvande (Tougaard, 2008). I 2006 blev der i fældningsperioden observeret gråsæler i Vadehavet og ved Helgoland. Ingen af disse sæler blev dog observeret i den danske del af Vadehavet (Waddensea-secretariat, 2006). Gråsæl lever især af fisk, men tager også krebsdyr og blæksprutter. Mens små byttedyr som regel sluges hele under vandet, tager sælen større byttedyr med til overfladen, hvor forluffernes kløer bruges til at rive byttet i mindre stykker, før de sluges. Sælerne parrer sig i marts-april og kælver i februar-marts. Ungens pels er ikke vandskyende, og de første 3-4 uger er den derfor tvunget til at blive på land. Efter tre uger dier den ikke længere (Danmarks Miljøundersøgelser, 2009b). Side: 187 af 284

210 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Side: 188 af 284 Figur 14-4: Gråsæl (foto: Andreas Trepte, Marburg). Der kan være indikationer på, at gråsælen yngler i Danmark. I vinteren 2007 skyllede tre unger op på den jyske vestkyst. Ungerne blev fundet ved Fanø, Blåvands Hug og Kærgaard Plantage. Det kan ikke siges med sikkerhed, hvor de tre unger blev født, og om de stammer fra den danske eller tyske del af Vadehavet (Tougaard, 2008). Hvis gråsæl på nuværende tidspunkt yngler i den danske del af Vadehavet, er der formentlig ikke egnede ynglepladser tættere på Esbjerg Havn end de kendte ynglepladser for spættet sæl (se afsnittet om spættet sæl). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus på lokalt plan er: Arealet af nuværende og egnede hvile- og ynglelokaliteter skal være stabilt eller stigende. Antallet af individer skal være stabilt eller stigende. Det vurderes i Basisanalyse 2006, at bevaringsstatus for bestanden af gråsæl er usikker (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Snæbel Snæblen er en laksefisk, der er nært beslægtet med helten. Snæblen kendes på den spidse snude, og opnår en større længde og vægt end helten. Den nationale bevaringsstatus for snæbel er foreløbigt vurderet som usikker. Det skyldes, at arten kun vurderes at have selvreproducerende bestande i Vidå, Ribe Å, Varde Å og Brede Å. Det er endvidere kun i Vidå, at der findes en stor produktion af ungfisk (Danmarks Miljøundersøgelser, 2003). Alle fire vandløb har udløb i Vadehavet. Snæblen findes ikke andre steder end i den danske del af Vadehavet. Snæblen er anadrom. Den lever som voksen i saltvand, men gyder i ferskvand, hvor ynglen vokser op. Det er ikke helt klart, om larverne drifter passivt ud i Vadehavet umiddelbart efter klækning, eller om de bliver i ferskvand i dele af den juvenile fase (Thomsen, 2003). Snæblen lever overvejende af zooplankton, men den voksne fisk kan også tage bunddyr. I 2006 blev den effektive populationsstørrelse i Danmark vurderet til at være på 577 individer (Hansen et al., 2006). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus på nationalt plan er: Der skal være levedygtige bestande i Vidå, Ribe Å, Varde Å og Brede Å. Antallet af udtrækkende og opvandrende snæbler skal være stigende. Antallet af vandløbssystemer med bestande af snæbler skal være stabilt eller stigende.

211 Længden af vandløbsstrækninger, søer og oversvømmede områder, der er egnede som gyde- og opvækstområde skal være stigende. Bevaringsstatus på lokalt plan i området omkring Esbjerg Havn kan ikke vurderes. Snæblerne i området kan ikke betragtes som en lokal bestand, men består af bestandene fra alle de nævnte vandløb. Bevaringsstatus på lokalt plan må vurderes for de enkelte vandløb. På baggrund af den lille effektive populationsstørrelse vurderes det i Basisanalysen, at den lokale bevaringsstatus i alle fire vandløb er ugunstig eller usikker (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Flodlampret Lampretter er ålelignende dyr med et skelet af brusk og uden egentlige kæber, mund og gæller. Munden er en rund "sugekop" med en til flere kredse af tænder. Flodlampretten er, som havlampretten, anadrom. Den lever som voksen i saltvand, men gyder i ferskvand, hvor ynglen vokser op. Flodlampretten er som voksent individ ådselsæder eller lever ved at suge sig fast på andre fisk og æde af dem. Bunddyr, fx orme, kan dog også udgøre en del af fødegrundlaget. Flodlampret har tilsyneladende altid været mest talrig i Vestjylland, hvor den fortsat er udbredt. Arten er formentlig ikke i stand til at passere dårligt indrettede faunapassager. Det er derfor spærringer og opstemninger, som sætter grænser for udbredelsen i mange vandløb. Flodlampret er almindelig i Varde Å, hvor de gyder om foråret (Ribe Amt 2006a), og er desuden ret udbredte i vadehavsvandløbene (Sønderjyllands og Ribe Amter 2006). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus på nationalt plan er: Antallet af individer og vandløbssystemer med bestande af flodlampret skal være stabilt eller stigende. Længden af vandløbsstrækninger, der er egnede som gyde- og opvækstområde, skal være stabilt eller stigende. Bevaringsstatus på lokalt plan i området omkring Esbjerg Havn kan ikke vurderes. Flodlampretterne i området kan ikke betragtes som en lokal bestand, men består af bestandene fra vandløbene, der udmunder i Vadehavet. Bevaringsstatus på lokalt plan må vurderes for de enkelte vandløb. Det vurderes, at den lokale bevaringsstatus for vandløbene, der udmunder i Vadehavet, er ukendt. Havlampret Den nationale bevaringsstatus for havlampret er foreløbigt vurderet til at være ukendt, da datagrundlaget er utilstrækkeligt (Danmarks Miljøundersøgelser, 2003). Figur 14-5: Havlampret i et lille vandløb (foto: Joel Berglund) Side: 189 af 284

212 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Havlampretten har formentlig tidligere været udbredt i farvandene omkring hele landet. I dag er der kun sikker viden om gydende bestande i den vestlige og nordlige del af Jylland. Havlampretten er anadrom. Den lever som voksen i saltvand, men gyder i ferskvand, hvor ynglen vokser op. Havlampret lever i havet som ådselsæder eller ved at suge sig fast på andre fisk og æde af dem. Tilfældige fangster og observationer tyder ikke på, at havlampretten er sjælden i Varde Å (Ribe Amt, 2006a), og arten er desuden fundet udbredt i vadehavsvandløbene (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus på nationalt plan er: Antallet af individer og vandløbssystemer med bestande af havlampret skal være stabilt eller stigende. Længden af vandløbsstrækninger, der er egnede som gyde- og opvækstområde, skal være stabilt eller stigende. Bevaringsstatus på lokalt plan i området omkring Esbjerg Havn kan ikke vurderes. Havlampretterne i området kan ikke betragtes som en lokal bestand, men består af bestandene fra vandløbene, der udmunder i Vadehavet. Bevaringsstatus på lokalt plan må vurderes for de enkelte vandløb. Det vurderes, at den lokale bevaringsstatus for vandløbene, der udmunder i Vadehavet, er ukendt. Stavsild Stavsild tilhører, som navnet antyder, sildefamilien. Arten kan i de fleste tilfælde kendes på antallet af sorte pletter bag gællerne. Den nationale bevaringsstatus for stavsild er foreløbigt vurderet til at være ukendt på grund af de meget få oplysninger om arten (Danmarks Miljøundersøgelser, 2003). Stavsilden lever i havet som stimefisk nær kyster. I forsommeren vandrer de kønsmodne stavsild op i større vandløb, hvor de gyder. Stavsild gyder nederst i vandløbssystemerne (Whitehead, 1985). Ynglen vandrer om efteråret ud i saltvand. Stavsilden lever primært af småfisk som brisling. I blev der ved forsøgsfiskeri med ruser fanget ungfisk af stavsild ud for Ribe Å, Sneum Å og Varde Å. Endvidere blev der fanget voksne individer ved udmundingen af de store vandløb i hele vadehavsområdet (Sønderjyllands og Ribe Amter, 2006). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus på nationalt plan er: Der skal være en eller flere levedygtige bestande. Antallet af udtrækkende og opvandrende stavsild skal være stabilt eller stigende. Antallet af vandløbssystemer med bestande af stavsild skal være stabilt eller stigende. Længden af vandløbsstrækninger, der er egnede som gyde- og opvækstområde, skal være stabil eller stigende. Bevaringsstatus på lokalt plan i området omkring Esbjerg Havn kan ikke vurderes. Stavsildene i området kan ikke betragtes som en lokal bestand, men består af bestandene fra vandløbene, der udmunder i Vadehavet. Bevaringsstatus på lokalt plan må vurderes for de enkelte vandløb. Det vurderes, at den lokale bevaringsstatus for vandløbene, der udmunder i Vadehavet, er ukendt EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51, 53, 55 og 57 Udpegningsgrundlaget for de fire EF-fuglebeskyttelsesområder, der findes i undersøgelsesområdets nærhed er angivet i Boks Side: 190 af 284

213 For EF- fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb (Figur 14.2) gælder, at hvid stork, hedehøg, blå kærhøg, plettet rørvagtel, engsnarre, klyde, brushane, mosehornsugle og blåhals er bilag 1 fugle (se Tabel 14.3 og Boks 14.1), der yngler regelmæssigt i området og findes i væsentlige bestande, repræsenteret med mere end 1 % af den nationale bestand. Der er relative få forekomster af ynglefuglene rørdrum og rørhøg, men de er af væsentlig betydning for den samlede bestand. Hjejlen er en trækfugl også omfattet af bilag 1, og regelmæssigt tilbagevendende. Hjejlen forekommer i mere end 1 % af den nationale bestand. Kortnæbbet gås er en trækfugl, der ligeledes er en tilbagevendende fugl, der forekommer i mere en 1 % af den samlede bestand. Udpegningsgrundlag for internationale fuglebeskyttelsesområder Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. For de arter, der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2, er det angivet, i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag 1 og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag 1 og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Tabel 14-3: Udpegningsgrundlaget for internationale fuglebeskyttelsesområder (By- og Landskabsstyrelsen, 2008). I EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 53 Fanø (Figur 14.2) findes ynglefuglene rørdrum, blå kærhøg, hvidbrystet præstekrave, sand-, dværg og havterne, der forekommer i mere end 1 % af den nationale bestand og er omfattet af direktivets bilag 1. Rørhøg, klyde og almindelig ryle er ynglefugle, der har en relativ lille men væsentlig forekomst i området. Lysbuget knortegås er den eneste trækfugl, der indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 53. Arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 55 Skallingen og Langli (Figur 14.2) er udpeget pga. ynglefuglene klyde, sandterne, splitterne, havterne og dværgterne, der alle forekommer i bestande større end 1 % samt fjordterne, der har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området. Desuden er trækfuglene mørkbuget knortegås og pibeand en del af udpegningsgrundlaget. Trækfuglene er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i området. EF-Fuglebeskyttelsesområdet nr. 57 Vadehavet udgør et meget stort, sammenhængende område på 1158,5 km 2, der primært består af et stort lavvandet tidevandsområde med marine naturtyper på 1.133,9 km 2 (Figur 14.2). Desuden findes saltvandspåvirkede strandenge på forlandene fra Ballum Vesterende i syd til Roborghus syd for Esbjerg i nord, langs Rømødæmningen og langs østkysten af Rømø, samt et antal små opvækster og ødannelser, hvoraf den strandengsbevoksede Keldsand ved Fanøs syd- Side: 191 af 284

214 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse spids i dag er den største. Der indgår i udpegningsgrundlaget 8 ynglefuglearter, der er omfattet af direktivets bilag 1, og som forekommer i bestande større end 1 % af den nationale bestand, nemlig klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, sand-, split-, fjord-, hav og dværgterne. Bramgås, hjejle, lille kobbersneppe og dværgmågen er trækfugle omfattet af bilag 1, og som forekommer regelmæssigt og i internationalt betydende antal. De resterende trækfugle er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i mere end 1 % af den samlede bestand indenfor trækvejen af fuglearten. Der er for nylig udarbejdet en analyse af områdets fugleliv i forbindelse med vurdering af effekter af etablering af spulefelt i Esbjerg Havn. Projektet er udarbejdet for Kystdirektoratet (Grontmij Carl Bro, 2008). Denne analyse omfatter antal og fordeling af en række af de vigtigste ynglefuglearter og en beskrivelse af forekomst af trækfugle i det samme undersøgelsesområde, som er defineret i forbindelse med udvidelsen af Esbjerg Havn (Tabel 14.3 samt tabel i bilag 4). Vurderingen tager udgangspunkt i det eksisterende kendskab til fuglelivet i området og bygger på en blanding af publicerede oplysninger samt grunddata fra DMUs fly- og landbaserede tællinger af trækfugle i perioden og ynglefugletællinger fra DMU/DOF i årene 2001, 2003, 2005 og 2006 suppleret med en ynglefugleoptælling i nærområdet i 2008 udført af Grontmij/Carl Bro. Antal og fordeling af en række af de vigtigste ynglefuglearter er relativt velbelyst fra de seneste 8 år (Thorup, 2003 og 2005). Desuden har Nordeco opdateret med data (Poulsen, 2009). Det er dermed muligt at relatere de havnenære forekomster til de samlede bestande i Vadehavet. Beskrivelsen af forekomsten af trækfugle baserer sig primært på rådata fra de koordinerede vadehavstællinger, der omfatter såvel fly- som landbaserede tællinger. Tællingerne er foretaget af DMU og omfatter i alt 23 tællinger i årene (Trækfugle i det nordlige Vadehav , bilag 1, Grontmij/Carl Bro 2008). Materialet rummer en vis skævvridning, idet seks af tællingerne er midvintertællinger dvs. tællinger foretaget medio januar. Tællingerne i øvrigt fordeler sig med februar 1; marts 2; maj 6; august 2; september 4 og oktober 2. Data repræsenterer således ikke en jævn dækning over hele året, men giver en god dækning i perioder, hvor området rummer de største koncentrationer af rastefugle. Der er tale om data af god kvalitet, der indeholder repræsentative oplysninger omkring fordelingen indenfor området. I relation til at belyse udviklingen i enkeltarters forekomst over en længere periode er der trukket på forskellige publicerede oplysninger. Derudover, har der været kontakt til lokale ornitologer med stort områdekendskab med henblik på at få uddybet konkrete forhold omkring den nyere forekomst af visse arter. Alt i alt må kendskabet til forekomsten af de vigtigste arter, såvel den aktuelle situation som udviklingen i forekomsten, betegnes som god og som et rimeligt udgangspunkt for at foretage en kvalificeret vurdering af effekten af projektet. Side: 192 af 284

215 Art Yngle-/ trækfugl EFfuglebeskyttelsesområde nr. Kriterium Fødegrundlag 1 Rørdrum Y F51, F53 F3, F1 Fisk, padder og andre smådyr Hvid stork Y F51 F1 Padder, slanger, fisk, orme til gnavere, insekter, snegle og fugleunger Kortnæbbet T F51 F4 Søger føde på engarealer gås Bramgås T F57 F2 & F4 Ålegræs og havgræs samt græsser på land Mørkbuget knortegås T F51, F55, F57 F4, F5, F4 Ålegræs og havgræs samt græsser på land Lysbuget knortegås T F53, F57 F4, F4 Ålegræs og havgræs samt græsser på land Gravand Y F57 F4 Smådyr, især snegle, muslinger og krebsdyr Pibeand T (Y-få) F55, F57 F5, F4 Ålegræs og havgræs samt græsser på land Krikand T F57 F4 Primært føde fra vandhuller og søer Spidsand Y og T F57 F4 Ålegræs og havgræs samt græsser på land Skeand Y og T F57 F4 Føde i vandpytter på strandenge Edderfugl Y og T F57 F4 Muslinger, især blåmuslinger Sortand T F57 F4, F7 Muslinger og snegle Rørhøg Y F51, F53 F3, F3 Finder sin føde i rørskoven, men også på enge og marker. Den tager gerne syge og skadede dyr, bl.a. smågnavere, rørskovsfugle, blishønsekyllinger, ællinger, padder og fisk Blå kærhøg Y F51, F53 F1, F1 Gnavere, primært mus Hedehøg Y F51 F1 Smågnavere, firben, større insekter, småfugle og fugleunger Plettet rørvagtel Y F51 F1 Smådyr og plantedele Engsnarre Y F51 F1 Jordlevende insekter Strandskade Y og T F57 F4 Bunddyr fra lavt vand, muslinger og orme. Fouragerer også på land Klyde Y og T F51, F53, F55, F57 F1,F3, F1, F1 & F2 & F4 Krebsdyr, bløddyr og insektlarver på lavt vand Hvidbrystet T, Y, Tn F53, F57 F1,F1 & F2 Små krebsdyr og bløddyr præstekrave Hjejle T F51, F57 F2 & F4, F2 & F4 Insekter, orme, snegle og bær, men også bunddyr fra vaderne Strandhjejle T F57 F4 Bunddyr på vaderne Islandsk ryle T F57 F4 Bunddyr, fortrinsvist muslinger Side: 193 af 284

216 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Art Yngle-/ trækfugl EFfuglebeskyttelsesområde nr. Kriterium Fødegrundlag 1 Sandløber T F57 F4 Insekter, krebsdyr og muslinger Almindelig ryle T, Y F53, F57 F3, F1 & F2 & F4 Bunddyr slikkrebs og børsteorme Brushane Y F51 F1 Insekter, krebsdyr, muslinger, snegle og orme Lille kobbersneppe T F57 F2 & F4 Små muslinger og børsteorme. Fouragerer også på engene Stor regnspove T F57 F4 Bunddyr, især orme, snegle og krebsdyr samt føde på land Hvidklire T F57 F4 Bunddyr og småfisk Rødben Y og T F57 F4 Bunddyr på vaderne Dværgmåge Tn F57 F2 & F5 Insekter, småfisk, orme og krebsdyr Dværgterne Y F53, F57 F1, F1 Småfisk Sandterne Y F53, F55, F57 F1, F1, F1 Mus, frøer, fugleunger, firben og biller Splitterne Y F53, F55, F57 F1, F1, F1 Småfisk, krebsdyr, bløddyr og orme. Fjordterne Y F55, F57 F3, F1 Småfisk og vandinsekter Havterne Y F53, F55, F1, F1, F1 Pelagiske småfisk og krebsdyr F57 Mosehornugle Y F51 F1 Fortrinsvist små gnavere Blåhals Y F51 F1 Insekter og frø 1 Modificeret efter rapport udarbejdet af Grontmij/Carl Bro (2008) suppleret med data fra DOF-databasen. Tabel 14-4: Ynglefugle- og trækfugle (Y/T) samt fuglenes fødepræference i undersøgelsesområdet. Desuden er angivet EF-fuglebeskyttelsesområde samt kriterium for udpegningsgrundlaget jf. Tabel Vandplaner og naturplaner Vandplanen og naturplaner for Vadehavet er under udarbejdelse af det statslige Miljøcenter Ribe. Planerne omfatter en basisanalyse, en målfastsættelse og et indsatsprogram og udarbejdes i henhold til Miljømålsloven (Miljøministeriet, 2008a), som implementerer Vandrammedirektivet (EU, 2000) og Habitatdirektivet (EU, 1992). Planerne bliver først offentliggjort senere i Forud for planerne er gennemført basisanalyser, der omfatter analyse af de eksisterende data og en foreløbig vurdering af tilstanden. For naturplanerne gælder, at der skal udarbejdes specifikke bevaringsmålsætninger for de forskellige naturtyper og arter. Indtil planerne er offentliggjorte baseres VVM en på den generelle bevaringsmålsætning om at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Det planlagte projekt er udlagt til havneområde i Esbjerg Kommuneplan (Esbjerg Kommune, 2009a). Kystvandene omkring havnen og i projektområdet er lempet målsat, hvilket vil sige, at det er vandområder, hvor der kan tillades en sådan forurening, at generelle og skærpede målsætninger ikke kan forventes at blive opretholdt på grund af forurenende aktiviteter som for eksempel: Spildevandsudledninger, kølevandsudledninger, havneaktiviteter, klapningsaktiviteter, oprensning af sejlløb samt udsivning af miljøskadelige stoffer fra affaldsdepoter (Ribe Amt, 2005). Side: 194 af 284

217 Vandkvalitet Ilt, suspenderet stof og salinitet Vandkvaliteten i undersøgelsesområdet er karakteriseret ved den kraftige tidevandspåvirkning. På grund af den store tidevandsstrøm er omrøringen af vandsøjlen kraftig, og der findes derfor ingen lagdeling af vandsøjlen. Grundet denne effektive omrøring samt den lave vanddybde er iltforholdene i undersøgelsesområdet sædvanligvis gode og iltsvind forekommer ikke. (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt 2004, verificeret i 2008 ved pers. kom. G. Bruntse). Den kraftige tidevandspåvirkning er ligeledes årsagen til, at sigtdybden i området kan svinge meget (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). Sigtdybden er primært påvirket af mængden af ophvirvlet suspenderet stof fra bunden. Suspenderet materiale består af både partikulært og opløst organisk stof og uorganiske partikler, der er hvirvlet op i vandsøjlen. Målinger foretaget på koncentrationen af suspenderet stof viser, at koncentrationen i tidevandsløbene (Grådyb) typisk svinger mellem mg/l for en normal tidevandscyklus til mg/l under kraftig vind. For vaderne gælder det, at mængden af suspenderet stof svinger mellem mg/l under normale vindforhold til >500 mg/l ved kraftig storm (Pejrup 1986, Edelvang et al., 1992 og Pedersen og Bartoldy, 2006). Saliniteten i Grådyb tidevandsområde er hovedsagelig afhængig af nedbørsmængden. Data indsamlet i forbindelse med de nationale moniteringsprogrammer viser, at saliniteten svinger mellem i februar/marts til ca. 30 i august (MADS, 2008). Næringssalte Næringssaltbelastningen i havet ved Esbjerg Havn stammer primært fra hovedoplandet til Grådyb tidevandsområde, hvilket vil sige Varde Å og Sneum Å, samt fra den direkte overfladeafstrømning fra kysten. Næringssaltkoncentrationerne i undersøgelsesområdet er påvirket af vandudvekslingen fra Nordsøen (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). Udledningen af næringssalte er afhængig af nedbørsmængden det pågældende år, og den udvaskning der derfor sker. Dette afspejles i mængden af årligt udvasket kvælstof og fosfor, mest markant for fosfor. Udledningen af kvælstof stammer primært fra landområderne og desuden kommer en lille andel af kvælstofbelastningen fra spildevandsanlæg og dambrug samt fra den direkte overfladeafstrømning fra kystlinjen (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt 2004). Fosfor stammer ligeledes primært fra landbrug samt fra spildevandsanlæg og dambrug (Ribe Amt 2004). I 2003 udledtes ca tons kvælstof og ca. 75 tons fosfor til Grådyb tidevandsområde (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). Næringssaltkoncentrationerne i vandsøjlen fluktuerer generelt meget i havområder over året. Om vinteren er koncentrationen af N og P høj, primært grundet udvaskning og tilførsel fra land. Hen over sommeren falder koncentrationen, som følge af algernes kvælstofforbrug. Den totale kvælstofkoncentration (total N) og den totale fosforkoncentration (total P) fra to NOVANA-overvågningsstationer moniteret af Miljøcenter Ribe: Hjerting i 2005 og 2006 og Sandodden i 2005 i Grådyb tidevandsområde vises i Figur 14.6 og 14.7 (MADS, 2008). Side: 195 af 284

218 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Total N 3000, ,00 µg/l 2000, , ,00 Hjerting Sandodden 500,00 0, Dato Figur 14-6: Total kvælstof (N) på stationerne Hjerting og Sandodden i hhv og Data ikke tilgængelig for Sandodden i 2006 Total P 300,00 250,00 200,00 µg/l 150,00 100,00 Hjerting Sandodden 50,00 0, Dato Figur 14-7: Total fosfor (P) på stationerne Hjerting og Sandodden i hhv og Data ikke tilgængelig for Sandodden i 2006 De tidligere amter Ribe og Sønderjylland har i forbindelse med basisanalysen for vandoplande analyseret overvågningsdata fra vandmiljøplanens overvågningsprogram samt vurderet risikoen for, at Vadehavet ikke kan leve op til kravet om god økologisk status inden Området omkring Esbjerg Havn er udpeget som stærkt modificeret, hvilket betyder, at der stilles krav om potentiel god økologisk tilstand. Mængden af udledte næringssalte til Vadehavet er for nedadgående bl.a. pga. landbrugets reduktion af brugen af gødning, men næringssaltbelastningen er stadig stor, hvilket har resulteret i, at den skærpede målsætning i området ikke kan overholdes (Ribe Amt, 2006b), og miljømålet kan derfor ikke nås inden Plankton Mængden af fytoplankton er primært afhængig af de tilgængelige næringssalte samt silicium, der ikke er begrænsende i Grådyb tidevandsområde (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt 2004). Der er registreret årlige forårsopblomstringer og mindre efterårsopblomstringer i Grådyb tidevandsområde, samt yderligere masse-opblomstringer i sommerperioden af enkelte algearter (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). Registrering af zooplankton er ikke en del af den systematiske monitering i Vadehavet. Dette skyldes den store tidevandsudveksling, der påvirker målingerne og derfor giver for usikre og tilfældige resultater. Der foreligger derfor ikke data om zooplankton i undersøgelsesområdet. Side: 196 af 284

219 Miljøfremmede stoffer i vandsøjlen Systematiske målinger af miljøfremmede stoffer i vandsøjlen i Grådyb tidevandsområde er, som det er gældende for zooplankton, ikke en del af det nationale overvågningsprogram. Der blev dog i starten af 1990 erne udtaget en enkelt prøve ved Vese Banke, som blev undersøgt for tungmetaller (pers. kom. Toudal 2008, DHI, 2006), men da resultaterne fra denne undersøgelse baseres på en enkelt prøve udtaget i starten af 90 erne, vil de ikke indgå som baggrundsdata i denne rapport. De miljøfremmede stoffer tilføres eksempelvis fra Nordsøen, skibsfart, havneaktiviteter, bidrag fra vandløb og spildevand fra offentlige og private renseanlæg (jf. kapitel 11 - Overfladevand). Det vurderes i Ribe Amts basisanalyse 2006 (Ribe Amt, 2006d), at de miljøfremmede stoffer kan være en medvirkende årsag til, at miljømålene ikke kan opnås i Havpattedyr Der findes tre havpattedyr, der anvender Vadehavet som en del af deres naturlige leveområde. Det drejer sig om marsvin, gråsæl og spættet sæl. Alle tre arter er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78. Disse er beskrevet i afsnit Fisk Erhvervsfiskeri i Vadehavet består i dag hovedsageligt af skrab af muslinger. Fritidsfiskeri efter fladfisk og ål i Vadehavet samt ørreder og laks i åerne er ligeledes en vigtig aktivitet for mange mennesker. Fiskefaunaen i Vadehavet ligner den tilsvarende fauna i andre lavvandede havområder. Faunaen består af en række mindre arter, der gennemlever hele deres livscyklus i Vadehavet. Det drejer sig blandt andet om ålekvabbe, ulk og kutlinger. Desuden bruger en lang række arter Vadehavet som opholds- og fourageringsområder og gyde- og eller opvækstområde. Det drejer sig blandt andet om laks, slethvar, skrubbe, rødspætte, ål, sild, torsk, hornfisk, makrel og hestemakrel. Fire fiskearter (snæbel, hav- og flodlampret samt stavsild) har dog en speciel beskyttelsesstatus, da de indgår som en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78, og er beskrevet i afsnit Derudover er der endnu en art med særlig beskyttelsesstatus, som forventes at forekomme i området. Tyklæbet multe (Chelon labrosus) er optaget på den seneste rødliste som sjælden (Stoltze og Pihl, 1998). Multe er indvandret fra Sydeuropa og fanges jævnligt langs kysterne. Den betragtes ikke som truet, men da fisken er nær sin nordgrænse og er en relativt nyligt indvandret art, har den endnu ikke etableret store bestande. Der forekommer muligvis også andre beskyttede fiskearter i Vadehavet. Der er dog intet, som tyder på, at de optræder i et antal eller med så stor en andel af populationen i den nordlige del af Vadehavet omkring Esbjerg Havn, at området er vigtigere end andre omkringliggende områder som yngle- eller opvækstområde. Der er ikke lavet undersøgelser, hvor fiskebestandene i Vadehavet og Grådyb tidevandsområde er kortlagt. I forbindelse med kortlægningen af ålegræsarealer i området for havneudvidelsen blev registreret en del yngel fra slethvar og skrubbe i området, der er planlagt til spulefelt. Undersøgelsesområdet kan ses på Figur Fugle De ynglefugle, der kan forventes at blive påvirket ved anlæg og drift af en udvidelse af Esbjerg Havn, tilhører kategorierne 'ikke truede' eller 'næsten truede' på den danske rødliste for fugle (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006). Blandt de 'næsten truede' arter, der kan blive påvirket, er dværgterne. Dværgterne yngler nogle år i Esbjerg Havn, og arten kan tænkes at kolonisere nye områder efter en udvidelse af Esbjerg Havn. En anden 'næsten truet' art, som kan blive påvirket, er sortstrubet bynkefugl. Sortstrubet bynkefugl er under spredning langs den jyske vestkyst, og er set raste ved Esbjerg Havn. De truede fuglearter, der tidligere har, eller måske har, ynglet omkring Esbjerg Side: 197 af 284

220 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Havn, er toplærke (kritisk truet), mosehornugle (moderat truet), brushane (moderat truet), engryle (moderat truet), hvidbrystet præstekrave (moderat truet), hedehøg (moderat truet), blå kærhøg (bedømmelse ikke mulig), engsnarre (næsten truet) og plettet rørvagtel (næsten truet). Ingen af disse arter har imidlertid indenfor det sidste årti ynglet så nær Esbjerg Havn, at de vil kunne blive forstyrret ved etablering og drift af en udvidelse af havnen. Derfor er der udelukkende fokuseret på at beskrive og vurdere de fuglearter, der er omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområderne (se afsnit ). Havneområderne er af positiv betydning for en række arter, hvis særlige habitatkrav bliver opfyldt i et stort kombineret havne- og industriområde. Visse af de fuglearter, der knytter sig til de nuværende havneafsnit, vil muligvis også benytte sig af de nye indhegnede arealer med sten, grus og sparsom vegetation, der kan opstå ved en udvidelse af havnen. Blandt de arter, der allerede er blevet registreret som ynglefugle i Esbjerg Havn, bør følgende fremhæves: Tårnfalk, rørhøg, agerhøne, lille præstekrave, stor præstekrave, klyde, dværgterne, havterne og husrødstjert. Arter, der tiltrækkes af havneområderne for at raste eller fouragere, inkluderer, udover måger, arter som lille lappedykker, skarv, stenvender, stenpikker, tornirisk og bjergirisk Bundforhold Bundforholdene i undersøgelsesområdet er præget af mere eller mindre dybe render og lavvandede flader, hvor nogle er tørlagte og andre vanddækkede ved lavvande. Bunden i renderne består primært af groft sand og småsten, mens fladerne består af fint sand og mudder. Sammensætningen er afhængig af vindeksponeringsgraden og strømforhold (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). Sedimenterne er generelt veliltede grundet den effektive omrøring af vandmasserne, og der dannes som følge heraf ikke svovlbrinte (H 2 S) i sedimenterne (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). På vaderne i Vadehavet aflejres sediment og opslæmmet materiale på bunden. I Grådyb tidevandsområde er den årlige middelsedimentation 2,6 mm med en naturlig variation på 2-10 mm (Pedersen og Bartoldy, 2006). Variationen fra år til år er meget stor. Undersøgelser i Lister Dybs tidevandsområde foretaget over en periode på 9 år viser, at bundens niveau kan variere op til 100 mm som funktion af årstiden samtidigt med, at den årlige gennemsnitlige nettoaflejring af sediment ligger på mm (Andersen et al., 2006). Bundvegetation Arealudbredelsen af grønalger og ålegræs bliver jævnligt registreret ved hjælp af overflyvninger, luftfotos (bl.a. også Google Earth) samt feltundersøgelser foretaget af det tidligere Ribe Amt og det nuværende Miljøcenter Ribe. Området overflyves, hvorefter mulige ålegræs banker undersøges ved hjælp af feltundersøgelser på transekter i de registrerede områder. Her bestemmes arter og dækningsgrad. Der er senest foretaget ålegræsregistreringer af Miljøcentret i sommeren Der blev registreret ålegræs på transekter på Næs Søjord (sydlige del) mellem Halen og Hans Odde øst for Fanø og Klyngvese Sand (nord). Desuden er der i forbindelse med den nærværende VVM-redegørelse foretaget en kortlægning af ålegræs på det areal, som Esbjerg Havn inddrager til udbygningen af havnen (Figur 14.9). Kortlægningen viste, at der ikke er ålegræsbanker i det undersøgte område. I Vadehavet optræder der hvert år store mængder af makroalger, primært søsalat, krølhårstang og rørhinde. Algerne registreres som algemåtter, og i 2003 var arealudbredelsen af disse måtter i Grådyb tidevandsområde på m 2. Til sammenligning var arealudbredelsen i 2002 på m 2. Variationen fra år til år hænger sammen med udledningen af næringssalte fra åerne, som bl.a. afhænger af nedbørsmængder. Udbredelsen af algemåtterne afhænger af de hydrauliske- og bundtopografiske forhold. Algemåtterne findes i undersøgelsesområdet primært ud for Sneum Ås udløb, som følge af næringssaltbidraget fra vandløbet (Ribe Amt & Sønderjyllands Amt, 2004). Ålegræs kan findes på naturtypen sandbanker og på vaderne. Data fra Basisanalysen 2004 samt nyeste registreringer fra 2008 viser, at der kun findes sparsomme forekomster af ålegræs i Grådyb tidevandsområde bl.a. på Næs Søjord og mellem Halen og Hans Odde (Figur 14-8). I ålegræsbankerne forekommer primært dværgålegræs Side: 198 af 284

221 (Zostera noltii) og mindre mængder af smalbladet ålegræs (Zostera marina sp. augustifolia) (Ribe Amt 2004, pers. kom G. Bruntse, 2008). Langli Esbjerg Havn Næs Søjord Halen B A A B Albuebugt Klyngvese Sand Figur 14-8: Ålegræsbanker i undersøgelsesområdet (pers. kom. G. Bruntse 2008). Ålegræsbanken på Klyngvese sand kan ikke ses på figuren, da dækningsgraden er meget lav Dækningsgraden af ålegræs (Zostera sp.) på de registrerede transekter foretaget af Miljøcenter Ribe, taget som et gennemsnit af dækningsgraden på de enkelte observationer, er angivet i Tabel Dækningsgraden er generelt størst ( %) på de største dybder. Transekt Næs Søjord A Næs Søjord B Mellem Halen og Hans Odde A Mellem Halen og Hans Odde B Klyngvese Sand Dækningsgrad Ca. 35 % Ca. 25 % Ca. 63 % Ca. 66 % Ca. 5 % Tabel 14-5: Den gennemsnitlige dækningsgrad af ålegræs i undersøgelsesområdet Bundfauna Vadehavet er et af de vigtigste raste- og fourageringsområder for vand- og andefugle, grundet den store tæthed af fødedyr. Artsdiversiteten for invertebrater i Vadehavet er generelt lav (DHI, 2004a). Ribe Amt har foretaget årlige undersøgelser af mængden og vægten af bunddyr, så som sandmuslinger, snegle, krebsdyr og børsteorme, på transekter, der er repræsentative for vaderne ved Sæden Strand, Store Lo og Marebæk (Ribe Amt, 2000). De helt dominerende bunddyr i Vadehavet er blåmuslinger og hjertemuslinger, der kortlægges henholdsvis hvert og hvert andet år af DTU-Aqua (det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser). Ligeledes er der foretaget en kortlægning af blåmuslinger og dyndsnegle i området, som inddrages til havneudvidelsen (Grontmij/Carl Bro 2008, Figur 14.9). Der blev i denne undersøgelse ikke registreret dyndsnegle. I undersøgelsen blev der registreret stillehavsøsters, hjertemuslinger, børsteorme og sandorme. Side: 199 af 284

222 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse A B C D E Figur 14-9: Havneudvidelse og spulefelt (gult område). Røde polygoner afmærker områder med Blåmusling, mens de røde stjerner viser, hvor der er taget bundprøver til undersøgelse af dyndsnegle Resultaterne af kortlægningen af blåmuslingebanker er vist på Figur og angivet i Tabel To af muslingebankerne (D og E) ligger udenfor selve arealet for havneudvidelsen. Muslingebanken E vokser på renden, hvor der i dag er højspændingsmaster. Område Areal (ha) Dækningsgrad (%) A 0,80 10 B 0,25 50 C 10,65 50 D 0,48 50 E 4,10 20 Tabel 14-6: Areal af blåmuslingebanker og dækningsgrad af blåmuslinger i de 5 registrerede områder. I 2007 vurderedes det på baggrund af indsamlede data samt beregninger, at den samlede bestand af blåmuslinger i Vadehavet var på tons. Det vurderedes, at bestanden er for opadgående og biomassetilvæksten af blåmuslingerne i Vadehavet var på ca. 50 % fra 2006 til I Ho Bugt var den samlede biomasse tons. På Næs Søjord mellem Fanø og Esbjerg var biomassen 376 tons (Kristensen og Pihl,, 2007). Side: 200 af 284

