Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU
|
|
- Thor Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU
2 Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere
3 Har intentionerne den tilsigtede virkning? Bekymring: Skolereform risikerer at føre til en ensidig heldagsskole Stik imod intentionen
4 1. Grundlæggende problem De nye aktivitetstimer Den største ændring (7 12 timer per uge) g) Tage det bedste fra fritidspædagogikken mhp. at styrke undervisningen Altså: disse aktiviteter betragtes som middel til at understøtte indlæringen, ikke som værdi i sig selv
5 Intuitiv fornemmelse: Er vigtigt at børn for lov til at være børn og til at lege sammen Hvorfor egentlig vigtigt? Mit bud: Det der primært foregår i legen er dannelse og kreativitet At danne til menneske At skabe nyt
6 Skolereform overser dette Dannelse og kreativitet kræver at foregå i frihed og være mål i sig selv Hvis middel til læring, så bliver legen til noget andet Kan være effektivt middel til læring, men mister så karakter af dannelses og kreativitetsproces
7 Aktivitetstimer it t skal klindeholde (s. 23): Fagligt understøttende aktiviteter der i forlængelse af undervisningen skal underbygge og supplere den faglige indlæring Fx leg der understøtter indlæringen Motion og bevægelse Bl.a. med henblik på at øge koncentrationen Aktiviteter der skal fremme elevernes alsidige udvikling, herunder særligt deres sociale og personlige kompetencer Fx udvikling af samarbejdsevner, arbejde med klassens interne relationer, udviklingssamtaler mellem elev og lærer, virksomhedsbesøg etc.
8 Problemet er ikke disse mål i sig selv, men at leg og frie aktiviteter reduceres til middel For leg er mere end det, er vigtig i sig selv Uden blik herfor Risikererheldagsskolen at blive en ensidig læringsog kompetenceskole Fremforogså også en alsidig kreativitets og dannelsesinstitution
9 Kompetenceudvikling er ikke dannelse Kompetence er en evne til at løse opgave eller håndtere udfordring Dannelse handler om at blive menneske gennem det sociale At ændre måden man forholder sig til sig selv og andre og verden på Erfaringen af at nye verdener åbnes
10 Leg er en dannelsesproces Forudsætter at overskride sig selv og blive en anden i legens imaginære univers Leg er kreativitetsproces Frembringer selv det univers legen foregår i Forbinder ting der eksisterer adskilt
11 2. Grundlæggende problem At man ikke stiller spørgsmålet, som reformen skulle være svaret på Hvad er der brug for at lære og kunne i fremtiden? Uddannelse: Forberede kommende generationer til at leve i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet der kommer Har ikke gjort: Reform har mere fokus på form end indhold
12 Samfundet er under forandring Hvad er da vigtigt g at lære og kunne i dette forandrede samfund? Faglig viden og færdigheder? Læse, regne, skrive ogtale engelsk Sociale, personlige og faglige kompetencer? Anvende det man har lært til at håndtere udfordringer Derudover?
13 Mit bud: I fremtiden også nødvendigt at være kreativ og danne sig Nye vilkår for dannelse Vigtigere at kunne åbne sig for nye verdener og ændre forholdelsesmåde Tegn herpå: nye normalvanskeligheder (Thomas Ziehe) Problemer med fremmedheder Problemer med motivation
14 Ny kreativ vidensøkonomi Leg vigtigere g som kilde til senere former for kreativitet og som grundlag for innovation
15 Legen for legens egen skyld Er vigtigere g end nogensinde som dannelses og kreativitetsproces Bekymrende at skolereform vil reducere leg til middel til læring.
16
Uddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereLeg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Arbejdskraft i fremtiden Centralt spørgsmålet for uddannelse Hvordan udvikle den arbejdskraft
Læs mereDannelse i uddannelse
Dannelse i uddannelse hvad er vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, AU AU AARHUS UNIVERSITET Indledning Min aktuelle forskning Dannelse i uddannelse Hvad er dannelse
Læs mereÅben skole og dannelse
Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.
19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven
Læs mereKreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?
Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative
Læs mereKreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)
Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever
Læs mereProfessionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Professionsdannelse på HF Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Professionsrettethed som dannelse Det professionsrettede Nyt og gennemgående Fagenes anvendelse i relation til videre
Læs mereKreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Kreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Hvorfor er kreativitet vigtigt? Fremtidens beskæftigelse
Læs mereNy folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København
Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil
Læs mereKreativitet, leg og digitalisering. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Kreativitet, leg og digitalisering Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Digitalisering og dagtilbud Hvorfor digitale medier og teknologier i dagtilbud? Generel uklarhed om formålet
Læs mereAlmendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Almendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Disposition Indledning Dannelse som begreb Dannelse i dag: Er to ting Bud på
Læs mereFOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006
FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 Fritidsområdet det i hastig forandring Forandringerne påp fritidsområdet
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereMuseet som sted for inspiration til dannelse? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Museet som sted for inspiration til dannelse? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Indledning Museet som sted for inspiration Oplevelsesrum: Underholde (fx event) Læringsrum: Udvikle
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereAnders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:
Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereInnovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole
Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole
Læs mereHvad er et alment gymnasium/stx
Hvad er et alment gymnasium/stx anno 2017 og hvad er der specielt ved det? Hvilket styringsparadigme har vi? Hvilket dannelsesbegreb skal vi danne til? Hvilke kompetence-forventninger er der til vores
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereIdentitet og dannelse
Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereSUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereHvad betyder skolereformen for eleverne i folkeskolen?
Hvad betyder skolereformen for eleverne i folkeskolen? Tænketank Danmark, Dybbøl, 15. april 2016 Niels Egelund, professor, ph.d., dr.pæd. Danmarks institut for pædagogik og uddannelse Aarhus Universitet
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereDIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE. Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet
DIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL BØRN ER IKKE DIGITALE - HVAD BETYDER DET? HVAD ER (DIGITAL)
Læs mereIdræt i folkets skole. Politikdannelse
Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereSYDsjællands PRIVATSKOLE
SYDsjællands PRIVATSKOLE Skoling. Sammenhold. Stolthed. Skulderklap sydprivatskole.dk Skolen for undervisningsparate børn FORORD Drømmen om en privatskole i Vordingborg begyndte i foråret 2015. Drømmen
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereHvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet
Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSkolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNy Nordisk Skole Til inspiration
Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereLidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var
Lidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august 1990. Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var der 32 elever. Allerede tre år efter køber Gjerndrup
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereHæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..
Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereOmstilling til ny folkeskole September 2016
Status på implementering af folkeskolereform Center for Dagtilbud og Skole Omstilling til ny folkeskole September 2016 14. september 2016 16/969 Emner: 1. Understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og
Læs mereKONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor
Læs mereOm folkeskolens kerneopgave og styring
Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereSFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mere45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen
45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mere- et informationsbrev fra ledelsen.
MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereLæseplaner for grundforløbet:
Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs merearkitekt og projektrådgivning
mellemrum arkitekt og projektrådgivning Udvikling og forandring opstår på baggrund af nye behov og muligheder Udviklings- og forandringsprocesser kræver engagement Udvikling og forandring opnås, når mennesker
Læs merehvor der i 9b er beskrevet krav til og valg af tilsynsførende og i 9d om den tilsynsførendes
Ved tilsynsførende: Bjarne Møller Pedersen Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2017-2018 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Bjarne Møller Pedersen Grundlag Tilsynet er foretaget
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereWorkshop 3 Musik i andre fag
Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereHvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.
Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it. KL Odense 23.6.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet - København Digital
Læs mereVandringer på fortællingens hovedvej. Børn og voksne indtager Sallingsundlandet
Vandringer på fortællingens hovedvej Børn og voksne indtager Sallingsundlandet i uge 24 OPMÆRKSOMHED Denne tredje pixi-bog retter opmærksomhed mod det overordnede formål, de enkelte ekspeditioner og det
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereDen nye folkeskolereform
Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereSeminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor
Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKLASSE UNDERVISNINGSPLANEN ENGELSK
2015-16 1. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN ENGELSK Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen I engelsk i 1. klasse lægges hovedvægten på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereÅrskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab
Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Motivation, innovation, Lean og læring 4.-6. februar 2016 i Nyborg DSB kursuscenter Fyrvej 1 5800 Nyborg Torsdag den 4. Februar 09.00: Registrering, kaffe/the
Læs mereBaggrund for indsatsen
Baggrund for indsatsen - Ønske blandt lederne i Dagtilbud EVA 2014; De 3 tilgange Niels Ejby Ernst: stimulere børn i deres nysgerrighed og forsøg på at forstå naturen Generelt om læring/trivsel og børns
Læs mere