Forældresamarbejde og nyankomne elever

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College marts Barbara Day Forældresamarbejde og nyankomne elever Hvilken betydning har migrationsbaggrund for forældresamarbejde? Hvilken betydning har de nyankomne elevers migrationserfaringer for deres læring og hvad betyder forældrene i denne sammenhæng? Hvilke potentialer har forældrene for i et samarbejde med skolen at støtte deres barns læring?

2 Hvilken betydning har migrationsbaggrund for forældresamarbejde? Forældrenes situation erfaringer behov 2 Shaun Tan: Ankomsten

3 (Professionelt) samarbejde forudsætter kendskab til den anden Flygtninge Fordrevet fra deres hjemlande Mange har i længere tid opholdt sig i flygtningelejre i nabolande Mange har været på flugt igennem flere år Mange har være udsat for traumatiserende oplevelser Anden situation end indvandrere Kommet frivilligt til Danmark af mange forskellige årsager (fx job, uddannelse, familie) Til fælles: Erfaringer med at migrere Erfaringer fra oprindelseslandet og evt. andre lande At forlade et hjemland og rejse til et andet Mødet med et nyt land og nye mennesker N.B. Variationer kan ikke generaliseres! Forældrenes situation: Kan være ganske anderledes i 3 forhold til baggrund kendt fra egen erfaringsbaggrund Konsekvens: Man underviser andre folks børn

4 Migrationserfaringer Kan betyde noget for hvordan forældre ser på deres eget og deres barns liv og fremtid. Kan give anledning til forskellige tilhørsforhold Transnationalt Diaspora Og til forskellige strategier (Larsen 2008, s.88-91) 4

5 3 slags strategier 1. Hjemlands-vendt strategi barnet som kulturel viderefører segregering forstærkende / skærmet socialisering usikkerhed i forhold til hvad barnet skal have lov til evt. strengere og mere kontrollerende opdragelse end i hjemlandet 2. Norsk-vendt strategi ønsker at barnet bliver mest muligt norsk så hurtigt som muligt assimilering resocialisering / desocialisering 3. To-lands-vendt strategi barnet som kulturel brobygger med flere sprog/kulturer integrering / integrerende socialisering (Ericsson & Larsen i Sand 2008 s. 67) Hvilke eksempler kender I fra jeres elever og deres familier? Hvad betyder disse strategier for jeres syn på forældrene? 5

6 Hvordan opleves det at være forældre på fremmed jord? Et eksempel fra en kvinde som kom til Norge som flygtning: De fleste er ressourcestærke mennesker som har kæmpet mod krig, vold, fattigdom eller diskriminering. De har oplevet økonomiske vanskeligheder, utryghed og manglende fremtidsudsigter og er ude efter et bedre liv både for sig selv og for deres børn. Derfor har de forladt hjemlandet og er begyndt på et liv som indvandrer. Alle de gode og trygge brikker er byttet ud med nye og usikre brikker. De har tabt meget og vundet lidt. Det at tilpasse sig alle de nye normer og værdier, nye love og regler, nye levevilkår, nye madvaner og nyt klima er en stor belastning. (Sand 2008, s.66) Migration kan indebære tab af status of social kompetence 6

7 Behov for myndiggørelse at være i en minoritetssituation, sprogligt og kulturelt, vil kunne føre til at de (forældrene) oplever sig som underlegne, magtesløse og inkompetente i mødet med det offentlige og det institutionaliserede (Sand 2008 s. 73) Magtesløshed og umyndiggørelse af minoriteten reproduceres og overføres til børn gennem personalets væremåder og holdninger, gennem indholdet i aktiviteter og gennem sprog. (Delpit/Baker i Sand 2008 s.74) Myndiggørelse er at støtte forældre i deres forældrerolle. (Sand 2008) 7

8 Myndiggørelse gennem dialog Forældrene får erfaring med, at de professionelle lytter, fordi man har noget værdifuldt at bidrage med. Eksempler på indhold: 1. Hvad betyder det, at barnet går i skole? Forældrene kan opleve det som et pres, at deres barn skal opdrages til at udvikle et sprog og en kultur, som de ikke er fortrolige med. - Hvilke forventninger og bekymringer har de? - Hvilke har lærerne/pædagogerne? 2. Hvad er relevant for barnet set fra familiens synspunkt? Fra lærernes/pædagogernes? 3. Hvad er læring, og hvordan lærer børn? 4. Hvordan lærer børn sprog, og er det vigtigt at bevare modersmålet? Er I er vant til at tage denne slags dialog med forældrene? Hvilke temaer ville være relevante for jer at gøre mere ud af? (Spernes & Hatlem 2013, s.169; Larsen 2008, s.91) 8

9 Hvilken betydning har de nyankomne elevers migrationserfaringer for deres læring og hvad betyder forældrene i denne sammenhæng? 9

10 Hvad ved vi om forældrenes betydning for deres barns læring? Forskning viser: Forældre har en signifikant effekt på deres barns skoleresultater. (Desforges 2003) Ikke blot et spørgsmål om at få forældrene til at komme til sociale aktiviteter på skolen (Harris & Goodall 2008) Mest signifikant når forældre deltager i læringsaktiviteter (Kofoed 2010) 10

11 Hvordan kan forældre støtte deres barns læring ud over at hjælpe med lektier Hvilke muligheder giver skolen forældre for at støtte deres barns læring? 11

12 Læringsteori (1) I familien Elevens tidligere erfaringer migration Læring 12

13 Læringsteori (2) Forudsætningen for læring er, at det nye kan knyttes an til det kendte: Kobling Eksisterende viden/ erfaring Kognitivt (erfaringer legitimeres/aktiveres) Emotionelt /socialt (identiteten legitimeres/anerkendes) Den nye læring 13

14 Forældrenes betydning for deres barns læring Forældre (hjemmets erfaringsverden) Elevens eksisterende viden/ erfaring Kobling Kognitivt (erfaringer legitimeres/aktiveres) Emotionelt /socialt (identiteten legitimeres/anerkendes) Den nye læring 14

15 Hvordan kan forældre støtte deres barns læring? Alle forældre har en funktion i forhold til barnets læring og er en vigtig ressource I hverdagen hos alle familier er der forskellige former for viden og færdigheder, som indgår i og udvikles i det liv som familien lever Fx sproglige og kulturelle ressourcer Forældrene kan medvirke ved at aktivere deres børns erfaringer & viden Også selv om forældrene ikke har majoritetssprog/ faglig viden (Harris & Goodall 2008, Kofoed 2010; Nordahl, T. 2008:) )

16 Hvilke potentialer har forældrene for i et samarbejde med skolen at støtte deres barns læring? 1. Hvordan få indblik i forældrenes ressourcer? 2. Hvordan kan forældrenes ressourcer komme i spil? 16

17 Men er forældrene ikke ressourcesvage? Ressourcer kan være ukendte for personer, som har en anden kulturel baggrund og en anden erfaringsbaggrund Nødvendigt at kende til den andens erfaringsbaggrund for at få øje på ressourcer - og koble til dem Børns erfaringsbaggrund skabes i høj grad i familien

18 Hvad ved I om elevernes Erfaringer med migration? Shaun Tan: Ankomsten Drøft: Hvordan kunne I få mere indsigt i elevernes erfaringer? 18

19 Hvordan få indblik i forældrenes erfaringer? Traditionel tilgang til forældresamarbejde Læreren fortæller om skolen hvordan den fungerer. Læreren fortæller, hvad skolen forventer af forældrene. Læreren fortæller om elevens arbejde med fagene i skolen. Læreren fortæller om elevens trivsel. Hvad får læreren at vide om forældrenes ressourcer? 25. marts

20 Gå på opdagelse Matrix om barnets hjemmeforhold fra Marta Padovan Özdemir Beskæftigelse (evt. i hjemlandet) Uddannelse Hvilke sprog tales i hjemmet? Migrationshistorie og -netværk Hvad laver familien i fritiden? Andet relevant? Jeg ved Jeg tror Jeg ved ikke. 20

21 Pilotprojekt: Vidensressourcer i etnisk minoritetsfamilier indblik og inddragelse Hjemmebesøg hos familierne Udgangspunkt: Forældrene er eksperterne og har værdifulde viden og erfaringer. Dialog om fx 1. Migrationshistorie og netværk 2. Familiens arbejdserfaringer 3. Rutiner og praksisser i hjemmet

22 Erfaringer fra et pilotprojekt Flertallet af lærerne erfarede, at deres syn på forældrene blev ændret af hjemmebesøget. Mine fordomme blev gjort til skamme. De opdagede ressourcer i familierne, som de ikke før havde kendt til. Hun (en mor) havde mange flere ressourcer end jeg var opmærksom på, havde boet i mange lande og kendte mange sprog. 22

23 Andre lærerudtalelser I skolen ser vi det, som børnene ikke kan de ting, som ikke fungerer. Når vi kommer på besøg hjemme, ser vi en hel masse, der helt tydeligt fungerer. At der er mange ting, som der er styr på. De her besøg har givet lyst til og mod på at besøge nogle af de familier, som vi har rigtig svært ved at etablere et ordentligt samarbejde med. Når man tænker på, hvor givende det har været i forhold til at skabe kontakt, og hvad man kan snakke med barnet om bagefter, fordi man har fået den her viden der er simpelthen så meget man kan bygge på. Det må der også være for de familier, som vi har svært ved at få fat i eller de familier, som lige er flyttet hertil og hvor vi tænker, hvordan kan vi dog få startet. 23

24 Eksempler på ressourcer: Viden om: At bevæge sig i et internationalt felt og have kontakter ude i verden Forskellige kulturelle praksisser - og forståelse herfor Interkulturel kompetence Forskellige sprog og religioner Krig, fred og konfliktløsning at leve sammen på tværs af forskellige religioner og etnisk tilknytning Forskellige politiske styreformer og deres konsekvenser At agere i nye sammenhænge Religionsfrihed og frihed til at vælge uddannelse Hvordan man får en familie til at fungere At klare sig trods vanskelige forhold i familien At lære nyt sprog og tage en uddannelse i et nyt land Migration og hvad det vil sige at flygte fra eller forlade sit hjemland og etablere sig i et nyt land Etablering af selvstændig virksomhed 24

25 Mere generelle udtryk for ressourcer i forbindelse med håndtering af hverdagslivet Kærlighed, varme, omsorg, humor, lune og lighed i familien Menneskeligt overskud, der gør det muligt fx ikke at blive slået ud af racistiske oplevelser Gæstfrihed Social kapital og netværk Ønsket om at klare sig i samfundet og etablere relationer til andre danskere og forældre i skolen Ønsket om at støtte børnene i deres skolegang og i, at de får en uddannelse 25

26 Andre erfaringer fra pilotprojektet Hjemmebesøg kan føre til bedre relationer, hvor forældrene kommer på banen. Med forældre som vi tidligere ikke en gang kunne sende en besked til, kan vi nu få kontakt og snakke med dem på skolen. 26

27 En farbar vej? Udvikling af forældresamarbejde 1. De professionelle kommer i dialog med forældrene 2. De professionelle får indblik i familiernes vidensressourcer 3. Forældrene får mulighed for at bidrage med deres ressourcer 4. Både eleverne og forældrene oplever, at hjemmets erfaringer er værdifulde. 25. marts

28 Muligheder for at familiens ressourcer kommer i spil Når forældrene får mulighed for at deltage i deres barns læring. Får de en bane at spille på 28

29 Hvordan? Det sker ikke af sig selv, men gennem bevidst tilrettelæggelse, som giver forældrene mulighed for at støtte deres barns læring 1. Direkte forældrene aktiverer barnets erfaringer fx gennem samtale, historiefortælling, tegning mm. 2. Indirekte hjemmets erfaringsverden kommer til udtryk i dialogen med pædagogen 29

30 Det didaktiske arbejde 1. Tilrettelægge forældresamarbejde baseret på dialog, der giver kendskab til familiens ressourcer 2. Tilrettelægge aktiviteter, som eleven kan knytte an til hvor der er genkendelige erfaringsverdener Fx sprog, billeder, mangfoldige perspektiver.. 30

31 Hjemmets videns-ressourcer inddrages? Ikke for at lære eleverne, hvad de allerede ved.. men som springbræt til ny læring (Jf. Zone for nærmeste udvikling)

32 Et eksempel Hvad hedder en lineal på arabisk? spørger drengen hjemme i stuen. Hans forældre måber. For hvorfor vil han pludselig vide det? Det har jeg fået for til i morgen at finde ud af, forklarer sønnen. Efter lidt undren sætter den lille alternative matematiklektie gang i snakken om arabiske gloser, forældrenes egen skolegang, og om hvad man egentlig skal bruge matematik til. Og det var lige det, der var meningen. (Kofoed 2010)

33 Andre muligheder.. Aktiviteter hjemme Finde fotografier af familien, som bruges til at fortælle/skrive om familien i skolen evt. tegninger Fotografere/tegne sammen som udgangspunkt for at fortælle/skrive om aktiviteter hjemme / sammen i familien / i lokalmiljøet eller andre steder, hvor familien kommer Fælles bogprojekt (familienarrativer) N.B. Berøringsangst / nysgerrighed hvis man ikke spørger, får man ikke svar 33

34 Familienarrativer Med hjælp fra forældrene laver eleverne en bog om familien. Eksempler på indhold: - At komme til Danmark (livet før, omstændigheder for rejsen, hvor vi kom til, osv.) - Det nye liv i Danmark (at komme i skole, at finde arbejde, at lære dansk, at flytte sted) - Familiens liv nu (hvad de forskellige i familien laver nu, hvad familien laver i fritiden, osv.) 34

35 Verden i klassen På et stort verdenskort i klassen sætter hver elev en tegnestift dér, hvor han/hun kommer fra. Eleverne tegner og/eller fortæller om deres migrationsvej: vejen til Danmark. Afhængig af elevernes forudsætninger kan arbejdet udbygges evt. senere. 35

36 Forældre på skolen Forældre fortæller historier, eventyr, kommer med fagligt input Fælles aktiviteter med elever & forældre ikke sproglige! sport spisning flere eksempler (Kofoed 2010) 36

37 Når unge må flygte Undervisningshæfte til elever i folkeskolens ældste klasser. Tager udgangspunkt i tre unge mænds personlige beretninger om, hvad de har oplevet som flygtninge. Kan bruges som baggrundsviden. Lærervejledning: illeder/pdf/laerervejledning_folkeskoleudgave-web.pdf 37

38 Diskussion Hvad har I hæftet jer ved i oplægget? Hvilke muligheder kan I se for at hjælpe forældrene i at støtte deres barns læring? Hvad vil I gøre - Allerede i morgen? - På sigt? 38

39 Litteratur Dansk Flygtningehjælp Ungdom ( 2015): Når unge må flygte. Day, B. (2015): Fra vidensressourcer i familien til ressourcer i skolen i Unge Pædagoger nr Deforges, C (2003): The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment. A Litterature Review. Nottingham, England. Gjervan, M. & Svolsbru, G. (2013): Å møte foreldre med forståelse og gjensidighet i barnehagen i Aamodt, S. & Hauge, A-M. (red): Snakk med oss. Samarbeid mellom foreldre, barnehage og skole i et flerkulturelt perspektiv, Gyldendal Norsk Forlag. Kap. 3 s Harris, A. & Goodall J. (2008). Do parents know they matter? Engaging all parents in learning. Educational Research, 50:3, Kofoed, U. (2010): Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag. Larsen, Vibe (2008): Midt i en mangfoldighed af børn Pædagogiske svar på en multikulturel samfundsudvikling. Dafolo. Nordahl, T. (2008): Hjem og skole. Hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitzels Forlag. Projekt Forældre som ressource: Sand, S. (2008): Ulikhet og fellesskap. Flerkulturell pedagogikk i barnehagen. Oplandske Bokforlag, Norge. Spernes, K. & Hatlem, M. (2013): Den flerkulturelle barnehagen i bevegelse. 39 Teoretiske og praktiske perspektiver. Gyldendal Norsk Forlag.