DANNELSE - FOLKEOPLYSNING. VEJEN TIL

Transkript

1 DANNELSE - FOLKEOPLYSNING. VEJEN TIL UDVIKLING OG HANDLING Vejen Kommunes oplæg til samarbejde om en tilbagevendende begivenhed med fokus på dannelse og folkeoplysning Vejen Kommune med bidrag af Henrik H. Brandt Revideret oplæg, 16. februar

2 Indhold Indledning. Flere generationer har været til foredrag... 4 Dannelse og uddannelse Indledning Vision for og formål med dannelsesprojektet Indholdet i projektet Målgruppen Hvornår Vifos forslag til overordnet projektindhold Vejen Kommunes baggrund Et behov i markedet? Hvilke temaområder kunne udgøre kernen i begivenheden? Hvad skal være motoren for debatterne? Opsamlende Organisatorisk opbygning Styregruppe Administrativ styregruppe Uafhængigt programudvalg

3 Indledning. Flere generationer har været til foredrag Bidrag fra Vejen Kommune Vi maser os ind i bilen. Vi er tre generationer med mormor, tre snart voksne teenagere og mig. Vi har været til åbent foredrag på Askov Højskole. Bilen emmer af den fælles oplevelse og snakken om oplægget og de forskellige synspunkter fylder bilturen. Dannelse og uddannelse Signe lægger ud og siger, at en af hendes veninder er på højskole i fire måneder. Veninden har fortalt Signe, at højskole handler om at lære noget og blive engageret, ikke om eksamen og pensum. Mormor smiler og supplerer, det er netop forskellen på dannelse og uddannelse. Ligesom det foredrag vi har været til i aften, og også daghøjskolernes og aftenskolernes tilbud. Og det er ligesom at gå til gymnastik eller være spejder. Det er frivilligt, man lærer noget, og så er man sammen med andre om det. Det kan kaldes folkeoplysning. Vi er enige i bilen om, at folkeoplysning betyder meget i vores og mange andres liv, for her mødes vi med andre om noget, som er meningsfuldt for os. Det betyder også, at vi mødes med mennesker, som har andre synspunkter end vi selv. Det giver en større horisont og erkendelsen af, at man i diskussionen og dialogen kan mødes med andre. At deltage i folkeoplysningstilbud er berigende for det enkelte menneske, som derved bliver inspireret til at deltage aktivt i vores samfund. Mor har du været på højskole?, spørger Signe. Jo som ung, fortæller jeg. Jeg arbejdede med kunst både praktisk med forskellige kunstformer, men ligeså meget ved at bruge kunsten til forståelse af vores samfund, svarer jeg. Det var spændende og hjalp mig med at få ro og retning på mit liv. Og det havde jeg også brug for dengang, fortsætter jeg med et smil. Mormor har du også været på højskole?, spørger Knud. Ja, vi var så heldige, at jeg og mine tre søstre alle fik lov til at komme på højskole, da vi var unge, fortæller mormor. Og mine egne forældre, altså dine oldeforældre mødte faktisk hinanden under et højskoleophold på Askov Højskole. Ja, et højskoleophold kan føre meget med sig, siger hun smilende til Knud. På højskolen fik min mor træning i at undervise i gymnastik, så da hun kom hjem til sin fødegård, blev hun frivillig gymnastikunderviser i sin fritid og var det i alle de år jeg boede hjemme. Det var meget almindeligt dengang, og også da jeg selv kom på højskole en generation senere. Men hvad i fremtiden? Snakken får både de unge og os ældre til at tænke. Jeg spørger dem: Hvilken fremtid har dannelse og folkeoplysning i Danmark i et samfund med fokus på det, som kan måles og vejes?. 4

4 Det har mormor en holdning til: Ja, jeg tror vi har glemt at tænke over meningen at danne vores egen mening og lyst til at påvirke udviklingen i vores samfund! Vi skal ikke kun lære for at præstere på et arbejdsmarked, vi skal også lære for åndens og oplysningens skyld. Vi skal lære, fordi vi er selvstændige individer, der kan tage ansvar for det samfund, vi er en del af. Knud bliver tændt: Jamen hallo - det er da noget, vi skal tage fat i. Og det skal vi da her os der bor i området med den ældste højskole, den længst fungerende højskole og vildt mange foreninger. Tror I ikke, at der er nogen, der vil være med til det?.. Er der? 5

5 2. Indledning 2.1 Vision for og formål med dannelsesprojektet Projektet tager udgangspunkt i Vejen Kommunes historiske styrkepositioner. Der er en lang tradition for folkeoplysning og foreningsarbejde i Vejen Kommune. Rødding og Askov højskoler er højskoletraditionens vugge, og ud af de to højskoler er folkeoplysningen udviklet. Samtidig er det kendetegnende for Vejen, at der er et aktivt og initiativrigt foreningsliv med rødder tilbage til højskolerne. Derfor har Vejen Kommune et kernebudskab, der har til formål at opfange dette: Tid til at tænke, lyst til at handle. Med dannelsesprojektet vil Vejen Kommune sætte dialogen og folkeoplysningen i centrum. Vi vil sætte en dagsorden, hvor mennesker mødes og taler om emner, hvor oplysning er en grundforudsætning for samtalen. Fordi vi tror på, at dialogen og samtalen bliver bedre af, at vi også ved noget om det, vi samtaler om, samtidig med, vi tror på, at oplysning og viden om, hvor vi kommer fra, er et godt udgangspunkt for at forstå, hvor vi er i dag. Vi vil kort sagt pudse støvet af folkeoplysningen det skal være en fest at blive klogere. Vejen (Kommune) skal blive omdrejningspunkt i et tilbagevendende samfundsrelevant fokus på den folkelige debat mellem mennesker med udgangspunkt i folkeoplysningen herunder bygge videre på den kulturarv, vi har i de to højskoler i kommunen. Visionen for projektet er derfor: Stof til eftertanke. Formålet med projektet er større fokus på værdi-dagsordenen, frem for den økonomiske dagsorden. Vi vil sætte fokus på den almene dannelse som en grundværdi i det danske samfund. Formålet er ikke at skabe politisk debat, men at debattere emner, der er oppe i tiden. 2.2 Indholdet i projektet Indholdet i projektet skal fastlægges efterhånden, som vi udvikler projektet. Ønsket er at skabe et unikt indhold, der giver reel aktuel og folkelig samfundsmæssig substans at tale om, og som kan give landsdækkende interesse. Et indhold som på den lette måde giver stof til eftertanke og får viden løftet.

6 Vi vil skabe en ramme for folkeoplysningen, som kan vinde genklang nationalt, og dermed gøre det interessant for borgere med interesse for folkeoplysningen og med nysgerrighed på oplysning at søge os. Rammen skal i sit indhold være folkeoplysning og skabe grundlaget for at kunne føre samtaler mellem mennesker. 2.3 Målgruppen Målgruppen kan deles i to: Aktørerne, som er de professionelle inden for folkeoplysningen. - Folkehøjskoler - Aftenskoler/oplysningsforbund - Daghøjskoler - Folkeuniversitetet - Folkeoplysningsudvalgene i kommunerne - Organisationer på området Borgerne, som er både de, der bruger folkeoplysningen og deltager aktivt i foreningsarbejde, og de som interesserer sig for oplysning og viden. - Brugerne af aftenskoler, daghøjskoler etc. - Foreningsaktive. - Borgere, som er samfundsengagerede. - De foreningsløse. De to målgrupper vil blive inviteret ind i fællesskabet. Aktørerne vil få mulighed for at mødes med hinanden om emner, som vedrører deres virkelighed. Borgerne vil få tilbud om adgang til oplysning og viden. I planlægningen er det vigtigt, at indholdet giver værdi for deltagerne med andre ord skal deltagerne kunne se what s in it for me. 2.4 Hvornår For at samle engagement og synergi kan arrangementet med fordel tidsmæssigt koncentreres. Med andre ord hellere to koncentrerede dage end spredt over tre dage, alternativt to hverdage og en dag i weekenden. Målet er opstart i Tidsmæssig placering må ikke være for tæt på andre arrangementer som Folkemødet eller Kulturmødet. Måske er maj eller september en mulighed. 3. Vifos forslag til overordnet projektindhold Vifo har udarbejdet oplæg af 26. november 2016 til Vejen Kommune. I dette afsnit er uddrag med delvise gengivelser samt Vejen Kommunes tilføjelser. Videncenter for Folkeoplysning 7

7 3.1 Vejen Kommunes baggrund Vifo vurderer overordnet, at Vejens historiske tradition med Askov/Rødding Højskoler m.v. ikke i sig selv har trækkraft nok til at skabe et større arrangement af landsdækkende interesse, men det er en kulturarv, der kan begrunde en sådan begivenhed i Vejen Kommune og bringes i spil i begivenheden. Hvordan skal eksempelvis sådanne højskoler fortsat være relevante i fremtiden? Hvem kan de som institutioner lære af? Har de den optimale organisering af egen praksis både i forhold til indhold, økonomi, drift, markedsføring etc.? Vifos vurdering er, at der i de folkeoplysende organisationers virksomhed (såvel til hverdag som ved specifikke arrangementer) i høj grad sker en livlig borgerrettet diskussion af samfundsudviklingen og begreber som dannelse, demokrati og folkeoplysning. Vejen Kommune tilføjer, at højskolerne og den tradition højskolerne står for, er en vigtig faktor, som skal tænkes ind i projektet begivenheden. Vifo er ligeledes af den opfattelse, at Folkemødet på Bornholm på få år har udviklet sig til en unik begivenhed (med en unik geografisk placering), hvor de mange interessenter i civilsamfund samt arbejdsmarkedets parter, virksomheder og politikere har mulighed for at møde hinanden og rejse deres mærkesager. En slags (meget omkostningstung for deltagerne) lobbyfestival, hvor en bred skare af samfundsaktører taler til og med politikere og organisations-danmark og i nogen grad den almindelige befolkning. Kulturmødet på Mors er ligeledes en unik begivenhed, der i høj grad handler om at sætte kulturens vilkår i spil i forhold til beslutningstagere. En bæredygtig begivenhed i Vejen Kommune skal derfor dække et behov, som ikke opfyldes af eksempelvis Folkemødet, Kulturmødet eller de folkeoplysende organisationers egen konferencevirksomhed og arrangementer. Dette er efter Vifos opfattelse muligt at opnå. 3.2 Et behov i markedet? Vifo vurderer, at der eksisterer et behov i markedet for at udvikle en begivenhed, hvor Vejen Kommune bliver hjemsted og mødested for et tilbagevendende kritisk eftersyn af det brede folkeoplysende områdes egne institutioner og egen praksis i forhold til samfundsudviklingen. Vifo foreslår, at man baseret på konkret viden, analyser og forskning udvikler en kerne, hvor de efterhånden mange tusinde i praksis ofte fastansatte eller honorarlønnede ansatte og ledere fra den brede folkeoplysende sektor får mulighed for mødes for at udvikle viden, inspiration og debat om egen praksis. Sessionerne og debatter kan være baseret på konkrete cases og på viden om overordnede udviklingstræk eller udfordringer: Videncenter for Folkeoplysning 8

8 - hvad er overordnede tendenser i forhold til aktører, deltagelse, indhold, økonomi, frivillighed, omsætning osv. osv. - hvorfor falder deltagerantallet på den højskole, festival, aftenskole etc. og stiger på den anden? - hvad er tendenser og best practice i formidling og inddragelse af teknologi - hvad ved man om deltagere, kursister, frivillige, og hvad er tendenserne? - hvordan er ressourcerne fordelt, og hvordan trives aktørerne økonomisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk etc. - hvad opstår af nye (eks kommercielle) aktører og platforme, som traditionelt ikke er en del af selskabet, men som tager markedsandele og opmærksomhed? - hvordan er samarbejdet og relationer internt i delsektorerne og på tværs af delsektorer? Ud fra denne kerne kan de deltagende organisationer/aktører frit byde ind med arrangementer, rettet mod det brede publikum og derigennem skabe en større kritisk masse af deltagere og inddragelse af lokalsamfundet. Ligeledes kan Vejen Kommune udnytte begivenheden som redskab til foreningsudvikling, involvering og anerkendelse af lokale frivillige og institutioner. Hovedelementer kunne altså være: - et overordnet program med inviterede oplægsholdere sammensat af en uvildig programkomité med fokus på de største udfordringer i sektoren og helst baseret på ny viden og analyser - en organisatorisk ramme, hvor de relevante institutioner/organisationer/ aktører frit kan udbyde sessioner, workshops, seminarer etc., som de selv har ansvaret for - borgerrettede arrangementer (debatter, forelæsninger, kursusforløb etc.) udbudt af de deltagende institutioner/organisationer - et rammeprogram af netværksmøder, sociale arrangementer, udstillingsområde for leverandører til sektoren, kulturelle arrangementer etc. Vifo ser begivenheden tage i sin kerne udgangspunkt i et formaliseret tilbagevendende og uvildigt serviceeftersyn af de forskellige delsektorer på det brede folkeoplysende område Videncenter for Folkeoplysning 9

9 med inspiration i den nationale Vision for Folkeoplysningen, hvori det blandt andet hedder, at aktørerne skal være selvkritiske i forhold til aktivitetsformer, ressourcer og organisering, lige som den teknologiske udvikling udfordrer mange af de etablerede aktører. Begivenheden må ikke i sin kerne være styret eller domineret af organisationerne på området, men skal tværtimod være baseret på uvildig overordnet viden og indsigt om tendenser i sektoren og henvende sig direkte til og udfordre såvel lokale enheder som organisationer. Det handler kort sagt om at skabe et mødested, hvor branchen internt i de enkelte sektorer og på tværs af aktører diskuterer egen praksis baseret på gode (og dårlige) cases, konkrete analyser og overordnet indsigt i samfundsudviklingen og de folkeoplysende aktørers rolle i forhold dertil. Et sted, man ikke tør blive væk fra, hvis man har sit virke i den brede folkeoplysende sektor. Med andre ord kunne begivenheden tage udgangspunkt i en mission, som (i øvrigt) flugter med Vifos overordnede opgaver: - Skabe overblik over og indsigt i det brede folkeoplysningsområde. - Analysere folkeoplysningsområdet. - Initiere offentlig debat om centrale spørgsmål vedrørende det brede folkeoplysende område. Der er p.t. spæde tilløb til en sådan udvikling på visse områder i sektoren. Vejenbegivenheden kan blive et sted, der samler alle aktører og skaber en ny form for selvkritisk, fremtidsorienteret dialog blandt institutionerne på det folkeoplysende område. I Vifos opfattelse er en sådan tradition for at se selvkritisk på egen praksis ikke tilstrækkeligt udviklet i mange dele af den brede folkeoplysende sektor. Altså kort sagt er der behov for et forum, hvor de institutioner, der via folkeoplysningen skal ruste medborgerne til at begå sig i samfundet og møde tidens udfordringer, smager deres egen medicin som institutioner Hvilke temaområder kunne udgøre kernen i begivenheden? Tema-områderne kan blive: - Folkehøjskoler - Idébestemt børne- og ungdomsarbejde - Aftenskoler/oplysningsforbund - Daghøjskoler - Folkeuniversitetet - Forsamlingshuse og kulturhuse Videncenter for Folkeoplysning 10

10 Vifo foreslår endvidere, at de specifikke emneområder enkeltvist og på tværs bliver belyst og debatteret i relation til overordnede samfundsmæssige tendenser som beskrevet i Den Nationale Vision for Folkeoplysningen. Eksempelvis: - Globalisering - Individualisering - Urbanisering - Kommercialisering - Ny teknologi - Nye medier/kommunikationsformer - Aktivt medborgerskab, tillid og demokrati - Forholdet mellem civilsamfund, stat og marked - Økonomi 3.4 Hvad skal være motoren for debatterne? Det er afgørende, at temaerne/debatterne/sessionerne sammensættes på baggrund af konkrete udviklingstræk og tendenser i sektoren, ny viden og aktuelle udfordringer og erfaringer (cases). For at kunne gøre det, kræves, at der nedsættes et uvildigt programudvalg, hvilket igen vil forudsætte en indledende kortlægning af vidensaktørerne på området. Der findes mange eksisterende analyser/forskning, som kan bringes i spil, men måske skal der ydermere investeres i konkrete analyser, som kan lanceres og gøres til omdrejningspunkt for debatten ved de årlige arrangementer. Det er ligeledes afgørende, at man fra første færd er ambitiøs i forhold til deltagelse og set up. Målet foreslår Vifo skal være at tiltrække de xxx vigtigste personer, som til dagligt arbejder (på ledelsesniveau) i de folkeoplysende/kulturelle institutioner. Dette vil kræve en indledende kortlægning af de vigtigste aktører, institutioner og personer på området. Man vil blive overrasket over, hvor mange hundrede personer, der reelt har deres daglige hverv i sektoren. Endelig skal man naturligvis være ambitiøs i forhold til logistik, markedsføring og praktisk organisering. Vejen Kommunes campusområde råder dog umiddelbart over mange af de faciliteter, der kan benyttes. Vifo foreslår, at hovedkonferencen kører over to programdage samt at der kan indlægges en dag til mindre workshops, temaseminarer etc., lige som hovedkonferencen bør være en kombination af keynotes og parallelsessioner. Dele af hovedkonferencen kan afvikles med fuld offentlig adgang for at sikre den folkelige deltagelse i arrangementet. Videncenter for Folkeoplysning 11

11 3.5 Opsamlende Kernen i begivenheden skal være uvildige debatter med inviterede oplægsholdere om konkrete gerne kontroversielle eller nyskabende udfordringer/tendenser for de folkeoplysende aktører. Vejen-begivenheden skal være Davos-topmødet for alle, der arbejder (som ansatte eller engagerede frivillige ledere) i den brede folkeoplysende sektor. Hovedprogrammet skal programmæssigt holde sig fri af organisationsinteresser og være kendt som stedet, hvor man går lige på sagen, baseret på en underliggende viden. Rundt om en sådan kerne vil der være rig lejlighed til at iværksætte debatter, workshops, seminarer, kulturelle begivenheder, der har appel til en bredere befolkningsandel og giver et udstillingsvindue for de deltagende institutioner og organisationer. I første omgang handler det om at bygge kernen op. Evt. kan man satse på at udvikle kernen, mødestedet for de professionelle, det første år og derefter lukke arrangementet op for den brede offentlighed og organisations- Danmark. Væsentligt i planlægningen er hele tiden at have deltagerne for øje for at skabe indhold, der giver værdi for deltagerne. 4 Organisatorisk opbygning 4.1 Styregruppe Styregruppen har det overordnede ansvar for økonomi, markedsføring og den praktiske gennemførelse af arrangementet. Styregruppen har ligeledes kontakt til og ansvar for at inddrage og organisere de lokale interessenter, som inddrages i arrangementet, og som leverer frivillige osv. til gennemførelsen (foreninger, aftenskoler, uddannelsesinstitutioner osv.). Styregruppen består af:.... osv 4.2 Administrativ styregruppe Til styregruppen knyttes en kommunal projektgruppe, der med reference til styregruppen, står for den praktiske gennemførelse af arrangementet. Den administrative styregruppe består af:.. osv Videncenter for Folkeoplysning 12

12 4.3 Uafhængigt programudvalg For at sikre en uvildighed i opbygningen af hovedprogrammet (hovedscenen samt evt. sidearrangementer med workshops, målrettede temadebatter etc.)oprettes et uafhængigt programudvalg. Udvalget har følgende opgaver: - Foretage en indledende kortlægning af de relevante aktører, udfordringer, vidensmiljøer/-personer på hovedområderne i den brede folkeoplysende sektor, som er omfattet af begivenhedens emnefelter. - Komme med forslag til de vigtigste overordnede temaer, debatter og ca. 50 inviterede oplægsholdere til hovedscenen samt evt. et antal sidearrangementer på betalingsdelen af arrangementet - Evt. bidrage med mindre analyser/sammenfatninger af eksisterende viden, som kan fungere som aktuel drivkraft for de væsentlige debatter og oplæg, der skal foregå på betalingsscenerne - Gennemføre en abstract proces, hvor udefrakommende inviteres til at bidrage med idéer til temaer og oplæg på hovedkonferencen. Der er her ikke tale om en akademisk peer-review proces, men om en proces, der åbner hovedarrangementet mod omverdenen og sikrer at udefrakommende kan byde ind med gode ideer og relevant viden. - Komme med forslag til den praktiske afvikling, tilrettelæggelse af sessionerne (foredrag, debatter, forsamlingshusformat etc.) - Varetage visse ordstyrerfunktioner - Bistå med evalueringsprocessen Deltagere i et programudvalg (10-12 personer) sammensættes af et bredt udvalg af forskere, erfaringspersoner og kommunale aktører med indsigt i branchen, eksempelvis:.... osv. Vifo foreslår, at Videncentret kan fungere som sekretariat for programudvalget og koordinere en evt. abstract proces, kommunikation/indkvartering osv. af oplægsholdere samt den praktiske programlægning på betalingsdelen af konferencen. Vifo foreslår, at Videncentret står for at opbygge og drive en hjemmeside om de programmæssige dele af konferencen. Videncenter for Folkeoplysning 13