Succesrige diktaturstater

Transkript

1 Succesrige diktaturstater Hans Egedes Kirke 2. marts, 2016 Rasmus Fonnesbæk Andersen, ph.d.-stipendiat Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 1

2 EKSEMPLER I DAG 2

3 EKSEMPLER I DAG 3

4 EKSEMPLER I DAG 4

5 EKSEMPLER I DAG 5

6 OBS! Foredraget handler om diktaturstater, der er succesrige og velfungerende (vi vender tilbage til, hvad det betyder lige om lidt). Det betyder ikke, at diktaturstater generelt er succesrige og velfungerende Det betyder ikke, at diktatur gør disse stater succesrige og velfungerende Det handler i højere grad om, hvordan stater kan være succesrige og velfungerende på trods af ikke at være demokratier. 6

7 HVAD MENER JEG MED SUCCES? Jeg måler succes overvejende som økonomisk vækst. Hvorfor? For det første for dens egen skyld, særligt i fattige lande. Økonomisk vækst øger den mængde af ressourcer, mennesker kan bruge på mad, uddannelse, sundhed og hvad de ellers har lyst til. Det mindsker spædbørnsdødelighed og øger levealderen, læsefærdigheder og vores følelse af lykke. 7

8 HVAD MENER JEG MED SUCCES? 8

9 HVAD MENER JEG MED SUCCES? 9

10 HVAD MENER JEG MED SUCCES? Jeg måler succes overvejende som økonomisk vækst. Hvorfor? For det andet fordi økonomisk vækst er et symptom på andre gode ting, vi bekymrer os om. Fred, politisk stabilitet, mindre korruption, forholdsvist sikre ejendomsrettigheder, et nogenlunde velfungerende retssystem, etc. Sagt anderledes: når vi ser økonomisk vækst, er det normalt et tegn på, at disse ting også er til stede. 10

11 HVAD MENER JEG MED SUCCES? Dvs. diktaturstater med økonomisk succes: Gør deres befolkninger sundere, bedre uddannede, lykkeligere, etc. Og fortæller om fred, stabilitet, ejendomsrettigheder, retssystemer, etc. 11

12 HVAD MENER JEG MED SUCCES? Dvs. diktaturstater med økonomisk succes: Gør deres befolkninger sundere, bedre uddannede, lykkeligere, etc. Og fortæller om fred, stabilitet, ejendomsrettigheder, retssystemer, etc. 12

13 HVAD ER DIKTATUR? Som politologer har vi mange forskellige ord for forskellige ikke-demokratiske styreformer: Diktatur Tyranni Despoti Totalitære styreformer Autokratisk styre Autoritært styre Når vi bruger begrebet i dag, så er det helt afgørende kriterium, hvordan politiske ledere vælges og kan vælges fra igen. 13

14 HVAD ER DIKTATUR? Det vil sige, at vores definition af diktatur er negativ: Demokrati er, når politiske ledere vælges ved frie og retfærdige flerparti-valg med bred stemmeret. Det kræver også, at der er ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Hvis blot en af disse faktorer er fraværende, så kalder vi et styre for ikke-demokratisk (eller et diktatur, autoritært, etc.) 14

15 OBS IGEN! Diktaturstater er ikke generelt succesrige Diktatur gør ikke disse stater succesrige Det handler i højere grad om, hvordan stater kan være succesrige på trods af ikke at være demokratier. Forholdet mellem demokrati, diktatur og økonomisk vækst er et af de mest studerede i samfundsvidenskaben. Den generelle konklusion: Demokratier og ikke-demokratier vokser lige hurtigt i gennemsnit Men ikke-demokratier udviser betydeligt større variation 15

16 DEMOKRATI OG VÆKST (DATA: PRZEWORSKI ET AL., FIGUR: J. NYRUP) 16

17 DEMOKRATI OG VÆKST (DATA: FREEDOM HOUSE, FIGUR: J. NYRUP) 17

18 MINI-KONKLUSION Vi hører ofte om, at enkelte diktaturstater klarer sig bedre end demokratier. I 1930 erne og -40 erne var det Nazi-Tyskland og Sovietunionen I 1960 erne sagde man, at Rumænien voksede hurtigere end den frie verden I 1970 erne forlød det, at Brasiliens militærstyre oplevede højere vækst end demokratier I 1980 erne var det tiger-økonomierne, der truede os I dag er det Kina og Singapore, der bliver fremhævet MEN: Looking at best practice is misleading: The Tigers may be dictatorships, but dictatorships are no tigers! (Przeworski et al. 2000). Som I lige har set, er der både flere diktaturer, der klarer sig rigtig godt og rigtig dårligt men det er næsten umuligt at vide, hvad man får på forhånd! Kina fra (50+ millioner døde) eller Kina fra (10 pct. vækst)

19 EKSEMPLER I DAG 19

23 EKSEMPLER EFTER 2. VERDENSKRIG 23

26 EKSEMPLER FØR 2. VERDENSKRIG Fx Tyskland indtil 1. VK og Japan indtil 2. VK indtil de ikke var så fredelige og økonomisk succesrige længere. 26

27 HVORFOR ER DET SVÆRT AT SKABE VELFUNGERENDE SAMFUND? I både demokratier og ikke-demokratier er mennesker ikke perfekte det gælder både borgere, politikere og offentligt ansatte. I værste fald stjæler de fra hinanden og begår vold, ofte for at undgå at andre får dem først. I bedste fald er de blot egoistiske og sætter eget velbefindende højere end andres og det fælles bedste Men nogle gange lykkes det at løse de problemer: offentligt ansatte møder pligtskyldigt på arbejde, folk holder nallerne fra andres ting og løser konflikter gennem retssystemet, og politikere vedtager love med øje for det fælles bedste i stedet for at mele deres egen kage. 27

28 HVORFOR ER DET SVÆRT AT SKABE VELFUNGERENDE SAMFUND? Når disse grundlæggende problemer løses, får vi velfungerende samfund. Det gælder både i demokratier og ikke-demokratier. Som i Danmark er det singaporeanske samfund velstående, fordi dets indbyggere er produktive. Det er de grundet stor humankapital og et veludviklet kapitalapparat: to faktorer, som er muliggjort af intern fred, sikre ejendomsrettigheder, frie markeder og effektiv produktion af offentlige goder (retssystem, forsvar, infrastruktur, etc.). 28

29 HVOR KOMMER VÆKST FRA? Teknologisk udvikling/humankapital Opsparing/investering Offentlige goder (retssystem, private ejendomsrettigheder, veje, uddannelse, sundhedsvæsen) Begrænsning af korruption (incitamenter for uddannelse, arbejde, kreativitet, etc. frem for bestikkelse, politisk indflydelse, kriminalitet, etc.) 29

30 VELFUNGERENDE DIKTATURER Hvorfor lykkedes det nogenlunde for Tyskland inden WWI, for Japan inden WWII, for de asiatiske tigerøkonomier, for Chile og Brasilien og for Kina og Singapore at skabe vækst? Hvilke særlige udfordringer er der forbundet med at skabe vækst, når ledere ikke vælges demokratisk? For at besvare det spørgsmål må vi dykke lidt ned i politik i ikke-demokratier. 30

31 MEN FØRST KAFFEPAUSE 31

32 IKKE-DEMOKRATISK POLITIK Diktatorer har to problemer: For det første at undgå at blive væltet af deres undersåtter og for det andet at undgå at blive erstattet af en af deres sammensvorne. Ikke-demokratiske lederer er normalt mere sårbare over for trusler fra deres kumpaner end fra befolkningen som oftest er truslen, at en rival kan tilbyde en bedre deal for partiet, militæret eller andre politisk vigtige figurer end den siddende leder. Vigtigt: På ethvert givet tidspunkt skal diktatoren have løst disse to problemer, ellers bliver han væltet. 32

33 IKKE-DEMOKRATISK POLITIK Svolik (2012: 5) 33

34 IKKE-DEMOKRATISK POLITIK Hvad gør man som diktator for at undgå at blive væltet af sine undersåtter eller medsammensvorne? Giver indrømmelser: Fx at man ændrer en politik, som et oppositionsparti eller en rival er utilfreds med Kooptering : Man køber sig til støtte fra de utilfredse, fx gennem lukrative poster eller mulighed for korruption Undertrykkelse: man undertrykker (1) blødt gennem adgang til job, sociale ydelser, hospitalsvæsen, etc. eller (2) hårdt ved trusler og vold fra politi, militær eller sikkerhedsvæsen Øger sin popularitet: fx ved brug af propaganda, hård styring af medierne eller ved god regeringsførelse 34

35 IKKE-DEMOKRATISK POLITIK Det vil sige, at diktaturer der bruger kooptering og undertrykkelse for meget vil opleve lav vækst. Det samme gælder for regimer, der bruger propaganda. Derimod vil diktaturer, der bliver nødt til at give indrømmelser eller begrænse korruption opleve høj vækst. Giver indrømmelser: Nye politikker vil oftest være gode for vækst positiv. Kooptering : Kan give mindre kompetente embedsmænd og incitamenter for korruption negativ Undertrykkelse: Dyrt og ineffektivt negativ Øger sin popularitet: Ufrie medier gør det svært at få troværdig information om samfundsmæssige problemer og korruption (negativ), mens god regeringsførelse er god for vækst (positiv) 35

36 HVILKE DIKTATURER FREMMER VÆKST? Generelt finder forskningen, at diktaturer med begrænsninger på topledelsen oplever de bedste vækstrater. Så undgår man persondiktatur med storhedsvanvid (Stalin, Mao, Hitler, Turkmenbashi). 36

37 HVILKE DIKTATURER FREMMER VÆKST? Sådanne begrænsninger kan findes enten internt eller eksternt: Internt (magtdeling i parti/elite): Seksårreglen: Mexico indtil 2000 Interne valg: Singapore Eksternt (valg, flere partier, domstole, internationale magter): International konkurrence: Botswana og Sydkorea Flere partier og valg: Brasilien 37

38 HVILKE DIKTATURER FREMMER VÆKST? Dertil kan visse faktorer gøre det meget svært at opretholde begrænsninger på topledelsen: Naturresourcer Let-monopolisérbare midler Ekstern støtte: Strategisk støtte eller ulandsbistand 38

39 KONKLUSION De mest succesrige diktaturstater er dem, hvor topledelsen er underlagt flest begrænsninger indadtil og udadtil. Så på nogle måder kan man sige, at de diktaturer, der oplever mest vækst, også er dem, der er mindst diktatoriske. Idéen om gode diktatorer, der træffer de rigtige beslutninger af egen drift og gør det bedste for folket er en myte. I stedet er begrænsede diktatorer at foretrække. Hvordan får man dem? Fx ved at støtte oppositionsgrupper, at straffe diktatorer der ændrer forfatninger for at lade sig genvælge, etc. 39

40 KONKLUSION På den anden side er de succesrige diktaturstater ofte meget stabile diktatoriske regimer, fordi deres befolkninger ofte er nogenlunde tilfredse med dem. Pinochet-afstemningen i 1990 og KMT i Taiwan En anden grund til, at de ofte er meget stabile er, at regimernes vækst gør dem økonomisk stærke, så de kan betale deres håndlangere og så de kan modstå eksternt pres mod regimerne Fx Mexico og Singapore Så skal vi fremme begrænsede, stabile diktatorer eller hellere lade ubegrænsede, svage diktatorer falde? Det er nogle af de spørgsmål, vi tumler med i disse år. 40

41 SPØRGSMÅL OG DISKUSSION? 41

42 MONARKI Ledergruppe: medlemmer af kongefamilien Eksempler: historiske europæiske kongedømmer, arabiske kongedømmer i dag Normalt langvarige. 42

43 MILITÆR-DIKTATUR Ledergruppe: En faktion i militæret, ofte med et kollektivt lederskab Eksempler: Sydamerikanske militærjuntaer, Burma i dag Mange fra ca til 1995, i dag meget mindre normalt. Har ofte kort levetid. 43

44 PARTI-DIKTATUR Ledergruppe: højtstående partimedlemmer, som sædvanligvis har støttet partiet i lang tid og derved udvist loyalitet Eksempler: De kommunistiske regimer, PRI i Mexico, Afrikanske etparti-stater Den mest almindelige diktaturtype, som oftest er langtidsholdbar. 44

45 PERSON-DIKTATUR Leadership group: members of the inner circle of dictator Examples: Kim Jung-Il, Bashar Assad, Turkmen-Bashi, Idi Amin Increasing in number since 1945 and long-ish duration (6.7 % failure rate) 45

46 FORSKELLIGE FORMER FOR DIKTATUR 46