DET INNOVATIVE DANMARK. IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi

Transkript

1 DET INNOVATIVE DANMARK IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi

2 IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi Innovation er i stigende grad en central drivkraft for vækst, beskæftigelse og velstand. Derfor byder IT-Branchen regeringens initiativ til etableringen af en national innovationsstrategi velkommen. Regeringens overordnede vision for innovationsstrategien er, at Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse. De nye løsninger skal være med til at sikre Danmarks eksportmuligheder for både små- og mellemstore samt store virksomheder. Dermed lægges der op til, at it-branchen vil få en helt central rolle i den fremtidige offentlige politiske indsats for at styrke innovationen, og samtidigt også en forpligtigelse til at levere varen i form af vækst og beskæftigelse. Den forpligtelse er branchen i stand til at indfri, såfremt regeringen formår at etablere de rette rammer for branchen. It-branchen et betydeligt og innovativt væksterhverv It-branchen er et innovativt væksterhverv af en betydelig størrelse: Andelen af virksomheder med innovation er højere end i det resterende erhvervsliv. 52,3 % af it-branchens virksomheder er innovative, mod 47,2 % i erhvervslivet generelt. Værditilvæksten er høj. Ansatte i it-branchen bidrager med en værditilvækst pr. ansat på kr., hvilket skal ses i forhold til knap kr. i private byerhverv i øvrigt. Industrien og de primære erhverv har en endnu lavere værditilvækst. It-branchen har godt ansatte, som skaber en årlig omsætning på knap 180 mia. kr.. Det svarer til 5,9 pct. af alle danske virksomheders omsætning. Den samlede eksport af it-varer og services er på 37 mia. kr. It-branchen Styrker produktivitet og innovation i andre erhverv Det er ikke kun i forhold til vores eget erhverv, at it-branchen bidrager til vækst og beskæftigelse: It er en primær driver af fornyelse og effektivitet i både det private og det offentlige. It har i over 30 år øget produktiviteten i Danmark. Der er en klar sammenhæng mellem forskellige branchers investeringer i it og deres produktivitet. 2

3 National handlingsplan for innovation IT-Branchen mener, at en national handlingsplan for innovation kan bidrage til at øge innovationen i dansk erhvervsliv og dermed være en væsentlig driver af vækst og velstand. Men det forudsætter følgende: A. Gode generelle rammevilkår for erhvervslivet B. Sammenhæng i regeringens strategiske initiativer vedr. innovation, vækst, intelligent offentligt indkøb og digitalisering C. En innovationsstrategi, der tager fat på fire fokusområder: Fokusområde 1 Uddannelse der fremmer efterspurgt og innovativ arbejdskraft Fokusområde 2 Intelligent offentlig efterspørgsel, der understøtter konkurrence og innovation Fokusområde 3 Markedsnære innovationspartnerskaber, der katalyserer styrkepositioner Fokusområde 4 Innovationsordninger, der er forretningsorienterede 3

4 Gode rammevilkår for erhvervslivet Innovation og ideudvikling drives i høj grad af erhvervslivet - af virksomhederne selv, der naturligt har stærke incitamenter til at forny og forbedre egne produkter og services. Derfor er det afgørende, at de generelle rammevilkår for erhvervslivet er på plads som fundament for den kommende innovationsstrategi. Uden gode generelle rammevilkår der bl.a. sikrer adgang til kompetent arbejdskraft, understøtter iværksætteri, tiltrækker udenlandske investeringer og sikrer kapital til virksomhedernes investering i udvikling og vækst vil en innovationsstrategi ikke få den ønskede effekt. It-erhvervet er i sig selv et af de erhverv, der er hårdest ramt af mangel på kapital. Tal fra DST viser, at bankernes udlån til erhvervet siden 2009 er reduceret markant (fra et niveau på ca. 14 mia. i 2009 til ca. 8 mia. kr. i 2011). Mangel på kapital og arbejdskraft It-erhvervet er blandt de brancher, der relativt har oplevet det største fald i adgangen til kapital i perioden efter krisen. Det indebærer færre investeringer i innovation, udvikling og vækst i it-erhvervet og udvikling af færre teknologier og løsninger til gavn for fornyelse og effektivitet i det øvrige erhvervsliv og det offentlige. It-erhvervet er ligeledes et af de erhverv, der oplever mangel på højtuddannet arbejdskraft. En undersøgelse fra foråret 2012 viste, at hver tredje af IT-Branchens medlemsvirksomheder havde ubesatte stillinger. Branchens virksomheder ser da også manglen på kompetent arbejdskraft som den største udfordring fremadrettet, jf. Deloittes IT-Vækstbarometer

5 Sammenhæng i regeringens strategiske initiativer Regeringen har i 2012 skudt fire vigtige regeringsinitiativer i gang med fokus på: 1) innovation 2) vækst 3) intelligent offentligt indkøb 4) digitalisering. IT-Branchen ser det som helt afgørende, at regeringen får sammentænkt principperne og sikret størst mulig synergi mellem strategierne. Sker det ikke, vil vi fremadrettet opleve, at bl.a. erhvervspolitiske vækstsatsninger direkte modarbejdes af det offentliges egen ageren som indkøbere på markedet. For erhvervslivet er det i bedste fald forvirrende og i værste fald hæmmende for investeringslysten, og dermed hæmmende for vækst og beskæftigelse, når regeringstiltag trækker i hver sin retning. Strategi for intelligent offentlig efterspørgsel Innovationsstrategien Vækst-teams Strategi for digital vækst 5

6 Uddannelse der fremmer innovativ arbejdskraft Fokusområde 1 Uddannelse der fremmer efterspurgt og innovativ arbejdskraft For at kunne skabe innovation i virksomhederne, er adgang til talent og kompetencer afgørende. Det er nemlig virksomhed selv, der er drivkræften af innovation. Derfor er den danske talent- og kompetenceudvikling central for vores evne til at kunne innovere. Som nævnt ovenfor er it-branchen imidlertid en af de brancher, der oplever mangel på kompetent arbejdskraft, og virksomhedslederne vurderer det som den største udfordring fremadrettet. Fokus bør derfor være på at skabe incitamenter til at få uddannet flere på områder, hvor erhvervslivet efterspørger arbejdskraft, men samtidigt er der behov for at fastholde et meget højt kvalitetsniveau. Den danske kompetencemasse er i udstrakt grad præget af, at vi er gode til at indgå i teams og til at have blik for tværfaglighed. Ligeledes har vi en faglighed til at kunne indgå i globale udviklingsteam, hvor vores forståelse og evne for samarbejde er en hovednøgle. Diversitet skaber nytænkning Diversiteten er vigtig for at fremme virksomheders evne til at tænke nyt. Det er også inputs udefra, som skaber dynamik internt. Men uden en solid, kritisk kompetencemasse herhjemme er det vanskeligere at tiltrække de udenlandske kompetencer. En tiltrækning som giver stor stimulans til samfundet. Ud over den udenlandske tiltrækning kan diversiteten komme ved at bygge bro på tværs af alder og generationer. Den unge generation har en anden og typisk hurtigere tilgang til at optage den nye teknologi. Teknologien, omverdenen og datamængden stiger med så stor hastighed, at de digitalt indfødte unge er nyttige ressourcer for virksomheder med deres syn på og anvendelse af teknologi. Uddannelse afgørende for innovation og iværksætteri Uddannelse er dermed en vigtig faktor for innovationen. Derfor spiller både universiteterne og andre institutioner med længerevarende uddannelser en stor rolle i det innovative samfund. I dag forsøges der at skabes rum for det i visse af uddannelserne. Men i særlig grad bør universiteterne forpligtes til at etablere iværksætteri og innovationsfag på alle relevante studier. Her bør der tænkes bredt. Virksomheder har brug for unge med et stort drive, og det kan stimuleres igennem fag om iværksætteri og innovation. 6

7 Virksomheder opsøger i dag kun i ringe grad viden fra forskere og universitetsmiljøer som led i innovation og udvikling, og virksomheder oplever, at forskere mangler respekt for og incitament til at indgå i udviklingsforløb med virksomhederne. Rettighedstvister bremser samarbejde Nogle virksomheder i dag oplever endvidere, at tvister om rettighedsspørgsmål er en knast for godt samarbejde med universiteterne. Når universiteter insisterer på at beholde ophavsretten i et fælles udviklingsprojekt, svinder den kommercielle interesse. Juraen er kompliceret, hvilket også skyldes, at det er vanskeligt at vurdere værdien af det nye produkt på forhånd. Samlet set peger blot 1 ud af 10 virksomheder på universiteterne som kilde til udvikling/innovation. Der er derfor fortsat behov for at forbedre samspillet mellem virksomheder og universiteterne og sikre hurtigere og mere lettilgængelige veje til hurtig spredning af ny viden. Herunder konkret hvordan virksomheder og studerende kan samarbejde i projekter over en længere periode. IT-Branchen mener, der er behov for: at skabe incitamenter til, at der uddannes flere kandidater på områder, hvor erhvervslivet efterspørger arbejdskraft, og hvor kandidaterne skaber høj værditilvækst til samfundet at fastholde et meget højt kvalitetsniveau i uddannelserne, så vi er rustet til global konkurrence at indføre iværksætteri og innovation som fag på alle relevante studier at styrke videndeling og samspil mellem virksomhederne og universiteter, bl.a. gennem mere fleksible vilkår for samarbejde mellem studerende og virksomheder. 7

8 Intelligent offentlig efterspørgsel Fokusområde 2 Intelligent offentlig efterspørgsel, der understøtter konkurrence og innovation Den primære samarbejdspartner for innovation i virksomhederne er kunden. Med en samlet indkøbskraft på 290 mia. kr. er den offentlige sektor en stor kunde for mange virksomheder, herunder it-virksomheder. Dermed er den offentlige sektors indkøb i Danmark i højere grad end i andre lande med til at fastlægge niveauet for innovation inden for en lang række områder. De offentlige kunder er en drivkræft for eller det modsatte for udvikling af nye services og produkter. Derfor er det nødvendigt, at regeringen samtænker principperne bag de enkelte strategiske tiltag og sikrer synergi mellem innovationsstrategien, vækstteams, strategien for Danmarks Digitale Vækst og ikke mindst den kommende strategi for intelligent offentlig efterspørgsel. Strategier skal samtænkes med rammer og vilkår Strategierne skal samtidigt tænkes med ind i de rammer og vilkår, som regeringen giver til særligt de små- og mellemstore virksomheder for dels at fremskaffe den nødvendige kapital og finansiering, og dels at fremme eksporten af de nye løsninger. I dag ser vi, at de erhvervspolitiske satsninger på danske styrkepositioner, som bl.a. vækstteams er udtryk for, står i skarp kontrast til det offentliges ageren som indkøber på samme områder. Vi ser også, at udbudsregler, stærkt fokus på indkøbspris fremfor kvalitet/innovation samt manglende risikovillighed i det offentlige betyder, at det offentlige snarere indkøber gårsdagens end morgendagens løsninger. Det modarbejder innovationen, i stedet for at fremme den. Nye modeller for innovative partnerskaber Den kommende innovationsstrategi skal skabe rammer, der skubber viden ud til virksomhederne, men i ligeså høj grad også trækker løsninger ud af virksomhederne. Det kræver helt nye modeller for innovative partnerskaber og mere intelligent offentlig efterspørgsel. Når udviklings- og innovationsprojekter og netværk i dag iværksættes af stat, regioner og kommuner, knytter de ofte an til at skabe løsninger eller prototyper uden samtidigt at tænke i implementering og anvendelse. Dermed risikerer virksomhederne at ende med et 8

9 vellykket demonstrationsprojekt uden mulighed for bredere udrulning og implementering herhjemme, hvilket ofte er en forudsætning for efterfølgende eksport. En række principper bør knæsættes En effektiv og virksom innovationsstrategi forudsætter et nøje samspil med mere intelligent offentlig efterspørgsel. Der bør politisk knæsættes en række principper udviklet i dialog med erhvervslivet der sikrer, at den offentlige indkøbspolitik er intelligent også på længere sigt, blandt andet ved at give plads til innovative løsninger og ved at sikre, at sund konkurrence på markeder ikke ødelægges og erstattes af offentligt skabte monopoler. IT-Branchen mener, der er behov for: at sikre synergi mellem innovationsstrategien, vækstteams, den kommende strategi for Danmarks Digitale Vækst og den offentlige indkøbspolitik at innovationsstrategien skal etablere incitamenter til innovative indkøb i den offentlige sektor og etablere nye modeller for partnerskaber at den kommende strategi for intelligent offentligt indkøb bør knæsætte en række overordnede principper for offentligt indkøb der sikrer, at det offentlige med sine indkøb understøtter konkurrence og innovation. 9

10 Styrkepositioner via markedsnære innovationspartnerskaber Fokusområde 3 Markedsnære innovationspartnerskaber, der katalyserer styrkepositioner Danmark har styrkepositioner, hvor vi har tilstrækkelig kompetence, kapital og international udsigt til at have en plads i den globale konkurrence. It er en af dem. Senest har World Economic Forum i deres Global Competiveness Report analyseret, at Danmark er verdens tredje bedste land inden for teknologisk parathed. Vores innovationskraft i teknologi og it er således ikke kun reserveret til virksomhederne og den offentlige sektor. Det drejer sig om, at hele innovationskapaciteten i Danmark er gearet til teknologi i hvert fald relativt set på den globale skala. Større fokus på it Regeringen lægger op til at bruge vores styrkepositioner til at udvikle og anvende innovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer. Her spiller it en stor rolle. For at realisere potentialet, bør fokus på it være markant større end det hidtid har været. Derfor er der god grund til at få indtænkt og integreret it og datastyring solidt i de innovationspartnerskaber, som regeringen påtænker, skal være de nye store innovationssatsninger. Data er i høj grad blevet nøglen til at styre og optimere anvendelse af ressourcer, uafhængigt af om det drejer sig om energi, vand, velfærd i form af ældrepleje eller sygdomsforløb. Et partnerskab kan tage mange former, og innovation er også et begreb med en vis elasticitet. Idet det er regeringens ambition, at innovationspartnerskaberne skal give afkast i form vækst og beskæftigelse, så er det væsentligt, at de bliver etableret med et klart fokus på markedet. Konkrete outputs inden for få år Innovationspartnerskaberne bør have konkrete outputs i form af nye produkter og services inden for en 2-3 årig periode. Det er ikke man on the moon projekter, som vores økonomi har brug for i øjeblikket. Ligeledes bør partnerskaberne adskille sig fra forsk2020 og den strategiske forskning, som netop kan tage fat i det længerevarende sigte. Partnerskaberne skal ifølge regeringen løse udfordringer via en 360 graders løsning, og derfor skal de bestå af virksomheder, videninstitutioner og relevante offentlige myndigheder. Det er centralt, at virksomhederne er i fokus for at kunne løfte opgaven med at lave de nye innovative løsninger. Ligeledes er det vigtigt, at den offentlige sektor 10

11 bliver engageret og forpligtet, fordi de typisk vil være køberne af de nye f.eks. sundhedsog velfærdsløsninger. Det nytter ikke noget at innovere uden at have køberne med. Det sker i for mange tilfælde i dag i innovationsordningerne. Her bør partnerskaberne gøre en forskel. Behov for regulering og incitamenter Desuden vil der være behov for at understøtte innovationspartnerskaber på danske styrkepositioner gennem ændring af regulering eller skabelse af incitamenter. F.eks. skal der skabes incitamenter hos de praktiserende læger, hvis de telemedicinske løsninger skal rulles ud så hurtigt, at Danmark kan opnå en foregangsposition på området, som kan blive en afgørende referencecase for eksport. IT-Branchen mener, der er behov for: at it indgår som et grundelement i innovationspartnerskabernes 360 graders løsninger. It må ikke blive et add-on til at løse de samfundsmæssige udfordringer at partnerskaberne har et klart fokus på udvikling og hurtig markedsdemonstration af innovative løsninger, som giver synlig værdi når de anvendes af kunden at den offentlige sektor indgår i partnerskaberne med en villighed til at ændre regulering og incitamenter samt en investeringskapacitet, som kan realisere en udvikling og implementering af de nye innovative løsninger. 11

12 Forretningsorienterede innovationsordninger Fokusområde 4 Innovationsordninger, der er forretningsorienterede Innovationssystemet og dets ordninger er mange, og for potentielle brugere virker det uoverskueligt. Der er gjort tiltag for at forbedre det, men der foreligger fortsat et stort arbejde med i højere grad at indrette systemet med fokus på brugerne. Der skal skabes bedre sammenhæng og overskuelighed i systemet. Overlappende ordninger, fonde og tilskudsmuligheder bør slås sammen. Konkurrence internt i innovationssystemet er splid af skatteborgernes penge. Øget sammenhæng vil kræve sammenlægninger på tværs af ressort og myndighedslag, og stratgien bør tage fat på denne opgave og resultere i konkrete forenklinger af systemet. Det vil lette virksomhedernes indgang til ordningerne og mindske den offentlige administration. Orienteret mod virksomhedens forretning Ordningerne skal ligeledes gøres mere orienteret mod virksomhedernes forretning. Innovation er af stor forretningsmæssig betydning og skal give afkast på bundlinjen. Innovationssystemet skal i højere grad fungere som proaktive opsøgende serviceproviders til virksomhederne, i stedet for at virksomhederne skal navigere sig frem til dem. Samtidig skal ordningerne være så administrativt lette som muligt for virksomhederne både før, under og efter deres medvirken i en ordning. IT-Branchen mener, der er behov for: at antallet af innovationsordninger reduceres, og der sikres større sammenhæng og mere klar arbejdsdeling mellem ordningerne en mere proaktiv kommunikation om ordningerne, bedre koordineret service og en forenklet og mere ensartet administration på tværs af ordningerne en større effekt af ordningerne gennem klare succeskriterier og systematisk evaluering samt måling af innovationsordningernes resultater. DET INNOVATIVE DANMARK IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi 12 IT-Branchen - itb@itb.dk - Tel.: