SAMFUNDSREGNSKAB Femern-forbindelsen er ikke kun et spørgsmål om de direkte omkostninger ved byggeriet

Transkript

1 UGE 20 * 2015 DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I ÖRESUNDSREGIONEN SAMFUNDSREGNSKAB Femern-forbindelsen er ikke kun et spørgsmål om de direkte omkostninger ved byggeriet Af chefredaktør Knud Meldgaard Magnus Heunicke Ole Egholm Knud Meldgaard F E M E R N Det er svært, at spå, især om fremtiden påstod Storm P. Det afholder nu ikke mange, med eller uden indsigt, i den kommende Femern-forbindelse i at udtale sig om projektet, ikke mindst om hvad fremtiden vil bringe, når forbindelsen står færdig. Struense tog initiativet til pressefriheden i Danmark og den ret benyttes flittigt, både af dem der har indsigt, men, måske, i højere grad, af dem der ikke har. Dem, der primært har et stærkt kommercielt ærinde eller dem, der har en hjertesag, hvor det f.eks. handler om, at passe på de italienske natsværmere ved Rødby. De har det i øvrigt fint, skal jeg hilse og sige. Fremtidige indtægter Mere end 60 mia. kr. er mange penge, at skulle stille sikkerhed for, når man hedder Finansministeriet og det er da også netop de mange penge, der skal ud af kassen, der bekymrer mange, mens færre hæfter sig ved de fremtidige indtægter. I BØRSEN, den 6. maj, har Ole Egholm, der er direktør og ejer af Dansk Brancheanalyse, et indlæg, der primært handler om Scandlines monopol på Femern-bæltet og på Helsingør Helsingborg overfarten, men indlægget handler også om de enorme samfundsgevinster, som ALLE europæere vil opnå når forbindelsen åbner som transportkorridor. Denne værdi er svær at gøre op i penge, men den vokser år efter år efter år. Her skal det nævnes, at nogle regnedrenge fra Trafikministeriet er kommet frem til en samfundsgevinst på svimlende 379 milliarder kroner ved at bygge Storebælt. Dette alene på de første 50 år. I dette perspektiv er prisen på Storebæltsforbindelsen på 34 milliarder DKK ikke det vigtige. Og det vil milliarder for en Femern-forbindelse heller ikke være, skriver Ole Egholm bl.a. i Børsen.

2 Foto: Scandlines Det oprindelige oplæg, fra Ole Egholm, er længere end det, der blev bragt i Børsen og vi har derfor, efter aftale med Ole Egholm, valgt, at bringe HELE artiklen som en selvstændig PDF-fil vedhæftet dette magasin. Grundighed I BØRSEN, den 7. maj, har transportministeren, Magnus Heunicke (S) et indlæg under overskriften Grundigheden er uden fortilfælde. Det er et glimrende indlæg, hvor ministeren understreger, at beslutningsgrundlaget er det mest solide for en anlægslov nogensinde. Ministeren redegør også for de tre vigtige udfordringer, der venter, før spaden sættes i jorden: Priserne fra entreprenørerne, EU-ansøgningen og den tyske myndighedsgodkendelse. Tre punkter som, uden at bagatellisere dem, må siges at være opgaver, der skal løses, ikke problemer, der skaber tvivl om projektet. Positiv omtale Ministeren redegør sobert for de faktiske forhold i jernindustrien, men der er dog et enkelt punkt, hvor ministeren er gået galt i byen. Et så stort og afgørende infrastrukturprojekt møder naturligvis også modstand. Her i Danmark har BØRSEN gjort en særlig dyd ud af at give kritikerne spalteplads, skriver ministeren bl.a. i sit indlæg. Nej, kære minister, det er ganske enkelt ikke korrekt. Jeg har, i en tidligere artikel, gjort opmærksom på, at netop BØRSEN og INGENIØREN er de to medier, der behandler projektet mest professionelt. Hele Femern-projektet har ikke den store interesse for Familien Danmark, men er primært interessant for de implicerede parter. Disse involverede parter læser derfor primært de to nævnte medier, når de vil holdes orienteret på et lødigt niveau. At min påstand er korrekt kan ses af det faktum, at BØRSEN, to dage i træk, har bragt to halvsiders indlæg, der begge er særdeles positive omkring Femern-forbindelsen. Begge artikler kan anbefales, både tilhængere og modstandere, og vil man læse HELE Ole Egholms artikel, ja, så findes den, som nævnt, vedhæftet. Man er velkommen til at kommentere både denne og Ole Engholms artikel INTEGRATIONEN Ø G E S Interessen for at arbejde på den anden side af Øresund øger kraftigt I N T E G R A T I O N Antallet af besøg på informationstjenesten Øresunddirekts hjemmesider steg med 32 procent forrige år og er øget med yderligere cirka ti procent i årets første fire måneder. I forrige uge rapporterede Øresundsbroen den største trafikvækst siden Den statistiske tendens peger på at Øresundsintegrationen er på vej til at øges igen. - Stigningen i 2014 ser ud til at hænge sammen med en øget interesse for at søge arbejde på den anden side af Øresund, siger Thomas Steffensen, sekretariatschef for Øresunddirekts webportaler, til News Øresund.

