Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Transkript

1 Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen Skole Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Målemetode (vedr. indikatorerne) Søndermarkskolen Hoffmeyersvej Frederiksberg Lærer/læsevejleder Anita Rintza Fryd Lærer, Cand.pæd. og fagbogsforfatter Marlene Muhlig Samspillet mellem undervisning, elevsammensætning og den enkelte elevs læreprocesser og læringsresultater. Elevlogbog Selvvurdering i forhold til opstillede mål samt dokumentation af, hvad eleverne har lært. Projektbeskrivelse (aktiviteter) Forandringsteori Læringsstile: (Dunn, 1993, 1996, 2007, ) Konstruktivistisk læringsteori: (Carpenter & Lehrer, 1999). Logbogen som evalueringsmetode: (Olga Dysthe, 1995) 1

2 Økonomi Projektbeskrivelse bilag 1 Systematisering af faglig fordybelse Lærere søger mulighed for at gøre folkeskolerne i Frederiksberg kommune toneangivende inden for området faglig fordybelse. I lyset af dette ønsker vi at udvikle faglig fordybende læringsforløb i et letforståeligt og lige til at gå til format indenfor fagene matematik, dansk og science. Faglig fordybende læringsforløb vil sigter på en nysgerrig, legende, undersøgende, alsidig og motiverende tilgang til læring (Dunn 2007). Forløbende vil understøtte (elev-elev læring) dvs. elever med meget forskellige forudsætninger lærer af hinanden de viderebringer deres egen viden og tilegner sig kammeraternes viden i gruppesammenhæng. Målgruppe er elever med særlig og elever med særlige på mellemtrinnet. Formål Projektets formål er at udvikle 20 faglige fordybende læringsforløb samt beskrive og udvikle systematikker i den faglige fordybelse, således at elever med særlig og elever med særlige bliver udfordret og lærer så meget, som de kan. Denne nye viden skal benyttes fremadrettet i Frederiksbergs kommunes folkeskoles arbejde med at beskrive, udvikle og kvalitetssikre indholdet af den faglige fordybelse. Begrebet faglig fordybelse er hentet hos Undervisnings Ministeriet, og vil blive anvendt i betydningen: [ ] varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt mindre stærke elever. Begrebet faglig fordybende læringsforløb skal forstås som læringsforløb der tilgodeser forskellige læringsstile (Dunn 1993). Målsætning Vi ønsker at udvikle 20 faglig fordybende læringsforløb til lærere og elever med udgangspunkt i en læringsmålsstyret undervisning. Forløbene tager udgangspunkt i den didaktiske model med fire indbyrdes afhængige faktorer: læringsmål, undervisningsaktivitet, tegn på læring og evaluering 2

3 (Undervisnings Ministeriet 2015). Forløbene vil understøtte forskellige læringsstile (Dunn 2007), som kan integreres i elevens dagligdag, så eleven oplever en sjov og legende tilgang til læring, og samtidig udvikler de bedste potentialer for at deltage i et skolefagligt fællesskab. Metode De faglig fordybende læringsforløb vil sigte på en nysgerrig, undersøgende, legende, alsidig og motiverende tilgang til læring. Forløbende vil understøtte elev-elev læring - dvs. elever med meget forskellige fag-faglige forudsætninger lærer af hinanden. De viderebringer deres egen viden, og tilegner sig kammeraternes viden i gruppesammenhæng. Idet eleverne præsenteres for en bred variation af tilgange til læring i undervisning dannes der basis for nye måder at se sig selv I en gruppe på (Carpenter & Lehrer, 1999). Evaluering af projektet Evalueringen bliver i denne sammenhæng brugt til at beskrive systematikker I den faglige fordybelse, herunder samspillet mellem undervisning, elevsammensætning og den enkelte elevs læreprocesser og læringsresultater. Evalueringsmetoder som ønskes anvendt er følgende: Elevlogbog: Elevlogbogen er et værktøj til løbende evaluering. Den er en personlig, men offentlig dagbog, hvor eleven sætter mål og noterer centrale begivenheder, tanker og refleksioner i forhold til det arbejde, han/hun er i gang med. Det er en personlig dagbog, der har det faglige i centrum. Om værktøjet: Elevlogbogen skrives af eleven og anvendes af læreren til at få informationer om undervisningen og indsigt i elevens læreproces. Formålet med elevlogbogen er at styrke elevens vurdering af sit eget arbejde i forhold til de opstillede mål. Samtidig fungerer elevlogbogen som et værktøj til dokumentation af elevens læring og udvikling. Elevlogbogen kan for eksempel bruges i forbindelse med projektarbejde, hvor eleven undervejs reflekterer over og justerer processen. Planlægning: Læreren drøfter sammen med eleverne, hvad hensigten med logbogsskrivning er. Hvad er formålet med at skrive logbog, hvad skal den indeholde, og hvad får eleverne ud af det? 3

4 Gennemførelse: Det er målene for et givent forløb, der danner udgangspunktet for logbogsskrivningen og den individuelle refleksion. Målene kan være vores aktiviteter og undervisningsforløb. I samarbejde med læreren kan eleverne også sætte individuelle mål. Arbejdet med elevlogbogen forudsætter, at målene for undervisningen er tydelige. Eleven fører selv sin logbog i forbindelse med bestemte aktiviteter, undervisningsforløb og projektarbejder. Logbogen kan variere fra at fungere som dagbogsskrivning, hvor elevens tanker og vurderinger kommer til udtryk, til at man som lærer vælger at strukturere elevens vurderinger i forhold til konkrete refleksionsområder. Det kunne for eksempel være elevens syn på undervisningen eller vedrøre de områder, som eleven behøver hjælp til i faget. Logbogen kan også indeholde elevens evaluering af sin egen udvikling (selvevaluering) i forhold til de mål, der er opstillet. Logbogen kan altså variere fra fri refleksion til refleksion over bestemte mål og intentioner i forhold til undervisningen. Opfølgning: Læreren følger op med jævne mellemrum ved at indsamle logbogen, der danner udgangspunkt for en kort samtale med eleven om undervisningen og elevens udbytte heraf. Formidling af projektet De 20 faglig fordybende læringsforløb vil være gennemprøvet og er gennemskuelige, hvilket betyder, at de er lige til at gå til for enhver lærer i Frederiksberg kommune. De vil løbende blive lagt op under fag på læringsuniverset frederiksbergs.dk Samtidig vil vi gerne løbende lægge vores undersøgelse og beskrivelser af systematikker i den faglig fordybelse ind på læringsuniverset. I denne forbindelse anbefaler vi at man på sitet udover områderne: vores tilbud, samarbejdsaftaler, gode eksempler, om læringsuniverset og fagene på læringsuniverset får tilføjet udviklingsprojekter så vi kan vidensdele med andre lærer. Organisering Projektet gennemføres med 40 elever fra indskolingen fordelt på fire grupper af 10 elever. Grupperne tages på skift ud af deres respektive lektiecafétimer, og placeres i en ny lektiecafé med en ny elevsammensætning, hvor elever med særlig og elever med særlige arbejder sammen om den faglige fordybelse. Tidsperiode 2015/2016 August- oktober Oktober- december Januar- marts Marts-juni 4

5 Økonomi beløb Timer for i alt to lærer Materialer herunder papir, lim, kr. 4 tuschér mm til undervisningsforløb Ture entre og transport ud af kr. 20 huset med elever lektiecafe timer 80 Forberedelse 30 I alt kr. 134 timer Ansøgere Projektet vil blive gennemført af to erfarne folkeskolelærere/vejledere, som har stor erfaring med undervisning i praksis, som udvikler undervisningsmaterialer, lærerbøger og indgår i diverse udviklingsarbejder i Ministeriel regi. Vi har flere gange vundet Undervisningsministeriets Springfrøpris for særligt kreative og nytænkende læringsforløb. Litteratur Carpenter, T. P., & Lehrer, R. (1999). Teaching and learning mathematics with understanding. In E. Fennema & T. A. Romberg (Eds.), Classrooms that promote mathematical understanding (pp ). Mahwah, NJ: Erlbaum. Dunn, R. (2007). Fleksible læringsmiljøer. I: Kognition & Pædagogik nr. 63. Dunn, R. & Dunn, K. (1993). Teaching secondary students through their individual learning styles. Allyn and Bacon. Dunn, R. Dunn, K. & Treffinger (1996). Alla barn är begåvade på sitt sätt. Brain Books. Undervisnings Ministeriet Dysthe, Olga (1995) Det flerstemmige klasserum. 5