Detailkortlægning i Suså Indsatsområde

Transkript

1 Detailkortlægning i Suså Indsatsområde Fase 2, Trin 1: Synopsisrapport over trin 1 aktiviteter Vestsjællands og Storstrøms Amter Rapport Maj 2006

2 Detailkortlægning i Suså Indsatsområde Fase 2, Trin 1: Synopsisrapport over trin 1 aktiviteter Maj 2006 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Afd. fax: dhi@dhigroup.com Web: Klient Klientens repræsentant Vestsjællands og Storstrøms Amter Joachim Raben-Levetzau Projekt Projekt nr. Detailkortlægning i Suså Indsatsområde: Synopsisrapport over trin 1 aktiviteter Forfattere Dato Dorthe Lærke Baun Maj 2006 Godkendt af Christian Grøn 1 Rapportudkast DLJ CHG CHG 24/03/06 2 Rapport DLJ CHG CHG 04/05/06 Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Sårbarhed, kortlægning, grundvand, forurening, beskyttelse, hydrologi, hydrogeologi, trusler Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Antal kopier VA, STA, GEUS, HME, DHI 5

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 FORORD SAMMENFATNING INDLEDNING INDSATSOMRÅDET HYDROGEOLOGI/SYNKRONPEJLERUNDE Baggrund og indledning Formål Fremgangsmåde Resultater Konklusion på Hydrogeologi/Synkronpejlerunde GEOLOGI Baggrund og indledning Formål Fremgangsmåde Resultater Konklusion på geologi HYDROLOGI Baggrund og indledning Formål Fremgangsmåde Resultater Konklusion på hydrologi GRUNDVANDSKEMI/SÅRBARHED Baggrund og indledning Formål Fremgangsmåde Resultater Konklusion på grundvandskemi/sårbarhed KORTLÆGNING AF SPECIFIKKE FORURENINGSTRUSLER Baggrund og indledning Formål Beskrivelse af udvalgte forureningstrusler Detailkortlægning af specifikke forureningstrusler Konklusion på kortlægning af specifikke forureningstrusler PRIORITERING BLANDT RISIKOSTOFFER FRA SPECIFIKKE FORURENINGSTRUSLER DLJ/HSW/ i Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

4 9.1 Baggrund og indledning Formål Opgørelse af risikostoffer samt prioritering ud fra miljøegenskaber Flowskemaer til illustration af vurdering og indsatsplanlægning for de 3 forureningstrusler Konklusion på prioritering blandt risikostoffer fra specifikke forureningstrusler HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL, REVIDERET SÅRBARHED OG INDSATSER Baggrund og indledning Formål Resultater og samfortolkning Usikkerhedsvurdering Revideret sårbarhed Indsatser KONKLUSION REFERENCER DLJ/HSW/ ii Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

5 0 FORORD I forbindelse med det igangværende kortlægningsarbejde i Suså Indsatsområde har Hedeselskabet Energi og Miljø og DHI Institut for Vand og Miljø udarbejdet en omfattende rapport for Suså Indsatsområde Fase 2, Trin 1, med i alt 6 separate rapporter/notater omhandlende hydrogeologi (synkronpejlerunde), geologi, hydrologi, grundvandskemi (sårbarhed), forureningstrusler og en samlet hydrogeologisk tolkningsmodel. På baggrund af disse 6 rapporter har Vestsjællands og Storstrøms Amter bedt DHI Institut for Vand og Miljø udarbejde denne synopsisrapport, hvor hovedkonklusionerne fra de 6 nævnte rapporter er sammenskrevet DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

6 1 SAMMENFATNING Det igangværende indsatsarbejde rundt omkring i Danmark har til formål at sikre en målrettet indsats for fremtidig beskyttelse af grundvandsressourcen. I den forbindelse har Vestsjællands og Storstrøms Amter udpeget et område i oplandet til Suså, kaldet Suså Indsatsområde, hvor bl.a. de grundvandsdannende og sårbare områder skal udpeges. Yderligere skal mulige forureningstrusler i området kortlægges og risikoen imod grundvandet skal vurderes. Som et led i dette arbejde har DHI Institut for Vand og Miljø og Hedeselskabet Energi og Miljø i løbet af 2004 og 2005 forfinet og opdateret den hydrogeologiske tolkningsmodel for Suså Indsatsområde. En hydrogeologisk tolkningsmodel er en hypotese for, hvordan det hydrogeologiske system i området er opbygget, og hvordan de hydrologiske processer forløber og samvirker. Ved udarbejdelse af en hydrogeologisk tolkningsmodel inddrages den foreliggende viden om bl.a. hydrologiske og geologiske forhold. I forbindelse med projektaktiviteterne er der udarbejdet 6 separate rapporter, hvor de gennemførte aktiviteter indenfor bl.a. hydrogeologi (synkronpejlerunde), geologi, hydrologi, grundvandskemi (sårbarhed), forureningstrusler og en samlet hydrogeologisk tolkningsmodel er nærmere beskrevet. Det gennemførte arbejde har været meget omfattende, og for at øge overskueligheden og samle den opnåede information er der udfærdiget denne synopsis-rapport over aktiviteter og resultater i forbindelse med projektet. Der er gennemført en synkronpejlerunde i området, hvilket betyder, at en lang række boringer er blevet pejlet indenfor få dage (synkront). Ud fra synkronpejlerunden er der udarbejdet et nyt og forbedret potentialekort, der viser grundvandets horisontale (vandrette) strømningsretning, samt beliggenheden af det overordnede grundvandsskel. De vertikale (lodrette) strømningsforhold i grundvandsmagasinet er endvidere vurderet, og det er skønnet, at der er opadrettet strømning (gradient) i knap 20 % af indsatsområdet. Der er tidligere opstillet en geologisk model for Suså Indsatsområde. Denne model er dog usikker, specielt i områder, hvor antallet af eksisterende boringer med geologisk beskrivelse er lav. I udvalgte delområder, hvor der vurderedes at være behov for yderligere geologisk viden, er der derfor lavet en detailkortlægning af geologien. Den geologiske detailkortlægning er udført med de geofysiske målemetoder PACES og TEM, hvor de geologiske aflejringers fysiske egenskaber (f.eks. deres specifikke elektriske modstand) bestemmes. Til verificering af de geofysiske målinger og afledede geologiske tolkninger blev der endvidere udført 3 nye undersøgelsesboringer på steder i Suså-området med begrænset geologisk viden. På baggrund af den gennemførte detailkortlægning er den eksisterende geologiske model for Suså Indsatsområde blevet revideret. Denne reviderede geologiske model er endnu ikke helt færdig, men der forventes at foreligge en fuldt revideret geologisk model i løbet af sommeren Den foreliggende reviderede geologiske model er bl.a. blevet anvendt til at estimere den totale lerlagstykkelse i Suså Indsatsområde. Det blev fundet, at der omkring Haslev findes områder med tynde lerlag (< 10 m), mens den øvrige del af indsatsområdet er præget af lertykkelser på m. En usikkerhedsvurdering af det optegnede lertykkelseskort viste en estimeret gennemsnitlig usikkerhed på ± 6,2 m DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

7 Lertykkelseskortet skal derfor anvendes med forsigtighed, især i områder med tynde lerlag. Et led i opstilling af en samlet hydrogeologisk tolkningsmodel er de hydrologiske forhold i et område, da disse har betydning for både grundvandsdannelse, grundvandsstrømning og effekter af oppumpning indenfor indsatsområdet. De hydrologiske forhold i Suså Indsatsområde er derfor vurderet. Til fastsættelse af den overordnede grundvandsrelaterede vandbalance for systemet er primært anvendt tidligere hydrologiske undersøgelser i området, mens de grundvandsdannende områder er bestemt ud fra en samlet vurdering af lerlagstykkelse, vertikale gradientforhold (opadrettet eller nedadrettet strømning) og potentiel grundvandsdannelse (svarende til nettoinfiltrationen). Omkring 40 % af indsatsområdet (primært den centrale og nordøstlige del af området) kan betegnes som områder med stor grundvandsdannelse, og den gennemsnitlige grundvandsdannelse til det primære magasin er for hele indsatsområdet skønnet til at være omkring 85 mm/år. En meget vigtig det af kortlægningsarbejdet er udpegning af sårbare områder, idet sårbarhedskortlægningen inddrages ved den efterfølgende udarbejdelse af indsatsplaner. Ved vurdering af sårbarhed anvendes typisk lerlagstykkelse, grundvandets vertikale gradient og grundvandstyper. Der er derfor indsamlet nye grundvandskemiske data med henblik på at kortlægge grundvandstyperne i området. Det er dog vurderet, at det optegnede grundvandstypekort for Suså Indsatsområde er behæftet med stor usikkerhed, og der er på denne baggrund valgt at se bort fra grundvandstyper ved kortlægning af områdets hydrogeologiske sårbarhed. Sårbarheden i Suså Indsatsområde er derfor udelukkende sket ud fra lerlagstykkelse og grundvandets vertikale gradient, og det er fundet, at store dele af et bredt bælte gående fra den vestlige til den nordøstlige del af indsatsområdet er sårbart i varierende grad. Projektaktiviteterne har også omfattet en vurdering af lokale forureningstrusler i indsatsområdet, hvor der er fokuseret på 3 specifikke forureningstrusler: brønde og boringer, fylde- og vaskepladser for sprøjteudstyr samt spildevandsanlæg (nedsivningsanlæg samt utætte kloakker). Udbredelsen af de tre specifikke forureningstrusler er vurderet ud fra en spørgeskemaundersøgelse i et mindre delområde og ud fra BBR-oplysninger om vandforsynings- og afløbsforhold for samtlige ejendomme i Haslev og Suså kommuner. Undersøgelsen af de 3 specifikke forureningstrusler viste, at både brønde/boringer og fylde-/vaskepladser findes i større antal og dermed kan resultere i betydelige grundvandsforureningsproblemer. Antallet af nedsivningsanlæg i Suså Indsatsområde vurderes derimod at være så begrænset og så spredt placeret, at de sandsynligvis ikke udgør en væsentlig grundvandsforureningstrussel, mens det ud fra det eksisterende datagrundlag ikke er muligt at vurdere risikoen for grundvandsforurening på grund af utætte kloakker. Da hver af de 3 udvalgte forureningstrusler kan forurene det underliggende grundvand med en bred vifte af stoffer, er der lavet en opgørelse over hvilke stoffer, der kan være tale om, og hvilken forureningsrisiko de enkelte stoffer udgør i forhold til det underliggende grundvand og nedstrøms beliggende vandforsyningsboringer. Der er endvidere udviklet og anvendt stofprioriteringsdiagrammer til prioritering af de mulige problematiske stoffer ved de udvalgte forureningstrusler. Herved er det muligt at lave en fokuseret indsats ved de enkelte trusler mod de stoffer, der udgør den største risiko for grundvandsforurening. Anvendelse af de opstillede stofprioriteringsdiagrammer frasorterede % af de listede potentielt problematiske stoffer, idet det blev DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

8 vurderet, at disse stoffer ikke udgør en risiko for forurening af grundvandsressourcen ved de enkelte trusler. Ud fra resultatet af stofprioriteringen blev der anbefalet målrettede analysepakker i forbindelse med monitering og eventuelle indsatser overfor specifikke trusler. De foreslåede analysepakker indeholder de stoffer/stofgrupper, der vurderes at kunne udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Yderligere er der opstillet flowskemaer til illustration af den fremgangsmåde, der foreslås anvendt ved vurdering, prioritering og indsatsplanlægning overfor de 3 grundvandstrusler. Ved gennemløb af de opstillede flowskemaer sorteres og reduceres antallet af de 3 forureningstrusler til dem, der vurderes at kunne udgøre en reel grundvandsforureningstrussel, og hvor der derfor skal laves en målrettet indsats. Afslutningsvis er der på baggrund af de gennemførte kortlægningsaktiviteter i Suså Indsatsområde opstillet en samlet hydrogeologisk tolkningsmodel, hvor informationen fra de enkelte specifikke kortlægningselementer er anvendt på tværs til et samlet billede af forholdene i området. Den samlede usikkerhed ved opstilling af en hydrogeologisk tolkningsmodel er vurderet, og de dominerende usikkerheder er udpeget til at være lerlagstykkelser og dækningsgrad (tæthed) af grundvandskemiske data (herunder det eksisterende grundvandstypekort). Der er endvidere foretaget en revideret udpegning af generelt sårbare områder ud fra en kombination af kortlagt sårbarhed, usikkerhed og videre forvaltningsmæssig brug. Her er 37 % af grundvandsressourcen i Suså Indsatsområde estimeret til at være sårbar. For at sikre en målrettet og gennemførlig indsats er de sårbare områder underopdelt i 5 prioritetsområder, hvor der blandt andet er inddraget boringsnære beskyttelseszoner, indvindingsoplande og sårbarhed. Yderligere er der opstillet forslag til mulige indsatser i området DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

9 2 INDLEDNING Vestsjællands og Storstrøms Amter har udpeget et område i oplandet til Suså, kaldet Suså Indsatsområde, hvor bl.a. de grundvandsdannende og sårbare områder skal udpeges med henblik på en målrettet indsats for beskyttelse af grundvandsressourcen i området. Yderligere skal mulige forureningstrusler i området kortlægges og risikoen imod grundvandet skal vurderes. Som et led i kortlægningsarbejdet i Suså Indsatsområde skal der udarbejdes en såkaldt hydrogeologisk tolkningsmodel (også kaldet en konceptuel model), der er en hypotese for, hvordan det hydrogeologiske system i området er opbygget, og hvordan de hydrologiske processer forløber og samvirker. Ved udarbejdelse af en hydrogeologisk tolkningsmodel inddrages den foreliggende viden om bl.a. geologiske, hydrologiske og hydrogeologiske forhold. DHI Institut for Vand og Miljø og Hedeselskabet Energi og Miljø har forfinet og opdateret den hydrogeologiske tolkningsmodel for Suså Indsatsområde som et led i Fase 2, Trin 1 aktiviteterne i det igangværende indsatsarbejde (herefter kaldet Fase 2, Trin 1). I forbindelse med projektaktiviteterne er der udarbejdet 6 separate rapporter, hvor de gennemførte aktiviteter er nærmere beskrevet. Det drejer sig om: Generel test af hydrogeologi synkronpejlerunde (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2004) Geologi (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2005a) Generel test af hydrologi og afgrænsning af grundvandsdannende områder (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2005b) Grundvandskemi og sårbarhed (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2005c) Specifikke forureningstrusler (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2005d) Hydrogeologisk tolkningsmodel og revideret sårbarhed (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2005e) Det gennemførte arbejde har været meget omfattende, og for at øge overskueligheden og samle den opnåede information er der derfor udfærdiget denne synopsis-rapport over aktiviteter og resultater i forbindelse med Fase 2, Trin 1. Rapporten er bygget op med et kort sammenfattende afsnit om hver af de 6 ovenfornævnte aktiviteter samt en sammenfattende konklusion DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

10 3 INDSATSOMRÅDET Suså Indsatsområde ligger i oplandet til Suså. Indsatsområdet dækker et samlet areal på ca. 224 km 2. Rundt om indsatsområdet, er der i forbindelse med fase 1 placeret et bufferområde, indenfor hvilket der også er indsamlet data og sammenstillet viden. Med bufferområdet, har vi et samlet areal på 381 km 2. Hele Haslev Kommune og dele af Holmegård, Suså, Ringsted og Rønnede kommuner indgår i området. Området er præget af landbrug med Haslev som den eneste større by. Kortlægningsområdets afgrænsning fremgår af Figur 3.1. Figur 3.1 Suså Indsatsområde (blå markering) med bufferzone (rød markering) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

11 4 HYDROGEOLOGI/SYNKRONPEJLERUNDE 4.1 Baggrund og indledning I Fase 1 kortlægningen af Suså Indsatsområde blev der udarbejdet et potentialekort (kort over grundvandsspejlets højde og strømningsretning) for Suså Indsatsområde. Potentialekortet var baseret på en række pejlinger i eksisterende boringer i løbet af 1998 (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2003). Det eksisterende potentialekort fra Fase 1 er i Fase 2, Trin 1 blevet testet ved en synkronpejlerunde, hvor en lang række boringer blev pejlet indenfor få dage (synkront). Herved får man et pålideligt billede af grundvandets potentialeforhold (uden påvirkning af f.eks. sæsonvariation), og dermed grundvandets strømningsretninger og grundvandsskellenes beliggenhed. I forhold til det videre arbejde var det vigtigt at have et præcist billede af potentialeforholdene i indsatsområdet. Der blev udført boringsregistrering og synkronpejling af udvalgte boringer i indsatsområdet. Inden udvælgelse af boringer til synkronpejlerunden blev grundvandsspejlets naturlige variation bestemt, og ud fra variationen i dette blev det besluttet at gennemføre én detaljeret synkronpejlerunde frem for flere mindre synkronpejlerunder. Der blev udvalgt en lang række boringer, som blev opsøgt, registreret og pejlet i det omfang, det var muligt. Det blev tilstræbt at opnå en passende geografisk dækning af boringer og dermed af pejlenettet, så grundvandsskel og strømningsmønstre kunne fastlægges så præcist som muligt i hele indsatsområdet. Ud fra resultatet af synkronpejlerunden blev der udarbejdet potentialekort, der viser grundvandets strømningsretning samt beliggenhed af grundvandskellet. Det nye potentialekort, der er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra synkronpejlerunden, blev sammenholdt med de eksisterende potentialekort. 4.2 Formål Formålet med den gennemførte synkronpejlerunde var: at optegne et potentialekort og fastlægge det overordnede grundvandsskel på baggrund af den gennemførte synkronpejlerunde at sammenligne det potentialebillede, der opnås ved synkronpejlerunden med det eksisterende potentialekort fra DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

12 4.3 Fremgangsmåde Der blev udvalgt 280 boringer ud af en samlet mængde på 430 registrerede boringer. De udvalgte boringer blev opsøgt, registreret og pejlet i det omfang, det var muligt. Der blev i alt registreret, pejlet og indmålt 118 boringer, som efterfølgende indgik i synkronpejlerunden. Ved udvælgelse af boringer blev der primært valgt boringer, der var filtersat i det primære magasin. Af de 280 udvalgte boringer var 230 filtersat i det primære magasin. Det blev tilstræbt at opnå en passende geografisk dækning af boringer og dermed af pejlenettet, så grundvandsskel og strømningsmønstre kunne fastlægges så præcist som muligt i hele indsatsområdet. I forbindelse med opsøgning af boringer blev 16 ikke pejlbare boringer gjort pejlbare. De 16 boringer var placeret i områder med lille datatæthed, hvor det var vigtigt at få viden om potentialeforholdene. Til boringsregistreringen blev anvendt ARBI, som er en elektronisk oplagring af boringsdata, der er udviklet af Hedeselskabet. ARBI indeholder bl.a. oplysninger som boringernes DGU nr., boringskoordinater (X, Y, Z), terrænkote ved boring, grundvandspejl, bund af boring og billeder af boring. Synkronpejlerunden fandt sted den september Forud for synkronpejlerunden blev det aftalt med de involverede vandværker, at de lukkede deres indvindingsboringer ned så lang tid, det var muligt, inden pejlingen dog minimum 1 time. Ved de mindre vandværker, som ikke kunne lukke deres boringerne ned i den periode, blev boringerne pejlet sent om aftenen, hvor vandforbruget skønnes at være minimalt, og vandspejlet i boringerne derfor tilnærmelsesvis kan antages at svare til rovandsspejlet (vandspejlet når boringen ikke er i drift). 4.4 Resultater Ved synkronpejlerunden blev der i alt synkronpejlet 118 boringer. I 105 af disse boringer var pejlingerne af det primære magasin, mens pejlingerne i de resterende 13 boringer var af det sekundære magasin Potentialekort På Figur 4.1 er vist et potentialekort for Suså Indsatsområde baseret på de synkronpejlede boringer. Placeringen af boringerne fremgår af figuren. De synkronpejlede boringer er ikke jævnt fordelt i indsatsområdet (se Figur 4.1). Især i den sydlige del af indsatsområdet, samt i dele af det østlige område er der en forholdsvis tynd dækning af pejlede boringer. I disse områder, er alle boringer til det primære magasin opsøgt, og ikke pejlbare boringer er gjort pejlbare inden synkronpejlerunden. Der er således ikke flere boringer i områderne, som kan opsøges, og den begrænsede datatæthed er derfor et udtryk for, at antallet af boringer er lavt. Der er yderligere delområder rundt i indsatsområdet, hvor det kunne være ønskeligt med flere pejledata. Denne begrænsede datadækning i visse områder vurderes dog ikke at være kritisk i forhold til det overordnede potentialemønster for det primære magasin DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

13 Figur 4.1 Placering af synkronpejlede boringer i Suså Indsatsområde. De blå cirkler angiver synkronpejlede boringer i primært magasin, mens de røde kors angiver synkronpejlede boringer i sekundært magasin. De blå linier er potentialelinier, og den gule nord-syd gående linie angiver det overordnede grundvandsskel. Potentialekortets pålidelighed Det udfærdigede potentialekort baseret på synkronpejlerunden er i Figur 4.2 sammenholdt med det eksisterende potentialekort fra 1998 (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2003). For at øge overskueligheden er det valgt kun at vise 5 m potentialelinier. Af Figur 4.2 ses det, at de overordnede strømningsmønstre for de 2 potentialekort er sammenlignelige, og der er ikke strukturer i det synkronpejlede potentialekort, som ikke er kendt fra det eksisterende kort. Resultatet af den gennemførte synkronpejlerunde bekræfter således tendenser og mønstre i dele af indsatsområdet, hvor det eksisterende datagrundlag i de tidligere potentialkort har været tyndt eller usikkert DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

14 Figur 4.2 Sammenligning af potentialekort baseret på synkronpejlerunden (Figur 4.1) og eksisterende potentialekort fra 1998 (Vestsjællands og Storstrøms Amter (2003). De blå linier er potentialelinier baseret på synkronpejlerunden, mens de turkise linier er potentialelinier fra det eksisterende potentialekort fra Den orange linie tværs gennem området (nord-syd) viser det overordnede grundvandsskel for potentialekortet fra synkronpejlerunden, og den grønne linie tværs gennem området (nord-syd) viser det overordnede grundvandsskel for det eksisterende potentialekort fra Sammenlignes det overordnede nord-syd gående grundvandsskel for de to potentialekort, ses nogen variation (Figur 4.2). I den nordligste del af indsatsområdet er der en forskel på beliggenheden af grundvandsskellet på 5 km, mens grundvandsskellet i de øvrige dele af indsatsområdet varierer med op til 2 km. Denne variation er acceptabel, da potentialet er fladt, og enkelte pejlinger derfor relativt nemt kan forrykke forløbet af potentialelinierne. Dette er f.eks. tilfældet i den nordligste del af indsatsområdet, hvor enkelte pejlinger flytter markant på grundvandsskellet. Yderligere skal man ved sammenligning af grundvandsskel fra forskellige år huske, at den naturlige variation i grundvandsspejlet fra tørre til våde år samt variationer i vandindvindingen kan give ændringer i beliggenheden af potentialelinierne og dermed beliggenheden af grundvandsskellet DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

15 Pålideligheden af potentialekortet er også vurderet ved at sammenligne potentialekortet baseret på synkronpejlerunden (Figur 4.1) med potentialekort fra 1976, 1994 og Ved sammenligning i 5 forskellige punkter var der generelt god overensstemmelse mellem potentialekurverne fra de forskellige år. Kun i punkter beliggende på grundvandsskellet var der forholdsvist store afvigelser. Dette skyldes, at gradienten her er lille, og variationer i de enkelte pejlinger derfor får stor betydning. Sammenfattende vurderes det, at det nyfremstillede potentialekort, der er baseret på synkronpejlerunden, viser de reelle potentialeforhold i indsatsområdet Gradientforhold mellem sekundære og primært magasin I Figur 4.3 er vist et skønnet gradientkort for Suså Indsatsområde. Kortet viser grundvandets vertikale strømningsretning (opadrettet eller nedadrettet strømning) og er baseret på forskellen mellem det skønnede terrænnære potentiale (den vandstand der ville være, hvis der var frit magasin uden lerlag over) og potentialet i det primære magasin (Figur 4.1). Det burde være optegnet på basis af potentialekort for både det primære magasin og sekundære magasiner, men der er for få datapunkter i de sekundære magasiner til at optegne potentialekort for disse. Det terrænnære potentiale er bestemt ud fra placeringen af redoxgrænsen (farveskift i jordlag fundet i eksisterende borejournal), en vurdering af landskabselementer (herunder vandløbskoter), terrænforhold, artesiske forhold samt de få pejlinger i sekundære magasiner. Af Figur 4.3 fremgår det, at områder med opadrettet strømning (gradient) omfatter knap 20 % af indsatsområdet DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

16 Figur 4.3 Skønnede gradientforhold i Suså Indsatsområde inkl. bufferzone. 4.5 Konklusion på Hydrogeologi/Synkronpejlerunde Der er gennemført en synkronpejlerunde i Suså Indsatsområde. På baggrund af denne er der udarbejdet et potentialekort over det primære grundvandsmagasin med angivelse af det overordnede grundvandskel. Det nye potentialekort er fundet i god overensstemmelse med de eksisterende potentialekort og anses for at være et udtryk for de nuværende potentialeforhold i indsatsområdet. Der er optegnet et skønnet gradientkort for Suså Indsatsområde, der viser grundvandets vertikale strømningsretning (opadrettet eller nedadrettet strømning). Gradientkortet viser, at der er opadrettet strømning (gradient) i knap 20 % af indsatsområdet DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

17 5 GEOLOGI 5.1 Baggrund og indledning I Fase 1 af kortlægningsarbejdet i Suså Indsatsområde er der blandt andet opstillet en geologisk model (benævnes herefter oprindelig geologisk model). Denne oprindelige geologiske model er opstillet på baggrund af boringsoplysninger, geologisk dannelseshistorie, jordartskort samt geomorfologiske og topografiske kort, og er således en geologisk forståelsesmodel for området. Det betyder, at modellen er usikker, specielt i områder, hvor antallet af boringer er lavt. På den baggrund blev der udpeget en række delområder i Suså Indsatsområde, hvor der var behov for yderligere detailkortlægning af geologien. Dette er baggrunden for de her beskrevne aktiviteter. Ved den geologiske detailkortlægning i Fase 2, Trin 1 blev der bl.a. anvendt geofysiske målinger, hvor de geologiske aflejringers fysiske egenskaber bestemmes (f.eks. deres specifikke elektriske modstand). De geofysiske metoder er indirekte metoder til kortlægning af geologiske aflejringer, og ved oversættelse af geofysiske målinger til geologisk tolkning inddrages også oplysninger fra andre kilder som for eksempel boringer og kendskab til den geologiske historie (dannelsesforhold). I forbindelse med kortlægningsarbejdet i Suså Indsatsområde er der anvendt to forskellige geofysiske målemetoder (PACES 1 og TEM 2 ). Den geologiske detailkortlægning af Suså Indsatsområde har indeholdt følgende delelementer: 1. Generel test af den oprindelig geologiske model for at belyse, hvor god den er til at forudsige de geologiske forhold i området. Dette er sket ved at udføre enkelte geologisk repræsentative testprofiler med PACES og TEM. I den forbindelse blev det samtidig testet, om de valgte geofysiske målemetoder var anvendelige til kortlægning i området. 2. Specifik geofysisk kortlægning af udvalgte delområder, da den generelle test viste, at den oprindelige geologiske model ikke var retvisende for de geologiske forhold overalt i Suså-området. Detailkortlægningen er sket i områder, hvor lerlagene ifølge den oprindelige geologiske model var tynde, og der endvidere kun var begrænset datadækning. Detailkortlægningen har på den måde været koncentreret om den centrale del af Suså-området omkring Haslev. Til verificering af de geofysiske målinger og afledede geologiske tolkninger er der endvidere udført 3 nye undersøgelsesboringer 1 PACES: Pulled Array Continuous Electrical Sounding. En slæbegeoelektrisk metode, der er velegnet til kortlægning af øvre jordlag (ned til omkring 25 m s dybde). 2 TEM: Transient Elektromagnetisk Måling. En induktiv metode, der er velegnet til kortlægning af dybere jordlag (ned til omkring 100 m s dybde) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

18 forskellige steder i Suså-området, hvori der bl.a. er udført borehulslogging. 3. Revision af den oprindelige geologiske model (herefter benævnt revideret geologisk model) ud fra blandt andet de nye geofysiske data, der er anvendt til at understøtte og justere tolkningerne i den oprindelige geologiske model. Den reviderede geologiske model er endnu ikke helt færdiggjort, men det foreliggende grundlag vurderes dog at udgøre en væsentlig forbedret model for de geologiske forhold i Suså Indsatsområde. Den foreliggende reviderede geologiske model er anvendt til at beregne tykkelsen af lerlag i hele indsatsområdet. 5.2 Formål Formålet med den gennemførte geologiske kortlægning var: at teste den eksisterende geologiske model for Suså Indsatsområde at forbedre kendskabet til de geologiske forhold i Suså-området, da dette danner grundlag for en række af de øvrige aktiviteter i projektet (f.eks. fastlæggelse af grundvandsdannende områder, kap og kortlægning af sårbare områder, kap ). Da tykkelsen af lerlag (lerlag) over grundvandsmagasinerne har stor betydning for den naturlige grundvandsbeskyttelse, har der ved den geologiske detailkortlægning været særligt fokus på fastlæggelse af lerlagstykkelser at revidere den eksisterende geologiske model for indsatsområdet bl.a. ud fra nye geofysiske data 5.3 Fremgangsmåde Overordnet geologi i Suså Indsatsområde De mest dominerende bjergarter i Suså Indsatsområde er moræneler, Lellinge Grønsandskalk, Danienkalk og Kertemindemergel. Danienkalken er beliggende i den sydlige del af indsatsområdet, mens Lellinge Grønsandskalk er dominerende i den største og centrale del af området. I den nordvestlige del af området bliver Kerteminde Merglen mere dominerende. I stort set hele indsatsområdet findes et lag af moræneler med områder af smeltevandssand (sammenhængende, opskubbede eller som linser) Metodebeskrivelse Generel test Den oprindelige geologiske model er som nævnt testet/verificeret ved anvendelse af de geofysiske metoder PACES og TEM. Disse 2 metoder er valgt, da de ud fra den foreliggende viden om geologien i Suså Indsatsområde vurderedes at være mest velegnede til at opnå yderligere geologisk DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

19 information. Kombinationen af de to geofysiske overflademetoder kan kortlægge lerlagstykkelser på m. Der blev udført TEM-målinger langs 5 testprofiler fordelt over indsatsområdet. For 3 af disse testprofiler blev der ligeledes udført PACES-målinger. Det blev tilstræbt at udføre TEM- og PACES-målingerne oveni hinanden, hvilket muliggør en sammenligning af de 2 metoder. De 5 testprofiler er placeret, så de repræsenterer de varierende geologiske forhold i Suså-området. Ved sammenligning af de opnåede resultater med den oprindelige geologiske model er det muligt at vurdere, hvor god overensstemmelse der er mellem de nye geofysiske målinger og den oprindelige geologiske model. Specifik kortlægning Den specifikke kortlægning er primært udført ved anvendelse af PACES, mens der kun er anvendt TEM i mindre omfang. Dette skyldes, at det for sårbarhedskortlægning er de øverste m, der er mest interessante, da lerlag på mere end 20 m generelt udgør en tilstrækkelig god naturlig beskyttelse af grundvandet. Der er derfor ikke behov for omfattende detailkortlægning af de dybere lag. Der er endvidere udført 3 undersøgelsesboringer med tilhørende geologisk prøvebeskrivelse og borehulslogging. Boringerne er placeret direkte på eller i kort afstand fra udførte PACES-linier, hvilket muliggør en direkte sammenligning mellem de geofysiske målinger og den tolkede geologi i boringerne. Revision af oprindelig geologisk model Ved revision af den oprindelige geologiske model blev der anvendt 16 tolkningslinier. De anvendte tolkningslinier er vist på Figur 5.1 sammen med de gennemførte TEM- og PACES-målinger. Det er tilstræbt at placere tolkningslinierne, så de ligger oveni eller tæt på de geofysiske målinger. Usikkerhedsvurdering På baggrund af den reviderede geologiske model er tykkelsen af lerlagene i Suså Indsatsområde beregnet. Som nævnt er lerlagstykkelsen en vigtig parameter for de øvrige kortlægningsaktiviteter, og det er derfor vigtigt at sikre, at det anvendte lertykkelseskort ikke er behæftet med for stor usikkerhed. Usikkerheden på det opstillede lerlagskort er derfor estimeret ud fra en sammenligning af lerlagstykkelser bestemt ud fra PACES-målinger og ud fra geologiske tolkninger i eksisterende boringer. Dette er gjort ved for hver boring at udvælge PACES-målinger inden for en radius af 75 m, og herefter beregne afvigelsen mellem den boringsbestemte og den geofysiske lertykkelse (se kap , s. 5-7) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

20 Figur 5.1. Tolkningslinier (profilliner) anvendt i forbindelse med revision af den oprindelige geologiske model for Suså Indsatsområde. De grønne prikker er TEM-målinger, de røde prikker/linier er PACES-målinger og de gule linier er de anvendte tolkningslinier Datagrundlag Som grundlag for den reviderede geologiske model for Suså Indsatsområde er anvendt: den oprindelige geologiske model geofysisk kortlægning i udvalgte delområder med PACES og TEM data fra tre nye undersøgelsesboringer (geologisk beskrivelse) borehulslogging i 5 eksisterende boringer samt 3 nyetablerede boringer Borehulslogging i både de eksisterende og de nyetablerede boringer blev udført for at fastlægge modstandsniveauerne for de forskellige aflejringstyper i området, hvilket benyttes ved tolkning af de geofysiske målinger DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

21 I forbindelse med detailkortlægningen af udvalgte delområder blev der gennemført PACES-målinger i den centrale del af indsatsområdet, hvor der forventedes at være forholdsvis tynde lerlag. Placeringen af de gennemførte PACES-linier er vist på Figur 5.2. I forbindelse med den generelle test og den specifikke kortlægning blev der kørt i alt 153,1 profilkilometer PACES, hvoraf 134,8 profilkilometer blev fundet egnede og indgik i den videre databehandling og fortolkning. Datakvaliteten blev vurderet til at være relativ god, og det samlede datatab set i forhold til det samlede antal kørte profilkilometer var på ca. 12 %, hvilket i sammenligning med tilsvarende undersøgelser er lavt. Figur 5.2 PACES-linier udført i forbindelse med den geologiske detailkort-lægning af Suså-indsatsområde. TEM-målingerne blev primært gennemført omkring Haslev, samt som enkelt profil-linier fordelt rundt i indsatsområdet. I forbindelse med den generelle test og den specifikke kortlægning blev der udført i alt 201 TEM-målinger, hvoraf 184 blev fundet egnede og indgik i den videre databehandling. Som for PACES blev datakvaliteten vurderet som relativ god, og det samlede datatab set i forhold til det samlede antal målte TEM-sonderinger var på ca. 8 %, hvilket i sammenligning med tilsvarende undersøgelser er lavt. Vægtning af information ved revision af geologisk model fra fase 1 Ved revisionen af den oprindelige geologiske model er boringsoplysninger tillagt større vægt end PACES- og TEM-lagfølgetolkninger. PACES DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

22 lagfølgetolkningerne er kun anvendt ned til 25 meters dybde, og her er PACES-tolkninger tillagt større vægt end TEM-tolkninger, da PACES har større evne til at bestemme de overfladenære lag end TEM. 5.4 Resultater Generel test Vurderingen af den oprindelige geologiske model skete ved at sammenligne den geologiske beskrivelse i den oprindelige geologiske model med nye geofysiske tolkninger langs de 5 profillinier, hvor der blev udført PACES- og TEM-målinger. De gennemførte PACES- og TEM-målinger indikerer, at lerlagstykkelsen i visse dele af indsatsområdet kan være overestimeret i den oprindelige geologiske model. På baggrund af den generelle test af den oprindelige geologiske model blev det valgt at koncentrere den geofysiske detailkortlægning til områder med forventede tynde lerlag, hvor der var behov for øget kendskab til de faktiske lerlagstykkelser Specifik kortlægning Revision af den oprindelige geologiske model Ved sammenligning af den geofysiske kortlægning og eksisterende geologiske boringsoplysninger var der generelt god overensstemmelse. Der findes Danienkalk under hele indsatsområdet. Lellinge Grønsandskalk forekommer i den centrale og nordlige del, mens Kerteminde Merglen kun er repræsenteret i den nordvestlige del af indsatsområdet. Yderligere er der fundet en række både lokale og sammenhængende sandlag i det meste af indsatsområdet. I den nordlige del af indsatsområdet omkring Ørslev Rende er der indikationer på betydelig uoverensstemmelse mellem den gennemførte geofysiske kortlægning og den eksisterende geologiske model. Den geofysiske kortlægning i denne del af indsatsområdet har dog ikke været omfattende nok til at danne baggrund for en ændring af den eksisterende geologiske model. I samarbejde med Roskilde Amt udføres yderligere geofysiske undersøgelser i løbet af 2006 med henblik på at undersøge det præcise forløb af dalen (Ørslev Rende) og sammensætningen af dalfyldet. Den geologiske model vil i forbindelse med den endelige revision blive opdateret med undersøgelsens resultater. Den totale lerlagstykkelse Den estimerede totale lerlagstykkelse er vist på Figur 5.3. Af figuren fremgår det, at områder med mindre end 10 m s lerlag hovedsagelig findes nordøst for Haslev samt i den centrale del af indsatsområdet vest og nordvest for Haslev. I den resterende del af indsatsområdet er lertykkelserne overvejende mellem DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

23 30 m bortset fra området sydøst for Haslev, samt områderne ved den sydlige og nordvestlige udkant af indsatsområdet, hvor lertykkelserne er over 40 m. Ved den geofysiske kortlægning er der fokuseret på områder med estimerede tynde dæklag, og det er således kun i disse områder, at der er fremkommet nye oplysninger om lertykkelser. I den øvrige del af indsatsområdet, hvor der forventes at være tykke dæklag, er der anvendt de estimerede lertykkelser fra Fase 1. Figur 5.3 Den totale estimerede lerlagstykkelse i hele Suså Indsatsområde. Usikkerhedsvurdering Som tidligere nævnt er usikkerheden på lerlagstykkelserne estimeret ud fra en sammenligning af lerlagstykkelser primært bestemt ud fra PACES-målinger og geologiske tolkninger i eksisterende boringer. Usikkerhedsvurderingen viser, at der er en gennemsnitlig usikkerhed på lerlagstykkelserne i Suså Indsatsområde på 6,2 m (bestemt som standardafvigelsen). Generelt betyder det, at lerlagstykkelserne er behæftet med betydelig usikkerhed i områder med tynde lerlag (< 10 m), mens usikkerheden er mindre væsentlig for områder med tykkere lerlag DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

24 Ud fra den fundne standardafvigelse på 6,2 m er der udarbejdet et minimalt lertykkelseskort og et maksimalt lertykkelseskort. Disse lertykkelseskort er fremkommet ved enten at fratrække 6,2 m ler fra det estimerede lertykkelseskort (minimal lertykkelse), eller at lægge 6,2 m ler til det estimerede lertykkelseskort (maksimal lertykkelse). De herved fremkomne lertykkelseskort er vist på Figur 5.4. Figur 5.4 Maksimalt (t.v.) og minimalt (t.h.) lertykkelseskort, når standardafvigelsen på det estimerede lertykkelseskort (Figur 5.3) på 6,2 m ler henholdsvis lægges til eller trækkes fra den estimerede totale lertykkelse. Ved anvendelse af minimumskortet (Figur 5.4 t.h.) fås, at områder med lerlagstykkelser på mindre end 10 m er mere sammenhængende og har større udbredelse i den centrale del af området vest for Haslev samt i områder nordøst og nordvest for Haslev, end tilfældet er på det egentlige lertykkelseskort (Figur 5.3). I den øvrige del af kortlægningsområdet er lerlagstykkelserne overvejende større end 10 m. Ved anvendelse af maksimumskortet (Figur 5.4 t.v.) fås derimod, at lerlagstykkelsen bortset fra ganske få mindre afgrænsede områder overvejende er større end 10 m i hele Suså Indsatsområde. Lertykkelser på m findes hovedsageligt i den centrale del af området vest for Haslev samt øst for Haslev. Ud over usikkerhedsvurderingen på lerlagstykkelsen er der fortaget en vurdering af det samlede datagrundlag, som ligger til grund for revisionen af den oprindelige geologiske model. Vurderingen er foretaget ud fra både tætheden og kvaliteten af de anvendte data ved anvendelse af en dataindekseringsmetode (for nærmere beskrivelse af den anvendte metode henvises til Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2005a). Vurderingen af datagrundlaget kan anvendes til at vurdere den sikkerhed, hvormed et eventuelt sårbart område bliver udpeget. Ved vurdering af datakvaliteten er boringer DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

25 tillagt større vægt end geofysiske målinger, da boringsinformation (geologisk beskrivelse) i relation til opstilling af en geologisk model er direkte information, mens geofysiske data i denne sammenhæng kun giver indirekte information. Anvendelse af dataindekseringsmetoden viser, at datagrundlaget generelt er godt i store områder omkring Haslev by, hvilket er meget vigtigt, da det samtidig i vid udstrækning er disse områder, hvor der er tynde lerlag (mindre end 10 m). Datagrundlaget er derimod meget begrænset i store områder ved den østlige, sydlige, sydvestlige og nordlige udkant af indsatsområdet. Dette er dog primært områder med stor estimeret lerlagstykkelse, hvor en vis usikkerhed på de estimerede lertykkelser derfor er af mindre betydning. 5.5 Konklusion på geologi Den geologiske detailkortlægning har omfattet en generel test af den oprindelige geologiske model, en specifik detailkortlægning omfattende PACES- og TEM-målinger samt borehuslogging i 5 eksisterende boringer og 3 nye undersøgelsesboringer, samt en revision af den oprindelige geologiske model. På baggrund af de indsamlede geofysiske data er den oprindelige geologiske model revideret, og den totale lerlagstykkelse i indsatsområdet er estimeret. Det findes, at navnlig områderne i den centrale del af indsatsområdet vest og nordvest for Haslev samt nordøst for Haslev er domineret af lerlagstykkelser på mindre end 10 m. Den øvrige del af indsatsområdet er præget af lerlag på m bortset fra større områder sydøst for Haslev, samt ved den sydlige og nordvestlige udkant af indsatsområdet, hvor lerlagene er tykkere end 40 m. Usikkerhedsanalysen på det estimerede lertykkelseskort viser, at de geofysiske lertykkelser generelt stemmer med de boringsbestemte lertykkelser. Den gennemsnitlige usikkerhed er estimeret til 6,2 m, og lertykkelseskortet skal derfor anvendes med forsigtighed, især i områder med tynde lerlag. Vurdering af datagrundlaget både ud fra datatæthed og kvalitet viser, at de terrænnære forhold (dybder mindre end 25 m) generelt er godt belyste. Det gør sig navnlig gældende i de områder i den centrale del af kortlægningsområdet og omkring Haslev by, hvor lerlagstykkelserne er vurderet til at være under 10 m. For de dybereliggende lag (dybder større end 25 m) er datagrundlaget generelt ringere, men i forhold til grundvandets sårbarhed vurderes dette at være af mindre betydning, fordi lerlag på mere end 20 m generelt vurderes at udgøre en god naturlig beskyttelse af grundvandet DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

26 6 HYDROLOGI 6.1 Baggrund og indledning Baggrunden for at beskrive de hydrologiske forhold (med fokus på grundvand) i Suså Indsatsområde er, at dette er et vigtigt led ved opstillingen af en samlet hydrogeologisk tolkningsmodel for området. Det skyldes, at de hydrologiske forhold har betydning for både grundvandsdannelse, grundvandsstrømning og effekter af oppumpning indenfor indsatsområdet. Suså Indsatsområde ligger øverst i flere vandløbssystemer og drænes primært af Susåen, men også vandløbene Tryggevælde Å og Slimminge Å dræner området mod øst og nordøst. Placeringen i forhold til de eksisterende vandløbssystemer har betydning for områdets hydrologiske forhold. Vurderingen af de hydrologiske forhold i Suså Indsatsområde er primært baseret på tidligere undersøgelser i området, der blandt andet har omfattet grundvandsrelateret vandbalance, mens de grundvandsdannende områder er bestemt ud fra en samlet vurdering af lerlagstykkelse, vertikale gradientforhold (opadrettet eller nedadrettet strømning) og potentiel (mulig) grundvandsdannelse. Disse parametre er alle bestemt i Suså Indsatsområde som en del af Fase 2, Trin Formål Formålet med at beskrive de hydrologiske forhold i Suså Indsatsområde var: at fastlægge den overordnede grundvandsrelaterede vandbalance for systemet at udpege grundvandsdannende områder at bestemme grundvandsdannelsen i Suså Indsatsområde 6.3 Fremgangsmåde Metodebeskrivelse Overordnet grundvandsrelateret vandbalance / potentiel grundvandsdannelse Den overordnede grundvandsrelaterede vandbalance vurderes ud fra 2 forskellige undersøgelser, der ikke anvender helt sammenlignelige metoder. Princippet i de 2 metoder er skitseret på Figur 6.1. I den ene undersøgelse estimeres nedsivningen af vand til grundvandet som infiltrationen bestemt ud fra vandbalancen for den umættede zone (Vestsjællands Amt, 2004), mens vandnedsivningen i den anden undersøgelse bestemmes som perkolationen fra rodzonen (EO Flux Budget, 2006). De 2 anvendte vandbalanceligninger for nedsivning af vand til grundvandet er: I = N Ea IF (1) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

27 P = N Ea D (2) Vandbalanceligning 1 stammer fra Vestsjællands Amt (2004), mens vandbalanceligning 2 stammer fra EO Flux Budget (2006). For begge undersøgelser beregnes nettonedbøren som forskellen mellem den samlede nedbør (N) og den aktuelle fordampning (Ea). Generelt er de anvendte parametre vist og forklaret på Figur 6.1. Ved estimering af de grundvandsrelaterede vandbalanceforhold i Suså Indsatsområde er det valgt at betragte både infiltrationen og perkolationen som den potentielle (mulige) grundvandsdannelse, hvor den potentielle grundvandsdannelse kan betragtes som den øvre værdi for den faktiske grundvandsdannelse. Ved sammenligning af de to undersøgelser sammenlignes infiltrationen fra den ene undersøgelse således med perkolationen fra den anden undersøgelse. Generelt anvendes undersøgelsen fra Vestsjællands Amt (2004) til opstilling af den overordnede grundvandsrelaterede vandbalance, da denne undersøgelse strækker sig over perioden , mens undersøgelsen EO Flux Budget (2006) kun har sammenlignelige data for år 2001 og /1/ /2/ NEa NEa Terrænoverflade P D Rodzone Umættet zone IF I Grundvandsspejl N : Nedbør på jordoverfladen Ea: Aktuel fordampning P: Perkolation /2/ D: Drænafstrømning /2/ I: Infiltration /1/ IF: Interflow fra umættet zone /1/ Figur 6.1 Anvendte parametre i de undersøgelser, der ligger til grund for vurdering af de hydrologiske forhold i Suså Indsatsområde. (/1/ Vestsjællands Amt, 2004; /2/ EO Flux Budget, 2006) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

28 Grundvandsdannende områder Ved fastsættelse af grundvandsdannende områder i Suså Indsatsområde er det valgt at afgrænse disse ud fra lerlagstykkelse, vertikale gradientforhold (opadrettet eller nedadrettet strømning) og potentiel grundvandsdannelse (beregnet som beskrevet i det foregående afsnit), som skitseret på flowdiagrammet i Figur 6.2. Bestemmelse af potentiel grundvandsdannelse (ud fra vandbalance) Bestemmelse af vertikal gradient (ud fra potentialeforhold) Bestemmelse af lerlagstykkelse (ud fra geologisk model) Bestemmelse af den faktiske grundvandsdannelse Figur 6.2 Flowdiagram, der skitserer de anvendte delelementer ved vurdering af den faktiske grundvandsdannelse i Suså Indsatsområde. Grundvandsdannelsen vil være stærkt afhængig af lerlagenes tykkelse, idet det generelt gælder, at jo tyndere lerlagene er, jo større vil grundvandsdannelsen være, da der lettere siver vand igennem tynde lerlag end tykke lerlag (bl.a. som følge af færre eller ingen gennemgående sprækker). Ligeledes vil de vertikale gradientforhold have betydning for grundvandsdannelsen, idet der kun kan ske grundvandsdannelse i områder med nedadrettet strømning (gradient). Endelig er den potentielle grundvandsdannelse inddraget ved afgrænsning af grundvandsdannende områder, idet det forventes, at den reelle grundvandsdannelse øges med stigende potentiel grundvandsdannelse. For at kunne sammenligne de forskellige parametre (lerlag, gradientforhold og potentiel grundvandsdannelse) er det valgt at tildele den enkelte parameter en score i forhold til den vurderede betydning for den faktiske (reelle) grundvandsdannelse. Ved opstilling af scoringssystemet er det antaget, at lille lerlagstykkelse, nedadrettet gradient og stor potentiel grundvandsdannelse vil betyde en stor grundvandsdannelse (høj score). For hver parameter opdeles i lille, nogen og stor grundvandsdannelse, og den samlede score beregnes som summen af den enkelte score for hver af de 3 parametre. Samlet score = dæklagsscore + gradientscore + grundvandsdannelsesscore En samlet score på mindst 20 betegnes som stor grundvandsdannelse, en score på betegnes som nogen grundvandsdannelse, mens en score under 10 betegnes som lille grundvandsdannelse. De anvendte intervaller og tildelte score for de enkelte parametre vist i Tabel 6.1. Til illustration af den anvendte fremgangsmåde er der i boks 6.1 vist et eksempel på en beregnet samlet score. Denne score er efterfølgende anvendt til at vurdere grundvandsdannelsen i et område DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

29 De enkelte parametre er lagt ind i et gridnet, der er optegnet over hele Suså Indsatsområde med 500 x 500 meter celler. Herved er det muligt at sammenligne de enkelte parametre indenfor samme geografiske delområde. Tabel 6.1 Inddeling og score til vurdering af den faktiske grundvandsdannelse. En samlet score på over 20 betyder stor grundvandsdannelse, en samlet score på betyder nogen grundvandsdannelse, mens en samlet score under 10 betyder lille grundvandsdannelse. Faktisk Grundvandsdannelse Score for den enkelte parameter Lerlag (meter) Vertikal gradient 1 (meter/meter) Potentiel grundvandsdannelse 2 (mm/år) Samlet score Lille grundvandsdannelse Nogen grundvandsdannelse Stor grundvandsdannelse 0 >25 < < 5 0 > 400 < > 20 1 : Gradienter under 0 svarer til opadrettet gradient og giver en score på 0, mens gradienter over 0 svarer til nedadrettet gradient og giver en score på : Der er anvendt en gennemsnitsværdi for de 2 bagvedliggende undersøgelser for perioden BOKS 6.1 Beregning af samlet score til vurdering af den faktiske grundvandsdannelse i et delområde: Dæklagstykkelse: 7,5 m (svarende til en score på 8) Vertikal gradient: Nedadrettet (svarende til en score på 10) Potentiel grundvandsdannelse: 250 mm/år (svarende til en score på 6) Samlet score = = 24 Den samlede score er 24, og der er således tale om et område med stor faktisk grundvandsdannelse (score > 20). Usikkerhed Til vurdering af usikkerheden på de grundvandsdannende områder er disse efterfølgende opdelt i godt bestemte og usikkert bestemte områder. Denne opdeling er dels baseret på et dataindekseringssystem i stil med det, der er anvendt ved vurdering af datagrundlaget for den geologiske model (se kap ). Yderligere er usikkerheden på den potentielle grundvandsdannelse vurderet ved at sammenligning de 2 bagvedliggende undersøgelser. Her er det antaget at områder med en forskel mellem de 2 undersøgelser på mindre end 100 mm/år er godt bestemte, områder med en forskel mellem de 2 undersøgelser på mellem 100 og 200 mm/år er rimeligt bestemte, mens områder med en forskel mellem de 2 undersøgelser på over 200 mm/år betragtes som usikkert bestemte. Den samlede usikkerhed er efterfølgende vurderet ud fra et scoresystem, hvor både dataindekseringen og usikkerheden på den potentielle DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

30 grundvandsdannelse indgår. For detaljer henvises til Vestsjællands og Storstrøms Amter (2005b) Datagrundlag Til bestemmelse af de grundvandsrelaterede vandbalanceforhold i Suså Indsatsområde er som nævnt anvendt 2 forskellige undersøgelser. I den ene undersøgelse er vandbalancen for umættet zone og mættet grundvandszone beregnet ud fra månedsværdier i perioden (Vestsjællands Amt, 2004), mens den grundvandsrelaterede vandbalance i den anden undersøgelse er modelleret for udvalgte deloplande på Sjælland (herunder Suså) på baggrund af MODIS satellitdata (EO Flux Budget, 2006; Bøgh et al., 2003; Bøgh et al., 2006). De grundvandsdannende områder i Suså Indsatsområde afgrænses ud fra data indsamlet i denne undersøgelse (Fase 2, Trin 1). De anvendte data er lerlagstykkelse, gradientforhold og potentiel grundvandsdannelse. 6.4 Resultater Overordnet grundvandsrelateret vandbalance Gennemsnitsnedbøren over Suså Indsatsområde er i perioden opgjort til mm/år med et gennemsnit på 796 mm/år (Vestsjællands Amt, 2004). Den aktuelle fordampning i Suså Indsatsområde er i perioden opgjort til mm/år med et gennemsnit på 443 mm/år, hvilket gennemsnitligt svarer til 57 % af nedbøren. Samlet fås en gennemsnitlig nettonedbør i Suså Indsatsområde på 353 mm/år for perioden Denne nettonedbør er ifølge den bagvedliggende undersøgelse sandsynligvis overestimeret og bør reduceres med en faktor 0,77 som gennemsnit over undersøgelsesområdet og perioden. Det betyder en reel nettonedbør i Suså Indsatsområde i perioden på 272 mm/år (Vestsjællands Amt, 2004). Sammenlignes resultaterne for de 2 bagvedliggende undersøgelser fås en væsentlig højere nettonedbør i undersøgelsen for perioden end i undersøgelsen EO Flux Budget, der kun omfatter 2001 og Forskellen skyldes især, at den aktuelle fordampning er væsentlig forskellig i de 2 undersøgelser. Hvis der yderligere tages højde for regnvandsafstrømningen fra befæstet areal samt underjordiske afstrømning og magasinering fås en samlet gennemsnitlig potentiel grundvandsdannelse på 225 mm/år i perioden Den estimerede potentielle grundvandsdannelse for Suså Indsatsområde er vist på Figur 6.3, hvor den er opdelt i 6 intervaller fra ingen potentiel grundvandsdannelse til en potentiel grundvandsdannelse på mere end 400 mm/år svarende til score-inddelingen for potentiel grundvandsdannelse (Tabel 6.1). Den største potentielle grundvandsdannelse findes i den centrale det af indsatsområde, mens området omkring Haslev og i den sydlige del af indsatsområdet (Kobanke) fremstår som områder med mindre grundvandsdannelse. Dette skyldes dels befæstede byarealer og stor regnvandsafstrømning (Haslev), og dels stor aktuel fordampning fra skovområder (Kobanke) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

31 Potentiel grundvandsdannelse [mm/år] større end til til til til 100 mindre end 0 Figur 6.3 Potentiel grundvandsdannelse i Suså Indsatsområde Grundvandsdannende områder De grundvandsdannende områder er som beskrevet i kapitel fastsat ud fra lerlagstykkelse, gradientforhold og potentiel grundvandsdannelse. Ved fastsættelse af de grundvandsdannende områder er det valgt at anvende 3 forskellige grupper: stor, nogen og lille grundvandsdannelse. Grundlag Lerlagstykkelsen er bestemt ud fra den geologiske model, der er beskrevet i kapitel 5. Lerlaget er størst i den nordvestlige og sydlige del af Suså Indsatsområdet, mens det er tyndest i den centrale del af området. Gradientforholdene er bestemt ud fra potentialeforholdene som beskrevet i kapitel 4, og det er fundet, at der er opadrettet gradient i knap 20 % af Suså Indsatsområdet, fortrinsvist omkring områdets vandløb. I de øvrige 80 % af indsatsområdet er der nedadrettet gradient, og dermed øget mulighed for grundvandsdannelse. Den potentielle grundvandsdannelse, der er vurderet som beskrevet i kapitel og 6.4.1, er i det meste af indsatsområdet mm/år. Afgrænsning Afgrænsningen af grundvandsdannende områder er som beskrevet i kapitel foretaget ud fra et scoresystem baseret på en kombination af lerlagstykkelse, vertikal gradient og potentiel grundvandsdannelse. Det anvendte scoresystem betyder, at områder med lille grundvandsdannelse ikke omfatter områder med enten nedadrettet gradient, lerlag på under 5 meter eller en potentiel grundvandsdannelse på over 400 mm/år. Til gengæld kan områder med opadrettet gradient godt blive betegnet som DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

32 områder med nogen grundvandsdannelse, såfremt kombinationen af lerlag og potentiel grundvandsdannelse giver en samlet score på 10 eller derover. Dette skyldes, at der er anlagt en konservativ betragtning i afgrænsningen mellem områder med lille eller nogen grundvandsdannelse (se Tabel 6.1). Dette er valgt med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen. Figur 6.4 viser de grundvandsdannende områder i Suså Indsatsområde opdelt i de 3 nævnte grupper. I 40 % af indsatsområdet er grundvandsdannelsen stor, hvilket vil sige, at den samlede score er større end eller lig 20 (Tabel 6.1). Områder med stor grundvandsdannelse ligger primært i den centrale og nordøstlige del af indsatsområdet. 54 % af indsatsområdet kan betegnes som områder med nogen grundvandsdannelse, mens der er lille grundvandsdannelse i kun 6 % af indsatsområdet. Grundvandsdannelse Stor (Score > 20) Nogen (Score 10-20) Lille (Score < 10) Figur 6.4 Grundvandsdannende områder opdelt i 3 grupper: Stor, nogen og lille grundvandsdannelse. Faktisk grundvandsdannelse Ved estimering af den samlede faktiske grundvandsdannelse er det antaget, at der reelt kun sker grundvandsdannelse i områder med stor grundvandsdannelse. I disse områder antages det, at hele den potentielle grundvandsdannelse går til faktisk grundvandsdannelse, mens grundvandsdannelsen i de øvrige områder (lille eller nogen grundvandsdannelse) er ubetydelig pga. opadrettet gradient og/eller stor lerlagstykkelse. Herved skønnes den samlede faktiske grundvandsdannelse at være omkring 85 mm/år som gennemsnit for hele Suså Indsatsområde. Denne værdi er bestemt ud fra den samlede potentielle grundvandsdannelse i områder med stor grundvandsdannelse og efterfølgende sat i forhold til indsatsområdets samlede areal DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

33 Usikkerhed Ved usikkerhedsvurdering af de grundvandsdannende områder er der som nævnt i kapitel opdelt i godt og usikkert bestemte grundvandsdannende områder, hvor usikkerheden er vurderet ud fra usikkerheden på både lerlagstykkelsen, de vertikale gradient forhold og den potentielle grundvandsdannelse. Den samlede usikkerhed på bestemmelsen af grundvandsdannende områder er vist på Figur 6.5. Yderligere er områder med stor grundvandsdannelse angivet på figuren. Af figuren fremgår det, at grundvandsdannelsen er godt bestemt i 44 % af indsatsområdet, mens den er usikkert bestemt i de resterende 56 % af området. De godt bestemte områder ligger primært i den centrale del af indsatsområdet, mens grundvandsdannelsen i den sydlige del af området, især ved Kobanke, generelt er usikkert bestemt. Sammenholdes områder med stor grundvandsdannelse (de skraverede områder på Figur 6.5) med usikkerheden på bestemmelsen af grundvandsdannelsen fås, at 58 % af områderne med stor grundvandsdannelse er godt bestemte, mens de resterende 42 % er usikkert bestemte. Samlet set betyder det, at områder med stor grundvandsdannelse er bedre bestemt end indsatsområdet som helhed. Dette kan forklares med den målrettede geofysiske kortlægning i områder med forventet tynde lerlag, der har betydet, at den centrale del af indsatsområdet, hvor der generelt er stor grundvandsdannelse, er bedre belyst end f.eks. Kobanke området i den sydlige del af indsatsområdet, hvor der forventes at være tykke lerlag og dermed også er begrænset grundvandsdannelse. Godt bestemte områder Usikkert bestemte områder Stor grundvandsdannelse Figur 6.5 Områder hvor grundvandsdannelsen er hhv. godt og usikkert bestemt (se kap ), samt områder med stor grundvandsdannelse DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

34 6.5 Konklusion på hydrologi I hele Suså Indsatsområde var der en gennemsnitlig potentiel grundvandsdannelse på 225 mm/år i perioden Den største potentielle grundvandsdannelse findes i den centrale del af indsatsområdet, mens der er mindre potentiel grundvandsdannelse i området omkring Haslev og i den sydlige del af indsatsområdet (Kobanke). For sidstnævnte områder skyldes dette dels befæstede byarealer og dermed stor regnvandsafstrømning (Haslev), og dels stor aktuel fordampning fra skovområder (Kobanke). De grundvandsdannende områder er inddelt i områder med lille, nogen og stor grundvandsdannelse. Områderne med stor grundvandsdannelse er beliggende i den centrale og nordøstlige del af området og omfatter 40 % af hele indsatsområdet. Områderne med nogen grundvandsdannelse omfatter 54 % af indsatsområdet, mens områderne med lille grundvandsdannelse kun omfatter 6 % af indsatsområdet. 58 % af områderne med stor grundvandsdannelse er godt bestemt, mens de resterende 42 % er usikkert bestemt. Tilsvarende omfatter de godt bestemte områder 44 % af hele indsatsområdet, mens de usikkert bestemte områder omfatter 56 %. Heraf ses det, at områder med stor grundvandsdannelse er bedre bestemt end indsatsområdet generelt, hvilket kan forklares med den målrettede geofysiske kortlægning i områder med forventede tynde lerlag og dermed relativt set større grundvandsdannelse. Den faktiske grundvandsdannelse er som gennemsnit for hele indsatsområdet skønnet til at være omkring 85 mm/år i perioden Ved estimering af den faktiske grundvandsdannelse er det antaget, at hele den potentielle grundvandsdannelse fra områder med stor grundvandsdannelse, går til faktisk grundvandsdannelse, mens den faktiske grundvandsdannelse fra områder med nogen eller lille potentiel grundvandsdannelse er ubetydelig på grund af opadrettet gradient og/eller stor lerlagstykkelse DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

35 7 GRUNDVANDSKEMI/SÅRBARHED 7.1 Baggrund og indledning Et vigtigt element i forbindelse med opdatering af den hydrogeologiske tolkningsmodel for Suså Indsatsområde er udpegning af sårbare områder. Denne udpegning er essentiel ved udarbejdelse af indsatsplaner og er derfor en meget vigtig del af kortlægningsarbejdet i Suså Indsatsområde. Ved vurdering af et områdes sårbarhed indgår forhold som lerlagstykkelse og grundvandets vertikale gradient. Yderligere inddrages vandkemien i det underliggende grundvandsmagasin ofte. Grundvandskemien er nyttig ved vurdering af sårbarhed, fordi indholdet af forskellige redoxfølsomme parametre som ilt, nitrat, jern, sulfat og methan kan indikere grundvandsmagasinets grad af beskyttelse fra overliggende lag. I forbindelse med kortlægningen af sårbare områder i Suså Indsatsområde er der blandt andet set på grundvandstyper i området. Der er udpeget områder med manglende geokemisk og grundvandskemisk viden, og i disse områder er der dels etableret 3 nye boringer, hvorfra der er indhentet samhørende geokemisk og grundvandskemisk viden, og dels udvalgt et antal eksisterende boringer uden nyere vandkemiske data, hvorfra der er udtaget vandprøver til kemisk analyse. De nye vandkemiske data er anvendt til at vurdere det eksisterende grundvandstypekort. Efterfølgende er der ud fra den reviderede hydrogeologiske og geologiske model (kapitel 4 og 5) lavet en hydrogeologisk sårbarhedskortlægning af Suså Indsatsområde. Til denne hydrogeologiske sårbarhedskortlægning er anvendt den opdaterede viden om lerlagstykkelser og gradientforhold, mens det bl.a. på grund af store variationer mellem de nyudtagne vandprøver og det eksisterende grundvandstypekort er valgt ikke at inddrage grundvandstyper. 7.2 Formål Formålet med at bestemme grundvandskemi og sårbarhed i Suså Indsatsområde var: at kortlægge grundvandstyperne i indsatsområdet, da disse ofte indgår som et væsentligt led i vurderingen af et områdes nitratsårbarhed. at kortlægge de sårbare områder i indsatsområdet ud fra en kombination af vertikal gradient og lerlagstykkelser. 7.3 Fremgangsmåde Ved sårbarhedskortlægning af Suså Indsatsområde er det valgt at anvende 2 forskellige metoder, kaldet: Kortlægning af nitratsårbarhed DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

36 Kortlægning af hydrogeologisk sårbarhed Ved kortlægning af nitratsårbarhed anvendes som skitseret på Figur 7.1 en kombination af grundvandstyper, gradientforhold og lerlagstykkelse, mens der ved kortlægning af den hydrogeologiske sårbarhed, udelukkende inddrages viden om gradientforhold og lerlagstykkelser. De anvendte metoder er nærmere beskrevet i det følgende. Kortlægning af grundvandstyper (ud fra vandkemi) Kortlægning af vertikal gradient (ud fra potentialeforhold) Kortlægning af lerlagstykkelse (ud fra geologisk model) Kortlægning af nitratsårbarhed Kortlægning af hydrogeologisk sårbarhed Figur 7.1 Flowdiagram, der skitserer de anvendte delelementer ved kortlægning af nitratsårbarhed og hydrogeologisk sårbarhed i Suså indsatsområde Datagrundlag Som datagrundlag for vurdering af det eksisterende grundvandstypekort i Suså Indsatsområde (Fase 1, Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2003c) blev der primært anvendt analysedata for 12 vandprøver, som blev udtaget i nyanlagte boringer eller i boringer fra dele af indsatsområdet, hvor der var begrænset grundvandskemisk information. De udtagne vandprøver blev analyseret for en lang række både uorganiske og organiske parametre til beskrivelse af generel grundvandskemi, redoxforhold og eventuel forureningspåvirkning. Som datagrundlag for den hydrogeologiske sårbarhedskortlægning blev den opdaterede viden om lerlagstykkelser (kapitel 5) og gradientforhold (kapitel 4) anvendt Anvendte principper ved fastlæggelse af grundvandstyper Grundvandskemien og dermed indholdet af forskellige redoxfølsomme parametre kan som nævnt indikere grundvandsmagasinets grad af beskyttelse fra overliggende jordlag. Reducerede grundvandstyper indikerer typisk et mere beskyttende dæklag end oxiderede grundvandstyper. Grundvandstypen i en vandprøve bestemmes ud fra indholdet af ilt, nitrat, jern, sulfat og methan, og grundvandet opdeles i vand tilhørende iltzonen, nitratzonen, jern- og sulfatzonen eller methanzonen (se Tabel 7.1 samt Miljøstyrelsen, 2000) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

37 Tabel 7.1 Miljøstyrelsens grundlag for inddeling i grundvandstyper 1 (fra Miljøstyrelsen, 2000). Stoffer Enhed Iltzonen Nitratzonen Grundvandstype Jern- og sulfatzonen Methanzonen Vandtype nr Prioritet 1 Ilt mg/l > 1 < 1 < 1 < 1 2 Nitrat mg/l > 1 > 1 < 1 < 1 3 Jern mg/l < 0,2 < 0,2 > 0,2 > 0,2 4 Sulfat mg/l > 20 > 20 > 20 < 20 5 Methan mg/l < 0,1 < 0,1 < 0,1 > 0,1 1 : I forhold til Miljøstyrelsens inddeling og prioriteter er det i dette projekt valgt at se bort fra forvitringsindexet (Ca+Mg/HCO 3 ) Ved optegning af grundvandstypekortet for Suså Indsatsområde er det valgt at underopdele jern/sulfatzonen i 3 klasser (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2003c): Jern/sulfatzone (1) har et sulfatindhold over 50 mg/l. Jern/sulfatzone (2) har et sulfatindhold under 50 mg/l og et fluoridindhold under 1,5 mg/l. Jern/sulfatzone (3) har et sulfatindhold under 50 mg/l og et fluoridindhold over 1,5 mg/l Metodebeskrivelse for kortlægning af hydrogeologisk sårbare områder Til den hydrogeologiske sårbarhedskortlægning i Suså Indsatsområde er bl.a. anvendt Miljøstyrelsens zoneringsvejledning til udpegning af nitratfølsomme vandindvindingsområder (Miljøstyrelsen, 2000). Her inddrages primært lerlagstykkelser, men også grundvandstyper og aktuelle fund af nitrat. Ved kortlægningen af nitratsårbare områder i Suså Indsatsområde var det valgt at inddele området i 5 kategorier af sårbarhed. Som kriterier var anvendt tykkelse af reduceret ler, grundvandets vertikale gradient og grundvandstype (se Tabel 7.2). Tykkelsen af reduceret ler er generelt beregnet som den totale lertykkelse fratrukket dybden til redoxgrænsen (overgangen mellem oxideret og reduceret ler). I områder, hvor der ikke findes data for redoxdybden, er tykkelsen af reduceret ler bestemt som den totale lertykkelse fratrukket 5 m, hvor 5 m er anvendt som et estimeret bud på dybden til redoxgrænsen. Det er antaget, at områder med mindre end 5 m reduceret lerlag er sårbare uanset den underliggende grundvandstype. Tykkelsen af reduceret ler vurderes overordnet set at være den vigtigste indikator for sårbarhed i et givet område. I forhold til den vertikale gradient er der kun taget hensyn til den vertikale strømningsretning (opadgående eller nedadgående) og ikke til strømningens størrelse. Generelt antages det, at områder med opadgående strømning ikke er sårbare. Kriterierne for de 5 sårbarhedskategorier er vist i Tabel DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

38 Tabel 7.2 Anvendte sårbarhedskategorier. Sårbarhed Sårbarhedskategori jf. Miljøstyrelsens zoneringsvejledning 1 Tykkelse af reduceret ler Opadrettet eller ingen gradient Grundvandstype Sårbarhed 1 a Svarer nogenlunde til stor sårbarhed < 5 m Nej Ilt, nitrat, jern/sulfat (SO 4 > 50 mg/l) Sårbarhed 2 a Ekstra indført kategori imellem stor og nogen sårbarhed < 5 m Nej Uanset type bortset fra ovenstående Sårbarhed 3a a Svarer overvejende til nogen sårbarhed 5-15 m Nej Ilt, nitrat, jern/sulfat (SO 4 > 50 mg/l) Sårbarhed 3b a Ekstra indført kategori imellem nogen og lille sårbarhed m og udvalgte istidsforstyrrelser Nej Ilt, nitrat, jern/sulfat (SO 4 > 50 mg/l) Ikke sårbar b Svarer stort set til lille sårbarhed > 15 m Ja Jern/sulfat (SO 4 < 50 mg/l), methan 1 : Miljøstyrelsens zoneringsvejledning (Miljøstyrelsen, 2000) anvender 3 sårbarhedskategorier: lille, nogen og stor sårbarhed. Disse tre kategorier er imidlertid ikke entydige, idet nogle områder falder imellem de angivne kategorier. Det er derfor her valgt at anvende 5 forskellige kategorier. a : alle 3 kategorier skal være opfyldt. b : Hvis tykkelsen af reduceret ler er mere end 15 m og der ikke er istidsforstyrrelser, skal blot et af de 3 angivne kriterier være opfyldt, for at området vurderes som ikke sårbart. Den hydrogeologiske sårbarhedskortlægning er foretaget ved anvendelse af de kriterier, der er opstillet i Tabel 7.2 for lerlagstykkelse og gradientforhold, mens der som nævnt er set bort fra grundvandstyper. Den anvendte sårbarhedsklassifikation svarer til Tabel 7.2 med den modifikation, at sårbarhed 1 og 2 bliver samme klasse, når der ikke tages hensyn til grundvandstypen. Usikkerhedsanalyse Usikkerheden på det resulterende hydrogeologiske sårbarhedskort er vurderet ved at se på, hvilken effekt usikkerheden på lertykkelsesbestemmelsen har på sårbarhedsvurderingen. Der er lavet en sammenligning af sårbare områder ved anvendelse af gennemsnitslertykkelser og minimumslertykkelser. Minimumslerlaget er fremkommet ved at trække 6,2 m (standardafvigelsen på det optegnede lertykkelseskort, se kapitel 5.4.2) fra den mest sandsynlige gennemsnitlige lertykkelse. 7.4 Resultater Resultat af vandkemiske analyser Det eksisterende grundvandstypekort er som nævnt vurderet ved en sammenligning med nye grundvandskemiske data. De nye grundvandskemiske data er fra nyanlagte boringer eller fra boringer i områder uden nyere analysedata. De kemiske analyser af de nyudtagne grundvandsvandprøver stemmer generelt dårligt overens med det eksisterende grundvandstypekort (se Figur 7.2). En vurdering af datatætheden viser endvidere, at der er betydelige arealer, hvor der ikke findes data. Det eksisterende grundvandstypekort for hele indsatsområdet er derfor i større dele af DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

39 området baseret på skøn og ekstrapolationer ud fra de grundvandskemiske data, der er indsamlet i forbindelse med Fase 1 (Vestsjællands og Storstrøms Amter, 2003c). Uoverensstemmelsen mellem det eksisterende grundvandstypekort og de nye vandkemiske data (Figur 7.2) indikerer imidlertid, at ekstrapolation af analysedata til områder mellem boringer er meget usikker. Det eksisterende grundvandstypekort må derfor anses for at være behæftet med betydelig usikkerhed. Derfor er det ved sårbarhedskortlægningen som nævnt valgt at se bort fra grundvandstyper og alene benytte resultatet af den hydrogeologiske sårbarhed. Dette skyldes, at det samlet set vurderes, at lerlagstykkelse og grundvandsgradient er bedre generelle indikatorparametre i forhold til sårbarhed end grundvandskemiske data, der har en mindre datadækning. Grundvandskemiske data kan dog være meget brugbare for mindre specifikke delområder. Figur 7.2 Sammenligning mellem grundvandstype i vandprøver udtaget sommeren 2005 og det eksisterende grundvandstypekort Kortlægning af sårbarhed Sårbarheden i Suså indsatsområde er bestemt som en hydrogeologisk sårbarhed, hvor der udelukkende inddrages tykkelsen af reduceret ler og gradientforhold. Det opnåede hydrogeologiske sårbarhedskort for Suså Indsatsområde er vist i Figur 7.3. Af figuren fremgår det, at store dele af et bredt bælte gående fra den vestlige til den nordøstlige del af indsatsområde fremstår som sårbart i varierende grad. Ved sammenligning af den hydrogeologiske sårbarhedskortlægning og målte nitratkoncentrationer (data ikke vist) fås, at langt de fleste fund af høje nitratkoncentrationer er i områder, der er klassificeret som hydrogeologisk sårbare i en eller anden grad. Kun i den nordvestlige del af indsatsområdet er der nogle nitratfund, DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

40 der ikke svarer til den hydrogeologiske sårbarhed. Der er således overvejende overensstemmelse mellem områder klassificeret som hydrogeologisk sårbare og områder med fund af nitrat Usikkerhedsvurdering Figur 7.3 Temakort for hydrogeologisk sårbarhed i Suså Indsatsområde. Lerlagstykkelsens indflydelse på den hydrogeologiske sårbarhed Usikkerhed på den hydrogeologiske sårbarhedskortlægning som funktion af lertykkelserne er vurderet ved også at kortlægge den hydrogeologiske sårbarhed ved anvendelse af minimumslerlag (se kapitel 5.4.2), der kan ses som et værst tænkeligt tilfælde. På Figur 7.4 er den hydrogeologiske sårbarhedskortlægning ud fra henholdsvis gennemsnitlig og minimum lerlagstykkelse sammenlignet. Til venstre på figuren er vist forskellen mellem de mest sårbare områder (sårbarhedsklasse 1 og 2) bestemt med gennemsnitlig tykkelse og minimumstykkelse af reduceret ler. Området med disse to sårbarhedsklasser bliver samlet set flere gange større, hvis der anvendes en minimumstykkelse af reduceret ler i stedet for en gennemsnitstykkelse. Ved inddragelse af de mindre sårbare områder (sårbarhedsklasse 3a og 3b) ses, at udbredelsen af disse som forventeligt kun ændres i mindre grad ved anvendelse af minimumtykkelse frem for gennemsnitstykkelse af reduceret ler (Figur 7.4 t.h.), idet der kun ses mindre ændringer langs med det sårbare områdes grænser. Der sker dog også for de mindre sårbare områder en udvidelse af det samlede sårbare område. Samlet set viser Figur 7.4, at viden om lerlagstykkelsen har stor betydning for, hvilken generel sårbarhedsklasse et område klassificeres i. Udbredelse af det samlede hydrogeologisk sårbare område ændres derimod kun i mindre omfang ved anvendelse af henholdsvis gennemsnits- og minimumslerlagstykkelse DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

41 Figur 7.4 Sammenligning af udstrækningen af hydrogeologisk sårbare områder på basis af henholdsvis minimums- og gennemsnitstykkelse af reduceret ler. De røde områder er områder, hvor klassificeringen på basis af minimumslerlag ændrer klassificeringen på basis af gennemsnitslertykkelser. 7.5 Konklusion på grundvandskemi/sårbarhed Nye grundvandskemiske data fra nyanlagte boringer eller fra boringer i områder uden nyere analysedata, er sammenlignet med det eksisterende grundvandstypekort fra Fase 1. De nye grundvandskemiske data stemmer generelt dårligt overens med grundvandstypekortet. Datadækningen er desuden tynd i store dele af indsatsområdet, og det konkluderes, at det optegnede grundvandstypekort for Suså Indsatsområde må antages at være behæftet med stor usikkerhed. Kortlægningen af nitratsårbarhed er primært styret af grundvandstypekortets grænser. Den store usikkerhed på grundvandstypekortet vil således blive afspejlet i afgrænsningen af de nitratsårbare områder. Det er derfor valgt at bestemme sårbarheden i Suså Indsatsområde som en hydrogeologisk sårbarhed, der udelukkende baseres på tykkelsen af reduceret ler og gradientforhold, mens der ses bort fra grundvandstypen. Der er gennemført en kortlægning af den hydrogeologiske sårbarhed, hvor der er anvendt den opdaterede viden om lerlagstykkelser og gradientforhold. Den hydrogeologiske kortlægning udpeger store dele af et bredt bælte gående fra den vestlige til den nordøstlige del af indsatsområde som sårbart i varierende grad. Samlet set vurderes det, at lerlagstykkelsen (eller snarere tykkelsen af reduceret ler) er en bedre generel indikatorparameter i forhold til sårbarhed end grundvandskemiske data, pga. en for lille grundvandskemisk datadækning. Grundvandskemiske data kan DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

42 dog være brugbare for mindre specifikke delområder. Den hydrogeologiske sårbarhed, hvor der kun inddrages lerlagstykkelse og vertikal gradient, vurderes således at belyse indsatsområdets sårbarhed bedre end nitratsårbarheden, hvor der også tages hensyn til grundvandstypen DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

43 8 KORTLÆGNING AF SPECIFIKKE FORURENINGSTRUSLER 8.1 Baggrund og indledning I forbindelse med indsatsplanlægning er det vigtigt ud over den generelle sårbarhedskortlægning også at se på de lokale forureningstrusler. I indsatsarbejdet i Suså Indsatsområde er der fokuseret på 3 specifikke forureningstrusler: brønde og boringer, fylde- og vaskepladser for sprøjteudstyr samt spildevandsanlæg (nedsivningsanlæg samt utætte kloakker). Hver af disse forureningstrusler kan forurene det underliggende grundvand med en bred vifte af stoffer. I et forsøg på at detailkortlægge de 3 udvalgte forureningstrusler er der i et mindre delområde gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at skaffe information om udbredelsen af de 3 forureningstrusler. Under antagelse af, at det valgte delområde er repræsentativt for hele indsatsområdet, vil detailkortlægningen i dette mindre delområde give et billede af den potentielle grundvandsforureningsrisiko fra de 3 trusler, samt af den nødvendige kortlægningsindsats i indsatsområdet overfor disse trusler. Yderligere er der indhentet BBR-oplysninger om vandforsynings- og afløbsforhold for samtlige ejendomme i Haslev og Suså kommuner. Ud fra disse oplysninger er det muligt at estimere antallet af nedsivningsanlæg samt antallet af aktive brønde og boringer i de 2 kommuner. De 2 kommuner er valgt ud fra, at de repræsenterer henholdsvis en bykommune og en landkommune i indsatsområdet. Hermed fås et bredt datagrundlag, der vurderes at kunne bruges til at generalisere for hele indsatsområdet. 8.2 Formål Formålet med kortlægningen af de 3 specifikke forureningstrusler var: at skabe overblik over de generelle problemstillinger for de 3 udvalgte forureningstrusler at få en ide om den reelle grundvandsforureningstrussel i indsatsområdet fra de 3 udvalgte forureningskilder ud fra detailkortlægning i mindre delområde og indhentning af BBR-oplysninger 8.3 Beskrivelse af udvalgte forureningstrusler Den generelle problemstilling for hver af de 3 udvalgte forureningstrusler er kort beskrevet i det følgende (se også Baun, 2004 a,b,c samt Figur 8.1) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

44 Figur 8.1 Skitser af de 3 specifikke trusler (brønde og boringer, fylde- og vaskepladser samt spildevandsanlæg) i forhold til risiko for grundvandsforurening Brønde og boringer Brønde og boringer giver direkte eller indirekte adgang til de underliggende grundvandsmagasiner (se Figur 8.1). Mange brønde og boringer er ældre og ofte dårligt vedligeholdt, og der er derfor risiko for lækage, hvorved forurenende stoffer kan trænge ned i det underliggende grundvandsmagasin (bl.a. Baun, 2004a, Bastrup og Vesterby, 2002). Det er i adskillige undersøgelser blevet sandsynliggjort, at brønde og boringer er en potentiel trussel mod de underliggende grundvandsmagasiner, og der er i praksis fundet adskillige eksempler på grundvandsforurening tæt på brønde og boringer (bl.a. Brüsch et al., 2004, Jensen et al., 2001 samt Bastrup og Vesterby, 2002) Fylde- og vaskepladser for sprøjtning Alle maskinstationer, større landbrug og lignende med håndtering af større mængder pesticider har en fylde- og vaskeplads, hvor håndtering af pesticider foregår. Disse fylde- og vaskepladser anses for den gennemgående og sandsynligvis mest betydende pesticidpunktkilde for alle brancher, der anvender pesticider (bl.a. AVJ, 1998). Dette skyldes, at der i forbindelse med håndtering af sprøjteudstyret altid i større eller mindre grad vil ske spild af pesticider. Der findes ingen regler for indretning og drift af fyldeog vaskepladser, og i praksis er fylde- og vaskepladser ofte ubefæstede og placeret tæt på brønde og boringer, hvor vaskevandet kan løbe af til dræn eller nedsive direkte evt. via en gammel brønd (Andreasen, 2002, Normand og Nedergaard, 2002). Der er derfor stor risiko for forurening af det underliggende grundvandsmagasin (se Figur 8.1) DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

45 8.3.3 Spildevandsanlæg (nedsivningsanlæg og utætte kloakker) I mange områder med spredt bebyggelse er det ikke muligt at blive tilsluttet det offentlige kloaksystem. Her anvendes i stedet andre spildevandsbehandlingsmetoder, som f.eks. nedsivningsanlæg. I forhold til grundvandet kan dette være problematisk, da nedsivning af spildevand udgør en risiko for forurening af det underliggende grundvand (se Figur 8.1). En stor del af det danske kloaknet består af ældre kloakker, og der er mange steder større eller mindre utætheder i form af brud, revner eller utætte samlinger. Disse lækager i kloakledninger kan medføre udsivning af spildevand og dermed risiko for forurening af det underliggende grundvand (se Figur 8.1). I det følgende er det dog valgt ikke at gå nærmere ind i problemstillingen omkring utætte kloakker, da kloakrenovering er en løbende aktivitet hos de enkelte kommuner, og derfor ikke er en direkte del af indsatsarbejdet. 8.4 Detailkortlægning af specifikke forureningstrusler For at skaffe mere information om omfanget af de 3 udvalgte forureningstrusler er disse som nævnt detailkortlagt i et mindre pilotområde ved en spørgeskemaundersøgelse. Yderligere er der indhentet BBR-oplysninger om vandforsynings- og afløbsforhold for samtlige ejendomme i Haslev og Suså kommuner. Dette kan dels give et indtryk af omfanget af bl.a. truslen nedsivningsanlæg, og dels give information om den generelle vandforsyningsstruktur og om afløbsforholdene i de 2 kommuner Spørgeskemaundersøgelse I samråd med projektets følgegruppe blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i en mindre del af Pindsobro vandværks indvindingsområde med henblik på detailkortlægning af brønde/boringer, nedsivningsanlæg og fylde-/vaskepladser. Spørgeskemaet blev udsendt til 43 husstande og der blev modtaget 37 udfyldte spørgeskemaer. For at sikre korrekt udfyldelse af spørgeskemaet og størst mulig svarprocent blev samtlige ejendomme i pilotområdet besøgt af enten en landbrugskonsulent eller ansatte fra Næstved Vandforsyning. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen tilbød Næstved Vandforsyning de involverede lodsejere at finansiere sløjfning af eventuelle ubenyttede brønde og boringer. Ved spørgeskemaundersøgelsen blev der indsamlet information om de enkelte ejendommes afløbsforhold (herunder evt. nedsivningsanlæg) og brønde/boringer. For landbrugsejendomme blev der endvidere indhentet information om fylde-/vaskepladser og om håndtering af restsprøjtevæsken. Resultat af spørgeskemaundersøgelsen Der var kun ét nedsivningsanlæg i det undersøgte område, hvilket var et nyetableret mindre (5 PE) nedsivningsanlæg. At der kun var ét nedsivningsanlæg i det undersøgte område (37 ejendomme) var umiddelbart mindre end forventet. Sammenholdt med de indhentede BBR-informationer for Haslev og Suså kommuner virker det dog repræsentativt, idet der her var 0,62-1,1 % af ejendommene i de 2 kommuner, som havde nedsivningsanlæg (se kap ). Baseret på det foreliggende datagrundlag (spørgeskemaundersøgelse samt BBR-oplysninger for Haslev og Suså kommune) blev DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

46 det vurderet, at antallet af nedsivningsanlæg er så begrænset, at de ikke umiddelbart udgør en væsentlig grundvandsforureningstrussel. Ejendommene i pilotområdet var generelt tilsluttet den offentlige vandforsyning, men der fandtes en del ældre ubenyttede brønde og boringer i området. Omkring halvdelen af de adspurgte ejendomme havde en ældre brønd eller boring, typisk på gårdspladsen. Det var ofte var en kort (< 10 m) gravet brønd af kampesten eller mursten. Der var ikke konstateret forurening eller mistanke om forurening i nogle af de kendte brønde og boringer i det undersøgte område. Af de 37 ejendomme i pilotområdet var der 14 landbrugsejendomme (både fuldtids- og fritidslandbrug), og på hovedparten af disse blev der anvendt pesticider. Der blev primært anvendt pesticider til marksprøjtning, men anvendelse af pesticider på gårdsplads og indkørsel var også meget udbredt. Sammenholdes dette med, at der på en del af ejendommene var en ældre ubenyttet brønd eller boring på gårdspladsen, er der her potentielt risiko for grundvandsforurening med pesticider. Påfyldning og rengøring af sprøjteudstyret skete typisk på betonbefæstet areal med afløb til gyllebeholder, ajlebeholder eller olieudskiller. Der var dog enkelte ejendomme, hvor fylde-/vaskepladsen var placeret på grus eller stenbelagt areal, eller hvor påfyldning og rengøring skete på bevokset areal. Hvis der i forbindelse med påfyldning og rengøring sker spild, betyder underlag af grus, sten eller bevokset areal øget risiko for grundvandsforurening med pesticider. Udtømning af restsprøjtevæske i sprøjteudstyret efter endt sprøjtning skete typisk i marken over et større areal efter fortynding. Der var dog også flere ejendomme som angav, at udtømningen skete ét sted i marken uden forudgående fortynding. Denne form for udtømning af restsprøjtevæske resulterer i en stor pesticid-belastning på et lille areal, hvilket klart er uhensigtsmæssigt, og øger risikoen for grundvandsforurening med pesticider Kortlægning af vandforsyningsforhold og afløbsforhold i Haslev og Suså Kommune Der blev indhentet BBR-oplysninger om vandforsynings- og afløbsforhold for samtlige ejendomme i Haslev og Suså kommuner med henblik på at estimere antallet af nedsivningsanlæg og aktive brønde og boringer i de 2 kommuner. Yderligere gav BBRoplysningerne information om den generelle vandforsyningsstruktur og de generelle afløbsforhold i de 2 kommuner. Kommunerne var valgt, så de vurderes at kunne bruges til at generalisere for hele indsatsområdet. Vandforsyningsforhold I Figur 8.2 er vist oversigtskort over vandforsyningsforholdene i Haslev og Suså kommuner. 86 % og dermed hovedparten af ejendommene i Haslev kommune er tilsluttet et offentligt alment vandforsyningsanlæg (lyseblå områder på oversigtskortene i Figur 8.2), mens kun omkring 4 % af ejendommene får vand fra egen boring eller fra et lille vandindvindingsanlæg til 1 eller 2 ejendomme. Dette vurderes at være et typisk billede for en kommune, der er domineret af en større by, og dermed typisk har et veludbygget offentligt vandforsyningssystem. Til sammenligning er kun 6,8 % af ejendommene i Suså kommune tilsluttet et offentligt alment vandforsyningsanlæg, mens hele 86 % af ejendommene i kommunen er tilsluttet private almene vandforsyningsanlæg, der forsyner 10 eller flere ejendomme (mørkeblå områder på DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

47 oversigtskortene i Figur 8.2), og 5,9 % af ejendommene får vand fra egen boring eller fra et lille vandindvindingsanlæg til 1 eller 2 ejendomme. Der er således tale om en væsentlig anderledes vandforsyningsstruktur end i Haslev, og den større decentralisering af vandforsyningen vurderes at være typisk for en landkommune som Suså kommune. Den meget decentrale vandforsyningsstruktur betyder, at der er et stort antal vandindvindinger og dermed også vandindvindingsinteresser i store dele af kommunen, hvilket igen betyder, at der i landkommuner er større risiko for, at selv mindre grundvandsforureninger fra f.eks. utætte brønde og boringer kan forurene en vandindvindingsboring. Haslev Suså Figur 8.2 Oversigt over typen af vandforsyning til de enkelte matrikler i Haslev kommune (t.v.) og Suså kommune (t.h.) De lyseblå felter er matrikler med offentlig vandforsyning, de mørkeblå felter er matrikler med mindre private vandforsyningsanlæg og de røde felter er matrikler med private vandindvindingsanlæg til 1-2 ejendomme. Afløbsforhold I Figur 8.3 er vist oversigtskort over afløbsforholdene i Haslev og Suså kommuner. Størstedelen (62-73 %) af ejendommene i begge kommuner er tilsluttet det offentlige kloaksystem (lysegrønne felter på Figur 8.3), mens % af ejendommene har mekanisk rensning af spildevandet med direkte udledning til vandløb, så eller hav. Det er primært ejendomme i landzonen, der har mekanisk rensning af spildevandet, mens ejendomme i og tæt ved byer (også mindre byer) typisk er tilsluttet det offentlige kloaksystem. Der er kun få og spredt placerede nedsivningsanlæg i de 2 kommuner, og det vurderes, at nedsivningsanlæg som følge af det begrænsede antal og den spredte placering ikke umiddelbart udgør en stor grundvandsforureningstrussel i hverken Haslev eller Suså kommune DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

48 Haslev Suså Figur 8.3 Oversigt over afløbsforhold for de enkelte matrikler i Haslev kommune (t.v.) og Suså kommune (t.h.). De lyseblå felter er matrikler med afløb til offentlige spildevandsanlæg og de lysegrønne felter er matrikler 8.5 Konklusion på kortlægning af specifikke forureningstrusler Som et led i det igangværende indsatsarbejde i Suså Indsatsområde er der fokuseret på 3 forureningstrusler: brønde og boringer, fylde- og vaskepladser for sprøjteudstyr samt spildevandsanlæg (nedsivningsanlæg og utætte kloakker). Hver af de 3 udvalgte trusler kan forurene det underliggende grundvand med en lang række stoffer. Brønde og boringer er potentielt et stort grundvandsforureningsproblem, da de kan give direkte eller indirekte adgang til de underliggende grundvandsmagasiner, og der sandsynligvis findes et meget stor antal ældre, ubenyttede brønde og boringer i indsatsområdet. Ligeledes må fylde- og vaskepladser betragtes som en mulig vigtig punktkilde, hvor der i forbindelse med håndtering af pesticider kan ske betydelige spild af pesticider. Nedsivningsanlæg kan også udgøre et grundvandsforureningsproblem, men antallet af nedsivningsanlæg i Suså Indsatsområde vurderes at være så begrænset og så spredt placeret, at de sandsynligvis ikke bør betragtes som en væsentlig grundvandsforureningstrussel. Forureningstruslen fra utætte kloakker er svær at vurdere, og det er valgt ikke at gå nærmere ind i problemstillingen omkring utætte kloakker, da kloakrenovering er en løbende aktivitet hos de enkelte kommuner, og derfor ikke er en direkte del af indsatsarbejdet DLJ/HSW/ Hedeselskabet Miljø og Energi A/S