Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen.

Transkript

1 Reformationen Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen. Målet med forløbet er at: eleverne får indsigt i en historisk periode eleverne via den kollektive historie kommer tættere på sig selv eleverne er aktivt deltagende, konstruerende og medskabende eleverne står med et færdigt produkt, når undervisnings forløbet er slut give eleverne pædagogiske muligheder for fordybelse i emnet via arbejde med internetbaserde værktøjer til at designe billeder og bøger. Den kulturhistoriske periode, Reformationen, er valgt som udgangspunkt for et undervisnings- og læringsforløb, hvor eleverne ved at være deltagende, konstruerende og medskabende af nye fortællinger nye bøger kommer tættere på sig selv og sin egen identitet. Fortællingen kan være noveller, artikler, interviews, reportager, enquetes, billeder, digte m.m. Viborg fik en nøglerolle for reformationens udvikling i Danmark, og det er derfor naturligt at lokalhistoriske steder, personer og situationer indgår og har inspireret til udarbejdelsen af selve reformationsprogrammet i strukturen benævnes det Historietableau. I forløbet stilles tre unikke projektværktøjer til rådighed: 1. Historietableau på projektets hjemmeside er en slags historieroulette, hvor eleverne kan bevæge sig i et tidstypisk miljø og arbejde med tidstypiske personer. 2. Scenebyggeren et værktøj, hvor eleverne kan integrere og bearbejde miljø og figurer fra Historietableau. 3. Bogbyggeren - en elektronisk bog, hvor eleverne kan indsætte de selvfremstillede billeder. I disse bøger kan eleverne via egne valg af steder, personer, lyde, billeder og historiske facts skabe/ skrive en fortælling, som er en del af en klassens elektroniske bog/bøger om reformationen. Elevernes produkter - deres bøger med selvkomponerede historier er internetbaserede og vil være tilgængelige for alle andre via Internet. 1

2 For at kunne lave reformationsbøger vil det være nødvendigt for eleverne at arbejde i dybden med perioden. Læreren kan finde mange oplysninger og relevante links under menupunkterne 'Baggrundsviden' og 'Support'. Junior Pc-kørekortet: Projekt Reformationen knytter sig til alle tre trin. I projektet er der lagt op til muligheden for at komme omkring følgende punkter for de fem områder. Markeret med rødt. Selvfølgelig kan læreren selv udvide punkterne ved evt. at tilvælge samarbejde med andre klasser og elektronisk kommunikation, bruge elektronisk logbøger og arbejde med informationssøgning i klassens emnearbejde For Junior Pc-kørekortet skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer inden for fem hovedområder, der sætter dem i stand til at: Trin et: IT- og mediestøttede læreprocesser bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme it- og medie-produkter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Informationsindsamling bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Produktion og analyse: arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Kommunikation: 2

3 vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. Computere og netværk: kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdsladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet. Trin to: IT-og mediestøttede læreprocesser: arbejde procesorienteret bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge it- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. Informationsindsamling: kende enkle principper for internettets struktur. bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion. analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr. Produktion og analyse: bruge formaterings- og redigeringsværktøjer 3

4 bruge et digitalt videokamera vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Kommunikation: sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet. Computere og netværk: kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved com-puterarbejde. Trin tre: IT-og mediestøttede læreprocesser: analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform. Informationsindsamling: begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester. bruge strategier til validering af informationer 4

5 analysere og vurdere indholdet på et websted analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer Produktion og analyse: planlægge og tilrettelægge en produktion af et it- og medieprodukt forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til it- og medieprodukters troværdighed. Kommunikation: bruge it- og medieværktøjer til at udgive på internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester. Computere og netværk: lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø. Historie på Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og 5

6 forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Historie i fortid og nutid Tid og rum Fortolkning og formidling I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer Trinmål for faget Historie Efter 4. klassetrin Historie i fortid og nutid gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet 6

7 gøre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser fortælle om familie, slægt og fællesskaber give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund kende til hverdag i andre kulturer, herunder nordiske kulturer give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Tid og rum deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden. Fortolkning og formidling gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger udpege synlige spor fra fortiden udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder og deltage i samtale herom gengive historiske fortællinger skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfund fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis. Efter 6. klassetrin Historie i fortid og nutid 7

8 fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri give eksempler på relationer mellem lokalhistorie og Danmarks historie beskrive sammenhænge mellem Danmarks historie og Nordens og Europas historie, som det kommer til udtryk i kulturen og i alliance- og blokpolitik fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber, herunder Luther og reformationen samt Grundtvig og folkeoplysningen give eksempler på emigration, immigration og mobilitet og den betydning det har for familier fortælle om mødet mellem europæere og andre folk under opdagelsesrejser og erobringstogter beskrive statslige styreformer som tyranni, oplyst enevælde og demokrati beskrive magtforhold mellem samfundsborgere og magthavere reguleret gennem lovgivning, forhandling eller revolution give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering. Tid og rum placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område placere begivenheder tidsmæssigt "før", "efter" og "samtidig med" hinanden, dvs. benytte relativ kronologi kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder, jernalder, middelalder og oplysningstid give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab sætte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmæssig relation til verdens historie. Fortolkning og formidling gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber formulere enkle historiske problemstillinger inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortællinger 8

9 anvende relevante informationskilder fra filmklip, internettet og avisartikler tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber begrunde egne holdninger til historiske problemstillinger give eksempler på de tegn på synsvinkel, som en fortællings ophavsmand viser formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenheder etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling. Efter 8. klassetrin Historie i fortid og nutid angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden og besættelsestiden relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid, ekspeditioner og udvandring give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet, herunder europæisk kolonisering af den 3. verden beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og ressourcer. Tid og rum anvende emner og temaer, som er opført på klassens tidsfrise, som fikspunkter for nye tidsangivne oplysninger demonstrere sikker anvendelse af relativ kronologi forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger pege på tidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser og menneskerettigheder 9

10 fortælle om tidsregningen i det klassiske Rom og islamiske kultursamfund og kende baggrunden herfor. Fortolkning og formidling gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder etablere historiske scenarier og perspektivere det historiske indhold. Efter 9. klassetrin Historie i fortid og nutid forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer. Tid og rum 10

11 demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb kende og anvende romertal som årstal drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i. Fortolkning og formidling berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af et projekt med historisk perspektiv Dansk på Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. 11

12 udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. Her er udvalgt: Trinmål: 3. forløb klassetrin Det talte sprog bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden bruge visuelle hjælpemidler Det skrevne sprog - skrive skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser skrive refererende, beskrivende og berettende skrive kronologisk ud fra indsamlet stof følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster bruge illustrerende billeder i egne tekster skrive på computer med passende hastighed give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog. 12

13 Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation vide at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, og kunne sammenligne med deres egne værdier samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form søge information på forskellige måder. 13