Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?

Transkript

1 Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf / mail [email protected]

2 Tidligere udfordringer ved vækst Driftsfællesskab var nødvendig Kvoteerhvervelse (Strukturbevarende kvoteregler) Husdyrhold maks. 750 dyreenheder pr. bedrift (Landbrugslov) Disse begrænsninger er i dag væk!

3 Ejerforhold fremtidens landbrug Ekstern investor Selveje

4 Fordele ved selveje Fleksibel arbejdsindsats Hurtige beslutningsveje Ubureaukratisk alle kasketter er samlet på én person Fleksibelt og tålmodigt indtjeningskrav til ejer Billig administration ingen lønnet bestyrelse, udliciteret administration

5 Ulemper ved selveje Kapital er en meget større begrænsning Hvis landmanden svigter, er der ingen til at samle op Beslutningsprocessen er nogle gange baseret for lidt på kolde kalkuler Mindre professionel ledelse i forhold til større virksomheder Har selvejet ledt til - Hurtigere beslutninger? - Bedre beslutninger?

6 Selskabseje kontra personligt ejerskab Fordele: Langmodig ekstern kapital "Eksamen før etablering Organisationsformen Lettere generationsskifte Lettere egen-investering i Holding Overskuelig regnskabsføring Skattefri omdannelse Hæftelse

7 Selskabseje kontra personligt ejerskab Ulemper: Beskatning af løn. Beskatning af beboelse. Meget dyrt at ophæve igen. Ingen underskudsfremførelse i egen løn. Revision, offentliggørelse af regnskab.

8 Brdr. Lorenzen

9 Overvejelser hos fam. Lorenzen 5 gårde, 350 ha, grise, 1,5 mill. kyllinger Sælges til 2 sønner Fordele og ulemper ved selskabsmodellen.

10 Snogbækgaard A/S Uden udvikling Lorenz Egen ejendom Christian Egen ejendom Udlejning Udlejning Med udvikling Snogbækgaard A/S Leje ejendomme Eje 3 ejendomme Eje løsøret Forpagte eksterne arealer

11 Snogbækgaard I/S Snogbækgaard I/S Lorenz Eje ideel halvpart Af 5 gårde Christian Eje ideel halvpart Af 5 gårde Driftsenhed

12 Overvejelser hos fam. Lorenzen Konklusion: Personligt ½ + ½ ejerskab til alle gårdene. Skattereglerne ugunstige i selskabsmodellen. Etableret: Snogbækgård I/S

13 Nye ejerformer - eksempler på muligheder/idéer Sharemilking som i NZ Generationskifte med sælger som finansieringskilde Nye ejere af landbrug/produktion (Pensionskasser, kapitalfonde, forædlingsindustrien) Driftsselskab energiafgrøder fx. Energipil, biomajs DC, ARLA, DLG som medejere?

14 Detailhandel som medejer

15 Eksempel - slagtekalveproduktion Eksterne investorer Primære interesse Økonomisk afkast Fremme en dyrevelfærdsvenlig produktion Mælkeproducent Slagtekalveproduktionsenhed Slagteri Detailhandel Leverandør af kalve Mulig investor i slagtekalveproduktionsenhed Primære interesse: Afsætte kalve på etisk forsvarlig vis Økonomisk afkast Selskabsejet Drives af ansat ledelse og en bestyrelse Mulige investorer: Mælkeproducenter Slagteri Detailhandel Dyrevelfærdsorient erede investorer Primære interesse Økonomisk afkast Aftager af slagtekalve Mulig investor i slagtekalveproduktion senhed Primære interesse Bedre styring af produktionen i forhold til afsætningen Økonomisk afkast Aftager af kalvekød Mulig investor i slagtekalveproduktion Primære interesse Markedsføre og sælge eget mærke

16 ATP Fondsdirektør Bjarne Graven Larsen Fremtidige investeringer?

17 Historiske afkastprocenter Kilde: Fødevareøkonomisk institut

18 Centrale spørgsmål til emnet eksterne investorer Har landmænd andet krav til afkast end eksterne investorer? Kan personlig eje følge med ved større produktionsenheder? Kan et kapitalselskab etablere en struktur, så der permanent er høj produktivitet, svarende til bedste 10%? Taler vi rene jordselskaber, husdyrproduktions selskaber uden jord, eller selskaber med både jord og husdyr? Når det er muligt, skal det så foregå i Danmark? Hvem er aktionærerne? Vil store selskaber få bedre eller dårligere image end landbruget har i dag?

19 Konklusion Alle tænkelige modeller OK ift. landbrugslov Hvis eksterne investorer skal ind som medejer Krav om stort afkast / bløde værdier/synergier Passende indflydelse

20 Som landmænd og ledere er flest virksomhedskultur før krisen Styrker vækstlandbrug type D i DiSC Entreprenante og med høj risikovillighed Beslutningsdygtighed og høj gennemslagskraft Optimister, konkurrenceorienterede, målrettede 3. marts

21 Som landmænd og ledere er flest virksomhedskultur efter krisen Svagheder vækstlandbrug type D i DiSC Dårlige til at rumme detaljer og at indgå kompromiser Lukkethed om problemer Kort investerings- og tidshorisont Vækstorienteringen er kvantitativ - størst og mest er altid bedst! Ejerskifte er noget vi tænker på i et testamente! 3. marts

22 Hvad er en fremtidsklar virksomhed? TIL SALG: 100 mio. kr!

23 Den rigtige pris for din virksomhed Den rigtige pris for en virksomhed er den pris, som en sælger og køber kan blive enige om, og som køber kan få finansieret! RISIKOVILIGHED OG USIKKERHED Sæt dig selv i købers sted hvad er der specielt netop i din virksomhed? 3. marts

24 Nye muligheder nye løsninger! Salgsmodning og exitstrategi som værktøj til udvikling tænk virksomhedens liv igennem som en helhed: fra vugge til krukke! Få skabt en virksomhed med åbenhed og overblik over alle aktiver Vær modig og tænk i scenarier hvordan får jeg det bedst mulige ud af min virksomhed 3. marts

25 Ejerskifte kan med fordel planlægges 3. marts

26 Tænk i scenarier det muliges kunst! 3. marts