Pædagogisk evaluering

Transkript

1 Faglighed, test og evalueringskultur Hanne Beermann Pia Ulrich Bisgaard Jan Borgen Pia Frederiksen Anders Graversen Ellen Krogh Rolf Lander Gjert Langfeldt Tanja Miller Bodil Nielsen Birgit Thomsen Redaktion: Tanja Miller Bodil Christensen (red.) Hans Jørgen Staugaard Signe Holm-Larsen Pædagogisk evaluering en grundbog

2 Indhold Forord 7 Hva er evaluering? 13 Af Gjert Langfeldt Evaluering som vitenskap 14 Programevaluering 15 Evaluering som del av styring 18 Evalueringsforskning som modernitetsuttrykk 19 Evaluering som ritual 20 Metodologiske moment som påvirker valg av evalueringsstrategi 22 Steg i en evaluering 24 Litteratur 28 Evaluering og læring 29 Af Bodil Nielsen Trinmål 31 Evaluering og undervisningsdifferentiering 34 Evalueringsmetoder 37 Samarbejde om evaluering 42 Litteratur 43 Portfolio evaluering og didaktik 45 Af Ellen Krogh Baggrund 48 Balancen mellem formativt og summativt 50 Portfoliomodeller 51 Portfolioprocesser 52 En case 54 Reflekterende praksis 60 Litteratur 63 Pædagogisk evaluering en grundbog 3

3 Målsætning og evaluering med særlig henblik på læsning 65 Af Anders Graversen og Hanne Beermann Målfastsættelse og evaluering 67 Målfastsættelse og evaluering på forskellige niveauer 68 Målfastsættelse og evalueringsprocesser i læseundervisningsforløb 70 Evalueringsprocessen i undervisningen 72 Den løbende læseevaluering forslag til praksis 73 Standardiserede læseprøver og læseevaluering 75 Løbende evaluering 78 Fokus på målsætning 79 Litteratur 82 Organisationsudvikling og evaluering i skolen 83 Af Rolf Lander Fristelser i moden og ideologier 85 Evaluering som grundlag for udviklingsarbejde 88 Evaluering af kompetenceudvikling 96 Et konsistent kvalitetssystem 98 Kvalitetssystemer 101 Respons 102 Litteratur 106 Evaluering og forældresamarbejde 107 Af Birgit Thomsen Forældrene og evalueringen i folkeskolen 108 Forældrene og evaluering i daginstitutionen 110 Lærer, forældre og elev i dialog om selvevaluering 113 Elevplaner 115 Evaluering og det, den enkelte har på spil 116 Selvpsykologi og evaluering 117 SMTTE-modellen som analysemodel 121 Den nyuddannede og evalueringssamtaler 123 Skole-hjem-samtalen i ny evalueringskultur 124 Litteratur P æ d a g o g i s k eva l u e r i n g e n g rundbog

4 Evaluering af sociale og personlige kompetencer 127 Af Jan Borgen Evalueringens politiske natur 130 Institutioners evalueringsinteresse 131 Bløde kompetencer handler også om selvværd og selvtillid 135 Evaluering af sociale og personlige kompetencer 137 Kompetencer i bredden og i dybden 140 Evaluering af personlige kompetencer 142 Litteratur 146 Er dokumentation og evaluering det samme? 147 Af Pia Frederiksen Forskellige definitioner af dokumentation og evaluering 149 Evaluering i skole og institutionssammenhæng 151 Evalueringsmodeller 153 Dokumentations- og iagttagelsesmetoder i den pædagogiske praksis 158 Evaluering og dokumentation afvikling eller udvikling af kvalitet? 164 Litteratur 165 Ledelse og evaluering i pædagogiske organistioner 167 Af Pia Ulrich Bisgaard Organisatorisk håndtering af pres fra omgivelserne 169 Samarbejdet med myndigheder 171 Pædagogiske ledere og evalueringskrav 172 Håndtering af evalueringskrav 174 Ledelse indadtil i skoler og daginstitutioner 175 Lederkvalifikationer og evalueringsopgaver 176 Ledelse og medarbejdere 177 Litteratur 182 Pædagogisk evaluering en grundbog 5

5 Evaluering paradigmer og historie 183 Af Tanja Miller Paradigmer 185 Det tekniske paradigme 187 Det politiske paradigme 190 Det kulturelle paradigme 194 Folkeskoleloven af 2006 Foucault pendul? 201 Førskoleområdet 205 Litteratur 208 Leksikon 209 Web-adresser 211 Bidragydere 212 Stikord P æ d a g o g i s k eva l u e r i n g e n g rundbog

6 Forord Det er ikke al læring, der kan vejes og måles. Det kan være vigtigt at lægge sig på sinde, at man må forholde sig til evalueringsmetoder og teorier med en vis ydmyghed over for aktørerne i skolens og den pædagogiske verdens rum. Men undervisning og læring kan kvalificeres, når det bliver gjort til genstand for en systematisk og reflekteret evaluering. Pædagogisk evaluering en grundbog henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende samt til efter- og videreuddannelse for lærere og pædagoger. Grundbogen består af ti artikler, der alle har evaluering som et fagligt omdrejningspunkt. Bogens artikler skriver sig ind i hele evalueringens spændvidde. Problematikkerne knytter sig til undervisning, pædagogisk virksomhed, innovation og lovgivning. Her behandles temaer som evalueringsteori, målsætning, portfolio, forældresamarbejde og evaluering, skoleudvikling, dokumentation i evaluering samt ledelse. Der gives desuden et overblik over den historiske baggrund set i en evalueringsoptik. Bogens artikler tager afsæt i den postmoderne virkelighed og forsøger at kombinere teori og praksis i forhold til evalueringsaspektet. Pædagogisk evaluering en grundbog er, som titlen antyder, en grundbog. Grundbogens artikler er tilsammen dækkende for væsentlige problematikker, som knytter sig til det stigende krav om evaluering. Artiklerne hviler alle på forskningsbaseret viden og udreder på forskellige måder evaluering i praksis og betydningen heraf. Grundbogens sigte er, at undervisere ved seminarier og i efter- og videreuddannelse nu kan præsentere en samlet viden om evaluering, og at studerende på egen hånd kan gå på opdagelse i begrebets forskellige aspekter. Forfatterne kommer fra hele Skandinavien, da inspiration fra Norge og Sverige i høj grad kan være berigende for danske studerende. De pædagogiske miljøer i Skandinavien har mange lighedstræk og kan derfor berige hinanden, mens inspiration fra den angelsaksiske skoletradition, der lægger stor vægt på summative evalueringsformer, ikke i samme grad kan inspirere til forståelse af evaluering i teori og praksis. Alle artikler i bogen kan læses hver for sig, eller der kan arbejdes med bogen som en samlet fremstilling af evalueringsfeltet. Den læser, der måtte ønske at for- Pædagogisk evaluering en grundbog 7

7 dybe sig i et enkelt område, kan her få et kort overblik over, hvad de enkelte artikler i særlig grad fokuserer på. 1. Hva er evaluering? af førsteamanuensis Gjert Langfeldt kombinerer formidling af kundskaber om evaluering med praktiske råd til den, som ønsker at dygtiggøre sig i feltet. Fremstillingen af, hvad det vil sige at evaluere, knyttes til, at feltet har en egen teori, der arbejder på at forklare, hvad der kendertegner det at vurdere. Det gives i artiklen et overblik over, i hvilke kontekster og med hvilke begrundelser evaluering optræder som aktivitet. Artiklen tilbyder ligeledes en forklaring på, hvorfor evaluering er blevet så vigtig, og Gjert Langfeldt placerer evaluering som en del af moderniteten. Evaluering er på godt og ondt blevet en del at det at udøve magt. Denne artikel giver et godt overblik over begrebets mange aspekter. 2. Evaluering og læring af lektor, ph.d. Bodil Nielsen handler om evaluering med særligt henblik på læring. Artiklen argumenterer for, at faglig evaluering i skolen først og fremmest skal bruges til at finde ud af, hvad elever har lært og ikke lært, og til at få indblik i, hvad der kan fremme deres læring, og hvad der kan stå i vejen for deres læring. Der gøres rede for, hvordan læreren kan bruge evalueringen til at få et indblik i elevernes læreproces som baggrund for at tilrettelægge en undervisning, der så godt som muligt tilgodeser både klassen som helhed og den enkelte elevs særlige forudsætninger. Artiklen ser desuden på, hvordan man kan forholde sig til trinmål og tydeliggøre faglig progression, og den giver et bud på, hvordan man kan differentiere undervisningen. Til sidst sættes der fokus på tre udvalgte metoder til at skaffe et evalueringsgrundlag. 3. Portfolio evaluering og didaktik af lektor, ph.d. Ellen Krogh beskæftiger sig med portfolio som en særlig evalueringsform. Artiklens udgangspunkt er, at en portfolio i sin grundbetydning er en mappe med dokumenter, og forfatteren gør rede for, hvordan portfolio i undervisningssammenhæng er blevet forbundet med evaluering og i særlig grad med formative og procesorienterede evalueringsformer. Formålet med portfolioen er bestemmende både for portfolioprocesser og for portfolioen som produkt. Fokus i denne artikel er på portfolioer i skolesammenhænge, hvor udfordringen er at afbalancere formative og summative evalueringsformål under hensyntagen til niveau og fag. De konkrete eksempler er hentet fra et casestudie i portfoliostøttet danskundervisning i gymnasiet. 4. Målsætning og evaluering i læseundervisningen af lektor Anders Graversen og lektor Hanne Beermann beskriver og fremhæver, hvordan målsætnings og evalueringsprocesserne har selvstændig værdi for undervisning, og artiklen præciserer, at man bør inddrage eleverne aktivt i evalueringsprocesser. Artiklen indeholder 8 P æ d a g o g i s k eva l u e r i n g e n g rundbog

8 empirisk materiale fra interview med lærere, der i dagligdagen arbejder med målsætning og evaluering. Artiklen kommer med ét bud på, hvordan Fælles Mål kan omsættes i konkrete mål i danskundervisningens dagligdag, her eksemplificeret gennem læseundervisningen. Ligeledes gives konkrete bud på løbende evaluering i læseundervisningen. 5. Organisationsudvikling og evaluering i skolen af professor Rolf Lander gør rede for, hvordan evaluering kan være medvirkende til udvikling af skole- og institutionskultur. Der argumenteres for, at udvikling og vurdering hører sammen, men at det ikke altid opfattes således. Den logiske rationelle velmotiverede kobling er ikke altid så let at etablere. Artiklen peger på muligheder for at gøre koblingen bedre på den enkelte skole eller institution. Derfor præsenteres, defineres og diskuteres begreberne udvikling og evaluering. Artiklen indeholder ligeledes mange eksempler for skoleudviklingsforløb og forslag til, hvordan et sådant arbejde kan gribes an. 6. Evaluering og forældresamarbejde af lektor, cand.psych Birgit Thomsen handler om, hvordan samarbejde mellem institutioner, skoler og forældre også er afhængig af udvikling af gode evalueringsvaner. Artiklen beskæftiger med, hvilke vanskeligheder der kan være forbundet med at opretholde en dialogisk forhold til forældre, samtidig med at kravene til dokumentation og evaluering af elevers udbytte af skolegang og ophold i dagtilbud bliver mere og mere bastante. Artiklen giver et svar på, hvordan forældrene egentlig opfatter deres rolle i forhold hertil, og den ser på, hvilken rolle de faktisk er tiltænkt. Ligeledes gives der bud på, hvordan man som professionel kan forbedre sin praksis i forældresamarbejde ved at tage højde for de forskellige vinkler, forældre og professionelle nødvendigvis må have i forhold til barnet. 7. Evaluering af sociale og personlige kompetencer af lektor, cand.psyk Jan Borgen sætter fokus på, hvordan man som professionel kan evaluere udvikling af sociale og personlige kompetencer. Området indeholder et klart bud på, hvad evaluering traditionelt tænkes at handle om, nemlig fag og faglighed. Artiklen svarer på spørgsmålet om, hvorfor og hvordan lærere og pædagoger overhovedet kan opstille sociale mål, så der synes at være klare sammenhænge mellem, hvad pædagoger og lærere foretager sig på deres arbejdspladser, og hvad børn og unge får ud af den pædagogiske praksis, de tager del i. Der indledes med en kort skitse af evalueringshistorien og naturlige spændinger mellem nationale og lokale interesser, hvor pædagoger og lærere ofte ser sig placeret ved en frontlinje mellem nationale krav på den ene side og varetagelsen af børn og unges tarv på den anden side. Endelig gives der nogle bud på, hvordan man kan evaluere sociale og personlige kompetencer. Pædagogisk evaluering en grundbog 9

9 8. Er dokumentation og evaluering det samme? af lektor Pia Frederiksen drejer sig om, hvordan dokumentationskravet i specielt dagtilbud skygger for egentlige evalueringer. Artiklen argumenterer for, at evalueringsarbejde i høj grad bør være knyttet til organisationsudvikling og ikke kun overlades til den enkelte medarbejder. Artiklen sætter fokus på, hvordan dokumentation og evaluering kan være vigtige redskaber til at sikre kvalitet og udvikling af den pædagogiske praksis. Det kræver, at metoder anvendes systematisk og bevidst, da der er stor forskel på, hvilke dokumentations- og evalueringsmetoder man bruger i det pædagogiske arbejde, og hvordan man bruger dem. Artiklen giver et overblik over centrale metoder og værdier, de forskellige metoder inviterer inden for dørene. 9. Ledelse og evaluering i pædagogiske organisationer af adjunkt ph.d. Pia Bisgaard drejer sig om, hvilke opgaver ledelsen i pædagogiske institutioner har i arbejdet med evaluering. Artiklen gør rede for, hvordan pædagogisk ledelse oplever sig selv stående i et krydspres mellem interne og eksterne interesser. Ledelsens opgaver er mangfoldige og en forudsætning for, at evaluering kan bringe udvikling med sig er, at professionelle medarbejdere oplever evaluering som udviklingsværktøj frem for kontrol. Artiklen bygger på empiriske studier af pædagogiske lederes oplevelse af dilemmaer og bud på, hvordan de kan håndteres. Endvidere giver artiklen et bud på, hvordan man som medarbejder kan begå sig i en evalueringskultur. 10. Evaluering paradigmer og historie af lektor, ph.d. Tanja Miller drejer sig om evaluering set gennem historiske briller. Artiklen kombinerer en præsentation af tre grundlæggende paradigmer inden for evalueringsteori med en konkret historisk udvikling af primært skolelove. Udviklingen inden for dagtilbud berøres ligeså. Evalueringsparadigmer både afspejler og skaber i sig selv særlige perspektiver på at vurdere fx elevpræstationer og børns udvikling. Evaluering er et fænomen, der både knyttes himmelske forventninger til, og som lægges for had af aktører i feltet. Artiklen beskriver, hvordan evaluering kan optræde som gammel vin på nye flasker for herefter at blive lanceret som nødvendig og nyttig for børns læring og udvikling, men det beskrives også, hvorfor evaluering i feltet er kommet for at blive. Vi håber med grundbogen at medvirke til en opkvalificering af dette vigtige område i pædagogisk teori og praksis, og at bogens forskellige kapitler vil inspirere til yderlige fordybelse med afsæt i de korte litteraturlister i forbindelse med hvert kapitel. 10 P æ d a g o g i s k eva l u e r i n g e n g rundbog

10 Evalueringsserien omfatter foruden Pædagogisk evaluering en grundbog følgende bøger: - Evaluering og test i læsning - Evaluering og test i matematik - Evaluering og test i fysik/kemi - Evaluering og test i engelsk - Evaluering og test i biologi - Evaluering og test i geografi - Evaluering og test i dansk som andetsprog Der findes således mange former for evaluering, der kan kvalificere undervisningen. Det er en af opgaverne for CEPRA, videncenter for evaluering ved UCN, at udbrede kendskabet hertil. Derfor udsendes Pædagogisk evaluering en grundbog og serien Faglighed, test og evalueringskultur i et samarbejde mellem CEPRA og Dafolo Forlag med det formål at give inspiration til at integrere den interne evaluering i undervisningen, så elevernes læring optimeres. Redaktionen er afsluttet maj Hans Jørgen Staugaard Tanja Miller Bodil Christensen (red.) Signe Holm-Larsen Pædagogisk evaluering en grundbog 11