Inkluderende praksisser i skole-hjemsamarbejdet med nyankomne forældre

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Inkluderende praksisser i skole-hjemsamarbejdet med nyankomne forældre Multikulturelle Skoler Nyborg Strand, 21. november 2017 Barbara Day bada@via.dk 1

2 Inkluderende praksisser i skole-hjemsamarbejdet med nyankomne forældre Hvorfor? Hvordan? 2

3 Oplægget bygger på Foreløbige erfaringer fra 2 igangværende udviklingsprojekter 1. Styrket samarbejde med nyankomne forældre (samarbejde mellem UCC og VIA under Fremfærdspuljen: BUPL, DLF, FOA og KL) 2. Lær Med Familien (samarbejde mellem Skole og Forældre, UCC og VIA finansieret af UVM) Erfaringer fra andre sammenhænge 1. Projekter rettet mod udvikling af skole-hjem samarbejde 2. Pilotarbejde med hjemmebesøg i samarbejde med lærere og pædagoger 3. Uddannelse og efter-/videreuddannelse af lærere og pædagoger 4. Forskning, teoridannelse og afrapportering af udviklingsprojekter 3

4 Hvorfor? 1. Pointer fra forskning Alle børn uanset forældrenes uddannelsesniveau - kan forbedre deres læringsudbytte og få mere positive erfaringer i skolen, hvis skole og hjem samarbejder godt. (Nordahl 2008) Ikke blot et spørgsmål om at få forældrene til at komme til sociale aktiviteter på skolen (Harris & Goodall 2008) Mest signifikant når forældre deltager i læringsaktiviteter (Kofoed 2010) Forældresamarbejde baseret på mangelsyn fastholder forældre i passive roller. (Matthiesen 2016) 4

5 Hvorfor? 2. Stemmer fra praksis Lærere og pædagoger siger at Skole-hjem samarbejde med forældre til børn med dansk som andetsprog er en ny og vanskelig opgave. Og det får betydning for den måde, skolehjem samarbejde med nyankomne familier praktiseres på. Udtryk for: Oplevelse af fremmedhed og usikkerhed?

6 Fremmedhed Over for personer som man ikke selv er socialiseret sammen med (ikke samme baggrund) Kan vanskeliggøre arbejde i flerkulturelle kontekster, som fordrer professionel håndtering af Forskellige (og ofte ukendte) kulturelle opfattelser og praksisser Forskellige sproglige baggrunde Kompleksiteten (flertydighed i kulturelle indflydelser) i situationer og relationer Pluralisme: Accept af og respekt for erfaringer, kulturelle praksisser, værdier mm. som er anderledes i forhold til ens egne (Wallace 2000) 6

7 Konsekvenser af fremmedhed 1. Kan bevirke, at lærere/pædagoger betragter forældre, som har baggrund i andre kulturelle praksisser end dem, skolen traditionelt bygger på som ressourcesvage 2. Kan føre til berøringsangst og tilbageholdenhed Jeg ville ikke have spurgt (forældrene) til deres baggrund, hvis ikke jeg havde haft det her kursus. Jeg ville have været bange for at virke snagende. (Lærer på efteruddannelseskursus om skole-hjem samarbejde) 7

8 Hvorfor? 3. Forældrestemmer Nyankomne forældre giver udtryk for usikkerhed og tøven i forhold til skolen. Det er svært at forstå, hvad vi kan gøre for at hjælpe vores børn med deres skolegang. Vi er vant til, at det kun er når der er problemer, at vi skal komme hen på skolen. 8

9 Forældrenes stemmer høres ikke altid deres ressourcer kommer ikke på banen Et eksempel En mor til et barn i 1. klasse fortæller. Lærerne i skolen opfatter familien som ressourcesvag. De er ikke klar over, at moren har mange bud på, hvordan hun kan støtte sit barns læring i skolen. 9

10 Det store spørgsmål Hvordan kan skoler opbygge nye praksisser, som virker inkluderende og engagerende i forhold til nyankomne familier? Når mange lærere og pædagoger oplever forældrene som fremmede, som gør samarbejdet vanskeligt Og Når mange forældre er uvante med skolens opfattelse af skolehjemsamarbejde og spiller ikke ind i samarbejdet med de ressourcer, de har? 10

11 Det korte svar Det pædagogiske personale har brug for viden - og erfaring med nye metoder Det har forældrene også! 1. Hvilken viden? 2. Hvilke metoder? 11

12 Vidensgrundlag1 Forældrene kender deres barns erfaringsverden Forældre (hjemmets erfaringsverden) Elevens eksisterende viden/ erfaring Kobling Kognitivt (erfaringer legitimeres/aktiveres) Emotionelt /socialt (identiteten legitimeres/anerkendes) Den nye læring Forudsætningen for læring er, at det nye kan knyttes an til det kendte 12

13 Vidensgrundlag2 Alle forældre kan støtte deres barns læring I hverdagen hos alle familier er der forskellige former for viden og færdigheder, som indgår i og udvikles i det liv som familien lever Fx sproglige og kulturelle ressourcer Forældrene kan medvirke ved at aktivere deres børns erfaringer & viden Alle forældre har en funktion i forhold til barnets læring og er en værdifuld ressource.. Også selv om forældrene ikke har majoritetssprog/ faglig viden (Harris & Goodall 2008, Kofoed 2010; Nordahl, T. 2008)

14 Vidensgrundlag3 Der skal dannes bro mellem hjem og skole Hjemmets forskellige former for viden og færdigheder danner grundlag for den læring, der sker i skolen. Forudsætningen for at eleverne kan blive så dygtige de kan er, at de kan knytte det, de lærer i skolen til det, de ved i forvejen 14

15 Vidensgrundlag4 Det er nødvendigt at kende til familiens erfaringsverden Lærere og pædagoger skal kunne få øje på forældrenes ressourcer for at tilrettelægge et samarbejde baseret på, at forældrene får mulighed for at deltage aktivt omkring deres barns læring. Det hjælper ikke at se familien som ressourcesvag Udfordringen: Ressourcer kan være ukendte for personer, som har en anden kulturel baggrund og en anden erfaringsbaggrund

16 Hvilke metoder? Under udvikling i projekterne: 1. Styrket samarbejde med nyankomne forældre 2. Lær Med Familien Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale 1. Kend behovet for en ny tilgang 2. Skab betingelser for forældrenes deltagelse 3. Byg bro mellem hjem og skole via familieopgaver 4. Få indblik i familiens ressourcer 5. Gå didaktisk til værks! 16

17 2. Kend behovet for en ny tilgang Lav et kilometertjek af holdningen til mangfoldigheden Hvad kan vi gøre for at samarbejde med forældrene på en bedre måde? Kilometertjekkets spørgsmål er formuleret med inspiration fra LO s mangfoldighedsbarometer (2004) og Institut for menneskerettigheders mangfoldighedshjul (2008). 17

18 Styrket forældresamarbejde med nyankomnefamilier Materialesamlingens temaer 1. Modtagelse 3. Fællesskabsdidaktik 2. Forældredialog 4. Tværfagligt samarbejde 5. Ledelsens opgaver 6. Refleksiv praksis

19 3. Skab betingelser for forældrenes deltagelse Det er de professionelles opgave at skabe en bane, som det er muligt at spille på. (Banale) eksempler: Sikre at forældrene ved, at der er et arrangement på skolen (ringe, sende sms); Sørge for tolkning Venskabsforældre, børnepasning ifm møder på skolen Det handler om at se forældresamarbejde som et praksisfællesskab! Se artiklen: Fra perifer til central deltager. Under Fællesskabsdidaktik

20 4. Byg bro mellem hjem og skole via familieopgaver Hjem Skole Familie Løft læringen brug sproget, s

21 Hvordan kan forældre aktivere deres barns erfaringer og viden? Gennem samtaler Der skal mere til end at opfordre forældrene til at spørge til, hvad der sker i skolen! Opgaver stillede af skolen rammesætter samtaler, hvor forældrene får anledning til at knytte an til hjemmets erfaringsverden og knytte hverdagssprog til fagsprog 21

22 Hvordan kan skolen give forældrene mulighed for at stille spørgsmål, inddrage familiens erfaringer og indgå aktivt i samtalen? Det pædagogiske personale må tilrettelægge, hvad eleverne skal tale med deres familier om. 3 typer: 1. Samtale 2. Samarbejde 3. Informant Familieopgaver giver familien mulighed for at stille spørgsmåltil det eleven arbejder med i undervisningen at knytte familiens erfaringer sammen med det faglige i skolen Hvad søren er det I laver? Hvorfor i sidder i en rundkreds? Samtidig får forældrene indblik i hvad der sker i undervisningen

23 Eksempler på familieopgaver Se også om andre erfaringer fra projektet Forældre som ressource: Og eksemplerne i kapitel 9 (Skole-hjem-samarbejdet som ressource) af Birgit Orluf og Susanne Hvilshøj i: Kom ind i sproget flersprogede elever i fagundervisningen (Akademisk Forlag 2017) 23

24 Fødekæde Natur og teknik 2.klasse Undervisningens indhold Havets dyr (Natur og teknik og dansk) Faglige og sproglige mål Familieopgave Efterbehandling af familieopgave Få en forståelse af begrebet fødekæde viden om hvad dyrene lever af indblik i dyrenes livebetingelser Gøre brug af begreberne: Kæde, føde og fagordet fødekæde Tal med dine forældre om, hvilke dyr fra havet I spiser og om hvad de dyr mon har spist Gennem samtale får eleverne mulighed for at bruge hjemme-sproget til at reflektere over det, de har lavet i skolen. Eleverne: - fortæller om, hvad de har talt om hjemme - tegner de fisk, de spiser hjemme. - undersøger, hvilke fisk der bliver spist flest af I gruppen Og måske: Betingelser og livsbetingelser - undersøger, hvilke fisk der spises flest af i klassen. Undersøgelsen sendes hjem til familien

25 Opgaven 1AB marts-april 2012 Tal med dine forældre om svar til disse 3 spørgsmål og kom med svarene på onsdag den 14. marts 1) Hvad fra havet spiser I i din familie? 2) Hvad tror du, de dyr selv har spist? 3) Hvad hedder fisk på et andet sprog?

26 Familieopgave i en 5. klasse Skoleudvikling dansk, historie og matematik 5. klasse Faglige og sproglige mål Familieopgave Efterbehandling af familieopgave At kunne indsætte egen skolegang i et historisk perspektiv. At kunne udarbejde interviewguides til familier om deres skoleoplevelser i kategorier: Timetal, elevantal, eksamener frikvarter, o.andet At kunne foretage interviewteknik At lytte, stille åbne og lukkede spørgsmål Interview og samtale med familien om udvalgte kategorier i forhold til skolegang. Kategorisering af interviewdata og sammenhold med årstal og geografisk kontekst. Udarbejdelse af plancher med grafer over skolen før og nu Forældrefernisering Invitation af forældrene Samtalecafe mellem elever, forældre og lærere Sammenligning af kategorierne historisk og geografiske 26

27 Samtalepapir Maria 5. klasse Vi er ved at undersøge, hvilke betingelser børn har haft i forskellige historiske perioder og geografiske områder. Jeg vil derfor tale med jer om udvalgte kategorier i skolen. Hvilke årstal gik du i skole: Geografisk kontekst by, land. Hvor gik du i skole?: Mange tak. Du vil blive inviteret til forældrefernisering, hvor I kan se og vi vil fortælle om, hvordan vi har brugt jeres erfaringer. Timetal og længde Elevantal i klassen Fag Frikvarter Ferier Eksaminer Afstraffelse 27

28 Bevægelsesenergi og elektromagneter fysik 8. klasse Undervisningens indhold Eleverne skal lære om elektricitet i forbindelse med: El-generator, bevægelsesenergi og elektromagneter i fysik El-generator Hvad en el-generator er, hvilke dele den består af, og hvor, hvornår og hvordan den bruges. Faglige og sproglige mål Eleverne skal lære om: Bevægelsesenergi At kunne omsætte bevægelsesenergi til elektrisk energi Elektromagnet At forklare hvordan en elektromagnet kan ændres Kunne anvende og forklare fagordene: Familieopgave Eleverne skal tale med deres familie om, hvilke erfaringer de har med elektricitet, eller mangel på elektricitet. Efterbehandling af familieopgave Eleverne deler deres erfaringer fra familierne med hinanden. Med udgangspunkt i en af fortællingerne udarbejder (grupper) en tegning med tekst og faglige begreber som præsenteres for klassen. El-generator, bevægelsesenergi og elektromagnet