3 - I takt med at beskæftigelsen stiger i Danmark tror jeg, at vi vil se en stigende interesse for at rekruttere svenskere til det danske arbejdsmarked Thomas Steffensen har også noteret en øget interesse for at søge information om boligkøb både i Danmark og i Sverige. Den stigende tendens for antallet af besøgende på Øresunddirekts hjemmesider er bare en i rækken af oplysninger, som peger mod en stigende integration efter flere år med vigende tal. News Øresund har sammenfattet den seneste statistik for integrationen over Øresund: Flere besøger informationstjenesten Øresunddirekts hjemmesider. Antallet besøg steg med 32 procent i 2014 og yderligere cirka 10 procent ifølge foreløbige statistik for januar-april Kraftigste trafikvækst på Øresundsbroen siden I forrige uge rapporterede Øresundsbro Konsortiet, at den totale vejtrafik over broen steg med 4,2 procent til gennemsnitlig køretøjer dagligt i årets første kvartal. Det oplyses at være den kraftigste vækst siden Bustrafikken øger med (+9,8%) fulgt af biler med Bropas (+9,1%) og lastbiler (+6,9%). Også pendling stiger om end med mere beskedne 1,4 procent. Flere svenskere får deres første job i Danmark. I følge statistik fra Skat steg antallet af svenskere, som for første gang arbejder i Danmark med 12 procent til personer i Statistikken måler personer, som er blevet tildelt et dansk personnummer. Antallet af svenskere, som arbejder i Danmark er begyndt at stige. Antallet af svenskere, som bor og arbejder i Danmark steg med 2,4 procent i andet halvår af 2014, og antallet af svenskere, som pendler til et job i Danmark, steg samtidig med 0,5 procent ifølge Beskæftigelsesministeriets statistikbank jobindsats.dk Antallet pendlere over Øresund stiger igen. Antallet pendlere over Øresund steg forrige år med godt 400 personer til , viser Øresundsinstituttets beregninger baseret på statistik fra Ørestat. Flere ubesatte stillinger i Danmark. I marts steg antallet af ubesatte stillinger som var annonceret på jobnet.dk til over , hvilket er det højeste tal siden oktober Flere penge at spare på at flytte over sundet. Forrige år var der rekordfå danskere, som flyttede til Skåne. Men nu er der igen penge at spare på at flytte fra København til Skåne. Udflytningen fra København til resten af Sjælland er allerede rekordstor, og nu er såvel Nordea som Nykredit begyndt at analysere det skånske boligmarked. Ifølge Nordea var et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter danske kroner billigere i Malmø sammenlignet med Storkøbenhavn i slutningen af Ifølge en analyse fra Øresundsinstituttet fra efteråret, som også medregnede børnepasning, indkomstskat og kørselsfradrag, steg gevinsten af at flytte fra København til Malmø i 2014 med svenske kroner til kroner månedligt for en børnefamilie med to børn og to biler. Gevinsten ved at flytte til Helsingborg steg i samme periode med svenske kroner til kronor hver måned. Analysen er baseret på at familien fortsætter med at arbejde i København og vælger at arbejdspendle fra Skåne.

4 Fakta: Øresunddirekt rådgivningstjeneste for Øresundspendlere og virksomheder Øresunddirekt består af en dansk webredaktion og et informationscenter i Malmø, der skal hjælpe privatpersoner og virksomheder, som vil arbejde på den anden side af Øresund med information om skatteregler og andre fakta. På Øresunddirekts hjemmesider kan man finde såvel information om skatteregler som stillingsannoncer fra danske og svenske arbejdsgivere. Webredaktionen i København finansieres af Erhvervs- og Vækstministeriet, Region Hovedstaden, Skat, Nordisk Ministerråd og Region Skåne. Informationscenteret i Malmø bemandes af medarbejdere fra Arbetsförmedlingen, den svenske sygesikring, Länsstyrelsen og Skatteverket og får finansiering fra Region Skåne og Nordisk Ministerråd. Kilde: News Øresund NYT LUFTFARTSPOLITISK UDSPIL Mandag den 4. maj løftede Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) sløret for en ny rapport om luftfartens betydning for Danmark. Både hvordan sektoren positivt bidrager til fremgang og vækst, og hvad der skal til for at sikre luftfartens fremtid i Danmark. L U F T F A R T Luftfartens betydning for det danske vækstgrundlag og luftfartens vækstpotentialer blev præsenteret af BDL s formand, Lars Wigelstorp Andersen, DI s adm. direktør Karsten Dybvad, SAS koncernchef Rickard Gustafson, CPH s adm. direktør Thomas Woldbye og adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen, Billund Lufthavn. Rapporten viser blandt andet, at luftfarten samlet bidrager med op til 100. mia. kroner til dansk BNP, hvilket svarer til 5,4 procent af dansk BNP. Rapporten præsenterer tre potentielle scenarier, hvor forskellen mellem bedste og værste scenarie er 20 mia. kroner og arbejdspladser. Skaber vækst - Luftfart skaber vækst og vækst skaber arbejde. Men hvis vi ikke får politikerne italesat om luftfartens situation, og får dem til at indgå en langsigtet investering i luftfart og den omkringliggende infrastruktur, kommer vi i værste fald til at miste omsætning og arbejdspladser i branchen. Det kræver, at rammevilkårene for sektoren virkeligt forbedres, sagde Lars Wigelstorp Andersen, formand for Dansk Luftfart. Luftfarten skal styrkes Panelet fremhævede også nødvendigheden af, at politikere giver grønt lys til et større reformarbejde, som skal styrke den samlede infrastruktur. For hvis luftfarten skal styrkes, kræver det blandt andet, at den omkringliggende infrastruktur også hænger ordentligt sammen, så varer og passagerer nemt kan komme til og fra lufthavnene. Ifølge Karsten Dybvad, administrerende direktør i DI, har lufthavnene en stadigt større rolle i dansk infrastruktur. Det skal også afspejles i den førte politik. - De færreste folk tænker luftfart, når man hører begrebet infrastruktur, men luftfarten har længe været af stigende betydning for dansk økonomi. Hele 32 procent af dansk vareeksport fragtes i dag med fly. Derfor er det på tide med en strategi for området, siger Karsten Dybvad. Rapporten kan downloades på:

5 SPORVEJEN I LUND PÅ VEJ MOD BYGGESTART Trafikverket i Sverige har nu anbefalet, at Lund kommune får penge fra Stadsmiljøaftalen. Det betyder, at Lund med ca indbyggere nu er kommet på listen over kommuner, som foreslås at få del i pengene fra Stadsmiljøaftalen til kommunens nye sporvejsprojekt. Visualisering af den planlagte letbane i Lund. Illustration: Metro arkitekter og Lunds kommune. Af Morten Engelbrecht, Danske Letbaner L E T B A N E R Dermed vil Lund være den første by i Sverige, der investerer i et helt nyt letbanesystem. I Sverige har man ambitioner om, at bl.a. letbaner skal køre på grøn strøm fra enten vand- eller vindkraft eller fra biobrændsel. Det betyder, at letbanedrift i Sverige kan blive fuldstændige CO2-neutral. European Spallation Source' i Lund Med EU's beslutning om, at Lund skal huse det europæiske forskningscenter 'European Spallation Source' (ESS), mener lokalpolitikerne, at det kræver en infrastruktur, hvor en letbane med moderne sporvogne er en nødvendig transportform mellem stationen og området, hvor ESS kommer til at ligge. ESS er et projekt til 14 milliarder kroner. Et spallationsanlæg har længe stået på de europæiske forskeres ønskeliste. Den intense neutronstråling på anlægget kan bruges af materialeforskere, biokemikere og arkæologer til undersøgelse af den atomare opbygning af små prøver. Anlægget vil være færdigbygget omkring år Det er også året, hvor letbanen kan indvies. Denne udvikling som etablering af ESS starter, vil påvirke hele regionen ikke alene i Skåne, men også i Danmark. Letbaner og byudvikling Som i mange andre nye letbanebyer, planlægges en markant byudvikling langs letbaners strækninger. Det er også tilfældet i Lund, hvor bl.a. udviklingen af Brunnshöj-området allerede er startet i tillid til, at den nye letbane bliver etableret. Denne byudvikling vil sikkert fortsætte i andre kvarterer, ligesom i de kommende letbanebyer i Danmark, hvor man f.eks. i Odense med ca indbyggere forventer investeringer i byudvikling på ca. 30 mia.d.kr.

6 Nye letbaneplaner De seks andre byer, der har planer om at investere i nye letbaner på i alt 120 km, får nu en længe ventet mulighed for at studere fremtidige omkostningseffektive investeringer i kollektiv letbane-transport. I Skåne drejer det sig om byerne Malmø og Helsingborg. Derudover er det byerne Västerås, Linköping, Eskilstuna og Jönköping Der har i længere tid været samarbejde mellem de tre byer i Skåne om planlægnings- og forstudiearbejdet til nye letbaner. NYA GUIDELINES FÖR MODERN SPÅRVÄG I SVERIGE Nya gemensamma guidelines för spårvägstrafik har tagits fram genom ett samarbete inom kollektivtrafikbranschen. L E T B A N E R Rekommendationerna vänder sig till beslutsfattare och andra som arbetar med kollektivtrafik och hållbar stadsutveckling. De ger stöd och inspiration till städer som vill utveckla kollektivtrafik med hög kapacitet. Spårvagnsstädernas medlemmar har under våren tillsammans med X2AB utvecklat rekommendationer för kapacitetsstark kollektivtrafik med fokus på modern spårväg. De nya guidelines som tagits fram för spårväg ger stöd och inspiration för kollektivtrafikens fortsatta utveckling och målet att fördubbla kollektivtrafikens marknadsandel. De ökar även kunskapen om hur spårvägar kan bidra till ökat bostadsbyggande och mer attraktiva städer, säger Milan Obradovic (S), kommunalråd i Malmö Stad och ordförande i Spårvagnsstäderna. Många av råden i guidelines kan även tillämpas för BRT-lösningar (Bus Rapid Transit) och för att höja kvaliteten i busstrafiken. Dessa nya guidelines är ett komplement till de Guidelines för attraktiv kollektivtrafik med fokus på BRT som X2AB tillsammans med branschexperter tog fram i början på året. Det finns stora likheter i planeringsförutsättningarna när det gäller BRT och spårväg. Jag hoppas att de nya riktlinjerna kommer att bidra till en positiv utveckling av attraktiv kollektivtrafik med hög kapacitet kopplat till en hållbar stadsutveckling, säger Charlotte Wäreborn Schultz, VD på X2AB. Ladda ner Guidelines för attraktiv kollektivtrafik med fokus på spårväg (pdf): Fakta om spårvagnsstäderna: Spårvagnsstäderna arbetar för att det ska bli lättare att bygga spårvägar. Organisationen förmedlar kunskap och främjar samarbete om spårvägsprojekt. Medlemmar är kommuner och regionala kollektivtrafikmyndigheter. Föreningen välkomnar även företag och intresseorganisationer som associerade medlemmar. HUSK I NÆSTE UGE: Referat og interviews om Banebranchens Konference den 5. maj i København ÖRESUNDSMAGASINET Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard