Naturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig)

Transkript

1 Naturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig) Resumé Læreres erfaringer med lærergerning og naturfag har betydning for deres motivation for at deltage i udviklingsarbejder. Deres aktuelle fremtidsforventninger forgrunde har betydning for deres engagement i forløbet af selve udviklingsarbejdet. Man savner dog undersøgelser som dedikeret kvalificerer forståelsen af erfaringer og forgrundes betydning for læreres deltagelse i naturfagsdidaktiske udviklingsprojekter og efteruddannelse. Der gennemføres derfor en undersøgelse i tilknytning til QUEST-projektet ved at interviewe og observere lærere i dette projekt om hvordan de ser deres egne tidligere erfaringers betydning for deres aktuelle deltagelse i QUESTaktiviteterne. De interviewede læreres beretninger vil blive analyseret for afgørende begivenheder der har formet deres engagement og motivation for udvikling og efteruddannelse. Analysen vil blive perspektiveret i forhold til læreres forgrund og mulige selvudvikling i deres daglige arbejde og undervisning. Baggrund for og mål med undersøgelsen Læreres erfaringer er tilegnet gennem tilstedevær i dette klasseværelse på dette tidspunkt og med disse elever (Roth, 2002, s. 21 kursivering i original, forfatterens oversættelse). Dette antyder at erfaringer er unikke for specifikke undervisningssituationer. Det forholder sig imidlertid kun delvist sådan, fordi den måde læreren erfarer en undervisningssituation afhænger af tidligere erfaringer. Different situations succeed one another. But because of the principle of continuity something is carried over from the earlier to the later ones. As an individual passes from one situation to another, his world, his environment expands or contracts. What he has learned in the way of knowledge and skill in one situation becomes an instrument of understanding and dealing effectively with the situations which follows. (Dewey 1938, s. 44) Dewey s princip om kontinuitet beskriver hvordan erfaringer fra tidligere episoder indgår i erfaringsdannelsen i konkrete nutidige episoder. Dewey bruger et andet princip interaktion - til at beskrive samspillet mellem de objektive - ydre - og de indre faktorer i erfaringsdannelse. De objektive forhold er ifølge Dewey de omgivende miljøforhold som er i samspil med personlige indre forhold i at skabe den konkrete erfaring (Dewey 1938, s.44). Samspillet mellem de objektive og de indre forhold udgør ifølge Dewey situationen (Dewey, 1938, s.42). Han understreger ydermere at samspillet mellem situation og kontinuitet er uadskillelige, hvis man vil forstå erfaringer i relation til uddannelse. Tilsammen udgør de den uddannelsesmæssige værdi og betydning af erfaring (Dewey, 1938, s.44). Dewey bidrager her med en nuancering af hvordan erfaringer også læreres erfaringer er central del af den måde mennesker også læreres handler i konkrete uddannelsessituationer. 1

2 Læreres livserfaringer er således betydende for hvordan de engagerer i undervisning som arbejde, herunder udvikling af undervisning og egen efteruddannelse. I relation til engagement i undervisning er forventningerne til udbyttet af deltagelse i disse aktiviteter væsentlige. Dette er velundersøgt for elever med brug af begrebet om forgrund. Skovsmose (1994) og Alrø, Skovsmose og Valero (2009a, 2009b) har vist, at elevernes engagement i undervisning kan forstås i relation til elevernes forgrund eller deres nuværende forestilling om deres fremtidige livsmuligheder set i relation til elevernes sociale kontekst. De argumenterer for, at elevernes oplevelse af mening i matematik undervisningen ikke kun har at gøre med den mening af begreberne, som de bliver præsenteret for i undervisningen og som de tilegner sig, men også med deres oplevelse af, hvad arbejdet med begreberne og faget kan føre til i fremtiden (Valero, Svejgaard og Daugbjerg, upubl.). Alrø, Skovsmose og Valeros tilgang kan også bruges til at belyse læreres mening om at arbejde med naturfagsundervisning. Begrebet forgrund åbner for en diskussion af, hvordan lærere relaterer professionel mening og dermed engagement i undervisning med den mening, de tildeler andre aktiviteter uden for naturfagsklasseværelset, specielt deres forestilling om fremtidige livsmuligheder. Rekontekstualisering af forgrundsbegrebet til forskning i naturfaglæreres arbejde og udvikling af samme kan derfor bidrage med andre fortolkninger til at forstå lærernes tilskrivning af mening i arbejde med og udvikling af naturfagsundervisning. Forgrundsbegrebet tilføjer et fremadrettet perspektiv til livserfaringernes mere retrospektive forståelse af læreres aktuelle engagement og motivation i deres arbejde med naturfagsundervisning. Engagement i aktuelle udviklingsarbejder fremhæves af naturfagslærere som et argument for at forblive i undervisningsarbejde, uanset om udviklingsarbejdet ikke vedrører naturfagsundervisning (Daugbjerg; 2011). Med baggrund i ovenstående refleksioner om betydningen af livserfaringer og forgrunde vil denne undersøgelse fokusere på hvordan engagement og motivation for udviklingsarbejder og efteruddannelse er indlejret i naturfagslærernes livserfaringer og forgrunde. METODE Fortællinger giver indblik erfaringer og forgrunde (Clandinin og Connelly 1994, 2000; Skovsmose et al., 2007, 2008). Denne undersøgelse vil derfor basere sig lærerens fortællinger om deres liv og undervisning indsamlet gennem interview. Clandinin and Connelly (2000 p.50) reformulerer Dewey s principper om erfaring som 3 dimensioner: en som omhandler det indre og ydre, en som omhandler fortid og fremtid, samt en som omhandler undersøgelseslandskabet. I denne undersøgelse vil jeg yderligere præcisere disse som en kontinuitetsdimension om det tidslige forløb, en relationsdimension om det sociale og det personlige og endelig en omgivelsesdimension om den undervisningsmæssige sammenhæng. (Daugbjerg 2010). Disse forskellige dimensioner vil hjælpe med at åbne og fortolke lærernes fortællinger. Lærerne taler om deres nuværende undervisning ud fra deres tidligere og aktuelle erfaringer, men også ud fra relationen mellem deres nuværende arbejde og deres ideer om fremtidige muligheder for at arbejde naturfagsundervisning. Det er disse aktuelle fortællinger om deres fremtidige virke, der belyser deres forgrund (Valero, Svejgaard og Daugbjerg upubl.). 2

3 Udover interview vil jeg mætte min forståelse og analyse af læreres fortællinger med observationer af læreres arbejde. 5 Naturfagslærere medvirker i 2 individuelle interview og observation i 2-3 arbejdsdage. - Det første interview er primært livshistorisk og omhandler opvækst, forældre, søskende, skolegang, fritidsinteresser, ungdomsuddannelse og vej ind i og inde i lærerarbejdet. - Observationerne har fokus på dokumentation af naturfagslæreres arbejdsdag, dvs. undervisning, møder, forberedelse og tilsyn med samlinger, udviklingsaktiviteter, etc. - Det sidste interview finder sted når Peer S. Daugbjerg har analyseret det første interview og observationerne. Dette sidste interview vil bl.a. udrede uklarheder i livsforløb, men vil primært stille skarpt på erfaringer med og forgrunde for deltagelse i efteruddannelse og udviklingsarbejder. De deltagende lærere får mulighed for at gennemgå udskrifter af interviews og observationer inden disse analyseres med henblik på at rette misforståelser og udelade personfølsomme informationer. Dette projekt gennemføres i regi af og finansieret af Program for Naturfagsdidaktik, Videncenter for Didaktik, Pædagogiske-socialfaglig højskole, VIA University College. Programmet arbejdet med både pædagog- og lærer-områderne. Programmet arbejder med to tilgange til lærer-professionens diversitet, den kan betragtes fra et institutionsperspektiv med fokus på strukturelle forhold som organisering af undervisning, lokaler og allokering af lærerressourcer. Diversiteten kan også betragtes fra et individperspektiv med fokus på den enkeltes lærers motivation og engagement i børn, naturfag og formidling. Disse 2 perspektiver belyser forskellige elementer af undervisningspraksis i folkeskolen, og bidrager derfor på forskellig vis med viden som kan kvalificere grunduddannelse af lærere, samt bidrage til udvikling lærere og lærerprofession. Med udgangspunkt i den dobbelte udfordring for henholdsvis pædagog- og læreruddannelsen tager projekterne i Program for Naturfagsdidaktik udgangspunkt i følgende tematikker: Lærere og pædagogers naturfaglige professionelle udvikling i profession og uddannelse set i et individperspektiv Naturfaglige kulturer og lærende fællesskaber i skole og dagtilbud set i et institutionsperspektiv. Undersøgelsen af naturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse bidrager til programmets individperspektiv med en uddybende forståelse af sammenhængen mellem lærernes livserfaringer, deres aktuelle arbejde og deres forventninger deres fremtidige arbejde. Undersøgelsen supplerer således programmets aktiviteter i relation til QUEST-projektet med en individcentreret og erfaringsinddragende forståelse af læreres arbejde med udvikling af naturfagsundervisning. Denne perifere relation til QUEST-projektet betyder at de deltagende lærere at udvalgt med en lærer fra hver af de 5 deltagende kommuner i QUEST-projektet. Dette er gjort for at opnå variation og forskelligheder mellem de deltagende lærer for at få belyst så mange aspekter som muligt af sammenhængen mellem lærernes livserfaringer og forgrunde i relation til deres motivation for og engagement i udviklingsarbejder og videreuddannelse. Kort procesplan Projektet er inddelt i 4 faser 3

4 FASE 1 (august 2012 januar 2013) Indblik i lærernes vej til naturfagsundervisning og deres aktuelle arbejde gennem: - Indledende livshistorisk interview - Observationer af undervisning og arbejde FASE 2 (januar 2013 april 2013) Analyse af lærernes umiddelbare forgrunde og livserfaringer med henblik på opfølgning og nærmere udredning af livserfaringer med og forgrunde for deltagelse i udviklingsarbejder og efteruddannelse. FASE 3 (april 2013 maj 2013) Interview med henblik på nærmere udredning af udredning af livserfaringer med og forgrunde for deltagelse i udviklingsarbejder og efteruddannelse. FASE 4 (juni 2013 december 2013) Analyse det samlede materiale. Refleksion over betydningen af lærerens livserfaring og forgrunde i deres deltagelse i udviklingsarbejder og efteruddannelse. Kommunikation af den afdækkede betydning, herunder valg af kommunikationsform og medie. Litteratur Alrø, H., Skovsmose, O., & Valero, P. (2009). Inter-viewing foregrounds: Students' motives for learning in a multicultural setting. In M. César, & K. Kumpulainen (Eds.), Social interactions in multicultural settings (pp ). Rotterdam: Sense Publisher. Alrø, H., Skovsmose, O., & Valero, P. (2009). Matematik er noget man bruger til at lave lektier med. MONA, 2009(2), Clandinin, D. J., & Connelly, F. M. (1994). Personal experience methods. In N. K. Denzin, & Y. S. Lincoln (Eds.), Handbook of qualitative research (first ed., pp ). California: Sage Publications. Clandinin, D. J., & Connelly, F. M. (2000). Narrative inquiry: Experience and story in qualitative research. San Francisco: Jossey-Bass Publishers. Daugbjerg, P. S. (2010). UNDERSTANDING TEACHER PRACTICE USING THEIR OWN NARRATIVES. Socio-Cultural and Human Values in Science and Technology Education, Bled, Slovenia

5 Daugbjerg, P. S. (2011). SCIENCE TEACHERS NARRATIVES ON MOTIVATION AND COMMITMENT A STORY ABOUT RECRUITMENT AND RETENTION. ESERA, LYON. Dewey, J. (1938). Experience and education (First Touchstone edition 1997 ed.). New York: Simon & Schuster. Roth, W. (2002). Being and becoming in the classroom. Westport, Conn.: Ablex Pub. Skovsmose, O. (1994). Towards a philosophy of critical mathematics education. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. Skovsmose, O., Scandiuzzi, P., Valero, P., & Alrø, H. (2008). Learning mathematics in a borderland position: Students foregrounds and intentionality in a brazilian favela. Journal of Urban Mathematics Education, 1(1), Valero, P., Svejgaard, K., & Daugbjerg, P. S. (unpublished). Social- og sundhedshjælperuddannelses- og landmandsuddannelseselevers forgrund i naturfagsundervisning. 5