223 Figur 14-10: Fordelingen af blåmuslinger i undersøgelsesområdet (DTU-Aqua, 2008). Value indikerer mængden af blåmuslinger i tons Bestanden af hjertemuslinger er blevet kortlagt på Langli Sand og Fanø Sandede. Den seneste rapportering fra 2004 viser, at middelbiomassen i juni 2004 på de to banker var ± 868 tons (Kristensen og Pihl, 2004). Bestanden svinger imidlertid fra år til år. Udover blåmuslinger og hjertemuslinger findes en stigende bestand af stillehavsøsters i Vadehavet, der fra 2006 til 2007 er steget fra tons til tons (Kristensen og Pihl, 2007). Data fra Ribe Amt (Ribe Amt, 2000 og DHI 2004b) viser, at mængden af andre bunddyr fordeler sig som vist i Tabel Art Funktionel gruppe Biomasse (askefri tørvægt, g/m 2 ) Sandmusling Filtrator 5-10 Østersømusling Depositæder 5-10 Strandsnegl Rasper (herbivor) 5-10 Dyndsnegl Rasper (herbivor) 1-2 Sandorm Depositæder/sedimentæder 2-4 Andre børsteorme: 1-3 Hediste diversicolor Nephtys hombergii Scoloplos armiger Krebsdyr (slikkrebs, rejer, Depositædere og rovdyr ~3 strandkrabber) Tabel 14-7: Fordelingen af bunddyr i undersøgelsesområdet (DHI, 2004b) Nyeste data fra 2006 på stationen Sæden Strand (Tabel 14-8rapporteret fra Miljøcenter Ribe til Den Marine Nationale Database (MADS), viser fordeling på dyrerækker og gennemsnit forår og efterår. Som det ses af tabellen, er spredningen meget stor især for bløddyr såsom snegle og muslinger (mollusca). Side: 201 af 284

224 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Række Forår biomasse (askefri tørvægt, g m 2 ) Efterår - biomasse (askefri tørvægt, g/m 2 ) Crustacea (krebsdyr) 3 ± 3,6 1 ± 0,5 Mollusca (bløddyr) 50 ± 64,4 75 ± 101,4 Polycaeta (børsteorme) 5 ± 5,2 4 ± 4,4 Tabel 14-8: Gennemsnit af biomassen af bundfauna fra Sæden Strand (MADS, 2008) Miljøfremmede stoffer i sedimentet Siden 1998 er der, som led i de nationale overvågningsprogrammer, blevet målt tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i sediment og i blåmuslinger i Grådyb tidevandsområde. Undersøgelserne viser, at koncentrationerne af nogle miljøfremmede stoffer er forhøjede i forhold til den naturlige baggrundskoncentration (Ribe Amt, 2004). Som nævnt tidligere tilføres de miljøfremmede stoffer eksempelvis fra Nordsøen, skibsfart, havneaktiviteter, fra udledt overfladevand samt spildevand fra renseanlæg (jf. Kapitel l1 overfladevand), og det vurderes i Ribe Amts basisanalyse (Ribe Amt, 2006c), at belastningen med miljøfremmede stoffer kan være medvirkende årsag til, at miljømålene ikke kan opnås i Eventuelle miljøfremmede stoffer fra sedimentet kan frigives til vandet i anlægsfasen under uddybning af det planlagte havnebassin. Anlægsområdet for Esbjerg Ny Sydhavn ligger sydøst for de nuværende havneanlæg i et område, der hidtil har været uberørt i forhold til havneaktiviteter. Derfor forventes bundforholdene som udgangspunkt ikke at være væsentligt forurenede. Der er udtaget overfladenære prøver til analyse for miljøfremmede stoffer. Der er dels tale om en prøve fra en boring foretaget i forbindelse med den geotekniske undersøgelse i 2009 (boring 4, se bilag 5), og dels en tidligere analyseret prøve fra området udfor Australienskaj. Prøverne viser, at der ikke er miljøfremmede stoffer over baggrundskoncentrationerne for Grådyb tidevandsområde (Albue Bugt MADS, 2008) eller Nordsøen (OSPAR, 2006) i sedimentet, hvor Esbjerg Ny Sydhavn skal etableres. Analyseresultater findes i bilag 5. Tabel 14-8 viser data for miljøfremmede stoffer i sedimentet i den eksisterende færgehavn. Færgehavnen repræsenterer de havneaktiviteter, der minder mest om de planlagte havneaktiviteter, der vil forekomme i den nye havn. Side: 202 af 284

225 Kemisk stof Koncentration i eksisterende færgehavn 1 Baggrundskoncentration i Grådyb tidevandsområde 2 Baggrundskoncentration BAC i Nordsøen 3 Enhed TBT 9,1 10,5 Ikke angivet µg TBT/kg TS PAH total 1,4 4 0,9 Ikke angivet mg/kg TS Bly 22, mg/kg TS Cadmium 0,18 0,2 0,31 mg/kg TS Chrom 29,4 Ikke moniteret 81 mg/kg TS Kobber 12,8 19,3 27 mg/kg TS Kviksølv 0,09 0,2 0,07 mg/kg TS Zink 79,5 130,6 122 mg/kg TS Arsen 14,5 Ikke moniteret 25 mg/kg TS Barium 79,7 Ikke moniteret Ikke angivet mg/kg TS Nikkel 22, mg/kg TS Vanadium 49,4 Ikke moniteret mg/kg TS 1) Analyseresultater vist i Miljøklagenævnet ) Data fra Albue Bugt (MADS 2003) (se Figur 14-8). PAH total = som af 9 PAH er 3) Background Assessment Criteria OSPAR, ) DHI 2004b Tabel 14-9: Koncentrationer af miljøfremmede stoffer i sediment Nordsøen og i klappet materiale i Esbjerg Havn 14.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Den planlagte havneudvidelse er projekteret til at udgøre 100 ha. Dertil skal lægges sejlrenden og det nye havnebassin på ca. 84 ha. Samlet set vil Esbjerg Ny Sydhavn udgøre 0,74 % af Grådyb tidevandsområde. Området er i Esbjerg Kommuneplan (Esbjerg Kommune, 2009a) udlagt til havneområde, og kystvandet omkring har lempet målsætning. Havneområdet er som udgangspunkt i overensstemmelse med den overordnede planlægning for området. I de følgende afsnit er der foretaget en vurdering af potentielle miljøpåvirkninger fra anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn. Afsnittet indledes med en konsekvensvurdering af Natura 2000 områder og efterfølges af en mere generel vurdering af påvirkninger af flora og fauna, vandkvalitet og bundforhold Konsekvensvurdering af Natura 2000 områder EF-habitatområde nr. 78 Aflejringer De marine naturtyper Sandbanker med vedvarende dække af lavvande (1110), Flodmundinger (1130) og Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) kan i anlægsfasen potentielt påvirkes i forbindelse med opgravning og opfyldning med sediment i havneområdet, hvorved deposition af sand og organisk materiale på fladerne kan ændre naturtyperne. Desuden kan den havnære del af naturtypen Vegetation af kveller (1310) potentielt tilsandes. Side: 203 af 284

226 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Det vurderes, at påvirkningen af anlægsarbejder på naturtypen Flodmunding, der kun findes ved Varde Ås munding ikke vil være sandsynlig, da naturtypen ligger mere end 15 km fra projektområdet. Det finkornede materiale aflejres på mudderflader og blandede mudder-sandflader langs kysten og i vandskellet mellem Grådyb tidevandsområde og Knude Dyb, øst for Fanø fra Nordby og syd på mod vandskellet. Figur 13.1 (Kapitel 13) viser udstrækningen af de forskellige overfladesedimenter og dermed aflejringstyper på vaderne i Grådybs tidevandsområde. Der vil være en potentiel risiko for, at en øget sedimentation som følge af anlægsarbejdet kan påvirke de udpegede naturtyper. Som nævnt tidligere i kapitel 13, afsnit er den maksimalt forventede deposition af sediment i forbindelse med projektet 3-9 mm for hele anlægsperioden, og den årlige middelsedimentationsrate af finkornet materiale i Grådybs tidevandsområde 2,6 mm. Sedimentationsraten varierer fra ca. 2 til 10 mm afhængig af, hvor målingen er foretaget, og den årlige variation er på op til 100 mm. De naturlige udsving i bundens niveau forventes således at ligge over variationen, som er en konsekvens af uddybningsarbejdet. Det vurderes derfor, at påvirkningen fra anlægsfasen af Esbjerg Ny Sydhavn på naturtyperne i forbindelse med øget sedimentation vil være ubetydelig, og ikke til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus. Ålegræsbankerne er tilpasset et naturligt miljø med væsentlig risiko for tilsanding og høj koncentration af sediment i vandfasen. Undersøgelser har vist (Mills and Fonseca, 2003) at ålegræs (Zostera Marina) kan tolerere en kortvarig sediment dækning af op til halvdelen af deres fotosyntetiserende overflade, og har 50 % s chance for at dø, hvis 25% af plantens højde begraves i sediment over længere tid. Med de ovennævnte variationer i sedimentationsrater vurderes, at påvirkninger af ålegræsbanker på naturtypen som følge af aflejret materiale fra uddybningsarbejdet vil være ubetydelig. Vandkvalitet Vandkvaliteten kan potentielt forringes pga. mindsket sigtbarhed som følge af opslæmmet materiale i forbindelse med anlægsfasen. Pga. områdets dynamik og store koncentrationer af resuspenderet materiale (Jf. konklusioner i Kapitel 12) vil mængden af opslæmmet sediment, der kommer fra anlægsarbejder, være mindre end den variation, der findes i området. Det vurderes derfor, at miljøpåvirkningen af opslæmmet sediment i anlægsfasen vil være ubetydelig i forhold til vandkvaliteten. I forbindelse med anlægsarbejdet forventes ca m 3 organisk stof (gytje) plus et mindre bidrag af organisk stof fra marint ler at blive resuspenderet i vandsøjlen. Store mængder af organisk stof, der omsættes i vandsøjlen, kan være medvirkende til, at der opstår iltsvind. Ligeledes kan resuspension af næringsstoffer (fra nedbrydning af det organiske materiale samt frigivelse fra bunden) være grundlaget for algeopblomstringer. I Vadehavet og dermed i undersøgelsesområdet er problematikken med iltsvind ikke relevant pga. den store vandudskiftning og dermed omrøring af vandsøjlen, der sikrer ilt i vandet. Det vurderes, at den samlede tilførsel af næringsstoffer til det pelagiale marine miljø i habitatområdet ikke vil være væsentlig i forhold til den samlede udledning af næringsstoffer fra land. Samlet vurderes, at påvirkningen af opslæmmet materiale (organisk og uorganisk), der tilføres området i anlægsfasen, vil være ubetydelig, og at områdets gunstige bevaringsstatus ikke forringes. Miljøfremmede stoffer I forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn (landanlæg) skal der bruges grovkornet sediment (sand), som stammer fra uddybning af det nye havnebassin og sejlrende. Her har prøver vist, at sedimentet er uforurenet i det nye havneanlæg (afsnit Miljøfremmede stoffer i sedimentet). Desuden skal der anvendes sand fra sejlrende ved Grådyb Barre. Dette materiale er groft sand, og vurderes ikke at være forurenet med miljøfremmede stoffer. De miljøfremmede stoffer som TBT, PAH ere og tungmetaller bindes til fint partikulært materiale på grund af deres kemiske egenskaber. Det er derfor ikke sandsynligt at det grove sand fra Barren er forurenet. Det vurderes, at påvirkningen af vandkvaliteten i Natura 2000 området i forhold til miljøfremmede stoffer, der afgives i forbindelse med anlægsfasen vil være ubetydelig, Side: 204 af 284

227 og at etableringen af anlægget derfor ikke vil være til hinder for, at områdets gunstige bevaringsstatus bevares. Marsvin Marsvin viser stor følsomhed overfor undervandsstøj, hvilket vil forekomme i forbindelse med anlægsarbejdet (se kapitel 10). Påvirkningen kan resultere i bortskræmning og i værste fald i høreskader hvis individer skulle befinde sig meget tæt på anlægsarbejdet. Marsvin finder føde ved ekkolokalisering, og støj kan derfor påvirke deres fødesøgning. Desuden kan marsvinene blive forstyrrede i parrings- og kælvingsperioder (juli-august samt maj-juni). Beregnede undvigeafstande i forbindelse med ramning af monopæle i forbindelse med offshore havvindmølleparker i marine områder er for marsvin m (Nedwell og Howell, 2004). Støj fra Esbjerg Havn vil være langt mindre end ved ramning af vindmøllefundamenter. Da det ikke kan udelukkes, at der færdes marsvin inden for høreafstand af anlægsarbejdet, vurderes det, at støjpåvirkningen på marsvin i anlægsfasen vil være mindre til moderat. Med implementering af kendte afværgeforanstaltninger, såsom akustiske - skræmmere ( pingere ) umiddelbart forud for vibrering, vil marsvin kunne bortskræmmes til andre områder i Vadehavet. Bortskræmning til andre områder vil betyde, at påvirkningen af marsvin vil blive ubetydelig pga. den lave bestand i området, det lille område der påvirkes i forhold til deres udbredelse samt de kortvarige operationer i forbindelse med anlægsarbejdet. Der vil derfor ikke ud over anvendelse af akustiske skræmmere være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Gråsæl og spættet sæl Sæler udviser, som marsvin, stor følsomhed overfor støj. Sæler anses dog generelt som mindre følsomme end marsvin. Påvirkningen fra støj kan resultere i bortskræmning og i værste fald i høreskader, hvis de befinder sig umiddelbart ved siden af anlægsarbejdet. Sælernes nærmeste rasteplads er Langli Sand, ca. 10 km fra projektområdet, og nærmeste yngleplads for spættet sæl er mellem Skallingen og Langli (ca. 12 km fra projektområdet). For sæler på land blev der i forbindelse med nedvibrering af spunsplader ved Rødsand i et enkelt tilfælde observeret reaktioner hos spættet sæl på en sandbanke 10 km fra anlægsområdet. Det er uklart, om effekten skyldes luftbåren støj eller vibrationer (pers. kom. Tougaard, 2007). Der blev i perioden med nedvibrering observeret et reduceret antal sæler på banken. Anlægsområdet lå 4 km fra et hvileområde for sælerne. I de fleste tilfælde havde støjen fra nedramning af vindmøllefundamenter bestående af stålrør med en diameter på 4 m ikke nogen målbar effekt på antallet af sæler på land (pers. kom Tougaard 2007, Teilmann et al., 2006). Det vurderes, at raste- og ynglepladser for sæler ligger uden for den afstand, hvor sæler på land normalt påvirkes af luftbåren støj. Da støjen fra anlægsarbejdet på Esbjerg Havn samtidig må formodes at være mindre end støjen fra nedramning af f.eks. vindmøllefundamenter vurderes det, at støj i anlægsfasen ikke vil kunne påvirke sæler på raste- og ynglepladser i området. De beregnede undvigeafstande fra et nedramningsområde fra havvindmøllefundamenter for sæler, der befinder sig i vand, er ca m (Nedwell, 2004). Spættet sæl og gråsæl observeres regelmæssigt i undersøgelsesområdet, hvor de sandsynligvis fouragerer på fladfiskeyngel på lavt vand. Det vurderes, at der kan vil være en moderat påvirkning fra anlægsarbejdet, såfremt der ikke afværges. Med implementering af kendte afværgeforanstaltninger, såsom akustiske skræmmere ( pingere ) umiddelbart forud for vibrering, vil sæler kunne bortskræmmes til andre områder i Vadehavet. Da der ikke er noget, der tyder på, at sælerne har undersøgelsesområdet som et foretrukket fourageringsområde, vurderes det at sælerne ikke vil blive fødebegrænsede som følge af projektet. Bortskræmning til andre områder vil betyde, at påvirkningen af sæler vil blive ubetydelig, og der vil ikke være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Side: 205 af 284

228 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Snæbel, flod- og havlampret samt stavsild Anlægsfasen af projektet vurderes at have en ubetydelig påvirkning på bestandene af de udpegede fisk i Vadehavet (snæbel, flodlampret, havlampret og stavsild). Størrelsen af fiskebestandene reguleres primært af forholdene i vandløb, hvor fiskene gyder og vandrer. Det er sandsynligt, at projektområdet er potentielt fødesøgningsområde for voksen snæbel, lampret og stavsild, men da fiskene kan flytte sig til nye fourageringsområder, og da projektet Esbjerg Ny Sydhavn udgør ca. 0,74 % af undersøgelsesområdet, vurderes projektet at have en ubetydelig påvirkning på fiskenes fourageringsmuligheder. Der er ikke noget, der tyder på, at fisk generelt påvirkes af anlægsstøj, og da de omtalte arter er vant til at færdes i et miljø med høje sedimentkoncentrationer, vurderes det, at de omtalte fiskearter kun vil påvirkes i ubetydelig grad af anlægsarbejdet EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51, 53, 55 og 57 Fugle kan blive påvirket af støj og generel forstyrrelse fra øget transport og aktivitet, fjernelse af fødegrundlag som følge af øget sedimentering samt ophobning af miljøfremmede stoffer i føde. Støj Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Fugle ser oftest ud til at fortsætte deres aktiviteter upåagtet meget høje støjniveauer, og oplagte problemer med støj er derfor tilsyneladende sjældne. Resultaterne af den forskning, der er foretaget, har som regel ikke ført til entydige konklusioner. Der, hvor der i første omgang ses en reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. Dooling (2006) har identificeret mindst fire potentielle negative effekter af støj på fugle: 1. Støj kan i værste fald irritere fugle, så de vælger at forlade deres ellers velplacerede reder og opgive deres æg eller unger. 2. Støj kan virke stressende og føre til forhøjet niveau af stress-hormoner og påvirke fouragering, søvn og andre aktiviteter, hvilket på længere sigt kan reducere fuglebestandes trivsel, ungeproduktion, overlevelse og bestandsstørrelse. 3. Støj kan skade hørelsen permanent på individuelle fugle. 4. Støj kan besværliggøre den akustiske kommunikation mellem fugle. Dooling foreslog feltstudier til at afdække punkt 1 og 2 samt laboratorieforsøg til at afdække punkt 3 og 4, men så vidt vides er disse studier ikke blevet gennemført. Dooling har imidlertid efterfølgende påvist, at visse fuglearter får midlertidig nedsat hørelse efter konstant påvirkning af støj på over 93 db(a) (Dooling og Popper, 2007). Kommunikationen mellem fugle er imidlertid allerede besværliggjort ved lavere støjniveauer. Støjniveauer på under db(a) har dog ikke påviselig indflydelse på kommunikationen. Det første tegn på, at fugle påvirkes, er, at de selv ændrer på tonelejet i deres kald og sang. Selvom velfunderet videnskabelig baggrund således mangler på området, er 60 db(a) en almindeligt anvendt grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter. Højere støjniveauer menes muligvis at have en negativ indflydelse. Kriteriet på 60 db(a) bygger på en antagelse af, at fuglenes akustiske kommunikation bliver besværliggjort ved støjniveauer højere end, hvad man normalt finder i naturen. Når effekterne af støj på fugle bliver bedre forstået, er det sandsynligt, at en højere grænse for støj kan anvendes. Chambers Group (2008) konkluderede således, at fugle har god ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 db(a). I nogle situationer og visse lande anvendes 85 db(a) derfor som grænsen for et acceptabelt støjniveau for fugle. Flere studier har påvist, at engsnarre er forholdsvis følsom overfor støj, især ved ankomst til yngleområdet fra vinterkvarterer, og når de har unger (Reijnen, 1995 og Köhler, 2007). Resultaterne af forskellige studier af denne art falder forskelligt ud og værdier mellem 52 og 60 db(a) er blevet nævnt som grænsen for signifikant negativ ynglesucces. Side: 206 af 284

229 Der er kun foretaget få studier af, hvordan støj influerer på andre fuglearter. Hirvonen (2001) fandt, at støj over 56 db(a) betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en trafikeret vej. I kontrast hertil var sangfugles ynglesucces imidlertid uændret ved samme støjniveau. Hirvonen (2001) mener, at habitatændringer og ikke støjen var årsag til, at arter som rørdrum og rørhøg forsvandt fra det pågældende område. Andre undersøgelser af støj på hejre og flere arter rovfugle viser betydelig tolerance overfor støj. For eksempel havde fiskeørn uændret ynglesucces selv ved støj fra fly på db(a) (Trimper et al., 1998a). Støj i anlægsfasen vil hovedsagligt bestå af støj fra nedbringelse af spuns og pæle, uddybning med spandkæde maskine eller sandsuger, og fra kørsel med entreprenørmaskiner. Der vil ved nedbringelse af spuns og pæle være generende impulser i støjen. Den maksimale støj i de nærmeste dele af de tilstødende fuglebeskyttelsesområder vil i anlægsfasen være på ca. 55 db(a) mod ca. 50 db(a), hvis udvidelsen af Esbjerg Havn ikke gennemføres (se kapitel 10, Figur 10.6). Det vurderes, at den øgede støj i forbindelse med udvidelsen af Esbjerg Havn vil være ubetydelig for de fugle, der yngler eller raster i de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder. I bilag 4 er foretaget en vurdering af påvirkningen fra anlægsfasen på arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Samlet vurderes det, at påvirkningerne fra støj fra havnen vil være ubetydelig for størstedelen af arterne. De fuglearter, der forekommer tættest på det sydlige af Esbjerg Havn, er følgende: Gravand (rastende), edderfugl (rastende), klyde (ynglende), strandskade (rastende), rødben (rastende) og dværgterne (ynglende). Samtlige disse arter forekommer kun i mindre antal på lokaliteterne. Det er svært at vurdere, om der ville være flere fugle, hvis det ikke var for den støj, der allerede kommer fra Esbjerg Havn. Der er muligt, at nogle af disse arter i anlægsfasen vil opholde sig så nær Esbjerg Havn, at de vil blive generet af impulser i støjen. Det vurderes dog, at mærkbare ændringer i forekomsten af disse arter i fuglebeskyttelsesområderne ikke vil forekomme, hvorfor påvirkningen vil være mindre. Fødegrundlag Flere fuglearter fouragerer på fødetyper, der er tilknyttet vaderne eller pelagiale fødetyper (se tabel 14.3), hvor opslæmmet materiale fra anlægsfasen potentielt kan påvirke fødetilgængeligheden (deposition af materiale på vaderne samt mindsket sigtbarhed, hvorved fødetilgangen reduceres). I kap. 13 konkluderes det, at der ikke bliver inddraget tidevandsflader som følge af sedimentspredning, og af mindsket sigtbarhed fra klapning vil være ubetydelig. Derfor vurderes det, at der ikke forekommer arealmæssigt tab af fødesøgningsområderne som følge af anlægsarbejdet. Kollisioner Det er kendt, at fugle kan kollidere med menneskeskabte strukturer. Kollisioner finder oftest sted med bevægelige elementer i landskabet som køretøjer, fly og møllevinger eller med delvist usynlige strukturer som vinduer, spejle og tynde wire som el-kabler. Kollisionsrisici for fugle er særligt blevet studeret i forbindelse med planlægning af vindmølleparker på havet. Generelt er erfaringen fra de danske farvande, at andefugle, når de møder en vindmøllepark på havet, flyver udenom frem for at flyve ind mellem møllerne (Desholm & Kahlert, 2005). Det vurderes, at kraner, bygninger eller andre strukturer under anlæg af Esbjerg Havn ikke vil betyde nogen mærkbar øget kollisionsfare for hverken ynglende eller trækkende fugle Vandkvalitet Sigtbarhed, iltforhold og næringsstoffer Vandkvaliteten i den del af undersøgelsesområdet, der ligger udenfor Natura 2000 området, dvs. Esbjerg Havn, Esbjerg Ny Sydhavn og vandet mellem havnen og Natura 2000, kan i en vis udstrækning påvirkes af anlægsarbejder. Som beskrevet i kapitel 13, vil mængden af suspenderet materiale, der kan tilføres havneområdet i forbindelse med anlægsarbejdet, overstige den naturlige variation i nærområdet omkring havnen (Figur 13.5). Påvirkningen fra anlægsperioden er forholdsvis kortvarig og kun forekommende i den periode, hvor havnen anlægges. Desuden er den maksimale koncen- Side: 207 af 284

230 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse tration af suspenderet stof, der kan opstå i forbindelse med anlægsfasen (jf. kapitel 13) ca. 300 mg/l, hvilket ligger under den koncentration af suspenderet stof, der kan opstå i en situation med kraftig storm (500 mg/l). Det vurderes derfor, at vandkvaliteten påvirkes i mindre grad i anlægsfasen. I afsnit er gennemgået miljøpåvirkningen af suspenderet materiale, organisk stof, iltsvind og næringsstoffer i vandsøjlen i forbindelse med anlægsarbejder for områder udenfor havneområdet Miljøfremmede stoffer I vurdering af vandkvaliteten i Natura 2000 området (afsnit ) vurderes det, at der ikke vil være væsentlige koncentrationer af miljøfremmede stoffer i det materiale, der skal bruges til etablering af det nye havneanlæg. Det uddybningsmateriale, der ikke kan benyttes til opfyldningsmateriale, og som opstår i forbindelse med anlægsfasen, skal klappes på eksisterende klappladser. Der skal søges om separat tilladelse til at klappe dette materiale. Det vurderes ud fra de udførte analyser, at der ikke vil være problemer med grænseværdier i forhold til kravene i klapvejledningen (Miljøministeriet, 2008c), idet analyser har vist, at materialet ikke er påvirket med miljøfremmede stoffer. Der kan i forbindelse med anlægsarbejdet på land tilføres organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Vurdering af påvirkninger af overfladevand er foretaget i kapitel 11. Det er her vurderet at påvirkningen af overfladevand er ubetydelig (se kapitel 11, afsnit 11.4) Fisk I forbindelse med fiskearter og fiskebestande, der ikke er en del af udpegningen for Natura 2000 (se afsnit ), kan anlægsfasen påvirke ved at ødelægge potentielle gydeområder for fisk ved deposition af sediment og reduktion af fourageringsområder. Som nævnt tidligere er øget deposition af sediment på bunden, som følge af anlægsfasen, ubetydelig i forhold til de naturlige variationer, der forekommer i Vadehavet. Esbjerg Ny Sydhavn kommer til at udgøre 0,74 % af det samlede areal af Grådyb tidevandsområde, og det vurderes derfor, at der vil være mulighed for fiskebestande at finde alternative fouragerings- og gydeområder. Det vurderes derfor, at påvirkningen af anlægsfasen på fiskearter og bestande vil være ubetydelig Bundforhold Bundforhold kan potentielt blive påvirket som følge af anlægsfasen ved aflejring af sediment på ålegræs- og muslingebanker og ved forstyrrelse af levevilkår for bunddyr. Som beskrevet i Kapitel 13 er deposition af sediment i anlægsfasen ikke signifikant i Vadehavet grundet den store årlige variation af aflejret materiale. Desuden er flora og fauna tilpasset store fluktuationer i aflejret materiale. Muslingebankerne A og B (Figur 14.9) vil ved anlæggelse af Esbjerg Ny Sydhavn blive fjernet fra havneområdet. Arealet udgør ca. 1 ha, hvilket er en lille brøkdel af den samlede mængde af blåmuslingebanker i Vadehavet. Desuden kan det forventes at banke C (Figur 14.9) vil blive reduceret en smule grundet kraftig sedimentation og opslæmmet materiale lige udfor selve havneanlægget. Denne fase er dog kun midlertidig, hvorefter banken forventes at genetablere. Forventningerne, om at muslingebankerne vil genetableres, understøttes af tilstedeværelsen af muslingebanker i området for det kommende havnebassin (Figur 14.9). Området ligger i læ for den eksisterende havn (Figur 13.1) og der forekommer i dag aflejring af finkornet materiale i det område, hvilket indikerer, at muslingerne er adapteret til forhold med høj sedimentation af finkornet materiale. Det vurderes, at påvirkningen af bundforholdene i Vadehavet som følge af anlægsfasen er ubetydelige. Side: 208 af 284

231 14.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Miljøpåvirkninger, der kan forekomme i driftsfasen omfatter støj og forstyrrelse fra skibsfart og havneaktiviteter, tilførsel af miljøfremmede stoffer fra skibsfart, overfladeafvanding og evt. klapning af oprensningsmateriale, opslæmning af sediment i forbindelse med oprensning og klapning samt kumulative effekter Konsekvensvurdering af Natura 2000 områder EF-habitatområde nr. 78 Naturtyper Ved udbygning af havnen forventes en fordobling af skibstrafikken, hvilket vil øge risikoen for en øget tilførsel af invasive arter til området. De invasive arter tilføres området dels fra skibsskroget og med skibenes ballastvand afhængig af skibstype, rejsens varighed og hvor skibet kommer fra. De invasive arter kan i værste fald udkonkurrere de specialiserede og lokalt tilpassede arter, og på længere sigt føre til en markant ændring i naturtyper og økosystemer og være med til at mindske biodiversiteten i naturen. Af de marine invasive arter kan nævnes den amerikanske ribbegople og stillehavsøsters. Sidstnævnte har invaderet Vadehavet og udgør en moderat trussel for naturtypen Sandbanker med vedvarende dække af lavvande (1110). Der er formentlig ikke nogen mulig bekæmpelse, som ikke også vil kunne skade naturligt hjemmehørende arter. Nogle steder er det set, at stillehavsøsters har overtaget blåmuslingebanker, hvilket har givet store negative økologiske konsekvenser. Blåmuslingen er vigtig føde for mange fugle f.eks. edderfugle, og de kan ikke æde stillehavsøsters i stedet, fordi skallerne er for hårde, tykke og store. En del af ballastvand af international oprindelse forventes udledt til Nordsøen via skibstrafik til og fra Esbjerg Havn (Kern og Stuer-Lauridsen, 2009). Det er ikke muligt på det foreliggende vidensgrundlag at vurdere fremtidige påvirkninger af invasive arter på naturtypernes bevaringsmålsætning som følge af forøgelsen i skibstrafikken. Men det må forventes, at der skal indføres afværgeforanstaltninger på sigt. Havnen er omfattet af den internationale konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen). Danmark vedtog i 2004 sammen med 73 andre lande konventionen, der skal være med til at forhindre, at skadelige marine organismer transporteres og spredes med skibes ballastvand og sedimenter. Der forventes national lovgivning på området indenfor de næste år. Udvidelsen af havnen vurderes ikke at medføre en betydelig forværring af forholdene, da stillehavsøsters allerede nu har invaderet Vadehavet og udgør en moderat trussel for naturtypen Sandbanker med vedvarende dække af lavvande (1110). For de øvrige naturtyper vurderes driften af anlægget ikke at påvirke muligheden for at områdets gunstige bevaringsstatus opretholdes. Marsvin Miljøpåvirkninger fra driften af Esbjerg Ny Sydhavn på marsvin kan potentielt forekomme i forbindelse med støj og forstyrrelser fra den øgede skibstrafik. At marsvin som art er tolerante over for en vis mængde støj fra bådmotorer kan illustreres af, at der findes levedygtige bestande i relativt trafikerede områder, og at dyrene kan have høje tætheder i områder med tæt trafik for eksempel ved Storebæltsbroen og i Lillebælt (Teilmann et al., 2008). Artens engelske navn harbor porpoise antyder også, at arten er i stand til i en vis grad at tilpasse sig menneskelig aktivitet. At marsvin er i stand til at klare sig i områder med trafik betyder dog ikke, at dyrene ikke påvirkes af skibstrafikken, eller at der ikke findes et øvre niveau for, hvor meget trafik dyrene kan klare, inden de forsvinder fra et område. Side: 209 af 284

232 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Ikke alle skibe støjer lige meget. For marsvin har Willem Verboom fra Sea Mammal Research Company i Holland estimeret, at støj fra skibe på mellem 122 og 173 db vil resultere i en reaktionszone med en radius på mellem 0 og 560 m (Balitcmaster, 2009). I et andet tilfælde har Verboom estimeret, at en supertanker, der sejler 17 knob og udsender en støj på 202 db, vil resultere i en reaktionsradius på 350 m og en hørbar radius på 3 km. For et specielt støjsvagt fartøj, der sejler 11 knob og udsender en støj på 154 db, vil de samme tal være 10 og 200 m (Nmfs.noaa.gov, 2009). Den øgende skibstrafik til og fra Esbjerg Havn i driftsperioden vil hovedsagligt bestå af langsomtgående fartøjer, som støjer mindre end for eksempel speedbåde og hurtigfærger. Samtidigt vil det lave vand i Vadehavet betyde, at støjens udbredelse vil blive begrænset væsentligt. Dette, kombineret med, at marsvin ikke anvender undersøgelsesområdet som et kerneområde betyder, at der i driftsperioden kun vil være en ubetydelig påvirkning på marsvin i Vadehavet. Gråsæl og spættet sæl Miljøpåvirkninger fra driften af Esbjerg Ny Sydhavn på sæler kan potentielt forekomme i forbindelse med støj og forstyrrelser fra den øgede skibstrafik. Både støjen over vandet, især fra aktiviteter på havnen, og støjen under vandet, især fra skibstrafikken, vil øges i driftsperioden. Da sælernes yngle- og rastepladser ligger langt fra havnen vurderes det, at der ikke vil ske en øget påvirkning fra luftbåren støj. Den øgede undervandsstøj fra skibene i sejlrenden vil betyde, at fouragerende sæler kan påvirkes mere end på nuværende tidspunkt. Det kan muligvis betyde, at sælerne vil fouragere mindre i området langs sejlrenden, end de gør i dag. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse fundet oplysninger, der tyder på, at området omkring sejlrenden er et særligt vigtigt fourageringsområde for sælerne. En eventuel støjpåvirkning fra skibstrafikken i området vil derfor med stor sandsynlighed ikke betyde, at sælerne fortrænges til fourageringsområder med en ringere kvalitet. Samtidigt vil det lave vand i Vadehavet betyde, at støjens udbredelse udenfor sejlrenden vil blive begrænset meget. Det vurderes samlet, at påvirkningen fra driften af Esbjerg Ny Sydhavn på sælerne vil være ubetydelig. Snæbel, flod- og havlampret samt stavsild Påvirkninger på de beskyttede fiskearter i driftsfasen kan potentielt forekomme i forbindelse med forstyrrelse eller fjernelse af gyde og fourageringsområder, fjernelse af fødegrundlag. Driftsfasen af projektet vurderes at have en ubetydelig påvirkning på bestandene af de udpegede fisk i Vadehavet (snæbel, flodlampret, havlampret og stavsild), da bestandsstørrelserne primært reguleres i vandløbene, hvor fiskene gyder. Det er sandsynligt, at projektområdet er potentielt fourageringsområde for voksne snæbel, lampret og stavsild, men da fiskene kan flytte sig til nye fourageringsområder, og da projektet Esbjerg Ny Sydhavn udgør ca. 0,74 % af Grådyb tidevandsområde vurderes projektet at have en ubetydelig påvirkning på fiskenes fourageringsmuligheder EF-fuglebeskyttelsesområde 51, 53, 55 og 57 I afsnit er gennemgået det teoretiske grundlag for at vurdere påvirkninger af støj på fuglearter. Den støj, der forventes at påvirke fuglebeskyttelsesområderne omkring Esbjerg Ny Sydhavn i driftsfasen, adskiller sig ikke væsentligt fra den støj, der forventes at påvirke områderne i anlægsfasen. Se afsnit Dog forekommer der ikke impulsstøj fra nedramning af spuns og pæle, men der forventes et øget støjbidrag fra øget skibstrafik. Der er i bilag 4 foretaget en vurdering af støj fra driftsfasen på de enkelte arter. Langt de fleste af de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for de omgivende fugle- Side: 210 af 284

233 beskyttelsesområder, forekommer i en afstand større end 3 km fra Esbjerg Ny Sydhavn. Den maksimale støj i de nærmeste dele af de nærtliggende fuglebeskyttelsesområder vil i driftsfasen være på ca. 55 db(a) (se kapitel 10, figur 10.9). Det vurderes, at påvirkningen fra støj fra havnen på disse fuglearter vil være ubetydelig. De arter, der forekommer nærmere Esbjerg Ny Sydhavn, vil sandsynligvis også acceptere støjniveauet i driftsfasen efter havneudvidelsen. Det vurderes, at støj i driftsfasen efter udvidelsen af Esbjerg Havn vil have en ubetydelig påvirkning på de fugle, der yngler eller raster i de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder. Det forventes, at skibstrafikken fordobles fra til skibe pr. år i 2020, hvilket svarer til en stigning på ca. 9 skibe pr. dag, der skal passere Grådyb ind til Esbjerg Havn. I forbindelse med VVM for udvidelse af Hou Havn (Niras, 2008) blev der målt på støj fra færger under sejlads. Ud fra disse målinger er der foretaget et overslagsmæssigt skøn af støjniveauet fra skibstrafik i forskellig afstand fra støjkilden jf. Tabel Afstand Maksimalt støjniveau Ækvivalent støjniveau over 1 time ved 2 skibe pr. time Ækvivalent støjniveau over 1 time ved 4 skibe pr. time 50 m 55 db(a) 38 db(a) 41 db(a) 100 m 49 db(a) 35 db(a) 38 db(a) 500 m 36 db(a) 28 db(a) 31 db(a) m 30 db(a) 24 db(a) 27 db(a) Tabel 14-10: Støjniveauer ved skibstrafik i forskellig afstand fra støjkilden Den øgede sejlads i Grådyb sejlrende i driftsfasen vil sandsynligvis ikke føre til en stigning i støjniveauet på Skallingen og Langli, bortset fra når to skibe passerer hinanden. Til det skønnede støjniveau i Tabel 14.9 skal tillægges 3 db, når skibene passerer hinanden. Det vurderes, at støjniveauet ikke kommer over den nævnte grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter (se afsnit ) på 60 db på noget tidspunkt. Den øgede skibstrafik til og fra havnen kan dog potentielt have en væsentlig forstyrrende effekt på rastende havfugle, især sortand og edderfugl, indenfor de tilstødende EF-Fuglebeskyttelsesområder. Den øgede trafik vil formodentlig følge samme, allerede stærkt trafikerede rute gennem sejlrenden og videre ud på dybt hav. I så fald vil den negative effekt af støj og forstyrrelser fra den øgede skibstrafik være minimal. Sortanden er en meget sky fugl. Arten går på vingerne på stor afstand af mennesker, og den opholder sig gerne ved muslingebanker langt til havs. Nordsøen ud for Vadehavet udgør et af de mest betydningsfulde overvintringsområder for den vesteuropæiske vinterbestand af sortand. Over fugle kan opholde sig i Nordsøen ud for Vadehavet (DOF-basen). Det er ikke almindeligt at se sortænder fra havnen, og i de tilfælde hvor arten registreres her, viser det sig ofte, at fuglene er olieskadede. Ved flere af de store olieforureningskatastrofer i de danske farvande er netop sortanden blevet hårdt ramt. Det vurderes, at støjen fra de planlagte aktiviteter i og ved Esbjerg Havn ikke i sig selv udgør en væsentlig forstyrrende risiko for Sortand. Den øgede skibstrafik til og fra området kan imidlertid potentielt udgøre et væsentligt problem, hvis flokke af sortænder herved skræmmes op fra de områder, hvor de fouragerer. Sortænderne opholder sig imidlertid i nogen afstand fra sejlrenden, normalt så langt fra sejlrenden, at de ikke bliver skræmt op af skibene (Fiskeri- og Søfartsmuseet, 2009) Det vurderes, at påvirkningen fra støj i forbindelse med driftsfasen vil være ubetydelig i forhold til forekomsten af arterne i fuglebeskyttelsesområderne Vandkvalitet Miljøpåvirkninger af vandkvaliteten i forhold til driften kan forekomme i forbindelse med: udledning af spildevand og overfladevand indeholdende suspenderet stof, miljøfremmede stoffer og næringsstoffer, Side: 211 af 284

234 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse ved tilførsel af miljøfremmede stoffer og deposition af kvælstof fra skibstrafik, ved klapning af oprenset materiale fra sejlrende og havnebassin. I kapitel 11 er der foretaget en gennemgang af potentielle forureningskilder fra drift af havneanlægget på land. Her er det konkluderet, at set i forhold til den samlede udledning af spildevand og overfladevand til Grådyb tidevandsområde vil mængden af udledte forurenende stoffer fra Esbjerg Ny Sydhavn være forsvindende. En af truslerne mod at opnå gunstig bevaringsstatus for flere af naturtyperne er eutrofiering, og habitatområdet må ikke tilføres mere kvælstof. Kvælstof kan tilføres vandmiljøet via udledning af spildevand og overfladevand eller via deposition af kvælstof fra luften fra den øgede skibstrafik. I kapitel 11 er de vandbårne udledninger af kvælstof fra havneaktiviteterne vurderet som ubetydelige, idet der ikke er specielle kilder til kvælstof fra havneaktiviteterne, og de udledte vandmængder er forsvindende i forhold til de eksisterende udledninger til Grådyb Tidevandsområde. I kap er den forventede fremtidige belastning med NOx fra skibstrafikken beskrevet, og her fremgår det, at bidraget fra deposition af kvælstof fra skibstrafikken er forsvindende set i forhold til vandbårne udledninger af kvælstof til Grådyb Tidevandsområde. Stigningen i kvælstofdepositionen grundet øget skibstrafik frem til 2020 forventes udlignet ved nye regler for udledning til luft bl.a. gennem nye IMO regler. Det forventes, at der årligt vil aflejres tons finkornet materiale i det nye havnebassin, som skal oprenses og klappes (Kapitel ). I tidligere konsekvensvurdering af klapmateriale i samme størrelsesorden (DHI, 2004b) vurderes det, at den mængde suspenderet materiale, der forekommer i forbindelse med oprensning af havnebassin og sejlrende, ikke vil have en signifikant betydning i forhold til den naturlige variation af suspenderet materiale i Grådyb tidevandsområde. Det vurderes, at påvirkningen af opslæmmet materiale fra oprensning af bassin og sejlrende vil være ubetydelig i forhold til vandkvaliteten. I forbindelse med klapningen vil der, som gennemgået tidligere, være risiko for, at miljøfremmede stoffer frigives til vandmiljøet. Med de planlagte aktiviteter og da de potentielt vigtige miljøfremmede stoffer bindes til partikulært materiale og derfor udsynker til sedimentet, er der ikke grund til at tro, at koncentrationen af miljøfremmede stoffer i vandfasen vil være af betydning for vandkvaliteten. Se også vurderinger i afsnit Fisk Som nævnt under miljøpåvirkninger i anlægsfasen udgør det inddragne areal 0,74 % af Grådyb tidevandsområdes samlede areal, og det vurderes, at påvirkningen fra den daglige drift af havnen på de eksisterende fiskebestande og arter vil være mindre til ubetydelig Bundforhold Miljøpåvirkninger på bundforholdene i forbindelse med driften af Esbjerg Ny Sydhavn kan være øget deposition af sediment i forbindelse med oprensning og vedligehold af havnebassin og sejlrende, hvorved flora og fauna forstyrres. Desuden kan der være risiko for, at en øget tilførsel af miljøfremmede stoffer vil forringe bundforhold og påvirke bundfaunaen. Miljøfremmede stoffer Med etableringen af Esbjerg Ny Sydhavn forventes skibstrafikken, som nævnt tidligere, at stige fra ca skibsanløb i det eksisterende havneudsnit til skibsanløb pr. år i Skibstrafik bidrager med en tilførsel af miljøfremmede stoffer til havmiljøet. Kilderne hertil kan være antibegroningsmidler, katodebeskyttelse, forbrænding af fossilt kulstof samt olie fra propeller eller oliespild (Hundested Havn I/S, 2000 og DHI, 2004 og Århus Amt, 2002). I tabel er listet de miljøfremmede stoffer, der potentielt kan tilføres havmiljøet ved skibstrafik. Tabellen er udarbejdet på baggrund af bedst tilgængelige viden om miljøfremmede stoffer i forbindelse med skibstrafik. Side: 212 af 284

235 Ud over de i tabellen nævnte stoffer er fx blødgørere, nonylphenoler, phosphattriestere, chlorbenzener, chlorpesticider og andre pesticider, PCB, LAS samt total hydrocarboner registreret i havnebassiner (Jensen & Gustavson, 2001). Monitering af miljøfremmede stoffer i sediment i Esbjerg havn og kildeopsporingsarbejde er beskrevet i kapitel 11. Moniteringen viser, at der sker en tilførsel af tungmetallerne zink kobber og cadmium, samt af der er forhøjede værdier af barium, TBT og lejlighedsvist af PAH er, se afsnit for nærmere beskrivelse. Det forventes ikke, at TBT vil tilføres det nye havnebassin, da TBT har været forbudt i EU siden Miljøfremmet stof / forbindelse Kilde PAH Oliespild (1) Forbrænding af fossilt kulstof (1) Olie-afgivelse fra propeller (2) Tungmetaller: (2), (3) Zink Katode beskyttelse (2), (3) Kobber Antibegroningsmidler Cadmium Følgestof i zinkholdige produkter (antibegroningsmidler og katodebeskyttelse) (5) Tin (forbudt siden 2008) Antibegroningsmidler (2) Øvrige forbindelser: Irgarol Antibegroningsmidler (4) Diuron Antibegroningsmidler (4) Sea-nine Antibegroningsmidler (4) Zink-pyrithion Antibegroningsmidler (4) (1) DHI (2004b) (2) Hundested Havn I/S (2000) (3) Århus Amt (2002) (4) Danmarks Miljøundersøgelser (1999) (5) Kystdirektoratet (2008a) Tabel 14-11: Miljøfremmede stoffer/forbindelser, der potentielt frigives ved skibstrafik Nedenfor vil stofferne / forbindelserne i Tabel blive gennemgået i forhold til kilder samt kemiske og økotoksikologiske egenskaber. I bilag 6 er samlet udvalgte kemiske og økotoksikologiske data. PAH Væsentligste kilde til PAH-forurening i det marine miljø er oliespild fra skibe samt olieudvinding (udgør tilsammen ca. 75 %). Hovedparten af den resterende del af PAH tilførslen stammer fra forbrænding af fossilt kulstof (OSPAR, 1998). Oliespild kan ske ved afgivelse fra propeller samt ved uheld fra tanke (Hundested Havn I/S, 2000). Endvidere er der risiko for oliespild samt spild af andre miljøfremmede stoffer ved lastning og losning (Århus Amt, 2002). Det forventes, at hovedparten af det frigivne PAH vil bindes til partikler og sediment i havmiljøet. Tungmetaller Tungmetaller bindes til sedimentet, der udsynker og fjernes fra vandfasen, hvorved indholdet i den vandige fase vil være lavt. Tungmetaller kan frigives til vandfasen ved oprensning af sedimentet. Øvrige forbindelser (antibegroningsmidler) De aktive stoffer i antibegroningsmidlerne frigives løbende fra skibsmalingen for at forhindre begroning på skibsfladerne (Gustavson et al. 2005). Frigivelsesraterne afhænger af flere forhold som fx malingstype, alder, temperatur og fartøjets hastighed. I arbejdsrapport nr. 23 fra Miljøstyrelsen fra 2005 fremgår det, at de primært forekommende aktivstoffer fra antibegroningsmidler i de danske havne er kobber, tributytin, Irgarol, Diuron, Sea-nine og Zink-pyrithion (Gustavson et al,. 2005). Side: 213 af 284

236 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Vurdering af påvirkninger Flere undersøgelser har belyst hvilke stoffer, der kan forventes frigivet fra skibstrafik. Men der findes ingen tilgængelige undersøgelser med data på frigivelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller til havmiljøet fra skibstrafik. Der findes flere undersøgelser af havnesedimentets indhold af disse stoffer fra forskellige danske havne, men der er ikke foretaget kobling mellem skibstrafik og sedimentindhold, Som beskrevet i kapitel 11 er der flere kilder til belastning af sedimentet end selve skibstrafikken. Det gælder f.eks. virksomhedsdrift på havnearealerne og hvilke kemiske stoffer, der håndteres som gods eller håndteres som del af virksomhedernes drift mv. Det er pt. ikke muligt at fastlægge størrelsen af påvirkningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra skibstrafik. Men det må antages, at en fordobling i skibstrafikken vil medføre en fordobling i frigivelsen af forureningsstoffer fra skibene under forudsætning af, at skibstrafikken i det udvidede afsnit i Esbjerg Havn vil bestå af omtrent samme fordeling af skibstyper og skibstrafik som i de eksisterende havneafsnit. Det eksisterende færgehavnsbassin repræsenterer de havneaktiviteter, der minder mest om de planlagte havneaktiviteter i den nye havn. Disse aktiviteter inkluderer håndtering af trailere og containere samt passagertrafik. Herudover vil der i Esbjerg Ny Sydhavn kunne etableres virksomheder med montage- og værkstedsaktiviteter. Der er tale om aktiviteter og virksomhedstyper, som ikke forventes at give anledning til væsentlig udledning af forurenende stoffer. I vurderingen af de fremtidige forhold skal det medtages, at den nuværende påvirkning af sedimentet i Grådyb Tidevandsområde er resultatet af mange års tilledninger af miljøfremmede stoffer til området. Nogle af de eksisterende dele af Esbjerg havn, som 6. bassin / Fiskerihavnen er stærkt påvirket af tidligere tiders aktiviteter fra bl.a. flåden af fiskekuttere, beddingsaktiviteter i Fiskerihavnen og virksomhedstyper med høj forureningsrisiko. Der etableres ikke aktiviteter eller virksomhedstyper med tilsvarende sandsynlighed for forurening i det nye havnebassin. Selvom havnens bruttotonnage fordobles med det nye havneafsnit, kan der således ikke forventes en væsentlig forværring af forureningsforholdene. Med det nuværende fokus på miljøforhold, må man i fremtiden forvente et stagnerende eller reduktion i spild af miljøfremmede stoffer fra oliebunkring, lastning/losning og fra udledning af stoffer fra virksomheder. Antibegroningsmidler vurderes at være en væsentlig kilde til forureningsstoffer fra skibstrafik. Med forbuddet fra 1. januar 2008 mod anvendelse af bundmaling, der indeholder organiske tinforbindelser, på skibe, der anløber EU-landenes havne, forventes der en stor forskel på forurening fra antibegroningsmidler i perioden op til 2008 og perioden derefter. De midler, der er anvendt efter 2008, forventes at være et repræsentativt billede på de midler, der vil anvendes på skibene i Esbjerg Ny Sydhavn. Som beskrevet i kap. 11 er TBT påvirkningen under kraftig reduktion, mens der synes at ske tilførsel med kobber, zink og cadmium. Muligvis vil nye midler komme til senere i forbindelse med den fremtidige generelle godkendelsesordning i EU for alle biocidholdige bundmalinger, men på nuværende tidspunkt vurderes de anvendte bundmalinger fra 2008 og frem til nu at være bedste grundlag for forventet anvendelse i forbindelse med skibstrafikken i Esbjerg Ny Sydhavn. Udover antibegroningsmidler frigives der forureningsstoffer fra skibstrafik ved anvendelse af zink til katodebeskyttelse samt udledning af PAH fra forbrænding og olie. Miljøfremmede stoffer i den eksisterende færgehavn (tabel 14.8) viser, at der er forhøjede værdier af PAH er i havnebassinet. Koncentrationen af PAH er højere end baggrundskoncentrationen i Grådyb tidevandsområde, men variationen af PAHkoncentrationen er generelt høj (Kystdirektoratet, 2008a). De forhøjede koncentrationer kan stamme fra enkeltstående forureningshændelser i form af oliespild. Netop oliespild nævnes af Esbjerg Havn og Beredskab Esbjerg som den oftest forekommende forureningssituation. Selv om alle forholdsregler mod spild følges, vil det ikke kunne afvises, at oliespild kan forekomme også i det nye havneafsnit. Som afværgeforanstaltning er det besluttet at forsyne alle afløb på kajarealer med olieudskiller. Aktionsniveauet af PAH i klapvejledningen svarer ca. til den gennemsnitlige baggrundskoncentration eller til det ubetydelige baggrundsniveau (Miljøministeriet, Side: 214 af 284

237 2008b) af stofferne, og er i vejledningen angivet til 3 mg/kg TS. Koncentrationen af PAH i det eksisterende færgehavnsbassin ligger altså under det nedre aktionsniveau. Undersøgelser af indholdet af PAH er i muslinger er gennemført for bl.a. 3 stationer øst for Fanø (Halen, Hans Odde og Albue Bugt) som en del af det nationale overvågningsprogram. Resultater for perioden (Danmarks Miljøundersøgelser, 2007) viser, at bl.a. stationen ved Hans Odde har niveauer over gennemsnittet i forhold til de øvrige undersøgte danske stationer i samme periode. Der er en svagt faldende tendens gennem perioden, men uden tydelig signifikans. Vadehavet er som karakteriseret af et kraftigt tidevand, der bevirker en betydelig grad af daglig vandudskiftning; det kan både betyde en kraftig fortynding af lokalt tilførte miljøfremmede stoffer, men samtidig også give tilførsel af stoffer ude fra. Samtidig er området også præget af stor skibstrafik og tilførsel af oliespild fra Nordsøen, bl.a. fra offshore felterne (Danmarks Miljøundersøgelser, 2007). Disse forhold kan formodes at have indflydelse på indholdet og fordelingen af PAH er i muslinger indsamlet i området. Moniteringen af tungmetaller i havnesedimentet viser, at der tilføres kobber, zink og cadmium til sedimentet under ophold i havnebassiner. Hvis tilførslen af disse metaller skyldes selve skibstrafikken, må en lignende tilførsel forventes i det nye havnebassin. Det er ikke muligt at afværge for stofafgivelsen fra bundmaling og katodebeskyttelse. Zink-anoder er dog under langsom udskiftning med aluminiums-anoder, og udskiftningen forventes at resultere i en betydelig lavere cadmiumbelastning ligesom zinkbelastningen bør stagnere eller svagt falde. Det skal ligeledes bemærkes, at koncentrationerne af kobber, zink og cadmium i Færgehavnen ikke er forøgede i forhold til baggrundsniveauet. I Færgehavnen findes samme aktiviteter, som er planlagt for det nye havnebassin. Koncentrationen af barium er høj i Esbjerg Havn, men Havnen har siden konsekvensvurdering af klapmaterialet for havnen (DHI, 2004b) fået identificeret kilden til udledningen af bariumsulfater og koncentrationen af barium er faldet kraftigt siden 2004 (Miljøklagenævnet, 2008). Udvikling i bariumkoncentrationerne er nærmere beskrevet i afsnit De øvrige koncentrationer af tungmetaller ligger på niveau med baggrundskoncentrationerne for Grådyb og Nordsøen. På baggrund af ovenstående samt ud fra de planlagte havneaktiviteter i det nye havnebassin vurderes der ingen påvirkninger i forhold til den daglige drift på havneområderne, da der etableres olieudskiller med overløbsalarm på alle afløb, som beskrevet i kap. 11. Derudover er der sikkerhedsforanstaltninger under normale driftssituationer for at undgå uheld med oliespild og et beredskab, der sættes ind for at begrænse skader af et evt. uheld både på havnearealet og i kystområdet. Men som følge af den øgede skibstrafik vil der være en øget sandsynlighed for uheld med oliespild generelt. Et uheld med olie i Vadehavet kan potentielt skade Natura 2000 området. Såfremt der ønskes at have værftsaktiviteter i det nye havnebassin, skal der udføres en selvstændig planlægning inklusiv VVM undersøgelse. Klapning Den nye havn vil fungere som en sedimentfælde, hvilket betyder, at havnebassin og sejlrende skal oprenses og materialet klappes. Simuleringer har vist, at ca tons sediment skal klappes årligt, hvilket svarer til en fordobling af den nuværende klapmængde fra havnen. I den forbindelse kan det materiale, der oprenses, aflejres. Som konkluderet i forbindelse med klapning af materiale i anlægsfasen og i forbindelse med tidligere konsekvensvurdering af klapmateriale (DHI, 2004b) vil klapmængder i denne størrelsesorden forårsage en aflejring af sediment samt opslæmning af materiale, der ligger indenfor den naturlige variation i området. Idet der er tale om oprensningsmateriale som midlertidig fanges i et havnebassin vil den øgede klapmængde ikke medføre at nettodepositionen i Grådyb Tidevandsområde øges. Der er på baggrund af de eksisterende data for miljøfremmede stoffer i Esbjerg Havn og på baggrund af de planlagte aktiviteter i Esbjerg Ny Sydhavn grund til at forvente, at klapmaterialet kan overholde de gældende krav til miljøfremmede stoffer i klapvej- Side: 215 af 284

238 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse ledningen. Det bemærkes, at oprensningsmaterialet fra Færgehavnen med den nuværende klaptilladelse må klappes på Klapplads F, mens materiale fra alle øvrige bassiner er mere belastet med miljøfremmede stoffer, - og alene må klappes på klapplads E. Uanset ovenstående beskrivelser vil en eventuel klapning i Grådyb tidevandsområde fra Esbjerg Ny Sydhavn alene kunne ske efter indhentning af klaptilladelse i henhold til gældende regler. I den forbindelse vil myndighederne anvise anden egent klapplads, hvis der ikke kan opnås tilladelse til øget klapning i Grådyb Tidevandsområde Kumulative effekter De miljømæssige effekter af anlæg og drift af Esbjerg Ny Sydhavn skal vurderes i sammenhæng med andre eksisterende og planlagte aktiviteter i området. Der er gennemført en støjkortlægning af samtlige støjkilder i havneområdet ved fuld udbygning af Esbjerg Havn, og der er i dette kapitel foretaget en vurdering af påvirkninger af fuglearter af kumulativ støj i både anlægsfase og driftsfase. Der er desuden vurderet på påvirkninger af fugle af øget støj fra øget skibstrafik i sejlrenden i undersøgelsesområdet. Idet der etableres en nulløsning for spulefeltet vil der ikke være kumulative effekter herfra (nærmere beskrevet i kapitel 11, afsnit 11.6). Andre projekter vurderes heller ikke at kunne give anledning til kumulative effekter. Det gælder både for aktiviteter på landjorden og på søterritoriet Afværgeforanstaltninger Det er samlet vurderet, at med de beskrevne afværgeforanstaltninger (sæl- og marsvineskræmmere i anlægsfasen) vil projektets påvirkninger være ubetydelige og ikke forringe mulighederne for at gunstig bevaringsstatus kan opnås for de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura Side: 216 af 284

239 15 Skibstrafik Side: 217 af 284

240 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse 15.1 Indledning Den planlagte udvidelse af Esbjerg Sydhavn giver naturligvis en forøgelse af skibstrafikken, og i dette afsnit vurderes den risiko, der er associeret med den forøgede skibstrafik Metode Vurderingen er foretaget med baggrund i den hydrauliske modellering, der er udført som en del af denne VVM, simulering af skibsmanøvrer i det nye Sydhavnsområde samt en analyse af den prognose der er udarbejdet for den kommende skibstrafik. Risikovurderingen tager sit udgangspunkt i analyse af manøvreforhold i henholdsvis det nye Sydhavnsafsnit og i den eksisterende sejlrende. I de to afsnit vurderes de krav, der stilles til sejlrendebredde, dybde samt størrelse af svajebassiner. Vi har i vurderingen medtaget statistikmateriale fra 2008 for de gængse fragtskibe, der besejler Esbjerg Havn. Skibe med en dybgang på eller under 2,5 meter er udeladt, da disse skibe kan manøvrere uden for sejlløbet Eksisterende forhold Sejladsen på Esbjerg Havn er domineret af den 8 NM lange sejlrende, fra Grådyb Barre til Esbjerg Havn. Den afmærkede sejlrende er 200 m bred og har i øvrigt en konfiguration som ses af Figur Vanddybden er 10,3 m MLWS. I området umiddelbart nord for Fanø har renden en bredde på op til 500 m over en strækning på ca. 2,5 NM. Vanddybderne i denne del af renden varierer mellem 9 og 12 m men som minimum 10,3 m i den afmærkede rende. Sejladsen er yderligere domineret at tidevandsregimet i Vesterhavet, som genererer en tidevandsstrøm i sejlrenden og forbi Esbjerg Havn. Strømhastigheden kan blive op til 3 knob. Sejladsen er ligeledes ofte påvirket af vestlige vinde. Den nuværende trafik på Esbjerg Havn har et totalt antal skibsanløb på pr. år af disse hidrører den langt overvejende del fra Fanø Færgeri, der årligt står for ca anløb. Færgerne sejler mellem Esbjerg og Nordby og med en spidsfrekvens på 20 min. Færgerne krydser hovedfærdselsåren som vist på Figur Side: 218 af 284

241 Figur 15-1: Udsnit af søkort 95 Den egentlige trafik på ca anløb/år er kategoriseret som vist i tabel Side: 219 af 284

242 Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse Skibstype Antal anløb Gennemsnitlig Største L.o.a. Brd. Dbg. L.o.a. Brd. Dbg. Vindmølleskibe ,15 4, ,80 9,80 Bulkskibe ,20 8, ,20 9,50 Tankskibe ,00 5, ,30 8,75 Ruteskibe ,00 5, ,30 8,70 Stykgodsskibe ,00 4, ,80 9,80 Supplyskibe ,30 4, ,00 7,50 Andre ,50 4, * 86/35 10,00 TOTAL 3548 *Olieboreplatform med bredde på 86 meter. Næststørste skib har en bredde på 35 meter. Tabel 15.1: Antal anløb for år 2008 Af de anløb går ca. 400 til strømkajerne, der ligger i umiddelbar forbindelse med Sydhavnsafsnittet. I gennemsnit er der 10 anløb af Esbjerg Havn pr. døgn, svarende til 20 passager af sejlrenden pr. døgn. Esbjerg Havn fører en logbog over skibsankomster og afgange, og af denne log ses det, at der igennem døgnet er tre perioder, hvor der er spidsbelastning, se figur Figur 15.2: Døgnfordeling af anløb (2008) Tidspunkterne for spidsbelastning falder sammen med planlagte afgange/ankomster for ruteskibe. Med en sejltid på minutter for passage af sejlrenden vil der i spidsbelastningsperioder være tale om i gennemsnit op til 1,6 passager af sejlrenden i timen. I de øvrige perioder ligger frekvensen på ca. en passage pr time. Da det kan tage op til ca. Side: 220 af 284

243 ERROR: undefined OFFENDING COMMAND: R"6$Ab STACK: