MÅLSÆTNINGER OG FORMANDSKABETS ARBEJDSFILOSOFI

Transkript

1 MÅLSÆTNINGER OG FORMANDSKABETS ARBEJDSFILOSOFI Her redegøres for de målsætninger rusvejledningen 2016 skal arbejde under. Formandskabet gjorde sig mange tanker om hvordan disse arbejdsopgaver skulle udføres, og disse er blevet udformet i vores ansøgning til stillingen. VORES ARBEJDSFILOSOFI Arbejdsfilosofien som formandskabet og lakajholdet vil arbejde med, tager udgangspunkt i tesen: Ingen er færdige med at arbejde, før alle er færdige. Tankegangen bag denne arbejdsmentalitet er, at vi vil gøre gruppen i stand til at afslutte opgaver bedre og hurtigere, og styrke vores fællesskabsfølelse. Samtidig arbejder vi med princippet: As above - so below. Dette indebærer, at de opgaver og det ansvar vi forventer rusvejlederne tager på sig, aldrig skal være noget, vi ikke selv vil kunne overholde eller have lyst til. Målet med dette er at få formandskabet og lakajgruppen til at fremstå som gode eksempler, frem for dikterende ledertyper. Formandskabet og lakajholdet vil derfor også arbejde på at være et mere mobilt og fleksibelt hold, som er i stand til at komme ud i de enkelte grupper og hjælpe med vejledernes specifikke problemstillinger. Dette gør vi ud fra et ønske om at have et mere synligt og nærværende formandskab og lakajhold. Vi er klar over, at rusvejledningen er en opgave, der skal løftes som et hold, ikke kun mellem formænd og lakajer, men mellem formandskab, lakajer og rusvejledere. Vi anerkender derfor det fælles ansvar, vi indgår i på begge af disse planer. Det betyder også at vi har i sinde at viderebringe vores arbejdsmoral til rusvejlederne og opfordre dem til at bidrage til det ansvar, de indgår i overfor rusvejledningen, men også overfor deres grupper internt. Derfor vil vi være meget klare i vores kommunikation overfor rusvejlederne, især når det kommer til, hvad vi forventer af dem, og hvad de kan forvente af os. Det er en kendsgerning, at der er nogle regler og retningslinjer, som vi og rusvejlederne har pligt til at følge og forholde os til. Igen skal der her være klare linjer i kommunikationen, både i forhold til eksterne og interne retningslinjer. Disse retningslinjer og regelsæt, skal tage udgangspunkt i, at der naturligvis er mening med galskaben - og at der er tanker bag hvilke krav, der bliver stillet som munder ud i, at de skaber nogle rammer, som gør rusvejledningen bedre. Når det er sagt, er rusvejledere RUCere med overskud og et stort engagement i at viderebringe den glæde, de finder i universitetets sociale og faglige omgivelser, videre til ruslingene, som vi af erfaring mener, ikke har det godt med striks regelstyring og formaninger. Vi vil derfor samtidig med anvendelsen af klar kommunikation, gå ind for at rusvejlederne skal have frihed til at skabe det, de selv mener, er bedst for rusvejledningen - dog vil denne frihed være frihed under ansvar. Vi mener altså ikke, at det er produktivt at begrænse rusvejlederne for at få dem til at arbejde i den retning, vi gerne vil udvikle rusvejledningen i. Vi vil i stedet arbejde for at være gode eksempler, mediere, skabe rammerne og opfordre dem til at udfylde deres ansvar på en hensigtsmæssig måde. Denne tankegang har en stor indflydelse på hvordan vi ser på målsætningerne, og hvordan vi vil gennemføre dem i praksis. Inden vi går videre til målsætningerne, er det dog værd at notere, at mange af dem er interrelaterede, hvilket vil lede til nogen gentagelse, eller henvisning til tidligere afsnit.

2 RUSVEJLEDNING SOM ÅBENT OG INKLUDERENDE FORUM Rusvejledningen skal afvikles således, at der tages hensyn til forskelligheder i sådan en grad at alle i rusvejledningen deltage på lige fod. Dette betyder eksempelvis, at alkohol ikke må være en præmis for aktiviteter i rusvejledningen. Det er rusvejledernes ansvar at gøre det muligt for de nye studerende at deltage på forskellige måder alt efter deres behov og ønsker. Der skal være ydermere være fokus på inklusion af studerende med særlige udfordringer. Vi læser målsætningen om rusvejledningen som åbent og inkluderende forum, som bestående i tre punkter: 1. Inklusion er i højsædet, når det kommer til hvordan rusvejledningen skal fungere og det er vigtigt at alle kan være med. 2. Det skal være muligt for alle involverede i rusvejledningen at deltage på forskellige måder, både når alkohol er en del af hvad der sker og når det ikke er. 3. Der skal vises hensyn til særlige behov, både for rusvejledere og ruslinge, så der ikke er nogen, der bliver ekskluderet på særlige grundlag. Når det kommer til at være inkluderende, er vi opmærksomme på det evige paradox i inklusionstanken: Hvem ender du med at ekskludere, når du inkluderer andre? Det er selvfølgelig aldrig en undskyldning for ikke at indtænke inklusion i rusvejledningen, men det betyder, at vi må erkende, at det er næsten umuligt at få alle med. Det vi til gengæld kan gøre, er at skabe en basis for differentieret deltagelse gennem hele rusvejledningen. Dette bunder i en tanke om, at hvis vi ser inklusion som et aktivt tilvalg - netop fordi vi ikke kan tvinge nogen til at være med - så skal vi ikke se på inklusion som at tage de ting væk, der får folk til at sige nej, men i stedet som at skabe rammer, der gør det let for alle at sige ja. Hvis vi opfordrer rusvejlederne og hjælper dem til at facilitere differentieret deltagelse, vil det gøre det nemmere for de ruslinge, som normalt ville føle sig ekskluderede, at sige ja og lade sig inkludere i rusvejledningen. Helt praktisk betyder det, at vi som formandskab i hele undervisnings- og planlægningsperioden vil sætte et fokus på differentieret deltagelse. Dette betyder for eksempel, at der til alle fester eller arrangementer formandskabet holder, skal forefindes ikkealkoholiske, eller ikke- grænseoverskridende, alternativer, som for eksempel biografsal, singstar, filosofiboksning eller lignende aktiviteter. Dette vil vi også prøve, i samarbejde med rusvejlederne, at implementere i planlægningsfesterne, for at få rusvejlederne til at tage ejerskab over at skabe gode muligheder for differentieret deltagelse. Derfor er det vigtigt at pointere, at differentieret deltagelse også skal tænkes på en måde, hvor det ikke altid er separeret fra aktiviteten eller festen, så man ikke får følelsen af at gå ind i taberrummet, hvis man ikke vil drikke og høre høj musik. Til at gøre det lettere at sammentænke differentieret deltagelse, vil vi også udarbejde en række forskelligartede forslag til hvordan man kan inkorporere det i rusvejledningen, som skal deles med rusvejlederne, så de ikke behøver opfinde koncepter fra bunden.

3 GOD UDDANNELSE Rusvejlederne skal gennem et uddannelsesforløb opnå viden om målsætningerne, kompetencer og færdigheder til at planlægge, udføre og evaluere rusvejledningen Det skal gøres tydeligt for alle rusvejledere, hvilke kompetencer de personligt får ud af at lave rusvejledning. Uddannelsesforløbet skal tilrettelægges differentieret, idet der tages hensyn til den enkelte rusvejleders tidligere rusvejlederuddannelse, og det er især vigtigt at man overvejer hvordan man skaber et uddannelseforløb for alle generationer af rusvejledere. Planlægningen af uddannelsesforløbet er især vigtig i forhold til hvornår det er vigtigt for rusvejlederne at have opnået bestemte kompetencer til planlægning, udførsel eller evaluering af rusvejledningen. Vi forstår også målsætningen om god uddannelse i tre led: 1. Rusvejlederne skal uddannes så de kender målsætningerne, og vores tilgang til dem, på sådan en måde at de opnår kompetencerne og færdighederne, der er nødvendige for, at vi kan føre dem ud i livet. 2. Der skal være klarhed om, hvad vi lærer rusvejlederne, så både formål og udbytte af uddannelsen står klart for alle. 3. Der skal være differentieret uddannelse, så forskellige generationer af rusvejledere får tilpasset det, de skal lære, så alle får noget ud af det. Vi har erfaret, at der før har været problemer i ansvarsopfattelsen hos forskellige parter i rusvejledningen. Dette mener vi, er første led, der skal tages op, når vi skal udføre målsætningen om god uddannelse. Det er fordi, det er afgørende for, om rusvejlederne kan løfte deres opgave - kompetencer og færdigheder eller ej. Det skal med andre ord stå helt klart for rusvejlederne fra dag et, hvilket ansvar de går ind til, og hvad vi forventer af dem, og hvad de kan forvente. Disse forventninger er koblet stærkt sammen med målsætningerne, og skal sammentænkes over hele rusvejledningen. Vi erkender også, at differentieret uddannelse er vigtig, når det kommer til at højne kompetenceniveauet for hele rusvejledningen. Der har før været udfordringer med gamle rusvejledere, der har udvist en lad holdning i forbindelse med uddannelsen. Vi vil ikke spekulere på, om det er fordi de ikke har følt, det har været relevant for dem, eller fordi de har følt, de ikke har haft brug for at lære mere, men vi mener at måden at fange dem på, er at tilbyde et ekstra niveau af uddannelse. For at det skal lykkedes, er vi nødt til at sørge for en overbygningsmulighed, og sammentænke differentieret uddannelse gennem hele rusvejledningen, som vi for eksempel så den i år på introseminar. Helt praktisk vil vi starte rusvejledningen ud med et klart oplæg om hvad, der forventes af rusvejlederne og hvad deres ansvar er. Dette skal udformes på en konstruktiv måde så det ikke bliver formanende, for eksempel delvist gennem et humoristisk god-stil-dårlig-stil oplæg. Vi vil arbejde for, at rusvejlederne skal reflektere over hvad, der motiverer dem, og sikre os at alle er sikre på, hvor deres ansvar ligger, og hvad vi forventer af dem - ligesom de skal være sikre på, hvad de kan forvente af os. Vi vil også tænke differentieret uddannelse ind i alle seminarerne, for eksempel kunne man bruge en dag på russeminaret opdelt i generationer, og modtage tilpasset uddannelse. Vi vil omstrukturere uddannelsen på ansvarsposterne, så de kommer til at samarbejde i krydsfelter, hvor posterne har noget med hinanden at gøre, og flytte

4 dele af uddannelsen i planlægningsperioden ud i husene. Dette skal især være tilfældet ved de ting der involverer alle vejledere i et hus, eksempelvis rengøring, bartenderarbejde, og budgettering. FAGLIG OG SOCIAL IDENTITET Rusvejledningen har til formål at styrke det faglige og det sociale ved at starte på et universitet. Det handler om at styrke den faglige identitet igennem forståelse af RUC s uddannelsesform, som adskiller sig fra andre universiteter, samt i forhold til den bach-retning man er begyndt på. Yderligere er det vigtigt at skabe en god social baggrund for de nye studerende, da det er med til at styrke studiemiljøet for den enkelte studerende, både fagligt og socialt. Når det kommer til faglig og social identitet, tolker vi målsætningen på sådan en måde, at den sociale identitet på RUC er betydningsfuld både for de nye studerendes faglige og sociale liv. Rusvejledningen skal styrke det faglige gennem en forståelse af RUCs uddannelsesform, men også ved at styrke det sociale for at skabe en stærkere samhørighed i forbindelse med projektarbejdet. Samtidig er den sociale del af rusvejledningen grundlæggende for, at de studerende føler sig hjemme på universitetet og har et godt studiemiljø. For at sikre en stærk faglig og social identitet i rusvejledningen kræver det, at inklusionen i rusvejledningen bliver veludført, som vi også belyste tidligere. Det betyder også, at ligesom vi vil sørge for en klar udmelding til rusvejlederne, skal sørge for en klar udmelding til ruslingene om, hvorfor vi har rusvejledning på RUC, og hvad den gør godt for og dens generelle virkemidler. Dette skal helst ske allerede før de møder på Trekroner første dag, så de ved, hvad de går ind til. Samtidig mener vi, at der kan skabes en bedre faglig identitet på RUC ved at tilpasse nogle aktiviteter, så de går godt i spænd med de enkelte studieretninger. Derudover føler vi også, især for at sikre inklusion i rusvejledningen, at den skal gennemtænkes fra bunden. Dette kommer af, at vi i evalueringerne år efter år får mange tilbagemeldinger om at programmet er tætpakket, til sådan en grad at de nye studerende ikke altid opnår den nødvendige viden, fordi de ikke kan rumme den store mængde information. Derfor skal vi kigge rusvejledningen igennem, og kigge på de ting vi normalt kører på rutinen, for at se om de stadig giver mening, eller om de skal omtænkes. Helt praktisk vil vi, som nævnt før, sørge for at ruslingene også ved, hvad de går ind til, når de deltager i rusvejledningen. Dette kunne for eksempel ske i velkomstbrevet eventuelt i samarbejde med SR. Derudover vil vi gennemtænke rusvejledningen fra bunden, for at sikre os, at den er hensigtsmæssig og velproportioneret. KLARE FORVENTNINGSAFSTEMNINGER Det er vigtigt, at man fra starten af, får skabt en klar forventnignsafstemning med alle involverede parter af rusvejledningen. Det gælder især om at formålet og udførelsen af rusvejledningen skal være tydelig for alle. Alle skal ud fra forventningsafstemninger, vide hvad deres rolle er i rusvejledningen og derefter gives redskaberne til at udføre denne rolle bedst muligt. Målsætningen om klare forventningsafstemninger forstår vi som, at der skal være klare forventningsafstemninger mht. formål og udførsel af rusvejledningen. Dette skal ske mellem rusvejledningen og alle involverede parter, inkluderende: rusvejlederne, rektoratet, RUCs

5 ansatte i husene, organisationerne på RUC, lakajholdet og ruslingene. Samtidig skal rusvejlederne have klare forventningsafstemninger med formandskabet om, hvad deres rolle er, og de skal modtage de redskaber, de har brug for for at udfylde den. Med hensyn til forventningsafstemning med rusvejlederne, føler vi, at vi har gennemgået vores tanker, og vil henvise til de tidligere afsnit, vi har fremført. Dog kan vi se en udfordring i, at der før har været uenighed i forhold til, hvor involverede forskellige parter skal være i rusvejledningen og hvor meget de har at sige. Dette er for eksempel kommet til udtryk ved, at RUCs ansatte har haft andre tanker om rusvejledningen end rusvejlederne og formandskabet. Det betyder. at der skal defineres nogle klare kontaktflader mellem formandskabet og andre parter, der har del i rusvejledningen, så der kan skabes nogle gennemgående forventningsafstemninger med dem. Det er også vigtigt, at hele rusvejledningen går RUCs ansatte i møde, og respekterer deres arbejdsmiljø, på sådan en måde at rusvejledningen bliver så lidt til gene for dem som muligt. Helt praktisk har vi lavet en struktur over kontaktflader mellem formandskabet og andre parter på RUC, som indeholder hvem, der er hovedansvarlig for kontakt med hvilken part og hvordan vi vil arbejde med dem. Samtidig skal der skabes forventningsafstemning med alle parter. For eksempel vil vi opfordre rusvejlederne til at holde forventningsafstemning med de ansatte, de har i deres huse, hvor de viderekommunikerer hvad formålet med de ting, de laver er, og hvordan de udfører det, så RUCs ansatte ikke er i tvivl om, hvad der sker. Samtidig skal rusvejlederne opfordres til ikke at ødelægge de ansattes arbejdsmiljø, således at vi ikke komplicerer vores forhold med dem, og i sidste ende ikke må holde rusvejledning. Dette kunne for eksempel være i at få rusvejlederne til at reflektere over konsekvenserne ved at vende andre folks plenum, hvis man ikke tager ansvar for, at det er ordnet igen, før de ansatte møder ind. BRUGBAR KOMMUNIKATION Det skal tidligt i forløbet kommunikeres klart ud hvad de involverede i rusvejledningen s roller er. Der skal være en klar kommunikation mellem rusformandsskab, lakajer og rusvejledere, som skal gå begge veje. Yderligere skal der være god kommunikation med alle involverede i rusvejledningen, herunder også RUC s administrative del af rusvejledningen. Der skal hertil skabes nogle rammer for at processen for dette bliver mest optimal. Målsætningen om brugbar kommunikation mener vi, betyder at alle involverede i rusvejledningen, kender deres roller fra start og at der skal være klar kommunikation mellem formandskab, lakajer og vejledere. Samtidig skal der sikres god kommunikation med det administrative personale, og i det hele taget skabes gode kommunikationsrammer, der sikrer en god rusvejledning, der fungerer, som den skal. Vi har tidligere snakket om, at gode forventingsafstemninger skal være med til, at alle kender deres roller i rusvejledningen, og at der skal være god kommunikation med det administrative personale, igen skabt gennem en forventningsafstemning i husene. Forventningsafstemninger over hele linjen, og strukturen i hvordan vi vil behandle kontaktfladerne mellem formandskabet og andre parter på RUC, skal være med til at sikre denne gode kommunikation. Samtidig mener vi især, at kommunikationen mellem formandskabet og rusvejlederne skal sikres gennem en gennemgående god og konstruktiv tone i rusvejledningen. Når dette køres sammen med et nærmere og imødekommende formandskab, der er mere ude på gulvet, vil det skabe en stærkere sammenhængskraft i rusvejledningen.

6 Helt praktisk betyder det at vi, udover de førnævnte tiltag, i forventningsafstemningerne vil ligge en god tone for dagen, som skal sikre, at alle parter føler, de bliver mødt konstruktivt og ikke bliver formanende eller ubehagelig. Denne tone skal være med til at sikre en gensidig respekt, hvor alle parter bliver talt til som voksne og ansvarlige mennesker, der tager deres arbejde seriøst. Det betyder også, at udfordringer eller konflikter ikke skal mødes med irettesættende påtalelser men i stedet gennem en ligeværdig dialog. Samtidig skal formandskabet kunne tage imod de indvendinger eller forslag, der skulle komme fra rusvejlederne, uden at føle sig angrebet. Vi mener, at formandskabet og lakajerne ikke skal føle sig hævet over rusvejlederne, men i stedet opføre sig med en større grad af ydmyghed, og være opsøgende i forhold til rusvejledernes inputs. GENNEMSIGTIGHED I RUSVEJLEDNINGEN Enhver i rusvejledningen skal være sit eget og andres ansvar bevidst. Der skal der være let tilgængelig information om roller og ansvarsområder for alle involverede i rusvejledningen; både eksterne og interne parter. Derudover skal det være nemt at opnå viden om alle elementer af rusvejledningen og denne gennemsigtighed skal være gensidig. Det vil sige, at det skal være nemt at gennemskue roller og ansvarsområder, både fra rusvejleder til lakajgruppe, rusformandskab, Studenterrådets formandskab, administrationen og ansatte på RUC og den anden vej. Målsætningen om gennemsigtighed i rusvejledningen siger, at alle skal være deres ansvar bevidst og information om roller og ansvar skal være let tilgængelig for alle interne og eksterne parter. Derudover skal der være styr på, hvem forskellige grupper er, herunder: Formandskabet, lakajerne, rusvejlederne (også i de enkelte huse), sekretærer, SR og andre organisationer på RUC. Mht. at alle skal være deres ansvar bevidst, vil vi henvise til tankerne vi tidligere har fremført. Vi mener, at det skal være let overskueligt, hvem der er rusvejleder hvor, og med hvilke ansvarsposter. Det samme gør sig gældende for lakajer og formænd. Det skal også være overskueligt og gennemtænkt hvilke parter på RUC, både i rusvejledningen og organisationerne herude, der spiller hvilken rolle. Helt praktisk vil vi føre dette ud i livet ved at lave en oversigt over rusvejledere, lakajer og formænd, som indeholder kontaktoplysninger, ansvarsposter og tilknyttet hus. Denne oversigt skal hænge tilgængeligt i studenterhuset, og sendes ud på mail til rusvejlederne og RUCs ansatte, samt medlemmer af alle involverede organisationer. Dette kunne eventuelt være sammen med en lille introduktion omkring formål og gøremåder i rusvejledningen. Samtidig skal det formidles til rusvejlederne, hvilken rolle organisationer og grupper på RUC spiller i rusvejledningen, således at vi kan sikre en gensidig forståelse af forløbet og bane vejen for god kommunikation med alle parter. Dette kan også følges op med en detaljeret oversigt på mail og i studenterhuset. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF RUC Rusvejledningen er en central del af studiestarten på RUC, hvilket skal tydeliggøres for alle på RUC. Både de som er involverede i rusvejledningen og de som ikke er. Der skal være let tilgængelig information om, hvad der foregår i rusvejledningen og hvilke bevæggrunde der er for dette. Rusvejledningen skal arbejde aktivt for, at relevante parter internt og eksternt - informeres om rusvejledningen, dennes indhold, formål og det store arbejde, som ligger bag.

7 Dette skal ske med respekt for rusvejldningens særlige karakteristika og nye studerende. Derudover skal samarbejdet på tværs af RUC, i forbindelse med rusvejledningen, forbedres. Der skal gøres en indsats for at forbedre gensidig kommunikation mellem frivillige i rusvejledningen, administrationen og underviserne. Dette gælder både i planlægningen, udførelsen og evalueringen af rusvejledningen. Målsætningen om samarbejde på tværs af RUC hviler efter vores forståelse på to punkter. Først, at det skal være tydeligt for alle, hvorfor rusvejledningen er vigtig, hvorfor vi gør, hvad vi gør og hvor stort et arbejde, der lægges i det. Som det andet skal der være et bedre samarbejde og god kommunikation mellem rusvejledningen og RUCs ansatte både administration og undervisere. Udover de planer vi har fremført tidligere, mener vi, at der skal formidles til RUCs ansatte, hvad formålet med rusvejledningen er, hvad det indebærer og hvor stort et arbejde, der ligger i den. Samtidig skal rusvejlederne informeres om, hvorfor det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde med RUC og universitetets ansatte, hvilket vil sikre et godt arbejdsmiljø, der ikke er til gene for nogle af parterne. Helt praktisk betyder det, at vi sammen med oversigten over rusvejledere, formænd og lakajer, og disses ansvarsposter, skal levere en introduktion til RUCs ansatte, der forklarer rusvejledningen for udenforstående. Samtidig skal der, når vi opfordrer rusvejlederne til at tage en forventningsafstemning med de ansatte i husene, forklares for dem hvorfor et godt samarbejde med de ansatte er vigtigt for rusvejledningen. LAKAJROLLEN Vi ser lakajrollen som værende et koordinerende team af erfarne rusvejledere, der i samarbejde med formandskabet tilrettelægger og faciliterer rusvejledningen. Deres rolle er ikke at styre rusvejlederne, men i stedet at være der for at vejlede og hjælpe dem med at lave den bedste rusvejledning for ruslingene. Hver lakaj får et ansvarsområde hvor vedkommende skal have overblik, og det overordnede ansvar, i samarbejde med formandskabet. En del af lakajernes rolle vil derfor blive at opføre sig som en god rusvejleder for rusvejlederne, og på denne måde lede igennem det gode eksempel. Vi vil ansætte et lakajhold inden årsskiftet, der vil bestå af så mange medlemmer, der vurderes nødvendigt til at bemande ansvarsposterne. Ligesom rusvejlederne skal de også informeres om det ansvar de går ind til samt det arbejde, der ligger bag. Der vil være forventningsafstemninger med lakajerne både i ansættelsesfasen og når holdet er blevet samlet. Vi har gjort os følgende tanker om ansvarsposter til lakajholdet: Økonomi Økonomipostens opgaver er at stå for den overordnede økonomistyring af rusvejledningen. Ansvarsposten skal stå for vejledning af de økonomiansvarlige rusvejledere, samt have kontakt til den økonomiske næstformand i SR. Derudover skal ansvarsposten stå for en økonomisk forventningsafstemning i rusvejledergrupperne og hjælpe dem med at lave budgetter. Rengøring Rengøringspostens opgaver vil bestå af at danne overblik over rengøringsudstyr, og overblik over rengøringskravene på rustursstederne og i basishusene. Posten skal fortælle rusvejlederne om de forskellige krav for rengøring og konsekvenserne af manglen på samme. Derudover skal

8 ansvarsposten forsøge at få en aftale i hus om rengøringspakker, som husene kan købe til hele rusvejledningen. Bar Vi vil have to baransvarlige. Her kunne den ene med fordel være affilieret med RUCbar, og den anden være en erfaren bartender med erfaring i at køre en bar. Dette betyder ikke at ansvarsposten skal agere leverandør for RUCbar samtidig med at have baransvar, som dette års lakajer i stor grad endte med at gøre, men mere sørge for god kommunikation og samarbejde mellem RUCbar og rusvejledningen. Deres opgaver vil bestå i at tage kontakt til leverandører og få aftaler i hus. De skal sørge for uddannelse i at være bartender og rollen som baransvarlig til de baransvarlige rusvejledere samt oplære dem i at drive en bar i rusvejledningen. Derudover har de ansvaret for baren, når formandskabet holder fest til de forskellige seminarer og lign. Bach Vi vil have en bachansvarlig for hver studieretning; Sam, Hum, Nat og HumTek. Hvis der er behov vil vi også ansætte en bachansvarlig for merithuset, så der er en, der har 100% styr på den del af rusvejledningen. Oveni dette vil vi også have at bachansvarlige står for de akademiske aspekter i rusvejledningen og tager kontakt til sekretærer og ansatte i husene. Samtidig skal de hjælpe til i dannelsen af husfællesskaber. Bachansvarliges opgaver er at have ansvar for pilotprojekt i fakulteterne og formering af husfællesskaber. De skal stå for kontakt mellem huse på fakulteterne, samt kontakt til nærmeste administrative ansatte på fakulteterne. Derudover skal de generelt stå for det akademiske aspekt ved rusvejledningen. Transport Transportansvarliges opgaver vil bestå af at tage kontakt til busselskaber, og tage en forventningsafstemning med dem. De skal stå for koordination med busselskaberne under rusvejledningen, og forberede rusvejlederne i opgaver i forbindelse med transport til og fra rusturssteder. M/K-Bar Vi vil have en ansvarlig for henholdsvis mande- og kvindebar. Deres opgaver er at forberede og tage ansvar for den interne M/K-bar i samarbejde med rusvejlederne. De skal have ansvar for evalueringen af den interne M/K-bar, samt hjælpe M/K-bar ansvarlige med at planlægge M/K-bar. De skal fortælle om formålet ved M/K-bar samt tage en samtale med de M/K-bar ansvarlige omkring formålet. Derudover skal de være til hjælp for de ansvarlige rusvejledere, hvis disse har behov for det. Program Den programansvarliges opgave er, at hjælpe de programansvarlige rusvejledere med at sammensætte programmer for ruslingene, samt danne overblik over hvilke ting, ruslingene skal igennem. De skal hjælpe med at lave runsheets og råde de programansvarlige i hensigtsmæssig programlægning. Derudover skal programansvarlige stå for overblik over planlægning af planlægningsperioden for rusvejlederne. Rustur Den rustursansvarliges opgaver består i at tage kontakt til rustursstederne samt orientere om eventuelle nye rusturssteder, skulle dette komme på tale. Ansvarsposten har til opgave at videregive gennemgående information omhandlende rustursstederne til de ansvarlige rusvejledere og stå for forberedelsen af rusture i samarbejde med rusvejledere.

9 Kokke og aktivister Kokke og aktivistansvarliges opgaver er at tage kontakt til kokkehold og skabe oversigt over de forskellige kokkehold. De skal afholde forventningsafstemninger mellem rusgrupper og aktivister, samt forventningsafstemninger mellem kokkehold og rusgrupper. Evaluering og kommunikation Den evaluering og kommunikationsansvarliges opgave er at få styr på beretninger fra året før. Vedkommende skal undervise i gode evalueringstaktikker med de evalueringsansvarlige rusvejledere. Den ansvarlige skal være samlingspunkt for kommunikationen med de eksterne grupper i rusvejledningen og skal være ansvarlig for at udvikle evalueringsskema af rusvejledningen til ruslingene. Derudover vil vedkommende også være ansvarlig for beretningslørdag. Aktivitet Den aktivitetsansvarliges opgaver er, at facilitere aktiviteter som Marbjerg Mark, maskotleg og Vikinge Regatta. Vedkommende skal videreformidle aktivitetsbogen og undervise i god aktivitetsdannelse med rusvejlederne samt udarbejde eksempler på differentieret deltagelse, der skal videregives til rusvejlederne.