Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Transkript

1 Sagsnr Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser Flere unge skal have en videregående uddannelse, der kan bruges til at sikre gode velfærdsydelser eller understøtte virksomhedernes konkurrenceevne. Globaliseringen og den stigende internationale konkurrence stiller store krav til virksomhedernes og medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. Et væsentlig led i Danmarks svar på globaliseringen er en større satsning på uddannelse, forskning og innovation. Men den danske erhvervsstruktur betyder, at konkurrencekraften ikke alene skabes ved styrket forskning. Vi skal derfor have meget mere fokus på, at velfærd og konkurrenceevne sikres gennem de erhvervsrettede videregående uddannelser og ikke kun gennem de akademisk orienterede uddannelser. De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, det vil sige de korte videregående uddannelser (KVU) og de mellemlange videregående uddannelser (MVU) sikrer en velkvalificeret og innovationsorienteret arbejdskraft til danske institutioner og virksomheder. Der skal være en bedre sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne. Vi skal have flere videregående uddannelser, der er klart erhvervsrettet, og dermed også bygger på faglærtes praktiske arbejdsmarkedskompetencer frem for akademiske kvalifikationer. Vi skal have attraktive uddannelser med klare jobprofiler. Deltagerne i en given uddannelse skal vide, hvad de kan opnå med uddannelsen, og erhvervslivet skal vide, hvilke kompetencer de kan forvente af kandidaterne. Det vil mindske frafald på uddannelserne og øge beskæftigelsesgraden. Fleksibilitet skal i centrum i et arbejdsmarked som er komplekst og forskelligartet, både hvad angår virksomhedsprofiler, jobmuligheder og kompetencekrav for de videreuddannede. Dette stiller store krav til uddannelsessystemet. Det kræver fleksibilitet internt i uddannelserne, så man sikrer, at så mange som muligt gennemfører, og det kræver fleksibilitet eksternt, så kvalifikationerne kan justeres efter de aktuelle behov. Erhvervsakademirådets redegørelse fra foråret 2005 viser, at flere af de nuværende KVUuddannelser ikke fungerer. Erhvervsakademirådet har efterfølgende anbefalet en revision af lov om erhvervsakademiuddannelser. Revisionen af loven skal sikre, at rammerne for tilrettelæggelsen af KVU-uddannelser bliver mere rummelige, og åbner mulighed for flere forskellige uddannelsesmodeller både hvad angår målgruppe, struktur, varighed og indhold. På den baggrund foreslår LO, at regeringen igangsætter et arbejde, der udmønter sig i en handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser. LO foreslår, at kernen i handlingsplanen bliver en samlet ramme for KVU og MVU og etablering af en ny erhvervsbachelorgrad.

2 LO s forslag til en 7 punkts handlingsplan for de erhvervsrettede videregående uddannelser: 1. Etablering af en ny fælles ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser samt etablering af en ny bachelorgrad Der etableres en erhvervsbachelorgrad under en ny fælles ramme, som omfatter professionsbachelor og Erhvervsbachelor 1. Det vil give et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem og mulighed for at løfte KVU-uddannelserne samt fjerne den nuværende adskillelse af KVU- og MVU-uddannelserne. Der skal være adgang fra såvel gymnasiet som fra erhvervsuddannelserne (EUD). 2. Sikring af bedre muligheder for faglige overbygninger og specialiseringer på EUDuddannelserne Der skabes bedre muligheder for at bygge ovenpå en erhvervsuddannelse i forbindelse med et løft af KVU er til erhvervsbachelorniveau. Der skal skabes mulighed for overbygninger og specialiseringer i forlængelse af en erhvervsuddannelse, således at der også er et attraktivt tilbud til dem, der ikke nødvendigvis ønsker en hel erhvervsbachelor. Målet er et mere sammenhængende grund-, efter-, og videreuddannelsessystem og flere veje til at opnå en erhvervsrettet videregående uddannelse. Herunder skal der være mulighed for at knytte eksisterende KVU-uddannelser eller dele af disse tættere til EUD, hvis der er behov for det. 3. Styrkelse af praktikken som kerneelement i de erhvervsrettede videregående uddannelser Praktikelementet i forhold til de nuværende KVU er skal styrkes. Det giver en tættere sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, og styrker deltagernes overgang til job. Der skal i erhvervsrettede videregående uddannelser være et praktikophold indbygget i uddannelsen. Der skal naturligvis, som med øvrige uddannelseselementer, være mulighed for hel eller delvis merit, hvis man har opnået de krævede erfaringer fra tidligere forløb i virksomheder eller institutioner. 4. Udvikling af en ensartet, kvalitetsbaseret institutionsstruktur gennem akkrediterede institutioner Der skal ske en forsat styrkelse af institutioner, der udbyder erhvervsrettede videregående uddannelser. Der skal være plads til forskellige faglige institutionsprofiler, samtidig med at 1 En erhvervsbacheloruddannelse er baseret på en mangfoldighed af erhvervsrettede kompetencer bragt sammen i fleksible, gennemskuelige 3-årige forløb, der hver for sig kan kvalificere til en bachelorgrad, eller hvor dele heraf kan indgå i et andet kvalifikationsløft. De enkelte uddannelser skal fortsat have titler som signaler hvad uddannelsen kvalificere til. 2

3 der sikres en volumen og en faglig dybde på den enkelte institution, som igen sikrer et højt fagligt niveau. LO foreslår udviklet et akkrediteringssystem 2, som baserer sig på præcise krav til institutionerne (lærerkvalifikationer, deltagelse i udviklingsopgaver i institutioner og virksomheder, etc.). Centralt for kvalitetsdefinitionerne er en ligeværdig prioritering af såvel institutionens evne til løbende at inddrage praksis ved, at deltage i udviklingsaktiviteter i institutioner og virksomheder, og institutionens evne til at inddrage og nyttiggøre forskningsmæssige resultater fra universiteterne. 5. Sikring af tæt kontakt til øvrige erhvervsrettede uddannelser via fælles institutionsrammer Uddannelsesinstitutionerne skal have styrket mulighed for at blive en samlet leverandør af arbejdskraft og efter- og videreuddannelse til de enkelte lokale virksomheder og institutioner. Dette vil være med til at styrke den faglige professionelle dimension i institutionen og styrke kontakten til virksomheder og aftagerinstitutioner. Der skal derfor være mulighed for fusioner mellem institutioner, der i dag udbyder på forskellige uddannelsesniveauer og ikke alene mellem institutioner på samme niveau. 6. Behov for udvikling af nye uddannelser og uddannelsesmuligheder Med udviklingen af et samlet udbud og en samlet struktur for de erhvervsrettede videregående uddannelser skal der ses på, hvor der er behov for nye uddannelser. Især på det private arbejdsmarked skal det vurderes, om der på en række merkantile og tekniske områder er behov for mere erhvervsorienterede uddannelser, der ikke i dag er dækket af henholdsvis HA (erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse) eller Diplomingeniøruddannelserne. 7. Styrkelse af kontakten til erhvervsliv gennem etablering af fagråd De erhvervsrettede videregående uddannelser skal have en tæt kontakt med aftagerne og dermed det erhvervsliv og de institutioner, de har som interessenter. Det skal være et kendetegn for såvel den centrale uddannelsesudvikling som lokalt i forhold til den enkelte institution. Der skal etableres en ny rådgivende struktur på det videregående uddannelsesområde. På landsplan og lokalt etableres der et antal fagråd i forhold til de relevante institutioner. Fagrådene består af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter inden for en række beslægtede områder (eksempelvis for henholdsvis det tekniske, merkantile, social og sundhed, det pædagogiske områder etc.). Rådgivning samles nationalt i et råd for de erhvervsrettede videregående uddannelser. 2 Akkreditering er en vurdering i forhold til eksterne og foruddefinerede kvalitetskriterier, som munder ud i en beslutning om hvorvidt uddannelsen lever op til disse kriterier. Akkrediteringen vil gælde et bestemt antal uddannelsesområder, som institutionen kan udbyde uddannelser indenfor. 3

4 Bilag Hvad er en Erhvervsbachelor? Erhvervsbachelor er en ny bachelorgrad, som giver mulighed for etablering af videregående erhvervsrettede uddannelser op til 3 års varighed, på de dele af arbejdsmarkedet, hvor der behov for det, og som er så fleksible, at den samtidig kan tilgodese de dele af arbejdsmarkedet, som har behov for kortere uddannelsesforløb. Med etablering af Erhvervsbachelor sker der en sammensmeltning af KVU- og MVU-områderne i en fælles ramme med to bachelorgrader. Forskellen er at professionsbachelor er rettet mod velafgrænsede jobfunktioner, mens erhvervsbachelorrammen omfatter uddannelser, som skal dække et komplekst arbejdsmarked med mange forskellige kompetencekrav og jobprofiler. Der er brug for fleksible rammer, som kan imødekomme de komplekse krav på videreuddannelsesområdet og skabe attraktive videregående uddannelser, som samtidig dækker virksomhedernes behov. LO foreslår derfor, at både længde, indhold og form tilrettelægges afhængigt af, hvilket område uddannelsen er rettet mod. På det merkantile område og på nogle IT-områder er der for eksempel behov for længere forløb, end de nuværende KVU-uddannelser giver mulighed for. Samtidig er installatøruddannelsen et eksempel på en KVU-uddannelse, som fungerer godt, og hvor der ikke umiddelbart er behov for et bachelorniveau. På det tekniske område er der behov for uddannelser, der giver jobspecifikke spidskompetencer på et erhvervsrettet videregående niveau. På dette område skal der være mulighed for at knytte uddannelserne tættere til EUD 3. Disse forskellige behov vil kunne imødekommes ved at etablere en rammelovgivning, som både rummer uddannelser på bachelorniveau og uddannelser af kortere varighed. For deltagerne bliver det et mere gennemskueligt system fra EUD til bachelor med både afstignings- og påbygningsmuligheder. På denne måde opnår vi et sammenhængende grund-, efter- og videreuddannelsessystem og mange veje til at opnå en erhvervsrettet videregående uddannelse. De enkelte uddannelser under Erhvervsbachelorrammen skal fortsat have selvstændige titler som signaler hvad uddannelsen er rettet imod. For deltagerne betyder det, at de fortsat vil blive uddannet som Produktionsteknolog, Finansøkonom, Datamatiker eller Laborant etc. Karakteristika for videregående uddannelser under Erhvervsbachelorrammen Forslaget om Erhvervsbachelor skal som nævnt tilgodese et komplekst arbejdsmarked, hvor uddannelsesbehovene er forskellige. Men selvom der er store forskelle, er der også en række forhold, som er fælles for uddannelser under Erhvervsbachelorrammen. I det følgende gives et forslag til, hvad der overordnet karakteriserer uddannelser under Erhvervsbachelorrammen. 3 Denne problemstilling vil også indgå i Undervisningsministeriets udvalgsarbejde om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne 4

5 A. Uddannelsernes længde, indhold og form tilrettelægges afhængigt af, hvilket område af arbejdsmarkedet de er rettet mod. Definitionen af områderne på arbejdsmarkedet skal afklares nærmere. B. Uddannelserne skal have et klart jobsigte og klare uddannelses/kompetenceprofiler. Det betyder, at deltagerne i en given uddannelse skal vide, hvad de kan opnå med uddannelsen, og erhvervslivet skal vide, hvilke kompetencer de kan forvente af kandidaterne. Det vil mindske frafald på uddannelserne og øge beskæftigelsesgraden. C. Man bliver erhvervsbachelor, når man har optjent 180 ECTS-point, svarende til 3 års fuldtidsuddannelse, ovenpå en ungdomsuddannelse. Heraf kan max. 60 point opnås gennem praktik. For at opnå erhvervsbachelorgrad afsluttes med et bachelorprojekt enten integreret i en uddannelse eller som selvstudium. Som supplement til ECTS-systemet skal det overvejes, hvordan der kan etableres et pointsystem, hvor de enkelte godkendte uddannelseselementer, såvel kurser/uddannelser som praktisk erfaring, fastsættes efter deres betydning/vægt i forhold til uddannelsens mål. Rammerne for pointsystemet fastsættes centralt og min/max krav til bredde og dybde i uddannelseselementerne skal afspejles i pointsystemet. F.eks. kan man operere med uddannelse og praktik på flere niveauer. D. Adgangskravet til uddannelser under erhvervsbachelorrammen er en gennemført ungdomsuddannelse. Men uddannelserne skal indrettes, så der tages hensyn til de forskellige forudsætninger, henholdsvis personer med gymnasial baggrund og personer med EUD. E. Uddannelserne opbygges af moduler. Behovet på arbejdsmarkedet for personer som kun tager enkelte moduler, vil varierer afhængigt af område. Modulerne kan således virke som en videreuddannelsesmulighed for personer, som ikke umiddelbart har behov for den bredere bacheloruddannelse, men vil videreuddannes mere specifikt inden for et område. På andre områder kan moduler virke som en videre/uddannelsesmulighed for personer, der vil op på bachelorniveau. Dette findes allerede i de nuværende KVU-uddannelser med uddannelsen som teknisk manager offshore, der er en videreuddannelses mulighed ovenpå uddannelser som driftsteknolog, elinstallatør, produktionsteknolog eller lignende. Bachelorrammen skal også rumme videreuddannelsesmuligheder for voksne med erhvervserfaring og kvalifikationer fra forskellige typer kurser, efteruddannelse m.v. Disse forskellige forudsætninger skal vurderes ved afklaring af realkompetencer. Herefter skal de kunne gennemføre eventuelt manglende dele af uddannelsen og derigennem opnå uddannelsesbevis. Endelige skal uddannelser og kurser, udbudt i videreuddannelses- 5

6 systemet for voksne, integreres i erhvervsbachelorloven. Det forudsættes, at realkompetenceafklaring bliver udviklet som afklaringsredskab. F. Mulighed for praktik op til 1 år. Praktikken er et væsentligt element på flere måder. Det giver et tættere samspil mellem skole og virksomheder. Det giver mulighed for specialisering og lettere jobadgang for deltagerne efter uddannelsen. Praktikkens form, indhold, niveau og tidspunkt i uddannelserne skal fastlægges ved udviklingen af uddannelserne. G. Uddannelserne skal primært gennemføres på handelsskolerne og de tekniske skoler for at understøtte et anvendelses- og udviklingsorienteret sigte. Det nuværende system med meritaftaler mellem skolerne skal erstattes af landsdækkende meritaftaler. 6

7 Erhvervsbachelorrammen Grafikken illustrerer forløb med de 3 generelle uddannelsestyper under Erhvervsbachelorrammen. Søjlen til venstre er korte uddannelsesforløb på et videregående niveau. Svarende til længden på de nuværende KVU-uddannelser. Søjlen i midten er fleksible branche afhængige uddannelsesforløb, der er modulopbygget og fører op til bachelorgrad. Søjlen til højre er forløbet for personer, som har været på arbejdsmarked nogle år efter grunduddannelse. Alle deres erfaringer (kurser, erhvervserfaring m.v.) vurderes med henblik på merit og sammensætning af eventuel suppleringsmoduler og praktik. Uddannelsestitel som viser hvilken kort kompetencegivende videregående uddannelse der er gennemført Erhvervsbachelor med en uddannelsestitel som viser hvilken uddannelse der er gennemført. Forløbet svarer til længden på de nuværende KVUuddannelser (2 år). Typisk på områder hvor der ikke er behov for bachelorgrad Moduler Praktik Moduler Speciale/projekt Udvalgte erhvervsbachelor moduler og praktik. Indhold og længde afhænger af hidtidige kompetencer Valg af delvist eller helt bachelorforløb Realkompetenceafklaring. Alle typer erfaringer indgår i vurderingen Direkte vej ovenpå EUD eller Gymnasium Indgang med erhvervserfaring 7