Vedtaget den 28. august 2012 STRATEGI

Transkript

1 Vedtaget den 28. august 2012 STRATEGI

2 Indhold Del 1 - Fire temaer Tema 1: Handel og byliv Tema 2: Infrastruktur Tema 3: Friluftsliv Tema 4: Klima og bæredygtig byudvikling Del 2 - Byrådets vurdering af udviklingen - og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan Del 3 - Plan- og projekt redegørelse - Sådan er det gået med realiseringen af Kommuneplan Hvad er Favrskov Planstrategi ? Med Planstrategi gør Byrådet status og vurderer, i hvilket omfang Kommuneplan 09 skal revideres. Det er Favrskovs anden planstrategi. Den første planstrategi fra 2007, lever nu videre i Kommuneplan 09 og i en række andre planer og initiativer. Kommuneplan 09 blev vedtaget af det forrige Byråd efter en gennemgribende revision af de tidligere kommuneplaner. Forud for Kommuneplan 09 havde Byrådet i Planstrategi 07 fremlagt sine visioner og strategier for den nye Favrskov Kommune. Disse blev i Kommuneplan 09 omsat til visioner, strategier, retningslinjer, rammer og kort for arealanvendelsen i kommunen. Det er Byrådets vurdering, at hovedindholdet i Kommuneplan 09 vil være holdbart en række år frem endnu. Byrådet lægger derfor op til at genvedtage størstedelen af kommuneplanen. Indholdet i Kommuneplan 09 opdateres i Kommuneplan 13 med nye data og mindre projekter, og kun fire nye temaer tages op. Det gælder Handel og byliv, Infrastruktur, Friluftsliv samt Klima og bæredygtig udvikling. Planstrategi består samlet af tre dele: 1. Fire temaer, hvor byrådet planlægger nyt indhold i Kommuneplan Byrådets vurdering af udviklingen i forhold til Kommuneplan 09. Heri oplyses om Byrådets vurdering af udviklingen og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan Plan- og projektredegørelse Heri oplyses om den planlægning, der er gennemført siden den sidste kommuneplanrevision. 2

3 Forord Favrskov Kommune er en af Danmarks bedste kommuner at leve i. Det er der rigtig mange borgere, der har opdaget. Også virksomhederne befinder sig godt i kommunen, og flere målinger viser, at Favrskov har et godt omdømme, når det kommer til samarbejdet med erhvervslivet. Der er noget at leve op til, og i Favrskov hviler vi ikke på laurbærrene. I denne Planstrategi fastlægges Byrådets strategi for kommunens udvikling de kommende år. I 2007 offentliggjorde vi kommunens første planstrategi. Det var en strategi, der i høj grad bar præg af, at fem forskellige kommuner skulle forenes til en. Vi er nået langt siden dengang. I dag er vi i højere grad en sammenhængende kommune, og vi har fået godt fat på de mange opgaver, der skal løses, for at borgerne får de bedst mulige rammer om deres liv og hverdag. Udfordringerne er nogle andre nu, og derfor er det også tid til at sætte fokus på nogle nye arbejdsområder. Nogle nye temaer. Denne gang har vi i byrådet valgt fire temaer ud, som vi finder, er vigtige at fokusere på for at sikre en fortsat udvikling i Favrskov Kommune. Grundlaget er Byrådets nye vision for Favrskov Kommune, som en samlende, åben og grøn bosætnings- og erhvervskommune. De rammer, som den nuværende Kommuneplan 09 lægger for kommunens fysiske udvikling, vil gælde en række år frem endnu. For at sikre en fortsat gunstig udvikling af kommunen har Byrådet i Planstrategi sat fokus på temaerne Handel og byliv, Infrastruktur, Friluftsliv og Klima og Bæredygtig udvikling. Byliv og et godt handelsliv hænger sammen. Torve og pladser skal indbyde til aktiviteter og oplevelser, og detailhandlen skal fortsat kunne udvikles, så de lever op til fremtidens vilkår for at sælge dagligvarer og specialvarer. Infrastruktur som veje og tog har stor betydning for fremtidens byudvikling med nye virksomheder og boliger. Favrskov Kommune ligger mellem nogle af Østjyllands væsentligste hovedfærdselsårer. Fordelene ved den centrale placering er blevet forstærket med eksempelvis planerne om ny motorvej mellem Aarhus og Hammel og etableringen af en letbane til Lisbjerg i det nordlige Aarhus med mulighed for at senere at forlænge til Hinnerup og Hadsten. Friluftsliv i sammenhæng med byer, natur, kultur og sundhed er centrale elementer i Favrskov Kommunes identitet. God adgang til friluftsoplevelser er afgørende i konkurrencen om at fastholde og tiltrække nye borgere, og det er et vigtigt element i at fremme sundhed og velvære, både når det gælder borgere, turister og virksomheder. Når vi planlægger nye byområder, skal det ske på et bæredygtigt grundlag. Vi skal tage hensyn til grundvand, natur, kulturmiljøer, teknisk forsyning og trafikbetjening. Tilpasning til nye klimaforhold er en anden vigtig udfordring for byplanlægningen, der ikke kun skaber begrænsninger men også muligheder for at gøre vores mere varierede og attraktive at bo i Planstrategi er grundlaget for Kommuneplan 2013 og en række andre planer og handlinger, som tilsammen skal være med til at føre Favrskov til de resultater, som Byrådet og borgerne ønsker. Planstrategi har i foråret 2012 været fremlagt i offentlig høring, og en række borgere, organisationer og virksomheder har deltaget i borgermøde og har bidraget med gode ideer og forslag i høringsfasen. Jeg vil gerne takke dem, der har været med til at bidrage til planstrategiens endelige udformning. Byrådet sætter stor pris på jeres engagement, for det er til syvende og sidst borgerne, der skal gøre Favrskov til et attraktivt sted at bo, leve og arbejde i. Vi kan stille rammerne til rådighed, men det er op til os alle at bidrage til, at de bliver udfyldt så godt som muligt. Nils Borring Borgmester 3

4 Del 1 - Fire temaer Del 1 - Fire temaer Tema 1: Handel og byliv Tema 2: Infrastruktur Tema 3: Friluftsliv Tema 4: Klima og bæredygtig byudvikling