29 Familieopgave Vi er ved at lære om elektricitet og skal undersøge, hvilke erfaringer vi har i familien med elektricitet eller mangel på elektricitet. Vi skal også undersøge, hvor vi får vores elektricitet fra. Vi skal bruge fortællingerne til at undersøge, hvilken slags elektricitet der er tale om, og hvad elektricitet betyder i det samfund og den verden vi bor i. Celine 8. klasse

30 Familieopgaver en opsummering Lær med Familiens familieopgaver har følgende karakteristika: 1. Lægger op til samtale og aktiviteter i familien, der er knyttet til faglige, evt. tværfaglige, emner og læringsmål. 2. Kræver ikke specialviden fra familiens side. Familien skal ikke undervise børnene eller have en faglig viden om det, børnene lærer i skolen. 3. Udformes på en måde, så alle elever og familier har mulighed for at indgå i samtale og stille sig nysgerrige.

31 5. Få indblik i familiens ressourcer Hjemmebesøg giver gode muligheder Lærere og pædagoger får værdifuld indsigt i familiens viden og erfaringer viden og erfaringer gennem dialog om fx 1. Migrationshistorie og netværk 2. Familiens arbejdserfaringer 3. Rutiner og praksisser i hjemmet Kan gøres på mange måder over tid! Mindre kan også gøre det.. Kræver at man bevidst går på jagt efter ressourcer fx ifm familieopgaver. Pædagoger og lærere fra sprogcenter har ofte kendskab til familien, som kan deles med faglærere og klasselærere

32 Gå på opdagelse Matrix om barnets hjemmeforhold fra Marta PadovanÖzdemir Beskæftigelse (evt. i hjemlandet) Uddannelse Hvilke sprog tales i hjemmet? Migrationshistorie og -netværk Hvad laver familien i fritiden? Andet relevant? Jeg ved Jeg tror Jeg ved ikke. 32

33 Kortlægning af sproglige ressourcer i familien Styrket forældresamarbejde med nyankomne familier kortl%C3%A6gning%20af%20sproglige%20ressourcer_0.pdf

34 6. Gå didaktisk til værks! Et bud fra projekt Lær Med Familien En model med flere sammenhængende tilgange Udmøntes i 3 aktiviteter: Aktivering af familiens læringsmiljø Familiefernisering Familieopgaver 34

35 Årshjul for forældreinddragelse Et støtteredskab til planlægningen %20artikel%20om%20for%C3%A6ldreinddragelse%20i%20s kolen.pdf 35

36 Hvad har I hæftet jer ved? Spørgsmål Kommentarer

37 Litteratur Day, B. (2015). Fra vidensressourceri familien til ressourcer i skolen i Unge Pædagoger nr Deforges, C (2003). The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment. A LitteratureReview. Nottingham, England. Harris, A. & Goodall J. (2008). Do parents know they matter? Engaging all parents in learning. Educational Research, 50:3, Kofoed, U. (2010). Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag. Matthiesen, N. (2015). Skole og hjem. Når voksne arbejder sammen om børns læring. I: Klitmøller, J. og Sommer, D. red.(2015): Læring, dannelse og udvikling. Hans Reitzels Forlag. Matthiesen, N. (2016). Working together in a deficit logic. Race, Ethnicity & Education. Orluf, B. & Hvilshøj, S. (2017). Kom ind i sproget flersprogede elever i fagundervisningen. Akademisk Forlag. Nordahl, T. (2008, anden udgave 2015). Hjem og skole. Hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitzels Forlag. Wallace, B.C. (2000). A Call for Change in Multicultural Training at GraduateSchools 37 of Education: Educatingto End Oppression and for Social Justice. Teachers College Record. Vol. 102, December Teachers College, Columbia University.