Økonomi konference 2010

Transkript

1 Økonomi konference 2010 Den økonomiske ledelse med stor andel fremmedkapital. Erfaringer fra praksis

2 C.V. for Johs. V. Hansen 1970: Uddannet landmand 1974: Uddannet Cand. Agro : Svineprod. Konsulent i Ringkøbing amt : Sekretariatsleder m.v. i Lads : Adm. direktør Ikadan System : Salgsdirektør m.v. Funki : Adm. direktør DPL-Invest A/S 2009: Fratrådt som direktør i DPL

3 Baggrund for etablering af DPL 1987: Ideoplæg fra Danske svineproducenter (Lads) om etablering af alternativt finansieringskoncept til den danske svinesektor. Høj rente (14 pct.), stærk specialisering og strukturudvikling vanskeliggjorde finansiering og generationsskifte Ønske om tålmodig kapital for at sikre fortsat udvikling af landets største eksport erhverv

4

5 Aftalemæssige forhold Investeringsaftale Lejekontrakt (typisk 22 år) Aktionæroverenskomst Direktørkontrakt Vedtægter Forretningsorden for bestyrelse

6 SELSKABSFORM K/S med begrænset hæftelse via Komplementar Selskab A/S med hæftelse i form af indskudskapital DPL-Invest: 7 Selskaber etableret som K/S 21 Selskaber etableret som A/S

7 Finansieringsmodel Ved opstart af nyt selskab: pct. Egenkapital i form af A/S eller K/S kapital + ansvarlig lånekapital pct. Kreditforenings - + Banklån

8

9

10 Udviklingen i antal selskaber År Tilgang Afgang Ultimo / /96-00/ / I alt

11 Historik for DPL Invest A/S 1987: LaDS idé om alternativ finansiering 1987: LaDS arbejdsgruppe I + II 1989: Etablering af finansieringsinstitut for Svineproduktion A/S Aktionærer: Andelsbanken Topdanmark Baltica Sparekassen Himmerland 1990: DPL Invest A/S aktiekapital 81 mill. kr. Aktionærer: Unibank Danica (Baltica) PKA KP Sparekassen Himmerland 2001/02: Aktionær: KFK 2002/03: Aktionær: DLG + ØA + AA 2007: Aktionær: DLG + Danish Agro

12 Bestyrelse DPL-selskaber (Oprindeligt) 3 mand: Landmanden Repræsentant for DPL, formand Ekstern medlem (normalt svineproducent)

13 DPLs organisation 1. april 2009 Prod. JL DPL Invest JVH Økonomi MB PF 1 PF 2 PF 3 8 TK RK JL Direk. PF 1 PF 2 PF 3 Næsgård Ørstedgård Engbakke Civagård Vålse Eskelund Østergård Borum Sydhavsgrisen Munklinde Rohdegrisen Stentoft Amstrup Vestergård Hagesholm Hansa Fleisch NB: PF = Produktions Fællesskab Neub. Pork TK Tom Kristoffersen RK Rene Klink JL Jørgen Lindberg MB Morten Beider JVH Johs.V.Hansen

14 DPLs back-up til selskaberne Ugentlig on-line rapportering af produktionsdata Ugentlig opfølgning på foderforbrug Måneds rapportering via web baseret økonomisystem Bestyrelsesmøder kvartalsvis med budgetopfølgning Produktions chef til faglig back-up i specielt problem besætninger Driftsleder Erfa-møder hver 2. måned med økonomisk Benchmarking på nøgletal

15 DPL finansieringsmodel Styrker for landmanden: Store enheder giver rationel produktion Solid kapitalgrundlag Faglig og økonomisk sparring Tæt faglig og økonomisk opfølgning Tålmodig kapital i lavkonjunktur Landmanden sikret en minimumsindtjening

16 DPL finansieringsmodel Svagheder Disharmoni mellem landbrugslov og miljølov ved landmandens ejerskab under 51% Mangel på jord kan give afsætningsproblemer af gylle Ejerskab af jord ville have skabt stor konjunkturgevinst Snitfladen mellem selskab og gård kan give problemer. Sikkerhed i indtjening kan blive en sovepude Langt åremål i kontraktforholdene Mangler klar exit aftale for begge parter i løbet af kontraktperioden.

17 Væsentlige kriterier for succesfuld samarbejde landmand + investor Klar formulering af de to parters forventninger til hinanden Minimum af snitflader og klare aftaler om de snitflader der findes Hele ejendommen inkl. agerjord bør være med i samarbejdet Klar exit aftale for begge parter i hele kontrakt perioden Modellen bliver kun en succes, hvis landmanden føler, at han arbejder for sig selv og ikke for en investor

18 Det var alt for nu Tak for jeres opmærksomhed

19 De efterfølgende slides kan måske bruges i den efterfølgende diskussion Johs. V. Hansen

20 1. Mulige Finansierings modeller 9+1 Model på 2 ha K/S med komplementar Muligheder for succes: 1. Landmanden lejer bygningerne 2. Der drives flere selskaber og etableres et driftsfællesskab med fælles ledelse, økonomi funktion og back up 3. Grøn energi kan blive et krav fra investor

21 2. Mulige Finansierings modeller Selskabsmodel omkring en hel landbrugsbedrift: A/S (eller K/S med komplementar??) Muligheder for succes: 1. Landmanden lejer ejendommen klare aftaler vedr. snitflader samt exit 2. Der drives flere ejendomme og etableres et driftsfællesskab med fælles ledelse, økonomi funktion og back up 3. Grøn energi kan blive et krav fra investor

22 3. Mulige Finansierings modeller Forædlingsselskab ejer bygningsmasse og aftager produktionen: Muligheder for succes: 1. Klare aftaler vedr. snitflader som f.ek.s vedligehold 2. Klare aftaler vedr. salgspriser 3. Klare aftaler vedr. exit

23 4. Mulige Finansierings modeller Slankemodel, hvor investor køber jord: Muligheder for succes: 1. Klare aftaler vedr. snitflader som drift, køb af korn gylle m.v. 2. Opfylde landbrugsloven 3. Klare aftaler vedr. exit --- vanskelig