5 5

6 6 Handel og byliv Formålet med at sætte fokus på handel og byliv er, med udgangspunkt i en ny analyse af Favrskov Kommunes detailhandelsmæssige muligheder, at sikre det bedst mulige grundlag for fremtidens butikker og kunder i vore byer. Det er i Kommuneplan 09 et mål at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre. Butikker kræver i dag større kundegrundlag end tidligere, og samtidig er konkurrencen mellem butikkerne blevet skærpet. Favrskov Kommune har udarbejdet en detailhandelsanalyse som afdækker muligheder for butikker rundt om i kommunen. Med udgangspunkt i detailhandelsanalysen og ny lovgivning vil Byrådet fastlægge muligheder for at etablere butikker. Byrådet vil i Kommuneplan 2013: Planlægge forn fortsat koncentration af butikker i bymidterne, så dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker understøtter hinanden. Byrådet udpeger derfor ikke nye lokalcentre til butikker uden for bymidterne i den kommende planperiode. Vurdere hvor detailhandelsanalysen giver grundlag for at ændre de nuværende afgrænsninger af butiksområder i bymidter og centerområder. Vurdere om og hvor der bør være mulighed for at etablere boliger i stueetagen i bymidterne. Hæve den maksimalt tilladte størrelse på dagligvarebutikker uden for centerstrukturen fra 500 til m², da der i dag sjældent etableres dagligvarebutikker mindre end m². Udnytte nye lovgivningsmæssige muligheder for at udlægge arealer til én udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på mere end m² i én af bymidterne. Det er muligt i byer med minimum indbyggere, dvs. Hadsten, Hammel eller Hinnerup. Bymidterne skal også i fremtiden opleves som tidssvarende og attraktive centre for handel, kultur og byliv. De offentlige byrum, gader, torve og pladser i bymidterne skal løbende forbedres, så de i højere grad indbyder til ophold og socialt samvær. Planlægningen vil bl.a. udpege og prioritere, hvor der er størst behov for at forskønne udvalgte byrum eller gadeforløb. Der er i 2011 udarbejdet skitseforslag for områder i Hadsten og Hammel. Heri er der arbejdet med at tilføre aktiviteter og oplevelser og skabe byrum med høj arkitektonisk kvalitet ved hjælp af fx belægninger, belysning og indretning. Fornyelse af handelsbyerne kan også ske gennem byomdannelse i centrum af byerne. Byrådet vil tage initiativ til at udarbejde en helhedsplan for hele området Trelleborg/Gadeberg i Hadsten, der skitserer hvordan området kan udvikles i fremtiden fra rent erhvervsområde til et blandet område med forskellige byformål. Favrskov Kommune vil i helhedsplanen fastlægge, hvilke fremtidige anvendelser, der ønskes i området. Byrådet vil: Arbejde videre med detailhandelsanalysens resultater og anbefalinger for at sikre de bedste vilkår for detailhandelen og kunderne i kommunen. Prioritere indsatser og investeringer i midtbyerne for at forbedre arkitektur og bymiljø. Det skal med i Kommuneplan 13: Reviderede rammer for etablering af butikker i bymidter, centerbyer og mindre byer. Mål og retningslinjer for udvikling af bymidterne med hovedvægt på handel, oplevelser og kultur. Borgerne kan bidrage med: At bruge bymidterne og deres faciliteter, så det fortsat er muligt at opretholde et varieret butiksudbud. At medvirke til at skabe det byliv, der gør det attraktivt at handle, besøge og opholde sig i bymidterne i Favrskov Kommune.

7 7

8 Infrastruktur 8 Med udgangspunkt i de nye store infrastrukturprojekter vil Byrådet fremme en udvikling, hvor infrastruktur og udvikling understøtter hinanden bedst muligt. Favrskovs beliggenhed mellem nogle af Østjyllands væsentligste hovedfærdselsårer, motorvej E45, hovedvejen til Viborg og jernbanenettet skal udnyttes som en styrke i kommunens udvikling. Disse styrkepositioner er blevet forstærket og udviklet siden Kommuneplan 09. Det skyldes Ikke mindst statens planer om at etablere en motorvej mellem Aarhus og Hammel og motortrafikvej mod Viborg samt planer om at udvide motorvej E45 til seks spor på strækningen mellem Randers og Kolding. Inden for den kollektive trafik ser Byrådet store perspektiver i beslutning om at etablere en letbane i det nordlige Aarhus med skitseret senere etaper til Hinnerup og Hadsten gennem det nye, store byudviklingsområde. Favrskov samarbejder med Vejdirektoratet og nabokommunerne om udformning og placering af en ny motorvej mellem Aarhus og Hammel. Alternative linjeføringer analyseres, og der tages beslutninger om bl.a. vejtilslutninger, afskærende veje, stier og faunapassager. Sideløbende med dette arbejder Favrskov Kommune med en visionsplan for et kommende erhvervsområde syd for Hammel. Visionen er at indpasse et erhvervsområde og samtidig forstærke de grønne rekreative forbindelser gennem det nye byområde. Ved motorvejsudfletningen ved Hammel planlægges et særligt landskabeligt element, som skal markere indgangen til Hammel fra motorvejen. Byrådet kan tidligst udlægge nye erhvervsarealer i tilknytning til motorvejen i Kommuneplan 2017, når staten har afsluttet sin grundvandskortlægning, og når eksisterende erhvervsarealer langs Viborgvej er ved at være udbygget. Favrskov Kommune deltager aktivt i letbanesamarbejdet mellem otte kommuner i Østjylland og Region Midtjylland. Her undersøges bl.a. muligheder for etablering af letbane fra Aarhus til Hinnerup og Hadsten. De nye byudviklingsområder mellem Hadsten og Hinnerup indrettes med arealreservationer til letbanespor og letbanestationer. Sideløbende hermed arbejder Byrådet fortsat på at åbne trinbræt for de regionale tog i Laurbjerg og Søften. Vejdirektoratets motorvejsplaner mellem Aarhus og Hammel har gjort det yderligere aktuelt for Favrskov Kommune at udarbejde en vejplan. Formålet er at sikre, at det samlede vejnet understøtter kommunens byudvikling og erhvervsstruktur nu og i fremtiden. Vejplanen skal bl.a. klassificere de eksisterende veje, men også analysere hvilke trafikale problemer, der vil komme i fremtiden og anvise løsninger på disse. Byrådet vedtog i maj 2011 en cykelstiplan, som skal være med til at sikre et trafiksikkert net af cykelstier omkring byerne i kommunen. Cykelstiplan og nye byudviklingsplaner koordineres løbende. Byrådet vil: Fortsætte samarbejdet med andre myndigheder og nabokommuner om nye infrastrukturanlæg. Koordinere nye infrastrukturanlæg med nye byudviklingsplaner. Det skal med i Kommuneplan 13: Arealdisponeringer til boliger og erhverv der tager højde for de aktuelle planer om motorvej og letbane. Vejplan for Favrskov Kommune. Planer for cykelstier, cykelruter og trafiksikkerhed. Borgerne kan bidrage med: At benytte den kollektive trafik. At cykle til skole og arbejde, hvor trafiksikkerheden er god. At køre sammen i private biler.

9 9

10 10 Friluftsliv Formålet med at sætte friluftsliv til debat er et ønske om at udarbejde en egentlig friluftsstrategi for Favrskov Kommune. Ved friluftsliv forstås her de aktiviteter, der foregår i fritiden uden for hjemmet, arbejdspladsen og på anlagte baner altså i byen, ude i landskabet og i naturen, og såvel uorganiseret som organiseret i foreninger mv. Friluftsstrategien skal bidrage til at udvikle og synliggøre de fysiske rammer for friluftsliv i form af adgang, aktiviteter, seværdigheder og information. På den måde spiller friluftsstrategien tæt sammen med og supplerer bl.a. Sundhedspolitikken, Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken, stiplanerne, Gudenåkommiteens arbejde og Visit- Gudenå-projektet. Friluftsstrategien skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem forskellige aktiviteter, synliggøre muligheder samt udnytte og profilere kommunens potentialer. Friluftsstrategien kan indeholde konkrete handleplaner for, hvad Byrådet skal satse på her og nu, og hvad Byrådet vil arbejde henimod på lang sigt. De smukke landskaber, ådale, søer, skove og kulturmiljøer, bl.a. de mange herregårdslandskaber, er et stort aktiv for Favrskov Kommune. God adgang til natur- og friluftsoplevelser er et vigtigt element i det at fremme borgernes sundhed og livskvalitet. Derudover kan attraktive naturoplevelser og mulighed for friluftsliv være med til at tiltrække nye borgere, virksomheder og turister. Fortidsminder kan formidles ved skiltning og rekonstruktioner på udvalgte steder. Friluftsstrategien kan kobles sammen med aktiviteter til gavn for erhvervslivet. Campingpladser, udlejning af kanoer, fiskeri og øvrige muligheder omkring Gudenåen vil være med til at tiltrække turister. Byrådet vil blandt andet i forbindelse med samarebejdet omkring Gudenåen i Gudenåkomiteen arbejde for, at der etableres en faunapassage i form af et omløb ved Tange Sø. Turismen kan også styrkes ved at oplyse om friluftsmuligheder, fx på kommunens hjemmeside og ved aps til smartphones, der fortæller om friluftsmuligheder koblet til natur- og kulturseværdigheder, hundeskove og andet i Favrskov Kommune. Friluftsstrategien skal tage hensyn til såvel benyttelse som beskyttelse af naturen, og berørte interesser skal afvejes, herunder landbrug, skovbrug og natur. Friluftsstrategien kan bygge på følgende emner: Adgang til landskaber, skove, vandløb, søer og kulturmiljøer. Bynære rekreative områder og stisløjfer. Særlige muligheder omkring Gudenåen. Information og profilering. Sammenhæng mellem brug og beskyttelse af naturen. Byrådet vil: Tage initiativ til at udarbejde en friluftsstrategi i forlængelse af bl.a. Politik for Kultur, Fritid og Idræt i Favrskov Kommune og Sundhedspolitik for Favrskov Kommune. Koordinere friluftsstrategien med eksisterende initiativer knyttet til Gudenåsystemet. Søge opbakning og bidrag til strategien fra skov- og jordbrugsorganisationer, frilufts- og naturforeninger, lodsejere, staten mv. Det skal med i Kommuneplan 13: Udpegning af aktiviteter og seværdigheder af særlig interesse for friluftslivet. Angive forbindelser og sammenhænge imellem aktivteter og seværdigheder. Angive sammenhæng mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Borgerne kan bidrage med: En fortsat udvikling af friluftslivet gennem kortlægning og formidling af lokale friluftsmuligheder i byer og i naturog kulturlandskabet. Aktivt at benytte og beskytte natur, landskab og kulturmiljøer i Favrskov Kommune igennem foreninger og individuelt.

11 11

12 Klima og bæredygtig byudvikling 12 Formålet med at sætte fokus på klima og bæredygtig byudvikling er at sikre en sammenhængende planlægning, som bygger på nyeste viden om miljøhensyn og klimatilpasning. De seneste års storme og kraftige regnskyl med oversvømmede arealer og kældre til følge minder om vigtigheden af at planlægge de fysiske omgivelse efter klimaforholdene. Klimaet forandrer sig blandt andet som resultat af et øget globalt energiforbrug. Det danske klima vil i fremtiden blive varmere og vådere. Generelt vil vejret blive mere ekstremt med flere storme, tørkeperioder og voldsomme regnskyl. Når Byrådet planlægger nye byområder, skal det sikres, at planerne tilpasses de lokale forhold. Klimatilpasset planlægning skal ikke kun ses som en begrænsning, men i lige så høj grad en mulighed Byrådet kan udnytte, så byer og boligområder bliver mere varierede og attraktive at bosætte sig i. Byerne kan indrettes med søer, vandløb og grønne områder, så fremtidens kraftige regnskyl imødegås. Løsninger kan også rette sig mod eksisterende byområder og områder i det åbne land. Generelt skal nye byområder opføres på et bæredygtigt grundlag, hvor der tages hensyn til natur, landskab, grundvand og kulturmiljøer m.m. Byrådet tilstræber at planlægge, så det bliver let og naturligt at vælge cyklen og den kollektive trafik frem for bilen. Overordnet skal vore byområder planlægges, så både nutidens og fremtidens generationer finder det attraktivt at bo i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune vil være en grøn kommune, der er kendetegnet ved en langsigtet og klimavenlig energiplanlægning og en høj anvendelse af lokale ressourcer og vedvarende energikilder til gavn for borgere, virksomheder og miljøet omkring os. Favrskov Kommune har udarbejdet forslag til en samlet klimaplan, der sætter rammerne for klimaarbejdet i relation til fire temaer: Energiplanlægning, energibesparelser, landbruget som energileverandør samt trafik og transport. Favrskov Kommune har desuden igangsat en forundersøgelse af muligheder for energirenovering af skoler og etablering af vedvarende energi på de kommunale bygninger gennem samarbejder med private energivirksomheder. Samtidig igangsættes efter samme model energirenovering af vejbelysningen. Favrskov Kommune har allerede en høj udnyttelse af vedvarende energikilder, og energiplanlægningen skal understøtte denne udvikling. I planlægningen skal der arbejdes både med den kollektive og den individuelle energiforsyning samt muligheder for etablering af vedvarende energianlæg som fx solenergianlæg til produktion af varme og el, vindmøller og biogasanlæg. Favrskov Kommune er langt i planlægningen for nye vindmølleområder, og planlægning for nye biogasanlæg er igangsat. I foråret 2012 planlægger Byrådet således at fremlægge et forslag til vindmølleplan. Byrådet vil: Vurdere muligheder for bæredygtige løsninger i byplanlægning og i egne byggerier, anlæg og grønne områder. Sikre at principper for klima og bæredygtig byudvikling koordineres med bl.a. klima-, spildevands- og varmeplanlægningen samt statens vandplaner. Det skal med i Kommuneplan 2013: Principper for bæredygtig og klimavenlig byudvikling. Planer for vindmøller og biogas. Beslutning om, at der udarbejdes en samlet bæredygtighedsstrategi. Borgerne kan bidrage med: Tænke bæredygtigt i dagligdagens forbrug og vaner samt vælge bæredygtige løsninger i byggeriet. Sikre privatboligen mod klimaforandringer.

13 Favrskov for bæredygtighed Planloven pålægger kommunerne at redegøre for deres Lokal Agenda 21 strategi. Lokal Agenda 21 handler om den lokale indsats for en bæredygtig udvikling. Den handler ikke kun om begrænsning af negative miljøpåvirkninger, men om både den sociale, den kulturelle og den økonomiske bæredygtighed. I Favrskov Kommune vil Byrådet i alle sine aktiviteter have fokus på bæredygtighed i bred forstand, og derfor er Lokal Agenda 21-strategien integreret i Planstrategi og i en række sektorplaner. I Favrskov skal det lokale miljøarbejde forankres blandt borgerne og i erhvervslivet. Det er ikke kommunens opgave alene at udvikle et bedre miljø. Ansvaret ligger også hos den enkelte. 13

14 Del 2 Byrådets vurdering af udviklingen - og beslutning om indhold i Kommuneplan 13 Bymønster og overordnet byudvikling Boliger Erhverv Landsbyer Bymiljø og arkitektur Butikker Service Trafik og veje Teknik og miljø Kultur, fritid og friluftsliv Landbrug Skov Natur Landskab og geologi Kulturmiljø Grundvand I denne del af Planstrategi vurderes hvert af de 16 afsnit i Kommuneplan 09. Der indledes med et kort resumme af afsnittets hovedindhold efterfulgt af Byrådets vurdering af udviklingen indenfor det pågældende emne, Boliger, Erhverv osv. Sidst i hvert afsnit beskrives Byrådets strategi for de kommende år sammen med beslutningen om, hvorvidt og hvordan Kommuneplan 09 skal ændres i Kommuneplan

15 15

16 Bymønster og overordnet byudvikling Kommuneplan 09 Favrskovs beliggenhed i midten af den østjyske vækskorridor udnyttes til at skabe økonomisk vækst, udvikling og attraktive bymiljøer. Der satses på en bæredygtig og differentieret udvikling og byvækst i samspil med natur, landskab og miljø. Bymønster med 4 hovedbyer, 7 centerbyer og 35 landsbyer. Byerne er forskellige og spiller forskellige roller i udviklingen. Byernes særlige identitet er en støtte i udviklingen. Udviklingen tilpasses de lokale forhold og potentialet i den enkelte by. Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen er sket inden for rammerne af Kommuneplan 09, der fokuserer på de lokale forhold og udviklingspotentialer, og således lægger op til en differentieret udvikling i kommunens byer. Byernes potentialer skabes dels gennem kommunale og dels gennem private investeringer. Hadsten, Hinnerup, Hammel og Søften har frem til i dag haft den største vækst. Det skyldes ikke mindst, at der her er foretaget store private investeringer i bl.a. byggemodninger, byomdannelsesprojekter og erhvervsbyggerier. Byudviklingen har i hovedtræk fulgt de placeringer og haft det omfang, som er beskrevet i Kommuneplan 09. Favrskov er en af landets bedste kommuner at bo og leve i. En analyse fra sommeren 2011 af levevilkårene i landets kommuner placerer Favrskov som den 7. bedste blandt landets kommuner. Bag analysen Ulige levevilkår i de danske kommuner står Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som i samarbejde med Ugebrevet A4 har sammenlignet landets 98 kommuner på ni forskellige områder; huspriser og skatter, børnepasning, uddannelse, levetid og ældrepleje, tryghed, sundhed, kultur og fritid, arbejdsmarkedet samt kommunal økonomi. Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Rammerne for byudvikling rækker endnu nogle år frem. Afsnittet om bymønster og overordnet byudvikling justeres kun i det omfang, nye temaer og kommuneplanens efterfølgende emner afføder behov for justeringer. 16

17 Boliger Kommuneplan 09 Forventning om en fortsat betydelig befolkningstilvækst som en del af det østjyske vækstområde. Udbygning af de kommunale serviceydelser afstemmes med bolig- og befolkningstilvæksten. Mulighed for nye boliger findes ved udlæg af nye arealer og ved byomdannelse og byfornyelse. Boligtyperne fordeles med ca. 50 % parcelhuse og 50 % tæt-lave boliger og etageboliger. Aktiv bolig- og jordpolitik. Udpegning af forsøgs- og demonstrationsprojekter for bæredygtigt boligbyggeri Byrådets vurdering af udviklingen Befolkningstilvæksten har været betydelig. Det samme har boligtilvæksten, selv om boligbyggeriet har været faldende siden De kommunale serviceydelser er udbygget i takt med udviklingen, og der er løbende gennemført kapacitetsanalyser. Byrådet har siden 2007 fremlagt forslag til 21 lokalplaner for nye boligområder i byer og landsbyer, og flere lokalplaner er under udarbejdelse. Siden 2002 har boligbyggeriet været fordelt med ca. 60 % af de nye boliger i Hadsten, Hinnerup og Hammel, ca. 30 % i de øvrige otte centerbyer og ca. 10 % i landsbyer og landdistrikter. Denne fordeling er stort set videreført i Kommuneplan 09 s arealudlæg. Boligbyggeriet har været fordelt med ca. 50 % parcelhuse og ca. 50 % tæt-lave boliger og etageboliger, svarende til strategien i Kommuneplan 09. Favrskov Kommune har løbende opkøbt nye arealer til byudvikling. Nye boligområder udvikles efter en række principper om bæredygtighed, bl.a. om hensyn til grundvand, natur, landskab, energi, trafik, stier, miljø og klima. Der arbejdes med forsøgsområder til grundvandsvenlig byudvikling og forsøgsområder til lavenergibyggeri. Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Kommuneplanen lægger rammer for de kommende 12 års boligbyggeri. Da boligbyggeriet i forventes at være relativt lavt, optages der kun begrænsede nye arealer i Kommuneplan 13. Lokalplan 327 i Hinnerup og lokalplan 329 i Foldby anviser nye byudviklingsområder i forlængelse af de lokalplanlagte områder, som indarbejdes i rammerne i Kommuneplan 13. I Søften inddrages perspektivområdet i Kommuneplan 09 mellem rammeområde 5.OF.6 og 5.BO.1 som nyt rammeområde. Området nærmest den planlagte nærbanestation rammelægges til tætlavt byggeri for at understøtte nærbanestationen indbyggermæssigt. Rammerne for arealet mellem Hadbjergvej, Østre Ringvej og Lyøvej i den nordøstlige del af Hadsten by ændres fra offentlige formål til boligformål. Den sydlige del af perspektivområdet nord for Damsbrovej i Norring inddrages som rammeområde til nyt boligbyggeri på grundlag af en helhedsplan for området. Det offentlige område vest for Kvottrupvej i Søften ændres til boligformål. Rammerne for nyt boligbyggeri i Hadbjerg blev begrænset i Kommuneplan 09, indtil der er foretaget kortlægning af grundvandet i området. Nye boligområder indarbejdes i Kommuneplan 2013, hvis kortlægningen er udført inden

18 Erhverv Kommuneplan 09 Byrådets strategi bygger på en forventning om, at velbeliggende, velindrettede erhvervsarealer har indflydelse på virksomhedernes valg af lokalisering. Der er udlagt ca. 170 hektar nye erhvervsområder i den 12-årige planperiode og yderligere godt 100 hektar i perspektivperioden. Søften Erhverv er kommunens primære erhvervsområde, tæt på Aarhus og tæt på E45. I takt med fremtidig udbygning af den kollektive persontransport vil området i stigende grad orientere sig mod arbejdskraftintensive virksomheder. I Hammel ligger de nye erhvervsområder nord for Viborgvej som afrunding af Vadstedområdet. Der er i Kommuneplan 09 udlagt et perspektivareal syd for Viborgvej. Erhvervsområdet ved Hadbjerg er primært rettet mod virksomheder med megen og tung godstransport. I de øvrige centerbyer planlægges kun mindre afrundinger af eksisterende erhvervsområder Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen er foregået inden for rammerne af Kommuneplan 09. I Søften Erhverv er opført flere store nye erhvervsbyggerier, og Byrådet har vedtaget fire nye lokalplaner for at sikre mulighed for en fortsat udbygning af området. Efterspørgslen efter erhvervsbyggegrunde har siden 2007 helt overvejende været rettet mod området Søften Erhverv. Et tæt samarbejde mellem Favrskov Erhvervsråd, Østjysk Iværksættercenter og Favrskov Kommune bidrager til et godt erhvervsklima. Nedenstående faktaboks viser, at Favrskov Kommune ifølge målinger fra DI placerer sig blandt de 10 bedste kommuner i landet. DI har i Lokalt Erhvervsklima 2011 bedt landets virksomheder om at vurdere rammevilkårene, som kommunerne tilbyder erhvervslivet inden for 10 kategorier blandt andre infrastruktur, sagsbehandling, velfærdsservice og image. Målingerne viser, at Favrskov Kommune generelt har et særdeles godt omdømme blandt virksomhederne. Kommunen placerer sig på de fleste målte parametre blandt de 10 bedste i landet. Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Kommuneplanen lægger rammer for de kommende 12 års erhvervsbyggeri. Da erhvervsbyggeriet i forventes at være relativt lavt, kan der kun optages begrænsede nye arealer i Kommuneplan 13. Sideløbende med planlægning og etablering af den ny motorvej mellem Aarhus og Hammel vil Favrskov Kommune udarbejde planer for et større nyt erhvervsareal i tilknytning til motorvejen og den eksisterende Viborgvej. Favrskov Kommune har i sine bemærkninger til statens vandplaner bedt om, at grundvandskortlægningen ved Hammel fremskyndes så meget som overhovedet muligt, da denne kortlægning er en forudsætning for udlæg af nye erhvervsarealer i kommuneplanen. Kortlægningen ventes afsluttet i Udlæg af nye erhvervsarealer i tilknytning til den nye motorvej ved Hammel vil kunne ske i Kommuneplan 2017 eller senere, når grundvandskortlægningen er afsluttet, og når de eksisterende erhvervsarealer er ved at være udbyggede. Byudviklingen skal ske som en naturlig udvikling indefra og ud. Set i dette udviklingsperspektiv kan nye erhvervsarealer være klar samtidig med, at motorvejen Aarhus - Hammel anlægges. Rammerne for nyt erhvervsbyggeri i Hadbjerg blev begrænset i Kommuneplan 09, indtil der var sket kortlægning af grundvandet i området. Nye erhvervsområder indarbejdes i Kommuneplan 2013, hvis kortlægningen er udført inden 2013, og hvis jordbunden kan beskytte grundvandet. 18

19 Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Landsbyer Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Eventuelle ændringer i landsbyafgrænsningerne kan ske efter vurdering af indkomne ønsker herom eller ved den mere detaljerede lokalplanlægning. Kommuneplan 09 Landsbyerne skal være attraktive for bosætning og forskellige typer af erhverv og udgøre et alternativ til byernes boligområder Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen har i hovedtræk ligget inden for rammerne af Kommuneplan 09. Ved udarbejdelse af landsbyplaner og landsbylokalplaner vurderes landsbyernes afgrænsning, og kommuneplanen ændres ved tillæg, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt. Der er ved lokalplanlægning åbnet mulighed for jordbrugsparceller ved en række landsbyer, men der har endnu ikke vist sig interesse for at udnytte muligheden. Samarbejdet mellem LAG, Landsbyråd og Favrskov Kommune om landsbyplaner og landsbylokalplaner skaber med en bred borgerinddragelse et godt fundament for de enkelte landsbyers videre udvikling. Byrådet lægger vægt på at bevare og forskønne landsbymiljøer og har prioriteret midler til nedrivning af faldefærdige bygninger Som del af klimaplan 2025 er igangsat projekt Energi i lokalsamfund, der har som mål at fremme brugen af vedvarende energi i mindre lokalsamfund. 19

20 Bymiljø og arkitektur Kommuneplan 09 Bebyggelse og fysiske omgivelser ønskes udviklet med arkitektonisk og miljømæssig kvalitet. Fokus på bymiljø og arkitektur retter sig både mod midtbyer, stationsbymiljøer, boligområder, landsbyer, erhvervsområder, landbrugsbygninger og kommunens egne bygninger. Byrådets vurdering af udviklingen Byrådet har siden Kommuneplan 09 vedtaget en arkitekturgodkendelsesordning. Der er i samme periode udarbejdet forslag til belysningsplan og foretaget byrumsscreeninger og lavet skitseforslag til renovering og forskønnelse af byrum i Hadsten og Hammels midtbyer, hvortil der også er prioriteret budgetmidler. Disse tiltag følger op på målsætninger i Kommuneplan 09 om at sikre bymiljøer med høj arkitektonisk og miljømæssig kvalitet. Planerne om ny karrébebyggelse centralt i Hadsten er et eksempel på, at der løbende opstår interesse og mulighed for fortætning og forskønnelse af ældre centrale byområder. I Søften er der planer om opførelse af en ny sognegård overfor kirken. Dette skal ses i sammenhæng med overvejelserne om en helhedsplan for Søften Midtby, der sætter de centrale områder og fremtidige byggemuligheder ind i en sammenhæng. I midtbyerne er en række byggemuligheder og erhvervslejemål ikke udnyttede, og konjunkturerne har betydet færre investeringer i fornyelse og forskønnelse af eksisterende bygninger. Favrskov Kommune støtter op om de eksisterende butikker med en fokuseret indsats fra erhvervsservice. Kommunens egne bygningsbehov dækkes fortsat i en vis udstrækning med pavilloner, som ikke lever op til den overordnede målsætning. Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Handel og byliv er overskriften på et selvstændigt tema i Planstrategi 11. Samarbejder mellem det offentlige og det private skal være drivende i en byomdannelse. Den kommunale planlægning suppleres med aftaler om privat medfinansiering i infrastruktur, byrum og byggerier. 20

21 Butikker Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Handel og byliv er overskriften på et selvstændigt tema i denne planstrategi. En ny detailhandelsanalyse for Favrskov Kommune giver overblik over detailhandelens aktuelle omfang og beskaffenhed. Kommuneplan 09 Bymidterne skal opleves som dynamiske og attraktive centre med handel, kultur og byliv, og butikker koncentreres derfor mest muligt for at opnå en synergieffekt med andre centerfunktioner. Kommuneplan 09 udlægger ikke butiksarealer langs indfaldsvejene, og der udlægges ikke aflastnings- eller bydelscentre ved kommunens byer Byrådets vurdering af udviklingen Den aktuelle økonomiske situation har betydet, at flere butikker i bymidterne står tomme gennem længere perioder. De områder, der i Kommuneplan 09 allerede er udlagt til butiksformål og til særligt pladskrævende varegrupper, har kunnet rumme efterspørgslen. Der har dog været ønsker om etablering af nye butikker ved indfaldsveje til byerne, udenfor kommuneplanens udlagte områder. Andelen af nethandel øges og vil få betydning for fremtidens butiksstruktur. Detailhandelsanalysen og ændringer af Planloven vil efter en konkret vurdering betyde bl.a. følgende ændringer i kommuneplanen: nye afgrænsninger af områder til butiksformål. grænsen for enkeltstående butikker uden for afgrænsede bymidter hæves fra 500 m 2 til m 2 mulighed for placering af en udvalgsvarebutik på mere end m 2. I Søften ændres kommuneplanens rammer for ejendommene Skolevej nr. 2, 4 og 6 samt Århusvej 54 A (Matrikelnumrene 8e, 8b, 7a og 8f) fra anvendelsen boligområde til centerområde. Byrådet vil tage initiativ til at udarbejde en helhedsplan for hele området Trelleborg/ Gadeberg i Hadsten, der skitserer hvordan området kan udvikles i fremtiden fra rent erhvervsområde til et blandet område med forskellige byformål. Favrskov Kommune vil i helhedsplanen fastlægge, hvilke fremtidige anvendelser, der ønskes i området. 21

22 Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Service Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Kommuneplanen skal medvirke til, at offentlige og private servicefunktioner dimensioneres og lokaliseres på en måde, så borgerne betjenes så effektivt og så lokalt som muligt. Kommuneplan 09 Offentlige og private servicefunktioner skal dimensioneres og lokaliseres på en måde, så borgerne betjenes så effektivt og så lokalt som muligt. Servicefunktioner, der kræver stort befolkningsunderlag, placeres centralt i forhold til deres brugere og i forhold til forsyning og trafikbetjening. Alle byer skal ikke rumme de samme institutioner og service, men der tilstræbes en decentral forsyning med hverdagens servicefaciliteter så som børnepasning og lokale fritids- og kulturfaciliteter. Udbygningen skal ske i en afvejning mellem faglig kvalitet og lokale hensyn. Etablering og udvikling af servicefunktioner indgår som et aktivt element i byomdannelsen. Byrådets vurdering af udviklingen Kommunens økonomiske råderum sætter rammer for den offentlige service. Der er siden 2007 igangsat og gennemført strukturelle tiltag rettet mod optimering og rationalisering af den kommunale service. Der er samtidig investeret i en række nye anlæg, fx nye daginstitutioner, tilbygninger og renoveringer på skoler, nye haller og nye ældreboliger. Behovet for mere rationel drift har på flere serviceområder resulteret i, at der nu planlægges for større og mere centrale enheder. Det er bl.a. sket ved etablering af større daginstitutioner og nedlæggelse af små skoler. Sundhed og trivsel Favrskov Kommunes Sundhedspolitik bygger på at fremme sundhed, trivsel og forebyggelse for borgere i alle aldre. Kommunen skal skabe rammerne, så borgerne kan tage ansvar for deres egen sundhed og trivsel med kommunen som aktiv medspiller. Indsatsområderne er: En sund start på livet. Dette indsatsområde sætter fokus på sundhed og trivsel i forhold til børn og unge. Indsatser i forhold til usund kost, rygning, alkohol og fysiske inaktivitet er centrale, hvis borgerne skal blive sundere og leve længere. Særligt for voksne borgere gælder, at arbejdspladsen er en vigtig ramme for sundhedsfremme og forebyggelse. Et godt liv med kronisk sygdom udgør et selvstændigt indsatsområde for sundhedspolitikken. Det skal ses i lyset af, at et stort antal borgere har en eller flere kroniske sygdomme. Både på det psykiske og det fysiske niveau spiller miljøet omkring os en stor rolle. De fysiske rammer i vore byer, boligområder og grønne områder påvirker den enkeltes sundhed. 22

23 Trafik og veje Kommuneplan 09 Statslige infrastrukturinvesteringer skal påvirkes så infrastrukturen fortsat udbygges, og trængselsproblemerne i Østjylland løses. Det gælder både forlægning og udvidelse af Viborgvej til motorvej/højklassevej, udvidelse af den nord-sydgående motorvej og etablering af letbane mellem Aarhus og Hadsten Byrådets vurdering af udviklingen Vejdirektoratets har taget hul på arbejdet med VVM-redegørelse for en ny Viborgvej som motorvej mellem Aarhus og Hammel. Favrskov Kommune deltager aktivt med oplæg om bl.a. krydsninger, vejtilslutninger og byudviklingsinteresser. Etablering af en letbane fra Lisbjerg over Søften, Hinnerup og helt til Hadsten indgår som en mulig fortsættelse af den letbanestrækning, der er under etablering i Aarhus. Favrskov Kommune er i gang med at udarbejde en egentlig vejplan, og Byrådet har vedtaget en cykelstiplan. Byrådet arbejder for etablering af trinbrædt for nærbanen i Laurbjerg og Søften. Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Infrastruktur og udvikling er overskriften på et selvstændigt tema i denne planstrategi. Planerne om en ny motorvej mellem Aarhus og Hammel, rute 26, skal indgå i Kommuneplan 13. Desuden skal afledte strategier og planer for bl.a. byudviklingen indgå som beskrevet under Erhverv. Omkring motorvejsafkørslen ved Hammel er der overvejelser om at anlægge et særligt udformet landskabselement, som skal markere ankomsten til Hammel fra motorvejen. Kommuneplan 13 skal ligeledes ændres efter den seneste udvikling i planlægningen for E45, letbane og i konsekvens af kommunens vejplan og cykelstiplan. 23

24 Teknik og miljø Kommuneplan 09 Den tekniske infrastruktur omfatter blandt andet vindmøller, højspændingsledninger, varme, vand, spildevand, affald, jord, råstoffer og antennemaster. Den tekniske infrastruktur udbygges i overensstemmelse med den overordnede strategi for kommunens udvikling. En koordineret og helhedsorienteret planlægning skal sikre, at udbygning, vedligeholdelse og drift af den tekniske infrastruktur sker på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk optimal måde. Byrådets vurdering af udviklingen Der er på en række områder af den tekniske infrastruktur arbejdet med ny planlægning siden Det gælder bl.a. klima-, vindmølle-, biogas-, vandforsynings- og varmeplanlægning. Der er fra regionalt og statsligt plan forventninger om, at kommunerne etablerer flere vindmøller på land. Driftsmæssigt er der ændret på organisering af opgaveløsninger, blandt andet er Favrskov Forsyning A/S stiftet og der er indgået kontrakt med entreprenørfirmaet HedeDanmark A/S om udførelse af Vej og Parks opgaver. Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Klima og bæredygtig byudvikling er overskriften på et selvstændigt tema i Planstrategi Kommuneplan 13 koordineres med den igangværende kommunale planlægning inden for bl.a. klima, vindmøller, varme og biogas. Planlægning for biogasanlæg er et nyt kommuneplantema. Kommuneplanen opdateres ligeledes efter nye statslige krav om klimatilpasning. Byrådet besluttede den 3. maj 2011, at rammebestemmelserne for vindmølleområdet ved Borridsø skal ophæves og området overføres til landområde. Der planlægges udpeget nye vindmølleområder andre steder i kommunen. 24

25 Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Kultur, fritid og friluftsliv Friluftsliv er overskriften på et selvstændigt tema i Planstrategi Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Byrådet vil tage initiativ til at udarbejde en helhedsplan for hvordan området omkring den gamle materielgård i Hinnerup (Lilleådalen) kan udvikles i fremtiden. Kommuneplan 09 Strategisk set hænger kultur-, fritids- og friluftsanlæg sammen og bidrager til at skabe en kommune med en stærk identitet og daglige oplevelser, udfordringer, glæder og sundhed for borgerne. Anlæg og aktiviteter udvikles både af iværksættere, ildsjæle og professionelle, ligesom de geografisk retter sig både mod lokalområder og mod et større, regionalt område Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen har i hovedtræk ligget inden for rammerne af Kommuneplan 09. Anlægsaktiviteterne har været koncentreret indenfor idrætsområdet med både etablering af nye faciliteter og renovering af en række eksisterende. Der er i overensstemmelse med Kommuneplan 09 fremlagt lokalplanforslag for en golfbane og et feriecenter ved Haar. De endelige beslutninger afventer afgørelse på den fredningssag, der er rejst på området. Projekt Favrskovruten for et sammenhængende rekreativt stinet er igangsat. Der er igangsat tiltag for at forstærke erhvervsturismen i kommunen, bl.a. ved udvikling af lokale oplevelses- og aktivitetstilbud. 25

26 Landbrug Kommuneplan 09 Et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse skal forenes med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Der udpeges særligt værdifulde landbrugsområder og udbygningsområder for landbrugsbyggeri med det formål at sikre, at man på samme tid opnår sikkerhed for landbrugets langsigtede investeringer, og sikrer og udvikler naturkvaliteten i det åbne land. Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen er i hovedtræk sket inden for rammerne af Kommuneplan 09. Statens Vand- og Naturplaner er under udarbejdelse, og Statens Jordbrugsanalyser udkom i Med aftale om Grøn Vækst er det besluttet at ændre planloven for at forpligte kommunerne til, som noget nyt, at inddrage lokalisering af biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Der er i perioden foretaget en grundvandskortlægning, som afsluttes primo 2012 for den største del af kommunen. Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Landbrugstemaet i Kommuneplan 09 er ikke ajourført med den seneste viden på Miljøportalen. Grundvandskortlægningen har betydet ændringer i udpegningen af nitratfølsomme områder, og de nye vandplaner indeholder ændringer i OSD områder, hvilket vil udløse behov for mindre justeringer i udpegningen af særligt værdifulde landbrugsarealer i Kommuneplan 13. Statens Vand- og Naturplaner ventes vedtaget senest Vand- og naturplaner samt Naturstyrelsens grundvandskortlægning er bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen. Det vurderes imidlertid på baggrund af Statens jordbrugsanalyser, at jordbrugets interesser er varetaget i den gældende kommuneplan, og analyserne vurderes ikke i sig selv at give anledning til revision af kommuneplanens udlæg af særligt værdifulde landbrugsområder. 26

27 Skov Kommuneplan 09 Det samlede skovareal i Favrskov Kommune ønskes øget. Ny skov prioriteres ved eksisterende skove eller naturområder, over sårbart grundvand og på steder, hvor det kan give bedre muligheder for friluftslivet. Det skal tilstræbes, at der opnås bedre adgang for offentligheden til de eksisterende større skove. Dette skal nås i kommunale skove og i samarbejde med de private skovejere Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen har generelt ligget inden for rammerne af Kommuneplan 09. I er der givet 16 tilsagn om skovrejsning, i alt 107 hektar. DN Favrskov gennemførte i 2009 et samarbejde med Bidstrup Gods om afmærkning af vandrestier i Bidstrupskovene. Kommunen har gennemgået naturindholdet i 9 af kommunens værdifulde skovområder som grundlag for administration af området. Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Der planlægges udpeget et nyt, bynært skovrejsningsområde ved Hadbjerg. Skoven syd for Ulstrup by er i Kommuneplan 09 udpeget som område, hvor skovtilplantning er uønsket. Den bynære skov har stor rekreativ betydning for Ulstrup, og det foreslås derfor, at Kommuneplan 13 ændres, så den bynære skov sikres som skovområde i fremtiden. 27

28 Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Natur Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Statens forslag til Vand- og naturplaner indeholder en række krav om vandløbsprojekter, bl.a. krav om fjernelse af spærringer. Vand- og Naturplanerne er en bindende forudsætning for bl.a. kommuneplanlægningen. Kommuneplan 09 En smuk og varieret natur er et stort aktiv, og derfor skal naturen spille en central, strategisk rolle i Favrskov Kommune. Gennem planlægning, administration, naturplejeforanstaltninger, kanalisering af støttemidler og information vil Byrådet arbejde for at beskytte og styrke naturkvaliteten og naturværdierne overalt i det åbne land. Der sikres et sammenhængende net af økologiske forbindelser. Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen har i hovedtræk ligget inden for rammerne af Kommuneplan 09. Der er vedtaget kommuneplantillæg for et naturgenopretningsprojekt langs Alling å. Favrskov Kommune undersøge muligheden for endnu et naturgenopretningsprojekt. Tiltag omkring naturgenopretning har haft fokus på indhegning og græsning af 3 arealer og på fremme af biodiversiteten. Desuden er der gennemført en række tiltag indenfor naturovervågning og naturformidling, bl.a. etablering af Naturportalen Favrskov. 28

29 Landskab og geologi Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. Kommuneplan 09 Udviklingen skal ske under hensyn til de særlige landskabelige og geologiske værdier. Byrådet vil arbejde for at forbedre borgernes mulighed for adgang til områder af landskabelig og geologisk interesse. Fra alle Favrskovs byer og byområder skal der være forbindelser til det åbne land med oplevelsesmuligheder både langs markskel og i naturområderne Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen har i hovedtræk ligget inden for rammerne af Kommuneplan 09. Der er foretaget en kortlægning og analyse af landskabet i Favrskov Kommune på det overordnede niveau ved hjælp af statens metode for karakterisering af landskaber. Analysen er bl.a. brugt i vurderingen af mulige vindmølleområder. Vejdirektoratet foretager en detaljeret landskabsanalyse i forbindelse med udarbejdelse af VVM for rute 26, motorvej/motortrafikvej mellem Sabro og Søbyvad. 29

30 Kulturmiljø Byrådets strategi og beslutning om nyt indhold i Kommuneplan 13: Mål, visioner, strategi og planer i Kommuneplan 09 er i hovedtræk fulgt og overføres til Kommuneplan 13. En friluftsstrategi skal bl.a. forholde sig til vigtige kulturmiljøer. Kommuneplan 09 Repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer beskyttes og formidles og bidrager derved til indad at skabe en kommune med en stærk identitet og oplevelser for borgerne og til udad at medvirke til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme Byrådets vurdering af udviklingen Udviklingen har i hovedtræk ligget inden for rammerne af Kommuneplan 09, men der har været begrænset fokus på emnet, og der er af ressourcemæssige grunde ikke sket en kortlægning af kommunens samlede kulturmiljøer, som der lægges op til i Kommuneplan 09. Landsbyredegørelse 2010 indeholder bl.a. beskrivelser af de forskellige typer af landsbyer. Deres forskellighed i forhold til alder og struktur udgør grundlaget for eventuel udpegning af, eller opmærksomhed omkring, bevaringsværdige kulturmiljøer i forbindelse med byggeri og anlæg, eller når der udarbejdes en mere detaljeret lokalplan. En række begivenheder er tilrettelagt med udgangspunkt i bl.a. Frijsenborg Slot, Ulstrup Slot og Bidstrup Gods. 30