Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling

Transkript

1 Hanne Bertelsen Martin Østergaard Christensen Marianne Corfitsen Poul Skov Dahl Jakob Frandsen Hans Jørgen Goth-Andersen Ulla Gjørling Jacob Hess Claus Hjortdal Henriette Holmsgaard Louise Weinreich Jakobsen Vibeke Post Madsen Stinus Storm Mikkelsen Tanja Miller Gitte Høj Nielsen Lene Nygaard Erling Pedersen Teddy Petersen Trine Kamp Schubert Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling Redaktion: Tanja Miller og Signe Holm-Larsen

2 Indhold Forord, 5 Med ledelse i centrum, 9 Af Claus Hjortdal, næstformand, Skolelederne Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab, 25 Af Jacob Hess, Henriette Holmsgaard og Louise Weinreich Jakobsen, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen Det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen - og kvalitetsrapporten, 37 Af Hanne Bertelsen, konsulent i KL s Børne- og Kulturkontor Hvordan arbejder man med programteori for kvalitetsrapporten? 47 Af chefkonsulent, Ph.d. Poul Skov Dahl og chefkonsulent, cand.mag. Ulla Gjørling, NIRAS Konsulenterne Kvalitetssystemer i kommunalt regi: nye veje i skolepolitikken? 71 En kvalitativ undersøgelse af implementeringen af kvalitetsrapporten i Aalborg Kommune år 1 Af Marianne Corfitsen, Jakob Frandsen, Hans Jørgen Goth-Andersen, Stinus Storm Mikkelsen, University College Nordjylland KIS muligheder for at understøtte skolers og kommuners forskellighed og profileringsmuligheder, 81 Af skoleleder Erling Pedersen, Søhusskolen, og udviklingschef Lene Nygaard, Skoleafdelingen, Odense Kommune Kvalitetsrapport - et oplæg til dialog! 99 Af Gitte Høj Nielsen, chef for Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Kommune Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling

3 Kvalitetsrapporten - dokumentation for skolernes pædagogiske processer, 113 Af Martin Østergaard Christensen og Trine Kamp Schubert, Hjørring Kommune Kvalitetsrapporten og skolebestyrelsen, 133 Af Teddy Petersen, skoleleder og Vibeke Post Madsen, viceskoleleder, Gug Skole Kvalitetsrapporten som beslutningsgrundlag, 147 Af Tanja Miller, videncenterleder, ph.d., Videncenter for Evaluering i Praksis, UCN Bidragydere, 163 Litteratur, 167 Stikord, 173 Kva l i tetsrappor ten eva l u e r i n g o g u dvik l i n g

4 Forord I foråret 2008 mødtes engagerede chefer og pædagogiske konsulenter fra kommunale forvaltninger, skoleledere og konsulenter fra professionshøjskolerne til konference om kvalitetsrapporten, generation 1. Initiativtager til konferencen var Nationalt Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, University College, som søgte og fik et samarbejde med repræsentanter fra Skolestyrelsen, Skolelederne, Kommunernes Landsforening, Børne- og kulturchefforeningen samt KLEO. Denne planlægningsgruppe stod også bag konferencen. Konferencens formål var at samle professionelles erfaringer med arbejdet med kvalitetsrapporten i praksis og med disse erfaringer suppleret med teoretiske input at rejse en evalueringsfaglig diskussion. En af konferencens hovedkonklusioner er, at kvalitetsrapporten ved at blive anskuet som både produkt og proces gennem fortløbende udviklingsarbejde kan ende med at blive et vigtigt kvalitetsudviklingsværktøj i den enkelte kommune. Konferencens mange praksisorienterede workshopper endevendte problemfelter i forbindelse med kvalitetsrapporten, generation 1, og denne udgivelse skal ses som en forlængelse af de diskussioner, der blev ført på konferencedagen. Denne bog afspejler således både vigtige diskussioner om kvalitetsrapporten og forfatternes forskellige tilgange til styringen af folkeskolen. Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling henvender sig alle, der har interesse for kvalitetsrapporten i praksis og er optaget af at se fremad og være med at præge udviklingen. Bogen består af ti artikler: Med ledelse i centrum er skrevet af Claus Hjortdal, Skolelederne. Artiklen handler om de tankesæt, der ligger forud for vedtagelsen om indførelse af kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Der sættes fokus på de udfordringer, man som skoleleder står overfor generelt, og endelig kommer forfatteren med fire gode råd til, hvordan man gør kvalitetsrapporten relevant og meningsfuld for skolelederne, skolerne og kommunerne. Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling 5

5 Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab er skrevet af Jakob Hess, Henriette Holmsgaard og Louise Weinreich Jakobsen, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles om baggrunden for indførelsen af kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Skolestyrelsens erfaringer fra den første generation af kvalitetsrapporter bliver gennemgået, navnlig med fokus på rapportens funktion i det kommunale udviklingsarbejde og Skolestyrelsens arbejde i den forbindelse. Endelig ses der på kvalitetsrapporten i et fremadrettet perspektiv, bl.a. i forhold til regeringens afbureaukratiseringsinitiativer på folkeskoleområdet. Det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen - og kvalitetsrapporten er skrevet af Hanne Bertelsen, konsulent i KL s Børne- og Kulturkontor. Artiklen fortæller om folkeskolen som et kommunalpolitisk ansvar og viser, at kommunerne og politikerne har taget kvalitetsrapporten til sig som et af redskaberne i tilsynet med folkeskolen, men også at der er potentiale for forbedring. Den lokale fundering af og ejerskab til kvalitetsrapporten har stor betydning, og det bør styrkes. Der argumenteres for, at de meget detaljerede og centralt fastlagte bestemmelser om kvalitetsrapporten bør vige til fordel for fleksible rammer med plads for lokalpolitisk prioritering. Hvordan arbejder man med programteori for kvalitetsrapporten? er skrevet af Poul Skov Dahl og Ulla Gjørling, NIRAS Konsulenterne. I denne artikel gives der et bud på, hvordan man kan benytte arbejdet med kvalitetsrapporterne som løftestang for kvalitetsudvikling i folkeskolen ved at arbejde med et programteoretisk udgangspunkt. Der gives i den forbindelse en definition af begrebet programteori, og der redegøres for, hvordan man konkret kan arbejde med programteori i forbindelse med kvalitetsrapporter. Kvalitetssystemer i kommunalt regi: nye vej i skolepolitikken? er skrevet af Marianne Corfitsen, Jakob Frandsen, Hans Jørgen Goth-Andersen og Stinus Storm Mikkelsen, University College Nordjylland. Artiklen redegør for resultatet af forfatternes kvalitative undersøgelse af implementeringen af kvalitetsrapporten i Aalborg Kommune. Undersøgelsen viser, at der selv i et tilsyneladende enkelt system i form af hierarkisk opbyggede kontrolinstanser sker en tillempning på aktørniveau. Hvert niveau i hierarkiet har forskellige muligheder for at rationalisere, prioritere og fortolke de opgaver, der pålægges. Af undersøgelsens resultater ser det ud, som om de enkelte led i Aalborg Kommune i vid udstrækning føler sig solidariske med og beskytter det underliggende niveau, således at effekterne af kontrolforanstaltningerne reduceres. 6 Kva l i tetsrappor ten eva l u e r i n g o g u dvik l i n g

6 KIS muligheder for at understøtte skolers og kommuners forskellighed og profileringsmuligheder er skrevet af skoleleder Erling Pedersen og udviklingschef Lene Nygaard, Odense Kommune. Artiklen beskriver KIS, der er et samlet kvalitetssystem for folkeskolen, udviklet i Odense Kommune. KIS står for Kvalitet I Skolen. Systemet består af en evalueringskæde, der understøtter dokumentation og refleksion fra elev til kommunalpolitiker, og som omdanner pædagogisk dokumentation til politisk dokumentation. Desuden består systemet af en elektronisk portal, der fremstiller såvel kvantitative som kvalitative data. Artiklen beskriver arbejdet med systemet på skole- og kommuneplan, og den fremstiller, hvordan systemet via de udviklede værktøjer understøtter skolernes forskellige udviklingsog profileringsbehov. KIS styrke ligger i, at systemet kommer tæt på folkeskolens kerneydelse: undervisningen. Kvalitetsrapport et oplæg til dialog! er skrevet af Gitte Høj Nielsen, chef for Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Kommune. Artiklen argumenterer for, at kvalitetsrapporten kan anvendes som oplæg til dialog. Dialog blev i Esbjerg kommunale skolevæsen svaret på, hvordan man kan skabe rammer for kvalitetsrapporten, således at den bliver et fremadrettet og anvendeligt evalueringsredskab og ikke blot et stationært kontrolredskab. Overvejelserne over, hvilke rammer man gerne vil skabe om dialogen, og refleksioner over, hvordan kvalitetsrapporten kan anvendes formativt, er nogle af de problemstillinger, der rejses i kapitlet her. Der gøres rede for, hvordan Esbjerg Kommune arbejder med dialog i forbindelse med kvalitetsrapporten, generation 1. Afslutningsvis perspektiveres, hvordan man kan videreudvikle brugen af dialog som værktøj i forbindelse med kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten dokumentation for skolernes pædagogiske processer er skrevet af Martin Østergaard Christensen og Trine Kamp Schubert, pædagogiske konsulenter, Hjørring Kommune. I artiklen beskrives Hjørring Kommunes konkrete håndtering af arbejdet med at dokumentere de pædagogiske processer på kommunens skoler i forbindelse med kvalitetsrapporten. Der reflekteres over den valgte praksis og metode set i forhold til anvendelighed og validitet, og der redegøres for den kontekstuelle ramme, som kvalitetsrapporten er blevet til indenfor. Artiklen sætter fokus på kompleksiteten i at dokumentere de pædagogiske processer præcist og fyldestgørende og belyser desuden interessemodsætninger og forskellige vidensbehov i den parlamentariske styringskæde. Kvalitetsrapporten og skolebestyrelsen er skrevet af Teddy Petersen, skoleleder, og Vibeke Post Madsen, viceskoleleder, Gug Skole. I denne artikel gives eksempler på, hvordan skolebestyrelse og skoleledelse i praksis kan samarbejde om at implementere kvalitetsrapportens resultater i egen skoles hverdag. Der sættes fokus på Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling 7

7 skolebestyrelsens handlemuligheder i både høringsfasen og opfølgningsfasen, og der gives eksempler på relationelt samarbejde mellem alle skolens aktører. Endvidere indsættes skolebestyrelsens arbejde med kvalitetsrapporten i en uddannelseshistorisk sammenhæng. Endelig understreges betydningen af, at skolebstyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten ikke druknes i statistik og kvantitative målinger, men bliver en aktiv aktør i klargøring af, hvad man vil med skolen, så kvalitetsrapporten kan medvirke til kvalitative forbedringer på skolen og ikke udelukkende ses som et redskab til kontrol af den enkelte skoles opfyldelse af kommunale mål. Kvalitetsrapporten som beslutningsgrundlag er skrevet af Videncenterleder ph.d. Tanja Miller, CEPRA, UCN. Artiklen beskæftiger sig med den dimension af kvalitetsrapporten, der drejer sig om at skabe et grundlag for lokale politikeres beslutninger vedrørende udvikling af skolevæsnet. Det diskuteres, hvorvidt formen på kvalitetsrapporten betyder noget for anvendelighed som beslutningsgrundlag, og hvorvidt denne form afspejler væsentlige grundsynspunkter på det at drive et skolevæsen. Kvalitetsrapport som evalueringsfagligt fænomen behandles i lyset af New Public Management (NPM) og de administrative og politiske beslutningsprocedurer, der knytter sig til denne form for styring af offentlig virksomhed. Artiklen bygger bl.a. på interview med tre nordjyske lokalpolitikere og ser ud i fremtiden ved at udpege områder, hvor kvalitetsrapporten kan håndtere dilemmaer mellem kontrol og udvikling. Tanja Miller Videncenterleder CEPRA, UCN Januar Kva l i tetsrappor ten eva l u e r i n g o g u dvik l i n g