Forældre som ressource for børns læring

Transkript

1 Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail:

2 Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle kan og bør inddrage alle forældre som ressource for deres børns udvikling og læring, uanset forældrenes uddannelsesmæssige, sproglige og kulturelle baggrund Ulla Kofoed

3 Overskrifter der indgår i oplægget Forældrenes betydning for børnenes læring Sprog og kommunikation Handling/strategi Spørgsmål til hjemmene Forældreinddragelse når forældrene er til stede

4 Forældrenes betydning for elevens læring Elevens læring og succes i skolen forbedres betydeligt, når forældre viser interesse og deltager aktivt i deres barns udvikling og læring Undersøgelse i England af Professor Charles Desforges, Exeter University. Forskningen peger på, at der er sammenhang mellem barnets forståelse af det talte ord og forståelse af det læste, og derfor er opbygning af ordforråd i barnets tidlige leveår så vigtig. Klara Korsgaard

5 Efterlysning! Forældrene efterlyser viden om hvordan de kan bidrage til børnenes integration og skolesucces, og savner at skolen/institutionen får indsigt i familiens livssituation ikke bare kulturelle baggrund, men også deres konkrete sociale livssituation. Forældrene vil gerne hjælpe til men ved ikke hvordan! (Bouakaz 2007, 2008).

6 Sprog og kommunikation Grundvilkår for elevernes læring Læring gennem samtale Vygotsky, Dewey, Bruner, Bakhtin. Når man taler sammen, kan man finde en løsning eller finde på noget nyt som ingen kunne havde fundet frem til alene. Der er en klar sammenhæng mellem samtale og tankens udvikling. Den eksterne dialog mellem barnet og dets omgivelser internaliseres gradvist, således at de samtaler et barn har med voksne, bliver til ressourcer for dets indre tale, altså dets tanker Vygotsky

7 Sprog og kommunikation 1. Børnene skal sætte ord på og kommunikere om det de er i gang med at lære 2. Børnene skal lære på baggrund af det de ved i forvejen 3. Børnene skal opfordres til at se en sammenhæng mellem det nye og det gamle Vygotsky, Dewey, Bruner, Bakhtin.

8 Sprog og kommunikation Hvordan kan man inddrage forældrene i børnenes sproglige udvikling? Børnenes tilegnelse af sproglig og faglig viden kræver at: - institutionen sætter fokus på sprog - børnene får mulighed for og tid til at bruge og lytte til sprog - Der skabes en sammenhæng mellem det der foregår og tales om i skolen/på daginstitutionen og det der foregår og tales om i hjemmene Sprog er ikke udelukkende det danske sprog. Sprog er de sprog børn og forældre taler og benytter sig af..!

9 Sprog og kommunikation Forskellige måder at bruge sproget mundtligt og skriftligt på i faglig sammenhæng. Tekst 1 Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores eksperiment bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s

10 Sprog og kommunikation Elevernes læring Mål med forældresamarbejdet At udvide den radius hvori eleverne bruger fagsproget At eleverne får mulighed for at bruge fagsproget og kommunikere i mange forskellige sammenhænge At eleverne taler med deres forældre om det de lærer i skolen, så de får mulighed for at reflektere det de har lært, og få nye og andre perspektiver på Ulla Kofoed (2010) Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag

11 Forældresamarbejde i praksis Helhed Forældresamarbejde er ikke en øde ø, der er uafhængig af det der foregår i undervisningen, SFO eller daginstitutionen. Læreren og pædagogen må derfor planlægge, hvordan og på hvilken måde forældrene inddrages i elevernes læringsproces og på hvilken måde de kan være til støtte for deres børn

12 Gi` forældrene bevidsthed! Forældrene skal vide, at de kan støtte deres barns sproglige udvikling i tilknytning til hjemmets situationer: At tale med barnet ved at stille spørgsmål, under sig sammen med barnet, lytte til barnet og give tid og rum for at barnet kan formulere sig. I denne proces er det værdifuldt at inddrage de oplevelser barnet har haft på skolen og i institutionen! Sprog er ikke udelukkende det danske sprog. Sprog er de sprog børn og forældre taler og benytter sig af..!

13 Tegn på sprog Forældresamarbejde i praksis Handling

14 Forældre som ressource Fordi projektet (forældredialog) Udviklingsprojekt med henblik på at skabe bedre samarbejde mellem skole og forældre med henblik på elevernes læring. Projektet har et særligt fokus på forældre med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke er socialiseret til at gå til lange forældremøder eller høfligt lytte til læreres lange beskrivelser af barnet eller livet i skolen. Good-Id in school (God dialog i skolen) Dette virker på vores skole

15 Undervisningens indhold Havets dyr (Natur og teknik og dansk) Fødekæde (natur og teknik) 1. klasse Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op Få en forståelse af begrebet fødekæde viden om hvad dyrene lever af indblik i dyrenes livebetingelser Forstå og gøre brug af begreberne: kæde, føde og fagordet fødekæde måske også: betingelser og livsbetingelser Tal med dine forældre om hvilke dyr fra havet I spiser og om hvad de dyr mon har spist Evaluering Evaluering: Bruger eleverne de udvalgte fagord og er de i stand til at genfortælle samtalen fra hjemmet at eleverne er i stand til at fortælle om hvad de har talt om hjemme

16 Brev til forældrene 1AB marts-april 2012 Tal med dine forældre om svar til disse 3 spørgsmål og kom med svarene på onsdag den 14. marts 1) Hvad fra havet spiser I i din familie? 2) Hvad tror du, de dyr selv har spist? 3) Hvad hedder fisk på et andet sprog?:

17 Undervisning indhold Decimaltal (matematik) 3. klasse Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Evaluering Matematik/ decimaltal Fælles Mål Kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer Mål for undervisningen At kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje - Kende og gøre brug af fagordene: decimaltal og hele tal - Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Opgave Undersøg sammenmed din familie: Længden på 5 forskellige ting derhjemme. - Skriv decimaltallene i rækkefølge - Tal med din familie om hvornår I bruger decimaltal Mundtligt Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Skriftligt Kan placere decimaltallene i forhold til hinanden på en tallinje Kan placere decimaltallene under hinanden ved udregning

18 Undervisningens indhold Personkarakteristik (dansk) 2. kl. Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering Tema om Pippi og Emil Sikkerhed i personkarakteri stik (indre/ydre) - For at kende karaktererne i Astrid Lindgrens univers. - For selv at kunne arbejde med begrebet i boganmeldelser fremover. Lære begrebet personkarakter istik - Eleverne skal forklare forældrene hvad begrebet personkarakteristi k betyder. - Sammen med deres mor eller far skal eleverne lave en indre og en ydre personkarakteristi k af et familiemedlem. - Fremlægge deres hjemmearbejde for hinanden og klassen - Ved næste boganmeldelse er begrebet indlært? - Oversætte begrebet til at valgfrit sprog.

19 Personkarakteristik Indre Ydre

20

21

22 Hvad hedder personkarakteristik på et andet sprog?

23 Fysik 9. klasse Indhold Faglige mål Sproglige mål Handling/ organisering Arbejdermed Lære om Kunne anvende El-generator, elektricitet: fagordene: bevægelsesenergi og El-generator elektromagneter i bevægelsesenergi og fysik elektromagnet El-generator Hvad en el-generator er, hvilke dele den består af. Hvor og hvornår den bruges Bevægelsesenergi Hvad betyder det og hvordan kan bevægelsesenergi omsættes til elektrisk energi? Elektromagnet Hvad er det og hvordan kan den ændres? Forklare hvad de tre fagbegreber dækker over Analysere et forsøg hvor de tre begreber er omdrejningspunkt Inddeling i 3 grupper A Hver gruppe har et fagbegreb som de skal finde frem til hvordan de vil forklare. (10.min) To grupper sammen De andre grupper lytter og stiller to spørgsmål (10 min) B Hver gruppe forklarer et forsøg den anden gruppe laver forsøget (20 min) Forældreinddrag else Tal med jeres forældre om hvilke erfaringer de har med elektricitet. Eller mangel på elektricitet. Evaluering Hvilke strategier bruger grupperne i forhold til at kunne anvende og forklare fagbegreberne? Hvordan bruger de genren at forklare? Struktur m.m. Hvordan kan man høre, at de analyserer? Hvilke ord og vendinger benytter de sig af?

24 Tema/Læringsmål Aktivitet Forældreinddragelse Tasker Kategorisering Sproglige mål Børnene skal lære: Ordene Rygsæk Indkøbstaske Skoletaske 1. Undersøge hvilke tasker børn og voksne har på institutionen 2. Samtale om hvordan taskerne ser ud farver/materiale og hvordan de kan bruges 3. Opdele taskerne i grupper efter materiale 4. Tegne en taske Sammen med børnene se på de tasker de har og tale med børnene om hvad de bruger dem til At fortælle hvad man bruger de forskellige tasker til At indgå i samtale Hvordan ser tasken ud? Hvad er der mon i tasken? Hvad er den lavet af? _ At Opdele 4. Forme en taske i ler 5. Undersøge hvilke tasker man har derhjemme 6. Gå i byen og kigge på tasker 7. Besøge et sted hvor de laver tasker 8. Lave udstilling hvor børnene fortæller/viser deres tasker og tegninger

25 At bringe sprog fra daginstitutionen til hjem og tilbage igen! Fx en lille kuffert der bringer ting og oplevelser mellem hjem og daginstitution er med til at skabe synlighed, viden og sprog Fx et ord et bogstav en tegning Butik B

26 Typer af opgaver børnene kan samtale med forældrene om Opgaverne må ikke udelukke nogen fra at deltage i samtalen. Det skal derfor være opgaver alle forældre kan indgå i samtale tale om og hjælpe baret med. Opgaverne må ikke på nogen måde kræve speciel viden. Samtalerne foregår på de sprog der tales i hjemmet

27 Modersmålet som læringsresurse Inddragelse af hjemmet i afgrænsede opgaver kan have følgende fordele for flersprogede elever: Motivation - børnene forklarer og evt. oversætter indhold fra undervisningen/institutionen Børn og forældre får en erkendelse af at deres modersmål er en resurse for deres læring Inddragende effekt på minoritetsforældre, som kan føle sig hægtet af det arbejde der foregår i daginstitutionen, SFOen og skolen fordi de ikke taler godt nok dansk Emnenavn

28 Modersmålet som en ressource /strategi Læreren gav en elev en tekst fra læsebogen, som hun skulle læse hjemme. Næste dag læste eleven teksten fejlfrit op. Men da hun blev spurgt hvad teksten handlede om, blev hun helt stille. Læreren forklarede hende at hun skulle tale om teksten med sin mor. Eleven svarede at hendes mor ikke forstod dansk. Læreren forklarede at det var vigtigt at hun talte med sin mor om teksten på modersmålet, så hendes mor kunne hjælpe hende med at forstå hvad der stod. Dagen efter kunne eleven fortælle om handlingen. Ulla Kofoed Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring Akademisk forlag 2010

29 Forældresamarbejde i praksis Didaktik Forældresamarbejde skal betragtes som en hvilken som helst anden didaktisk aktivitet med et: Mål Organisering Indhold Evaluering

30 Forældresamarbejde når forældrene er til stede Fælles oplevelser Det er ikke ligegyldigt: - hvor samtalerne eller møderne finder sted - hvad samtalerne eller møderne skal handle om - hvordan samtalerne og møderne er organiseret - om forældrene er inde eller ude af fællesskabet Ulla Kofoed (2010) Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag Giv mulighed for dialog i tilknytning til faglige og sproglige mål Giv mulighed for dialog med udgangspunkt i børn og forældres erfaringer

31 Stil spørgsmål Hvad er målet med mødet? Hvad er succeskriterier for mødet? Hvordan kommunikerer I bedst, tydeligst indholdet og mål for forældrene? Hvordan blander I forældrene? Hvordan organiserer I aktiviteterne? Hvordan samler I op? Hvordan evaluerer I?

32 Litteratur Bachtin, M Det dialogiska ordet. Gråbo: Anthropos. Bruner, J Uddannelseskulturen. København: Munksgårds Forlag. Bruner, J Mening i handling. Århus: Klim. Dewey, J Erfaring og opdragelse. København: Christian Eiglers Forlag. Dysthe, O Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Århus: Klim. Dysthe, O Dialog samspil og læring. Århus: Klim. Kofoed Ulla: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag 2010 Kofoed Ulla: At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjemsamarbejdet In: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.) Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt perspektiv. Gyldendal Norsk Forlag AS 2013, ISBN Vygotsky, L.S Tænkning og Sprog, København: Hans Reitzel.