Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold"

Morten Pedersen
8 år siden
Visninger:

1 Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

2 Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet arbejdsmiljø ww.arbejdsmiljoviden.dk E-nyhedsbrev

3 Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej til god praksis og værktøjer Igangsætter aktiviteter som giver hjælp til selvhjælp Rejseholdet tilbyder temamøder inden for: Fra stress til trivsel frastresstiltrivsel.dk Gode trivselsprocesser frastresstiltrivsel.dk Forebyg mobning forebygmobning.dk Forebyg vold og trusler forebygvold.dk Skab gode forandringer skabgodeforandringer.dk Job og krop 3

trivsel frastresstiltrivsel.dk Gode trivselsprocesser frastresstiltrivsel.

4 Stress - Definition Mennesker oplever stress, når de opfatter, at der er: En ubalance mellem de krav, der stilles til dem, og de ressourcer de har til rådighed til at leve op til disse krav Kilde: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur,

stilles til dem, og de ressourcer de har til rådighed til

5 Krav og ressourcer: Krav: Kvantitative Kognitive Følelsesmæssige Ressourcer: Kompetencer Støtte: kolleger, leder, netværk

6 Hvor kommer kravene fra? Egne faglige ambitioner Kolleger Privat Borger / kunde Politisk Ledelse

Langvarig stress Resultatet af vedvarende påvirkninger, vi ikke har været i stand til at fjerne eller fjerne os fra.

7 Kortvarig og langvarig stress Kortvarig stress Resultatet af kortvarige trusler, udfordringer og andre ydre omstændigheder, som kræver anstrengelse og tilpasning af os, hvor vi enten er i stand til at fjerne påvirkningen eller fjerne os selv fra den. Langvarig stress Resultatet af vedvarende påvirkninger, vi ikke har været i stand til at fjerne eller fjerne os fra. Organismen er i konstant beredskab. Det slider på hele organismen og kan være helbredstruende. Inspiration fra Bobby Zachariae, prof., dr.med., Århus Universitetshospital 7

8 Symptomer på stress? -eksempler Fysiske: Hovedpine Hjertebanken/brystsmerter Åndenød/hyperventilation Nakke/skulderspændinger Mavesmerter Hyppige infektioner Psykiske: Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Træthed/udmattelse Ulyst/modløshed Depression Angst Adfærdsmæssige: Søvnløshed Øget brug af stimulanser Aggression eller isolation Nedsat motivation Nedsat præstationsevne Øget sygefravær Vi Kender skal spotte DU dine og reagere på stress-signaler stress-signaler? 8

Hyppige infektioner Psykiske: Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Træthed/udmattelse Ulyst/modløshed Depression

9 Hvilke stressorer møder vi? -eksempler Individuelle faktorer Arv og miljø Sundhedstilstand Socialt netværk Organisationsfaktorer Ubalance i krav/ressourcer Manglende indflydelse Uforudsigelighed Forandringer Stress Privatlivets faktorer Økonomi Skilsmisse Sygdom Projekter og ambitioner Relationelle faktorer Uklar kommunikation Uløste konflikter Manglende støtte Mobning 9

Organisationsfaktorer Ubalance i krav/ressourcer Manglende indflydelse Uforudsigelighed

10 Forskelligt hvad vi reagerer på - Vi reagerer ikke ens på nye krav og udfordringer Rygsækkens indhold er forskelligt og fortolkning af arbejdsbelastning er forskellig 10

11 Grænseløst arbejde: Stress, søvn og privatliv (1) Forskningsprojekt med ca. 850 personer: At der er en højere risiko for at opleve konflikter mellem arbejde og privatliv for vidensarbejdere At der er lige mange mænd og kvinder, som oplever konflikter, men når man tager højde for arbejdstidens længde, oplever kvinderne flere konflikter end mændene. At konflikter er mest udbredte blandt par med små børn og blandt enlige med børn. At lange arbejdstider og arbejde udenfor dagtimerne giver øget risiko for arbejde-familie konflikter. Kilde: Karen Albertsen og Anne Helene Garde, NFA, 2009

kvinder, som oplever konflikter, men når man tager højde for arbejdstidens længde, oplever kvinderne flere konflikter end mændene.

12 Grænseløst arbejde: Stress, søvn og privatliv (2) At indflydelse på egen arbejdstid ikke har indflydelse på, om der er konflikter mellem arbejde og familie. At vidensarbejdere har en højere risiko for at opleve kognitive stress symptomer, når de er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø i form af kvantitative krav, rollekonflikter, samt mangel på rolleklarhed, anerkendelse og forudsigelighed. At indflydelse i arbejdet og social støtte kun nedsætter risikoen meget lidt. Kilde: Karen Albertsen og Anne Helene Garde, NFA, 2009

At vidensarbejdere har en højere risiko for at opleve kognitive stress symptomer, når de er udsat for et dårligt psykisk

13 CATS modellen Erfaringer Neutral Trussel Udfordring SITUATIONER & BEGIVENHEDER - en måde at forstå stress HJERNE Feedback til hjerne Erfaring og læring CATS: the Cognitive Activation Theory of Stress Holger Ursin, Hege R. Eriksen, Department of Biological and Medical Psychology, University of Bergen COPING LÆRING STRESSREAKTION Træning eller belastning IKKE-COPING BELASTNING Erfaringer lagres i hjernen 13

14 4 stærke faktorer til at forebygge den skadelige stress og skabe bedre trivsel Vi fungerer bedst, når vi oplever: 1. Kontrol 2. Forudsigelighed 3. At tingene går i den rigtige retning 4. Social og faglig støtte fra kolleger og ledelse 14

15 At tackle stress: at skabe balance To håndtag vi kan skrue på: 1. Ændre situationen, krav, rammer og vilkår 2. Ændre tanker, tolkninger og handlinger Justere egen opfattelse af virkeligheden Acceptere det, der ikke kan ændres Forventninger om et positivt resultat - troen på at det lykkes Afløb (motion) og Restitution(genopbygge)

Ændre tanker, tolkninger og handlinger Justere egen opfattelse af virkeligheden

16 Copingstrategier mod stress 1. Tag distance og sig pyt 2. Sig NEJ med god samvittighed 3. Bed om hjælp 4. Prioritér 5. Planlæg 6. Sæt personlige mål og prioritér dem 7. Brug lysten som drivkraft i dit arbejde 8. Dyrk motion eller afspænding (obs! Søvn) Kilde: UDGANGSPUNKT: BAR SOSU, VÆRKTØJ 2, PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS,

Brug lysten som drivkraft i dit arbejde 8. Dyrk motion eller afspænding (obs!

Fortsætte som om intet var hændt Reagere udelukkende følelsesladet (emotionelle) Melde sig syg uden af være det

17 Positiv og negativ coping Positiv coping Holde pause Ændre arbejdsgang Diskutere belastningen med lederen Nedsætte forventningerne Øge sin kompetence Øge livsglæden i fritiden Brug copingstrategier Negativ coping Fortsætte som om intet var hændt Reagere udelukkende følelsesladet (emotionelle) Melde sig syg uden af være det Isolere sig Indtage en ligegyldig attitude (fralægger ansvar) Anvende stimulanser Kilde: Netterstrøm, B. (2014). Stress og Arbejde

18 Hvor kan I selv bestemme? Her kan I selv bestemme Her har I indflydelse Grundlæggende rammer, vilkår mv.

19 Trivsel på flere niveauer - en fælles udfordring og en fælles opgave Organisation Ledelse Gruppe Individ Kilde: Teamledelse med det rette twist NFA, IGLO-model udviklet af Michael Martini Jørgensen, Michael Munch-Hansen og Karina M. Nielsen. 19

20 Indsats på fire niveauer Individ Være opmærksom på sine egne ressourcer/grænser Lære at bede om hjælp, sige fra og sige pyt. Gruppe Aftale, hvordan arbejdet fordeles, hvis en kollega har sagt nej. Afstemme forventninger Prioritering i fællesskab Ledelse Være opmærksom på medarbejdernes forskellighed Tilpasse opgaver til den enkelte Organisation Skabe en fælles vision og klare mål med hensyntagen til de nødvendige ressourcer Inspiration: Teamledelse med det rette twist, NFA

Afstemme forventninger Prioritering i fællesskab Ledelse Være opmærksom på medarbejdernes forskellighed Tilpasse opgaver

21 Frastresstiltrivsel.dk

22 Spørgsmål/kommentarer?

23 Målgrupper for temamøder - alle offentlige arbejdspladser Typisk en af 3 målgrupper: 1. Nøglepersoner: Ledere, TR, AMR, HR/AMkonsulenter 2. Ledere 3. Hele personalet Antal deltagere:

24 Rejseholdets temamøder Et temamøde med Rejseholdet indeholder altid 3 elementer: 1. Forskningsbaseret viden og fakta om emnet 2. Gode praksiseksempler på, hvad andre arbejdspladser gør 3. Proces- og praksisdel, hvor arbejdspladsen arbejder med eget arbejdsmiljø (fx dialogværktøjer, kortlægning, handlingsplan)

25 Forløbet: Kontakt via hjemmeside Formøde Temamøde Opfølgning Baggrund? Formål? Udbytte? Succeskriterier?

Relaterede dokumenter

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet