Højreradikalismen i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højreradikalismen i Danmark"

Transkript

1 René Karpantschof Højreradikalismen i Danmark en politik model på historisk-sociologisk grund Fra venstredrejet ungdomsoprør, arbejdersolidaritet og internationalisme til højreradikalisme, fremmedhad og chauvinisme. Fra kampe i gaderne til regeringers fald. På alle fronter mærkes en gennemgribende forandring af dansk politisk kultur. Men hvordan og hvorfor? Denne artikel foreslår en politik model og et historisk-sociologisk fokus på kollektive aktørers kamp om symboler, mening og identitet i en betingende kontekst af politiske forhold og interaktion. 25

2 I1988 udkom et essay af Johannes Andersen med titlen Stemmer fra højre. Her identificerede Andersen nogle tendenser i Fremskridtspartiet og en rumsteren blandt forskellige kristne, patriotiske og fremmedfjendske aktivister som noget, der tilsammen udgjorde en social bevægelse fra højre. Siden er disse stemmer vokset til højttalere; 1960 erne og 1970 ernes venstredrejede indtog i det politisk-kulturelle rum er afløst af det nye højre og dets antihumanistiske og antisocialistiske patriotisme. Hvad der er fulgt med, er nogle af de mest sensationelle episoder i nyere dansk politisk liv, fra bombeattentater til regeringers fald. Valget den 20. november 2001 blev således ikke blot enden på endnu en regeringsperiode for det Socialdemokrati, der har ledet skiftende koalitionsregeringer i det meste af efterkrigstiden. Det blev også en foreløbig ende på den karakteristiske danske situation med equilibrium government (Green-Pedersen 2001), der længe betingede en parlamentarisk norm om regeringssamarbejde med midten og væsentlige aftaler selv med oppositionen. I stedet resulterede valget i en ren borgerlig regering støttet af Dansk Folkeparti på basis af et historisk flertal til højre, der ikke er set i Danmark siden Ligesom ved det foregående regeringsskifte i 1993 (Tamil-sagen) var det flygtninge og indvandrerspørgsmålet som afgørende valgtema, der bragte den nuværende regering til magten. Sammen med dette spørgsmål har tilstedeværelsen af den nye højrefløj bestående af Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti og en række udenomsparlamentariske antiindvandrergrupper, nynazister og racistiske miljøer i det seneste kvarte århundrede udgjort et centralt og yderst konsekvensfuldt konfliktfelt i det danske samfund som helhed. Partisystemet er blevet radikalt omdannet (Goul Andersen & Bjørklund 1990, 2000), en ny dagsorden har indtaget medierne og den parlamentariske debat (Gaasholt & Togeby 1995; Hussain et al. 1997; Madsen 2000), holdninger og værdier har forandret sig (Svensson & Togeby 1991; Gaasholt & Togeby 1995; Goul Andersen et al. 2000; Gundelach 2001) og græsrodsbilledet er skiftet dramatisk (Svensson & Togeby 1991; Mikkelsen 2002). Men hvordan og hvorfor er alt dette sket? I litteraturen dominerer forklaringer om generelle moderniseringsprocesser og postindustrialisme, som regel baseret på masseinterviews og variabelanalyser. Denne artikel argumenterer for en historisk-sociologisk tilgang, der systematisk inddrager konkrete, politiske aktører og hvordan disse strides om symboler, mening og identitet i en betingende kontekst af politiske forhold og interaktion. Litteratur og teori om dansk højreradikalisme En stor del af litteraturen tager sit udgangspunkt i teori om moderniseringsprocesser og disses konsekvenser for civic culture, partisystem og vælgeradfærd. Mens dertil knyttede modeller for to årtier siden forklarede fremvæksten af såkaldt Nye Sociale Bevægelser og grønne værdier som ny politisk konfliktdimension en optimistisk fortælling om emancipation og fremskridt så spiller forklaringerne på den nye højreradikalisme en anderledes pessimistisk melodi om tilbageslag og bagudskuende værdier. Alligevel er skemaet i grove træk det samme: Forandring-uorden-tilpasning. I lige så grove træk kan de moderniseringsteoretiske studier i højreradikalismen og relaterede fænomener som fremmedhad og chauvinisme grupperes i enten et sociologisk fokus på (grupper af) individers sociale karakteristika, holdninger og værdier, eller i et politologisk fokus på partisystem og partipolitik 26

3 begge tilgange empirisk funderet på repræsentative interviewundersøgelser og vælgeradfærdsdata (fx Svensson & Togeby 1991; Gaasholt & Togeby 1995; Andersen 1991, 1999, 2000; Goul Andersen et al. 1999; Goul Andersen & Bjørklund 1990, 2000; Goul Andersen et al. 2000; Gundelach 2001, 2002; Borre 2002). Trods de divergerende fokuser er det a priori accepteret som udgangspunkt i den meste samfundsforskning, at det højreradikale fænomen må forklares med socioøkonomisk og anden strukturel forandring. Således fortolkes det nye højre som en konsekvens af det postindustrielle samfund og dets forandrede klassestruktur og konfliktlinier. I det perspektiv er det nye højre afledt af moderniseringsprocesser og repræsenterer moderniseringstabere og nye stemmer i forlængelse af skiftet fra old politics til new politics om postmaterielle emner og værdier. Til støtte for dette er det fastslået, at højrepopulistiske vælgere rent faktisk især rekrutteres blandt lavtuddannede, pensionister og arbejdere, og at dette bl.a. skyldes vælgermigration fra venstrefløjen til populistpartierne 1. Alligevel er det mindre klart, hvordan disse særlige vælgere konkret er truet af modernisering og præcist hvorfor, det har fået dem til at støtte højrepopulismen (jf. Karpantschof, 2002b). Dertil skal siges, at også advokater for strukturændring slår til lyd for at involvere andre faktorer. Fx betoningen af meningsdannelse og politiske dagsordner som en konsekvens af medierutiner og indflydelse fra opinionsledere og politiske entreprenører. Et væsentligt punkt, idet de danske populistpartiers historie, hvor man lagde ud med angreb på velfærdsstaten, men senere skiftede til fremmedfjendsk retorik, netop bekræfter det komparativt fastslåede mønster, at René Karpantschof Cand.mag i historie ku.dk radical right parties did not begin to succeed in the 1980s until they discovered that concerns about the immigration could benifit them at the polls. The immigration issue did not become important because of ethnic diversity or immigrant influxes; rather it arose and benefited far-right parties only if they could dominate the construction of the issue (Karapin 1998:224). Ikke immigration i sig selv, men kampen om symboler og den politiske konstruktion af flygtninge og indvandrerspørgsmålet synes at være det afgørende (Madsen 2000). En undersøgelse af danske mediers rolle i sådanne discursive practices of knowledge production afslører i den forbindelse at very often news texts are reproductions of discourses originating at some other source or channel of communication (i.e. political parties, government officials, police courts, employers, cultural elite s, other important people in various organizations, academic reports and press releases.)(hussain 2000:98, 110). 27

4 I udpegningen af determinanter for højreradikale holdninger, værdier og vælgeropbakning svinger pendulet således mellem strukturelle forhold og konkrete aktører. Hvad sidstnævnte angår er også surveyudøverne bevidste om metodens begrænsning (fx Borre 1986:260). Det empiriske grundlag, som er bygget på metodologisk (fænomenologisk) individualisme og synkrone surveys, fortæller os ikke direkte om kollektive aktører og konkret hvornår, hvordan, i hvilken kontekst og med hvilke konsekvenser disse mobiliserer og engageres i politiske stridigheder og interaktion. Her må vi vende os mod historiske fremstillinger, som da også mere eller mindre indgår i enhver præsentation af nok så kvantitative data. Et eksempel på en mere systematisk inddragelse af konkrete aktører er undertegnedes event history undersøgelse (Karpantschof 1999, 2000, in press). Med en kombination af narrativ præsentation og kvantitativ analyse af kollektive aktioner bringer dette os tættere på nogle direkte årsager til selve timingen og karakteren af de politiske aktørers dannelse og forandring. Undersøgelsens fokus på gadeniveauet har imidlertid begrænset forklaringen til protestaktivitet i snæver forstand. Symbolsk og kognitiv praksis i en politisk kontekst Der synes alt i alt at være behov for at komme ud over the view of specialists (McAdam et al. 2001). Det vil de færreste principielt afvise, men af pragmatiske årsager ser vi i praksis mange skodder mellem forskellige forskningstraditioner og programmer. Fx foregår studiet af rutinepolitikken ofte uafhængigt af studierne i sociale protester og vice versa. Men uanset forskellige forskningsfelter som partisystem, vælgeradfærd, opinionsdannelse, værdier, identiteter og bevægelser, så taler vi om forbundne fænomener. Det nye højres opståen og udvikling kan med fordel angribes som en konsekvens af processer og mekanismer, der involverer og gennemtrænger alle de nævnte felter i kombination. I denne artikel vil jeg argumentere for, at det ikke er strukturel og anden generel samfundsændring, der i sig selv er afgørende som noget objektivt, men derimod hvordan sociale aktører skaber mening, identitet og kollektive forståelser i forbindelse med sådanne ændringer. Da dette argument har klare paralleller til mange aktuelle studier, hvor man betoner mening og identitet som diskursivt konstituerede fænomener, føler jeg det nødvendigt at fremhæve to punkter, hvor min analyse adskiller sig fra radikale diskursteoretiske tilgange. For det første fastholder jeg et systematisk fokus på identificerbare, historiske aktører; og for det andet analyseres de diskursive processer, der er på tale i denne artikel (menings- og identitetsdannelse), som noget der i høj grad er determineret af konkrete, politiske betingelser og interaktion. Dermed følger jeg sporet fra en række nyere politisk-sociologiske studier, hvor man kombinerer analysen af (a) konstruktionen af de verdensbilleder, meningssystemer og selvopfattelser, som gør sociale aktører i stand til at forstå sig som et vi og definere en situation som et felt for kollektiv handlen, og (b) konkrete mobiliseringsprocesser, politisk interaktion og historisk kontekst (fx Eyerman & Jamison 1991; Melucci 1996; Tarrow 1998; Tilly 1998; McAdam et al. 2001). Det første punkt (a) anerkender fuldt ud betydningen af generel samfundsændring og deraf forandrede menneskelige behov, interesser og motiver. Men samfundsændring er realistisk uden at være noget objektivistisk, der på en lineær måde påvirker menneskene. Samfundsændring er først virkelig i sociologisk forstand på den måde, det bliver en so- 28

5 cial aktivitet, dvs. på den måde menneskene kollektivt konstruerer mening om og tilegner sig forståelser af sådanne ændringer, og på den måde de strukturerer deres handling ud fra disse erkendelser (pointeret på forskellig vis af Jamison & Eyerman 1991; Melucci 1996; McAdam et al. 2001). Mennesker, der er truet af arbejdsløshed og sociale forringelser, kan fx opfatte deres situation som et resultat af kapitalisme og liberalismens ubønhørlighed, men de kan netop lige såvel opfatte truslen som en konsekvens af de fremmedes belastning af velfærdssystemet. Pointen er, at holdninger, værdier og identiteter i de sociale grupper og netværk, der berøres af generel samfundsændring, er betinget af hvem, der formår at skabe hvilke samtaler og dagsordener, og hvem der formår at tilegne sig og aktivere de pågældende grupper og netværk som politisk mobiliseringsstruktur. En moderniseringstaber vil således nok være disponeret for utilfredshed med det etablerede, men kan i denne konstruktivistiske tolkning lige såvel blive højreradikal som venstresocialist alt efter politisk-kulturelle præferencer. I det lys synes evnen til at definere og præsentere sig selv, sammen med graden af succes mht. at skabe et fælles vokabularium, et fælles symbolsk repertoire og en effektiv, kollektiv opfattelse af (diskurs om), hvad der er problemet, og hvad der er muligt at gøre ved det, at være det afgørende mål for en politisk aktørs samfundsmæssige betydning (jf. McAdam et al. 2001). Det giver derfor ikke mening, at udpege strukturelle forhold og deraf afledte individuelle egenskaber som kilden til politiske identiteter og verdensbilleder 2. Den egentlige kilde er og bliver handlende, menneskelige aktører real individuals must make it happen (Eyerman & Jamison 1991:56) og det synes derfor at være god ræson at rette en mere systematisk opmærksomhed mod, hvordan konkrete aktører rent faktisk producerer viden og meningssystemer, dvs. mod kollektive aktørers symbolske og kognitive praksis. Det har Ron Eyerman og Andrew Jamison (1991) gjort med deres analyse af sociale bevægelser som et midlertidigt rum, et kognitivt territorium og et laboratorium for eksperimenterende artikulation og opdagelser af nye problemdefinitioner og samfundsforståelser. Forståelser som herefter anvendes, forhandles, tilpasses, spredes og institutionaliseres i samfundet som sådan. Skæbnen for den ny-artikulerede viden er både betinget af de sociale bevægelsers egne ressourcer (organisation og netværk som kontekst for intern kommunikation) og af de øvrige aktører (sympatisører, allierede, modstandere, staten og politiske eliter), som bevægelserne engageres i kommunikation, forhandling, konkurrence og stridigheder med. Dette leder frem til det andet punkt (b) om konkret mobilisering, interaktion og den politiske situation som helhed. Som konsekvens har Doug McAdam, Sidney Tarrow og Charles Tilly (2001) flyttet fokuset fra sociale bevægelser som analysegenstand til det samlede politiske univers og de sekvenser af interaktion og strid, hvor nye kollektive identiteter og verdensbilleder, nye politiske relationer og nye former for aktioner og krav bliver skabt. I det perspektiv er ikke kun udfordrende bevægelser og protestgrupper, men også magthavere, eliter, meningsdannere og medier kilder til nye og i den forstand innovative verdensbilleder og kravtyper hvilket Øyestein Gaasholt og Lise Togeby (1995), Mustafa Hussain (2000) og Jacob Gaarde Madsen (2000) netop har argumenteret for mht. den politiske konstruktion af flygtninge og indvandrerspørgsmålet. I forlængelse af disse teoretiske og 29

6 analytiske overvejelser foreslår jeg en alternativ læsning af de beskrivelser, vi råder over mht. det nye højre i dansk politik og samfundsliv. I stedet for at søge forklaring gennem variabelanalysernes synkrone årsag-virkning sammenhænge henholder jeg mig til en narrativ forklaringsmodel 3. Det betyder, at jeg vil forklare det nye højre som konsekvens af en serie begivenheder skabt af konkrete aktører i en historisk kontekst af skiftende, politiske betingelser. I den forbindelse er det sociologiske formål at indkredse hvilke væsentlige sociale processer, der har fundet sted, og hvilke generelle mekanismer, der har været på spil 4. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i en politik model om den danske højreradikalisme. En politik model Jeg kalder det en politik model af to grunde. Den ene er artiklens (konfliktteoretiske) præmis, at sociale bevægelser er udtryk for strid om samfundsmæssige ressourcer, rettigheder og idealer. Den anden er, at jeg ser bevægelsernes konkrete formering som et resultat af (strukturerende) institutionaliseret politik og magt og af (forandrende) politisk mobilisering og interaktion. Mere præcist er min tese, at en forklaring på højreradikalismens særlige udvikling og karakter skal findes i fire forbundne dynamikker som illustreret i figur 1 5. Figuren viser politik modellen i sin tidsløse (abstrakte) form, men når vi tilføjer historisk tid aktiveres social interaktion, og de fire dynamikker begynder at arbejde og påvirke hinanden. Lad mig uddybe hvordan. (1) Dannelsen af nye sociale identiteter, dvs. forestillinger om fællesskab og kollektive opfattelser af den øvrige virkelighed, er et centralt element i enhver større politisk mobilisering. Sådanne identiteter er et betydningsfuldt fænomen, fordi det strukturerer sociale aktørers adfærd og er en forudsætning for kollektiv handlen. Selve menings- og identitetsdannelsen er en kompleks proces af symbolsk og kognitiv praksis, der udspiller sig på mange niveauer fra natio- Figur 1: En politik model om den danske højreradikalisme (2) samspil mellem institutionaliseret politik og protest (1) identitet- og meningsdannelse Det nye højre (3) bevægelsemodbevægelse interaktion (4) nationale-internationale relationer 30

7 nal offentlighed til smågruppedynamik, men det afgørende er, at det er en social konstruktion i en politisk kontekst. Kravtyper, symbolik, myter og os-dem-forestillinger skabes i et samspil mellem konkrete aktørers formulering af idealer og trusselsbilleder og faktorer som alliancemønstre og relationer til modstandere og staten. Dette leder frem til modellens tre næste punkter, der netop berører, hvordan kollektive aktører mobiliseres og formeres. (2) Ved nærmere eftersyn viser sociale bevægelser og kollektive aktioner sig at være dybt integreret i det øvrige politiske liv. Som udtryk for dette er bevægelserne ofte initieret af personer fra eksisterende, men marginaliserede politiske organisationer, partier, oppositionelle grupper og alternative miljøer, der benytter kollektiv aktion til at profilere sig selv og til at mobilisere indflydelse og kritik af politiske konkurrenter, magthaverne og den førte politik. Parlamentariske stridigheder og beslutningstagernes agenda er således ikke blot et udgangspunkt for aktioner i gaderne, men omvendt også noget, der påvirkes af de protesterendes evne til at influere på dagsordenen og udvikle argumentationen omkring forskellige sagskomplekser. (3) Mobiliseringen af en politisk bevægelse vil altid true andre gruppers idealer, værdier og interesser, hvorfor reaktioner og eventuelt modbevægelser opstår. Herved aktiveres en to-dimensionel proces af konkurrence og udfordring. I konkurrencen søger kombattanterne at vinde diskursive slag i offentligheden og at påvirke beslutningstagerne på spørgsmål, man er fælles om at validere. Som udfordrere reagerer de stridende bevægelser direkte på hinanden med retoriske udfald og demonstrationer. Det kan vise sig fordelagtigt, idet bevægelserne, ganske utilsigtet, hjælper hinanden med at fastholde offentlighedens opmærksomhed på det emne, man har til fælles, ligesom synlige fjender fungerer som mobiliserende objekter for protest og som den Anden, man definerer sit eget fællesskab i forhold til. Omvendt kan en fjendtlig bevægelse udgøre en undertrykkende, afsporende eller demobiliserende faktor, som hvis opponenten får magthaverne til at lukke konflikten med en afgørende beslutning. (4) Det er et faktum som ignoreres i de fleste sociostrukturelle forklaringer at mange større protestbølger og politiske nyskabelser i Danmark knytter sig til samtidige ændringer på et internationalt niveau. Det drejer sig dels om internationale politiske og økonomiske forhold og dels om transnationale strømninger og udenlandske begivenheder, der adopteres og omdannes til nye idealer, trusselsbilleder og strategier af nationale politiske aktører. Et eksempel på en konkret proces, der direkte har påvirket tidspunktet og karakteren af mobiliseringer i Danmark, er transnational diffusion af aktionsformer, værdier og idealer. Det er sket gennem mekanismer som indirekte diffusion via medier, rygter og myter, og direkte diffusion via ansigt-til-ansigt kontakt, samarbejde over grænserne og transnationale netværk. Så vidt politik modellens fire dynamikker. Metodisk støtter modellen sig til empiri på tre overlappende niveauer: (a) historisk-sociologisk, (b) event history og (c) social bevægelse tilgang. Ud fra denne strategi har jeg konstrueret nedenstående historiske præsentation af den danske højreradikalisme. En præsentation, der ikke udtømmer behovet for empiri og analyse af de fænomener, der er på tale. Men den er, som annonceret, mit bud på en alternativ læsning af den foreliggende viden, og som sådan udgør den grundlaget for artiklens afsluttende analyse. Metoden udelukker, som man vil se, ikke empiriske observationer og teoretiske ind- 31

8 sigter i forlængelse af de omdiskuterede survey-studier. Den er et supplement til variabelanalysernes blindhed, hvad angår konkrete aktører, begivenheder og forløb. Den politiske mobilisering af det nye højre Hvornår, hvordan og hvorfor opstod det nye højre i Danmark, og hvorfor formede det sig netop som det gjorde? Det vil jeg svare på med afsæt i politik modellens punkter om (2) institutionaliseret politik og politikernes dagsorden, (3) bevægelsemodbevægelse interaktion og (4) internationale forhold. Dvs. at jeg vil redegøre for, hvordan forhold og processer på disse tre områder ændrede betingelserne for (1) menings- og identitetsdannelse i det offentlige rum, og hvordan dette tilsammen betingede det nye højre og denne bevægelses mulighed for at artikulere, kommunikere og udbrede sin særlige, højrenationale og fremmedfjendske forestillinger. Det første varsel om hvad der skulle komme var Fremskridtspartiets sensationelle entré med jordskredsvalget i Men det var først i løbet af 1980 erne, at det nye højre for alvor etablerede sig. Forklaringen på det kan på flere måder relateres til internationale forhold. For det første havde den dramatiske øst-vest-afspænding i 1980 ernes sidste halvdel en demobiliserende effekt på de venstreorienterede bevægelser og efterlod hele venstrefløjen i en situation af strategisk og ideologisk desorientering, der blev yderligere uddybet af østblokkens totale sammenbrud (Mikkelsen 1999). Parallelt hermed blev, for det andet, 1980 ernes opsigtsvækkende fremgang for højrenationalister som det tyske Die Republikaner og det franske Front National den deus nogle vil mene diabulus ex machina, som spredte optimisme i det spirende højreradikale miljø i Danmark, og som tilførte de danske højreaktivister taktisk og ideologisk inspiration samt udenlandske allierede (Karpantschof 1999, in press). Med en venstrefløj på retræte og med nye og ligeledes internationalt forårsagede stridspunkter som nationen kontra europæisk integration og debatten om immigration, var tiden alt i alt moden for det nye højre. At det politiske konfliktbillede virkeligt ændrede sig dramatisk viser sig fx ved, at flygtninge- og indvandrerspørgsmålet i løbet af 1980 erne voksede fra at have været et helt marginalt indslag i protestmønstret til i 1990 ernes første halvdel at blive det dominerende emne for kollektive aktioner (Svensson & Togeby 1991:109; Mikkelsen 2002:55). Dette kan bl.a. tilskrives rækken af nye højregrupper og en følgende modbevægelse, hvilket jeg har belyst med en event history registrering af ca. 700 højreradikale og antiracistiske protester 6. En konklusion er, at der ikke er forekommet nogen massemobilisering til gadeaktioner fra højre. Mens der er registreret omtrent mandedeltagelser til antiracistiske aktioner , så udgør den registrerede mobilisering fra højre kun omkring deltagelser Et mønster der bekræftes af interviewundersøgelser (fx Gaasholt & Togeby 1995:61). En generel årsag til dette er en ringe dansk tradition for højreorienteret gadeaktivitet i efterkrigstiden (Borre 1986: 271). Aktivisterne i det nye danske højre kunne derfor ikke tage afsæt i nogen større protestkultur eller støtte sig til allierede af betydning, da de fra 1987 iværksatte kampagner af protestmøder og forsamlinger. De udenomsparlamentariske højregrupper herunder nazisterne tabte endvidere en kampen om gaden ( ), hvis intensitet illustreres af, at 25% af 353 registrerede højreaktioner involverede direkte konfrontation med antiracister (Karpantschof 2000:170). Det be- 32

9 Figur 2: Højreradikal protestmobilisering i Danmark Aktør beboere og subkulturer antal deltagere højrenationale grupper nazistiske grupper Note: Figuren viser deltagersum i gadeaktioner pr. år. For overskuelighedens skyld er aktørtyperne sympatisører og uidentificerede, der udgør i alt 8% af periodens totale mobilisering, udeladt. Kilde: Karpantschof (2000). tød, at højreradikale bestræbelser på at tiltrække sympatisører gennem kollektive aktioner, som fx offentligt tilgængelige marcher og Hvid-Magt koncerter, ofte blot gav deltagerne en demobiliserende oplevelse af nederlag og ydmygende flugt (Karpantschof 1999). Den temporære udvikling af det udenomsparlamentariske højre er vist i figur 2. Vi ser for det første, at højreradikale protester har været et permanent indslag i græsrodskulturen i de sidste ca. 15 år. Uanset dens ringe omfang, så kan denne mobilisering betragtes som del af en social bevægelse fra højre pga. (a) mobiliseringens kontinuitet, (b) en vedvarende interaktion med sociale modstandere, samt (c) en tilknytning til en fælles højreradikal samfundsopfattelse og til populistiske bestræbelser på at forandre, eller hindre forandring af, det danske samfund. For det andet ser vi, at det for alvor tog fart i 1985, da racistiske miljøer, lokale beboere og uidentificerede gerningsmænd skabte opsigt med en række overfald og mindre uroligheder vendt mod især flygtninge, men også indvandrere (Karpantschof 2000). Denne uro var overraskende i den forstand, at Danmark på det tidspunkt var særdeles homogent i etnisk forstand 7. Men da få tusinde flygtninge i 1980 erne ankom til Danmark som følge af konflikter i Mellemøsten og på Sri Lanka, kom disse ikke desto mindre til at virke som benzin på en glødende politisk debat i forbindelse med en ny udlændingelov. Forestillingen om bekvemmelighedsflygtninge blev introduceret, og ikke mindst den konservative justitsminister, Erik Ninn-Hansen forsøgte at holde flygtninge ude, da Danmarks eksistens som nation angiveligt var truet (Gaasholt & Togeby 1995). En tilsvarende negativ bias karakteriserede mediernes omtale af de fremmede (Hussain et al. 1997; Madsen 2000). 33

10 Skønt der langt fra var tale om en fremmedfjendsk drejning af det danske samfund som helhed, så udgjorde den politiske dagsorden og det negative fokus på indvandrerspørgsmålet en gunstig situation for højreradikale grupper og individer, som længe havde været udspillet i det politiske liv (Andersen 1988; Rasmussen, forberedes). Således benyttede Mogens Glistrup og Pia Kjærsgaard, hvis Fremskridtsparti havde nået et lavpunkt med 3,6% i valget, muligheden til at promovere sig med indvandrerfjendtlige krav og antimuslimsk retorik. På samme vis søsatte den kristne fundamentalist, pastor Søren Krarup, i 1986 Komitéen mod Flygtningeloven, der blev den første i en serie af nye højrenationale protestgrupper. Året efter deltog Krarups komité i oprettelsen af Den Danske Forening; og i de følgende år stiftede medlemmer eller udbrydergrupper fra eksisterende organisationer som Fremskridtspartiet, Den Danske Forening og DNSB en række nye organisationer som Velfærdspartiet, Partiet De Nationale, Nationalpartiet Danmark og Stop Indvandringen (Karpantschof 1999, 2002a). Med op til medlemmer blev Den Danske Forening den eneste gruppe af betydning. Delvist som følge af antiracistiske modaktioner opnåede foreningen massiv medieomtale, da den gennemførte serier af protestmøder (jf. figur 2) 8. Som konsekvens af højregruppernes omtalte nederlag i kampen om gaden blev foreningen og de øvrige smågrupper imidlertid begrænset mht. at satse på udadvendte aktioner som middel til at mobilisere og bringe sympatisører sammen i forpligtigende, politiske fællesskaber. Istedet gennemførte højrefløjens aktivister striber af foredrag, dagligstuemøder og kurser, hvorunder nye celler og sociale netværk blev etableret. Hermed skabtes et rum et kognitivt territorium for kommunikation, udveksling af synspunkter og afprøvning af argumenter og propaganda. Dette rum blev, for det første, det intellektuelle miljø, hvor det nye højres verdensbillede kunne tage form og, for det andet, mobiliseredes her de ressourcer i form af trænede talsmænd, egne forlag, internethjemmesider og organiserede læserbrevskampagner, der gjorde dette verdensbillede tilgængeligt for potentielle tilhængere og offentligheden (Karpantschof 1999, 2002a). Trods en konspirativ struktur og en militant retorik om national modstandskamp opgav Den Danske Forening i 1997 helt de offentlige protestmøder til fordel for en strategi med påvirkning af medierne og støtte til Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti. Således blev flere af Den Danske Forenings prominente personer som Søren Espersen, Søren Krarup og Jesper Langballe ligeså fremtrædende figurer i Dansk Folkeparti. Under valgkampen 2001 plæderede en anden af foreningens ledende medlemmer, Peter Neerup Buhl, som spidskandidat for Fremskridtspartiet, for koncentrationslejre og etnisk rensning i kampen for Glistrups muhamedanerfrit Danmark (Karpantschof 2002a). Dette illustrerer ikke blot de mange forbindelser mellem det udenomsparlamentariske højre og de to populist partier. Det viser også, at nye opfattelser, bl.a. af muslimer og ikke-vestlige immigranter som uforsonlige fjender af et oprindeligt dansk folk, i løbet af 1990 erne ikke længere var begrænset til små højreradikale protestgrupper. I sin beretning om Den Danske Forenings første ti år ( ) kunne daværende formand, Ole Hasselbalch, derfor konstatere at foreningen havde fået taget brødet ud af munden (Karpantschof 1999:132). 34

11 Højrepopulismen og kampen om symboler 1990 ernes sidste halvdel og frem for alt valget i 2001 markerer den danske højrepopulismes gennembrud i form af en anerkendelse og indflydelse, som det marginaliserede Fremskridtsparti aldrig var blevet tildelt. De holdninger og verdensbilleder, som var blevet formuleret i det relativt isolerede netværk omkring Den Danske Forening, blev i disse år adopteret og tilpasset yderligere af især Dansk Folkeparti og derfra udbredt i det offentlige, politiske rum. Tilpasningen til en parlamentarisk strategi betød, at den militante modstandsretorik blev nedtonet, men derudover overtog Dansk Folkeparti ikke bare fremtrædende figurer, men også det centrale tankegods fra Den Danske Forening. Argumenter og retoriske fraser, der var udviklet i Den Danske Forening, overførtes nu til det populistiske parti, hvor bl.a. Pia Kjærsgaard næsten ordret gentog formuleringer fra foreningens propaganda (Karpantschof 2002a: 55). I dette afsnit vil jeg redegøre for, hvordan den samfundsmæssige udbredelse af de hidtil begrænsede højrenationale forestillinger fandt sted. Dansk Folkeparti etableredes i 1995 som en udbryderfraktion af Fremskridtspartiet, der i årevis var blevet hærget af kaos og intern strid, ofte med partistifteren, Mogens Glistrup, i centrum. Skønt Glistrup ekskluderedes i 1990, forlod senere også Pia Kjærsgaard partiet for at stifte Dansk Folkeparti, der til forskel fra Fremskridtspartiet blev kendetegnet af effektiv topstyring, stram partidisciplin og professionelt udførte kampagner. I disse kampagner promoverede Dansk Folkeparti de selvsamme klichéer, der var blevet formuleret i Den Danske Forening, om det jævne folk kontra eliten af velbjærgede eksperter, intellektuelle og socialister og om danskheden og nationen, der skal forsvares mod den truende globalisering i form af det multikulturelle samfund og europæisk integration (Karpantschof 2002a). De højrepopulistiske budskaber mødte ringe konkurrence fra en venstrefløj, der havde mistet pusten som udfordrende samfundsopposition. Fra SF og til venstre herskede forvirring vedrørende den nye verdensorden, ikke mindst på EU-spørgsmålet, ligesom tidligere klasseforståelser mistede kraft i takt med den traditionelle arbejderkulturs svækkelse (Goul Andersen & Bjørklund 1990; Svensson & Togeby 1991). Til forskel fra den desorienterede venstreopposition kunne Dansk Folkeparti tilbyde et klart verdensbillede inklusiv en identitet som danskere, ligesom partiet viste en veludviklet evne til at forfølge spørgsmål, der optog særlige grupper af bekymrede og påvirkelige vælgere. For at appellere til segmenter foruroliget af velfærdsreduktion og privatisering forlod Dansk Folkeparti således Fremskridtspartiets oprindelige superliberalisme til fordel for en velfærds-chauvinisme, hvor man krævede offentligt finansierede sociale goder blot forbeholdt ægte danskere (Andersen 1999; Goul Andersen & Bjørklund 2000). Med sådanne argumenter udfordrede og erobrede Dansk Folkeparti vælgere fra det Socialdemokrati, som i dets seneste regeringsperiode ( ) netop havde problemer med at håndtere og absorbere konflikter relateret til EU og immigration (Andersen 1999, 2000; Goul Andersen & Bjørklund 2000). Mens Socialdemokratiets EU-venlige ledere ikke kunne imødekomme deres EU-skeptiske vælgere, så blev der gjort forsøg på at tilfredsstille de mange vælgere, der var bekymrede for indvandringen 9. Men parallelt hermed tog den socialdemokratiske top afstand fra Dansk Folkeparti og dets angivelige ikke-stuerene fremmedhad. På den måde søgte Socialdemokratiet (uden 35

12 held) at holde balancen i den polariserede fremmeddebat, der prægede 1990 ernes udgang. I hele denne politiske kontekst udviklede to antagonistiske diskurser sig. Én, der lagde vægt på indvandrerkulturer, ikke mindst den muslimske, som uforenelige og fjendtlige over for danske traditioner og normer; og en anden som betonede det berigende ved det multikulturelle samfund. Hvor den første præsenterer integrationsproblemer som forårsaget af dem, dvs. de fremmede, placerer den anden problemet hos os, dvs. racistiske danskere samt politikere og myndigheders fejlslagne håndtering. I deres ekstremer har de to positioner bidraget til en rigid os-dem-agenda og til konstruktionen af stereotype forestillinger om indvandrerkulturer såvel som af danskhed (Schierup 1993; Madsen 2000; Røgilds 1995, 2001; Mikkelsen 2001). Det interessante er imidlertid, hvorfor og hvordan sådanne forestillinger og en sådan agenda er opstået. På den ene side har samfundsforskerne peget på strukturelle faktorer som moderniseringtaberes usikkerhed og bekymring modsat vinderes interesse og gevinster ved det multikulturelle (Svensson & Togeby 1991; Gaasholt & Togeby 1995; Andersen 1999), eller på konkurrence og ressourcekamp mellem danskere og fremmede (Nannestad 1999). På den anden side, og som det netop er denne artikels pointe, har man peget på sociale aktører og politiske stridigheder, dvs. medier, parlamentarisk debat og propaganda fra opinionsledere og politiske entreprenører fra såvel højre som venstre (Schierup 1993; Gaasholt & Togeby 1995; Hussain et al. 1997; Larsen 1998; Hussain 2000; Madsen 2000). Trods deres marginaliseringstese om sammenhængen mellem lavtuddannede moderniseringstabere og støtte til højrepopulisme, peger Gaasholt og Togeby også på betydningen af den måde, politikere og opponionsdannere definerer og formulerer spørgsmålet på. Surveyanalyser viser nemlig, hvordan holdninger til flygtninge og indvandrere fluktuerer afhængigt af politiske og mediemæssige dagsordener (jf. også Larsen 1998), således at politikerne i et vist omfang, snarere end at re-præsentere folkelig bekymring, hører ekkoet af de negative budskaber, de selv har sendt ud (Gaasholt & Togeby 1995:164). I den forbindelse er det interessant, at netop politikere fra Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti gennem årene er blevet citeret i medierne om indvandrerspørgsmålet langt oftere end de fleste andre, bortset fra regeringspartier (Madsen 2000). Efter den ansvarlige minister havde Pia Kjærsgaard i sidste halvdel af 2001 således mest offentlig taletid om indvandring, og som aktivist i Den Danske Forening var Søren Krarup Danmarks mest publicerede kronikskribent (Karpantschof 2002a:29). Skønt en antiracistisk bevægelse havde formået at undertrykke udviklingen af en nynazistisk og aktivistisk højrebevægelse på gadeplan, så betød venstrefløjens strategiske desorientering, at de venstreorienterede manglende den visionære power, der var nødvendig for at matche højrepopulismen med en passende mod-diskurs. I 1990 ernes sidste halvdel blev venstrefløjen tværtimod forfulgt af en række antisocialistiske intellektuelle med angreb på, hvad man præsenterede som et pladderhumanistisk og venstreorienteret establishment, der med dets korrekthed, kriminologiske slaphed og ukritiske støtte til det multikulturelle forholdt sig ignorant over for almindelige danskeres behov og bekymring. På den måde byggedes nye broer mellem politiske kredse, da den etniske os-demagenda integreredes i den eksisterende højre-venstre-kamp om idealer og værdier. Dele af det intellektuelle højre støt- 36

13 ter således forestillingen om et fjendtligt sammenstød mellem deres muslimske kultur og vores vestlige civilisation af modernisme, demokrati og kristendom (Karpantschof 2002a; Liljegren 2003; Lund 2003). Konklusion For at repetere, så er mit formål at forklare fænomenet det nye højre i Danmark; dvs. hvordan og hvorfor det netop blev den type højreradikale organisationer, partier, identiteter, samfundsforståelser, krav og aktioner, som det blev tilfældet, og hvorfor det netop skete på de tidspunkter, det skete. Til at løse den opgave har jeg redegjort for, hvordan det nye højre er skabt af processer, der involverer og gennemtrænger forskellige felter som internationale udviklinger, dansk partipolitik, opinionsdannelse og græsrodsaktivitet, og at en forklaring derfor også må tage alt dette i betragtning. Den foreslåede politik model betoner som noget centralt: (1) meningsdannelse og identitetsprocesser. I artiklen har vi set, at nye forestillinger og identiteter om os og dem nok er opstået på baggrund af social forandring på et strukturelt niveau, men at den konkrete meningsdannelse er sket i en proces, der kan kaldes kampen om symboler og den politiske konstruktion af omstridte emner. Mange af de senere udbredte forestillinger om danskhed, forræderiske humanister og islam som ondskabens ideologi kan spores til 1980 ernes netværk af højreradikale protestgrupper, hvor udveksling af information, kollektive læreprocesser og konfrontation med modstandere udviklede aktivisternes fællesskabsfølelse, retorik og argumentation. I erne motiverede dette andre til fornyede symbolske angreb på venstreorienterede værdier og idealer, og nye broer skabtes mellem antisocialistiske og højrenationale kredse. Centralt er endvidere samspillet mellem medier og politiske aktivister. Mediekriterier om sensation, konflikt og problemer har her begunstiget højreradikale politikere, der er blevet citeret ude af proportion med deres partistørrelse; men medierne repræsenterer også et offentligt, kognitivt rum, hvor den højreradikale retorik er blevet afprøvet, forhandlet og tilpasset efter hvilken resonans, det affødte. Højreradikale opfattelser og identiteter er således genereret af konkrete aktører og formet af disses ressourcer, sociale relationer, strategier, medieadgang og interaktion med offentligheden og opponenter. Dermed henholder jeg mig til den gode marxistiske lærdom, at menneskene selv skaber deres egen historie. Men, for nu at blive ved Marx, så agerer menneskene ikke efter forgodtbefindende, ikke under frie, selvvalgte forhold, hvilket leder frem til de tre sidste analysepunkter. Dannelsen af de højreradikale aktører og identiteter er nemlig på afgørende vis sket i forbindelse med: (2) Samspil mellem institutionaliseret politik og protest. Flere omgange med parlamentarisk debat om udlændingeloven i 1980 erne blev ikke blot fulgt af fremmedfjendsk uro, men også af et fokusskifte i Fremskridtspartiet, hvor udlændingetemaet siden har stået højt på dagsordenen. Dette illustrerer, hvordan oppositionelle partier og protestgrupper udnytter og tiltrækkes af kontroversielle politiske emner som EU og immigration for så vidt (a) emnet nyder stor offentlig opmærksomhed, og (b) partisystemet præges af konsensus blandt mainstreampartierne, uden at disse formår at afslutte eller beherske den offentlige kontrovers om emnet. Netop sådan en situation motiverede dannelsen af bl.a. Den Danske Forening for at angribe establishmentet og påvirke politikerne, indtil 1990 erne hvor dette angiveligt var lykkedes i en sådan grad, at mange aktivister gik ind i 37

14 Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti for at fortsætte den nationale kamp derfra. (3) Bevægelse-modbevægelse interaktion. Fremskridtspartiet opstod som del af reaktionen på ungdomsoprør og lighedspolitik. Det samme gælder 1980 ernes protestgrupper fra højre, der udover multikulturaliseringen også konkurrerede med liberale og venstreorienterede angående værdier om familien, seksualitet, retspolitik mm. Fra 1987 udfordredes højregrupperne af en antiracistisk bevægelse, der ramte dem som et tve-ægget sværd. På den ene side opnåede man opmærksomhed og indre sammenhold, på den anden side radikaliseredes aktionerne med deltagelse af unge militante og nynazister. Den følgende kamp om gaden resulterede overvejende i en sejrsbevidst, antiracistisk bevægelse, der indtil videre har hæmmet skabelsen af en højreradikal aktionskultur. Venstrefløjens generelle demobilisering og visionære desorientering betød imidlertid ledig plads og let spil i det offentlige rum for ernes højreradikale diskurser og samfundskritik. (4) Samspil mellem nationale og internationale forhold. Højreradikale mobiliseringer i Danmark har gennem hele det 20. århundrede skiftevis været begunstiget og hæmmet af udenlandske begivenheder og internationale magtforhold. Hvad den seneste højrebølge angår, kan man pege på en ny-nationalistisk tendens i kølvandet på øst-vest-konfliktens ophør sammen med politiske udfordringer som følge af internationale flygtningestrømme og europæisk integration. Endvidere blev 1980 ernes fremgang for udenlandske højrebevægelser en motiverende og inspirerende faktor for danske højregrupper. Noget tilsvarende gælder 11. september, og hvad der fulgte af forestillinger om en krig mellem vores vestlige civilisation og deres muslimske fundamentalisme. Dette blev ikke bare en symbolsk begivenhed, der blev udnyttet af Dansk Folkeparti i valgkampen 2001, men også noget, der understreger, at højreradikalismen er fuldt ud fähig til at fortolke og agere i det nye internationale konfliktsamfund. Med disse konkluderende bemærkninger håber jeg at have begrundet politik modellen og punkterne (1)-(4) som forklarende forhold. Det skulle også fremgå, at det drejer sig om en kaotisk (indeterministisk) kausalitetsopfattelse, hvor processer og mekanismer ikke har entydige udfald. Bevægelse-modbevægelsedynamikken er afgørende, men dens konkrete udfald uforudsigelig, etc. Min forklaring går ud på at vise både, at og hvordan en række sociale processer og konkrete begivenheder har gjort sig gældende med det formål at bidrage til en mere konkret og detaljeret forståelse af den danske højreradikalisme i al dens variation. Når det er sagt, skal det indrømmes, at det foreliggende empiriske og analytiske grundlag bestemt ikke er udtømmende, og at mere detaljerede studier er nødvendige for at afdække og forfølge den virkelige udfoldelse af de processer og forhold, jeg her har peget på som værende centrale. Noter Flemming Mikkelsen og Dansk Sociologis peerreviewer skal have tak for kritik og råd i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. 1. Mens venstrefløjens relative andel af arbejderstemmer til Folketingsvalgene siden 1973 er faldet systematisk, så er samme andel for Fremskridtspartiets vedkommende vokset lige så systematisk (Goul-Andersen & Bjørklund 2000). 2. I forlængelse heraf afviser min analyse de tolkninger, der ser politisk identitet, værdier og adfærd som en slags aktivering af (strukturskabte) personlige træk og individuelle egenskaber (jf. Tilly 1998). 38

15 3. Den narrative forklaring er ikke en ren kronologisk opremsning af hændelser i annalistisk forstand, men en redegørelse for, hvordan konkrete begivenheder logisk placerer sig i en større, meningsfuld sammenhæng af begivenheder, der succesivt determinerer hinanden langs en historisk tidslinie (Mahajan 1992:74-93). 4. En proces er fx kollektiv identitetsdannelse. Et eksempel på en dertil knyttet mekanisme er hvordan ydre angreb skaber internt sammenhold. Se mere i McAdam et al Med lidt andet formål har Gaasholt og Togeby 1995, Larsen 1998, Hussain 2000 og Madsen 2000 rettet opmærksomheden mod modellens pkt. (1). Rasmussen 1997, 2002 og Mikkelsen 1999, 2002 har i studier af andre konflikter udviklet teorien vedr. pkt. (2) og (4), mens relevansen af pkt. (3) er faldet i øjnene i undertegnedes studier af højreradikalisme og antiracisme. Det er min tese, at alle fire punkter er centrale for forklaring på social og politisk konflikt i hele det danske demokratis ca. 150-årige historie. Fx er de danske BZ ere blevet forklaret med en tilsvarende politik tilgang kombineret med event history-metoden, hvor det argumenteres that local as well as national and international political opportunities, including relationships to opponents and allies, play a major role in determining the social and political identity of the BZ-movement (Mikkelsen & Karpantschof 2001:609). 6. Om databasen, se Karpantschof 1999, Stadig i 2000 udgjorde indvandrere fra tredje lande inklusiv efterkommere bare 5,2% af befolkningen (Mikkelsen 2001:40-41). 8. En anden gruppe, der helt ude af proportion med deres antal opnåede offentlighedens opmærksomhed, var nazisterne i DNSB. Opmuntret af den fremvoksende højrebevægelse i Danmark, og påvirket af det internationale nazinetværk NSDAP-AO samt vitaliseringen af den tyske nazistbevægelse i 1990 ernes begyndelse, gik de danske nazister for første gang siden 2. Verdenskrig på gaden med skrårem og hagekors (jf figur 2). Her mødte de sympatisører blandt et nyt skinheadmiljø og blandt unge tilhængere af Den Danske Forening, der var blevet radikaliseret af den antiracistiske chikane (Karpantschof 1999). 9. Først på kommunalt niveau med nogle indvandrerkritiske borgmestre (Schierup 1993), og fra 1997 på regeringsplan med to på hinanden følgende indenrigsministre, Thorkild Simonsen og Karen Jespersen, som repræsentanter for en ny strammer-kurs i indvandrerspørgsmålet (Andersen 1999). Litteratur Andersen, Johannes 1988: Stemmer fra Højre. Om Søren Krarup, nynazisterne og alle de andre. Herning. Andersen, Johannes 1991: The New Right In Denmark from Ideological Protest to Moderate Politics. Paper. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Ålborg Universitet. Andersen, Johannes 1999: Højrefløjen og kritikken af de fremmede i Danmark. Arbejdspapirer fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Ålborg Universitet. 1999:10. Andersen, Johannes 2000: Dansk Folkeparti, demokratiet og de fremmede. Arbejdspapirer fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Ålborg Universitet. 2000:6. Borre, Ole 1986: Protest og ideologi, i Flemming Mikkelsen (red.): Protest og oprør. Århus: Modtryk. Borre, Ole 2002: Partivalg, politiske værdier og livsverdenens værdier, i Peter Gundelach (red.): Danskernes værdier København: Hans Reitzels Forlag. Eyerman, Ron & Andrew Jamison 1991: Social Movements: A Cognitive Approach. Cambridge: Polity Press. Goul Andersen, Jørgen & Tore Bjørklund 1990: Structural Changes and New Cleavages: the Progress Parties in Denmark and Norway. Acta Sociologica, Vol 33(3). Goul Andersen, Jørgen og Tore Bjørklund 2000: Radical Right-Wing Populism in Scandinavia: From Tax Revolt to Neo-Liberalism and Xenophobia, i 39

16 P. Hainsworth (red.): The Politics of the Extreme Right. From the Margins to the Mainstream. London: Pinter. Goul Andersen, Jørgen, Johannes Andersen, Ole Borre & Hans Jørgen Nielsen 1999: Vælgere med omtanke - en analyse af folketingsvalget Århus: Systime. Goul Andersen, Jørgen, Lars Torpe & Johannes Andersen 2000: Hvad folket magter. Demokrati, magt og afmagt. København. Green-Pedersen, Christoffer 2001: Minority Governments and Party Politics: The Political and Institutional Background to the Danish Miracle. Journal of Public Policy, Vol. 21, part 1. Gundelach, Peter 2001: National identitet i en globaliseringstid. Dansk Sociologi, Nr. 1. Gundelach, Peter 2002: Værdiopløsning eller værdiforandring?, i Peter Gundelach (red.): Danskernes værdier København: Hans Reitzels Forlag. Gaasholt, Øeystein & Lise Togeby 1995: I syv sind. Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. Århus: Politica. Hussain, Mustafa 2000: Islam, Media and Minorities in Denmark. Current Sociology, Vol. 48(4). Hussain, Mustafa, Ferruh Yilmaz & Tim O Connor 1997: Medierne, minoriteterne og majoriteten en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. København: Nævnet for Etnisk Ligestilling/Indenrigsministeriet. Karapin, Roger 1998: Radical Right and Neo-Fascist Political Parties in Western Europe. Comparative Politics, January. Karpantschof, René 1999: Nynazismen og dens modstandere i Danmark. Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag. Karpantschof, René 2000: Nynazisme, anti-racisme og unge i bevægelse, i Gritt Bykilde (red.): Når unge udfordrer demokratiet. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Karpantschof, René 2002a: Populism and Right Wing Extremism in Denmark Report for CASA (Copenhagen) and the project Socio-Economic Change, Individual Reactions and the Appeal of Extreme Right (SIRIN) that is managed by FORBA (Vienna) and funded by the European Commission. Published as Sociologisk Rapportserie, No 4/2002. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Karpantschof, René 2002b: Socio-Economic Change and Right Wing Extremism in Denmark. Appraoches, Explanations and Disputes within Danish Social Science. Literature review for CASA (Copenhagen) and the project Socio- Economic Change, Individual Reactions and the Appeal of Extreme Right (SIRIN) that is managed by FORBA (Vienna) and funded by the European Commission. Karpantschof, René (in press): New Right and Antiracist Struggle in Post Cold-War Denmark Globalization, Identity-making and contemporary Youth Protests, i Valeska Henze, Valeska Maier-Wörtz og Henri Vogt (red.): Youth around the Baltic Sea: Sharing Differences Discovering Common Grounds? Örebro: University of Örebro Press. Larsen, John Aggergaard 1998: Holdninger til de fremmede forestillingen om bosniske krigsflygtninge i den danske offentlighed. Dansk Sociologi, 1998, nr. 1. Liljegren, Jens 2003: Kampagnen mod venstrefløjen, i Claus Bryld & Søren Hein Rasmussen (red.): Demokrati mellem fortid og nutid. København: Tiderne Skifter. 40

17 Lund, Henrik Stampe 2003: Udfordringen fra de højreintellektuelle demokrati og populisme efter Murens fald, i Claus Bryld & Søren Hein Rasmussen (red.): Demokrati mellem fortid og nutid. København: Tiderne Skifter. Madsen, Jacob Gaarde 2000: Mediernes konstruktion af flygtninge og indvandrerspørgsmålet. Århus: Magtudredningen. Mahajan, Gurpreet 1992: Explanation and Understanding in the Human Sciences. Oxford: Oxford University Press. McAdam, Doug, Sidney Tarrow & Charles Tilly 2001: Dynamics of Contention. Cambridge: Cambridge University Press. Melucci, Alberto 1996: Challenging Codes. Cambridge: Cambridge University Press. Mikkelsen, Flemming 1999: Contention and Social Movements in an International and Transnational Perspective. Denmark Journal of Historical Sociology, Vol. 12, No 2. Mikkelsen, Flemming 2001: Integrationens paradoks. København: Catinét. Mikkelsen, Flemming 2002: Kollektive aktioner og politiske bevægelser i Danmark efter Anden Verdenskrig i Flemming Mikkelsen (red.): Bevægelser i demokrati. Foreninger og kollektive aktioner i Danmark. Århus: Århus Universitetsforlag. Mikkelsen, Flemming & René Karpantschof 2001: Youth as a Political Movement: Development of the Squatters and Autonomous Movement in Copenhagen, ". International Journal of Urban and Regional Research, Vol Nannestad, Peter 1999: Solidaritetens pris. Århus: Århus Universitetsforlag. Rasmussen, Søren Hein 1997: Sære alliancer. Politiske bevægelser i efterkrigstidens Danmark. Odense: Odense Universitetsforlag. Rasmussen, Søren Hein 2002: Græsrødder, partier og demokrati, i Flemming Mikkelsen (red.): Bevægelser i demokrati. Foreninger og kollektive aktioner i Danmark. Århus: Århus Universitetsforlag. Rasmussen, Søren Hein (forberedes): Protest med gennemslag. Om organiseringen af fremmedmodstand og unionsmodstand i Danmark (arbejdstitel). Manuskrift. Historisk Institut, Århus Universitet. Røgilds, Flemming 1995: Stemmer i et grænseland en bro mellem unge indvandrere og danskere? København: Politisk Revy. Røgilds, Flemming 2001: Om etniske minoritetsunge, nyracisme og andre former for racisme. Social Kritik, nr. 4. Schierup, Carl Ulrik 1993: På kulturens slagmark. Mindretal og størretal taler om Danmark. Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag. Svensson, Palle & Lise Togeby 1991: Højrebølge? Århus: Politica. Tarrow, Sidney 1998: Power in Movement. Social Movements and Contentious Politics. Cambridge: Cambridge University Press. Tilly, Charles 1998: Political Identities, i Michael P. Hanagan, Leslie Page Moch & Wayne te Brake (red.): Challenging Authority. The Historical Study of Contentious Politics. Minneapolis: University of Minnesota Press. 41

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik Aktører II: Eliter Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 30 Eksamen Arbejder på ekstra vejledning Intet er fastlagt endnu Dato for reeksamen Mandag den 27. februar Aflevering, hjemmeopgave kl. 12.00

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk HØJREPOPULISMENS IDEOLOGISKE OG MORALSKE

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Sluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver.

Sluttelig vil jeg foreslå en dagsorden, til vores efterfølgende diskussion, med henblik på at inddrage flere pensum perspektiver. "Hvilken indvirkning har de folkelige protester haft på Egyptens udvikling fra et autoritært og repressivt regime, i retningen af et mere demokratisk regime." Jeg vil med denne præsentation, dels bygge

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det moderne Danmark Fællessemestret

Det moderne Danmark Fællessemestret 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 35 11,1% Erhvervsjura 29 9,2% Erhvervsøkonomi 49 15,6% Historie 22 7,0% Jura 38 12,1% Samfundsøkonomi 12 3,8% Socialrådgivning

Læs mere

MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Baggrund 1. Politik er blevet medialiseret politik foregår i høj grad i medierne. Det er her politikkerne

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere