Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Hovedrapport April 2002

2 Arbejdsmarkedsstyrelsen Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Hovedrapport April 2002 Dokument nr Revision nr. 3 Udgivelsesdato 22. april 2002 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt nan, hhj, hle hle

3 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Indholdsfortegnelse 1 Formål med undersøgelsen 3 2 Hovedkonklusioner Overordnede konklusioner Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked Den generelle rekrutteringssituation på det offentlige arbejdsmarked Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked Den generelle rekrutteringssituation på det private arbejdsmarked Rekrutteringskanaler på det offentlige og private arbejdsmarked Afhjælpning af flaskehalsproblemerne på det offentlige og private arbejdsmarked Rekrutteringsproblemer på det offentlige og private IT-arbejdsmarked 11 3 Flaskehalse og rekruttering i offentlige institutioner Flaskehalse i offentlige institutioner Offentlige institutioners mangel på arbejdskraft opgjort i antal personer Den generelle rekrutteringssituation Offentlige institutioners vurdering af årsagerne til og ansvaret for manglen på arbejdskraft De offentlige institutioners villighed til at påtage sig et ansvar for at løse manglen på arbejdskraft De offentlige institutioners fremtidige behov for arbejdskraft Offentlige institutioners rekrutteringskanaler 22 4 Flaskehalse og rekruttering i private virksomheder Flaskehalse i private virksomheder 25

4 2 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Private virksomheders mangel på arbejdskraft opgjort i antal personer Den generelle rekrutteringssituation på det private arbejdsmarked Private virksomheders vurdering af årsagerne til og ansvaret for manglen på arbejdskraft De private virksomheders villighed til at påtage sig et ansvar for at løse manglen på arbejdskraft De private virksomheders fremtidige behov for arbejdskraft Private virksomheders rekrutteringskanaler 36 5 Flaskehalse på IT-arbejdsmarkedet Det offentlige IT-arbejdsmarked Det private IT-arbejdsmarked 39

5 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Formål med undersøgelsen I denne rapport præsenteres resultaterne fra COWIs undersøgelse af flaskehalsproblemer på det offentlige og private arbejdsmarked, gennemført i november/december Flaskehalse på arbejdsmarkedet indebærer, at private og offentlige virksomheder forgæves har søgt arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer. Konsekvensen af flaskehalse kan blandt andet blive tab af produktion og lønpres. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen i efterspørgslen på arbejdskraft. Denne undersøgelse belyser flaskehalssituationen på det offentlige og det private arbejdsmarked, herunder hvilke typer arbejdskraft der efterspørges forgæves. Undersøgelsen skal ses som et redskab til at styrke og målrette arbejdsmarkedsindsatsen på centralt og regionalt niveau. Undersøgelsen er gennemført af COWI for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resultaterne er indhentet blandt et meget stort og repræsentativt udsnit af offentlige institutioner (4.654 institutioner er blevet kontaktet) og private virksomheder ( virksomheder er blevet kontaktet). 1 I 2000 omfattede en tilsvarende undersøgelse godt offentlige institutioner og knap private virksomheder. Årets undersøgelse er således en betydelig udvidelse sammenlignet med hidtidige undersøgelser. Opdelingen i rapporten på henholdsvis det offentlige og det private arbejdsmarked skyldes, at de to arbejdsmarkeder er forskellige, f.eks. med hensyn til overenskomster, ansættelsesforhold, personalesammensætning og kvalifikationskrav. Hermed bliver også mangelsituationerne forskellige, ligesom redskaberne til at imødekomme flaskehalsproblemer er forskellige. Samtlige resultater i rapporten er systematisk blevet analyseret for sammenhænge med branche/sektor, størrelse, landsdel, region og for de private virksomheder også eksportandel. Undersøgelsens resultater er endvidere systematisk blevet sammenholdt med resultaterne for 2000, hvor datamaterialet gør en sådan sammenligning mulig. 1 Interviewene er gennemført i perioden 19/ /

6 4 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Til rapporten findes et bilagsmateriale indeholdende en nærmere redegørelse for undersøgelsens metode og spørgeskema samt det tabelmateriale, rapportens konklusioner baserer sig på.

7 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Hovedkonklusioner 2.1 Overordnede konklusioner Flaskehalsundersøgelsen 2001 viser, at der fortsat er flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked. Inden for den private sektor er flaskehalsproblemerne dog blevet mindre. Udviklingen i flaskehalsproblemerne inden for den private sektor skal ses i lyset af den generelle udvikling i beskæftigelsen, der gennem det seneste år har udvist en svagere vækst og i nogle regioner et fald. Inden for den offentlige sektor er det primært social- og sundhedssektoren, herunder især sygehussektoren og ældre-/hjemmeplejen, som forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft. Det er samtidigt nogle af disse institutioner, der forventer de største stigninger i beskæftigelsen på et års sigt. De offentlige institutioner har især forgæves søgt at rekruttere højt uddannet arbejdskraft. Inden for den private sektor er det de store virksomheder, virksomheder i Hovedstadsområdet 2 og virksomheder inden for hotel- og restauration, jern- og metalindustrien, samt IT-branchen, der har søgt forgæves efter arbejdskraft. Blandt disse brancher forventer IT-branchen de største stigninger i beskæftigelsen på et års sigt. De private virksomheder har især forgæves søgt at rekruttere faglært arbejdskraft. 2 Hovedstadsområdet er i denne undersøgelse defineret som Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt.

8 6 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked I 2001 har 13 % af samtlige offentlige institutioner forgæves søgt at rekruttere den ønskede arbejdskraft. Det er lidt flere end i , hvor 10 % af de offentlige institutioner forgæves søgte efter arbejdskraft. Undersøgelsen viser, at de offentlige institutioner forgæves har forsøgt at rekruttere ca personer. Det svarer stort set til niveauet året før, hvor de offentlige institutioner forgæves forsøgte at rekruttere ca personer. Hvad angår fordelingen på faggrupper viser resultaterne, at de offentlige institutioner mangler ca højere uddannede, ca. 800 uddannede og ca. 400 ufaglærte. Der er især mangel på højere uddannede inden for daginstitutions- og folkeskole-området og på sygehusene. Blandt de højere uddannede er det især pædagoger, folkeskolelærere, læger og sygeplejersker, der er mangel på. Opgjort i antal personer mangler institutionerne ca. 700 pædagoger, ca. 350 folkeskolelærere, ca. 200 læger og ca.100 sygeplejersker. Blandt de faglærte mangler der primært arbejdskraft inden for ældre- og hjemmeplejen. Det er især social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, der er mangel på inden for dette område. Det skønnes, at der mangler ca. 300 social- og sundhedsassistenter og 400 social- og sundhedshjælpere. Der mangler især ufaglærte inden for daginstitutionsområdet. Det er først og fremmest pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter, der er mangel på. Manglen skønnes at svare til omkring 200 pædagogmedhjælpere og knap 100 rengøringsassistenter. 2.3 Den generelle rekrutteringssituation på det offentlige arbejdsmarked Undersøgelsen 4 viser, at 49 % af de offentlige institutioner har haft et behov for at rekruttere. Det er en lidt større andel end sidste år, hvor 44 % af de offentlige institutioner tilkendegav, at de havde haft behov for at rekruttere arbejdskraft. 3 Når der refereres til tallene fra 2000 eller Flaskehalsundersøgelsen i 2000 henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens flaskehalsrapport 2000, der er udarbejdet af PLS-Rambøll, 4 Undersøgelsen er gennemført i to faser. I fase 1 er der gennemført interview med i alt offentlige institutioner og private virksomheder. Heraf havde 129 af de offentlige institutioner og 125 af de private oplevet flaskehalsproblemer. I fase 2 er der gennemført en screening af et meget stort antal virksomheder, og kun gennemført interview med de virksomheder, der har flaskehalsproblemer. I alt er der ringet op til i alt offentlige institutioner og private virksomheder. Heraf er der gennemført interview

9 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Betragtes den generelle rekrutteringssituation blandt de 540 offentlige institutioner, der angav, at de havde behov for at rekruttere arbejdskraft, viser resultaterne, at det er lykkedes halvdelen af disse institutioner at rekruttere den ønskede arbejdskraft uden besvær. 19 % af institutionerne med behov for arbejdskraft har imidlertid haft besvær med at rekruttere den ønskede arbejdskraft, mens 23 % har søgt forgæves. Endelig har 8 % på forhånd opgivet at rekruttere. Sammenlignet med sidste år er der færre af de offentlige institutioner, der har haft besvær med at rekruttere den ønskede arbejdskraft, men til gengæld lidt flere der har søgt forgæves. Den generelle rekrutteringssituation afviger således ikke væsentligt fra situationen sidste år. 60% 50% 50% 50% 40% 30% % 22% 19% 20% 23% 10% 8% 8% 0% Rekrutteret uden besvær Rekrutteret med besvær Forgæves søgt at rekruttere På forhånd opgivet at søge Anm: Figur 2.1 Af figuren fremgår det, at 23 % af de offentlige institutioner forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft. Da figuren kun afspejler de institutioner, der har behov for arbejdskraft - 49 % af institutionerne - svarer dette til, at 13 % af samtlige institutioner har oplevet flaskehalsproblemer. Rekrutteringssituationen for offentlige institutioner med behov for at rekruttere arbejdskraft (N=540). 2.4 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked I 2001 har 6 % af samtlige private virksomheder forgæves søgt at rekruttere den ønskede arbejdskraft. Det er færre end sidste år, hvor 9 % af de private virksomheder forgæves søgte efter arbejdskraft. med 425 offentlige institutioner og 755 private virksomheder. Undersøgelsen omfatter således i alt 554 offentlige institutioner og 880 private virksomheder med flaskehalsproblemer. Se bilag 1 for en nærmere gennemgang af metoden.

10 8 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Det skønnes, at de private virksomheder forgæves har søgt at rekruttere ca personer. Dermed er rekrutteringsproblemerne blevet mindre siden 2000, hvor manglen på arbejdskraft blev opgjort til ca personer. Manglen på ufaglærte ligger stort set på samme niveau som året før, mens der kan konstateres et større fald i manglen på højere uddannede og faglærte. Således angiver virksomhederne, at de mangler ca højere uddannede, ca faglærte og ca ufaglærte. Der er især mangel på højere uddannede inden for IT-branchen og inden for forretningsservice. Blandt de højere uddannede er det især IT-personale og ingeniører, der er mangel på. Virksomhederne mangler ca. 600 IT-medarbejdere, svarende til ca. 4 % af det samlede antal beskæftigede på området, og ca. 600 ingeniører, svarende til ca. 2 % af det samlede antal beskæftigede inden for ingeniørområdet. Manglen på faglærte findes fortrinsvis inden for brancherne bygge og anlæg, detailhandel, jern- og metalindustrien, engroshandel og hotel og restauration. Disse brancher mangler især detailhandelspersonale samt murere, smede, elektrikere, tømrere og snedkere samt kontor- og administrationspersonale. Det er især brancherne transport og engroshandel, som mangler ufaglærte. Det er først og fremmest chauffører, butiksassistenter og serviceassistenter, der mangler. 2.5 Den generelle rekrutteringssituation på det private arbejdsmarked Betragtes den generelle rekrutteringssituation, viser undersøgelsen, at 35 % af de private virksomheder har haft behov for at rekruttere arbejdskraft. Det er lidt færre end sidste år, hvor 39 % af de private virksomheder svarede, at de have et rekrutteringsbehov. Der er således færre blandt de private virksomheder end blandt de offentlige institutioner, der har haft et rekrutteringsbehov. 43 % af de virksomheder, der har haft behov for at rekruttere arbejdskraft tilkendegiver, at de har rekrutteret den ønskede arbejdskraft uden besvær, jf. Figur % af virksomhederne har derimod haft besvær med at rekruttere den ønskede arbejdskraft, mens 21 % har søgt forgæves. Ligesom blandt de offentlige institutioner har 10 % på forhånd opgivet at rekruttere.

11 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked % 45% 43% 40% 39% 35% 30% 25% 20% 27% 25% 19% 21% % 15% 10% 10% 5% 0% Anm: Rekrutteret uden besvær Rekrutteret med besvær Forgæves søgt at rekruttere På forhånd opgivet at søge Af figuren fremgår det, at 21 % af de private virksomheder forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft. Da figuren kun afspejler de virksomheder, der har behov for arbejdskraft - 35 % af virksomhederne - svarer dette til, at 6 % af samtlige institutioner har oplevet flaskehalsproblemer. Figur 2.2 Rekrutteringssituationen for private virksomheder med behov for arbejdskraft inden for den seneste måned (N=603). Sammenlignet med sidste år er der en større andel af de private virksomheder, der har rekrutteret uden besvær og færre der har opgivet på forhånd, men ligesom blandt de offentlige institutioner er der flere der har søgt forgæves. Det ser således ud som om det generelt er blevet lettere at foretage rekrutteringer på det private arbejdsmarked. 2.6 Rekrutteringskanaler på det offentlige og private arbejdsmarked Virksomhederne benytter en bred vifte af rekrutteringskanaler, når de rekrutterer arbejdskraft. Hovedtendenserne er: Annoncer i aviser og fagblade udgør den mest benyttede rekrutteringskanal. Især i de offentlige institutioner, hvor 96 % bruger denne metode, men også i de private virksomheder, hvor metoden benyttes af 49 % af virksomhederne. Internettet benyttes af 21 % af de private virksomheder og 40 % af de offentlige institutioner. 21 % af samtlige offentlige institutioner og private virksomheder i undersøgelsen bruger Arbejdsformidlingen som rekrutteringskanal.

12 10 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Afhjælpning af flaskehalsproblemerne på det offentlige og private arbejdsmarked Både de private virksomheder og de offentlige institutioner peger på, at deres rekrutteringsproblemer hænger sammen med, at ansøgerne ikke lever op til virksomhedernes faglige kvalifikationskrav. Derudover peger de private virksomheder især på, at ansøgerne ikke lever op til virksomhedernes krav til relevant erhvervserfaring, mens de offentlige institutioner især peger på, at deres lønniveau gør det svært at tiltrække de rette ansøgere. Det skal i denne henseende nævnes, at især sygehussektoren og erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler) i stigende omfang tilbyder højere løn for at kunne tiltrække den ønskede arbejdskraft, mens folkeskolerne i højere grad vælger at nedjustere kravene til de faglige kvalifikationer. 47 % af de private virksomheder, der forgæves har søgt efter arbejdskraft har henvendt sig til Arbejdsformidlingen for at få løst rekrutteringsproblemet. Det er specielt virksomheder inden for træ- og møbelindustrien (71 %), jern- og metalindustrien (58 %), fremstilling i øvrigt (56 %), transport (53 %) og detailhandelen (51 %), der har henvendt sig til AF. Både de private virksomheder og de offentlige institutionerne er villige til at påtage sig et medansvar for at løse problemer med mangel på arbejdskraft. Det gælder dog i højere grad de offentlige institutioner end de private virksomheder. Det viser sig, at både de offentlige institutioner og de private virksomheder især er villige til at løse rekrutteringsproblemerne ved at ansætte seniorer, jf. Figur 2.3. Ansætte arbejdskraft, der mangler nogle af de efterspurgte kvalifikationer? Ansætte langtidsledige? Ansætte flygtninge/indvandrere? Offentlig Privat Ansætte seniorer? (50+) Ansætte handicappede? Note: Baseret på indeks hvor 'I meget høj grad' =100 og 'Slet ikke' =0. Offentlige institutioner: N=1013, Private virksomheder: N=1217. Figur 2.3 Virksomhedernes og institutionernes villighed til at ansætte forskellige typer af arbejdskraft i tilfælde af rekrutteringsproblemer

13 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked De offentlige institutioner er imidlertid mere parate end de private til at ansætte flygtninge og indvandrere. Således angiver 25 % af de private virksomheder og godt 37 % af de offentlige institutioner, at de er meget parate til at ansætte flygtninge og indvandrere. Samtidig er 39 % af de private virksomheder ikke tilbøjelige til at ansætte flygtninge og indvandrere - det samme er kun tilfældet for 10 % af de offentlige institutioner. Sammenlignet med sidste år er den generelle tilbøjelighed til at ansætte flygtninge og indvandrere dog blevet mindre. Tilbøjeligheden til at ansætte langtidsledige eller handicappede i tilfælde af rekrutteringsproblemer er knap så udtalte. Eksempelvis giver 47 % af de private virksomheder og 32 % af de offentlige institutioner således udtryk for, at de kun i ringe grad eller slet ikke er parate til at ansætte langtidsledige. 2.8 Rekrutteringsproblemer på det offentlige og private IT-arbejdsmarked Undersøgelsen tyder ikke på, at der er mangel på IT-medarbejdere inden for de undersøgte brancher i den offentlige sektor. Der rapporteres således stort set ikke om forgæves søgen efter IT-medarbejdere blandt de deltagende offentlige institutioner. Blandt de private virksomheder skønnes der imidlertid at mangle ca. 600 højere uddannede IT-personer. Der er således fortsat mangel på IT-personale, men rekrutteringsmulighederne synes at være blevet bedre end i Ikke desto mindre rammer rekrutteringsproblemerne fortsat mange virksomheder inden for IT-branchen. En tredjedel af de IT-virksomheder, der havde behov for at rekruttere arbejdskraft, søgte således forgæves i løbet undersøgelsesperioden.

14 12 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001

15 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Flaskehalse og rekruttering i offentlige institutioner I dette kapitel belyses udvalgte offentlige institutioners rekrutteringsproblemer. Undersøgelsen omfatter alene de institutionstyper på det offentlige arbejdsmarked, hvor der erfaringsmæssigt er flaskehalsproblemer. Det gælder institutioner inden for ældre- og hjemmepleje, børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner, folkeskoler, VUC-skoler, handelsskoler og tekniske skoler, gymnasier og HF samt sygehuse. Analyserne af den generelle rekrutteringssituation bygger alene på svarene fra de virksomheder, der er indgået i fase 1, mens de øvrige analyser i dette afsnit bygger på de i alt offentlige institutioner, der er blevet kontaktet i forbindelse med undersøgelsen. 3.1 Flaskehalse i offentlige institutioner I 2001 har 13 % af de offentlige institutioner forgæves forsøgt at rekruttere arbejdskraft i undersøgelsesperioden - dvs. inden for den seneste måned før interviewet. Sammenlignet med hvor andelen var 10 % - er der dermed sket en lille stigning i antallet af institutioner, der forgæves har forsøgt at besætte én eller flere stillinger. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at de offentlige institutioner tilsyneladende samtidigt har valgt at fastholde deres nuværende medarbejdere. Således har de offentlige institutioner generelt ikke opsagt medarbejdere i de to måneder, der er gået forud for undersøgelsen. Stigningen i andelen af institutioner, der har søgt forgæves hænger først og fremmest sammen med en stigning i andelen af institutioner, der forgæves har søgt efter højere uddannede, jf. Figur Når der refereres til tallene fra 2000 eller Flaskehalsundersøgelsen i 2000 henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens flaskehalsrapport 2000, der er udarbejdet af PLS-Rambøll.

16 14 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Specielt på sygehusene (30 %) og indenfor ældre/hjemmeplejen (18 %) er der mange institutioner, der har søgt forgæves efter arbejdskraft. Derudover er andelen, der har søgt forgæves 12 % blandt børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner, 13 % blandt folkeskoler, 9 % blandt handelsskoler og tekniske skoler, 3 % blandt gymnasier/hf, mens ingen af VUC-skolerne har søgt forgæves efter arbejdskraft. Blandt de offentlige institutioner er rekrutteringsproblemerne således mindst inden for undervisningsområderne over folkeskoleniveau. Geografisk er flaskehalsproblemerne skævt fordelt. Problemerne er størst i Hovedstadsområdet (19 %), mens der på Øerne 6 (6 %) og i Jylland (10 %) er færre offentlige institutioner med rekrutteringsproblemer. Ligesom i 2000 har de offentlige institutioner især søgt forgæves efter højere uddannede, mens færre har søgt forgæves efter faglærte og ufaglærte. Der er dog væsentlige forskelle mellem de forskellige institutionstyper. Ikke-faglærte 2% 3% Faglærte 3% 3% Højere uddannede 6% 8% Søgt forgæves i alt 10% 13% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% * N angiver alle de virksomheder, der er ringet op til. Heraf havde 554 flaskehalsproblemer. Figur 3.1 Andelen af samtlige offentlige institutioner, der forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft i 2000 og 2001.(Procent) N=4654. Andelen af institutioner der har søgt forgæves efter højere uddannede er højst for sygehuse (28 %) og folkeskoler (11 %). Det er specielt ældre/hjemmepleje (14 %) og sygehuse (7 %), der mangler faglært arbejdskraft, mens det især er børnehaver/vuggestuer og integrerede institutioner (4 %), som har søgt forgæves efter ufaglærte. 6 Øerne: Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Fyns Amt.

17 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Flaskehalsproblemerne synes i et vist omfang at have konsekvenser for institutionernes aktivitetsniveau. Blandt de institutioner der har søgt forgæves svarer 27 %, at manglen på kvalificeret arbejdskraft har betydet, at institutionen har opgivet "ordrer/udfordringer eller en ny indsats". Det er lidt færre end i 2000 hvor andelen var 35 %. Blandt de institutioner, der helt har opgivet at rekruttere, er andelen, der siger, at det har betydet, at de har opgivet ordrer eller udfordringer steget fra 23 % i 2000 til 36 % i Offentlige institutioners mangel på arbejdskraft opgjort i antal personer I det følgende belyses de offentlige institutioners mangel på forskellige uddannelses- og faggrupper opgjort i antal personer 7. Alt i alt er der ikke sket væsentlige ændringer i de offentlige institutioners mangel på arbejdskraft siden Manglen på højere uddannede er faldet lidt, mens manglen efter både faglærte og ufaglærte er steget en anelse, jf. nedenstående tabel. Tabel 3.1 Beregnet mangel på arbejdskraft i hele populationen N=4654. Højere uddannede Faglærte Ufaglærte I alt Ældre/hjemmepleje Børnehave/vuggestue/integrerede inst Folkeskoler VUC-skoler Handelsskoler og tekniske skoler Gymnasier/HF Sygehuse I alt Manglen på højere uddannede udgør dog mere end halvdelen (55 %) af den samlede mangel på arbejdskraft. Pædagoger udgør næsten halvdelen af den samlede beregnede mangel på arbejdskraft. 7 Opgørelserne skal tolkes forsigtigt, da de er forbundet med relativ stor usikkerhed. Det skyldes, at opregningen til manglen opgjort i antal personer i hele populationen bygger på de (relativt få) institutioner i stikprøven, der har oplevet flaskehalse. Opregningen er foretaget ved at gange det antal, som respondenterne har angivet at mangle med det tal, der modsvarer populationens størrelse i forhold til stikprøven.

18 16 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Tabel 3.2 Beregnet mangel på højere uddannet arbejdskraft i hele populationen. Antal personer N=4654 (382) 8. Højere uddannede Mangel Antal beskæftigede Mangel i % 2001 i population* af beskæftigede Pædagoger ,3 % Folkeskolelærere ,5 % Læger ,0 % Sygeplejersker ,3 % Andre / I alt / * Kilde: Opgjort på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, jan (RAS). Blandt faglærte er manglen på social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere størst. Der er også tale om en mindre stigning siden Tabel 3.3 Beregnet mangel på faglært arbejdskraft i hele populationen. Antal personer N=4654 (100). Faglærte Mangel Antal beskæftigede Mangel i % 2001 i population* af beskæftigede Social- og sundhedsassistenter ** 1,4 % Social- og sundhedshjælpere ** 1,2 % Undervisning 30 - / Køkkenassistenter ,2 % Håndværkere ** <0,1 % Laboranter 25 - / Andre / I alt / * Kilde: Opgjort på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, jan (RAS). ** Kilde: Flaskehalsundersøgelsen Blandt ufaglærte mangler der stort set kun pædagogmedhjælpere og til dels rengøringsassistenter. For pædagogmedhjælpernes vedkommende er der imidlertid tale om en stigning siden 2000, men manglen udgør stadig under 1 % af den samlede beskæftigelse. Det er primært i Hovedstadsområdet og i Århus Amt, der er mangel på pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter. Hele 60 % af den samlede mangel på begge faggrupper kan henføres til Hovedstadsområdet. 8 I denne og de tilsvarende tabeller angiver tallet i parentes hvor mange virksomheder eller institutioner, der har oplyst, at de mangler et antal medarbejdere i de pågældende kategorier. Det er således dette tal, der danner baggrund for opregningen til den samlede mangel.

19 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Tabel 3.4 Beregnet mangel på ufaglært arbejdskraft i hele populationen. Antal personer N=4654 (126). Ufaglærte Mangel 2001 Antal beskæftigede i population* Mangel i % af beskæftigede Pædagogmedhjælpere ** 0,8 % Rengøringsassistenter ,1 % Hjemmehjælpere *** <0,1 % Køkken- kantineassistenter 15 - / Andre 75 - / I alt / * Kilde: Opgjort på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, jan (RAS). ** Oplyst af PMF. *** Dette tal er væsentligt større end i Det skyldes at tallene for 1999 var behæftet med fejl. Der mangler især ufaglært arbejdskraft inden for ældre/hjemmepleje, børnehaver/vuggestuer og folkeskoler. 3.3 Den generelle rekrutteringssituation Dette afsnit indeholder en analyse af den generelle rekrutteringssituation blandt offentlige institutioner. Der vil i denne sammenhæng alene blive fokuseret på det antal virksomheder, der har haft behov for at foretage rekrutteringer. Dette udgør i alt 540 af de offentlige institutioner, der indgår i fase 1 9, svarende til 49 %. Sammenlignet med sidste år er andelen af institutioner, der angiver, at de har haft behov for at rekruttere arbejdskraft steget. Sidste år angav "kun" 44 % af de offentlige institutioner, at de havde haft behov for at foretage rekrutteringer i undersøgelsesperioden. Halvdelen af de institutioner, der har haft behov for at rekruttere arbejdskraft har rekrutteret uden besvær, mens knap hver fjerde har søgt forgæves (23 %), jf. figur 2.2. Sammenlignet med 2000 er der tale om en forværring af flaskehalsproblemerne i den offentlige sektor. I 2000 var det således "kun" hver femte institution (20 %), der søgte forgæves efter arbejdskraft. 9 Det er alene relevant at medtage de institutioner, der indgår i fase 1, idet fase 2 kun indeholder de virksomheder, der har søgt forgæves efter arbejdskraft og dermed kun en delmængde af de virksomheder, der har haft behov for at foretage rekrutteringer i undersøgelsesperioden.

20 18 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked % Rekrutteret uden besvær Rekrutteret med besvær Forgæves søgt at rekruttere På forhånd opgivet af søge 23% 50% 19% Anm: Figur 3.2 Af figuren fremgår det, at 23 % af de offentlige institutioner forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft. Da figuren kun afspejler de institutioner, der har behov for arbejdskraft - 49 % af institutionerne - svarer dette til, at 13 % af samtlige institutioner har oplevet flaskehalsproblemer. Rekrutteringssituationen for offentlige institutioner med behov for arbejdskraft inden for den seneste måned. N=540. Flaskehalsproblemerne synes ikke at få institutionerne til at opgive rekruttering af medarbejdere på forhånd. Kun 8 % af institutionerne med behov for arbejdskraft har på forhånd opgivet at forsøge at besætte ledige jobs. Det svarer til niveauet sidste år, hvor også 8 % af institutionerne opgav på forhånd Ansættelse med besvær 42 % af de offentlige institutioner, som indgår i fase 1, har ansat nye medarbejdere inden for den seneste måned, svarende til i alt 488 institutioner. Heraf har 38 % ansat med besvær, hvilket er en lille stigning siden 2000, hvor den tilsvarende andel var ca. 33 %. Det især sygehuse (42 %) og børnehaver/vuggestuer (42 %), der har ansat med besvær. Blandt de institutioner, der har ansat med besvær, er hovedtendenserne: 63 % oplyser, at rekrutteringen har taget længere tid end forventet 53 % oplyser, at de har måttet nedjustere kravene til de faglige kvalifikationer 19 % oplyser, at de har hævet lønnen mere end forventet 10 % oplyser, at de har måttet nedjustere kravene til de alment menneskelige kvalifikationer

21 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Andelen, der har hævet lønnen, er steget fra 11 % i Det bekræfter, at lønnen i højere og højere grad er et instrument, der også bruges i den offentlige sektor til at imødegå rekrutteringsproblemer. Der er stor forskel på, hvordan institutioner i forskellige sektorer løser rekrutteringsproblemerne. Blandt sygehuse (52 %), handelsskoler og tekniske skoler (47 %) bruges højere løn flittigt. Blandt folkeskolerne har man derimod i højere grad valgt at nedjustere de faglige krav (77 %) eller kravene til alment menneskelige kvalifikationer (19 %). I Hovedstadsområdet angiver 29 % af institutionerne, at de har hævet lønnen, mens den tilsvarende andel kun er 13 % på Øerne og 12 % i Jylland. Derimod har 65 % af de offentlige institutioner i Jylland og 61 % på Øerne valgt at nedjustere de faglige kvalifikationer. Det gælder kun 38 % af de offentlige institutioner i Hovedstadsområdet. 3.4 Offentlige institutioners vurdering af årsagerne til og ansvaret for manglen på arbejdskraft De institutioner, der har oplevet flaskehalsproblemer, er blevet bedt om at uddybe årsagerne til, at de har haft problemer. Ansøgerne har ikke levet op til vores krav til alment menneskelige kvalifikationer Ansøgerne har ikke levet op til vores krav til faglige kvalifikationer Ansøgerne har ikke levet op til vores krav til relevant erhvervserfaring Virksomhedens arbejdstider gør det svært at tiltrække de rette ansøgere Virksomhedens lønniveau gør det svært at tiltrække de rette ansøgere 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 3.3 Andel af offentlige institutioner med flaskehalse, der er enige i konkrete årsager til mangel på arbejdskrafts Procent (N=543). De offentlige institutioner peger i denne sammenhæng primært på ansøgernes manglende faglige og alment menneskelige kvalifikationer samt institutionens lønniveau som årsag til, at de ikke har kunnet rekruttere den ønskede arbejdskraft, jf. ovenstående figur.

22 20 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Inden for folkeskoler (62 %) er problemet omkring ansøgernes faglige niveau stort. Det er derimod ikke helt så stort et problem inden for ældre/hjemmeplejen (36 %). Hvad angår ansvaret for manglen på arbejdskraft peger 46 % af institutionerne på, at det er politikerne, der har ansvaret for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft. 16 % peger på, at det er uddannelsessystemet, der har ansvaret, mens kun 1 % mener det er AFs ansvar, jf. nedenstående figur. Politikere 46% Uddannelsessystemet 16% Institutionerne 3% Organisationerne på arbejdsmarkedet 5% Arbejdsformidlingen 1% De ledige 2% Den teknologiske udvikling 0% Den økonomiske udvikling 5% Ved ikke 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 3.4 Institutionernes vurdering af, hvem der har hovedansvaret for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft på det offentlige arbejdsmarked. Samtlige offentlige institutioner (Procent) N= De offentlige institutioners villighed til at påtage sig et ansvar for at løse manglen på arbejdskraft De offentlige institutioner er i høj grad villige til at påtage sig et ansvar for at løse problemer med mangel på arbejdskraft. Således tilkendegiver 50 % af institutionerne, at de enten 'i høj grad' eller 'i meget høj grad' er villige til dette, mens kun 12 % svarer 'slet ikke' eller 'i ringe grad', jf. nedenstående figur. De offentlige institutioner er i denne sammenhæng blevet spurgt om, hvorvidt de er villige til at ansætte forskellige typer af arbejdskraft i tilfælde af rekrutteringsproblemer. Den gruppe af arbejdskraft, som de offentlige institutioner er mest villige til at ansætte er seniorer. Således svarer 54 % af de offentlige institutioner, at de 'i meget høj grad' eller 'i høj grad' er villige til at ansætte seniorer, jf. nedenstående figur. Kun 8 % angiver, at de ikke er villige til at løse rekrutteringsproblemerne ved at ansætte seniorer.

23 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked I meget høj grad 17% I høj grad 33% I nogen grad 33% I ringe grad 4% Slet ikke 6% Ved ikke 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figur 3.5 De offentlige institutioners villighed til at påtage sig et medansvar for at løse problemer med mangel på arbejdskraft N=1003. En større del af de offentlige institutioner er ligeledes parate til at ansætte flygtninge og indvandrere, som et middel til at løse et rekrutteringsproblem. Andelen er imidlertid mindre end sidste år. Ansætte arbejdskraft, der mangler nogle af de efterspurgte kvalifikationer? Ansætte langtidsledige? Ansætte flygtninge/indvandrere? Ansætte seniorer? (50+) Ansætte handicappede? Note: Baseret på indeks hvor 'I meget høj grad' =100 og 'Slet ikke' =0. Figur 3.6 De offentlige institutioners villighed til at ansætte forskellige typer af arbejdskraft i tilfælde af rekrutteringsproblemer og (Procent) N=1013 Institutionerne er mindst villige til løse et eventuelt rekrutteringsproblem ved at ansætte langtidsledige. Således angiver næsten hver 3. institution, at de 'i ringe grad' eller 'slet ikke' vil løse rekrutteringsproblemer ved at ansætte langtidsledige. Kun 19 % er parat til at ansætte langtidsledige.

24 22 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Billedet er kun en smule mere positivt, når man ser på paratheden til at ansætte handicappede eller arbejdskraft, der mangler nogle af de efterspurgte kvalifikationer. 16 % af institutionerne har forsøgt at løse rekrutteringsproblemet ved at efteruddanne allerede ansatte. 3.6 De offentlige institutioners fremtidige behov for arbejdskraft Størstedelen af de offentlige institutioner forventer, at antallet af ansatte er nogenlunde uændret på et års sigt. Konkret forventer 68 % af institutionerne, at antallet af ansatte er det samme, mens 17 % forventer at der er flere ansatte. 15 % forventer at der er færre ansatte. Dog forventer ca. hver tredje institution inden for uddannelsesområdet og sygehussektoren, at der kommer flere i beskæftigelse inden for det kommende år. Tabel 3.5 Institutionernes forventninger til antallet af ansatte om 1 år. Offentlige institutioner (2001) Flere Nogenlunde uændret Færre I alt N Ældre/hjemmepleje 22 % 70 % 8 % 100 % 202 Børnehave/vuggestue/intet. 10 % 71 % 19 % 100 % 281 Folkeskoler 33 % 59 % 8 % 100 % 264 VUC-skoler 14 % 55 % 31 % 100 % 44 Handelsskoler 29 % 54 % 17 % 100 % 80 Gymnasier/HF 31 % 61 % 8 % 100 % 87 Sygehuse 33 % 59 % 8 % 100 % 42 Alle 17 % 68 % 15 % 100 % Offentlige institutioners rekrutteringskanaler 10 Stort set alle offentlige institutioner oplyser, at de bruger annoncer i aviser eller fagblade som rekrutteringskanal. Derimod er der stort set ingen, der bruger private konsulenter eller jobformidlere. 10 I undersøgelsen fra 2000 er der ikke offentliggjort tal vedr. alle private virksomheders brug af rekrutteringskanaler, men alene tal vedr. virksomheder, der har ansat eller søgt forgæves. Der kan derfor ikke foretages sammenligninger med 2000.

25 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Tabel 3.6 De offentlige institutioners brug af forskellige rekrutteringskanaler Søgt forgæves Ansat med besvær Ansat uden besvær Alle virksomheder Annoncer i aviser/ fagblade 91 % 97 % 97 % 96 % Internet 54 % 50 % 43 % 40 % AF-formidling 31 % 28 % 19 % 21 % AF åbne tilbud 25 % 25 % 21 % 21 % Fagforeninger/a-kasser 11 % 9 % 8 % 7 % Kommuner 19 % 17 % 21 % 17 % Private konsulenter/ jobformidlere 2 % 1 % 0 % 1 % Uopfordrede ansøgninger/ egne ventelister 24 % 31 % 34 % 26 % Via allerede ansatte 19 % 20 % 20 % 18 % Rekruttering direkte fra en anden institution 10 % 6 % 10 % 8 % I alt (N) 543* * Fase 2 oplysninger er medtaget for de institutioner, der har søgt forgæves. Derfor summer antallet ikke til det samlede antal på De næstmest benyttede rekrutteringskanaler er internet (40 %) og uopfordrede ansøgninger/egne ventelister (26 %). De institutioner der har søgt forgæves bruger i højere grad internettet og AFsystemet. Desuden bruger de i mindre grad uopfordrede ansøgninger/egne ventelister. Undersøgelsen viser, at 43 % af de offentlige institutioner, der forgæves har søgt efter arbejdskraft, har henvendt sig til Arbejdsformidlingen for at få løst problemet. Institutionernes brug af internettet i forbindelse med rekruttering er blevet undersøgt nærmere. Af nedenstående figur fremgår det, at 12 % af samtlige institutioner normalt anvender AF's job og CV-bank, 20 % anvender andre jobbanker på nettet og 17 % benytter sig af egen hjemmeside Disse andele kan ikke sammenlignes med de tilsvarende andele fra Flaskehalsundersøgelsen De andele, der rapporteres der, bygger på de institutioner, der anvender internettet. I denne rapport er procentgrundlaget derimod samtlige private virksomheder.

26 24 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 AF's job og CV-bank 12% Andre jobbanker på internettet 20% Egen hjemmeside på internettet 17% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Figur 3.7 Brug af forskellige rekrutteringskanaler via internettet blandt samtlige offentlige institutioner (Procent). N=1013.

27 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Flaskehalse og rekruttering i private virksomheder I dette kapitel belyses de private virksomheders rekrutteringsproblemer i udvalgte brancher. De brancher, der indgår i undersøgelsen er træ- og møbelindustri, jern- og metalindustri, fremstillingsvirksomhed i øvrigt, bygge- og anlægsvirksomhed, engroshandel, detailhandel, hotel og restauration, transport, IT 12 samt forretningsservice. Til at belyse den generelle rekrutteringssituation anvendes alene datasættet fra fase 1, der omfatter i alt private virksomheder. I forhold til de resterende analyser anvendes hele datasættet, dvs. både de virksomheder, som indgår i fase 1 og de virksomheder, der indgår i fase 2 - i alt virksomheder. 4.1 Flaskehalse i private virksomheder I 2001 har 6 % af samtlige private virksomheder forgæves forsøgt at rekruttere arbejdskraft i undersøgelsesperioden. Sammenlignet med hvor andelen var 9 % - er der dermed sket et fald i andelen af virksomheder, der forgæves har forsøgt at besætte én eller flere stillinger. Faldet i andelen af virksomheder, som har søgt forgæves skal bl.a. ses i lyset af, at væksten i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked i dele af landet er stagneret og enkelte steder direkte faldet. Det er især de store virksomheder, virksomheder i Hovedstadsområdet og virksomheder inden for hotel- og restauration, jern- og metalindustrien samt ITbranchen, der forgæves har søgt efter arbejdskraft. Faldet i omfanget af flaskehalse hænger først og fremmest sammen med et fald i andelen af virksomheder, der forgæves har forsøgt at rekruttere faglærte og højere uddannede. 12 Definitionen af IT-erhvervene er ændret i forhold til Flaskehalsundersøgelsen 2000.

28 26 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Ligesom i 2000 har virksomhederne især søgt forgæves efter faglært arbejdskraft. Derimod er det kun relativt få af de private virksomheder, der søgte forgæves efter højere uddannede (1 %) og ikke-faglærte arbejdere (2 %) i undersøgelsesperioden. Disse andele dækker dog over betydelige forskelle imellem de enkelte brancher og virksomhedstyper. Ikke-faglærte 2% 2% Faglærte 4% 6% Højere uddannede 1% 2% Søgt forgæves i alt 6% 9% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10% *N angiver alle de virksomheder, der er ringet op til. Heraf havde 880 flaskehalsproblemer Figur 4.1 Andelen af samtlige private virksomheder, der forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft i 2000 og I alt og særskilt for medarbejdertype. (Procent) N=10584 * Der er således især søgt forgæves efter højere uddannede blandt ITvirksomheder (5 %), virksomheder inden for forretningsservice (3 %) og store virksomheder (3 %). Andelen af virksomheder der har søgt forgæves efter faglærte er højst inden for bygge- og anlæg (6 %), træ- og møbelindustrien (6 %), jern- og metalindustrien (6 %) samt hotel- og restaurationsbranchen (5 %), og blandt virksomheder med flere end 20 ansatte (6 %). Endelig er andelen af virksomheder, der søgte forgæves efter ikke-faglærte størst inden for hotel- og restaurationsbranchen (5 %) og transporterhvervene (4 %) og blandt de store virksomheder (3 %). 28 % af de virksomheder, der forgæves har søgt arbejdskraft, oplyser, at de har opgivet ordrer eller en ny indsats, på grund af mangel på den søgte arbejdskraft. De resterende kan have løst problemerne på anden vis - fx ved at ansætte arbejdskraft med andre kvalifikationer, ved at øge medarbejdernes arbejdstid eller ved andre former for fleksibilitet. I hvilket omfang de valgte løsninger er af varig eller mere midlertidig karakter, er et åbent spørgsmål. Sammenlignet med 2000 er der dog tale om et fald i

29 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked andelen af virksomheder, der har opgivet ordrer eller en ny indsats (37 % i følge 2000-rapporten). 4.2 Private virksomheders mangel på arbejdskraft opgjort i antal personer Opgjort i antal personer skønnes det, at de private virksomheder forgæves har søgt at rekruttere ca personer 13. Antalsmæssigt mangler der flest inden for bygge- og anlægs sektoren (knap personer) og inden for transportsektoren (ca personer). Fordelt på faggrupper viser beregningen, at de private virksomheder mangler ca ikke-faglærte, ca faglærte og ca højere uddannede, jf. Tabel 4.1. Tabel 4.1 Beregnet mangel på arbejdskraft i hele populationen Antal personer. N= Højere uddannede Faglærte Ufaglærte I alt Træ- og møbelindustri Jern- og metalindustri Fremstilling i øvrigt Bygge og anlæg Engroshandel Detailhandel Hotel og restauration Transport IT Forretningsservice I alt Der er især mangel på højere uddannede inden for IT-branchen og inden for forretningsservice, mens der især er mangel på faglærte inden for bygge og anlæg, detailhandel, jern- og metalindustrien, engroshandel og hotel og restauration. Endelig er der især mangel på ufaglærte inden for transport og inden for engroshandel. 13 Opgørelserne skal tolkes forsigtigt, da de er forbundet med relativ stor usikkerhed. Det skyldes, at opregningen til manglen opgjort i antal personer i hele populationen bygger på de (relativt få) virksomheder i stikprøven, der har oplevet flaskehalse. Opregningen er foretaget ved at gange det antal, som respondenterne har angivet at mangle med det tal, der modsvarer populationens størrelse i forhold til stikprøven.

30 28 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Sammenlignet med sidste år er der imidlertid næsten sket en halvering i manglen på arbejdskraft. Manglen på faglærte tegner sig i denne henseende for det absolutte største fald. Denne udvikling skal ses i lyset af, at beskæftigelsesvæksten på en række områder er taget af gennem det seneste år, især inden for de primære erhverv og industrien. En udvikling, som satte ind før 11. september Ulykken d. 11. september 2001 i USA har ifølge de enkelte regioner ikke givet udslag i væsentlige yderligere forværringer af beskæftigelsesudviklingen, men snarere i en større usikkerhed. Hvad angår fordelingen på faggrupper inden for de enkelte uddannelsesniveauer viser undersøgelsen, at manglen på højere uddannede primært omfatter IT-personale, ingeniører, personer med handelshøjskoleuddannelse (civil- og markedsøkonomer og cand.merc'er mv.), cand.scienter og DJØF'ere, jf. Tabel 4.2. Tabel 4.2 Beregnet mangel på højere uddannet arbejdskraft i hele populationen Antal personer.n=10584 (225) Faggruppe Mangel 2001 Antal beskæftigede i population* Mangel i % af beskæftigede IT-personale ,8 % Ingeniører ** 1,5 % Personer med handelshøjskoleuddannelse ,7 % Cand.scient.er ,9 % DJØF'ere ,8 % Arkitekter ,4 % Sprogkyndige ,2 % Journalister ,4 % Bibliotekarer ,5 % * Kilde: Opgjort på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, jan (RAS). ** Oplyst af IDA - indeholder kun medlemmer af IDA svarende til ca. 60 % af samtlige ingeniører. Med hensyn til IT-personale mangler virksomhederne i alt ca. 600 personer svarende til ca. 4 % af det samlede antal beskæftigede inden for området. I forhold til 2000 er der dermed sket et væsentligt fald i manglen på denne type af medarbejdere. Geografisk er manglen på IT-personale større i Hovedstadsområdet (ca. 450 personer) end i Jylland (ca. 150 personer). På brancheniveau er en meget stor del af manglen afgrænset til IT-branchen, hvor der skønnes at mangle ca. 500 højere uddannede IT-medarbejdere og til forretningsservice (ca. 50 personer).

31 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked Manglen på ingeniører svarer ligeledes til ca. 600 personer, svarende til ca. 2 % af det samlede antal beskæftigede. Også inden for dette område tyder undersøgelsen på, at der er sket et væsentligt fald i manglen på arbejdskraft siden Manglen på ingeniører er mere ligeligt fordelt på de geografiske områder. I Jylland og på Øerne mangler der i alt ca. 300, hvilket svarer til tallet for Hovedstadsområdet. Der mangler især ingeniører inden for forretningsservice (ca. 180 personer), jern- og metalindustrien (ca. 160 personer), inden for engroshandel (ca. 120 personer) og inden for IT-branchen (ca. 80 personer). Hvad angår manglen på faglærte er det, som nævnt ovenfor, især bygge- og anlægsbranchen, der mangler faglærte - om end flaskehalsproblemerne inden for denne branche er blevet mindre målt i forhold til Således optræder murere, elektrikere, tømrere og snedkere samt malere på listen over de faggrupper, hvor der er størst mangel på faglærte, jf. Tabel 4.3. Også inden for detailhandelen er flaskehalsproblemerne blevet mindre. Alligevel mangler der ca. 700 faglærte inden for dette område. Inden for de fleste faggrupper er manglen på faglærte generelt lidt større i Hovedstadsområdet end i Jylland og på Øerne. Der er imidlertid undtagelser. Det gælder bl.a. for murere, for tømrere og snedkere og for VVS-fagfolk. Tabel 4.3 Beregnet mangel på faglært arbejdskraft i hele populationen Antal personer. N=10584 (477) Faggruppe Mangel 2001 Antal beskæftigede i population* Mangel i % af beskæftigede Detailhandelspersonale ,7 % Murere % Smede ,5 % Elektrikere ,8 % Tømrere og snedkere ,2 % Kontor og administration ,1 % Kokke og andet køkkenpersonale / Servicepersonale / IT-personale / Faglærte maskinarbejdere ,8 % Tjenere mv ,8 % Mekanikere ,0 % Malere ,8 % * Kilde: Opgjort på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, jan (RAS). Manglen på ufaglært arbejdskraft er nogenlunde uændret siden Der er dog relativt stor forskel på udviklingen de enkelte faggrupper imellem.

32 30 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2001 Chaufførerne skiller sig i denne henseende ud ved at være den gruppe, der er størst mangel på, jf. Tabel 4.4. Manglen på chauffører er beregnet til ca personer, svarende til omkring 7 % af de beskæftigede. Chaufførerne og butiksassistenterne savnes i overvejende grad i Hovedstadsområdet. Tabel 4.4 Beregnet mangel på ikke-faglært arbejdskraft i hele populationen Antal personer. N=10584 (226) Faggruppe Mangel 2001 Antal beskæftigede i population* Mangel i % af beskæftigede Chauffører ,1 % Butiksassistenter / Serviceassistenter / Køkken, kantineass., medhj / Cafémedhj., bartender, grillass / Procesoperatører ,1 % * Kilde: Opgjort på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, jan (RAS). 4.3 Den generelle rekrutteringssituation på det private arbejdsmarked I dette afsnit belyses den generelle rekrutteringssituation på det private arbejdsmarked. Der vil i denne henseende alene blive fokuseret på de virksomheder, der har angivet, at de har haft behov for at rekruttere arbejdskraft i løbet af undersøgelsesperioden. Det omfatter i alt 603 af de i alt private virksomheder, der indgår i fase 1 14, svarende til 35 %. Det er lidt færre end året før, hvor 39 % angav, at de havde haft behov for at rekruttere arbejdskraft i løbet af undersøgelsesperioden. 43 % af de 603 virksomheder rekrutterede den ønskede arbejdskraft uden besvær. 25 % havde imidlertid besvær med at rekruttere den ønskede arbejdskraft, mens 21 % søgte forgæves. Ligesom blandt de offentlige institutioner opgav 10 % på forhånd, jf. nedenstående figur. 14 Det er alene relevant at medtage de virksomheder, der indgår i fase 1 i forhold til at belyse den generelle rekrutteringssituation, idet fase 2 alene omfatter de virksomheder, der har søgt forgæves, og dermed kun en delmængde af de virksomheder, der har haft behov for at rekruttere arbejdskraft.