Nationale politiske systemer: stater, nationer og regimer
|
|
- Christine Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationale politiske systemer: stater, nationer og regimer 1. Den polyarkiske ideologi tager sit udgangspunkt i Lindblom og Dahls udgivelse Politics, Economics and Welfare (1953) og bliver senere videreudviklet i Dahls Polyarchy: Participation and Opposition (1971), hvor den ideelle samfundsideologi blev grundlagt og tilpasset den moderne vestlige demokratiske samfundsstruktur. Dahl mener, at den demokratiske styreform i det moderne samfund er en utopi, da denne styreform er udviklet efter et langt mindre komplekst og segmenteret styresystem. Dahl opstiller en række kriterier for det vestlige polyarkis levedygtighed, herunder: - Aktiv deltagelse, da borgere skal have mulighed for at påvirke dagsordenen samt kunne ytre sin mening i det politiske såvel som offentlige forum. - Lige beslutningsindflydelse, da borgernes stemmeret skal være ligestillede. - Uhindret adgang til information, da dette giver borgeren muligheden for at få en indsigt i debatten og tjene sin egeninteresse på bedste vis. - Sikret borgerret, da dette bevirker at der er garanti for at borgeren kan deltage og få indflydelse på de politiske processer som foregår. Med udgangspunkt i ovenstående kriterier, mener Dahl, at borgeren er bedst tjent, da vedkommende kan ytre sig frit i offentlige såvel som politiske forummer på lige fod med alle andre, få en indsigt i relevant information og dermed tjene sin egeninteresse på optimal vis og få valgret og endda vælges som repræsentativ beslutningstager i den valgte regering. Denne styreform kan perspektiveres til det danske eller tyske repræsentative demokrati, hvor civilsamfundet inddrages via deres stemmerettigheder i forhold til regeringsdannelse og reformforslag. De autoritære regimers magtanvendelse er karakteriseret ved enten diktatur eller suveræn paramilitær undertrykkelse af nationen. Disse regimeformer understøttes ligeledes af en række systematiske magtmidler, hvis funktion er, at undertrykke og opretholde den suveræne magt hos militærstyret. De mest fremtrædende magtmidler er oftest politisk repression i form af generel krænkelse af menneskerettighederne, overvågningsmisbrug, håndgribelige magtanvendelse, fratagelse af magt hos de civile myndigheder (heriblandt ordensmagten), fængsling, tortur og forsvinden af fx politiske aktører eller almene borgere. Alt dette bevirker en dominans hos de autoritære magter, som igennem disse magtredskaber forsøger at hæmme konflikter og derved forhindrer dem i at udvikle sig. Mangel på disse magtudfoldelsesbetingelser vil medføre en autoritær ubalance og eventuelt give anledning til politisk aktivitet hos den forhenværende regering, som herigennem vil kunne appellere til befolkningen og skabe utilfredshed eller oprør. Et tilsvarende scenarie vil naturligvis aldrig være en diktator eller Juntaens hensigt, da dette modsiger den autoritære ideologis kriterier og i værste fald vil betyde den autoritære magts fald. Junta er - til forskel fra det diktatoriske enevælde - en spansk betegnelse for et fællesskab, et råd, en forsamling eller en paramilitær komité som igennem militær undertrykkelse suverænt overtager magten over staten. Begrebets nyere betydning er hældet mere over mod det militærdiktatoriske aspekt, som henviser til én eller flere militære ledere, der har tilegnet sig magtovertaget over nationen igennem fysisk Side 1 af 6
2 undertrykkelse. Det mest alment sete er en regering som repræsenterer hver af de tre militærinstitutioner: hæren, flyvevåbnet og marinen. Juntaer har historisk præget flere nationer, som for eksempel Chile, Grækenland, Argentina og Afrika inden for de sidste 80 år. Til fælles for disse eksempler på autoritære regimer er, at de har større tendens til at forekomme i nationer i den tredje verden. Det militære regimes strategiske tilgangsvinkel til det politiske forum varierer alt efter den politiske situation og det militære regimes egeninteresse, herunder: - Støtte den regerende elite hvis en mistillid fra populationen forekommer og på den måde at tilegne sig en anpart i de politiske beslutninger. - Bekæmpe en faldende regering og herigennem at tilegne sig populationens opbakning. - Ved direkte magtanvendelse og undertrykkelse af nationen. Det centrale for de Østasiatiske regimer er at de stræber efter økonomisk vækst og velstand. Individets frihed og rettigheder bliver ikke i samme grad prioriteret som i vesten, da velstanden ses som det vigtigste aspekt i et velfungerende samfund. Når det så er sagt, er der stor forskel på regimerne i Østasien. I Kina har de et kommunistisk etpartisystem og hvis man som borger vil have indflydelse, skal man melde sig ind i det kommunistiske parti. Kinesernes vækst er vokset betydeligt over en lang periode, men til gengæld har befolkningen ingen ytringsfrihed og kan risikere fængsling hvis de udtaler sig negativt om regeringen og derfor bliver regeringen respekteret i høj grad. Staten fungerer som the fartherfigure - en rådgivende instans, som skal sørge for at rådgive folket både privat og offentligt og varetage den nationale udvikling. I Japan har man konstitutionelt monarki, hvilket betyder at de har en kejser, men kejseren har i teorien ingen magt. Magten ligger i hænderne på parlamentet og regeringen som udvælger en statsminister som overhoved. Der er folkevalg ligesom i vesten, og alle voksne har stemmeret. Taiwan er en republik med en præsident og Korea har i Nord et totalitært styre og i syd en republik med en demokratisk valgt præsident. I de islamiske regimer opfattes Islam ikke blot som religion, men også som et regelsæt af normer og en samfundsstruktur, som landene retter sig ind efter både økonomisk, politisk og i forhold til individets rettigheder. Fælles for de islamiske regimer er at de stræber efter teokrati som styreform. Mange af de islamiske lande forsøger grupper (For eksempel IS) at genoprette et kalifat (islamisk statsform), ledet af en Kalif som har arvet profeten Muhammeds styre og derved vinder sin autoritet i samfundet. Ordet kalifat rummer i teorien alle muslimer i landet samlet under én politisk enhed, men kalifatet har som oftest nogle repræsentanter som taler og beslutter på befolkningens vegne uden at befolkningen får mulighed for at blande sig. Kaliffen står både for den politiske, militære, religiøse (Sharia) og åndelige magt i samfundet. Kaliffen/lederen kan vælges på to forskellige måder afhængig af hvem man spørger: Sunnimuslimer mener at det er kalifatets repræsentanter som skal afgøre hvem der skal have rollen som kalif i samfundet. Shia-muslimerne mener at det er imamer som hører til profeten Muhammeds efterkommere. Side 2 af 6
3 Regimerne i skema: Karakteristika: Ledelse: Princip for udpegning af ledelse: Legitimitet: Vestligt Polyarki Det repræsentative styresystem, hvor borgeren har indirekte indflydelse, men kan ytre sig frit og tilnærme sig det politiske forum via stemmer. Borgerne har valgt politikere igennem stemmer, som repræsenterer deres meninger. Udover dette, så er der en statsminister. Demokratiske valg. At opnå flertal, retfærdigheder og gennemsigtighed. Militærregime De militærautoritære regimers magtanvendelse er karakteriseret ved enten diktatur eller suveræn paramilitær undertrykkelse af nationen En diktator eller junta, som igennem håndgribelig undertrykkelse af staten har tilegnet sig magten. Håndgribelig undertrykkelse, tiltrædelse ved mistillid til staten eller ved tilfælde af krig. Total undertrykkelse, isolation og manipulation. Østasiatisk regime De østasiatiske regimers karakteristika er at landene jagter økonomisk vækst og velstand, som ifølge dem er det grundlæggende for et velfungerende samfund. I Kina er ledelsen tildelt et etpartisystem. I Japan en statsminister. I Nordkorea en diktator og Taiwan en præsident. Østasien er svært at generalisere. Demokratiske valg, totalitær magt. At opnå vækst og velstand. Islamiske regimer De islamiske regimers karakteristika er at bruge Islam som retningsline til det perfekte samfund og derved styre landet gennem teokrati. Islamiske regimer kan ledes af en Mullah, Khalif eller en anden religiøs leder, som anvender Koranen og Hadith som lovgivning/retningslinje. Enten udpeges Kaliffen eller en anden religiøs leder af tilhængere profeten Muhammeds efterkommer (imamer) eller også udpeges han af et kalifat eller en anden lignende gruppe som siges at skulle repræsentere befolkningen (dette må ikke sammenlignes med demokrati) At håndhæve Islam for landets retningslinjer og lovgivninger Side 3 af 6
4 2. I forestillingen om nationen som et politisk fællesskab bliver der lagt stor vægt på det enkelte menneskes statsborgerskab. Her er der ikke fokus på etniciteten eller kulturen, da lande med en stærk politisk karakter ofte er en blandet sammenslutning af forskellige etniciteter. Nationen er derved præget af at være et multikulturelt samfund. Et typisk træk ved nationer med en stærk politisk karakter er derved, at der bliver lagt større fokus på de fælles politiske værdier. Da det netop er svært at danne en fælles national identitet bliver der i stedet skabt en fælles politisk identitet (Meincke). Dette medføre at nationalismen i den gældende nation bliver svækket. I denne model kan den franske nationalforståelse inddrages. Her er der netop fokus på at du godt kan blive en integreret del af samfundet. Netop dette er relevant da befolkningen typisk er sammensat af forskellige befolkningsgrupper og er derved ikke typisk en befolkning med stærke relationer til gamle traditioner i landet. Dette åbner muligheden for, at individet kan blive en integreret del af nationen. Typisk er politiske nationer ofte udviklingslande eller nationer med en fortid som koloni. I forestilling om nationen som et kulturelt fællesskab bliver der lagt vægt på fællesskabet med traditioner og historien i fokus. Her bliver der lagt stor vægt på den etniske homogenitet og denne nationale fællesfølelse er med til, at skabe et tilhørsforhold og er dermed identitetsdannende for individet(politics, Andrew Heywood). En af forskellene mellem det politiske og kulturelle fællesskab finder man i teorien om, at alle nationer er opfundne traditioner. Dette skal forstås ved, at det er nationalismen der skaber nationer. Nationalismen havde så at sige skabt sig selv og de nationalistiske fokuspunkter, såsom sprog og gamle historiske traditioner, var noget der udviklede sig fra generation til generation. (Hobsbawn). Ud fra denne teori bliver det meget tydeligt, at den etniske herkomst er et modstridende punkt mellem den politiske og kulturelle nationalisme. Netop det etniske tilhørsforhold til nationen er et af de vigtigste elementer for individet if. den kulturelle nationalisme og uden dette er individet ikke en del af nationen. En yderligere forskel mellem den politiske og kulturelle nationalisme kan her igen nævnes den tyske og den franske nationalforståelse. Her vises forskellen tydeligt da man i den kulturelle, her i tråd med den tyske nationalforståelse, har en opfattelse af at nationalitet er etnisk bestemt og individet kan derved ikke opnå at blive en del af nationen(politics, Andrew Heywood). Den politisk bestemte nationalisme, her i tråd med den franske nationalforståelse, gør det muligt for individet at blive en del af samfundet, selvom dette nødvendigvis ikke er individets reelle oprindelsesland. Ud fra spørgsmålet om det er det politiske eller kulturelle fællesskab der karakteriserer den danske nation og dansk nationalisme, forstås den danske nationalisme bedst ud fra det kulturelle fællesskab. Den første faktor er, at selvom Danmark også har indvandrere, så er størstedelen af befolkningen etniske danskere. Ud fra den kulturelle nationalismes perspektiv medfører denne etnicitet, at der automatisk lægges vægt på den fælles historie og traditioner. I Danmark er dansk nationalsproget og derved fællessprog for befolkningen og dette er også en vigtig faktorer ift. fællesskabsfølelsen i kultur nationalismen. Inddrages den politiske nationalisme, kan man her argumentere for at Danmark også har et direkte ønske om at integrere ikke-etniske danskere. Her bliver der netop gjort op med det kulturelle fællesskabs principper, da sproget og de historiske traditioner mere bliver et redskab til at integrere udlændinge, end en forhindring for, at de kan blive en del af fællesskabet. Der kan selvfølgelig argumenteres for at det politiske fællesskab er afgørende ift. den danske nationalisme, men hovedvægten lægger dog på det kulturelle fællesskab. Side 4 af 6
5 3. Et styre skal være legitimt for at kunne fungere. Hvis de der er underlagt styret ikke ser dette som legitimt vil de underlagte ikke adlyde. Legitimiteten gør at folket adlyder selv om de ikke altid er enige. Max Weber inddeler måden hvorpå et styre kan gøre sig legitimt i tre former: traditionel, karismatisk og legal/rationel. Den traditionelle styreform bunder i at sådan har tingene altid været, her stilles altså ikke spørgsmål ved tingens tilstand. Her kan man ikke bare sætte én ny ind for at bestemme. Et eksempel kunne være Dronning Margrethe, hun henter sin legitimitet i sin arv, og er således født til at regere. Dog adskiller Margrethe sig fra den traditionelle legitimitetsform, fordi der normalt ingen legalret er. Og kongefamiliens ret er skrevet ind i grundloven. Max Webers anden legitimitetsform er den karismatiske, denne er ikke bundet til hverken arv eller lov, men til en bestemt person. Her opstår et fører/disciple forhold. Legitimiteten ligger her i disciplenes tillid og tiltro til føreren. Føreren får nærmest heltestatus og alt hans autoritet bindes på hans personlige karisma. Her kunne Hitler være et eksempel. Legal-rational legitimitetsform er den sidste, det er den vi kender fra dagens Danmark. Her styres der i kraft af love og vedtægter. De der er underlagt lovene adlyder, fordi de kan se det fornuftige i at tingene hænger sådan sammen. De kan ikke nødvendigvis se det fornuftige i de enkelte love, men i at der er nogle der bestemmer og at vi alle er underlagt love, som får samfundet til at fungere. De kan også se det fornuftige i, at de der bestemmer har monopol på legitim magtudøvelse, altså giver det for dem mening at fx politiet skal have lov at bruge peberspray for at kunne håndhæve de love der er vedtaget. Begrænsningerne er som i alle andre modeller og teorier, at disse beskriver idealtyper. Derfor kan være svært at beskrive virkeligheden herudfra. Derudover fortæller de forskellige legitimitetsformer ingenting om de udfordringer der måtte være, og derfor kan det være svært at fastslå hvor legitimt det politiske styre er. Beetham siger at magt kun kan være legitim hvis udførelsen af denne opfylder tre punkter. Først skal magt udøves udfra allerede etablerede regler, love eller normer, om disse er skrevet ned eller ej har ingen betydning. Her efter skal både de regerende og de regerede anerkende disse regler. Sidst men ikke mindst skal de regerede give deres accept at den magtudøvelse der finder sted, samt anerkende at denne stadig er legitim(politics, Andrew Heywood) Særligt det sidste punkt af Beethams krav, kan skabe debat om hvornår befolkningen har accepteret legitimiteten i styret. For når vi går til stemmeboksene er dette så et tegn på at vi vil opretholde legitimiteten i styret, eller er det fordi vi ikke finder at de der sidder på magten har mistet deres legitimitet, og derfor vil forsøge at få nogle andre til at bestemme. Bliver vi hjemme på sofaen i stedet for at stemme fordi vi syntes at det der sker, er helt i orden og ikke behøves vores indblanding, eller fordi vi helt har opgivet at det nogensinde bliver legitimt. Er det en stilsigende accept, at vi ikke protestere i form af f.eks. demonstration, eller er det et tegn på, at vi ikke ved hvordan vi skal ændre på tingenes tilstand, selvom vi ikke finder at de der bestemmer har retten til dette. Side 5 af 6
6 Kilder og litteraturliste tikel) tikel) ight=japan 0/kalifatet Andrew Heywood. Politics. 4.udgave Side 6 af 6
I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereUdvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereSluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver.
"Hvilken indvirkning har de folkelige protester haft på Egyptens udvikling fra et autoritært og repressivt regime, i retningen af et mere demokratisk regime." Jeg vil med denne præsentation, dels bygge
Læs mereMuhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006)
Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 00) Ugens Gallup, nr. 7, 00 Side / Q: Mener du, at det var rigtigt eller forkert af s-posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed?
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereIndre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:
Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereReplique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mere6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere
1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære
Læs mereSelektiv justits i Putins Rusland
Selektiv justits i Putins Rusland Et komparativt perspektiv Adjunkt Jakob Tolstrup Oplæg ved Dansk-russisk forenings 25. Ruslandskonference 15/11 2013 Disposition 1. Rusland i dag: demokrati eller autoritært
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereIndvandring, asylpolitik mv. i EU
Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mere1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie
Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt
Læs mereDemokrati. [Foto udeladt]
Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereFORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016
FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mereFascismen og nazismen
Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:
Læs mereKontraktteori John Rawls
Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale
Læs mereBorger- og frihedsrettigheder en introduktion
Artikel Borger- og frihedsrettigheder en introduktion Af Antje Gimmler, professor og forskningsleder ved Center for Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet Jeg takker Line Kollerup Oftedal, cand. Mag. i
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereMedborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mereKravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere
Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereIdégrundlag og vedtægter
Idégrundlag og vedtægter Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K Telefon 35 36 37 40 * Fax 35 82 18 06 E-post fb@folkebevaegelsen.dk * www.folkebevaegelsen.dk
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs mereIntegration igennem selverkendelse
Integration igennem selverkendelse Definition af begreber Integration: de sociale processer, der forbinder de enkelte personer og grupper med hinanden i en mere overordnet enhed Selverkendelse: det enkelte
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mere12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN
12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereFjendebilleder: Propaganda
Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags
Læs mereBØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN
BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereAntimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereEtik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør
Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender FORELØBIG 26. juli 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder
Læs mereKOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T.
KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: 6832 4.semester V06 M-T Side 1 af 7 Indledning Jeg har valgt at give en kort beskrivelse af begrebet organisationskultur, for at klargøre
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mere