Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser
|
|
- Alexander Gunnar Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser
2 Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud på, hvordan vi får bedre kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser. FA s medlemsvirksomheder omfatter penge- og realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, finans/it-virksomheder m.fl. De har lige som det øvrige videntunge erhvervsliv brug for kvalificeret arbejdskraft. Medarbejderne skal være veluddannede, omstillingsparate og have evnen til hurtigt at lære nyt. Kompetencebehovene i virksomhederne stiger, efterhånden som kunderne forventer mere, øget digitalisering ændrer arbejdsgangene og produkterne, og ny lovgivning strammer kravene. To ud af fem medarbejdere i finanssektoren har en uddannelse på videregående niveau, og andelen stiger, efterhånden som de ældre generationer går på pension og nye kræfter træder til. Nogle medarbejdere er uddannet inden for det finansielle område, mens andre har videregående uddannelser inden for fx jura, kommunikation eller it. Desuden har mange medarbejdere gennemført private videregående uddannelsesforløb, som ikke er fuldt ud anerkendt i det offentlige uddannelsessystem og derfor ikke inkluderet i opgørelser fra Danmarks Statistik. Udvikling i uddannelsesniveau for finansmedarbejdere % 90% 80% 70% 60% Lang videregående/forsker Mellemlang videregående Bachelorer 50% 40% 30% 20% 10% Kort videregående Erhvervsuddannelse Gymnasialt niveau Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 2 0% Grundskole Kilde: : Danmarks Statistik (RASU2), 2012: FA strukturstatistik suppleret med uddannelseskoder fra Danmarks Statistik. Anm: Tabellen oplyser færdiggjorte offentlige uddannelser. Igangværende uddannelse og privat uddannelse er ikke inkluderet. Medarbejdere med uoplyst uddannelse indgår ikke i figuren.
3 Det er afgørende for finanssektoren, at kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser er i top. FA har seks konkrete anbefalinger til forbedringer, som kan bidrage væsentligt til at nå dette mål: Uddannelser der matcher arbejdsmarkedets behov Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet Øget samspil mellem offentlige og private uddannelser Erhvervsrettede universitetsbachelorer til arbejdsmarkedet Kandidatgrad på deltid i sammenhæng med jobbet To slags specialer: Et til erhvervsfolket og et til forskerspirerne. Disse anbefalinger er nærmere uddybet på de følgende sider. Derudover bakker FA op om en række af Produktivitetskommissionens anbefalinger i Uddannelse og Innovation. Analyserapport 4 fra december Disse anbefalinger er nævnt bagerst i denne pjece. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 3 Foto: Finanssektorens Uddannelsescenter
4 Uddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov Udbuddet af uddannelser skal matche behovet på arbejdsmarkedet både i kvantitet og kvalitet. Det kvantitative match sker, når antallet af uddannelser og optaget på de enkelte uddannelser opfylder en efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Det kvalitative match opnås, når indholdet af uddannelserne har et fagligt niveau og en relevans, der hurtigt kan omsættes til værdi på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet som helhed, at studerende ikke uddannes til arbejdsløshed som følge af et overudbud af dimittender, eller fordi deres faglige niveau ikke er højt nok. En af de vigtigste pointer i Produktivitetskommissionens rapport om uddannelse er netop, at det danske videregående uddannelsessystem ikke lever op til disse krav. FA peger på flere konkrete tiltag, som kan fremme et bedre match mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet: Tættere dialog mellem udbydere og aftagere Universiteternes aftagerpaneler bør styrkes og inddrages mere i planlægningen og udviklingen af uddannelserne. De skal sammensættes strategisk og repræsentativt for de relevante arbejdsmarkeder, og de skal behandle reelle og relevante temaer i forhold til uddannelsernes kvalitet og relevans. På tilsvarende vis bør uddannelsesudvalg og bestyrelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler sikre bedre sammenhæng mellem aftagende sektorer og de udbydende uddannelsesinstitutioner. Øget udveksling af medarbejdere mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet Flere eksterne lektorer fra det relevante arbejdsmarked kan bruges i undervisningen og som censorer. Forskere og undervisere kan også i højere grad komme ud på det relevante arbejdsmarked, fx via korte eller længere praktikophold i virksomheder. Arbejdsmarkedsrelevante studieprojekter Uddannelserne bør i højere grad præges af studieprojekter baseret på helt konkrete problemstillinger i fx en virksomhed eller organisation, der er relevant for den pågældende uddannelse. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 4 Praksisnær specialisering Uddannelserne bør i større omfang give mulighed for valgfag og praktikophold uden for uddannelsesinstitutionen, så de studerende får bedre muligheder for at specialisere sig praksisnært og mod efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
5 Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet Øget fleksibilitet og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem vil bidrage til et højere uddannelsesniveau og en mere kvalificeret og mobil arbejdsstyrke. Fleksibilitet og sammenhæng opnås ved, at enhver uddannelse giver adgang til næste uddannelsesniveau og ved at der gives mest muligt merit ved skift af uddannelse eller uddannelsesinstitution. Dermed vil de studerende og personer i arbejdsstyrken opleve færre blindgyder eller gentagelser af fag og eksaminer, uanset hvilken indgang i uddannelsessystemet de i sin tid har valgt. De studerende vil i højere grad kunne udnytte allerede tilegnede kompetencer og mere omkostningseffektivt kunne gennemføre nye uddannelser. Og arbejdsstyrken vil bedre kunne omstille sig til nye udfordringer og jobmuligheder. Foto: EA Lillebælt Øget fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet må ikke sænke det faglige niveau i uddannelserne. Det er vigtigt, at der fortsat stilles høje faglige krav til de studerende. Selvom der bør være flere indgange til en uddannelse, skal de studerendes indgangsniveau altid holdes højt og kun studerende, der har et reelt potentiale til at gennemføre uddannelsen, skal optages. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 5
6 Finanssektoren har gennem mange år arbejdet for et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem inden for det finansielle område. Det er sket via en tæt dialog med uddannelsesudbyderne og ved at tænke adgange, overgange og merit ind i uddannelserne, når de bliver udviklet eller revideret. Mange af disse erfaringer kan bruges i det øvrige uddannelsessystem. Det sammenhængende uddannelsessystem på det finansielle område Eksempler på sammenhænge Fuldtidsuddannelser Vekseluddannelser Det finansielle arbejdsmarked EQF 8 Ph.D. 7 Cand.merc., cand.act. o.l. Master i finans 6 5 HA o.l. Finansøkonom Finansbachelor HD 2.del (FR)/(F)*** AU (FR)**/ HD 1. del Private uddannelser på det finansielle område 4 Finansassistent AMU/ GFU* 3 HHX * Grundlæggende Finansuddannelse ** Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning *** HD 2. del i finansiel rådgivning (FR) eller finansiering (F) Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 6 Selvom der nu er flere sammenhænge mellem uddannelserne end tidligere, er der stadig plads til forbedringer, særligt på det videregående område. For finanssektorens vedkommende er der især brug for bedre sammenhænge mellem private og offentlige uddannelser samt mellem finansielle og ikke-finansielle uddannelser, så studerende kan veksle mellem dem uden at skulle starte forfra eller gå større omveje for at videreuddanne sig.
7 Øget samspil mellem offentlige og private uddannelser Mange virksomheder benytter private uddannelsestilbud, når de skal efter- og videreuddanne deres medarbejdere. I den finansielle sektor er dette en udbredt tendens. Det skyldes bl.a., at uddannelserne i det offentlige system ikke er erhvervsrettede nok og ikke kan tilpasses hurtigt nok, når virksomhedernes behov for kompetencer ændrer sig som følge ny lovgivning, digitalisering mv. Bedre anerkendelse af private uddannelser i det offentlige uddannelsessystem er et godt sted at starte, hvis vi skal have mere uddannelse for pengene. Det er spild af ressourcer, hvis man skal lære det samme to gange. Bedre anerkendelse og merit vil også give et mere fleksibelt uddannelsessystem, som kan reagere hurtigt på skiftende kompetencebehov. Manglende anerkendelse af kompetencer virker demotiverende for den enkeltes incitament til at læse videre, få formel anerkendelse af sit reelle kompetenceniveau og søge nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Det holder uddannelsesniveauet i Danmark unødigt nede og danske virksomheder går glip af en mere velkvalificeret og omstillingsparat arbejdsstyrke. Potentialet i at anerkende private uddannelser, og dermed videreuddanne personer fra det kompetenceniveau, de allerede har, kan udfoldes mere. FA har følgende forslag til, hvordan det kan ske: Kvalifikationsrammen udvides Brancherettede private uddannelser skal have mulighed for at blive indplaceret i kvalifikationsrammen. En indplacering kan bidrage til sammenhæng, fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse i uddannelsessystemet. Det er imidlertid vigtigt, at en indplacering af private uddannelser i kvalifikationsrammen sker efter klare og troværdige kriterier og metoder. Sådanne kriterier kan fx være: Dokumenteret arbejdsmarkedsrelevans og anerkendelse i branchen Baseret på dialog med og efterspørgsel fra branchen Solid kvalitetssikring af uddannelsen Anvendelse af 7-trins skalaen og ECTS Læringsudbytte beskrevet i forhold til viden, færdigheder og kompetencer At uddannelsen fører til et bevis med klare kriterier for udstedelse Eksternt censorkorps På de områder, hvor der er udviklet en kvalifikationsramme på sektorniveau Sectoral Qualification Framework (SQF) kan denne bruges til at indplacere private uddannelser i kvalifikationsrammen og fungere som et oversættelses- og vurderingsredskab. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 7
8 Akkreditering af private udbydere Mulighed for akkreditering af private udbydere kan medvirke til en mere effektiv og ensartet anerkendelse af private uddannelser. Akkrediteringsreformen åbnede ikke op for muligheden for akkreditering af private udbydere, men der kan alternativt etableres et parallelt akkrediteringssystem, som kan håndtere private udbydere. Bedre realkompetencevurdering og meritgivning Mulighederne for realkompetencevurderinger (RKV) og meritgivning skal udnyttes bedre. I dag er det den enkelte uddannelsesinstitution, der vurderer, hvilke realkompetencer der kan anerkendes og give adgang til uddannelser eller til at få godskrevet dele af uddannelser. Men traditioner og økonomisk incitamentsstruktur skaber barrierer for, at flere uddannelsesinstitutioner anerkender alle de relevante kompetencer, som en ansøger kommer med. Derfor kan vurderings- og anerkendelsesarbejdet med fordel samles et centralt og økonomisk uafhængigt sted, fx i en styrelse eller en akkrediteringsinstitution, hvor der i forvejen er stor viden om uddannelser. Det kan sikre: Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 8 Uafhængighed af økonomiske interesser Garanti for kvalitet, legitimitet og gennemsigtighed Ensartethed i vurderinger på tværs af uddannelsesinstitutioner Erfaringsindsamling, udvikling af standarder og effektivisering. Foto: Forsikringsakademiet
9 Erhvervsrettede universitetsbachelorer til arbejdsmarkedet For at sikre en tilstrækkelig stor, velkvalificeret og differentieret arbejdsstyrke i fremtiden er der behov for at udvikle mere erhvervsrettede bacheloruddannelser på universiteterne. Det skal gøre det attraktivt for virksomheder at ansætte dimittender, der er færdige allerede efter tre år på universitetet. Uddannelsen af erhvervsrettede bachelorer må ikke ske på bekostning af de lange videregående uddannelser. Der skal stadig uddannes kandidater med en femårig universitetsuddannelse, men derudover skal der uddannes bachelorer, som er klar til arbejdsmarkedet. Bachelorerne skal dække virksomhedernes behov for akademisk arbejdskraft, der ikke er nået toppunktet for specialisering endnu. I takt med at flere og flere unge tager en videregående uddannelse, vil der være et større antal, som påbegynder et universitetsstudie uden ambitioner om at studere i fem år. Disse unge skal have et alternativ, som er akademisk, men alligevel så erhvervsrettet, at det vil være en attraktiv baggrund for ansættelse i det private erhvervsliv. Den akademiske tilgang vil differentiere de erhvervsrettede universitetsbachelorer fra professionsbachelorer og dermed give dem andre jobmuligheder. Samtidig skal det være muligt for bacheloren at videreuddanne sig efter at have opnået erhvervserfaring. Derfor bør det retskrav, som sikrer nyuddannede bachelorer en fortrinsret til at blive optaget på kandidatuddannelsen, tages op til overvejelse. Retskravet må ikke udelukke andre bachelorer fra at komme ind på kandidatuddannelsen. En erhvervsrettet bacheloruddannelse skal altid give direkte adgang til kandidatuddannelser med relevans for den enkeltes karriere. Det skal ske uden at overliggeren sænkes, for kandidatuddannelserne skal naturligvis bevare deres høje niveau. Erhvervsretningen af universiteternes bacheloruddannelser skal udvikles i tæt samspil mellem universiteterne og aftagerne. Aftagerne involveres i indholdet af uddannelserne, og der kan fx indgås kontrakter mellem virksomheder og universiteter/studerende om praktikophold, opgaveskrivning hos virksomhederne o.l. Dette er også en model, som Produktivitetskommissionen anbefaler at overveje nærmere. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 9
10 Kandidatgrad på deltid i sammenhæng med jobbet Udbuddet af kandidatuddannelser bør så vidt muligt, og i det omfang det er relevant, tilrettelægges, så både fuldtidsstuderende på SU og deltidsstuderende kan tage uddannelserne. Det vil skabe en større sammenhæng mellem kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Det betyder i praksis, at uddannelserne skal organiseres, så det vil være let tilgængeligt for en person at tage en kandidatuddannelse ved siden af sit arbejde. På den måde vil en pause fra arbejdslivet ikke være en forudsætning for videreuddannelse til kandidatniveau. Deltidsmuligheden åbner op for, at bachelorer, som går direkte ud på arbejdsmarkedet, let kan vende tilbage til uddannelsessystemet og få kandidatgraden med. Deltidsmuligheden skal gælde for personer, der er i fuldtidsbeskæftigelse og ikke modtager SU. Et sted at starte kunne være at forbedre optagelsesmulighederne på enkeltfag. Tompladsordningen må ikke være en stopklods for kvalificerede personer, der søger ind på arbejdsmarkedsrelevante fag. For den studerende er det en fordel at kunne prøve kræfter med arbejdsmarkedet, inden man går i gang med kandidatdelen, hvor man typisk specialiserer sig. Med relevant erhvervserfaring har den studerende en bedre fornemmelse af, hvilke kompetencer der er behov for i det nuværende eller måske fremtidige ønskejob. For arbejdspladsen er der den fordel, at medarbejderen indhenter ny viden og udvikler kompetencer, som er direkte relevante for jobbet. Muligheden for kandidatuddannelse på deltid kan også motivere nogle studerende til at blive hurtigere færdige med bacheloruddannelsen og begynde i job. I dag er der mange studerende, der bliver forsinkede i deres studier, fordi de arbejder ved siden af, og det er ikke nødvendigvis i studierelevante job. For disse studerende kan det være bedre at komme hurtigere ud i et relevant job og så læse videre sideløbende med jobbet. Dette er også en model, som Produktivitetskommissionen anbefaler at overveje nærmere. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 10
11 To slags specialer: Et til erhvervsfolket og et til forskerspirerne Kandidaterne fra universiteterne skal være bedre forberedt på arbejdsmarkedets krav. Derfor skal der på flere uddannelser indføres et alternativ til det traditionelle speciale som afslutning på uddannelsen. Formen på det traditionelle speciale er ikke tidssvarende i forhold til mange af de funktioner, som akademikere i dag varetager på arbejdsmarkedet. Universitetsuddannelserne er ikke længere kun uddannelser for eliten. Samtidig er specialet nogle gange det, der forsinker studietiden. Derfor er det oplagt at se på en modernisering af specialet, så det medvirker til den fleksibilitet, som efterspørges i uddannelsessystemet, og de forventninger der er på arbejdsmarkedet. På de fleste studier er specialet primært en forberedelse til en forskerkarriere frem for en målrettet vej til erhvervslivet. Derfor skal de mange kandidater, der vil finde job uden for forskningsverdenen, have mulighed for at skifte specialet ud med en mere tidssvarende og målrettet afslutning i form af et erhvervsspeciale : Et erhvervsrettet valgfag kombineret med et projekt med inddragelse af en virksomhed. Den studerende vil få større incitament til at færdiggøre sit speciale til tiden, når der er en mere direkte sammenhæng mellem specialet og det arbejdsmarked, der venter forude. Samtidig får den studerende en bedre fornemmelse af forventningerne på en arbejdsplads, og det kan komme den studerende til gode i forbindelse med jobsøgning. Det vil med andre ord styrke den studerendes arbejdsmarkedsparathed. Der skal ikke være tale om en sænkning af niveauet, men om en modernisering af formen, så den matcher erhvervslivets behov. Erhvervsspecialet skal have en studiebelastning på 30 ECTS, ligesom det traditionelle speciale har i dag. De studerende, der stiler efter en karriere inden for forskning, skal fortsat kunne afslutte uddannelsen med det traditionelle speciale. En lignende model kendes også fra det amerikanske uddannelsessystem, hvor man kan afslutte med master by course eller master by thesis. Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 11
12 Giv os uddannelser, vi kan bruge. Side 12 Foto: Campus Aarhus. Fotograf: Lars Kruse / AU Kommunikation
13 Produktivitetskommissionens anbefalinger FA har noteret sig Produktivitetskommissionens analyserapport 4 fra december 2013 med titlen Uddannelse og Innovation. Mange af anbefalingerne i denne rapport sigter direkte mod at styrke kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, og det kan FA bakke op om. FA støtter følgende anbefalinger: Uddannelsessøgende bør have et mere systematisk oplyst grundlag at træffe deres valg af uddannelse på. Studiesøgende bør gives væsentlig stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode muligheder for beskæftigelse og høj løn samt til at gennemføre studierne hurtigt. Optaget på uddannelser, hvorfra dimittender systematisk klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, bør styres mere direkte fra statsligt hold. Uddannelsespolitikken bør fokusere på målsætninger for uddannelsernes kvalitet og for deres anvendelighed på arbejdsmarkedet. Styrings- og finansieringsmodellerne for de videregående uddannelser bør ændres radikalt, så uddannelsesinstitutionerne får klare mål for og tilskyndelser til at udbyde og levere kvalitet fremfor kvantitet, herunder fuldtidsstudier, lavt frafald samt høj beskæftigelse og gode indtjeningsmuligheder for dimittenderne. Kvalitetsvurderinger og evalueringer af uddannelser på baggrund af kvantitative nøgletal, herunder dimittenders beskæftigelsessituation og indkomst, bør foretages løbende og åbne op for sanktionsmuligheder. Det bør undersøges, om antallet af forskellige uddannelsesretninger med fordel kan beskæres, herunder hvad de mange uddannelser betyder for gennemsigtigheden, kvaliteten og omkostningerne i det danske uddannelsessystem samt for dimittendernes indkomst på arbejdsmarkedet. Giv os uddannelser, vi kan bruge,. Side 13 Foto: CBS/ Bjarke MacCarthy.
14 Forsidefoto: Københavns Universitet/ Heine Pedersen Finanssektorens Arbejdsgiverforening Amaliegade København K Tlf.: fa@fanet.dk Februar 2014
Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereFinansbachelor i praktik. Tips og vink
Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereFinansøkonom i praktik. Tips og vink
Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereFREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN
FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes
Læs mereUndersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren
Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.
Læs mereNR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse
Samspil giver merværdi 3 Interview med to erhvervsakademirektorer om samspil med erhvervslivet. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Inside ITU s aftagerpanel Fremtidens finansansatte 5 Forventningerne til
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereKVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereVideregående uddannelser til fremtiden
Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse
AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereKVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag
Læs mere2012 FIND DIN FREMTID
FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereRedegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereRegler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.
Regler om adgang til kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i revision 1. sep. 2018 1 af 10 Dette dokument er et bilag tilknyttet studieordningen
Læs mereHanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver
Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereSkab værdi for dig selv og din virksomhed TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET
2018 Skab værdi for dig selv og din virksomhed TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET 2 AAU EXECUTIVE / MBA Kompetente medarbejdere sikrer virksomhedens fremtidige indtjening En vigtig faktor for at sikre vores
Læs mereErhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning om godkendelse
Læs mereUddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,
Læs mereBESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013
BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereDiplom i. erhvervsøkonomi
Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereNyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser
Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående
Læs mereHvad kræves der for at undervise på EUX?
27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for
Læs mereAfgørelse. Afslag på godkendelse. Afslag på godkendelse af udbud af professionsbacheloruddannelsen. Erhvervsakademi Dania
Afgørelse Erhvervsakademi Dania E-mail: eadania@eadania.dk Afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE MULIGE AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET EFTER UNDERVISNINGS- & FORSKNINGSMINISTERIETS TILTAG OMKRING UDDANNELSES-STATIONER. Baggrund Der er for tiden
Læs mereKandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:
Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereGIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse
GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.
Læs mereFTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser
16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger
Læs mereTAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed
TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET 2019 Skab værdi for dig selv og din virksomhed 2 MBA MASTER OF BUSINESS ADMINISTRATION AAU s MBA er direkte værdiskabende for virksomheden Aalborg Havn har haft stor glæde
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereBekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 1038 af 30/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. september 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/035918 Senere ændringer
Læs mereSekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur
Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereBILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.
BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereVeje til viden om fremtidens kompetencebehov
Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereKvalitet og decentrale uddannelsesudbud
Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereHURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Læs mereGodkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud
Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU)
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereKonsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereFOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4
FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja
Læs mereSTÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015
STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender
Læs merepå en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne
10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet
Læs mereE F T E R U D D A N N E L S E
2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne
Læs mereBilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016
Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereBESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2011
BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 211 1 Beskæftigelsesundersøgelse 211 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge og realkreditsektoren bliver fortsat mindre 4 Status quo hos forsikrings-
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereHolstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser
Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i Finans
Læs mereWorkshop 5. Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse?
Workshop 5 Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse? 12.01.2018 Den hemmelige uddannelse! Erling Jensen Dansk Metal Lars Thore Jensen Københavns Erhvervsakademi 12.01.2018
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens
Læs mereStyrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K ui@ui.dk Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0086/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering
Læs mereUDDANNELSES. STRATEGI iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020
UDDANNELSES STRATEGI Professionsbachelor i international handel og markedsføring iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 status Status Uddannelsen fokuserer på international handel og markedsføring og bygger
Læs mereForslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til
2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereHD PÅ CBS FOR DIG DER VIL MERE. Stine Gregersen, Daglig leder af HD1
HD PÅ CBS FOR DIG DER VIL MERE Stine Gregersen, Daglig leder af HD1 AGENDA 1. Hvad er en HD-uddannelse? 2. HD-uddannelsens opbygning 3. Adgangskrav 4. Fleksibel undervisning 5. Blended Learning 6. Priser
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereBedre uddannelser. Regeringen Juni Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser.
Bedre uddannelser Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser. Hele planen findes i publikationen Bedre uddannelser Handlingsplan. Handlingsplanen
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mere