Herre, vis mig den vej jeg skal vandre, og følg med mig på vejen. I Jesu navn. AMEN

Transkript

1 1. søndag i advent 2016, Helligsø Mattæus 21, 1 9 (+10 17) Herre, vis mig den vej jeg skal vandre, og følg med mig på vejen. I Jesu navn. AMEN Det bliver knapt så yndigt, når vi læser videre hos Mattæus. For indtoget i Jerusalem bliver let en næsten hyggelig historie, som vækker minder hos os om dengang, vi stadig havde søndagsskolebørn, som i stort tal blev klædt ud og bar palmegrene ind i kirkerummet, mens vi sang: Der var mange folk på gaden søndag i Jerusalem. Og de vented på en konge, men der kom en æselmand..! Men Jesu indtog i livet er ikke kun yndig. Der fulgte et voldsomt opgør med. Jesus gjorde op med gamle rutine-vaner, som efterhånden var tømt for deres egentlige indhold. For folk kom for at ofre, og vekselererne og de handlende havde store fortjenester og gyldne tider; men vekselererne og de handlende var ligeglade med livets smerte og livets glæde. Mit hus skal kaldes et bedehus. Men I gør det til en røverkule! råbte Jesus, da han væltede handelsboderne. Jesus var ikke ligeglad. Jesus ville ikke være en yndig og hyggelig festfigur. 1

2 Jesus kommer ikke til advent med hygge og yndighed. Når Jesus kommer til byen, så er der opgør i luften, for livets smerte og livets glæde tages alvorligt af livets Gud af Guds Søn af Jesus Kristus. Der ruskes op i søvngængeriet, ligegyldigheden og selviskhedens velfærdsræs. Vågn op, gør op med ligegyldigheden, stop egoismens trang til at klare sig selv - alene. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus. Mørke skal bekæmpes med lys. Ondt skal bekæmpes med godt. Had skal overvindes med kærlighed. Der er brug for årvågenhed. Der er brug for stillingtagen for og imod det gode og det onde. For det rigtige og imod det forkerte. Der er mere brug for opmærksomhed på den indbyrdes afhængighed end på den enkeltes velfærd. Der er brug for, at vi som kristen menighed i samfundet taler klart om at Kristus-tro er mere end almindelig ordentlig moral. Der er brug for, at vi som kristen menighed i samfundet taler klart om, at evigt liv er mere end forlængelse af velbjærget borgerlighed. Evigt liv er Guds frelse til forløsning fra alt det, som vi ikke synes, vi kan holde ud ved os selv. 2

3 Der er brug for, at vi som kristen menighed venter mere end en behagelig alderdom og smilende børnebørn, men ærligt synger med på sangen: Hosianna frelse dig Herre! Frels os fra fortabelsens mørke. Frels os fra selviskheden velfærds-ræs. Kast lys over livet nu i tiden, og over det evige liv, som vi ikke kan begribe eller forklare med vore dagligdags vendinger og billeder det liv, hvor Gud gør alting nyt, og troen og håbet og kærligheden gør alt fuldkomment hos ham. Det evige liv, som Gud med Jesu indtog i vort liv, vil give os allerede nu i tiden og i den evighed, som er skønnere end livet. Så er da advent ikke alene hyggelige kranse med bånd og stearinlys. Advent er et nyt syn på livet, så det får evighedskarakter. Så er da advent ikke alene en gentagelse af en noget imponerende fortælling om en mand på et æsel, som blev tiljublet af en masse mennesker, som sang et gammelt salmevers, som de havde lært udenad fra barns ben. Advent er at gøre op med det gamle lidt slidte jeg, og lade Jesus skabe et opgør med søvngængeriet, ligegyldigheden og selviskhedens velfærds-ræs. Mørke skal bekæmpes med lys. Ondt skal bekæmpes med godt. Had skal overvindes med kærlighed. Det forkyndes i dag, at der er mere end det sædvanlige. Det skal genopfriskes, at der er mere i livet end sorg og død, svigt og tab. Det er glæde midt i sorgen. Der er liv på trods af døden. Det er trofasthed på trods af svigt. Der er nye muligheder på trods af tab. 3

4 Det er sagt igen og igen: Advent er en ny begyndelse. Der er lige som de unge ny-forelskede, der ikke kan lade være med at sige det igen og igen: Jeg elsker dig! Det er lige som vi gamle, der ikke bare siger det, fordi det er vane, men fordi vi ved, at det holder kærligheden i live at sige det igen og igen: Jeg er så glad for dig! Vi siger tillykke med fødselsdagen hvert år, fordi vi har erfaret, at glæden bliver større af at holde den i ære. Sådan er der med gudstjenesten. Vi fejrer gudstjeneste igen og igen, fordi vi ved, at taknemmeligheden stadfæster sig selv ved at takke. Vi ved, at lovsangen bliver en del af livet, når vi synger. Vi ved, at smerten bliver til at holde til, når vi ikke lyver den bort. Vi ved, at savnet ikke forsvinder, men bliver en del af livet, når vi tør tage savnet til os som en gæst, der minder os om alt det, som den savnede gav af glæder og vækker af minder. Der er så meget i livet, der er gentagelse. Advent, jul, påske, pinse, høst og Alle Helgen. Men det er ikke tom gentagelse som Sisyfos, der i den græske mytologi var dømt til at rulle en stor sten op ad bjerget for at opleve, at han næsten ved toppen mistede grebet om den, så den styrtede ned ad bjerget, hvorefter Sisyfos igen - igen- igen måtte begynde forfra. Nej gentagelsen af advent, jul, påske, pinse, høst og Alle Helgen er vores bekræftelse af, at Gud er med os, at Jesus er den frelser, som vi tiljubler med ordene: Hosianna frels dog Herre! og Helligånden er vor vejleder i livet og i livet efter livet. Således fornyer livet sig i Jesu navn. 4

5 Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid. Herrens år med vor Guds velbehag, nu bringer os glæden hver Herrens dag. Velkommen, nytår og velkommen her! AMEN 5