Høringssvar til: Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

Transkript

1 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Ref.:HG/HG Dok.nr: Att.: Vandområdets sekretariat 21. august 2008 Høringssvar til: Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for det fremsendte materiale vedr. lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. FRI finder intentionerne bag loven, ønsket om at effektivisere den danske vandsektor, korrekte, og finder, at der er en række fornuftige elementer i lovforslaget, herunder etablering af Teknologiudviklingsfonden. Men der er dog i lovforslaget fortsat en række stærkt problematiske elementer, der også var til stede i forbindelse med den første høringsrunde. Dette gælder ikke mindst i form af lovforslaget 17, der i praksis åbner op for, at vandselskaber kan drive sideordnet virksomhed indenfor bl.a. rådgivning. Dette er et samfundsmæssigt problem, da det alene vil være forbrugerne der vil kunne dække eventuelle underskud i de sideordnede virksomheder. Hertil kommer, at der vil være tale om konkurrerende virksomhed i forhold til private virksomheder, finansieret af vandforbrugerne, med udgangspunkt i med hjemmel i lovgivning opkrævede midler. Nedenfor følger en række kommentarer som FRI, i samarbejde med vores medlemsvirksomheder, har udarbejdet til lovforslaget. Kommentarerne er opdelt i generelle bemærkninger til lovforslaget, og i mere konkrete kommentarer til en række af de specifikke paragraffer. 2. Generelle bemærkninger Hovedsigtet med loven er, som det fremgår af det fremsendte materiale, at udmønte den politiske forligsaftale af 1. februar 2007 i en ny vandsektorlov. Den egentlige baggrund for den nye lov som forliget tager sit udspring i - er ønsket om at effektivisere den danske vandsektor, hvilket er et aktuelt behov og en konkret mulighed, som NIRAS er ganske enig i eksistensen af. Som et stort rådgivningsfirma, der dagligt løser mange forskellige opgaver i den danske vandsektor, ligger det os stærkt på sinde, at fremtidens vandsektor organiseres og drives rationalt og effektivt.

2 2.1 Større offentlig-privat samspil ønskes Vi finder helt overordnet, at en større grad privatsektor-tænkning bør fremgå af lovteksten, således at erhvervslivets mangeårige erfaringer med løbende forbedringer og effektiviseringer af virksomhedsdriften kan udnyttes også til gavn i den offentlige sektor, her vandsektoren. Vor kommentarer i den henseende går således ikke alene på den foreliggende tekst, men i lige så høj grad på nogle af de elementer, vi finder loven også bør have indarbejdet mere eksplicit, således at der gives bedre mulighed for, at et bredere offentlig-privat samspil kan vinde indpas i sektoren. Her tænkes ikke mindst på nye alternative drifts former for f.eks. vand- og spildevandsanlæg med privat deltagelse. Det kan være i form af traditionel udlicitering, indgåelse af partneringsamarbejder eller etablering af OPP-konstruktioner og lignende. 2.2 Større konkurrenceudsættelse En helt oplagt mulighed for at effektivisere navnlig driften inden for sektoren består i at stimulere til en langt højere grad af konkurrenceudsættelse af opgaverne. Den private sektor skal gives forbedrede ikke forringede - muligheder for at udføre opgaver, der i dag stort set alene varetages af kommunale enheder eller selskaber. Vandsektoren er én af de store gamle, traditionelle kommunale kerneopgaver, hvor hensynet til forsyningssikkerhed og sundhedsaspektet sammen med hvile i sig selv-princippet gennem mange år har fastholdt sektoren i et greb, hvor nytænkning, innovation, stadige forbedringer og hermed opnåelse af større effektivitet har været mindre fremherskende. Udbud af eksempelvis drift af renseanlæg er en undtagelse snarere end reglen i sektoren, hvilket der ikke er nogen faglige begrundelser for. Regler vedr. vurdering af udbudsegnethed er allerede implementeret i den generelle lovgivning for statslige enheder, og noget tilsvarende bør etableres i vandsektoren. Med den nuværende lovtekst fortsætter sektoren med at lukke sig om sig selv. På nogle punkter lægges endda hindringer i vejen for større offentlig-privat samspil som f.eks. udbud af opgaverne til private aktører, jf. også nedenfor. Pligten til at undersøge mulighederne for en effektivisering via udbud af driften kan tillige rettes mod selskaber under stiftelse således at alle relevante beslutningstagere på forhånd gør sig denne mulighed helt klart. Forslag: FRI foreslår, at der i lovens tekst indføjes en passus, der pålægger vandselskaberne at foretage lovpligtige vurderinger f.eks. hvert 4. år - af, hvorvidt vandselskabets opgaver med fordel kan og bør konkurrenceudsættes. 2.3 Skab entydig sammenhæng med den kommunale udbudsstrategi Kommunerne er i dag forpligtet til at udarbejde en udbuds- og servicestrategi. Målet er at fremme det offentlig-private samspil og få højnet udbudsprocenten i kommunerne, således at den kommunale effektivitet i opgaveløsningen øges. Det er klart i kommunens interesse, at vandselskabet i dette tilfælde med en privat udfører som underleverandør - gives de bedste muligheder for at opnå en løbende effektivisering. Forslag: FRI foreslår, at kommunen (myndigheden/bestilleren) via udarbejdelsen af den lovpligtige udbudsstrategi gives mulighed for at indvirke på processen nævnt under punkt 2.2, således at vandselskabet (udføreren) ikke blot kan foretage en proforma-vurdering af forholdet vedr. udbudsegnethed

3 2.4 Klimatilpasning En af de helt store fremtidige udfordringer for vandsektoren er klimatilpasningen. I kommentarerne til lovforslaget (side 11) nævnes en række udfordringer, men netop ikke klimaspørgsmålet, hvilket må være en forglemmelse. Nylige ekspertanbefalinger siger, at kloaknettets kapacitet de kommende år bør øges med mindst 30 %, hvilket vil medføre øgede udgifter for sektoren. Samtidig er der tale om ofte komplicerede tekniske løsninger, hvor smidigt samspil mellem eksempelvis vandforsyning, kloakforsyning, miljøinteresser, byplanlægning, private lodsejere, landbrug og naturforvaltning er nødvendigt. Samlet set vil udviklingen betyde, at vandsektoren vil få behov for betydelig assistance fra private rådgivere og entreprenører for på effektiv vis at få løst opgaverne. Dette er yderligere et argument for, at lovteksten udtrykkeligt tilsikrer at søge opgaverne løst i et offentlig-privat samspil. 3. Adskillelse af myndighed og drift Lovens intention er at skabe en mere entydig adskillelse af myndighed og drift, og et langt stykke hen ad vejen understøtter lovteksten denne intention. Vi finder imidlertid, at teksten på dette punkt bør være endnu klarere, bl.a. i spørgsmålet om netop håndtering af selve snitfladen mellem bestiller og udfører. Driftskontrakter mellem bestiller og udfører anvendes i dag rutinemæssigt i en lang række kommunale driftssammenhænge, hvad enten det drejer sig om interne kontrakter, såkaldte BUM-modeller, eller kommunale driftskontrakter med private entreprenører. Erfaringen synes at være entydig: jo bedre forarbejde, der lægges i kontraktfasen, jo bedre og billigere kvalitet opnås. En sådan kontrakt vil medvirke til at holde vandselskabets fokus på opnåelse af den rette effektivitet og kvalitet i udførelsen af de bestilte ydelser. På denne vis kan det sikres, at basiskrav vedr. vandkvalitet, sundhed, forsyningssikkerhed, funktionskrav, beredskabsforhold, renovering og indhentning af investeringsefterslæb, fremtidssikring (herunder klimaudfordring) osv. bliver afklaret kontraktligt. Forslag: FRI foreslår, at der som et obligatorisk punkt skal etableres en skriftlig aftale mellem bestiller (myndighed) og udfører (vandselskab), hvori det politisk fastsatte og ønskede serviceniveau gøres klart, og hvori også øvrige kontraktmæssige principper og forpligtelser for udførelsen af opgaverne lægges fast. 3.1 Begræns bureaukratiet Indførelse af prisloft, en kompliceret benchmarking, nye organisationsmodeller, mere kontrol, nyt forsyningssekretariat, en teknologifond, et kontaktudvalg, nye klageregler mv. Intentionerne er gode nok, men vi forudser at en række af de effektiviseringsgevinster, som opnås, på forhånd spises op af øgede bureaukratiske elementer. Vi er på denne baggrund bekymrede for, at lovens intention i praksis udhules. Forslag: FRI opfordrer til, at lovens tekniske bestemmelser gennemgås kritisk endnu en gang med henblik på at finde de løsninger, som medfører mindst muligt bureaukrati og mest mulig value for money. FRI deltager gerne i en sådan gennemgang

4 4. Konkrete kommentarer Formål Vi finder, at formålsparagraffen bør strammes op. Forslag: Formuleringen Loven skal medvirke til at.. erstattes med Loven skal sikre at... Endvidere bør lovens formål eksplicit udvides til at sikre borgerne en hensigtsmæssig ageren fra myndighedernes og vandselskabernes side i spørgsmålet vedr. klimatilpasning Benchmarking Benchmarking er som instrument glimrende til at sætte fokus på nye effektivitetsmuligheder i både offentlige og private virksomheder. Benchmarking alene inden for rammerne af de kommunale selskabers selvforståelse risikerer imidlertid at levere en effektivitetsforbedring, der er ringere, end hvad der kan opnås, såfremt der er reel og ægte priskonkurrence. Indførelse af et meget detaljeret koncept for benchmarking kan dog også direkte modvirke private aktørers lyst til at gå ind som driftspartner og lign., såfremt den private part tvinges til at afgive oplysninger, som skader den pågældende i konkurrencen med andre private konkurrenter. Forslag: FRI opfordrer til, at der findes en lovteknisk løsning, således at private virksomheder ikke tvinges til at afgive selskabsfølsomme og fortrolige oplysninger i relation til de private udførendes ageren på vandselskabets vegne. Endelig vil vi opfordre til, at benchmarking-systemet opbygges så enkelt og gennemskueligt som muligt, da det ellers bliver en bureaukratisk byrde, hvor resultaterne ikke står mål med indsatsen. Det vil herunder være nødvendigt at sikre, at basiskravene til f.eks. vandværker og spildevandsanlæg er ensartede og specifikke Prisloft Vi forudser, at det vedtagne prisloft kan blive vanskeligt at administrere, og at prisloftet direkte kan komme til at virke mod sin hensigt. Allerede dags dato viser undersøgelser fra Dansk Industri, at kommunerne inden lovens gennemførelse tilsyneladende har benyttet lejligheden til ekstraordinært at forhøje priserne på såvel drikkevand som bortledning af spildevand. Vi tror, dette skyldes, at vandselskabet så har noget at give af i den første tid under prisloftet. Holder denne antagelse, er det meget problematisk, da loven dermed direkte modvirker en øget effektivisering. Prisloftet kan realistisk set også på utilsigtet vis udvikle sig som en yderligere barriere for udlicitering af f.eks. driftsopgaver, hvor tidshorisonten er lang (f.eks år), da det kan blive vanskeligt at få private leverandører til at afgive bindende pristilbud, når niveauet for den fremtidige nedadgående - prisregulering af indtægterne ikke er kendt. Forslag: FRI har ikke den endelige løsning, men foreslår, at der arbejdes målrettet på at sikre, at også mangeårige driftskontrakter kan nyde fremme under lovens virke Sideordnede aktiviteter Denne paragraf skal øjensynligt sikre, at vandselskaber ikke breder deres forretning ud over de egentlige kerneopgaver. Og af bemærkningerne til lovforslaget side 35 tilknyttes denne adgang to krav (der skal være nær tilknytning, og omfanget skal økonomisk set være mindre væsentligt )

5 FRI finder, at intentionen om at begrænse adgangen til side-aktiviteter er helt på sin plads og i overensstemmelse med forligsteksten. På den anden side skal der ikke udvises megen kreativitet fra vandselskabernes side, førend de kan udvikle aktiviteter, der ganske vist er både nært beslægtede og mindre omfattende, men som samtidig er i direkte konkurrence med blandt andet den private rådgiverbranche. Der åbnes således med denne passus op for en udvikling, hvor de offentlige vandselskaber kan genere vilkårene for private virksomheder - og dette uden at effektiviteten går op, tværtimod. Det kan være sig aktiviteter omkring systemeksport, udvikling og T-systemer, uddannelse osv. Belært af erfaringer fra andre offentlige selskaber der konkurrerer med private, må vi tage klart afstand herfra, da det altid vil være uden risiko for de offentlige virksomheder at bevæge sig ud på nye eventyr. Det synes ligeledes at være erfaringen, at de offentlige virksomheder sjældent klarer sig godt, når der er tale om et reelt konkurrencepræget marked. FRI er grundlæggende imod, at offentlige virksomheder, hvor der med selskabsdannelsen yderligere skabes begrænset indsigt og kontrol fra offentlighedens side, gives mulighed for imperiebyggeri, og den eksisterende lovtekst vil ikke kunne forhindre dette. Frygten for imperiebyggeriet bekræftes af, at der siden kommunalreformens gennemførelse allerede i markedet har kunnet konstateres tydelige tendenser på kommunal in-sourcing, dvs. hjemtagelse af opgaver, som tidligere blev udført af private. Dette kan på nogle områder være velbegrundet, da enhederne er blevet større og kan mere selv. På den anden side er der en oplagt fare for, at organisationerne - som følge af den iboende trang til at agere selvstændigt og vokse, som ligger i alle aktieselskabers natur vil opbygge unødige og i den sidste ende ineffektive enheder. Forslag: FRI foreslår, at indholdet i 17 helt udgår, og at det i stedet i teksten præciseres, at vandselskaberne ikke må etablere aktiviteter, der ikke har fuld tilknytning til den primære opgave Miljø- og energiledelse Dele af vandsektoren (gælder både rent vand og afløb) er i dag omfattet af Lov om kvalitetsledelse inden for natur og miljø, og kommunerne og forsyningerne er p.t. i færd med at implementere denne forholdsvis nye lov. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke forefindes en koordination mellem kvalitetsloven og vandsektorlovens bestemmelser, da det kan give anledning til opbygning af unødige, parallelle systemer - altså øget bureaukrati. Samtidig er det vores opfattelse, at det fra starten er nødvendigt med krav og ikke blot henstillinger for så vidt angår dette forhold. Ellers vil der ske for lidt i sektoren, jf. også lovforslagets bemærkninger til 22 stk. 2. En løsning kan være at påtvinge vandselskaberne at udbrede kvalitetsstyringen til hele deres virke og samtidig påtvinge dem at opbygge disse systemer som såkaldte integrerede systemer, hvor kvalitets-, energi- og miljøledelse anskues under ét. Denne løsning er mere effektiv end opbygning af to eller flere systemer og forefindes allerede adskillige steder i industrien. I givet fald kan der gives en tre-fireårig indkøringsperiode Kontaktudvalg Forslag: FRI foreslår, at det private erhvervsliv sikres fast(e) plads(er) i det påtænkte kontaktudvalg

6 En plads kan med fordel besættes med en repræsentant for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, der repræsenterer en overordentlig stor videnbank om vandsektorens forhold i Danmark såvel som i udlandet. FRI ser frem til at følge lovforslaget, og deltager gerne i eventuelle videre drøftelser i forbindelse med lovforslaget. Med venlig hilsen Henrik Garver Direktør - 6 -