Udført og udarbejdet af ergoterapeut og rideergoterapeut Karoline Wæde Enevoldsen Antons Hus Støttet af TRYG Fonden

Transkript

1 Rideergoterapi til motorisk usikre børn Et pilotprojekt, der undersøger om motorikken forbedres og børnenes dagligdagsvanskeligheder mindskes Udført og udarbejdet af ergoterapeut og rideergoterapeut Karoline Wæde Enevoldsen Antons Hus -- Støttet af TRYG Fonden

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet... Videnskabelig evidens vedrørende børn med motorisk usikkerhed... Ride ergoterapi Videnskabelig evidens... Formål med projektet... Testpersoner og endelig målgruppe... Kriterier for deltagelse i projektet... Anonymitet og opbevaring af data... Metode... Movement ABC-... COPM Canadian Occupational Performance Measure... Rideergoterapi... Rideergoterapi i praksis... Movement ABC- - Testning af børnene hvordan er det foregået?... Bearbejdning af data... Movement ABC- inden... Movement ABC- efter projektet... Movement ABC- Håndmotorik før og efter indsatsen... Movement ABC- Boldfærdigheder før og efter... Movement ABC- Statisk og dynamisk balance før og efter... Movement ABC- Total percentil... COPM før, midtvejs og ved en af projektet... Barn... Barn... Barn... Barn... Barn... Barn... Barn... Barn... Barn... Resultater... Movement ABC-... COPM... Konklusion... Litteraturliste... Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

3 Baggrund for projektet Gennem min ergoterapeutiske praksis, har jeg i de sidste år mødt en større procentdel af børn med motorisk usikkerhed. Børnene har alle gået i almindelig folkeskole. De har med deres motoriske vanskeligheder skullet mestre dagligdagsaktiviteter, som har været svære for dem. De har f.eks. dagligt oplevet ikke at kunne følge med de andre i frikvarteret, ikke at kunne deltage på lige fod i idræt, været den sidste til at få tøjet af og på til idræt osv. Jeg har oplevet, at børnene ofte havde et lavt selvværd og dårlig selvtillid. Nogle af børnene undlod direkte fysisk aktivitet, da de oplevede nederlag ved at deltage. Desuden har jeg erfaret, at nogle af børnene var ensomme samt at nogle havde faglige vanskeligheder. Forskningen siger, bl.a. at denne målgruppe er i risiko for at udvikle flere forskellige følgesymptomer og sygdomme. Derfor finder jeg det relevant at undersøge, om børnene kan udvikle sig motorisk, og deraf forebygge denne risiko. Der kan læses nærmere om evidens i det følgende afsnit videnskabelig evidens vedrørende børn med motorisk usikkerhed. Som rideergoterapeut har jeg gennem praksis erfaring med, at rideergoterapi har en gavnlig effekt på både det motoriske, psykiske, sociale, kommunikative og kognitive plan hos børn med motorisk usikkerhed. Derfor finder jeg det relevant at anvende denne form for indsats til målgruppen. På baggrund af videnskaben samt erfaringerne fra praksis, finder jeg det relevant, at undersøge og dokumentere effekten af en rideergoterapeutisk indsats, da der endnu ikke er forsket indenfor ridning til denne målgruppe. Videnskabelig evidens vedrørende børn med motorisk usikkerhed Der er i gennemsnit ca. et barn i hver klasse med motorisk usikkerhed (Missiuna, Rivard, Pollock s.) (Østergård ). Børn med motorisk usikkerhed vokser ofte ikke fra deres vanskeligheder (Barnhart, Davenport, Epps, Nordquist ). Nogle motorisk usikre børn fremstår som værende spændstige, andre er kluntede, klodsede eller urolige. Motorisk usikre børn er langsomme om at tilegne sig dagligdags færdigheder sammenlignet med jævnaldrende kammerater. De kan f.eks. have svært ved at lære at spise med kniv og gaffel, at cykle og at snøre snørebånd. Det kan være svært at følge med de andre børn ude på legepladsen, og kammeraterne kaster f.eks. ikke bolden til barnet, fordi det som regel taber den. Det kan være uoverskueligt at klæde sig på efter idræt, og barnet bliver som regel sidst færdig. I skolen kan det bl.a. være svært for barnet at udføre skriftligt arbejde (Missiuna, Rivard, Pollock s. -) (Østergaard s.-). Forskningen viser, at motorisk usikre børn er i risiko for at udvikle følgevanskeligheder bl.a. angst (Pratt, Hill ). De oplever ofte mindre tilfredshed med tilværelsen og ensomhed. F.eks. kan drenge med motorisk usikkerhed ofte have svært ved at deltage på holdsport og i andre Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

4 almindelige dagligdags aktiviteter (Poulsen, Ziviani, Johnson, Cuskelly ). Den motoriske usikkerhed har endvidere indflydelse på den faglige præstation, på leg og social deltagelse (Bart, Jarus, Erez, Rosenberg ). Børn med motorisk usikkerhed er ifølge forskningen i risiko for at udvikle livsstilssygdomme, så som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, type -diabetes, dårlig ryg (Østergård s.) (Li, Wu, Cairney, Hsieh,) og overvægt (Cairney, Hay, Veldhuizen, Missiuna, Tjepkema, Faught ). Dette kan forklares ved, at mange motorisk usikre børn ikke deltager i fysiske aktiviteter (med deres jævnaldrende) (Pless, Carlsson, Sundelin, Persson ). Ifølge Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge punkt, lægges der vægt på, at sundhed hos børn betyder en aldersvarende udvikling med hensyn til vækst, sanser, motorik, psykisk og social udvikling. Det beskrives desuden i vejledningen under punkt., at børn, der er fysisk aktive, ofte trives bedre socialt, har mere selvtillid og har en højere stresstærskel. Endvidere danner de kropslige erfaringer grundlaget for udvikling af barnets intellekt, at en motorisk sikker krop er indgangen til samarbejde og er grundlæggelsen af sociale kompetencer. Derudover beskrives det, at fysisk aktivitet styrker børns motoriske udvikling og bidrager til at opbygge muskler og knogler, mens børnene vokser. Motorisk usikre børn har stor risiko for ikke at kunne udvikle sig sansemæssigt, motorisk, psykisk og socialt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Ride ergoterapi Videnskabelig evidens Der er forsket i ride terapi til forskellige målgrupper bl.a. børn med diagnosen Downs Syndrom, Cerebral Parese og børn i sorg over at have mistet en forælder. Forskningen siger, at i forhold til børn med Downs Syndrom forbedrede børnene deres fysiske formåen over en periode på uger (Champagne, Dugas ). I forhold til Cerebral Parese, forbedrede et barn både styrke, balance og koordination over en periode på uger, som dermed gjorde flere dagligdags aktiviteter nemmere for barnet, f.eks. havde barnet nemmere ved at deltage i familiens aktiviteter (Frank, Mc Closkey, Dole ). I forhold til børn, der oplever sorg efter at have mistet en forælder, hvor børnene red i en periode på uger, begyndte de at kommunikere og snakke om den afdøde, hvor de før havde været indelukkede (Glazer, Clark, Stein ). Formål med projektet Formålet med projektet er, at undersøge i hvor høj grad en rideergoterapeutisk behandlingsindsats kan have en fremmende effekt på aktivitetsproblematikker hos motorisk usikre børn i alderen - år? Og i hvor høj grad en rideergoterapeutisk behandlingsindsats kan øge udførelsen og tilfredsheden på aktivitetsproblematikkerne hos motorisk usikre børn? Desuden er formålet at undersøge, om det har en gavnlig effekt rent motorisk. Begrundelsen for både at undersøge effekten på den motoriske udvikling og på dagligdagsvanskelighederne er, at det er interessant at undersøge, om en indsats kan have en positiv indflydelse på børnenes hverdag på de aktiviteter som er vigtige for det enkelte barn, og Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

5 som har en enorm betydning for barnets trivsel i dagligdagen. Derudover er det interessant at undersøge, om det kunne have en sammenhæng med motorikken. Testpersoner og endelig målgruppe Undertegnede kontaktede samtlige børnehaver og skoler på Fyn med henblik på at finde en relevant og bred målgruppe. Børnehaverne og skolerne kontaktede derefter forældrene for at fortælle dem om projektet. De forældre, der var interesserede i at lade deres børn deltage, kontaktede undertegnede. Der er i alt testet børn, hvoraf indgik i projektet ved. Børnene var bosatte i forskellige kommuner på Fyn. Undervejs udgik et barn af projektet. Derudover skulle af børnene udredes for kroniske sygdomme, da projektet var afsluttet og kunne derfor ikke indgå i resultaterne. Derfor er der foretaget målinger på i alt børn. Kriterier for deltagelse i projektet Børnene skulle være i alderen - år. Dette kriterium var både med fokus på en tidlig indsats, og at det var nemmere at sammensætte rideholdene for børnene, når aldersspredningen ikke var for stor. Børnene blev testet før og efter projektet efter en standardiseret test Movement ABC For at deltage i projektet, skulle børnene have en percentil på eller under. Forældrene skulle stå til rådighed inden projektet, efter måneder og ved en af projektet i forbindelse med at definere børnenes aktivitetsproblemer i hverdagen. Interviewformen Canadian Occupational Performance Measure, COPM, blev anvendt til dette formål. Der kan læses mere om COPM under punktet Metode. Anonymitet og opbevaring af data Alt datamateriale er blevet opbevaret utilgængeligt for andre og er blevet slettet efter bearbejdning. Det er blevet brugt i det omfang, som forældrene har givet tilladelse til. Der er ikke på noget tidspunkt nævnt navne på børnene eller andre personlige oplysninger. Alle oplysninger er anonymiserede. Der er endvidere søgt tilladelse ved Datatilsynet. Metode Movement ABC- Movement-ABC- er en motorisk test, som giver et billede af børns grov- og finmotoriske udvikling. Børnene er vurderet ud fra aldersgrupperne - år og - år. Testen er anvendt som standardiseret testmateriale i forhold til at teste børnenes motoriske udvikling fra til slut. Movement ABC- er desuden blevet anvendt for at sikre, at børnene levede op til de opstillede kriterier. Dvs. at deres samlede percentil lå under. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

6 COPM Canadian Occupational Performance Measure Der er foretaget en aktivitetsvurdering ved, midtvejs og ved af projektet, hvor redskabet COPM - Canadian Occupational Performance Measure, er blevet anvendt. COPM er et ergoterapeutisk redskab udviklet af canadiske ergoterapeuter. COPM er et individualiseret ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af en klients egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM er et redskab, der fremmer og sikrer en klientcentreret praksis. Dette var et vigtigt aspekt i anvendelsen af redskabet, da indsatsen kunne målrettes til det enkelte barn. ( Anvendelsen af COPM gav forældrene mulighed for at måle og vurdere på alle dagligdags aktiviteter betydningen, udførelsen og tilfredsheden - på vegne af deres barn. Desuden gav det undertegnede mulighed for at tilrettelægge indsatsen ud fra de aktivitetsvanskeligheder, som børnene havde i deres dagligdag. Under hver samtale, vurderede forældrene på hver enkelt aktivitetsvanskelighed på en skala fra -. Forældrene vurderede indenfor områderne Betydning, Udførelse, og Tilfredshed, hvor = af ingen betydning og = af stor betydning osv. Forældrene kunne vælge op til aktivitetsvanskeligheder, som der kunne være fokus på af gangen. Tallene i COPM kan ikke anvendes som et standardiseret redskab til sammenligning mellem flere børn, da scoringen er foretaget af forskellige forældre ud fra egen personlige mening. Derfor vurderes der enkeltvis på hvert barn. Der er foretaget målinger midtvejs i projektet, da undertegnede havde en formodning om, at der var et behov for at tilføje nye aktivitetsvanskeligheder. Dette var dog kun tilfældet hos enkelte forældre/børn. Forældrene havde et ønske om, at de aktivitetsvanskeligheder, der blev defineret ved af projektet, blev arbejdet videre med til en af projektet. Derudover var det vigtigt, at sikre at der blev trænet med relevante aktivitetsproblematikker, hvordan børnene klarede sig i forhold til aktivitetsproblematikkerne, og om der eventuelt var behov for at definere nye aktivitetsproblematikker. Alle forældre fik vejledning i, hvordan de kunne støtte deres børn i hverdagen i forhold til de definerede aktivitetsproblematikker. Rideergoterapi Ud fra hver enkelt aktivitetsproblematik, har undertegnede foretaget en aktivitetsanalyse. De elementer, som var nødvendige for at aktiviteten kunne blive en succes, blev derefter lagt ind som camouflerede træningsmomenter gennem lege på hesten, der netop var målrettet det, forældrene havde prioriteret for deres barn. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

7 Rideergoterapi i praksis Børnene red én gang om ugen i minutter af gangen. Børnene red samlet måneder i alt. Børnene red på hold med børn sammen. Alle børn havde ved en hjælper til at trække hesten. Ved red nogle af børnene dog selv rundt. Målet med hjælperen var, at børnene skulle føle sig trygge ved at sidde på hesten. Målet var desuden ikke at lære at ride, men at træne gennem lege på hesten. Dette krævede ofte, at børnene skulle slippe tøjlen for at kunne deltage i de forskellige aktiviteter, de blev præsenteret for. Undertegnede overvejede, hvorvidt børnene skulle ride gange om ugen med henblik på at give en intensiv indsats. På baggrund af forskningen og for at få en realistisk fritidsaktivitet i fremtiden for målgruppen motorisk usikre børn, blev det besluttet at yde indsatsen én gang om ugen. Forældrene kørte deres barn til og fra rideskolen. Børnene skulle have ridehjelm og sikkerhedsvest på. Forældrene blev opfordret til at tegne en ulykkesforsikring til deres barn. Movement ABC- - Testning af børnene hvordan er det foregået? Børnene er blevet testet i egne omgivelser dvs. eget hjem eller i Antons Hus. Bearbejdning af data Movement ABC- inden Traffic Light System Total Test Score (før) Red Amber Green % % % Ved var % af børnene i den røde zone, dvs. at en behandlingsindsats er nødvendig ifølge Movement ABC-. % var i det gule område, dvs. at man skal være opmærksom på, hvordan barnet udvikler sig. % var i det grønne område, dvs. at en indsats egentlig ikke er påkrævet ifølge Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

8 Movement ABC-. Børnene i det grønne område havde dog så mange dagligdagsvanskeligheder og en percentil på, at de blev valgt til at deltage i projektet. Movement ABC- efter projektet Traffic Light System Total Test Score (efter) Red Amber Green % % % Ved en af projektet var % i den røde zone, dvs. at de fortsat havde brug for en trænings?indsats. Det er dog udtryk for en halvering siden en af projektet. % var i den gule zone. Dvs. der skal være opmærksomhed på, hvordan børnene udvikler sig. Det er endvidere en halvering siden en af projektet. % endte i den grønne zone. Sammenlignet med deres aktivitetsvanskeligheder endte disse børn med at klare sig på lige fod med deres jævnaldrende. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

9 Movement ABC- Håndmotorik før og efter indsatsen Håndmotorik Percentil Ved Ved barn barn Barn Barn Barn Barn Barn Barn Barn børn ud af klarede sig bedre håndmotorisk. børn klarede sig på samme niveau som ved. barn klarede sig dårligere. Movement ABC- Boldfærdigheder før og efter Boldfærdigheder Percentil Ved Ved barn barn Barn Barn Barn Barn Barn Barn Barn børn ud af klarede sig bedre i forhold til deres boldfærdigheder. barn klarede sig som ved. barn klarede sig dårligere end ved en af projektet. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

10 Movement ABC- Statisk og dynamisk balance før og efter Statisk og dynamisk balance Percentil Ved Ved barn barn Barn Barn Barn Barn Barn Barn Barn børn ud af forbedrede deres statiske og dynamiske balance. Movement ABC- Total percentil Total (percentil) Percentil Ved Ved barn barn Barn Barn Barn Barn Barn Barn Barn børn ud af forbedrede deres samlede percentil. COPM før, midtvejs og ved en af projektet I de følgende grafer ses et eksempel på hvert barns prioriterede aktivitetsproblematikker. Hvordan har udviklingen været i forhold til, hvor vigtigt problematikken har været for barnet (dvs. hvor Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

11 motiveret barnet har været), hvor god barnet har været til at udføre aktiviteten samt hvor tilfreds barnet/forældrene har været med den aktuelle måde aktiviteten har foregået på. Barn. aktivitet Barn : Jeg kunne godt ønske mig en god drenge kammerat i skolen, som jeg kunne lege med en gang om ugen i fritiden.. aktivitet Barn : Jeg har svært ved at reagere første gang andre børn siger stop, når vi leger. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

12 . aktivitet Barn : Når flere børn skal hente noget i klassen, kommer jeg til at støde ind i dem, så de bliver irriterede/kede af det.. aktivitet Barn : Jeg har svært ved at lære tabellen Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

13 . aktivitet Barn : Jeg kunne godt ønske mig at kunne skrive linjer uden at få ondt i hånden. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

14 Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktivitet og rummer bl.a. elementer af adfærd og kropslig fornemmelse (sansebearbejdning) både i forhold til sig selv og sine omgivelser. Aktivitet Aktivitet Der er en væsentlig forbedring i forhold til udførelsen og tilfredsheden fra til slut i aktivitet og. Aktivitet og omhandler bl.a. elementer af grov og finmotorik og kropslig fornemmelse for sig selv og sine omgivelser. Aktivitet Aktivitet Der er en stor forbedring både i forhold til udførelsen og tilfredsheden i aktivitet og. Aktivitet omhandler bl.a. elementer som indlæring. Aktivitet Barn har forbedret sig indenfor alle aktivitets vanskeligheder. Dvs. at rideergoterapi formodes at have en positiv indvirkning på barn i forhold til elementer som bl.a. adfærd, kropslig fornemmelse (sansebearbejdning), grov og finmotorik samt indlæring. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

15 Barn. aktivitet Barn kunne godt ønske sig at lære at sige stop, inden barn bliver uvenner med sine klassekammerater.. aktivitet Barn vil gerne være god til at løbe på løbehjul. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

16 . aktivitet Barn vil gerne være lige så hurtig til at tage tøj på som sine klassekammerater efter idræt. aktivitet Barn skal være bedre til at spise med kniv og gaffel. Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktivitet omhandler bl.a. elementer af adfærd og kropslig fornemmelse (sansebearbejdning) både i forhold til sig selv og sine omgivelser. Aktivitet Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

17 Der er en væsentlig forbedring i forhold til udførelsen fra til slut i aktivitet. Aktivitet og omhandler bl.a. elementer af motorisk udførelse, hvor der er flere grovmotoriske krav. Aktivitet Aktivitet Der er en stor forbedring både i forhold til udførelsen og tilfredsheden i aktivitet og. Aktivitet omhandler bl.a. elementer af finmotoriske krav samt koordinering. Aktivitet Der har været en mindre forbedring fra til slut i aktivitet. Barn har forbedret sig indenfor alle aktivitets vanskeligheder. Dvs. at rideergoterapi formodes, at have en positiv indvirkning på barn i forhold til elementer som bl.a. adfærd, kropslig fornemmelse (sansebearbejdning), grov og finmotorik, som alle har stor indflydelse på, hvordan dagligdags aktiviteter mestres. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

18 Barn. aktivitet Barn har generelt svært ved at koncentrere sig (fastholde fokus) i alle aktiviteter. F.eks. når barn skal udføre en opgave på egen hånd i klassen, går barn i stå.. aktivitet Barn tager længere tid om at få tøjet på efter idræt end barn 's jævnaldrende klassekammerater Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

19 . aktivitet Barn bliver usikker, når barn skal prøve en udfordrende aktivitet til gymnastik f.eks. svinge i rebet fra hest.. aktivitet Barn har svært ved at opsøge grovmotoriske lege. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

20 . aktivitet Barn har høje krav til sig selv. F.eks. når barn har en forestilling om en bestemt farve, skal den være som barn 's forestilling, ellers vil barn ikke tegne mere. Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktivitet omhandler bl.a. elementet koncentration. Aktivitet Aktivitet og omhandler bl.a. elementer af grov og finmotorik samt selvtillid. Aktivitet Aktivitet I aktivitet og er der sket en væsentlig forbedring. Aktivitet og kan muligvis omhandle elementer som selvtillid og selvværd. Aktivitet Aktivitet Der er sket en væsentlig forbedring i aktivitet, dog ønskede forældrene, at barnet var mere aktivt, og derfor var deres tilfredshed ikke højere end. Barnet har ikke udviklet sig i forhold til barnets Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

21 selvværd og selvtillid i aktivitet. Tilfredsheden blev dog scoret til det dobbelte fra til slut. Dette kan forklares ved at forældrene har flyttet fokus på barnets udviklingsmuligheder. Barn har forbedret sig indenfor flere aktivitetsvanskeligheder. Dvs. at rideergoterapi formodes, at have en positiv indvirkning på barn i forhold til elementer som bl.a. grov og finmotorik samt koncentration. Barn har forbedret sig i forhold til selvtillid i mindre grad og i forhold til selvværd i lille grad. Dvs. at det formodes at rideergoterapi ikke har haft en særlig effekt i forhold til barn i forhold til disse elementer. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

22 Barn. aktivitet Barn : Det ville være godt for barn, at kunne lære at være en del af legen, hvor vennerne deles om at bestemme, hvordan legen skal foregå.. aktivitet Barn : Det ville være godt, hvis Barn ville gå på kompromis indimellem, når barn leger med vennerne, når de skal enes, om det de skal lege. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

23 . aktivitet Barn : Det ville være rart for barn, hvis barn kunne skrive en side i dansk bogen uden at få ondt i armen.. aktivitet Barn skal lære at have forståelsen for at gange. Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktivitet og omhandler sociale færdigheder. Der er en mindre forbedring i forhold til aktivitetsvanskelighederne, der omhandler sociale færdigheder. Aktivitet Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

24 Aktivitet Barn har udviklet sig mest i løbet af de sidste måneder. Aktivitet omhandler bl.a. elementer som finmotorik. Der har været en høj forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Aktivitet omhandler bl.a. elementer som indlæring. Der har været en væsentlig forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Barn har forbedret sig indenfor flere aktivitetsvanskeligheder. Dvs. at rideergoterapi formodes, at have en positiv indvirkning på barn i forhold til elementer som bl.a. sociale færdigheder, finmotorik og indlæring. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

25 Barn. aktivitet Barn - Barn synes, det er svært at deltage i store sociale arrangementer i skolen.. aktivitet Barn - Barn kunne godt ønske sig, at kunne sige stop til en mindre søskende, når den mindre søskende slår barn. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

26 . aktivitet Barn - Barn bliver ked af det, når barn bliver afleveret i skolen af sin far.. aktivitet Barn - Det ville være godt for barn at kunne alfabetet. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

27 . aktivitet Det ville være godt for barn, at kunne tallene fra -. Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktivitet omhandler bl.a. elementer som sociale færdigheder og kropslig fornemmelse (sansebearbejdning). Der er en høj forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Aktivitet omhandler bl.a. elementer som kropslig fornemmelse (sansebearbejdning) og grænser i forhold til omgivelserne. Der var en høj forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Aktivitet omhandler bl.a. emotionelle elementer. Der var en høj forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Aktivitet og omhandler bl.a. elementer som indlæring. Der var en høj forbedring i forhold til aktivitetsvanskelighederne. Grunden til at den vurderes til at være høj, er, at der kun er brugt den sidste halvdel af projektet til at arbejde med disse aktivitetsvanskeligheder. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

28 Udførelse midtvejs Tilfredshed midtvejs Aktivitet Aktivitet Barn har forbedret sig indenfor flere aktivitetsvanskeligheder. Dvs. at rideergoterapi formodes, at have en positiv indvirkning på barn i forhold til elementer som bl.a. sociale færdigheder, kropslig fornemmelse (sansebearbejdning), personlige grænser, emotionelle elementer og indlæring. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

29 Barn. aktivitet Barn - Barn har svært ved at mærke, hvor hårdt barn krammer hunden. aktivitet Barn - Barn vil gerne være god til at cykle uden støttehjul Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

30 . aktivitet Barn - Barn vil gerne være god til at kaste en bold, så den, barn kaster til, kan gribe bolden. aktivitet Barn - Barn vil gerne være god til at gribe en bold, så barn kan deltage i idræt uden at føle, at det er alt for svært Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

31 . aktivitet Barn - Barn vil gerne være hurtigere til at tage sit tøj på om morgenen Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktivitet omhandler bl.a. elementer som kropslig fornemmelse (sansebearbejdning) og adfærd. Der er en høj forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Aktivitet og omhandler bl.a. elementer af fin og grovmotorik. Der var en høj forbedring i forhold til aktivitetsvanskelighederne. Udførelse midtvejs Tilfredshed midtvejs Aktivitet Aktivitet Aktivitet og omhandler bl.a. elementer af grovmotorik samt koordinering af øje-hånd. Der var en mindre forbedring i forhold til aktivitetsvanskelighederne. Udførelse midtvejs Tilfredshed midtvejs Aktivitet Aktivitet Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

32 Barn har forbedret sig indenfor flere aktivitetsvanskeligheder. Dvs. at ride ergoterapi formodes at have en positiv indvirkning på barn i forhold til elementer som bl.a. kropslig fornemmelse (sansebearbejdning), adfærd, grov og finmotorik. Derudover formodes det, at rideergoterapi formodes at have en positiv indvirkning i lidt mindre grad i forhold til øje-hånd koordination. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

33 Barn. aktivitet Barn - Barn har svært ved at lade være med at slå, når barn føler sig presset af legekammeraterne. aktivitet Barn - Barn har svært ved at sove i sin egen seng om natten Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

34 . aktivitet Barn - Barn har svært ved at stå på et ben. aktivitet Barn - Barn har svært ved at gribe en bold Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

35 . aktivitet Barn - Barn har svært ved at hinke/hoppe på et ben Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktivitet omhandler bl.a. elementer som kropslig fornemmelse (sansebearbejdning) og adfærd. Der er en høj forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Aktivitet omhandler bl.a. elementer som tryghed og bearbejdning af dagens indtryk (sansebearbejdning.) Der er en mindre forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Aktivitet og omhandler bl.a. elementer som grovmotorik. Der er en væsentlig forbedring i forhold til aktivitetsvanskelighederne. Udførelse midtvejs Tilfredshed midtvejs Aktivitet Aktivitet Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

36 Aktivitet omhandler bl.a. elementer som grovmotorik og øje-hånd koordination. Der er en mindre forbedring i forhold til aktivitetsvanskeligheden. Aktivitet Barn har forbedret sig indenfor flere aktivitetsvanskeligheder. Dvs. at ride ergoterapi formodes, at have en positiv indvirkning på barn i forhold til elementer som bl.a. kropslig fornemmelse (sansebearbejdning) og grovmotorik. Derudover formodes det, at rideergoterapi kan have en positiv indvirkning i lidt mindre grad i forhold til øje-hånd koordination og tryghed. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

37 Barn. aktivitet Barn - Jeg kunne godt ønske mig at lære at cykle. aktivitet Barn - Jeg har svært ved at få støvlerne på fødderne Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

38 . aktivitet Barn - Jeg kunne godt ønske mig, at hoppe ned på jorden fra det nederste trappetrin. aktivitet Barn - Jeg kunne godt ønske mig, at slå en kolbøtte Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

39 . aktivitet Barn - Det ville være rart for barn, at kunne hive sig op i trampolinen uden en stige Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktivitet - omhandler bl.a. elementer som grov og fin motorik, koordinering samt sansebearbejdning. Bortset fra aktivitet, hvor barnet udviklede sig ganske lidt, har barn udviklet sig i høj grad i de andre aktiviteter. Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Barn har forbedret sig indenfor flere aktivitetsvanskeligheder. Dvs. at rideergoterapi formodes, at have en positiv indvirkning på barn i forhold til elementer som bl.a. grov og fin motorik, koordinering samt sansebearbejdning. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

40 Barn. aktivitet Barn - Jeg vil gerne kunne cykle. aktivitet Barn - Jeg vil gerne kunne tegne en drage Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

41 . aktivitet Barn - Jeg vil gerne kunne spise med kniv og gaffel. aktivitet Barn - Jeg vil gerne kunne lyne min lynlås i jakken Samlet analyse af barn s aktiviteter Aktiviteterne - omhandler bl.a. elementer som grov og finmotorik, koordinering og sansebearbejdning. Der har været en høj udvikling i sær i forhold til grovmotorikken. I forhold til finmotorikken og koordineringen, har der været en mindre udvikling. Aktivitet omhandler bl.a. elementer som grovmotorik, koordinaring og sansebearbejdning. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

42 Aktivitet omhandler bl.a. elementer som finmotorik. Aktivitet og omhandler bl.a. elementer som finmotorik og koordinering Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Barn har forbedret sig indenfor flere aktivitetsvanskeligheder. Dvs. at rideergoterapi formodes, at have en positiv indvirkning på barn især forhold til elementer som bl.a. grovmotorik og sansebearbejdning og i væsentlig grad på elementer som finmotorik og koordinering. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

43 Resultater Movement ABC- Resultaterne i forhold til Movement ABC- testen viser, at alle børn udviklede sig i forhold til den samlede percentil. Grønt område Ved var % i det grønne område og ved var % i det grønne område. Dvs. en stigning på % -point. Rødt område Ved var % i det røde område og ved var % i det røde område. Dvs. et fald på % -point. I forhold til statisk og dynamisk balance var der især en mærkbar udvikling hos alle børn. Ved både håndmotorik og boldfærdigheder var der endvidere en udvikling hos af børnene i hver kategori. COPM I forhold til både udførelse og tilfredshed forekom der en udvikling i mere eller mindre grad i aktivitetsvanskeligheder ud af fra til slut. COPM fra til midtvejs I forhold til målingerne fra til midtvejs i projektet på udførelsesdelen, er der en forbedring i ud af aktivitets vanskeligheder. I forhold til målingerne fra til midtvejs i projektet på tilfredshedsdelen, er der en forbedring i ud af aktivitetsvanskeligheder. COPM fra midtvejs til I ud af aktivitetsvanskeligheder, var der en yderligere udvikling fra midtvejs til i forhold til udførelsesdelen. I forhold til tilfredsheden var der i ud af aktivitetsvanskeligheder en yderligere forbedring i forhold til tilfredsheden fra midtvejs til på projektet. Aktivitetsvanskelighederne indeholdt elementer som f.eks. grov og finmotorik, sansebearbejdning, koordination, adfærd, indlæring, koncentration, selvtillid/selvværd, sociale færdigheder og emotionelle elementer. Den rideergoterapeutiske intervention formodes at have en positiv indvirkning på alle elementerne i de forskellige aktivitets vanskeligheder. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

44 Videre undersøgelser På baggrund af denne undersøgelse, kunne det være interessant at følge en gruppe børn med motorisk usikkerhed i deres voksenliv i forhold til at undersøge, hvorvidt en rideergoterapeutisk intervention, har indflydelse på deres fysiske aktivitet i fremtiden bl.a. i forhold til at forebygge livsstilssygdomme. En anden interessant vinkel kunne være at undersøge, om en ride ergoterapeutisk intervention har en positiv indflydelse på indlæring. Bias I forhold til validiteten kan det have haft en indflydelse på resultaterne, at det var undertegnede, der selv foretog alle tests af børn samt interviews af forældre. Det kan bl.a. have haft indflydelse på, hvor umage eller mindre umage børnene gjorde sig i forhold til selve testningen. Derudover kan det have haft indflydelse på, hvor højt forældrene scorede på udførelsesdelen samt tilfredsheden i forhold til, hvis det var en ekstern interviewer. Børnene have desuden forskellige forudsætninger i forhold til omgivelserne, da de i de fleste tilfælde blev testet i eget hjem. F.eks. havde nogle børn, søskende der distraherede, hunde der løb rundt, uhensigtsmæssige siddestillinger i forhold til at klare den finmotoriske del i Movement ABC- testen. Dette kan have haft betydning for det endelige resultat. Det kan også have haft indflydelse på resultaterne, hvor oplagte og motiverede børnene var under testningen. Der var bl.a. et barn, der var i temmelig dårligt humør under testningen ved en af projektet. COPM er ikke et validt måleredskab. Scoringen kan kun sammenlignes i den enkelte familie, og ikke på f.eks. landsbasis. Derudover var der stor forskel på, om forældrene anvendte de foreslåede metoder til at støtte deres barn i dagligdagen. Egne observationer under projekt Leg på Hesteryg I de første måneder var børnene generelt meget koncentrerede omkring de forskellige aktiviteter, der fandt sted på hesten, mens de red. De sidste måneder af projektet, blev børnene mere udadvendte og sociale i forhold til hinanden. Undertegnede har en formodning om, at børnene havde fået mere overskud, da deres motorik delvist var forbedret. Børnene var i de sidste måneder generelt mere modige rent motorisk i forhold til at blive udfordret mere i de forskellige aktiviteter, de blev præsenteret for. Flere af børnene lærte at ride selv i løbet af den sidste måned af projektet. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

45 Da børnene ede i projektet havde nogle af dem dårligt selvværd og selvtillid. Flere af børnenes kropsholdning ændrede sig. Ved kiggede de f.eks. ned i jorden og udviste en lukket kropsholdning. I løbet af de sidste måneder udviste alle børnene en åben og her kommer jeg holdning på en meget positiv facon. Konklusion I forhold til de børn, der indgik i projektet, er der en formodning om, at en rideergoterapeutisk intervention, har en positiv indflydelse på dagligdags vanskeligheder hos motorisk usikre børn. Interventionen viste, at der allerede var en positiv indvirkning på børnenes aktivitets vanskeligheder efter måneder, og at der var en yderligere positiv effekt efter måneder. Det kan derfor formodes, at der er en sammenhæng mellem en rideergoterapeutisk indsats og børnenes dagligdagsvanskeligheder. I forhold til børnenes motoriske formåen, kan der konkluderes, at der er en mærkbar effekt i forhold til børnenes motoriske formåen. Alle børnene udviklede sig i forhold til deres samlede percentil. Der kan samlet konkluderes, at rideergoterapi har en gavnlig og positiv indvirkning på motorisk usikre børn både i forhold til deres motorik og dertilhørende dagligdags vanskeligheder. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

46 Litteraturliste Bart, O; Jarus, T; Erez Y; Rosenberg, L. How do young children with DCD participate and enjoy daily activities?. S. Borg, Tove; Runge, Ulla; Tjørnov, Jytte. Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. udgave,. oplag Munksgaard Danmark, København CanChild centre - McMaster University Cairney, John; Hay, John; Veldhuizen, Scott; Missiuna, Cheryl; mahlberg, Nadilein; Faught, E. Brent. Trajectories of relative weight and waist circumference among children with and without developmental coordination disorder. Champagne, Danielle; Dugas Claude Improving gross motor function and postural control with hippotherapy in children with Down syndrome: Case reports. Département des sciences de l activité physique, Université du Québec a Trois-Rivieres, Québec, Canada s.- Dahlerup, Hanne; Sørensen, Thomas Hanberg () Projektledelse I sundhedssektoren Fra idé til resultat udgave,. opslag. Gads Forlag Datatilsynet Frank, Alana; McCloskey, Sandra; Dole, Robin L Effekt of hippotherapy on Perceived Self-competence and Participation in a Child With Cerebral Palsy. Quest Therapeutic Services, Inc, West Chester, Pennsylvania; Institute for Physical Therapy Education, Widener University, Chester Pennsylvania. S.- Glasdam, Stinne () Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område indblik I videnskabelige metoder Kap... udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Glazer, Hilda R; Clark, Myra D; Stein, David S. The impact of Hippotherapy of Grieving Children. Journal of Hospice and Palliative Nursing. Vol., No., July-September s.- Law, Mary; Baptiste, Sue; Carswell, Anne; McColl, Mary Ann; Polatajko, Helene; Poll, Nancy third edition (COPM manual Launsø, Laila; Rieper Olaf () Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. København. Udgave, kapitel Li, Yao-Chen; Wu, K. Sheng; Cairney, John; Hsieh, Chiu-Yun. Motor coordination and health-related physical fitness of children with developmental coordination disorder:a three-year follow-up study. S. Missiuna, Cheryl; Rivard, Lisa; Pollock, Nancy. They re bright but can t write: Developmental Coordination Disorder in school aged children. S.. TEACHING Exceptional Children Plus. Volume, issue, Sept. Pless, M; Carlsson, M; Sundelin, C; Persson, K. Preschool children with developmental coordination disorder: a short term follow up of motor status at seven to eight years of age. Departments of Women s and children s Health, Public Health and Caring Services, Section of Caring Sciences and Neuroscience, Section of Physiotherapy, Uppsala University, Sweden. Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af

47 Pratt, L. Michelle; Hill, Elisabeth L. Anxiety profiles in children with and without developmental coordination disorder. Department of Epidemiology and public Health, University College London, Department of Psychology, Goldsmiths, University of London, UK Poulsen, A. Anne; Ziviani M. Jenny; Johnson, Helen; Cuskelly Monica. Loneliness and life satisfaction of boys with developmental coordination disorder. The impact of leisure participation and perceived freedom in leisure. S. Rønn, Carsten () Almen videnskabsteori for proffessionsuddannelserne iagttagelse, viden, teori og refleksion. Alines s.- Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, punkt og stk.. under fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke Fysisk Aktivitet Townsend, Elizabeth; Stanton, Sue; Law, Mary; Polatajko, Helene; Baptiste, Sue; Thompson-Franson, Tracey; Kramer, Christine; Swedlove, Fern; Brintnell, Sharon, Campanile, Loredana. Fremme af menneskelig aktivitet ergoterapi I et canadisk perspektiv. Udgave,. oplag FADL s Forlag, Copenhagen Trillingsgaard Anegen; Dalby A. Mogens; Østergaard John R. Børn der er anderledes Hjernens betydning for barnets udvikling. Gyldendals Akademiske Bogklubber udgave, oplag Østergaard, Helle Motorisk Usikre børn udgave, oplæg Munksgaard Danmark, København Rideergoterapi til motorisk usikre børn Karoline Wæde Enevoldsen Side af