FLYVEVÅBNET OG SPECIALOPERATIONER

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2009/10, Kaptajn Jacob Bach Meldal (JOR) MAJ 2010 FLYVEVÅBNET OG SPECIALOPERATIONER INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER SPECIALOPERATIONER Problemformulering: Med baggrund i teorien og doktrinen for specialoperationer, analyseres flyvevåbnets muligheder for at opbygge en luftspecialoperationsstyrkekapabilitet. UKLASSIFICERET

2 ABSTRACT The purpose of this study is to collate the essentials of Special Operations with the Royal Danish Air Force, in order to assess its ability to build an Air Special Operation Capability. Vice Admiral William H. McRaven s theory on Special Operations offers an explanation to what makes special operations, special. McRaven s theory helps to get a deeper understanding of doctrine and find deductions that tell us what an Air Special Operations Force should be able to perform. The main deductions from the study of theory and doctrine are that an Air Special Operation Force should possess an operational level mindset and at the same time be able to conduct a thorough and detailed planning. Furthermore, an Air Special Operation Force should have a habitual relationship with other national Special Operations Forces. The analysis shows that Royal Danish Air Force possesses great potential to build an Air Special Operation Force capability. Essentially, what is needed to further build the potential is a special operations mindset and combined arms training. 2

3 INDHOLD ABSTRACT... 2 RESUMÉ... 5 KAPITEL 1 - OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING INDLEDNING MOTIVATION OG RELEVANS EMNEDISKUSSION AFGRÆNSNING OG FORUDSÆTNINGER BEGREBSAPPARAT PROBLEM OG HOVEDSPØRGSMÅL METODE OG STRUKTUR TEORI OG EMPIRI TITEL, HOVEDSPØRGSMÅL OG PROBLEMFORMULERING...14 KAPITEL 2 - SPECIALOPERATIONER INDLEDNING TEORI OM SPECIALOPERA TIONER SPECIALOPERATIONER, NATO DOKTRIN SPECIAL AIR OPERATIONS (SAO) SPECIALOPERATIONS OPGAVETYPER SAMMENFATNING OG KONK LUSION KAPITEL 3 - SPECIAL OPERATION AIR TASK GROUP INDLEDNING NATO DOKTRIN NATIONALE KRAV SAMMENFATNING OG KONK LUSION KAPITEL 4 FLYVEVÅBNET OG SOATG INDLEDNING FLYVERTAKTISK KOMMANDO (FTK) EXPEDITIONARY AIR STAFF (EAS) FIGHTER WING SKRYDSTRUP (FW SKP) HELICOPTER WING KARUP (HW KAR) AIR TRANSPORT WING AALBORG (ATW AAL) AIR CONTROL WING (ACW) COMBAT SUPPORT WING (CSW) FLYVEVÅBNETS FØRINGS- OG OPERATIONSSTØTTESKOLE (FFOS) FLYVEVÅBNETS OFFICERSSKOLE (FLOS)

4 4.11. SAMMENFATNING...55 KAPITEL 5 KONKLUSION INDLEDNING OPSUMMERING KONKLUSION KAPITEL 6 PERSPEKTIVERING INDLEDNING DISKUSSION AFSLUTNING...59 TILLÆG A, BIBLIOGRAFI...60 TILLÆG B, DEFINITIONER OG BEGREBER

5 RESUMÉ Formålet med dette speciale er at studere emnet specialoperationer, med henblik på at vurdere i hvor høj grad flyvevåbnet er i stand til at etablere en luftspecialoperationsstyrke. NATO doktrin beskriver specialoperationer som værende værnsfælles af natur. Dansk forsvar har to specialoperationsenheder; Jægerkorpset og Frømandskorpset, som varetager henholdsvis landbaserede og maritime specialoperationer. Begge korps er i stand til at anvende den tredje dimension, men er hovedsageligt nødsaget til at trække på andre nationers resurser. Dansk forsvar mangler med andre ord et afgørende element i at have en helstøbt specialoperationskapabilitet. For at kunne vurdere om flyvevåbnet med nuværende kapaciteter kan etablere en luftspecialoperationsstyrke, skal begrebet specialoperationer undersøges. De definitioner og beskrivelser doktrinerne opstiller kan næsten bruges om alle danske enheder, og alligevel siger doktrinerne at specialoperationsstyrker leverer noget unikt. Hvad er det så, der gør specialoperationer særlige og unikke? Vice Admiral William H. McRaven opstiller en teori om specialoperationer, som i korte træk går ud på, at specialoperationsstyrker, ved at bringe seks grundprincipper i samspil, kan minimere krigens friktioner til en håndterbar størrelse og derved opnå relativ overlegenhed. McRaven beskriver relativ overlegenhed, som det forhold der opstår, når en numerisk mindre styrke opnår en afgørende fordel over en numerisk større eller velforberedt, forsvarende modstander. NATO doktrin sammenholdt med McRavens teori peger på, at en luftspecialoperationsstyrke skal være en lille stående enhed, der er organiseret, så den kan løse specialoperationer. Enheden skal bestå af udvalgt personel, der er omfattende uddannet og konstant trænet i specialoperationer, og desuden have en bestemt holdning eller mindset. Enheden skal kunne integreres i det operative niveau, have et robust efterretningsapparat og kunne uddanne og rådgive andre nationers luftstyrker. NATO doktrin beskriver en Special Operation Air Task Group (SOATG) som en samling af fly og/eller helikoptere til støtte for specialoperationsstyrker. SOATG består af et antal Special Operation Air Task Units og indeholder en føringskapacitet. SOATG er som udgangspunkt national og fra et værn. Krav til en SOATG er derfor udgangspunktet for sammenligningen med flyvevåbnet. En SOATG er en stab på det taktiske niveau, men skal kunne integrere med det operative niveau, og der skal være et vanebaseret forhold til øvrige, nationale specialoperationsstyrker. En dansk version af en SOATG skal kunne pla n- lægge, samordne, indsætte og kontrollere transporthelikopteren Merlin EH101, transportflyet Hercules C-130J og kampflyet F-16, som et samlet bidrag i en specialoperation. De udledte krav til luftspecialoperationsstyrke kan samles under fem fællesnævnere: Operativ forståelse, taktisk forståelse, uddannelse og træning, kapacitetskrav og et specialoperationsstyrke mindset. Disse fem parametre danner grundlaget for en deskriptiv analyse af flyvevåbnets evne til at bidrage til specialoperationer. 5

6 Analysen viser, at flyvevåbnet samlet set kan bidrage til alle paramenterne, samt at alle flyvevåbnets enheder kan bidrage indenfor mindst en af parametrene. De største bidragsydere er ikke overraskende de enheder, der indeholder de flyoperative kapaciteter, men de kan ikke alene dække alle parametre. Flyvevåbnets Expeditionary Air Staff (EAS) identificeres som den enhed, der kan bringe sammenhæng. Det mest iøjnefaldende resultat af analysen er dog den begrænsede samvirkeuddannelse i flyvevåbnet. Specialet konkluderer, at flyvevåbnet med nuværende kapaciteter besidder et stort pote n- tiale for at kunne opbygge en luftspecialoperationskapacitet og at potentialet kan øges væsentligt ved at gennemføre samvirkeuddannelse, samt udvikle ekspertisen på det operative niveau indenfor specialoperationer. Analysen er baseret på samtlige krav, der kan opstilles og sætter derfor et relativt højt ambitionsniveau, hvilket kan give et urealistisk billede af, hvad en mulig dansk SOATG skal indeholde. Essentielt er det en evne til at udnytte de muligheder og håndtere begrænsninger, de tilgængelige kapaciteter byder. Anvendelse af specialoperationsstyrker har gennem tiden vist sig at kunne udvikle det øvrige forsvar. En dansk luftspecialoperationsstyrke kan derfor potentielt udvikle flyvevåbnet i en retning, der også skaber en større integration med både hæren og søværnet. Det første skridt i den videre udvikling, set i forhold til specialoperationer, er samvirkeuddannelse. 6

7 Kap. 1 Opgavediskussion og Problemformulering KAPITEL 1 - OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING 1.1. Indledning. Nærværende kapitel har til formål at afgrænse og præcisere emnet, med henblik på at uddrage et hovedemne og underspørgsmål Motivation og relevans. Formålet med specialet er at studere emnet specialoperationer, med henblik på at analysere og vurdere i hvor høj grad flyvevåbnet, med udgangspunkt i nuværende kapaciteter, er i stand til at etablere en luftspecialoperationsstyrke 1. North Atlantic Treaty Organization (NATO) special operations are, by nature, joint. The vast majority of special operations forces (SOF) are organized in a joint manner with aviation, maritime, and land units.. 2 Ovenstående stammer fra indledningen til NATO s doktrin for specialoperationer og peger på et gensidig afhængighedsforhold, der hersker mellem landbaserede, maritime og luftstyrkers specialoperationsenheder. Med andre ord skal en helstøbt specialoperationskapabilitet favne alle tre elementer. Dansk forsvars to specialoperationsenheder, Frømandskorpset og Jægerkorpset, gennemfører henholdsvis maritim- og landbaserede specialoperationer. Begge enheder er i stand til at udnytte den tredje dimension, men er hovedsageligt nødsaget til at trække på andre nationers resurser, herunder særligt helikoptere og taktiske transportfly, for at skabe sammenhæng i operationerne. Dansk forsvar mangler med andre ord et afgørende element i at have en helstøbt specialoperationskapabilitet. Dette kom særligt til syne, da Jægerkorpset var udsendt til det sydlige Afghanistan medio 2009, hvor man ikke kunne få adgang til de nødvendige fly- og helikopterresurser, da de nationer som bidrager med disse kapaciteter forbeholdt overskydende resurser til sig selv. Jægerkorpsets fulde potentiale kunne derfor ikke fuldt udnyttes og den måde Jægersoldaterne blev anvendt på, afveg derfor ikke synderligt fra den måde konventionelle enheder bliver anvendt på. Det har længe været et ønske fra både Jægerkorpset og Frømandskorpsets side, at flyvevåbnet havde en kapabilitet til at udføre specialoperationer. Begge korps har deltaget i studie- og udviklingsarbejde 3, der har til formål at undersøge og stille forslag til udviklingen af flyvevåbnets kapaciteter, med henblik på specialoperationer. På baggrund af dette studie- og udviklingsarbejde, erfaringer fra operationer, samt den genere lle udvikling af specialoperationsstyrker i NATO, anbefaler Jægerkorpset derfor, at der bør udvikles en reel specialoperationsstyrkekapacitet i flyvevåbnet eller alternativt udvikles en kapacitet, der situationsbestemt tilføres et dansk specialoperationsstyrkebidrag i en multinational eller national kontekst. 4 1 I specialet benævnt, Air SOF 2 AJP-3.5. Allied Joint Doctrine for Special Operations pkt a. 3 Delstudie vedrørende Air Power i specialoperationer, 13. november Delstudie vedrørende landmilitære specialstyrker, 26. januar

8 Kap. 1 Opgavediskussion og Problemformulering 1.3. Emnediskussion En specialoperation kan være meget enkel i sin helhed, men kan også være en særdeles kompliceret operation, der foregår i adskillelige faser, som hver ofte kræver en unik eller særskilt kapacitet. En fase kan for air power 5 siden alene, indeholde flere afhængighedsforhold, hvilket naturligvis kræver et omfattende planlægnings- og koordinationsarbejde. Den mislykkedes redningsaktion af gidslerne på den amerikanske ambassade i Teheran i 1980, Operation Eagle Claw, er et godt eksempel på, hvor kompleks en specialoperation kan være og hvad konsekvenserne kan være ved utilstrækkelig samordning, indøvning, samt kommando- og kontrolforhold 6. Det følgende er en kort beskrivelse af hovedpunkterne i Operation Eagle Claw. Operation Eagle Claw Den 4. nov stormede iranske studenter den amerikanske ambassade i Teheran og tog 52 amerikanere som gidsler. Efter ca. 6 måneders forgæves forhandlinger, besluttede man at gennemføre en redningsoperation, som var planlagt, sammensat og trænet de forudgående måneder. Planen 7 Første nat skulle seks C Hercules transportfly flyve til et øde område i Iran, kaldet Desert One. Tre C-130 havde befrielsesstyrken med, som skulle omlade til helikoptere på Desert One (FARP) 9. De tre andre C 130 skulle tanke de otte CH 53, Sea stallion helikoptere, som skulle flyve tomme dertil fra USS Nimitz i det Indiske ocean. Når helikopterne var tanket op, skulle de flyve hele angrebsstyrken videre til et andet område, kaldet Desert two, der lå i udkanten af Teheran, hvor styrken skulle gennemføre link up med agenter, der allerede var i landet. Helikopterne skulle derefter flyve til et tredje og afsides sted og gemme sig, indtil styrken kaldte på dem med henblik på extraction 10. Figur 1 11 Anden nat skulle alle C 130 flyve ind igen, denne gang med US Army Rangers, med henblik på at angribe og tage Manziyeh lufthavn i udkanten af Teheran. Når lufthavnen var under kontrol, skulle to C 141, Starlifter tungtransportfly, lande og tage alle gidslerne med hjem til USA. Tre AC , Hercules Gunship, skulle dække Rangerstyrken og be- 5 Definition på air power i pkt The Holloway Commision, Rescue Mission Report af 23. august 1980, 5. april Ibid 8 Der var tale om MC-130, som er en til specialoperationer modificeret version af Hercules. 9 Desert One var en Forward Arming and Refueling Point (FARP). 10 Definition tillæg B 11 Kilde: 5. april Bevæbnet Hercules. 8

9 Kap. 1 Opgavediskussion og Problemformulering frielsesstyrken. Befrielsesstyrken skulle angribe ambassaden og frigive gidslerne, hvorefter de skulle mødes med helikopterne på et fodboldstadion i nærheden. Helikopterne skulle derefter flyve alle til Manziyeh Lufthavn til de to C 141 og helikopterne skulle herefter destrueres og efterlades. Gennemførelsen. Om aftenen den 24. april 1980 tog de otte CH 53 af fra USS Nimitz og begyndte en tur på næsten 600 Nm lavflyvning i mørke, til Desert One. C 130 elementet var ligeledes startet på en anden rute og tidsplan til Desert One. Undervejs fik et par af helikopterne tekniske problemer og hele formationen blev udsat for et lokalt vejrfænomen, en Haboob, som er en kraftig støvsky, der bygger hurtig op. Grundet støvskyen mister flere helikoptere orienteringen og kun seks af de oprindeligt otte helikoptere ankommer til Desert One, mellem 50 til 85 minutter efter planen. Af de seks helikoptere der var nået frem, havde yderligere én fået en teknisk fejl, der ikke lod sig udbedre og da planen krævede minimum seks brugbare helikoptere, var man nødt til at aflyse operationen 13. Katastrofen. Helikopterne havde alle behov for at blive genforsynet med brændstof til returflyvningen. Da en af helikopterne skulle flytte sig for at give plads til en anden, der skulle tanke op, kolliderede den første med en C 130. Begge luftfartøjer blev omgående indhyllet i flammer og otte af besætningsmedlemmerne døde og 5 andre såret. Da flammerne nåede den ombordværende ammunition, eksploderede begge luftfartøjer, og flere af de andre fly og helikoptere blev ramt af sprængstykker i sådan en grad, at de ikke ville være i stand til at flyve. Derfor blev det besluttet at samle alle helikopterbesætningerne i de tilbageværende C 130 og flyve væk. Ingen af helikopterne blev destrueret og desuden havde man glemt planer ombord. Det iranske militær fik derfor noget robust efterretning og desuden fem brugbare helikoptere. En type helikopter, som den iranske flåde i øvrigt havde seks af i forvejen. Diskussion De surt høstede erfaringer fra Operation Eagle Claw var den direkte årsag til, at man oprettede US Special Operation Command 14 (USSOCOM) og indirekte årsag til oprettelsen af 160th Special Operation Aviation Regiment 15. Operation Eagle Claw viser også, hvor stor indflydelse air power har for succes eller fiasko i specialoperationer. Siden den storstilede anvendelse af specialstyrker i Afghanistan under Operation Enduring Freedom (OEF) og International Security Assistence Force (ISAF) og i Irak under Operation Iraqi Freedom (OIF), har specialoperationer nydt større fokus i NATO. Specialoperationer har fået sin egen doktrin og der er oprettet NATO Special Operation Headquarters (NS HQ) under Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE). Før 2001 var der kun ganske få NATO lande, der havde dedikeret luftkapaciteter 16 til specialstyrkeenheder, men 13 Aflysningen blev beordret af præsident Jimmy Carter, efter chefen for befrielsesstyrkens anbefaling. Kilde: Holloway rapport. 14 Ibid. 15 Helikopterenhed dedikeret til specialoperationer april Kun USA, Storbritannien, Frankrig og Italien. Kilde: R.D. Newton, A Vector to the Future. 9

10 Kap. 1 Opgavediskussion og Problemformulering særligt operationerne i Afghanistan har vist, hvor afhængigt specialoperationer er af air power, og flere lande 17 er siden begyndt at opbygge dedikeret luftspecialoperationsstyrker, fremadrettet kaldet Air Special Operation Forces (Air SOF). Der eksisterer som nævnt ikke en dansk Air SOF kapabilitet dedikeret til specialoperationer. Det værnsfælles 18 delstudie vedr. air power i specialoperationer 19, konkluderer dog, at dansk flyvevåben indeholder kapaciteter, der potentielt kan anvendes til specialoperationer. Delstudiet fokuserer primært på flyvevåbnets flyvende kapaciteter, med vægten lagt på den danske version af transportflyet Hercules (C-130J), transporthelikopteren Merlin (EH-101), samt kampflyet Fighting Falcon (F-16). Delstudiet berører desuden ganske kort behovet for en føringskapacitet, men konkluderer, at der bør gennemføres en nærmere analyse af dette område, baseret på tilgængelig doktrin. Da delstudiet vedr. air power i specialoperationer blev udarbejdet, var det doktrinære grundlag for specialoperationer i NATO relativt begrænset. Allied Joint Paper (AJP)-01(B), Allied Joint Doctrine, var reelt det eneste dokument, der indeholdt noget styrende vedrørende emnet, bortset fra Military Commitee Special Operation Policy (MC 437/1), der udkom 14. juni 2006, kort før delstudiet blev afleveret. Den ratificerede version af AJP-3.5 Allied Joint Doctrine for Special Operations, udkom i januar 2009 og er derfor godt et år gammel. AJP-3.5 beskriver de grundlæggende principper for NATO specialoperationer og favner dermed også Air SOF. Det doktrinære grundlag er derfor nu til stede, men hvad er specialoperationer, og hvad betyder det for Air SOF? For at besvare det spørgsmål, kr æ- ves der et nærmere studie af begrebet specialoperationer og doktrinen for specialoperationer, med henblik på at skabe et grundlag for at undersøge flyvevåbnets evne til at opbygge en Air SOF kapabilitet. Specialoperationer, herunder Special Air Operations, er en central del af specialet og behandles særskilt Afgrænsning og forudsætninger. Delstudiet vedr. air power i specialoperationer konkluderer, at transporthelikopteren Merlin EH101, transportflyet Hercules C-130J og kampflyet F-16 er anvendelige til specialoperationer, omend de hver også har begrænsninger i forhold til specialoperationer. Dette speciale har sit fokus på samordningen af kapaciteterne og den planlægning og koordinering, der skal tilsikre det, altså den samlede kapabilitet. Specialet forudsætter derfor, at flyvevåbnets kapaciteter er anvendelige, og kun i det omfang kapaciteternes begrænsninger 20 har betydning for planlægningen og koordineringen af specialoperationer, vil de blive behandlet. Kapaciteternes begrænsninger i forhold til doktrinen sætter de foreløbige nationale krav til Air SOF. 17 Bl.a. Canada, Tyskland og Norge. 18 Hærens Operative Kommando (HOK) og Flyvertaktisk Kommando (FTK). 19 Delstudie vedrørende Air power i specialoperationer (APiSO), 22. juni (TTJ) 20 F.eks. C-130J og EH101 manglede evne til lufttankning, Air to Air Re-fueling (AAR). 10

11 Kap. 1 Opgavediskussion og Problemformulering Specialet henvender til en læser med militærfaglig baggrund, og det forudsættes derfor, at læseren er bekendt med NATO doktrin og dens opbygning. Specialets sprog er dansk, men engelske udtryk anvendes, hvor der ikke findes et passende dansk begreb eller udtrykket er alment anvendt. I vurderingen af flyvevåbnets evne til at opstille en specialoperationskapabilitet, tages der udgangspunkt i det på Flyvertaktisk Kommando (FTK) FIIN-hjemmeside beskrevne opstillingsgrundlag. Det anvendte kildemateriale er udelukkende baseret på åbne og semi-åbne 21 kilder. Materiale fra sidstnævnte fremgår kun i brudstykker i en afledt form. Klassifikationen på specialet er derfor UKLASSIFICERET Begrebsapparat 22 Følgende begreber er som sådan ikke definerede i doktrinerne, men er almindeligt anvendt. Generelt er engelske udtryk ikke oversat, da der ofte ikke findes tilstrækkelig dækkende danske udtryk. Flyvevåbnet Flyvevåbnet anvendes specifikt om det danske flyvevåben, hvor Air power anvendes som et mere generelt begreb. Air power Air power omfatter alle de kapaciteter, der medvirker til at udnytte den tredje dimension i atmosfæren og i rummet. En nations air power er summen af alle de militære og civile resurser (materiale, personel, infrastruktur), der gør det muligt for en nation at udnytte og beherske den tredje dimension med henblik på at opnå den politiske målsætning 23. Special Operating Force (SOF) Special Operating Force (SOF) anvendes bredt om specialoperationsstyrker, uanset om det er maritim, landbaseret eller flyvende enheder. Air SOF Air SOF anvendes om luftspecialoperationsstyrkekapaciteter, der er underlagt en specialoperationskommando eller enhed og er dedikeret til eller yder støtte til specialoperationer. Air/Aviation Air/Aviation dækker hhv. fly og helikoptere, der både kan være konventionelle og dedikeret til specialoperationer. Specialoperatør Specialoperatør er betegnelsen for en specialoperationsuddannet soldat. 21 FIIN. 22 Tillæg B indeholder en mere omfattende forklaring af begreber og termer fra doktrinen. 23 Flyvevåbnets Strategi

12 Kap. 1 Opgavediskussion og Problemformulering 1.6. Problem og hovedspørgsmål. AJP 3.5 NATO Allied Joint Doctrine for Special Operations beskriver en række forskellige typer specialoperations enheder, herunder tre forskellige Air SOF enheder, Combined Joint Special Operation Air Command, Special Operation Air Task Group og Special Operation Air Task Unit. Combined Joint Special Operation Air Command (CJSOAC) er en enhed, der er i stand til at planlægge, gennemføre og udøve kontrol med værnsfælles specialoperationer med mere end Special Operation Air Task Group. CJSOAC er, som navnet antyder, en multinati o- nal og værnsfælles enhed 24. Special Operation Air Task Group (SOATG) er en samling af fly og/eller helikoptere til støtte for SOF. SOATG består af et antal Special Operation Air Task Units og indeholder en føringskapacitet. SOATG er som udgangspunkt national og fra et værn 25. Special Operation Air Task Unit (SOATU) er det laveste niveaus sam ling af fly eller helikoptere, der er i stand til at støtte SOF 26. En SOATU er med andre ord en eller flere fly/helikoptere, eller enkeltkapaciteter fra den samme enhed, f.eks. en eskadrille. Delstudiet vedr. air power i specialoperationer konkluderede, at flyvevåbnet har kapaciteter, der kan støtte SOF. Ifølge doktrinen kan man dermed konkludere, at flyvevåbnet indeholder det antal SOATU svarende til kvalificerede kapaciteter. Da specialet har til formål at undersøge flyvevåbnets evne til, med nuværende kapaciteter, at opstille en Air SOF kapabilitet, vil fokus være på Special Operation Air Task Group (SOATG), da den netop er national og fra et værn. Kravene til en SOATG er derfor et a n- det centralt emne for dette speciale. Med baggrund i ovenstående udledes følgende underspørgsmål: 1. Hvilke krav vil der stilles til en dansk version af en SOATG? 2. Hvilke kapaciteter indeholder flyvevåbnet, der kan indgå i en dansk SOATG? 3. I hvor høj grad kan flyvevåbnet leve op til de krav, der stilles en dansk SOATG? 1.7. Metode og struktur. Der anvendes den kvalitative metode, idet der udelukkende analyseres på flyvevåbnets evne til at opstille en SOATG. Indledningsvist studeres og analyseres begrebet special- 24 AJP-3.5 pkt Ibid. 26 Ibid. 12

13 Kap. 1 Opgavediskussion og Problemformulering operationer, med fokus på de dele der er relevante for Air SOF, med det formål at udlede krav til Air SOF. Dette baseres på Vice Admiral William H. McRavens teori om specialoperationer, NATO doktrin AJP serien, samt NATO Special Air Warfare manual. Herefter redegøres der for NATO doktrin og nationale krav til en SOATG, hvorefter der gennemføres en deskriptiv analyse af flyvevåbnet i forhold til de udledte krav, der stilles til en SOATG, med henblik på at vurdere flyvevåbnets evne til at opbygge en SOATG. Ud over nærværende kapitel 1 består specialet af yderligere fem kapitler: Kapitel 2 Specialoperationer. Formålet med dette kapitel er at studere og redegøre for begrebet specialoperationer, for herefter at analysere doktrinen med henblik på at udlede krav til Air SOF. Kapitlet tager udgangspunkt i en beskrivelse af Vice Admiral William H. McRavens teori om specialoperationer, for herefter at gennemføre en deskriptiv analyse af doktrinen. McRavens teori dikterer i sig selv krav til specialoperationer, men anvendes desuden til at klarlægge, hvad der grundlæggende kendetegner specialoperationer og til at forklare indholdet i de begreber, som doktrinen indeholder. Kapitel 3 Special Operation Air Task Group. Formålet med dette kapitel er at beskrive kravene til en dansk SOATG. Kapitlet tager udgangspunkt i NATO krav til SOATG, som beskrevet i AJP-3.5, for herefter at beskrive de nationale krav. Dette sammenholdt med sammenfatningen af forrige kapitel vil samlet beskrive de krav, der stilles en dansk SOATG. Afslutningen af dette kapitel besvarer det første underspørgsmål: Hvilke krav vil der stilles til en dansk version af en SOATG? Kapitel 4 Flyvevåbnet og SOATG. Formålet med kapitlet er at gennemføre en deskriptiv analyse af flyvevåbnets muligheder og evne til at opstille en dansk SOATG, baseret på de i kapitel 2 og 3 udledte krav. Dette kapitel besvarer det andet underspørgsmål: Hvilke kapaciteter indeholder flyvevåbnet, der kan indgå i en dansk SOATG? Kapitel 5 - Konklusion. Formålet med dette kapitel er, på baggrund af forrige kapitlers beskrivelser, vurderinger og analyse, at besvare hovedspørgsmålet: I hvor høj grad kan flyvevåbnet leve op til de krav, der stilles en SOATG?. Kapitel 6 Perspektivering. Formålet med dette kapitel er at give et perspektiv på de muligheder, evnen til at opstille en SOATG giver flyvevåbnet og forsvaret som helhed Teori og empiri 27. Vice Admiral William H. McRavens bog fra 1995, SPEC OPS, Case studies in special operations warfare: Theory and practice, anvendes som teoretisk grundlag til at gennemføre en analyse af doktrinen, med henblik på at udlede krav til Air SOF. McRaven opstiller i sin bog en teori om specialoperationer, baseret på en række krigshistoriske eksempler. Vice Admiral William H. McRaven sidder i øjeblikket som Commander, Joint Special Operations Command US Navy og før det var han Commander, Special Operations Command Europe (SOCEUR), som også omfattede at være den første chef for NATO Special Operations Headquarters (NS HQ) Tillæg A, bibliografi 28 Kilde: 13

14 Kap. 1 Opgavediskussion og Problemformulering Ud over McRavens teori indgår følgende NATO doktriner i Allied Joint Paper (AJP) serien, som teorigrundlag i specialet: AJP-01(C) Allied Joint Doctrine. AJP-3.3 (A) RD 3 Allied Joint Doctrine for Air and Space Operations. AJP-3.5 Allied Joint Doctrine for Special Operations. NATO Special Air Warfare manual. Empirigrundlaget til dette emne er i sagens natur meget sparsomt. Specialoperationer er omgærdet af lukkethed og kvalificerede, tilgængelige eksempler på gennemførte operationer er meget få. Denne lukkethed er i øvrigt en af styrkerne ved specialoperationer, som det anskueliggøres senere i dette speciale. Det primære empirigrundlag er den 6. udgave af USSOCOM 29 historieskrift, som blev udgivet 31. marts Skriftet beskriver grundlaget for USSOCOM oprettelse, herunder efterspillet af ovennævnte Operation Eagle Claw og indeholder desuden beskrivelser af specialoperationer fra samtlige større operationer, USSOSOM har deltaget i fra 1987 til Skriftet er udarbejdet af USSOCOM History and Reseach Office, der bl.a. har til opgave at dokumentere samtlige operationer USSCOM deltager i. Desuden anvendes The Holloway Commision, Rescue Mission Report, som indeholder en redegørelse og analyse af hændelserne i forbindelse med Operation Eagle Claw. Den pensionerede Admiral James L. Holloway var kommissionsformand Titel, hovedspørgsmål og problemformulering. Med baggrund i ovenstående udledes følgende emne, titel og problemformulering Emne: Specialoperationer Titel: Flyvevåbnet og specialoperationer. Hovedspørgsmål: I hvor høj grad kan flyvevåbnet leve op til de krav, der stilles en dansk version af en Special Operation Air Task Group? Problemformulering: Med baggrund i teorien og doktrinen for specialoperationer, analyseres flyvevåbnets muligheder for at opbygge en luftspecialoperationsstyrkekapabilitet. 29 United States Special Operations Command 14

15 Kap. 2 Specialoperationer KAPITEL 2 - SPECIALOPERATIONER 2.1. Indledning. Formålet med dette kapitel er at studere og redegøre for begrebet specialoperationer, for herefter at analysere doktrinen med henblik på at udlede krav til Air SOF. Kapitlet tager udgangspunkt i en beskrivelse af Vice Admiral William H. McRavens teori om specialoperationer, for herefter at gennemføre en deskriptiv analyse af doktrinen. McRavens teori dikterer i sig selv krav til specialoperationer, men anvendes desuden til at klarlægge hvad der grundlæggende kendetegner specialoperationer og til at forklare indholdet i begreber som doktrinen indeholder. Sidst i hvert afsnit, før sammenfatningen, inddrages udvalgt empiri med henblik på at kvalificere og præcisere krav til Air SOF Teori om specialoperationer. Hvad er specialoperationer og hvad er det, der gør dem specielle? AJP-01(B) beskriver specialoperationers bidrag, som følger: SOF provide the Joint Force Commander (JFC) with a flexible, versatile, and unique capability, whether employed alone pr complementing other forces or agencies, to attain military-strategic or operational objectives. 30 Det at AJP-01(B) beskriver SOF som unikt, antyder at SOF er i stand til noget som ko n- ventionelle luft-, land- og maritime styrker, ikke er i stand til. AJP-3.5 opstiller fire kriterier, der skal bruges til at evaluere en specialoperation. Kriterierne er: Passende, opnåelig, bæredygtig og berettiget 31. Det første kriterium der skal overvejes er, om missionen er passende. Hvorvidt det er passende at anvende SOF, skal bl.a. afgøres ved at undersøge, om der er andre midler, der kan anvendes. I positiv fald, vil det ikke være en specialoperation. Man kunne dermed sige, at SOF kan alt det andre ikke kan. Det ville dog ikke være korrekt og de tre andre kriterier indikerer, at der dog er grænser for, hvad SOF er i stand til. Sel v- om doktrinerne som udgangspunkt ikke afslører, hvad det er der gør SOF særligt, så beskrives det, at SOF bidrager med noget, som andre ikke er i stand til. Hvad er det så, der sætter SOF i stand til det? Special operations forces (SOF) are able to achieve relative superiority over the enemy if they prepare a simple plan, which is carefully concealed, repeatedly rehearsed, and executed with surprise, speed, and purpose - Vice Admiral William H. McRaven Relativ overlegenhed. Vice Admiral McRaven argumenterer i sin bog 32, at det SOF evner, er at minimere det Clausewitz kalder krigens friktioner 33 og dermed kan opnå det, han kalder relativ overlegenhed. McRaven beskriver relativ overlegenhed, som det forhold der opstår, når en numerisk mindre angribende styrke, opnår en afgørende fordel over en numerisk større eller 30 AJP-01(B) pkt AJP-3.5 pkt og AJP-01(B) pkt William H McRaven, Spec Ops, Case Studies in Special Operations Warfare: Theory and Practice, Carl von Clausewitz, Om krig, første bog, kap. 7, friktion i krig. 15

16 Sandsynlighed for succes Flyvevåbnet og specialoperationer Kap. 2 Specialoperationer velforberedt forsvarende modstander. Relativ overlegenhed, opnås i kardinaløjeblikket, som han beskriver, som det øjeblik hvor udfaldet af engagementet i realiteten bliver afgjort og typisk ligger i starten af kamphandlingerne, men kan også forekomme forud for. Når relativ overlegenhed er opnået, skal det vedligeholdes via en blanding af mod, intellekt, dristighed og udholdenhed eller det som Clausewitz kalder, moralske faktorer 34. McRaven benytter sig af et begreb mere, som han kalder sårbarhedspunktet. Sårbarhedspunktet er defineret ved det øjeblik, hvor man første gang støder på modstanderens virkemidler og dermed det øjeblik, hvorfra man er udsat for krigens friktioner. Selvom krigens friktioner i den originale betydning kan udøve indflydelse fra planlægningsfasen, vælger McRaven udelukkende at anskue det som et aspekt af selve gennemførelsesfasen. På en skala der viser tidsrummet fra sårbarhedspunktet til kardinaløjeblikket, sammenholdt med en skala der repræsenterer sandsynligheden for succes, får man det McRaven kalder så r- barhedsområdet. Sårbarhedsområdet er funktionen af afsluttet mission over tid og er derfor et samlet udtryk for de friktioner missionen udsættes for. Opnåelse af relativ overlegenhed øger markant sandsynligheden for succes og jo før relativ overlegenhed opnås, jo mindre bliver sårbarhedsområdet. Derfor skal man søge at minimere afstanden fra sårbarhedspunktet til opnåelse af relativ overlegenhed. McRaven illustrerer denne sammenhæng med nedenstående illustration, figur 2. Relativ overlegenhed Relativ overlegenhed, opnået. Sårbarhedsområde Vedligeholdelse af relativ overlegenhed Missionen afsluttet Relativ overlegenheds linje Kardinal øjeblikket Nøgle begivenheder Tid Sårbarhedspunktet Figur Clausewitz, Om krig, tredje bog, kap. 3, moralske faktorer. 35 McRaven, SPEC OPS, fig. 1-1 side 7. 16

17 Kap. 2 Specialoperationer McRaven bygger sin teori på otte krigshistoriske eksempler, hvor en numerisk underlegen styrke formår at opnå succes. Gennem en analyse af eksemplerne finder han frem til nogle fællestræk, som han, inspireret af Clausewitzs otte krigsføringens grundprincipper, fo r- mulerer til seks grundprincipper for specialoperationer. De seks grundprincipper er: Enkelthed, sikkerhed, gentagelse, overraskelse, hastighed og formål. Hans teori, som ove n- for citeret, går på at SOF gennem behørig anvendelse af de seks principper, kan opnå relativ overlegenhed og dermed forudsætningen for succes. Principperne finder kun anvendelse på mindre styrker som SOF. Det er for det første besværligt implementere pri n- cipperne, som nedenfor beskrevet, på en stor styrke og dernæst er store styrker mere modtagelige over for krigens friktioner, som Clausewitz også siger. Grundprincipperne for specialoperationer virker, fordi de søger at reducere krigsføringen til det mest enkle niveau og derved begrænser tilfældigheders spil, usikkerhed og modstanderens vilje. Princippet om enkelthed. Princippet om enkelthed relaterer til planen og består af tre elementer, som er: Begrænset antal mål 36, gode efterretninger og innovation. Planlæggere af specialoperationer skal have en høj grad af frihed til at fastlægge og begrænse antallet af delmål til de netop essentielle, naturligvis under hensyn til de overordnede strategiske eller operative mål. Formålet er at holde de bevægelige dele af en operation til et absolut minimum. Efterretninger bidrager til at forme en enkelt plan ved at reducere de ukendte faktorer og variabler, der skal overvejes for. Efterretninger er sjældent fyldestgørende og planlæggere skal derfor besi d- de en sund dømmekraft for at kunne vurdere sandsynligheden af et forhold. Innovation bidrager til at gøre en plan enkel ved at overkomme eller undgå de elementer, der ellers vil kompromittere overraskelse og/eller komplicere en hastig udførelse af operationen. Typisk er innovation forbundet med anvendelse af ny teknologi, men kan også bestå af en uko n- ventionel form for taktik. De tre elementer der udgør princippet om enkelthed, har deres største indvirkning på udførelsen, men skal identificeres i planlægningsfasen for netop at danne en enkelt plan. Princippet om sikkerhed. Princippet om sikkerhed relaterer primært til forberedelsesfasen. Formålet med sikkerhed er at forhindre modstanderen i at få indblik i egne planer. Sikkerhed handler i mindre grad om at skjule det overordnede formål med missionen, da den må anses at være kendt af modstanderen, men handler mere om at skjule timingen og måden operationen skal udføres på. Niveauet af sikkerhed skal være så højt som muligt uden dog at hæmme forberedelserne af operationen. Det afgørende er, at modstanderen ikke får et sådant kendskab til operationen, at han kan forberede sig specifikt på at imødegå den. Omvendt er indgående kendskab til modstanderens forberedelser et fremherskende forhold i at kunne opnå succes. Princippet om gentagelse. Princippet om gentagelse relaterer ligeledes til forberedelsesfasen. Gentagelse har til formål at opbygge en høj grad af rutine for at kunne gennemføre operationen med den hastighed og præcision, der kræves for at opnå relativ overlegenhed. Rutine opnås dels via den grundlæggende træning, som enhederne daglig beskæftiger sig med, og dels via missionsspecifik indøvelse. Jo mere kompleks en operation er, jo større er behovet for ind- 36 Mål og/eller formål. Det engelske udtryk objective vil være mere retvisende. 17

18 Kap. 2 Specialoperationer øvelse. Inddragelse af ny teknologi og taktikker, det innovative, forøger ligeledes behovet for indøvelse til en sådan grad, at en fuldstændig indøvelse af opera tionen anbefales. Der skal herske en god sondring mellem behovet for sikkerhed og behovet for gentagelse, idet en omfattende indøvelse kan kompromittere operationen. Gentagelse skærper individuelle og enheders færdigheder og fuldstændig indøvelse kan afsløre svagheder i planen. Princippet om overraskelse. Princippet om overraskelse relaterer til gennemførelsen af en specialoperation og har til formål at ramme modstanderen, hvor han er uopmærksom. I specialoperationer opnås overraskelse gennem vildledning, timing og ved at udnytte modstanderens sårbarheder. Vildledning har til formål at henlede modstanderens opmærksomhed eller hæmme hans reaktionsevne. Timing er en afgørende faktor i at opnå overraskelse og går på at vælge det mest favorable tidspunkt at iværksætte operationen. Modstanderens sårbarhed kan findes i tid, rum eller teknologi eller en kombination heraf. Typisk vil man f.eks. vælge at iværksætte en operation om natten, hvis teknologiniveauet af mørkekampsudstyr favoriserer ens egen styrke. Princippet om hastighed. Princippet om hastighed relaterer ligeledes til gennemførelsen af operationen og har ganske enkelt til formål at bringe styrken frem til målet så hurtigt som muligt. Hastighed er koblet til overraskelse, idet hastighed er med til at forstærke overraskelsen. SOFs evne til at opretholde en høj hastighed ligger i, at styrken er relativ lille og let udrustet, som på den anden side gør enheden ude af stand til at bevare modstanden overfor en større modstander over længere tid. I modsætning til konventionel tankegang, hvor hastighed er relativ, er hastighed i en specialoperation en absolut størrelse, der tilsigter et momentum der, sammen med overraskelse, overrumpler modstanderen. Princippet om formål. Det sjette og sidste princip om formålet relaterer også til gennemførelsen af en operation. Formålet skaber en forståelse for det endelige mål og bidrager hermed til at holde fokus på gennemførelsen af operationen uden hensyn til opdukkede forhindringer og muligheder. Der er to aspekter af formål. Det første aspekt er mission statement, som definerer hovedopgaven. Mission statement skal stå så klart, at det enkelte individ i kampens hede, uanset hvad der sker, er klar over, hvad det primære mål er. En klart formuleret mission statement hjælper den enkelte til at overkomme eller ignorere krigens friktioner med he n- blik på at nå frem til endemålet. Det andet aspekt af princippet om formål er personligt e n- gagement. Personligt engagement handler om, at det enkelte individ i styrken skal føle sig inspireret og pligttro overfor missionen. Personligt engagement er rodfæstet i en højt udviklet korpsånd, et symbol der repræsenterer noget fælles, eller det kan være missionen i sig selv, hvis den opfattes som havende et højere, retfærdigt mål. Vice Admiral McRavens teori samles i nedenstående model 37 i figur 3. Pyramidens byggesten er de seks grundprincipper i de tre faser, som i samspil kan reducere krigens frikti o- ner med henblik på at opnå relativ overlegenhed. Selvom relativ overlegenhed er afgørende for succes, er det ikke en garanti for succes. Succes hviler på en usikker balanceret 37 McRaven, SPEC OPS, fig. 1-2, side 11 18

19 Kap. 2 Specialoperationer spids, som er illustreret ved at pyramiden balancerer på spidsen, støttet af det som vedligeholder den relative overlegenhed, de moralske faktorer. Modellen for specialoperationer Overraskelse Hastighed Formål Gennemførelse Krigens friktioner Moralske faktorer Sikkerhed Gentagelse Forberedelse Enkelthed Planlægning Figur 3 38 Empiri. Efter den mislykkede redningsaktion Operation Eagle Claw 39, blev der nedsat en undersøgelseskommission under ledelse af den pensionerede Admiral James L. Holloway. Kommissionsrapporten som udkom 23. august 1980, indeholdt flere konklusioner og forhold der relaterer til ovenstående teori. For det første var antallet af helikoptere holdt nede på otte for at mindske risikoen for opdagelse, på trods af at flere havde anbefalet at bruge mindst ti. Dernæst var helikopterpiloterne uvant med den taktiske flyveprofil, de var blevet pålagt. Støvskyen kom som en overraskelse. Havde piloterne været forberedte på fænomenet, var vurderingen at de kunne have været i stand til at håndtere det, men grundet et højt krav om sikkerhed, fik piloterne ikke adgang til at tale med metrologer. Et påbud om radiotavshed forhindrede piloterne i at udveksle informationer om støvskyens udbredelse. Havde piloterne kunnet udveksle informationer var vurderingen, at mindst en helikopter mere ville have nået frem til Desert One. Kollisionen som forårsagede katastrofen på D e- sert One, tillagdes en mangel på indøvede procedurer, da der af sikkerhedshensyn ikke havde været gennemført en fuldstændig indøvning af operationen. Sikkerhedshens yn var også årsagen til, at planen ikke blev evalueret af eksterne specialister og aldrig blev nedskrevet. 38 McRaven, SPEC OPS, fig. 1-2, side Beskrevet i kap

20 Kap. 2 Specialoperationer I forhold til McRavens teori findes sammenhængen i en fejlvurdering af principperne for sikkerhed, gentagelse og enkelthed. Generelt overskyggede behovet for hemmeligholdelse, altså princippet om sikkerhed, hensynet til alle de andre forhold. Det forhindrede ekstra redundans i form af flere helikoptere, at piloterne kunne få adgang til nødvendige oplysninger, samt en fuldstændig indøvning af operationen, som igen forhindrede de flyvende besætninger i at opnå den nødvendige rutine. Sammenhængen af principperne er her, at en kompleks plan kræver en høj grad af sikkerhed og en overflod af sikkerhed forhindrer en effektiv forberedelse 40. Sammenfatning og delkonklusioner. McRavens teori er som nævnt bygget på otte krigshistoriske eksempler, der alle har det til fælles, at det var operationer, der havde til hensigt at ødelægge et bestemt mål eller frigive gidsler. Altså operationer hvor man mere eller mindre søgte direkte kontakt med modsta n- deren, eller med andre ord, operationer der alle hører under den i AJP-3.5 definerede hovedopgave, Direct Action (DA). Selvom McRavens teori er baseret på DA operationer, er teorien gældende over hele SOF opgavespektrum 41. Hvad er det så, der gør specialoperationer specielle? Ifølge Vice Admiral McRaven er det en evne til effektivt at bringe de seks principper i samspil, med henblik på hurtigt at opnå relativ overlegenhed. Sammenfattet giver McRavens teori følgende krav til SOF: SOF skal have et højt træningsniveau. Et højt træningsniveau opnås gennem princippet om gentagelse i form af kampeksercitser og realistiske indøvelser, som giver rutine. Rutine bidrager til hastighed, som igen bidrager til at opnå overraskelse. Rutine i kampeksercits kan ligeledes bidrage til at forenkle en plan. SOF skal bestå af frivilligt og udvalgt personel. SOF styrke ligger ikke i individet, men i sammenhængskraften i styrken, eller med andre ord, korpsånd. Korpsånd kan vedligeholdes via den ovenstående realistiske træning, men har rod i og opbygges via en hård udvælgelsesproces. Udvælgelsesprocessen skaber et bånd mellem de individer har bestået den og udvikler sammenhængskraft i enheden. Personligt engagement er en forudsætning for at kunne gennemføre en hård udvælgelsesproces, hvorfor den bør baseres på frivilli g- hed. Frivillighed til at gennemgå en hård udvælgelse, ligger i McRavens førnævnte princip om formål. SOF skal være en stående enhed. Alene de to ovenstående krav indikerer, at SOF bør være stående. En enkel plan forudsætter gode efterretninger og innovation. Jo mere besværligt målet er, jo mere præcise efterretninger kræves der, hvilket forudsætter et robust og indarbejdet efterretningsapparat. Innovation kræver konstant udforsk ning og udvikling af nye muligheder, hvilket forudsætter en høj grad af handlefrihed. Handlefrihed kræver tillid, som opbygges gennem troværdighed over tid. SOF bør desuden indeholde en si k- kerhedsstruktur, der tilsikrer tilstrækkelig plads til manøvre, uden at afsløre vitale informationer. Evnen til at sondre mellem behov for sikkerhed og skabe rum for forberedelsen bygger på erfaring. Erfaring er et af kendetegnene ved en stående enhed. 40 McRaven, SPEC OPS, side 9 41 Ibid, side 3. 20

21 Kap. 2 Specialoperationer SOF skal kunne planlægge, tilrettelægge og gennemføre missioner på en måde, der tilgodeser de seks principper for specialoperationer. Disse krav, som favner hele McRavens teori, henvender sig primært til planlæggere. Planlæggere skal kunne se nye muligheder, men samtidig kende begrænsningerne for det mulige. Planlæggere skal konstant indhente og anvende fakta, men samtidig kunne give en afbalanceret vurdering af en situation og anvende den. Selvom specialoperationer hører til på det strategiske og operative niveau, er det taktisk gennemførte missioner, der i høj grad bæres igennem af de enkelte SOF soldater og deres korpsånd, viljestyrke og innovationsevne, som alle er elementer, der tilhører det kognitive domæne. Elementer der er besværlige at inkorporere i doktrin, men ikke desto mindre er afgørende for operationerne. Vigtigheden i at inddrage disse uhåndgribelige elementer har Clausewitz formuleret således: I teorierne er man meget tilbøjelig til at betragte kamp som en abstrakt måling af kræfter, uden at sindet tager nogen del i den, og det er en af de talløse fejltagelser, teorien begår med åbne øjne, fordi den ikke indser følgerne af det Carl Von Clausewitz. McRavens teori er naturligvis også gældende for Air SOF, da Air SOF pr. definition er en integreret 43 del af specialoperationer. I det følgende analyseres doktrinen ud fra McRavens teori med det formål at udlede krav til SOF Specialoperationer, NATO doktrin. Specialoperationer er taktisk planlagte og gennemførte operationer med henblik på at opnå militærstrategiske eller operative effekter. NATO doktrin definerer specialoperationer således: Special operations may be described as military activities conducted by specially designated, organized, trained, and equipped forces using operational tactics, techniques, and modes of employment not standard to conventional forces. 44 Definitionen favner McRavens teori, idet de centrale ord beskriver det, som teorien siger er de grundlæggende elementer i og krav til specialoperationer. Doktrinen fortsætter med at beskrive den sammenhæng hvori specialoperationer gennemføres, med hvilket formål og under hvilke vilkår. Særligt ved specialoperationers karakteristika skal fremhæves, at doktrinen anerkender værdien af den individuelle og professionelle lille styrke. Den lille styrke udmærker sig bl.a. ved at kunne indsættes, uden at det er behæftet med den risiko for eskalation af konflikten, der ellers er forbundet ved at anvende en stor og mere synlig styrke. En kvalitet, der ellers er forbundet med en maritim styrke 45. En anden karakteristika er, at specialoperationer kan indsættes enten direkte mod en modstander eller indirekte gennem træning og støttes af indfødte, lokale styrker. Oftest står størrelsen af den indsatte 42 Carl von Clausewitz, Om krig, anden bog, kap. 2 om krigens teori, side AJP-3.3(A) RD3 pkt AJP 1 pkt. 803 og AJP 3.5 pkt Poise. AJP-3.1 Allied Joint Maritime Operations, pkt

22 Kap. 2 Specialoperationer styrke ikke mål med det opnåede resultat og på den måde har anvendelsen af SOF karakter af asymmetri. Dette peger på, at SOF skal være begrænset i størrelse. Konfliktspektret og kendetegn. Specialoperationer gennemføres over hele konfliktspektret. Tyngden i specialoperationsopgaver 46, samt tyngden i anvendelse i tid og rum, afhænger af hvilket kampagnetema der er tale om. Figur 4 viser fordelingen af tyngden af specialoperationsopgaver fordelt over konfliktspektret. Specialoperationer kendetegnes ved hastighed, initiativ, vildledning, samt forebyggende og forstyrrende aktiviteter. Hastighed og initiativ er det, der giver SOF mulighed for at kunne have et højt momentum og selv bestemme hvor, i tid og rum, der skal sættes ind. Vildledning og forstyrrende aktiviteter bidrager til at begrænse modstanderens manøvrerum og knække hans vilje. Forbyggende aktiviteter medvirker til at forme kamppladsen og bidrager til at skabe et billede af den generelle situation i operationsområdet. Specialoperationer i konfliktspektret Peacetime Military Engagement Peace Support Operations Counter Irregular Threat Operations Major Combat Operations Military Assistance (MA) Direct Action (DA) Special Reconnaissance & Surveillance (SR&S) Figur 4 47 At SOF gennemføres i hele konfliktspektret betyder, at SOF skal kunne tilpasse sig de karakteristika og udfordringer, der kendetegnes ved hvert kampagnetema. For Air SOF vedkommende vil det i forbindelse med Peacetime Military Engagement (PME) bl.a. være at skulle operere under de restriktioner, som civil luftfart byder i det pågældende land og i den anden ende af konfliktspektret under til Major Combat Operation, hvor det er modstanderes og dennes luftforsvar, der er udfordringen. Som en integreret del af SOF, skal Air SOF desuden kunne leve op til SOF kendetegn, hvilket leder tilbage til McRavens teori, 46 SR&S, DA og MA. Se pkt. 2.5 hovedopgaver. 47 Kilde: OL (pens.) Richard D. Newton, NATO SOF HQ/J7 Education. 22

23 Kap. 2 Specialoperationer hvor hastighed er forbundet med en lille styrke, innovation er forbundet med enkelthed og vildledning, og forstyrrende aktiviteter er forbundet med overraskelse og formål. Anvendelse af SOF. Optimal anvendelse af SOF forudsætter et godt kendskab til de muligheder SOF tilbyder. SOF begrænsede størrelse giver unikke muligheder, men gør dem begrænset egnede til operationer af længere varighed. SOF bør derfor indsættes mod prioriterede mål af begrænset udstrækning, i både tid og rum. Målene bør være af høj værdi og have en direkte kobling til de militærstrategiske og operative mål. Joint Force Commanders direktiv for SOF bør være bredt, men præcist formuleret. Specialoperationer planlægges centralt, men udføres decentralt og SOF skal derfor have udstrakte beføjelser til at justere og agere i forhold til situationens udvikling. Specialoperationer planlægges normalt med en høj detaljeringsgrad 48, hvilket forudsætter adgang til rettidig og præcise efterretninger. Specialoperationer kræver en høj grad af operationssikkerhed og derfor skal planlægningsstaben holdes på et minimum antal personer. Det til trods, skal SOF også være fuldt integreret i Joint Force kommando- og kontrolstruktur, både gennem forbindelsesofficerer og informationssystemer, for at tilsikre at operationerne komplementerer hinanden og der kan ydes gensidig støtte 49. For Air SOF vedkommende betyder det bl.a. at der skal være en tæt kontakt, udveksling af informationer og indblik i Air Component Command operationer (ACC). Air SOF i denne forstand er underlagt de vilkår, som ACC byder for at kunne virke som Air Manager i det Joint Operation Area (JOA). SOF planlægningsstaben skal derfor have en helhedsforståelse af operati o- nerne på det operative niveau. Informationer skal deles mellem alle, der er involverede i planlægningen, med henblik understøtte operationssikkerheden og opnå overraskelse. Operationssikkerhed identificerer og beskytter essentielle informationer, herunder egne, der er kritiske for operationens succesfulde gennemførelse. Joint Targeting Coordination Board (JTCB) er det formelle forum, der på det operative niveau tilsikrer et passende niveau af operationssikkerhed 50. De fire kriterier til at evaluere en specialoperation, som beskrevet først i kapitelet, er et værktøj til at afprøve om den pågældende mission er inden for rammerne af specialoperationer. Empiriske eksempler. Definitionen på specialoperationer. Jægerkorpsets udvælgelse, uddannelse, organisation og udrustning, og de heraf afledte effekter, er et godt eksempel på, hvad der indeholdes i definitionen, der blev indledt med. For at blive optaget i Jægerkorpset skal man for det første være frivillig, og dernæst kunne leve op til en række fysiske og mentale krav, som den enkelte udsættes for igennem et intensivt udvælgelses- og træningsprogram. Optagelsen i Jægerkorpset består af flere faser, men den mest afgørende og krævende fase, er Jægeraspirantkurset, hvor følgende er uddrag af formålet med kurset: 48 AJP-3.5, kap 5 49 Ibid, kap AJP-01 (B), pkt

24 Kap. 2 Specialoperationer..] at give Jægeraspiranten mulighed for som enkeltperson og som medlem af en gruppe, at kende sine egne og gruppens fysiske/psykiske formåen og begrænsninger. 51 Dette kendskab til egen formåen og begrænsninger, beskriver McRaven 52 desuden som en afledt effekt af et hårdt udvælgelsesprogram, der kan anvendes af planlæggere til at vurdere muligheder og begrænsninger i enheden. Anvendelse af SOF: Et empirisk eksempel på anvendelse af SOF, er befrielsesaktionen af den amerikanske statsborger Kurt Muse, under Operation Just Cause i Panama 20. december Det overordnede formål med Operation Just Cause, var at fjerne militærdi k- tatoren, Manuel Noriega. Noriega havde offentligt bebudet, at i det øjeblik en amerikansk intervention var evident, skulle Kurt Muse dræbes. Til det formål va r der placeret en bevæbnet vagt ved Kurt Muses celle. Derfor var blev frigivelsen af Kurt Muse et strategisk vigtigt mål, for den daværende præsident George Bush, da det ellers kunne få politiske konsekvenser både nationalt og internationalt. Kurt Muse var tilbageholdt i Modelo fængslet i Panama city under mistanke af, at han var en CIA agent. Befrielsesstyrken havde i månederne forud trænet og indøvet på en fuld skalamodel af fængslet, der var bygget i et lukket øvelsesterræn i Florida. Planen var i sin enkelthed at gennemføre en insertion 53 med helikopter til taget af fængslet, hvorefter specialoperatørerne skulle trænge ind og frigive fangen og bringe ham på taget, for at gennemføre extraction 54, ligeledes med helikopter 55. I dagene forud for operationen blev der gennemført en skjult rekognoscering er fængslet, der konstant gav et opdateret efterretningsbillede. Der blev desuden gennemført vildledning i form af en gradvis øgning af de almindelige militære aktiviteter, herunder særligt i luftrummet, der havde til hensigt at vænne de lokale en høj militær tilstedeværelse, således at når operationen gik i gang, ville den ikke syne af usædvanlig aktivitet. Der blev også gennemført en mindre psykologisk operation (PSYOPS) forud for, hvor man gav vagterne i fængslet det indtryk, at hvis der var nogen, der fuldbyrdede Norigas befaling om at dræbe Kurt Muse, ville ingen forlade fængslet i live. Den 20. december kl. 0045, kort før hovedangrebet skulle sættes ind, landede helikopterne på taget af fængslet og mindre end seks minutter senere, var Kurt Muse bragt op på taget, klar til at blive fløjet væk. På det tidspunkt var hovedangrebet iværksat og der var kraftige ildkampe i de omkringliggende gader. Kort efter at helikopteren var lettet, blev den ramt af kraftig håndvåbenild og gik ned. De ombordværende blev lettere sårede, men det lykkedes dem at kravle i ly for ilden og via radio, fik de kontakt til en anden helikopter, som kaldte en pansret mandskabsvogn frem til stedet for at bringe dem ud. I forhold til McRavens teori er dette et godt eksempel på en specialoperation, hvor hans principper kommer i samspil. Først og fremmest var det en enkelt plan med et klart defineret mål. Gode efterretninger var forudsætningen for at bygge modellen af fængslet til ind- 51 Kilde: Forsvarets hjemmeside maj McRaven, SPEC OPS side Definition på insertion i tillæg B 54 Definition på extraction i tillæg B 55 Kilde: 3. maj

25 Kap. 2 Specialoperationer øvelse, og efterretningsbilledet blev konstant opdateret indtil iværksættelse. Der var en realistisk indøvelse, som tilgodeså behovet for operationssikkerhed. Den rette timing i planen og det høje træningsniveau, der opstod gennem indøvelsen skabte overraskelse og hastighed, som var kritisk for succes. Vildledningen forstærkede overraskelse og PSYOPS forstærkede ens egen hastighed, ved at sinke modstanderens. Både vildledning og PSYOPS var elementer i at forme kamppladser. Da extraction skulle gennemføres var overraskelseselementet udtømt, forstærket af hovedangrebet, hvilket øgede sårbarheden for krigens friktioner og resulterede i extractionhelikopteren blev skudt ned. Formål og moralske faktorer drev styrken til sikkerhed og en forståelse af helhed gav forudsætningen for en alternativ løsning for extraction via en konventionel enhed. Sammenfatning og delkonklusioner. Dette afsnit dækker hovedparten af den generelle del af AJP-3.5, som ikke specifikt vedrører Special Air Operations og specialoperationshovedopgaver. Følgende delkonklusioner formuleret til krav kan uddrages: SOF skal være begrænset i størrelse. Styrken i specialoperationer ligger i, at SOF består af relativt små enheder. Det er et mål i sig selv at begrænse størrelsen af styrken. SOF skal kunne tilpasse sig de karakteristika og udfordringer, der kendetegnes ved hvert kampagnetema. De forskellige kampagnetemaer giver forskellige udfordringer, som ikke nødvendigvis er nemmere at håndtere, fordi det foregår i et relativt fredeligt miljø. SOF skal have udstrakte beføjelser. For at kunne udnytte det fulde potentiale, skal SOF ikke være pålagt for mange begrænsninger. Innovation forudsætter en høj grad af handlefrihed. SOF skal have helhedsforståelse. For at kunne udnytte de muligheder der foreligger udenfor Special Operation Component Command (SOCC), samt at tilsikre at specialoperationer komplementere og ikke konkurrere med Air, Land og Maritime styrker, skal SOF være i n- tegreret i og forstå det operative niveau Special Air Operations (SAO). Der eksisterer flere forklaringer og udtryk, som beskriver Air/Aviations rolle i specialoperationer. NATO ordforklaring AAP 06 definerer det som følger: An operation, conducted at any level of conflict, in support of unconventional warfare and clandestine, covert and psychological activities. 56 AJP-3.3(A) RD 3 Joint Air and Space Doctrine er Special Air Operations (SAO) beskrevet som en af de 19 kerneopgaver, der indeholdes i air power. Definitionen minder i hovedtræk om AJP-01(B) og AJP-3.5 definition på specialoperationer, men der er et par forske l- le, der fremgår af følende uddrag af definitionen: Special air operations forces are an integral part of Special Operating Forces (SOF)[.] While special air operations are normally conducted in sup- 56 AAP-06, side 2-S-8, 01 DEC

26 Kap. 2 Specialoperationer port of the Joint Force Special Operations Component Commander (JFSOCC), they will be coordinated and monitored on the daily ATO and ACO[.. 57 Doktrinen beskriver her, at Air SOF er en integreret del af SOF og understreger hermed den gensidighed der ligger i, at specialoperationer er værnsfælles af natur 58. Det kan igen heraf udledes, at Air SOF skal leve op til de generelle principper for specialoperationer, som beskrevet ovenfor. Definitionen beskriver også den koordinationspligt der ligger i, at SAO skal gennemføres i det luftrum, som ACC har ansvaret for, som ligeledes ovenfor i pkt. 2.2 beskrevet. Det peger på, at Air SOF skal indeholde kompetencer, der er i stand til at give input til og læse Air Task Orders (ATO) og Air Coordination Orders (AC O). Derudover ligger det i den innovative natur, der kendetegner SOF, at den enkelte skal kunne se, hvordan de muligheder, der ligger i de resurser ATO og ACO repræsenterer, kan udnyttes bedst til at understøtte specialoperationer. AJP-3.5 beskrivelse af SAO 59 er relativ omfattende i forhold til beskrivelsen af specialoperationer. Indledningsvist er ordlyd og indhold dog næsten identisk med beskrivelsen af specialoperationer, men beskrivelsen går videre og bliver mere detaljeret. I det følgende diskuteres de dele af beskrivelsen, som er nyt i forhold til beskrivelsen af specialoperati o- ner og forhold som ikke allerede er behandlet i de foregående afsnit. Følgende er udvalgte dele af AJP-3.5 beskrivelse af SAO: Special air operations are activities conducted [... ] in hostile, denied, or politically sensitive areas[..] Many special air operations require discreet, covert, or low prominence techniques that may include operations by, with, and through indigenous forces [... Ovenstående beskriver de vilkår SAO skal gennemføres under og de muligheder vilkårene kan byde. Afhængigt af kampagnetema vil der være forskellige hensyn til operationssikkerhed, fysisk sikkerhed og politiske forhold, der vil diktere vilkår. Den risiko for eskalation, der ligger i at anvende en stor og mere synlig styrke, kan SOF minimere ved netop at være en lille og mindre synlig styrke 60, hvilket typisk vil være for at tilgodese politiske forhold. Samlet set peger dette på, at Air SOF skal kunne fungere under forhold, hvor arbejdsopgaver vil være fordelt på et mindre antal hænder og minimal logistik, hvor velfærd vil være nedprioriteret. Dette indikerer deslige, at den enkelte Air SOF operatør skal have en vis robusthed, hvilket peger tilbage på kravet om udvælgelse og McRavens princip om formål. Anvendelse af lokale, indfødte styrker forudsætter et godt lokalkendskab, særligt mht. kultur og dernæst en evne til at anvende lokalkendskabet uden at kompromittere evt. krav om diskretion. Dette sammenholdt med ovennævnte vilkår peger på, at Air SOF skal kunne tilpasse sig og falde i med omgivelserne med de begrænsninger som fysiske forhold dikterer. Special air operations are not defined only by the equipment utilized, but rather by the unconventional and innovative ways aircrews employ whatever they have at their disposal[ ] What is required however, are highly 57 AJP-3.3(A), pkt AJP-3.5, pkt Ibid. pkt a 60 Ibid. pkt h. 26

27 Kap. 2 Specialoperationer trained airmen who employ their aircraft in ways unexpected by their adversary[.. Selvom indledningen i beskrivelsen siger, at SAO gennemføres af særligt udrustet air/aviation enheder, siger den her, at SAO netop ikke er defineret ved den udrustning der anvendes. SAO er kendetegnet ved en ukonventionel og innovativ anvendelse af eksisterende materiel. Innovation er, som tidligere nævnt, gerne forbundet med udvikling af nyt materiel, men kan også være en ny og anden måde at anvende det på. For Air SOF vedkommende vil det typisk være teknologi, der kan forbedre evnen til at navigere, udvide aktionsradius, undgå modstanderens våbenvirkning og flyve i mørke og a ndre miljøfaktorer. I det omfang teknologien ikke er til stede, skal Air SOF kunne finde alternative løsni n- ger for at overkomme de begrænsninger eksisterende materiel byder. Detaljeret planlægning, herunder et godt efterretningsbillede og i høj grad træning, kompenserer for manglende teknologi. Det peger på, at Air SOF skal have et robust efterretningsapparat og kunne planlægge i en høj detaljeringsgrad og sidst men ikke mindst have et højt grundlæggende træningsniveau, som doktrinen også foreskriver. Erfaring er det, der kombinerer disse elementer til at kunne bruges innovativt, hvilket peger tilbage på kravet om SOF som værende en stående enhed. Air SOF opgaver. Doktrinen foreskriver, at SAO bidrager til alle NATO definerede specialoperationshovedopgaver. SAO omfatter Air Transport (AT), Close Air Support (CAS), Intelligence, Surveillance, Target Acquisition and Reconnaissance (ISTAR), air-to-air refueling (AAR) og Personnel Recovery (PR), inklusiv Medical Evacuation (MEDEVAC) 61. Air Transport (AT) er den primære opgave og har til formål at transportere SOF til og fra opgaveløsning, samt genforsyne disse under opgaveløsning. AT udføres af transportfly og helikoptere. Kravene til udførelsen af AT afhænger af opgavetype og den taktiske situation, men fælles for alle missioner er et højt krav om præcision i både tid og rum. I forhold til McRavens teori giver AT SOF mulighed for at minimere afstanden fra sårbarhedspunktet til kardinaløjeblikket og dermed formindske sårbarhedsområdet. Samtidig kan AT bidrage til opnåelse af relativ overlegenhed ved hastighed og overraskelse i tid og rum, samt forenkle en plan. Close Air Support (CAS) er ofte SOF eneste nærstøttemiddel. CAS bruges til at dække SOF med ild under bevægelse, herunder også AT, samt til at bekæmpe mål på lang afstand, uden egen position bliver erkendt 62. CAS er typisk forbundet med kampfly, men kan også være via ubemandede fly, helikoptere og andre bevæbnede fly 63. CAS kompenserer for manglende ildkraft og på den måde forbedrer CAS det dårlige styrkeforhold der er kendetegnet ved SOF, uden at udhule SOF styrke i form af den lille enhed. I forhold til McRaven bidrager CAS til overraskelse og hastighed, i form af at CAS, på en enkelt måde, dels kan anvendes til vildledning og dels i form af relativ stor våbenvirkning. Intelligence, Surveillance, Target Acquisition and Reconnaissance (ISTAR). Specialoperationer er normalt planlagt i en meget høj detaljeringsgrad. SOF er afhængig af uhin- 61 AJP-3.5, pkt AJP-3.3(A) RD3 pkt a. Ligger doktrinært under Air Interdiction (AI). 63 NATO Special Air Warfare Manual pkt og Close Combat Attack (CCA) 27

28 Kap. 2 Specialoperationer dret adgang til rettidige og detaljerede efterretninger for at tilsikre succesfuld gennemføre l- se af specialoperationen. Derfor er SOF i høj grad afhængig af ISTAR midler og organisk luftbårne ISTAR midler forsyner SOF med muligheden for præcise og aktuelle efterretninger. Luftbåren ISTAR er ofte en begrænset resurse, hvorfor der typisk er behov for at kunne trække på Air Component Command (ACC) resurser. Dette peger på, at Air SOF skal indeholde kompetencer, der har indsigt i, hvad de rådige ISTAR midler kan tilbyde og hvordan midlerne anmodes, hvis ikke de er organiske. ISTAR er typisk forbundet med bemandede og ubemandede flyvende platforme, men er også rum- og jordbaserede sensorer, samt andre efterretningsindhentningsmidler, som Human Intelligence (HUMINT) 64. Med andre ord kan enhver platform med et sensorsystem bidrage til efterretningsindhentning. I forhold til McRaven er adgang til præcise og aktuelle efterretninger et af grundlagene for en enkelt plan. Air-to-air refueling (AAR) er en force mulitiplier der forøger rækkevidden, mængden af last og fleksibiliteten ved de fly og helikoptere der kan modtage brændstof på denne måde 65. Det er dog de færreste helikoptere, der er i stand til at gennemføre AAR, hvorfor oprette l- sen af en Forward Arming and Refueling Point (FARP) 66 vil være en alternativ løsning for at øge lasten og rækkevidden af helikoptere. En FARP er et midlertidig genforsyningspunkt, som kan oprettes med køretøjer, hvis den taktiske situation tillader, eller med helikopter og/eller transportfly. Transportfly har generelt en større rækkevidde og lasteevne end helikoptere, men er begrænset i mulige egnede landingsbaner, der samtidig kan overholde McRavens principper om sikkerhed og overraskelse. Evnen til at lande på naturbaner forøger disse muligheder betragteligt. Oprettelsen og driften af en FARP er en operation i sig selv. Personnel Recovery (PR) omfatter alle bestræbelser både militær, diplomatiske og civile for bringe isoleret personel tilbage 67. SOF er i særlig grad udsat for at blive bragt i en situation, der gør dem udsat for isolering og udnyttelse. PR er i første omgang en national forpligtelse, men doktrinært ligger ansvaret for forberedelse, planlægning og koordineringen på Component Command niveau. SOCC kan delegere dette ansvar til Air SOF. PR og Medical Evacuation (MEDEVAC) bidrager til at vedligeholde kampmoral og hører i McRavens teori hjemme i princippet om formål og en del af de moralske faktorer. Empirisk eksempel. Luftkrigen under Operation Desert Storm 1991, blev åbnet med en DA 68 specialoperation udelukkende baseret på helikoptere. Den 17. januar 1991 kl frafløj den første af to formationer af helikoptere, hver bestående af to transporthelikoptere, MH-53 Pave Low, og fire angrebs-helikoptere, AH-64 Apache, fra deres midlertidige base i Saudi Arabien. Formationernes opgave var at ødelægge to irakiske radarinstallationer, der dækkede den sydøstlige del af irakisk luftrum. Ødelæggelsen af disse to radarinstallationer betød, at egne flystyrker kunne flyve udetekteret ind i irakisk luftrum, når luftkrigen skulle starte kl samme nat. Ved at flyve i lav højde (100 fod), kunne formationerne selv undgå radardækningen og nåede udetekteret frem til deres mål, som blev ødelagt af AH-64 Apache 64 AJP-3.3(A) RD3 pkt Ibid pkt NATO Special Air Warfare Manual, pkt Ibid pkt Direct Action. Se næste punkt

29 Kap. 2 Specialoperationer missiler kl Operationen var som sådan en del af ACC Offensiv Counter Air (OCA) kampagne 70. Operationen er et godt eksempel på innovativ anvendelse af de midler, man havde til rådighed. MH-53 Pave Low var en stærkt modificeret helikopter der bl.a. indeholdt et navigationssystem, der gjorde det muligt at finde frem til radarinsta llationerne med den præcision, der var krævet, men var derimod ikke bevæbnet i en grad som gjorde det muligt at ødelægge dem. AH-64 Apache havde derimod den bevæbning der skulle til, men var til gengæld ikke i stand til at navigere frem med den præcision, der var påkrævet. De to helikoptertyper komplementerede derfor hinanden godt, men var vidt forskellige i mere end en forstand. MH-53 Pave Low var dedikeret til SOF og var fra US Air force og AH-64 var fra en konventionel enhed i US Army. Problemerne med interoperabilitet blev kompenseret for ved en forudgående omfattende indøvelse, som desuden udviklede procedurer for samarbejdet. Sammenfatning og delkonklusioner. I forhold til McRavens teori er det samlede billede af Special Air Operations (SAO), at det bidrager til specialoperationer ved at kunne minimere sårbarhedsområdet og bidrage til opnåelse af relativ overlegenhed ved hastighed og overraskelse, herunder vildledning og våbenvirkning. Anvendelse af Air SOF kan desuden forenkle en plan ved at bi drage til indhentning af efterretninger og ved anvendelse af muligheder Air SOF platform byder. Sidst men ikke mindst bidrager Air SOF til bevarelse af moral. Af dette afsnit om SAO kan følgende krav til Air SOF udledes: Air SOF skal indeholde kompetencer, der har indsigt i Air Component Commander (ACC) operationer, herunder særligt Combined Air Operation Center (CAOC). Air SOF skal koordinere og synkronisere 71 egne operationer med ACC, herunder kunne se og udnytte muligheder for synergi. Air SOF skal indeholde et robust efterretningsapparat, som er en forudsætning for pla n- lægning med høj detaljeringsgrad. I forlængelse heraf skal Air SOF planlægningsstab have et højt træningsniveau, hvilket peger på at Air SOF skal være en stående enhed. Air SOF individuelle kompetencer skal have helhedsforståelse og redundans for at kunne leve op til kravet om den lille enhed og dermed begrænset fodaftryk. Individer i Air SOF skal derfor også indeholde en vis robusthed for at kunne håndtere flere arbejdsopgaver og de vilkår Air SOF skal virke under. Kravet om robusthed peger desuden på et udvælge l- seskriterium Specialoperations opgavetyper. De doktrinære opgavetyper der finder anvendelse i det fulde konfliktspektrum omfatter Special Reconnaissance and Surveillance (SR&S), Direct Action (DA) og Military Assistance (MA) 72. SR&S har til formål at tilvejebringe et rettidigt, præcist og veldefineret beslutningsgrundlag. DA er den offensive opgavetype, der har til formål at søge en afgørelse 69 United State Special Operations Command, History, 6. edition 70 AJP-3.3(A) RD3 pkt Ibid. pkt Informationsindhentning, aktiv indsats og militær støtte. HRN afs

30 Kap. 2 Specialoperationer eller skabe forudsætninger for efterfølgende operationer. MA er ligeledes forudsætningsskabende operationer, der omfatter rådgivning, uddannelse af og etablering af lokale sikkerhedsstyrker. I det følgende vil SOF hovedopgaver blive diskuteret med henblik på at udlede krav til Air SOF. Special Reconnaissance and Surveillance (SR&S). SR&S spænder over en lang række aktiviteter, der kan gennemføres skjult, diskret eller åbent afhængig af formålet. Generelt er formålet med SR&S at indhente informationer af en eller anden karakter. Informationer kan indhentes på mange måder, men det særlige ved SOF SR&S er, at det hovedsagelig er en Human Intelligence (HUMINT) funktion, der placerer SOF Eyes On Target. Fordelen herved er, at det i højere grad er muligt at skaffe rettidige analyser ved at anvende den pågældende Special Operation Task Unit (SOTU) 73 dømmekraft og initiativ på en måde, der normalt ikke er muligt for teknisk ISTAR 74. Et ubetinget krav til gennemførelsen af SR&S er at undgå kompromittering, enten fysisk eller i hensigten med informationsindhentningen. I forhold til McRavens teori opnås relativ overlegenhed derfor ved at forblive uopdaget. I gennemførelsesfasen vil princippet om overraskelse bestå i, at SOF indsættes et uventet sted, der f.eks. almindeligvis anses for utilgængeligt. Princippet om hastighed består i at gennemføre indsættelsen så hurtigt og præcist som muligt, som for Air SOF består i at begrænse tilstedeværelsen i indsatsområdet for ikke at afsløre SR&S missionen. Princippet om formål leder tilbage til planlægningsfasen og kravet om at forblive uopdaget. I SR&S ligger tyngden i princippet om sikkerhed, som udover at være en del af forberedelsesfasen også er en del af gennemførelsesfasen. Air SOF bidrag til SR&S består primært i AT 75. Særligt for SR&S missioner er det kravet om lav profil, diskret eller skjult infiltration, exfiltration 76 og genforsyning af de SOTU, der udfører SR&S missioner, der er udfordrende for Air SOF. Operationssikkerhed er i særlig grad vigtigt ved planlægning og gennemførelse af SR&S, da en succesfuld mission skal forblive uopdaget fra start til slut, hvilket særligt stiller krav til efterretninger. For Air SOF vedkommende betyder det, at der skal planlægges på en flyverute, der tiltrækker så lidt opmærksomhed som muligt, under hensyn til terræn, forhindringer og modstanderen. Desuden skal Air SOF kunne vurdere om egnetheden af de tiltænkte Landing Zones (LZ) eller Drop Zones 77 (DZ) ud fra tilgængelige og indhentede efterretninger. Air SOF skal kunne foretage en risikovurdering af de fordele og ulemper, der er ved anvendelse af CAS og ISTAR midler over mål området, forud for og under mission, i forhold til at forblive uopdaget og den eksisterende trussel. Andre Air SOF aktiviteter der kan være knyttet til SR&S missioner, er AAR eller FARP operationer, hvis der er identificeret et behov. Konventionelle fly kan anvendes til genforsyning af SR&S missioner, særligt hvis der anvendes præcisions airdrop med styrede faldskærme, som åbner mulighed for at gennemføre det i god afstand og dermed bevare operationssikkerhed Definition på SOTU i tillæg B 74 AJP-3.5 pkt a. 75 lufttransport. Forrige afsnit. 76 Definition på infiltration og exfiltration i tillæg B 77 Ved faldskærmsindsættelse. 78 NATO Special Air Warfare Manual, pkt

31 Kap. 2 Specialoperationer Direct Action (DA) Direct Action (DA) er nålestiksoperationer, der normalt er begrænset i omfang og varighed, hvilket ofte betyder en planlagt extraction fra målområdet. DA gennemføres med henblik på at ramme præcist definerede mål af strategisk og operativ betydning, eller med henblik på afgørende taktiske operationer. DA kan omfatte mindre overfald, baghold eller direkte angreb. Desuden Forward Air Control (FAC) operationer, personnel recovery (PR), præcisionsødelæggelse, opposed boarding og væbnet rekognoscering 79. En succesfuld DA mission vil typisk være afhængig af overraskelse, for at opnå relativ overlegenhed på det afgørende tidspunkt. I forhold til McRavens gennemførelsesfase vil princippet om overraskelse igen bestå i, at SOF indsættes et uventet sted, men kan under selve indbruddet i målet også bestå i at demonstrere en overvældenhed, som desuden bidrager til vildleding. Princippet om hastighed består igen i at gennemføre indsættelsen så hurtigt og præcist som muligt, som for Air SOF betyder et øget krav til timing. Princippet om formål leder tilbage til planlægningsfasen og kravene til præcision, overraskelse og hastighed. I DA li g- ger tyngden i principperne om overraskelse og hastighed i gennemførelsesfasen. Air SOF bidrag til DA består primært i AT, som primært vil være insertion og extraction operationer 80. Under insertion skal der normalt anvendes en lav-profil, diskret eller skjult flyveprofil af hensyn til operationssikkerhed, med henblik på at opnå overraskelse. I målområdet vil kravene til operationssikkerhed være reducerede i det øjeblik overraskelsen er opnået, og under extraction skal flyveprofilen reflektere det trusselsniveau, der vurderes at herske efter operationen. De fleste DA missioner vil have et behov for et nærstøttemiddel, typisk i form af CAS. CAS anvendes til at sikre insertion og extraction, samt som ildstøtte i forbindelse med indbruddet og kampen i målet. CAS kan bidrage til overraskelse, vildledning og ildkraft. CAS kan desuden midlertidigt gøre en SR&S mission til en DA mission, uden at kompromittere SR&S missionens krav til hemmeligholdelse. ISTAR anvendes på samme vis som ved SR&S missioner til at indhente præcise efterretninger om målet og desuden under selve DA missionen til at skabe overblik i og omkring målområdet, i det omfang teknologien tillader. Andre Air SOF aktiviteter der kan være knyttet til DA missioner er AAR eller FARP operationer, hvis der er identificeret et behov. Kravene til Air SOF er, som for SR&S, at kunne planlægge en flyverute, der tiltrækker så lidt opmærksomhed som muligt for at kunne opnå overraskelse. Det samme gælder for en vurdering af egnethed af mulige LZ, som i særligt grad ved DA kan bidrage til den samlede manøvreplan. Air SOF skal også kunne foretage en vurdering af, hvilke muligheder CAS og ISTAR midler byder samt vurdere behovet for CAS og ISTAR, herunder kunne anmode om yderligere midler, såfremt der ikke er tilstrækkelig organisk CAS og ISTAR. Gennemf ø- relsen af en DA stiller desuden ofte store krav til samvirke, hvilke t peger på indøvelse og samvirketræning. Military Assistance (MA) MA består af en bred vifte af aktiviteter til støtte for venligtsindede styrker over hele konfliktspektret. MA gennemføres ved hjælp af, sammen med eller igennem venligtsindede styrker, der er uddannede, udrustede, støttet og tildelt opgaver via SOF. MA spænder fra almindelig militæruddannelse, eller militær hjælp, til aktiv indsættelse af lokale indfødte 79 AJP-3.5 pkt b. 80 NATO Special Air Warfare Manual, pkt

32 Kap. 2 Specialoperationer styrker under en større operation 81. MA omfatter rådgivning og uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker. Der er en række fundamentale forskelle på MA og de to øvrige grundlæggende specialoperations opgaver. MA har det til fælles med de to andre hovedopgaver, at der kræves omfattende sæt af individuelle kompetencer, som skal kunne bringes i samspil. MA vil typisk være af længere varighed og vil kræve en høj grad af udholdenhed og tålmodighed, hvilket kan henføres til McRavens principper om formål og gentagelse. MA vil ofte kræve, at SOF skal leve under samme vilkår, som de indfødte der trænes og rådgives, og i den forbindelse helst kunne tale sproget. Dette peger på, at den enkelte skal have eventyrlyst 82, hvilket kan henføres til princippet om hastighed, som kort skal forklares. McRaven ser hastighed, som en absolut størrelse og går i alt enkelthed ud på at nå sit objekt så hurtigt som muligt. I MA er objektet at få uddannet en troværdig lokal sikkerhedsstyrke, som altid vil være tidskrævende. Ved at vise kvalitativ massiv tilstedeværelse, kan momentum i uddannelsen bevares eller øges, og dermed hurtigere nå målet med MA missionen. I forhold til McRavens teori opnås relativ overlegenhed derfor i en opnåelse af troværdighed, der bunder i vedholdenhed, tålmodighed og tilstedeværelse, hvor tyngden ligger i princi p- pet om formål, herunder det personlige engagement. Air SOF bidrag til MA består i udviklingen af en nations egen air power. Air SOF MA opgaver består at kunne vurdere, uddanne, rådgive og hjælpe en nations air/aviation styrker i at anvende og opretholde deres air/aviation kapabiliteter. Air SOF indsættes primært i MA, med henblik på at give instruktion og rådgivning. De individuelle kvalifikationer der kræves er lokal sprog- og kulturkendskab, samt en evne til at flyve, vedligeholde og indsætte de lokales luftfartøjer 83. MA er i denne forstand en selvstændig opgave for Air SOF. De krav MA stiller er, at Air SOF skal kunne vurdere, uddanne, rådgive og hjælpe andre nationers air/aviation styrker. De individuelle kvalifikationer der kræves er lokal sprog- og kulturkendskab, samt en evne til at flyve, vedligeholde og indsætte de lokales luftfartøjer. Den styrke der skal udføre MA skal derfor have et højt erfaringsniveau, hvilket peger på en stående styrke. De vilkår MA skal gennemføres under kræver udholdenhed, tålmodighed og eventyrlyst hos den enkelte. Empiriske eksempler. SR&S: Under Operation Desert Storm blev der gennemført flere SR&S missioner, som forsynede CENTCOM med rettidige efterretninger og en early warning kapabilitet. Alle SR operationer var til støtte for landoffensiven, som bl.a. bestod af en manøvre, hvor det amerikanske XVIII luftbårne korps og det VII korps skulle angribe dybt ind i Irak, for dermed at omfatte det irakiske forsvarsværk i Kuwait og det sydlige Irak. Denne bevægelse ville efterlade de to korps flanker åbne og dermed sårbare for modangreb. Det blev SOF opgave at infiltrere dybt ind i irakisk rum med henblik at overvåge vigtige kommunikationslinjer og rapportere om fjendens bevægelser. Den 23. februar, natten før angrebet blev iværksat, blev tre SR&S missioner infilteret med helikopter. To af missionerne blev infiltreret med succes og rapporterede om fjendens aktiviteter frem til de blev mødt af de forreste ele- 81 AJP-3.5 pkt c. 82 Kilde: LTC (pens.) Richard D. Newton, NATO SOF HQ/J7 Education. Interview ved flyvevåbnets air power seminar 4. Maj NATO Special Air Warfare Manual, pkt

33 Kap. 2 Specialoperationer menter af 1. Cavalry division den 27. februar. Den tredje mission blev kompromitteret under infiltrationen og var derfor nødsaget til at blive exfiltreret 84. Denne SR&S mission kan betegnes som den klassiske specialoperation, hvor en lille styrke indsættes i dybden med henblik på at melde om modstanderens bevægelser. Operationen hører til den mindre komplicerede af slagsen, men behovet for grundig planlægning, herunder præcise efterretninger, var stadig gældende, hvilket fremgår af den ene mislykkede infiltration. Integration i de konventionelle styrker var ligeledes en forudsætning for løsning af opgaven, dels for at kunne give rettidige meldinger og dels for at skabe forbindelse med de forreste enheder. DA: Om natten den oktober 2001, under Operation Enduring Freedom, gennemførte amerikansk SOF en DA faldskærmsoperation i Afghanistan med henblik på at tage to mål. Planen omfattede en ildforberedelse efterfulgt af en insertion med faldskærm i objekt Rhino og insertion med helikopter i objekt Gecko. Objekt Rhino var en mindre landingsbane midt i ørkenen sydvest for Kandahar. Før faldskærmsspringet blev der kastet 2000 punds bomber fra et B2 bombefly, hvorefter målet blev beskudt fra en AC-130 Gunship 85, som ligeledes rapporterede om aktivitet i mål området. Efter ildforberedelsen gennemførte fire MC-130 transportfly en faldskærmsindsættelse af 119 amerikanske Ranger soldater fra 800 fod i mørke. 14 minutter senere var området sikret i sådan en grad, at en MC-130 kunne lande for at genforsyne helikoptere med brændstof, der ankom seks minutter senere. Samtidig beskød en AC-130 modstanderens forstærkninger. Objekt Gecko var en lejr, der tilhørte Talibanlederen Mullah Mohammed Omar. SOF opgave var at forstyrre Talibans ledelse og kommunikation, samle efterretninger og tilbageholde udvalgt personel. AC-130 og bevæbnede helikoptere gennemførte ildforberedelse i målet, hvorefter en styrke på 91 SOF soldater blev inserted i målet med transporthelikoptere. Mens jordstyrken rensede målet, gennemførte de bevæbnede helikoptere nærstøtte, mens transporthelikopterne cirklede i behørig afstand med henblik på exfi ltration af jordstyrken. Jordstyrken tilbragte i alt en time på jorden. Efter fem timer blev hele styrken exfiltreret fra Rhino med MC-130 og efterlod desuden PSYOPS pamfletter 86. Denne DA krævede en høj grad af samvirke, særligt mellem jord og luft, men også mellem de enkelte fly. Formålet med objekt Rhino var primært at få oprettet en FARP, således man kunne genforsyne de helikoptere, der skulle anvendes bl.a. til objekt Gecko. MA: Under Operation Iraqi Freedom blev der gennemført flere MA missioner, herunder uddannelse af det nye irakiske flyvevåben. Den amerikanske 6 th Special Operation Squadron (SOS) fra Air Force Special Operation Command (AFSOC), startede uddannelsen af de irakiske piloter i Der blev anvendt små og billige flyvemaskiner, der var lette at vedligeholde, hvis formål var at gennemføre Intelligence Surveillance and Reconnaissance (ISR) missioner. Personellet fra 6 th SOS uddannede ikke blot i at flyve og vedligeholde 84 United State Special Operations Command, History, 6. edition, side Bevæbnet Hercules C United State Special Operations Command, History, 6. edition, side

34 Kap. 2 Specialoperationer flyene, men også i hvorledes de kunne anvendes effektivt i værnsfælles og multinationale operationer 87. Denne MA mission blev gennemført som den del af den Counter Insurgency (COIN) operation, der opstod i følgerne af den forudgående krig. 6 th SOS er en enhed, der udelukkende beskæftiger sig med MA og træner til dagligt i forskellige flytyper, der ikke er standard i det amerikanske flyvevåben. Desuden gennemføres der uddannelse i sprog og kulturforståelse 88. Sammenfatning og delkonklusioner Specialoperationers hovedopgaver peger på mere specifikke operative kra v til Air SOF, men der kan desuden udledes krav, som henføres til McRavens teori. Det samlede billede i forhold til McRaven skal Air SOF bidrage til opnåelse af relativ overlegenhed ved i SR&S at forblive uopdaget, i DA ved at tilsikre overraskelse og gennemføre vildledning og i MA ved at være troværdig. Af dette afsnit kan følgende krav til Air SOF udledes: Air SOF skal kunne planlægge på en flyverute, der tiltrækker så lidt opmærksomhed som muligt. Desuden skal Air SOF kunne vurdere egnetheden af de tiltænkte Landing Zones (LZ), og i den forbindelse kunne bidrage til manøvreplanen. Air SOF skal kunne foretage en vurdering af, hvilke muligheder CAS og ISTAR midler byder, samt vurdere behovet for CAS og ISTAR, herunder kunne anmode om yderligere midler. Air SOF skal derfor også indeholde kompetencer, der har indsigt i Air Component Commander (ACC) operationer. Air SOF skal kunne vurdere, uddanne, rådgive og hjælpe andre nationers air/aviation styrker. Air SOF skal i den forbindelse have et højt erfaringsniveau for at være troværdig, samt indeholde en vis robusthed for at kunne operere under de særlige vilkår som MA byder Sammenfatning og konklusion. Doktrinen beskriver umiddelbart, hvad specialoperationer kan bruges til og hvordan, men beskriver i virkeligheden ikke, hvad der skal til for at udføre specialoperationer. McRavens teori giver en dybere forståelse for specialoperationer, som via doktrinen er blevet udledt i krav til kompetencer Air SOF skal indeholde for at være en helstøbt kapabilitet. Det samlede billede af de fundne krav til Air SOF er, at det skal være en lille stående enhed, der er organiseret, så den kan løse de opgaver specialoperationer byder. Enheden skal bestå af udvalgt personel, der er omfattende uddannet og konstant trænet i specialoperationer. Personellet skal være erfarent, innovativt, robust, have helhedsforståelse, kunne tilpasse sig, have troværdighed og kunne samarbejde og desuden skal der være en høj korpsånd. Dette kan samles til at være en bestemt holdning eller et mindset 89. De mere operative betonede krav til Air SOF er at: Air SOF skal være integreret i og forstå det operative niveau med henblik på koordinering og synkronisering af operationer. Air SOF planlæggere skal kunne foretage en vurdering 87 United State Special Operations Command, History, 6. edition, side Kilde: LTC Alan Steward, 6 SOS EUCOM. NATO Air SOF conference, Madrid 26. august På flyvevåbnets air power seminar 5. maj 2010, blev SOF mindset blev fremhævet som det mest afgørende element i at skabe en SOF kapabilitet. KN L. H. Jensen, Jægerkorpset. 34

35 Kap. 2 Specialoperationer af, hvilke muligheder CAS midler byder, samt vurdere behovet for CAS, herunder kunne anmode om yderligere midler. Air SOF skal derfor også indeholde kompetencer, der har indsigt i Air Component Commander (ACC) operationer. Air SOF skal indeholde et robust efterretningsapparat der, udover at give en trusselsvurdering, skal kunne rådgive om egnede flyveruter og foretage en vurdering om egnetheden af de tiltænkte Landing Zones (LZ). Air SOF efterretning skal desuden kunne foretage en vurdering af, hvilke muligheder ISTAR midler byder, samt vurdere behovet ISTAR, herunder kunne anmode om yderligere midler Air SOF skal kunne vurdere, uddanne, rådgive og hjælpe andre nationers air/aviation styrker. Air SOF skal i den forbindelse have et højt erfaringsniveau. 35

36 Kap. 3 Special Operation Air Task Group KAPITEL 3 - SPECIAL OPERATION AIR TASK GROUP 3.1. Indledning. Formålet med dette kapitel er at få beskrevet kravene til en dansk Special Operation Air Task Group (SOATG). Kapitlet tager udgangspunkt i NATO krav til en SOATG, som beskrevet i AJP-3.5 og NATO Special Air Warfare Manual, for herefter at beskrive de nationale krav i form af kapaciteter. Dette sammenholdt med sammenfatningen af forrige kapitel vil samlet beskrive de krav, der vil stilles en dansk SOATG. Dette kapitel besvarer den sidste del det første underspørgsmål: Hvilke krav stilles der til en SOATG? 3.2. NATO doktrin Definitionen på en SOATG fremgår af AJP-3.5 NATO doktrin for specialoperationer, kapitel 3, som omhandler kommando og kontrol af NATO SOF. Definitionen af en SOATG i n- dledes med følgende: A Special Operations Air Task Group (SOATG) is a grouping of SOF air platforms, fixed or rotary-wing, that are employed in support of the NATO SOF 90. En SOATG er med andre ord en samling af både helikoptere og fastvingede fly, der er i stand til at udføre specialoperationer. Definitionen fortsætter med at beskrive, at en SOATG er sammensat af et antal Special Operation Air Task Units (SOATU) 91, som er defineret ved at være det laveste niveaus samling af Air SOF elementer, der udfører specialoperationer. En SOATU er med andre ord et enkelt eller flere fly, helikoptere eller kapacitet. En SOATG vil normalt være underlagt en Combined Joint Special Operation Air Command (CJSOAC), men i det tilfælde den ikke vil blive oprettet vil SOATG skulle overtage de opgaver, der normalt ligger i en CJSOAC 92. En CJSOAC beskrives som:..] the CJFSOCC commander may appoint a CJSOAC to plan, task, and control the joint special air operations of more than a SOATG [...] The CJSOAC commander may give excess SOF sorties to the CJFACC [.. 93 I fraværet af en CJSOAC vil en SOATG således være direkte underlagt Combined Joint Force Special Operations Command (CJFSOCC) og pålagt at planlægge, gennemføre og udøve kontrol af Special Air Operations over hele CJFSOCC ansvarsområde. Desuden skal SOATG kunne formidle overskydende resurser til Combined Joint Air Component Command (CJFACC). Dette taler for, at SOATG skal indeholde en stab, der ud over planlægning skal kunne koordinere med ACC. Nedenstående figur 5 er et eksempel på den samlede specialoperation kommando- og kontrolstruktur i et Combined Joint Task Force (CJTF) miljø. 90 AJP-3.5 pkt e. 91 Ibid, pkt f. 92 NATO Special Air Warfare Manual, pkt a. 93 AJP-3.5, pkt c. 36

37 Kap. 3 Special Operation Air Task Group Figur 5 94 NATO Special Air Warfare Manual 95 beskriver, at en SOATG er et hovedkvarter (HQ) på det taktiske niveau, der indeholder den ligeledes ovenfor beskrevne samling af SOTU. En SOATG er som udgangspunkt en ren national enhed, men i det omfang der eksisterer et sædvanebaseret forhold mellem to nationers enheder, kan multinationalitet dog overvejes. De funktioner en SOATG som minimum skal indeholde er: I fraværet af en CJSOAC, at kunne overtage dens funktioner. Et Air Operations Center der indeholder funktionerne J1, J2, J33, J35, J4 og J6. At kunne holde forbindelse til CJSOAC eller CJFSOCC. At kunne planlægge, koordinere, støtte og beordre opgaver til flere SOATU, herunder integrere dem i den samlede kampagnes luft-, land- og maritime operationer. At kunne identificere behovet for air/aviation resurser, der ikke skal opfylde de krav, der ellers er forbundet med specialoperationer. At kunne integrere specialoperations- og konventionelle air/aviation kapaciteter i SOATG. At kunne udvikle og formidle Air Support Request (AIRSUPREQ) og Airspace Control Means Request (ACMREQ). 94 AJP-3.5, pkt figur NATO Special Air Warfare Manual, pkt