Konkurrencen om pensioner 2009

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Astrid K. Rasmussen Jonathan Kahlke Jan V. Hansen Anne Seiersen Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 Indikatorer for konkurrence 4 Anbefalinger og analyser i Konkurrenceredegørelse Rapportens indhold 8 2. Markedsafgrænsning 11 Indledning 11 De tre søjler 11 Administrationsfællesskaber og pensionsservicevirksomheder 17 Udvikling i pensionsindbetalinger og pensionsformue Produktkarakteristika 20 Indledning 20 Gennemsnitsrenteprodukter 20 Markedsrenteprodukter 22 Forsikringsydelser 23 Kundemobilitet Regulering 28 Indledning 28 Lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger på pensionsområdet 28 Regulering relateret til pensionsselskabernes økonomi 29 Forbrugerbeskyttelsesregler Markedsstruktur 38 Sammenfatning 38 Brug af indikatorer 38 Markedskoncentration 39 De tre største selskabers markedsandele 40 Koncentrationsforholdet (CR) 40 Herfindahl-Hirschman indekset (HHI) 41 Mobilitet i markedsandele Administrationsomkostninger 44 Indledning 44 Produktforskelle, valgfrihed og rådgivning 44 Side 1

4 Inddeling af pensionsselskaberne 45 Forklaring af forskelle i administrationsomkostninger pr. forsikret 47 Omkostningsmodeller 50 Udvikling i administrationsomkostningerne over tid Effektivitet og kvalitet 55 Indledning 55 Administrationsomkostninger 55 Lønpræmier 55 Egenkapitalens forrentning 58 Innovation 60 Innovationsudgifter 61 Forskellige former for innovation Kundesiden 64 Indledning 64 Kundernes kendskab til flyttemuligheder 64 Kundetilfredshed 66 Kundeklager 68 Danskernes kendskab til deres pensionsforhold 71 Danskernes kontakt med deres primære pensionsselskab 74 Gennemskuelighed Branchens initiativer 79 Indledning 79 Pensionsinfo 80 Mobilitet 81 Omkostningsinitiativ Litteratur 85 A. Konkurrencestyrelsens data og indflydelsen på resultaterne 86 Sammenfatning 86 Forkert brug af tal fra Finanstilsynet 86 Afdelinger i koncerner 87 Inddeling af pensionskasser 88 Forskelle i resultater 88 Side 2

5 1. Indledning og sammenfatning Der er mange tegn på effektiv konkurrence i den danske pensionsbranche. Der er mange udbydere og et stort udbud af forskellige produkter til fordel for kunderne. Pensionsselskaberne tjener mindre end andre danske virksomheder. Lønningerne afspejler de ansattes kvalifikationer. Hvis der var dårlig konkurrence, ville der være få og dominerende selskaber med et begrænset antal varer på hylderne. Endvidere ville disse selskaber opnå en højere forrentning af egenkapitalen end i andre brancher, og dette ville komme medarbejderne til gode i form af uforklarligt høje lønninger. Konkurrenceforholdene i sektoren er specielle. Sektoren domineres af obligatoriske ordninger, og der er derfor ikke samme muligheder for individuelle valg af leverandør som i andre brancher. Dette hindrer ikke i sig selv et uafladeligt pres for bedre og billigere produkter til gavn for kunderne, men giver en anden form for konkurrence end på markeder med individuelle valg. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold, når man vurderer konkurrencen i branchen. Anvendes standardmetoder udelukkende, vil det give et fejlagtigt billede af konkurrencen. Et særligt aspekt er konkurrencen om administration af pensioner, som blev behandlet i et selvstændigt kapitel i den seneste Konkurrenceredegørelse, jf. Konkurrencestyrelsen (2008). Også på dette område er konkurrencen skarp, fordi pensionsselskaberne hele tiden er nødt til at vurdere, om deres administration er konkurrencedygtig. Presset kommer gennem flere kanaler. De kollektive pensionsaftaler har professionaliseret efterspørgselssiden og øget fokus på pris og kvalitet. Muligheden for kollektiv mobilitet at hele ordninger skifter administration presser også udbyderne. Der sker derfor løbende en udvikling i markedet for administration af pensioner. Mange pensionsselskaber har gennemført ændringer for at effektivisere administrationen gennem administrationsfællesskaber og pensionsservicevirksomheder. At effektiv konkurrence ikke forudsætter individuelle valg, kan bl.a. aflæses i den væsentlige reduktion i administrationsomkostningerne for arbejdsmarkedspensionskasser 1, hvor mange kunder ikke har individuel flytteret, jf. Figur 1. Det nominelle fald er på 17 pct. i perioden Imidlertid er andre priser og lønninger steget i perioden, så det reale prisfald er endnu større op til 31 pct. De store omkostningsfald, der er bredt funderet blandt både store og små pensionsselskaber, er endnu mere bemærkelsesværdige i lyset af, at mange af selskaberne i perioden har øget kundernes valgfrihed. Øget valgfrihed øger som udgangspunkt administrationsomkostningerne. 1 Arbejdsmarkedspensionskasser består af tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. Side 3

6 Figur 1 Omkostninger pr. medlem i arbejdsmarkedspensionskasser, kr., årets priser Administrationsomkostninger pr. forsikret Kilde: Finanstilsynet og Indikatorer for konkurrence I rapporten bruges en lang række kvantitative indikatorer for at belyse konkurrencen i pensionsbranchen såkaldte konkurrenceindikatorer. Indikatorerne belyser markedsstrukturen effektivitet og kvalitet kundesiden. Alle disse forhold har betydning for konkurrencen. Som indikatorer for markedsstrukturen anvendes markedsandelene for de tre største selskaber, koncentrationsforholdet for de fire største selskaber på markedet samt den samlede koncentration på markedet. Endelig indgår også mobiliteten i markedsandelene over tid. Som indikatorer for effektivitet og kvalitet indgår administrationsomkostningerne korrigeret for produktforskelle, lønpræmier, egenkapitalforrentning samt indikatorer for innovationen i branchen. På kundesiden præsenteres forbrugernes kendskab til muligheden for at skifte pensionsselskab, antallet af kundeskift, antallet af kundeklager med og uden medhold samt et generelt mål for kundetilfredsheden. Et større antal konkurrenceindikatorer er en forudsætning, men ingen garanti for at få et dækkende og klart billede af konkurrencen. Baggrunden er, at tolkningen af alle konkurrenceindikatorer i større eller mindre grad er tvetydig. Ingen konkurrenceindikator viser derfor med sikkerhed, om konkurrencen er god eller dårlig, men ved at se på et større antal øges chancen for at få et retvisende billede af konkurrencen. Side 4

7 Mobiliteten i markedsandelene kan illustrere konkurrenceindikatorers tvetydighed. Når et marked har en lav mobilitet i markedsandelene, er det et udtryk for, at det er de samme virksomheder, der konkurrerer på markedet år efter år, og at deres markedsandele ikke ændrer sig ret meget. Dette kan skyldes en begrænset konkurrence, men gør det langt fra sikkert. Fx kan en lav mobilitet i markedsandelene også skyldes, at konkurrencen er meget hård. Derfor vil det være svært for nye selskaber at gå ind på markedet, fordi de ikke vil være i stand til at tilbyde billigere pensionsordninger. Stabile markedsandele kan altså være en følge af hård konkurrence. Forbrugermobiliteten er et andet eksempel på, at konkurrenceindikatorer ikke er entydige. Forbrugermobilitet handler om, hvor mange forbrugere der skifter selskab. Forbrugermobiliteten kan være lav, selvom konkurrencen er effektiv. Hvis priserne er konkurreret helt i bund, og forbrugerne er tilfredse med deres pensionsselskab hvorfor skulle forbrugerne så skifte selskab? Indikatorerne for markedsstrukturer i perioden markedsandelene for de tre største pensionsselskaber, koncentrationsforholdet for de fire største pensionsselskaber (CR4) eller Herfindahl-Hirschman indekset (HHI) - tyder ikke på mangelfuld konkurrence, jf. tabel 1. Udviklingen i markedsandelene for de tre største selskaber tyder faktisk på, at konkurrencen er øget i perioden. Beregninger af mobilitet i selskabernes markedsandele viser dog, at mobiliteten er lav. Tabel 1 Oversigt over indikatorer for markedsstruktur Tegn på effektiv konkurrence? De tre største selskabers markedsandele Koncentrationsforhold (CR4) HHI Mobilitet i markedsandele Ja Ja Ja Nej Kilde:. På baggrund af de fem indikatorer for effektivitet og kvalitet er der heller ikke tegn på manglende konkurrence i pensionsbranchen, jf. tabel 2. Analysen af administrationsomkostninger viser, at spredningen i omkostninger i stort omfang kan forklares af forskelle i produkterne (valgfrihed, service og rådgivningskoncept). Når der korrigeres for alle relevante - såvel observerbare som uobserverbare - karakteristika, viser analysen, at der ikke er en lønpræmie i pensionsbranchen. Tabel 2 Oversigt over indikatorer for effektivitet og kvalitet Administrationsomkostninger pr. forsikret Lønpræmier Egenkapitalforrentningen Innovationsudgifternes andel af produktionsværdien Andel innovative pensionsselskaber Kilde: Tegn på effektiv konkurrence? Ja Ja Ja Nej Ja Side 5

8 Pensionsselskabernes egenkapitalforrentning sammenholdes med egenkapitalforrentningen i private byerhverv. Denne sammenligning viser, at egenkapitalforrentningen i pensionsbranchen gennem perioden har ligget markant under forrentningen for de private byerhverv. Endelig vises det, at en markant andel af pensionsselskaberne har gennemført innovative tiltag i perioden til trods for, at innovationsudgifternes andel af produktionsværdien i pensionsbranchen ligger under gennemsnittet for de medtagne brancher. Indikatorerne for kundesiden af konkurrenceforholdene viser, at der er problemer, jf. tabel 3. Udfordringerne er især knyttet til kendskabet til flyttemuligheder og pensionsordninger. er klar over disse udfordringer og har sat gang i en række initiativer til afhjælpning heraf. Det drejer sig blandt andet om Pensionsinfo, jobskifteaftalen og Pensions ABC'en, som alle skal være med til at sikre, at pensionskunderne får de bedste muligheder for at træffe oplyste valg i relation til deres pensionsforhold. Det er selvfølgelig også i selskabernes interesse at kommunikere forståeligt med deres medlemmer. Tabel 3 Oversigt over indikatorer på kundesiden Tegn på effektiv konkurrence? Kundernes kendskab til flyttemuligheder Forbrugertilfredshed og forbrugerklager Interesse for og kendskab til pensionsordninger, herunder om oplysninger om pensionsordninger er relevante Kilde:. Måske Tilfredshed: Måske Klager: Ja Interesse/kendskab: Måske Relevante: Ja Selvom Danmark er et af de lande, der har det mest udbyggede udbud af informationsværktøjer om pension og forsikring til forbrugerne, viser undersøgelser, at danskerne ikke udnytter de mange tilbud, jf. (2008a) og (2008b). Der er en stor udfordring i at motivere og uddanne dagens forbrugere til at benytte værktøjerne. Dette kræver sandsynligvis en national strategi for finansiel forbrugeruddannelse. Internationalt er der stor fokus på begrebet "financial literacy", og en række lande har formuleret nationale strategier, der involverer branchen, tilsynsmyndigheder og undervisningsinstitutioner. Overordnet set er der ingen tegn på, at markedet for pensionsordninger i Danmark er præget af mangelfuld konkurrence. Det er selvfølgelig et problem, at forbrugerens viden om og interesse for pension, herunder brug af de værktøjer, som stiller til rådighed, er begrænset. Dette kræver som nævnt en national strategi for finansiel forbrugeruddannelse. Konkurrencepresset mod pensionsselskaberne kommer i højere grad fra den professionaliserede efterspørgselsside end fra den individuelle kunde. I firmapensionsordningerne har arbejdsgiveren, samarbejdsudvalg m.v. en klar interesse i, at medarbejderne får mest mulig pension for pengene. Set fra pensionsudbyderens side er der et stort fokus på, om der leveres konkurrencedygtige pensioner både i forhold til afkast, omkostninger, valgmuligheder, servicekoncept mv. I arbejdsmarkedspensionskasserne er det ligeledes et stærkt incitament for arbejdsmarkedets parter, at der kan præsteres konkurrencedygtige Side 6

9 pensioner. Det er således vigtigt for såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerside, at det opnåede overenskomstresultat herunder pensionsbidrag m.v. værdsættes af lønmodtagerne Anbefalinger og analyser i Konkurrenceredegørelse 2008 Konkurrencestyrelsen har i Konkurrenceredegørelse 2008 en anden og mere negativ vurdering af konkurrencen i pensionsbranchen end. Ikke desto mindre bakker op om en lang række af redegørelsens anbefalinger: Redegørelsen fastslår, at det er vigtigt, at alle selskaber løbende vurderer, om administrationen af pensioner er konkurrencedygtig dette sker i stort omfang allerede i dag. Redegørelsen foreslår, at selskaberne udvikler et nyt pensionsprodukt, hvor en del af de kollektive reserver er individuelle og kan medtages af kunderne ved flytning. Produktet findes allerede i dag. Hvis der er markedsgrundlag for det, vil produktets udbredelse øges. Redegørelsen foreslår, at pensionsbranchen tager initiativ til, at der på selskabsniveau offentliggøres detaljerede og sammenlignelige afkast og omkostninger ved selskabernes investeringsvirksomhed. Branchens omkostningsinitiativ, der har kundeinformation for eksisterende kunder i centrum, giver de efterspurgte oplysninger på kundeniveau. Redegørelsen foreslår, at pensionsselskabernes omkostninger til kundernes risikoforrentning offentliggøres på en sammenlignelig og relevant måde. Dette forslag imødekommes af et af branchens åbenhedsinitiativer "Fra markedsafkast til depotrente". Redegørelsen foreslår, at selskaberne beregner oplysninger på selskabsniveau om administrationsomkostninger, investeringsafkast og omkostninger samt risikoforrentning af egenkapitalen, og at disse offentliggøres på en fælles hjemmeside for branchen. Det er naturligt, at disse oplysninger bliver en konkurrenceparameter blandt selskaberne i forlængelse af branchens omkostningsinitiativ. En række af oplysningerne er allerede i dag tilgængelige i form af regnskabsnøgletal på Finanstilsynets hjemmeside. Disse nøgletal er desuden offentliggjort på Forsikring & Pensions statistikoversigt. 2 Når Konkurrenceredegørelsen fastslår, at konkurrencen er svag på markedet for administration af pensioner, sker det på et mangelfuldt fagligt grundlag. Forsikring & Pension har uddybet dette i sit høringssvar til redegørelsen, jf. Forsikring & Pension (2008), men vil her fremhæve problemstillingen om 1) spredningen mellem selskabernes administrationsomkostninger (stordriftsfordele) og 2) kundemobilitet: 1) I Konkurrenceredegørelsen argumenteres der for, at spredningen i selskabernes administrationsomkostninger er høj. Dette opfattes som tegn på mangelfuld konkurrence, da mange selskaber påstås at være for små til at udnytte stordriftsfordele i administrationen. 2 Side 7

10 Konkurrenceredegørelsen hævder, at selskaber med mindre end kunder i gennemsnit har administrationsomkostninger, der er knap 60 pct. højere end selskaber med mere end kunder. Forsikring & Pension er uenig i datagrundlaget bag denne beregning. Redegørelsen foretager en uhensigtsmæssig inddeling af selskaber, undlader en række andre selskaber i sammenligningen og begår simple datafejl. 3 Meromkostningerne i små selskaber er under 20 pct., hvis man bruger mere retvisende og dækkende tal. Redegørelsen tager endvidere ikke højde for forskelle i de udbudte produkter. Det kan således være svært at vurdere, hvilket pensionsselskab der er mest effektivt til at administrere pensionsordninger, hvilket skyldes forskelle i udbudte produkter knyttet til valgmuligheder, service og rådgivningskoncept. Der kan uden tvivl påvises stordriftsfordele forbundet med administration af pensioner, men Konkurrenceredegørelsens analyse giver ikke et dækkende billede heraf ved at udelade produktforskelle. Det er let at vise, at en lang række af de selskaber, der har høje administrationsomkostninger pr. kunde, tilbyder produkter med store valgmuligheder, høj service og et dyrt rådgivningskoncept. Tilsvarende er der en række selskaber med høje administrationsomkostninger, som netop har gennemført omfattende udviklingsprojekter, eller som har kunder med store indbetalinger og depoter. 2) I Konkurrenceredegørelsen argumenteres der for, at kundemobiliteten mellem pensionsselskaber er lav. En væsentlig årsag til den lave mobilitet påstås at være de kollektive bonuspotentialer, som kunderne ikke kan få med, når en gennemsnitsrenteordning flyttes. Derfor er kunderne låst til deres selskab, fremføres det. er uenig i denne udlægning. En vigtig forklaring på den lave mobilitet er allerede nævnt: En række kunder har ikke individuel flytteret. Der er også en række andre argumenter for lav mobilitet. Selv for ordninger med flytteret er der ofte åbenlyse fordele for kunderne ved at forblive i en eksisterende ordning. Især ønsket om at bevare historisk høje ydelsesgarantier og gunstige forsikringsvilkår knyttet til helbredstilstanden ved optagelse i en ordning spiller ofte ind. Endvidere spiller produktets natur en rolle. En pensionsordning er et kompliceret erfaringsgode, hvor kunderne først efter mange år ultimativt når de går på pension finder ud af, om de er tilfredse med det. Derfor skal man ikke forvente, at kunderne skifter udbyder ofte. Endelig er det for mange - hvis ikke alle - selskaber en vigtig konkurrenceparameter at have loyale og tilfredse kunder. Det er nemlig dyrt for selskaberne at oprette kundeforhold, og kortvarige kundeforhold kan let blive tabsgivende Rapportens indhold Rapporten er delt op i tre dele. Første del, som består af kapitel 2-4, har til formål at beskrive markedet for administration af pensioner samt lovgivningen, der regulerer området. I kapitel 5-8 bliver konkurrencen på markedet analyseret og 3 Der er fejl i datagrundlaget for ca. 2/3 af de tværgående pensionskasser Side 8

11 belyst gennem forskellige indikatorer for konkurrencen på hhv. kunde- og virksomhedssiden. Tredje del kapitel 9 beskriver de initiativer, som branchen har gennemført for at øge konkurrencen. Kapitel 2 beskriver markedet for administration af pensioner. Fokus er på de tre søjler i det danske pensionssystem, signifikante aktører på markedet for pension samt udviklingen i pensionsformuen over de sidste ti år. Kapitel 3 præsenterer de produkter, som danske pensionsselskaber udbyder: Gennemsnitsrenteprodukter, markedsrenteprodukter samt forsikringsdækningen i pensionsprodukterne. Desuden diskuteres kundemobilitet i pensionsbranchen og naturlige årsager til lav mobilitet. Kapitel 4 belyser reguleringen af pensionsbranchen. Pensionsbranchen er underlagt særdeles omfattende regulering, herunder solvensregler og regler om forbrugerbeskyttelse. Kapitlet beskriver blandt andet Lov om Finansiel Virksomhed (FIL), Regnskabsbekendtgørelsen, kontributionsprincippet og forbrugerbeskyttelsesregler. Kapitel 5 er det første kapitel af den egentlige analyse af konkurrencesituationen, og i kapitlet anvendes de traditionelle indikatorer for konkurrencesituationen: Markedsandele, Herfindahl-Hirschman indekset (HHI) samt mobilitet i markedsandele. Kapitlet konkluderer, at den eneste af disse indikatorer, der viser tegn på begrænset konkurrence, er mobiliteten i markedsandele. I kapitel 6 analyseres spredningen i administrationsomkostningerne i pensionsbranchen. Flere modeller benyttes, og det viser sig, at en model, der kun benytter antallet af forsikrede som forklarende variabel, vil overvurdere stordriftsfordelene i branchen væsentligt. Derfor bør omkostningsmodellen indeholde indikatorer for forskelle i produkter og valgfrihed mellem selskaberne. I kapitlet ses der desuden på udviklingen i administrationsomkostningerne over tid. Her viser analysen, at administrationsomkostningerne har været faldende over de seneste 5 år, navnlig for arbejdsmarkedspensionskasser. Dette bekræfter billedet af en branche med betydeligt konkurrencepres. Kapitel 7 belyser effektiviteten i den danske pensionsbranche. Her ses på indikatorer som lønpræmie, egenkapitalforrentning og innovation i branchen. Indikatorerne viser tegn på en effektiv branche, hvor der ikke er nogen uforklaret lønpræmie, og hvor virksomhederne ikke opnår højere forrentning af egenkapitalen end i andre brancher. Kapitlet viser dog også, at udgifterne til innovation er væsentligt lavere end i øvrige brancher. Til gengæld har branchen en stor andel af innovative virksomheder sammenlignet med andre brancher. Kapitel 8 betragter indikatorer for konkurrence på kundesiden af markedet. Analysen viser, at indikatorerne her er mindre positive. Kundernes kendskab til flyttemuligheder er begrænset, og mange kunder ved ikke, om de ville anbefale deres pensionsselskab til andre. Desuden ligger branchen relativt lavt på ForbrugerForholdsIndekset (FFI) 4, hvor den i 2008 lå på en 44.-plads ud af de 51 medtagne brancher. På den anden side er antallet af klager lavt sammenlignet med andre brancher. I det sidste kapitel ses der på branchens initiativer til at forbedre konkurrencen, blandt andet initiativer til at øge forbrugernes kendskab til pensionsordninger, såsom PensionsInfo, PensionsABC osv. Øvrige initiativer omfatter Forsikring & Pensions omkostningsinitiativ, som har til formål at vise forbrugerne deres pen- 4 Forbrugerredegørelse (2008) Side 9

12 sionsopsparing. På sit årsmøde i november 2008 slog til lyd for en national strategi for finansiel forbrugeruddannelse. Side 10

13 2. Markedsafgrænsning 2.1. Indledning Formålet med dette kapitel er at beskrive markedet for administration af pensioner. Kapitlet starter med at gennemgå de tre søjler for det danske pensionssystem. Derefter diskuteres administrationsfællesskaber og pensionsserviceselskaber i Danmark og disses indflydelse på markedet for administration af pensioner. Kapitlet afsluttes med at belyse størrelsen af pensionssektoren ved at se på udviklingen i pensionsindbetalingerne og pensionsformuen i Danmark De tre søjler Det pluralistiske danske pensionssystem bygger på de tre søjler, som bl.a. OECD og Verdensbanken har introduceret, jf. James (1997). Ud over de offentlige pensionsordninger er der en lang række private pensionsudbydere i form af markedsmæssige livsforsikringsselskaber 5, arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser og pengeinstitutter. Markedsmæssige livsforsikringsselskaber, arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser vil herefter blive benævnt samlet som pensionsselskaber. Flere pensionsselskaber har desuden indgået administrationsfællesskaber. Andre pensionsselskaber benytter pensionsserviceselskaber, aktuarservicevirksomheder og porteføljeforvaltere til at varetage hele eller dele af administrationen af pensionsprodukterne. Endelig er der også udenlandske selskaber, der efter EF-dommen skal kunne indgå på lige fod med de danske udbydere af pensionsprodukter. Den 30. januar 2007 afsagde EF-domstolen en dom mod Danmark. Dommen betød, at de danske pensionsbeskatningsregler skulle ændres. Dommen fastlagde, at det var i strid med princippet om kapitalens frie bevægelighed, når der alene gives fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger i pensionsselskaber etableret i Danmark. Fra 1. januar 2008 har det derfor været muligt for borgere i Danmark at opnå fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger i selskaber etableret uden for Danmarks grænser. Det er en forudsætning, at det udenlandske pensionsselskab indvilliger i at indberette og indeholde pensionsafkastskat samt beskatning af udbetalinger efter danske skatteregler på lige fod med danske pensionsselskaber. Med de ændrede regler er mulighederne for grænseoverskridende pensionsvirksomhed ind i Danmark forøget. Boks 1 viser de forskellige danske pensionsordningers indplacering i søjlesystemet, og hvilke hensyn de forskellige søjler tilgodeser. 5 Se Finanstilsynets Markedsudviklingsrapport for 2006 for en opgørelse af disse. Side 11

14 Boks 1 De tre søjler og det danske pensionssystem Søjle 1 Formål: Omfordeling og sikring af pensionister mod fattigdom Finansiering: Skattefinansieret og opsparingsbaseret Ordninger: Folkepension, ATP, SP, LD og SAP Deltagelse: Obligatorisk Administration: Offentligt administreret, ATP, LD og pensionsselskaber Søjle 2 Formål: Opsparing og sikre pensionister en rimelig dækningsgrad Finansiering: Opsparingsbaseret og skattefinansieret Ordninger: Private arbejdsmarkedspensioner og tjenestemandspensioner Deltagelse: Obligatorisk som led i ansættelse Administration: Pensionsselskaber, firmapensionskasser og offentligt administreret Søjle 3 Formål: Opsparing og supplering af ordninger i søjle 1 og 2. Skal sikre den ønskede dækningsgrad og fleksibilitet Finansiering: Opsparingsbaseret Ordninger: Private, individuelle pensionsordninger Deltagelse: Frivillig Administration: Pensionsselskaber og pengeinstitutter Kilde: s PensionsABC og James (1997). Nedenfor beskrives kort de forskellige ordninger i de tre søjler. For yderligere beskrivelse af de 3 søjler henvises til s PensionsABC på Søjle 1 Under søjle 1 er placeret de offentlige lovbestemte ordninger som folkepension, ATP, SP, LD og SAP. 6 Herudover er der offentlige ordninger, der kan træde til, før den formelle pensionsalder nås, såsom førtidspension og efterløn. For en beskrivelse af ordninger før den formelle pensionsalder henvises til Forsikring & Pensions PensionsABC på Folkepension Når man bliver 65 år, er man i dag berettiget til folkepension resten af livet, der er en såkaldt "pay-as-you-go" ordning finansieret via skatterne. For at få fuld folkepension er der dog en række krav, der skal være opfyldt, f.eks. krav om dansk indfødsret og krav om at have boet i Danmark i en årrække. Hvis pensionsalderen udskydes til efter, at man er fyldt 65 år, kan der opnås en højere månedlig ydelse (opsat pension). 6 (2008c). Side 12

15 Ordningen består af et grundbeløb og et pensionisttillæg. Grundbeløbet er uafhængigt af, om man er enlig eller gift og har indtægter fra anden opsparing (er man i arbejde, vil grundbeløbet dog blive reduceret). Pensionisttillægget er derimod afhængigt af de førnævnte faktorer som civilstand og anden indtægt, og det er husstandens økonomiske forhold som helhed, der ligger til grund for beregning af pensionisttillægget. Formålet med folkepensionen er at sikre alle pensionister mod fattigdom, idet alle sikres en vis minimumspension uanset, hvor meget der er bidraget med gennem skatterne. Derved indplaceres folkepensionen som en typisk søjle 1 ordning. ATP Denne ordning er en lovpligtig, obligatorisk ordning for alle lønmodtagere og modtagere af en lang række forskellige sociale ydelser. Det betyder, at stort set alle erhvervsaktive er omfattet af ATP, der ligesom folkepensionen kan udbetales, når man fylder 65 år og resten af livet. ATP er en opsparingsbaseret ordning, hvilket vil sige, at udbetalingerne afhænger af, hvor meget der er blevet indbetalt, og hvilken forrentning der opnås af de indskudte midler. For lønmodtagere afhænger indbetalingerne af, hvor meget man arbejder (fuld tid, 2/3 af fuld tid eller 1/3 af fuld tid, men over 9 timer om ugen), hvor lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens de resterende 2/3 betales af arbejdsgiveren. Formålet med ATP er ligesom med folkepensionen sociale hensyn for at sikre flest muligt et grundbeløb som pensionist. I og med at stort set alle efterhånden indbetaler til ATP, vil ATP med tiden blive en del af den grundlæggende dækningsgrad som pensionist. Selv om ATP-ordningen ikke er omfordelende, er ATP indplaceret under søjle 1 pga. den meget store udbredelse, og da den er lovreguleret. SP Den særlige pensionsopspaing (SP) blev indført ved lov i 1998 som en obligatorisk pensionsordning for alle lønmodtagere og selvstændige samt modtagere af visse sociale ydelser. Indbetalinger til SP-ordningen har dog været midlertidigt suspenderet siden Ordningen er af samme type som ATP, hvor indbetalingerne er fastsat som 1 pct. af bruttoindtægten. Udbetalingen foregår i månedlige rater over 10 år, som starter fra man er fyldt 65 år. SP administreres som udgangspunkt i ATP, men det er muligt at flytte ordningen til et pensionsselskab. Med etableringen af Folkebørsen i 2005 blev det endvidere muligt selv at investere sine SP-midler. Formålet med SP-ordningen har været at få dæmpet konjunkturerne i slutningen af 1990'erne, og med indbetalingerne defineret som en procentdel af lønnen, ligner den meget en almindelig arbejdsmarkedspension (dog var den i starten omfordelende, men er siden hen gjort til personlige konti). Det taler for at placere denne ordning under søjle 2. Da SP-ordningen er en obligatorisk ordning indført ved lov, og da der også indbetales for modtagere af visse sociale ydelser, er den placeret under søjle 1. Side 13

16 LD Lønmodtagerens Dyrtidsfond (LD) blev oprettet i 1977, hvor der indtil 1979 blev foretaget indbetalinger af personer på arbejdsmarkedet. Denne ordning er ligeledes bestemt ved lov og administreres i LD, men kan ligesom SP-ordningen flyttes til et pensionsselskab. Udbetalinger herfra sker på én gang, og kan ske, fra man fylder 60 år og senest, når man fylder 70 år. Dog kan pensionen udbetales før 60 år, hvis man eksempelvis bliver tilkendt førtidspension. Formålet med LD er det samme som SP. Ordningen er placeret under søjle 1 af samme årsager som anført for SP-ordningen. SAP Den Supplerende Arbejdsmarkedspension er en relativ ny lovbestemt ordning indført i 2003 for førtidspensionister, der frivilligt kan indbetale hertil. Hvis førtidspensionisten vælger at deltage i ordningen, betaler vedkommende selv 1/3 af den samlede indbetaling, mens kommunen betaler de resterende 2/3. Pensionen kan udbetales, fra man fylder 65 år, og alt afhængigt af, hvor meget der er blevet indbetalt, udbetales det hele på én gang eller løbende resten af livet. Ordningen administreres i ATP eller i et pensionsselskab. Formålet med SAP er at give førtidspensionister en mulighed for at få supplerende pension, da det i sagens natur ikke er muligt at deltage i en arbejdsmarkedspensionsordning. Det taler umiddelbart for at placere ordningen under søjle 2, men ordningens sociale aspekt og det forhold, at den er lovbestemt, indplacerer SAP under søjle 1. Søjle 2 Pensionsordningerne under søjle 2 er karakteriseret ved at være ordninger, man har gennem sit arbejde, og de går under betegnelsen arbejdsmarkedspensionsordninger. Private arbejdsmarkedspensionsordninger Disse ordninger blev for alvor udbredt i midten af 1980'erne og i starten af 1990'erne, hvor store grupper af arbejdsmarkedet blev omfattet af en pensionsordning. Af den grund er hele systemet med arbejdsmarkedspensionsordninger stadig i en opbygningsfase, og mange af de pensionister, der går på pension i dag, har således ikke været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning hele deres erhvervsaktive karriere. Fælles for arbejdsmarkedspensionsordninger er, at man typisk både har en ret, men også en pligt til at være med i dem, hvilket vil sige, at det er typisk obligatorisk via et ansættelsesforhold at være med i en arbejdsmarkedspensionsordning. Da alle lønmodtagere har ret til at være med i en arbejdsmarkedspensionsordning, og det dermed heller ikke er muligt at udelukke nogen fra sådan en ord- Side 14

17 ning, betyder det, at arbejdsmarkedspensionsordninger er solidariske ordninger, hvor alle indgår på lige vilkår uanset alder, helbred 7, køn etc. Der er derfor en vis grad af omfordeling i disse ordninger. Dette kan eksempelvis være fra "gode" liv til "dårlige" liv i invalidedækningen, der som regel indgår i en arbejdsmarkedspensionsordning, og fra mænd til kvinder på de livslange pensionsydelser. Disse omfordelingselementer kan være tilsigtede eller tilfældige. Det er et faktum, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd. Da der benyttes et unisex-princip, dvs. ligestilling mellem mænd og kvinder, vil kvinderne i de livslange pensioner i gennemsnit have udbetalinger i længere tid end mændene for den samme præmie. Omvendt indebærer unisex-princippet også, at i en arbejdsmarkedspensionsordning, hvor der typisk er tilknyttet en dødsfaldsdækning, vil der ske en omfordeling fra kvinder til mænd, da mænd i gennemsnit som sagt lever kortere end kvinder. Unisex-princippet kan derfor ikke entydigt siges at være til fordel for mænd eller kvinder. Det kommer an på ydelsessammensætningen og kønsfordelingen. Omfordelingen mellem "gode" liv og "dårlige" liv er tilfældig, da det er usikkert på det tidspunkt, hvor man træder ind i ordningen, om man vil blive uarbejdsdygtig, før pensionsalderen nås - og dermed om man vil få brug for en invalidepension. Arbejdsmarkedspensioner kan etableres på to måde: Enten som led i en kollektiv overenskomst på et bestemt fagområde, eller som en firmapensionsordning på den enkelte arbejdsplads. Overenskomstbaserede pensionsordninger adskiller sig fra firmapensionsordningerne ved at være afgrænset til en bestemt faggruppe, mens firmapensionsordningerne kan dække op til flere faggrupper på samme arbejdsplads. Eksempelvis er lægerne på et hospital gennem deres overenskomst i én arbejdsmarkedspensionsordning for sig, mens sygeplejerskerne har en anden overenskomst og dermed en anden ordning for sig på trods af, at de to faggrupper er tilknyttet samme arbejdsplads. Da der er en tendens til, at personer inden for samme faggruppe risikomæssigt ligner hinanden, vil omfordelingen blive minimeret inden for ordningen. Samtidig er det muligt at sætte en mere fair præmie for de forskellige ydelser, end hvis ordningen bestod af en mere heterogen gruppe. Arbejdsmarkedspensionsordninger er opsparingsbaserede ordninger, jf. beskrivelsen heraf under søjle 1, og indbetalingerne er bestemt som en procentdel af lønnen. Det mest almindelige er, at arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget, og lønmodtageren betaler den resterende 1/3 af bidraget. Af det samlede bidrag går en andel til omkostninger og risikodækninger (forsikringsdækninger som invaliditet, dødsfald og ægtefællepension, som varierer fra ordning til ordning), mens den resterende del går til opsparing. Der kan være tale om en ordning, der bliver udbetalt på én gang (kapitalpension og supplerende engangsydelser), over en bestemt periode på år (ratepensioner), eller det kan være en ordning med udbetalinger, så længe man lever (livrenter). Alt afhængig af, hvor man arbejder, har man sin arbejdsmarkedspensionsordning gennem et pensionsselskab, en firmapensionskasse eller et pengeinstitut. 7 Nogle arbejdsmarkedspensionsordninger kræver dog få helbredsoplysninger som betingelse for optagelse på normale vilkår. Side 15

18 Formålet med arbejdsmarkedspensionsordninger er at give en rimelig dækningsgrad og dermed supplere ordningerne i søjle 1. Når arbejdsmarkedspensionsordningerne er fuldt modnet, vil udbetalingerne herfra for de fleste lønmodtagere blive den største indtægtskilde, når de går på pension. Da arbejdsmarkedspensionerne er private, opsparingsbaserede pensionsordninger, er de placeret under søjle 2. Tjenestemandspensioner Denne pensionsform er den ældste arbejdsmarkedspension i Danmark og er for offentligt ansatte tjenestemænd. Det er en offentlig arbejdsmarkedspensionsordning bestemt ved lov, og den er finansieret via skatterne. Udbetalingsprofilen med livsvarige ydelser og forsikringsdækningerne ligner meget de private arbejdsmarkedspensioner, men den adskiller sig ved at være en tilsagnsordning. Det betyder, at der ved ansættelsen er fastsat, hvor store de månedlige pensionsudbetalinger vil blive, og det er typisk opgjort som en procentdel af slutlønnen. Formålet med tjenestemandspensionen er ligesom arbejdsmarkedspensionen at supplere søjle 1-ordningerne, og selv om det er en offentlig ordning bestemt ved lov, er den indplaceret under søjle 2, da hovedformålet er at tilbyde en arbejdsmarkedspension. Søjle 3 Pensionsordningerne under søjle 3 er karakteriseret ved at være tegnet privat og på frivillig basis, men produkterne svarer stort set til de produkter, der udbydes i de private arbejdsmarkedspensioner under søjle 2. Individuelle private pensionsordninger Der kan være flere forskellige grunde til at tegne en individuel pensionsordning: Hvis man ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension Hvis ordninger fra søjle 1 og 2 ikke er tilstrækkelig til at give den ønskede dækningsgrad Hvis forsikringsdækningerne i arbejdsmarkedspensionen ikke er tilstrækkelig Selvom andelen af lønmodtagere, der er omfattet af en arbejdsmarkedspension, er steget kraftigt de sidste 10 år, er det stadig ikke alle arbejdspladser, hvor der er tilknyttet en arbejdsmarkedspensionsordning. En anden gruppe uden arbejdsmarkedspensionsordninger er de selvstændige. Det betyder, at disse grupper af personer selv må sørge for at få oprettet en pensionsordning for at opnå en rimelig dækningsgrad. Til forskel fra arbejdsmarkedspensionsordningerne bliver man vurderet individuelt, og man skal afgive omfattende helbredsoplysninger, før der kan beregnes en præmie, der dermed kan være højere end i de solidariske ordninger. En anden årsag til at tegne en individuel pensionsordning kan være, at man ikke anser ordninger i søjle 1 og 2 for tilstrækkelige, og at det derfor er nødvendigt at supplere med en ekstra pensionsordning. Søjle 3 tilvejebringer dermed fleksibiliteten til at opnå den ønskede dækningsgrad og ydelsessammensætning. Endelig kan der være særlige ønsker vedrørende forsikringsdækningerne, som ikke kan opfyldes i arbejdsmarkedspensionsordningen. Det kan derfor være Side 16

19 nødvendigt at forsikre sig yderligere gennem en individuel ordning, som kan skræddersys til at opfylde lige netop de ønskede forsikringsdækninger. Individuelle pensionsordninger kan købes i pensionsselskaber og pengeinstitutter. Hvis man ønsker mere forsikring, skal der benyttes et pensionsselskab, da pengeinstitutter ikke må udbyde forsikringsprodukter. Omvendt må pensionsselskaber ikke udbyde rene opsparingsprodukter, som kendetegner pengeinstitutternes pensionsprodukter. Da formålet med søjle 3 er at give mulighed for supplerende pensionsopsparing og fleksibilitet, er de individuelle private pensionsordninger typisk søjle 3 ordninger Administrationsfællesskaber og pensionsservicevirksomheder For at kunne tilbyde medlemmerne en god og billig administration er pensionsselskaberne hele tiden nødt til at vurdere, om deres administration er konkurrencedygtig. Der sker løbende en udvikling i markedet for administration af pensioner, og mange pensionsselskaber har gennemført ændringer med henblik på at effektivisere administrationen gennem administrationsfællesskaber og pensionsservicevirksomheder. Som eksempler herpå kan nævnes: Unipension, der består af Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, Arkitekternes Pensionskasse og MP Pension. Forca, der består af PBU (Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger), PKA (der i forvejen er et administrationsfællesskab af 9 pensionskasser, bl.a. Pensionskassen for Sygeplejerskerne) og Lærernes Pension (der indtil da blev administreret i PFA Pension). Fra 1. januar 2010 vil Forca ligeledes administrere FSP Pensions pensionsordninger. PenSam, der administrerer for Amtsvejmænd, Portører, Sygehjælpere, Trafikfunktionærer og PMF-Pension, der indtil da blev administreret i SAMPEN- SION, der også er et administrationsfællesskab. PNN/ PHI er i sig selv et administrationsfællesskab, og sammen med Funktionærpension er de alle administreret i AP Pensions selskab AP Pensionsservice. MedlemsPension, der består af Pensionskassen for Apotekere, Pensionskassen for Farmakonomer og Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernet. PensionDanmark bliver delvist administreret i ATP af ATP Pensionsservice. Forenede Gruppeliv (FG), der administrerer gruppelivsordninger for Danica Pension, Alm. Brand, KP, Nordea Liv & Pension, SEB Pension og Skandia. Industriens Pension, der ved sin etablering havde lagt sin medlemsadministration i ATP Pensionsservice, men som efterfølgende har valgt at "insource" denne. Et pensionsserviceselskab kan være et 100 pct. ejet datterselskab, der rent organisationsmæssigt ligger som et datterselskab i et pensionsselskab på lige fod Side 17

20 med eksempelvis et ejendomsselskab. Pensionsselskabet, der ejer pensionsserviceselskabet, benytter ikke nødvendigvis selv dette selskab, men det er udelukkende oprettet som et led i forretningsstrategien for at give et afkast til pensionsselskabets egne forsikringstagere. Der behøver derfor ikke at være nogen sammenhæng mellem de pensionsselskaber, der bliver administreret i et pensionsserviceselskab, og det pensionsselskab, der ejer pensionsserviceselskabet. Et pensionsserviceselskab kan også være oprettet af en gruppe af pensionsselskaber, der har ønsket at outsource hele eller dele af deres administration. Her ejer alle de involverede pensionsselskaber en lige stor del af pensionsserviceselskabet, hvis daglige ledelse er nedsat af gruppen af pensionsselskaber. Et administrationsfællesskab adskiller sig fra et pensionsserviceselskab ved, at administrationsfællesskabet altid har samme ledelse og personale som de pensionsselskaber, der indgår i fællesskabet. Selv om der ikke er noget direkte ejerskab mellem de involverede pensionsselskaber, vil der i vid udstrækning være ensartning af produktudvikling, valgmuligheder og rådgivning Udvikling i pensionsindbetalinger og pensionsformue Figur 2 belyser størrelsen af markedet for administration af pensioner i perioden Figur 2 Pensionsformuen og BNP , årets priser Mia. kr Pensionsformuen BNP Kilde: og Danmarks Statistik. Figuren viser, at pensionsformuen er steget væsentligt mere end bruttonationalproduktet i Danmark i de seneste ti år. Stigningen i pensionsformuen kan være forårsaget af indbetalinger til pensionerne og afkast af pensionsformuen, der overstiger udbetalingerne. Da pensionssystemet stadig er under opbygning, tæller udbetalingerne mindre end indbetalinger og afkast efter pensionsafkastskat og omkostninger. I figur 3 sammenholdes pensionsindbetalingerne med ændringerne i pensionsformuen. Der er en positiv korrelation mellem indbetalinger og stigning i formuen. Der er dog undtagelser fra dette. I 2001 og 2002, hvor afkastet var meget Side 18

21 dårligt, var pensionsformuen stort set uændret til trods for stigende medlemsbidrag. Figur 3 Pensionsindbetalinger og ændring i pensionsformuen, Mia. kr Indbetalinger Ændring i pensionsformuen Kilde: Udviklingen i såvel indbetalingernes som pensionsformuens størrelse viser behovet for en effektiv administration af pensionerne. Et stort konkurrencepres er en forudsætning herfor. Side 19

22 3. Produktkarakteristika 3.1. Indledning Dette kapitel beskriver de produkter, som pensionsselskaberne i Danmark udbyder. De forskellige pensionsselskaber har et stort udvalg af produkter, som varierer væsentligt i kompleksitet og dermed også i omkostninger. For at få et klart billede af konkurrenceforholdene er det derfor nødvendigt med et overblik over disse produkter, da de udbudte produkter har indflydelse på kundernes behovstilfredsstillelse og de omkostninger, der er knyttet til ordningerne. Dette kapitel vil gennemgå gennemsnits- og markedsrenteprodukter samt forsikringselementer i livsforsikringsprodukter Gennemsnitsrenteprodukter Når man køber et gennemsnitsrenteprodukt, giver pensionsselskabet et løfte om at udbetale et bestemt beløb til en selv eller til ens pårørende. Hvor meget der vil blive udbetalt, afhænger af, hvor stor en præmie man betaler. Præmien er bl.a. fastsat ud fra en forventning om, at pensionsselskabet får en bestemt forrentning, når de investerer kundernes penge. I gennemsnitsrenteprodukter lover pensionsselskabet kunden et på forhånd fastsat beløb, den dag pensionen skal udbetales. Når pensionsselskabet giver denne ydelsesgaranti, betyder det, at der er særlige krav til, hvordan instituttet skal beregne kundens bidrag/præmie. Der er også krav om, at kunderne får del i et eventuelt overskud. Pensionsselskabet fastsætter pensionsbidraget (forsikringspræmien) for et gennemsnitsrenteprodukt på baggrund af en såkaldt teknisk beregning. Den tekniske beregning indeholder forudsætninger om: Den fremtidige forrentning. Hvor længe kunden lever, og hvor mange kunder der bliver invalide. Hvor dyrt det er at administrere pensionsordningen og dermed, hvor store omkostninger der skal opkræves hos kunden. Ifølge loven skal forudsætningerne være 'betryggende'. Det vil sige, at kunderne skal betale mere i præmie end strengt nødvendigt. Det krav stiller loven, fordi det løfte, pensionsselskabet giver, løber over år eller mere, og der kan derfor ske uforudsete ting, før løftet skal indfries. Når kunderne betaler en højere præmie end strengt nødvendigt, betyder det, at pensionsselskabet som regel får et overskud. En del af overskuddet skal gives til kunderne. Den del af overskuddet, som kunderne skal have, skal være rimelig og i overensstemmelse med kontributionsprincippet. Det betyder, at den enkelte kundes andel af overskuddet skal stå i forhold til, hvor meget den enkelte har bidraget (kontribueret) til overskuddet. Se kapitel 4 om regulering for en diskussion af kontributionsprincippet. En del af kundernes overskud bliver givet som bonus. Bonussen kan f.eks. bruges til at forøge det beløb, som pensionsselskabet i forvejen har lovet kunden. I pensionsaftalen kan man se, hvad bonussen bruges til. En del af kundernes overskud går ikke til den direkte bonus, men gemmes til dårlige tider. Dette beløb kaldes det kollektive bonuspotentiale og er en slags 'penge på kistebunden'. I nogle år vil bonus være større end årets overskud. I disse år trækkes der på det kollektive bonuspotentiale. Side 20

23 Kollektivt bonuspotentiale Det kollektive bonuspotentiale opbygges i gode tider til brug for dårlige tider. Det kollektive bonuspotentiale skal hjælpe med at sikre, at kunderne altid kan få de pensioner, som pensionsselskabet har lovet. Det kan det kollektive bonuspotentiale, fordi det udjævner de afkast, som pensionsselskabet tjener. Det kollektive bonuspotentiale betyder, at kunden eller de efterladte kan få det aftalte beløb udbetalt, selvom overskuddet i pensionsselskabet i et år ikke bliver tilstrækkeligt stort, eller pensionsselskabet ligefrem får underskud. Lovgivningen fastslår, at det kollektive bonuspotentiale skal være stort nok, og samtidig må det ikke være for stort. I loven står, at størrelsen på det kollektive bonuspotentiale skal stå i et rimeligt forhold til pensionsselskabets forpligtelser og økonomiske situation i øvrigt. Desuden står der, at det kollektive bonuspotentiale skal frigives på rimelig vis. Det betyder, at kunderne skal have bonus, når det er økonomisk forsvarligt. Finanstilsynet kontrollerer, at pensionsselskaberne overholder reglerne. De investeringer - aktier, obligationer m.v. - som pensionsselskabet foretager tilhører pensionsselskabet. Og kunderne har ret til de udbetalinger, som de er blevet lovet. Pensionsselskabet har lovet kunden et bestemt beløb, og det har betydning for, hvilke investeringer pensionsselskabet kan foretage. Det er normalt sådan, at investeringer, der kan forventes at give en meget stor gevinst, også har en risiko for at give store tab. Da pensionsselskabet skal opfylde sine løfter over for kunden, kan pensionsselskabet ikke foretage meget risikable investeringer, for så vil pensionsselskabet kunne få et stort tab, som gør det umuligt at udbetale de lovede beløb. Køber man et gennemsnitsrenteprodukt, har pensionsselskabet lovet et bestemt beløb, hvis den aftalte forsikringsbegivenhed sker 8, eller når man går på pension. I loven står, at den forrentning, pensionsselskabet må regne med, når de fastsætter præmien, skal være 'betryggende'. Historisk har pensionsselskaberne regnet med en forrentning af pensionsselskabets investeringer på højst 4,5 pct. om året. For tiden er det højest tilladt at regne med en forrentning på 2 pct. om året. Forrentningen af de indbetalte penge skifter fra år til år. Som regel er forrentningen højere, end det pensionsselskabet regnede med, da de beregnede præmien. Det betyder, at pensionsselskabet ofte får et renteoverskud. En del af det overskud gives direkte til den enkelte kunde som bonus. Det øvrige overskud bruges til at dække de år, hvor pensionsselskaberne ikke får et tilstrækkeligt afkast, eller hvor der er tab. Dermed bliver den samlede forrentning af de indbetalte præmier nogenlunde ensartet fra år til år. Den rente, den enkelte kunde får på sit depot, er uafhængig af, hvornår kunden begyndte at betale præmie. Det har ikke betydning, hvor længe kunden har indbetalt præmier. Så længe kunden er i pensionsselskabet, forrentes præmien 8 Fx hvis man mister erhvervsevnen eller dør, se afsnittet om forsikringer. Side 21

24 med det, der svarer til pensionsselskabets gennemsnitlige årlige forrentning. Heraf betegnelsen "gennemsnitsrenteprodukt". Pensionen kan komme til udbetaling som en kapitalpension, en ratepension eller en livrente Markedsrenteprodukter I et markedsrenteprodukt bliver pengene, man indbetaler til pensionen, forrentet med præcis det afkast, der til enhver tid kan opnå på de finansielle markeder. Værdien af pensionsordningen vil derfor svinge med op- og nedturene på de finansielle markeder. Det påvirker også de beløb, som kunderne får udbetalt. Et markedsrenteprodukt giver mulighed for et større afkast end traditionelle pensionsordninger, fordi der ikke er lovet en bestemt udbetaling. Men det betyder også, at kunden selv skal bære eventuelle tab. Boks 2 De tre typer af markedsrenteprodukter 1. Kunden bestemmer selv - unit link I unit link kan den enkelte selv vælge, hvilke investeringer der skal bestemme afkastet på pensionsordningen. I nogle pensionsselskaber kan kunden vælge mellem fem til ti konkrete puljer, som for eksempel danske aktier, udenlandske aktier eller korte obligationer. I andre pensionsselskaber kan man vælge mellem forskellige eksterne investeringsforvaltere og de puljer, de tilbyder. I unit link kan man også vælge at lade pensionsselskabet bestemme, hvilke investeringer der skal bestemme forrentningen af pensionsordningen. 2. Pensionsselskabet bestemmer delvist - profilprodukt Kunden vælger den risikoprofil, der bestemmer forrentningen af pensionen. Ofte kan kunden vælge mellem, om profilen skal være med høj, middel eller lav risiko for tab. Jo højere risiko, man er villig til løbe, jo større forventet afkast er der mulighed for at få. Mange pensionsselskaber har hjælpeværktøjer på deres hjemmesider, hvor man kan teste sin risikovillighed og ud fra det fastlægge, hvilken risiko man er villig til at løbe. Man kan ændre sin risikoprofil i aftalens løbetid. I mange profilprodukter vil pensionsselskabet automatisk gøre risikoen mindre, når kunden nærmer sig pensionsalderen. Uanset hvilken risikoprofil kunden har valgt, vil det være fornuftigt at gøre risikoen mindre, når kundens pensionsalder nærmer sig. Det skyldes, at der så er færre år tilbage til at indhente et eventuelt tab på pensionsordningen. 3. Pensionsselskabet bestemmer - generationsprodukt Pensionsselskabet tilpasser risikoen på investeringerne ud fra et princip om, at jo længere tid der er, til kunden skal på pension, jo større risiko kan der løbes. Når man er ung, vil der være god tid til at indhente de tab, der måtte komme, før pensionsopsparingen skal udbetales. Jo tættere kunden er på at gå på pension, jo mere stabile aktiver bør der investeres i. I generationsprodukter bliver kunden placeret i en bestemt gruppe afhængig af kundens alder. Alle kunder i en gruppe har samme investeringer og dermed samme forrentning af pensionsordningen. Kilde:, PensionsABC. Side 22

25 Overordnet findes der tre forskellige typer af markedsrenteprodukter: Unit link, profilprodukt og generationsprodukt, jf. boks 2. Forskellen ligger i, hvem der beslutter, præcis hvilke værdipapirer der skal bestemme forrentningen på kundens pensionsordning. I alle tilfælde ejer kunden retten til forrentningen, og pensionsselskabet ejer værdipapirerne. Det konkrete markedsrenteprodukt kan indeholde elementer fra alle tre kategorier. Fælles for alle markedsrenteprodukter er, at forrentningen af kundens pensionsordning bestemmes af afkastet på nogle bestemte værdipapirer - aktier og obligationer. Den store forskel i forhold til de traditionelle pensionsprodukter ligger i måden, hvorpå markedsrenteprodukterne forrentes. Derfor kan man som kunde ikke få lovning på, hvor stort et beløb man vil få udbetalt, når man går på pension. Netop fordi det afhænger af det afkast, som pensionsselskabet får, og dermed hvilken forrentning pensionsordningen får. Alderspensionen kan ligesom i traditionelle pensionsordninger komme til udbetaling som en kapitalpension, en ratepension eller en livrente. Markedsrenteprodukterne skal give kunderne mulighed for at få et større afkast end det, de kunne få med en traditionel pensionsordning. I en traditionel pensionsordning er risikoen for den enkelte kunde ret lille, da pensionsselskabet har lovet, at pensionen har en bestemt størrelse, når den bliver udbetalt. I et markedsrenteprodukt kan man ikke få sådan et løfte. Derfor er der en større usikkerhed om, hvor stor en pension man vil få udbetalt. Et løfte om et bestemt beløb i pension betyder, at pensionsselskabet skal investere forsigtigt for at være sikker på, at det kan opfylde sit løfte til kunden. Når pensionsselskabet ikke har givet kunden et løfte om en bestemt udbetaling, kan de investere friere. Typisk er det sådan, at hvis man er villig til at løbe en investeringsrisiko, er der også forventning om at få et højere afkast. Man kan derfor forvente at få en højere forrentning af et markedsrenteprodukt end af en traditionel pension. Men med det højere afkast er der også forbundet en større risiko. Det betyder, at kunden skal være villig til også at bære et eventuelt tab og dermed, at pensionsordningen bliver mindre værd. I markedsrenteprodukter er der risiko for, at kunden taber penge, hvilket vil sige, at værdien af pensionsordningen bliver mindre, hvis der er tab på de finansielle markeder. Er man ung, og er der lang tid til, at man skal på pension, kan et tab indhentes - og forhåbentlig mere til. Er man derimod ældre og står lige over for at skulle på pension, kan et tab betyde, at pensionen bliver noget mindre, end man havde regnet med. Hvor stor en risiko det er fornuftigt at løbe, afhænger derfor blandt andet af, om man er 30 eller 60 år. Derfor tilbyder mange pensionsselskaber, at risikoen i markedsrenteproduktet bliver mindre, efterhånden som man nærmer sig pensionsalderen. Nogle pensionsselskaber sælger en garanti, som betyder, at pensionen ikke taber i værdi, lige før man skal pensioneres. Når man køber en sådan garanti, betyder det, at investeringerne skal være mindre risikable, og at afkastet dermed bliver lavere Forsikringsydelser De fleste pensionsordninger indeholder foruden et opsparingsprodukt også en række forsikringsordninger. Opsparingen betyder, at der vil blive udbetalt penge til den forsikrede ved dennes pension, eller til den forsikredes efterladte ved den forsikredes død. Side 23

26 Forsikring betyder, at der bliver udbetalt penge til den forsikrede og/eller dennes efterladte i tilfælde af særlige begivenheder. Forsikring er baseret på solidaritet, hvor der er én stor fællespulje, hvor eksempelvis de raske betaler til de syge. Med en livs- og pensionsforsikring beskytter man sig selv og sin familie mod tab af indkomst den dag, man på grund af alder, invaliditet, sygdom eller død ikke længere kan arbejde. Forsikringsordningen forudsætter, at man ikke på forhånd ved, hvem der får brug for penge fra ordningen. Den usikkerhed gør det fornuftigt at dele risikoen med andre personer i en fælles ordning. Den enkelte betaler en pris for at være med i puljen. Prisen kan afspejle den risiko, personen har for eksempelvis at blive syg og/eller dø. Det kan også være den risiko, personen har for at blive meget gammel og dermed løbe tør for opsparing. Selvom det er usikkert, om en forsikringsbegivenhed indtræffer for den enkelte person, så kan risikoen beregnes for en større del af befolkningen - man ved f.eks. ikke, om man selv dør tidligt, men man kender gennemsnitslevealderen for den faggruppe, man selv tilhører. På den baggrund kan pensionsselskabet beregne, hvor mange af deres kunder der i gennemsnit skal have penge, og hvad kunderne derfor samlet skal betale for, at forsikringsordningen kan forventes at løbe rundt. I obligatoriske ordninger, som man f.eks. har gennem sit arbejde, vil alle typisk betale det samme uanset den enkeltes risiko. Alle er således solidariske med hinanden. I individuelle ordninger, som man selv vælger at købe, betaler personer med en forhøjet risiko mere end andre personer i ordningen. Eller også tilbydes de andre vilkår for forsikringen som f.eks. en karensperiode eller en begrænsning for, hvad der dækkes af forsikringen Kundemobilitet Effektiv konkurrence i en branche forudsætter, at selskaberne i branchen konkurrerer om kunderne. På de fleste markeder er kunderne i stand til at "stemme med fødderne" og skifte leverandør af en given vare, hvis han/hun ønsker det. På pensionsmarkedet er dette kun delvist tilfældet. Institutionelle forhold i form af overenskomster mv. er begrænsende for forbrugernes mulighed for at skifte pensionsudbyder. Omvendt betyder jobskifteaftalen, at det er muligt for den enkelte at flytte sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning i forbindelse med jobskifte, jf. boks 3. Måles mobiliteten som ændringer i pensionsselskabernes markedsandele, viser kapitel 5, at mobiliteten er lav. En lav mobilitet i selskabernes markedsandele betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at kunderne ikke skifter pensionsselskab. Tallene for mobilitet i markedsandele kan med andre ord dække over en stor udveksling af kunder selskaberne imellem. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis situationen er den, at ét selskab overtager kunder fra et andet selskab, mens dette selskab samtidig aftager (et nogenlunde tilsvarende antal) kunder fra førstnævnte selskab. I den situation vil mobiliteten i markedsandelene være lav, mens antallet af kundeskift vil være højt. Antal kundeskift anvendes derfor som indikator for konkurrencen. Pensionsordningerne kan flyttes enten uden for eller inden for jobskifteaftalen, jf. boks 3. Flytning af pensionsordninger inden for jobskifteaftalen omfatter de arbejdsgi- Side 24

27 veradministrerede ordninger, mens flytning af privattegnede pensionsordninger falder uden for jobskifteaftalen. Boks 3 Jobskifteaftalen Jobskifteaftalen, som har eksisteret siden slutningen af 1980'erne, er en aftale mellem pensionsselskaber om overførsel af pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Aftalen er med til at sikre mobilitet på arbejdsmarkedet og give medarbejdere mulighed for at samle sine pensionsordninger oprettet i forskellige ansættelsesforhold. Dette sker ved dels at reducere flytteomkostningerne og dels ved at reducere pensionsselskabernes ret til at indhente helbredsoplysninger ved overførsel i forbindelse med et jobskifte. Det koster mellem nul og kroner at flytte sin pensionsordning som led i et jobskifte. Kilde:. ligger inde med data, der indeholder oplysninger om flytninger af både arbejdsgiveradministrerede og privattegnede pensionsordninger tegnet i pensionsselskaber. De nævnte data indeholder oplysninger om overførsler af pensionsordninger mellem pensionsselskaber, men ikke internt mellem banker eller mellem banker og pensionsselskaber. Data omfatter udelukkende pensionsordninger, som flyttes af den enkelte kunde. Det betyder, at kundemobiliteten undervurderes, idet de tilfælde, hvor der er tale om, at hele bestande overføres fra et pensionsselskab til et andet, ikke er inkluderet i data, medmindre kunden selv beder om en overførsel. Hvis kunden ikke gør det, bevares ordningen i det gamle pensionsselskab, og der oprettes en ny ordning i det nye selskab. 9 I figur 4 nedenfor ses udviklingen i antallet af pensionsoverførsler mellem pensionsselskaber i perioden Over hele perioden er der foretaget omkring overførsler af pensionsordninger mellem pensionsselskaber. Det samlede antal årlige pensionsoverførsler er mere end firedoblet siden Tallet var i 2007 på knap Antallet af pensionsoverførsler inden for jobskifteaftalen er mere end fordoblet siden 2003, men har siden 2005 ligger stabilt omkring Antallet af pensionsoverførsler uden for jobskifteaftalen er derimod steget støt siden 2003, og i 2007 blev mere end halvdelen af det samlede antal pensionsoverførsler gennemført uden for jobskifteaftalen. Tallene i figur 4 viser overførsler mellem pensionsselskaber. Mange individuelle (og enkelte arbejdsgiveradministrerede) ordninger tegnes imidlertid i pengeinstitutter. Overførsler af disse pensionsordninger er ikke inkluderet i tallene i figur 4, hvorfor den samlede kundemobilitet reelt er større. Ydermere er der i data ikke inkluderet flytninger af hele bestande af pensionsordninger, jf. ovenfor. Dette er med til at undervurdere kundemobiliteten yderligere. 9 Data stammer fra et system, som i daglig tale kaldes for EDI-systemet. Systemet håndterer alle overførsler af pensionsordninger mellem pensionsselskaber i Danmark. Side 25

28 Figur 4 Udviklingen i antal pensionsoverførsler inden for og uden for jobskifteaftalen, Alle Inden for jobskifteaftalen Uden for jobskifteaftalen Anm.: Mobiliteten er undervurderet, da der kun er medtaget pensionsoverførsler, som den enkelte kunde selv har foretaget. Kilde: på baggrund af data fra EDI-systemet. Det er vanskeligt at fastsætte mål for, hvornår kundemobiliteten på et givet marked har en sådan størrelse, at konkurrencen anses for værende god. Det er dog langt fra altid, at det kan betale sig at flytte sin pensionsordning. For det første er det for de obligatoriske pensionsordninger kun muligt at flytte sin ordning i forbindelse med et jobskifte. I dette tilfælde skal der kun afgives få eller slet ingen helbredsoplysninger, hvilket betyder, at alle kan få en forsikring til samme pris. Der er således solidaritet med personer med dårligt helbred. Hvis alle selv skulle ud og forsikre sig, skulle der afgives helbredsoplysninger, og mange ville derfor enten kun kunne få en dyrere eller slet ingen forsikring. Dette bevirker, at ikke alle, der har mulighed for at flytte pensionsordning i forbindelse med et jobskifte, gør det. Ydermere gælder det, at der for de privattegnede pensionsordninger med flytteret skal afgives helbredsoplysninger for at blive optaget. Dette har en dæmpende effekt på kundemobiliteten, da mange især ældre og midaldrende pensionskunder ikke har noget incitament til at flytte fra deres nuværende ordninger, da de vilkår, som de bliver optaget på i nye ordninger, kan være væsentligt dårligere end de vilkår, som de blev optaget på i deres nuværende ordning. Et tredje forhold, som kan mindske incitamentet til at flytte sin pensionsordning, er de historisk høje garantier. Størstedelen af pensionsformuen bygger på historisk afgivne garantier, som lovgivningen ikke tillader, at kunderne tager med, hvis de flytter til et andet selskab. Et eksempel illustrerer dette. Hvis en kunde har et gennemsnitsrenteprodukt med en ydelsesgaranti, der er baseret på en forrentning på 4,5 pct., og kunden ønsker at flytte selskab, vil denne ordning blive indtegnet som et gennemsnitsrenteprodukt, der er baseret på en grundlagsrente på maksimalt 1,5 pct., som reglerne er i dag. Side 26

29 Endelig er pensionsordninger et kompliceret erfaringsgode 10, hvor kunderne først efter mange år og ultimativt, når de går på pension finder ud af, om de er tilfredse med deres ordning. Derfor skal man ikke forvente, at kunderne skifter pensionsudbyder ofte. Selvom der i 2007 blev overført omkring pensioner mellem pensionsselskaber, må kundemobiliteten anses som værende lav. Som der er redegjort for ovenfor, findes der en række tekniske begrundelser for, hvorfor kundemobiliteten er lav. Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at pensionsbranchen arbejder på at stille værktøjer og viden til rådighed for kunderne således, at de kan træffe oplyste valg om placeringen af deres pensionsordninger. Det drejer sig om eksempelvis Pensionsinfo, Pensions ABC'en og jobskifteaftalen, jf. kapitel For en diskussion af erfaringsgoder se Schultz og Overgaard (2005). Side 27

30 4. Regulering 4.1. Indledning Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er underlagt særdeles omfattende regulering, der specielt inden for de sidste fem til ti år er blevet kraftigt skærpet. Generelt er pensionssektoren et af de mest regulerede erhverv i Danmark, jf. årlige målinger på de administrative byrder (AMVAB-målinger) fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 11 Det skyldes bl.a., at der inden for pensionsområdet er et stort behov for forbrugerbeskyttelse og information, da der ofte er tale om meget komplekse produkter. I forhold til konkurrencen i pensionssektoren kan omfattende regulering både fremme og hæmme konkurrencen. For at et marked skal være konkurrencepræget, er det nødvendigt med oplyste forbrugere, der kan gennemskue markedet, hvilket taler for øget regulering specielt mht. informationsforpligtelser. På den anden side kan omfattende regulering hæmme konkurrencen, hvis det gør det svært for nye virksomheder at etablere sig i branchen. Endvidere kan uheldige samspilseffekter mellem forskellige dele af reguleringen reducere eksisterende virksomheders råderum til at konkurrere. Overordnet set kan reguleringen deles op i to hovedområder. Det første område, der eksplicit regulerer pensionsselskabernes økonomiske råderum, men kun implicit vedrører forbrugerne, udgøres af solvensregler, investeringsregler, regnskabsregler etc. Det andet område, der eksplicit vedrører forbrugerne, men kun mere implicit regulerer pensionsselskaberne, drejer sig om forholdet mellem pensionsselskabet og forbrugeren. Her indgår regler om aftaleindgåelse, krav til information og oplysninger i forsikringsaftalerne, regler vedrørende god skik, videregivelse af personoplysninger etc. Nedenstående beskrivelse af love, bekendtgørelser og vejledninger indikerer, at der er relativt store omkostninger forbundet med at drive pensionsvirksomhed, når der alene ses på reguleringen, da det kræver en række af specialister inden for de respektive områder af reguleringen. Ligeledes er den konstante udvikling i reguleringen med til at bidrage til høje adgangsbarrierer på det danske pensionsmarked. Reguleringen kan også på andre punkter være med til at få nye selskaber til at afstå fra at gå ind på markedet. Eksempelvis er der regler om avancebegrænsning på nogle pensionsprodukter, hvilket ikke ses i andre brancher. Selv om de forskellige områder i reguleringen ofte fremstår separat, er der en stor sammenhæng. Eksempelvis sørger regnskabernes opgørelse til markedsværdi for, at Finanstilsynet får den mest korrekte vurdering af pensionsselskabernes investeringsmæssige risici gennem "trafiklysene". Ligeledes sørger markedsværdier i regnskaberne for, at overskud ifølge kontributionsprincippet deles på en fair måde, da aktiverne afspejler den reelle værdi, og da der derfor ikke ligger skjulte værdier Lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger på pensionsområdet Ligesom den øvrige del af den finansielle sektor er pensionsselskaberne underlagt Lov om Finansiel Virksomhed (FIL), der udstikker den generelle tilsynslovgivning på området. Derudover er der en række bekendtgørelser og vejlednin Side 28

31 ger, som udspringer af FIL. Ud over FIL spiller Forsikringsaftaleloven (FAL) også en vigtig rolle for den civilretlige regulering af pensionssektoren. I boks 4 er listet den væsentligste lovgivning og de væsentligste bekendtgørelser og vejledninger opdelt efter, om der er tale om tilsynsretlig regulering, der påvirker selskabernes økonomiske forhold, eller om der er tale om civilretlig regulering, som relaterer sig til kundeforholdet. Boks 4 Centrale love, bekendtgørelser og vejledninger Pensionsselskab Lov om Finansiel Virksomhed (FIL) Solvensregler Investeringsregler Regnskabsbekendtgørelsen Finanstilsynets trafiklys (supplerende solvenskrav og investeringsregler) Kontributionsbekendtgørelsen Egenkapitalforrentning og risikoforrentning (vejledning om markedsdisciplin) Forbruger Forsikringsaftaleloven (FAL) Bekendtgørelse om god skik Informationsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om en klageansvarlig i finansielle virksomheder Øvrige forbrugerbeskyttelsesregler Kilde: Finanstilsynet og Regulering relateret til pensionsselskabernes økonomi Bestemmelser i FIL vedrørende solvensregler FIL fastlægger, hvor meget kapital et pensionsselskab til hver en tid som minimum skal have. Denne minimumskapital kaldes også basiskapitalen. Solvensreglerne arbejder med to krav for basiskapitalen: Et solvenskrav og et minimumskapitalkrav. Solvenskravet for de traditionelle gennemsnitsrenteprodukter beregnes som 4 pct. af hensættelserne tillagt en procentdel af risikosummerne, jf. 126 i FIL, så det i praksis svarer til ca. 4,5 pct. af hensættelserne. Solvenskravet for markedsrenteprodukterne, hvor der ikke løbes nogen investeringsmæssig risiko, er lavere, og ud over tillægget for risikosummerne beregnes kravet kun som 1 pct. af hensættelserne. I og med at de traditionelle produkter fylder langt hovedparten af hensættelserne, vil solvenskravet oftest ligge tæt på de 4,5 pct. Minimumskapitalkravet gælder for alle pensionsselskaber uanset pensionsproduktets karakter, og det er fastsat til 3,2 mio. euro eller knap 24 mio. kr. Disse grænser i solvensreglerne for solvenskravet og minimumskapitalkravet udspringer af de fælles EU-forsikringsdirektiver på området. Hvilket af disse to krav der er gældende som det faktiske kapitalkrav til basiskapitalen, afhænger af størrelsen af dem. Det største af de to krav udgør kapital- Side 29

32 kravet. For stort set alle selskaber vil det være solvenskravet, der er det største og dermed det gældende kapitalkrav. Basiskapitalen består langt overvejende af egenkapitalen, men der indgår også såkaldte særlige bonushensættelser (type B), der er opbygget af forsikringstagernes midler. Særlige bonushensættelser er ligestillet med egenkapitalen mht. dækning af tab og aflønning. Derudover er der mulighed for under visse betingelser at lade supplerende kapital indgå i basiskapitalen i form af ansvarlig lånekapital. Bestemmelser i FIL vedrørende investeringsregler FIL omhandler bestemmelser for, hvordan pensionsselskabernes midler må anbringes. Disse placeringsregler har til formål at sikre en spredning af risikoen, så der er en betryggende sikkerhed for, at pensionsselskaberne kan opfylde deres forpligtelser over for forsikringstagerne. Pensionsselskaberne skal som minimum have aktiver, der til hver en tid mindst svarer til værdien af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. FIL 159. Denne bestemmelse er både gældende for markedsrenteprodukter og gennemsnitsrenteprodukter. Aktiverne, der ligger til grund for dækning af hensættelserne, skal være udvalgt på en sådan måde, at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt type af aktiver, et bestemt marked eller en bestemt investering. Der skelnes groft set mellem guldrandede aktiver (primært obligationer) og ikke-guldrandede aktiver (primært aktier). Hvor der ikke er nogen grænser for guldrandede aktiver, er der en begrænsning på, at de ikke-guldrandede aktiver maksimalt må udgøre 70 pct. Ud over grænser for de enkelte typer af aktiver er der også grænser for geografisk lokalisering af aktiverne, og i hvilken valuta de er denomineret. Regnskabsbekendtgørelsen Der findes særskilte regler for aflæggelse af regnskab for pensionsselskaber. Disse regler er indeholdt i Regnskabsbekendtgørelsen. På regnskabsområdet er der sket meget i løbet af de sidste 10 år, hvor nedsættelsen af Markedsværdiudvalget i forbindelse med pinsepakken i 1998 har haft den mest markante betydning. Dette udvalg fik til opgave at finde en værdiansættelsesmetode, hvor man kunne opgøre både aktiver og passiver til markedsværdier for at give et mere retvisende billede af pensionsselskabernes økonomi og samlede risici. Overgangen til markedsværdier blev indført i FIL og udmøntede sig i en større ændring af Regnskabsbekendtgørelsen. Pensionsselskaberne har fra 2002 skullet opgøre aktiverne til markedsværdi, mens det først blev et krav at opgøre passiverne til markedsværdi fra På aktivsiden betød overgangen til markedsværdier primært en ændring af opgørelsen af værdien af obligationerne, da aktier allerede før 2002 skulle opgøres til markedsværdi. Obligationerne var tidligere opgjort til amortiseret kostpris, hvilket svarer til en matematisk kursværdi. Da de fleste obligationer handles på børser verden over, var der ikke de store problemer forbundet med den nye opgørelsesmetode, da daglige kurser let kan aflæses. Det var et langt større problem at finde en værdiansættelsesmetode til opgørelse af passiverne, da der for det første ikke findes "markeder" for handel med pensionsforpligtelser, og da der for det andet heller ikke eksisterer internationale, anerkendte standarder for opgørelse af hensættelser til markedsværdi. Den Side 30

33 danske løsning var derfor en praktisk løsning, der passede særligt på de danske forhold. Når der rent regnskabsmæssigt benyttes markedsværdier, vil alle udsving på de finansielle markeder og i de forsikringsmæssige risici blive afspejlet i regnskaberne. Det stiller langt større krav til ALM (Asset-Liability Management), og risikostyringen i pensionsselskaberne kom i fokus. Herved blev det tydeligt, at pensionsselskaber med mange forsikringstagere med høje ydelsesgarantier løber større risici end pensionsselskaber med forsikringstagere med lave ydelsesgarantier. Dette var der ikke mulighed for at se ved brug af de gamle regnskabsregler. Samtidig kunne det registreres i regnskaberne, hvad den reelle værdi af pensionsselskabernes aktiver er. Markedsværdier giver dermed forsikringstagere, analytikere og andre interessenter et bedre indblik i pensionsselskabernes økonomiske forhold. Finanstilsynets trafiklys (supplerende solvenskrav og investeringsregler) Samtidig med lovændringerne i investeringsreglerne i 2000, der hævede grænsen for placering af aktiver i ikke-guldrandede aktiver (dvs. aktieinvesteringer) fra 50 pct. til 70 pct., blev det fra politisk hold påpeget, at denne stigning skulle ses som et "fleksibelt aktieloft". "Fleksibiliteten" indebærer, at pensionsselskaberne kun kan hæve deres aktieinvesteringer, hvis pensionsselskabets økonomi er solid nok til at rumme de store udsving i aktiekurserne, som kan forekomme. Generelt indebar lovændringen, at der skulle sættes mere fokus på pensionsselskabernes investeringsmæssige risici og kravet til kapitalgrundlaget. I de gældende solvens- og investeringsregler havde to i øvrigt ens selskaber med hhv. en høj og en lav risikoprofil i investeringssammensætningen samme kapitalkrav og samme krav til placering af aktiverne, hvilket vil sige, at solvens- og investeringsreglerne ikke var risikobaseret. For bedre at kunne vurdere og synliggøre pensionsselskabernes risikoprofil indførte Finanstilsynet i 2001 to risikoscenarier gult og rødt scenarie - hvor pensionsselskabernes investeringsrisici blev testet mod en negativ hhv. meget negativ markedsudvikling. Som led i aftalen om finansiel stabilitet på pensionsområdet, som blev indgået den 31. oktober 2008, meddelte Finanstilsynet, at det gule trafiklys afvikles, og at man i stedet indfører en bestemmelse om, at forsikringsselskaber og pensionskasser skal udarbejde kvartalsregnskaber og indberette rødt lys-scenariet kvartalsvis. Denne test af risikoforholdene er en såkaldt "stress-test", da den kun tester pensionsselskabernes økonomiske forhold her og nu. Det betyder, at den ikke tager højde for, at pensionsopsparing bygger på en mere langsigtet investeringsstrategi. Testen bliver også benævnt Finanstilsynets trafiklys. Formålet med trafiklysene er, at en stigning i investeringsrisikoen (dvs. andelen af ikkeguldrandede aktiver stiger) skal ledsages af et stigende krav til kapitalgrundlaget. Finanstilsynets trafiklys kan dermed ses som et supplerende solvenskrav eller et risikojusteret kapitalkrav. Hvis et pensionsselskab kommer i rødt lys, vil Finanstilsynet tage kontakt til selskabet og drøfte situationen. Det kan føre til påbud om ikke aktivt at øge den investeringsmæssige risiko eller til et påbud om en decideret reduktion af risikoen. Det kan også være et krav om at få tilført yderligere kapital. Side 31

34 Kontribution I de traditionelle gennemsnitsrenteprodukter, hvor der er ret til bonus, er ydelserne som oftest garanterede. Ydelserne bygger på en række forudsætninger om fremtidig forrentning, omkostninger og forsikringsmæssige risici såsom dødelighed og invaliditet. Disse forudsætninger kaldes det beregningsmæssige grundlag. Det beregningsmæssige grundlag skal anmeldes til Finanstilsynet i henhold til FIL 20 for at sikre, at grundlaget er rimeligt og betryggende over for forsikringstagerne i forhold til de indgåede aftaler. Når pensionsselskabet har hensat midler til de forpligtelser, der er garanteret i henhold til forsikringsaftalerne, kan der herudover i de enkelte år opstå enten et overskud eller et underskud. Det er ligeledes anført i 20-21, at der skal foreligge regler for, hvorledes sådanne overskud (og underskud) skal fordeles, dels mellem egenkapitalen og de forsikrede, dels mellem de forskellige grupper af forsikrede. Reglerne for beregning og fordeling af over- og underskud skal ligesom det beregningsmæssige grundlag anmeldes til Finanstilsynet, der tilser, om de fører til en rimelig fordeling. I medfør af i FIL har Finanstilsynet udstedt "Bekendtgørelse om kontributionsprincippet" (Kontributionsbekendtgørelsen), hvor det er anført, hvorledes overskud skal beregnes og fordeles, og det er ligeledes anført, hvordan eventuelle underskud skal dækkes. 12 Når denne bekendtgørelse følges, vil det ifølge lovgivningen føre til en rimelig fordeling af overskud. Overskud betegnes her som et positivt realiseret resultat, og underskud betegnes som et negativt realiseret resultat. Da præmierne i forsikringskontrakterne skal fastsættes forsigtigt i henhold til FIL 21, må det forventes, at der over forsikringens løbetid som regel opstår et overskud, dvs. et positivt realiseret resultat. Det er anført i Kontributionsbekendtgørelsen, hvordan det realiserede resultat beregnes. 13 I de år, hvor der opstår et positivt realiseret resultat, skal dette overskud fordeles mellem de involverede parter, der har været med til at genere det, dvs. ejerne af pensionsselskabet (egenkapitalen og eventuelle særlige bonushensættelser) og forsikringstagerne. Dette skal ske i overensstemmelse med, hvorledes hhv. forsikringstagerne og ejerne har bidraget eller "kontribueret" til det realiserede resultat. Den første del af kontributionsprincippet - det beregningsmæssige kontributionsprincip fordeler det realiserede resultat mellem forsikringstagerne som gruppe og egenkapitalen, mens den anden del af kontributionsprincippet det fordelingsmæssige kontributionsprincip fordeler det realiserede resultat mellem forsikringstagerne. Fordeling af det realiserede resultat blandt forsikringstagerne skal ligeledes ske efter, hvordan de enkelte grupper af forsikringstagere har bidraget til det. Dette indebærer, at ud over princippet om rimelighed i fordelingen til forsikringsbestanden må der ikke ske en omfordeling af betydelig økonomisk størrelse forsikringstagerne imellem. 12 Pensionsselskaberne skal anmelde til Finanstilsynet, om de benytter Kontributionsbekendtgørelsen, eller om de har aftalt med forsikringstagerne at benytte en anden metode til beregning samt fordeling af overskud og underskud. 13 Det realiserede resultat beregnes i hovedtræk som præmierne tillagt investeringsafkastet fratrukket forsikringsydelserne og driftsomkostningerne samt korrigeret for ændringerne i hensættelserne. Side 32

35 Den andel af det realiserede resultat, der tilfalder forsikringsbestanden, kan enten tildeles de individuelle forsikringstagere som bonus 14, eller det kan henlægges som kollektivt bonuspotentiale, der er forsikringstagernes fælles pulje. Hvis det viser sig, at der nogle år opstår negative realiserede resultater, betyder det, at årets resultat ikke har været tilstrækkeligt til at honorere forpligtelserne over for forsikringstagerne i det pågældende år. Der kan i disse år ske en udlodning af det kollektive bonuspotentiale til at opfylde hensættelserne til forpligtelserne. Figur 5 viser således, hvordan det kollektive bonuspotentiale stiger og falder i takt med de opnåede investeringsresultater. Figur 5 Kollektivt bonuspotentiale og afkast for pensionsselskaberne, Mia. kr Pct Kollektivt bonuspotentiale (venstre akse) Afkast (højre akse) Kilde: Finanstilsynet og. Egenkapitalforrentning og risikoforrentning (vejledning om markedsdisciplin) Det blev i afsnittet om kontribution anført, at det beregningsmæssige kontributionsprincip fører til en fordeling af det realiserede resultat til forsikringstagerne som gruppe og til egenkapitalen. Det skal i medfør af FIL 20 også anmeldes til Finanstilsynet, hvilke regler der ligger til grund for beregning af den del af det realiserede resultat, der tilfalder egenkapitalen. Denne anmeldelse skal dels indeholde regler for, hvordan egenkapitalen bliver forrentet samt regler for risikoforrentningen, der kan opkræves, når egenkapitalen aflønnes for at stille risikovillig kapital til rådighed. I anmeldelsen skal indgå en begrundelse for, hvorledes reglerne er rimelige i forhold til den risiko, som egenkapitalen løber. Egenkapitalen har således ret til både en forrentning på lige 14 Ifølge Finanstilsynet(2005) er der kun tale om bonus, hvis midlerne er individualiseret, og hvis det er midler, der tilgår forsikringstagerne ud over de garanterede ydelser. Side 33

36 fod med forsikringstagerne, da de som oftest indgår i et investeringsfællesskab 15 og en yderligere risikoforrentning tilknyttet den særlige risiko, der påhviler egenkapitalen. Det er dog ikke alle pensionsselskaber, der opkræver denne risikoforrentning, og pensionsselskaberne kan i enkelte år helt afstå fra forrentning af egenkapital såvel som risikoforrentning. Når egenkapitalen først har afstået disse beløb, kan de ikke på et senere tidspunkt opkræves. Som beskrevet i afsnittet om solvensregler kan der opbygges særlige bonushensættelser type B tilhørende forsikringstagerne, der indgår på lige fod med egenkapitalen. Derfor skal særlige bonushensættelser type B også tilskrives samme afkast og risikoforrentning som egenkapitalen. Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning 16 vedrørende anmeldelse af de ovennævnte regler for egenkapitalforrentningen og risikoforrentningen. Følges denne vejledning, vil Finanstilsynet som udgangspunkt ikke anmode om yderligere begrundelser eller uddybninger. Hvis vejledningen ikke følges, vil Finanstilsynet gennemgå de anmeldte regler vedrørende beregning af den del af det realiserede resultat, der tilfalder egenkapitalen, og tilse, at det fører til en rimelig og betryggende fordeling af det realiserede resultat over for forsikringstagerne. I vejledningen er det anført, at risikoforrentningen skal opgøres som en procentdel af livsforsikringshensættelserne og det kollektive bonuspotentiale. Risikoforrentningen kan derved tolkes som det beløb, som forsikringstagerne betaler for at få stillet egenkapital til rådighed. Den forventede risikoforrentning skal anmeldes til Finanstilsynet i starten af året, og efter aflæggelse af regnskabet skal den faktiske risikoforrentning anmeldes. Dermed kan der foretages en sammenligning af den forventede og den faktiske risikoforrentning, og det kan kontrolleres, om de anmeldte regler svarer til den faktiske forrentning, da begge opgørelser offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside. Følger pensionsselskaberne denne procedure, er de i henhold til vejledningen omfattet af tilstrækkelig markedsdisciplin. Markedsdisciplinen består i, at niveauet for risikoforrentningen er offentlig tilgængeligt, og konkurrencen vil afgøre, om niveauet er rimeligt. En forudsætning for, at egenkapitalen kan tilskrives et afkast (både normal forrentning og risikoforrentning), er, at afkastet kan indeholdes i det realiserede resultat for året. Kan egenkapitalen ikke opnå et retmæssigt afkast, kan der anføres et krav på en såkaldt "skyggekonto", jf. Regnskabsbekendtgørelsen 111. Hvis det følgende års realiserede resultat giver mulighed for det, kan beløbet på skyggekontoen tilskrives egenkapitalen ud over, hvad der ellers skulle tilgå egenkapitalen i form af afkast og risikoforrentning. Pensionsselskabet kan også vælge at få kravet på skyggekontoen forrentet, hvilket i så fald skal fremgå af anmeldelsen til Finanstilsynet. Krav på skyggekontoen, der først er afstået, kan ikke gøres gældende på et senere tidspunkt. I anmeldelsen til Finanstilsynet af den faktiske risikoforrentning skal det anføres, hvilke beløb der stammer fra det pågældende år, og hvilke beløb der stammer 15 Egenkapitalen kan også investeres i særskilte aktiver, hvor egenkapitalen tilskrives hele investeringsafkastet af disse aktiver, der dermed godt kan være forskelligt fra det investeringsafkast, som forsikringstagerne opnår af deres aktiver. 16 Vejledning om markedsdisciplin og anmeldelse af regler for egenkapitalens andel af det realiserede resultat i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Side 34

37 fra en eventuel skyggekonto. Den samlede risikoforrentning, der i et enkelt år tilgår egenkapitalen, kan således være større end det beløb, der anmeldes som tilsigtet risikoforrentning, udelukkende pga. indhentning af beløb fra skyggekontoen, og ikke fordi reglerne af den forventede risikoforrentning ikke overholdes Forbrugerbeskyttelsesregler Pensionsområdet er præget af en høj grad af forbrugerregulering. Dette er begrundet i pensionsprodukternes komplekse natur samt den samfundsmæssige interesse i, at borgerne får de bedste muligheder for at træffe rationelle beslutninger om deres pensionsforsørgelse. Forbrugerbeskyttelsesreglerne varetager alle vigtige hensyn til forbrugeren. Varetagelsen af disse hensyn er imidlertid ikke altid forenelige med ønsket om at skabe så stor konkurrence på markedet som muligt. Forbrugerbeskyttelsesregler kan på den ene side bidrage til at fremme konkurrencen. Dette sker primært gennem forøgelse af gennemsigtigheden på markedet. På den anden side kan forbrugerbeskyttelsesregler mindske konkurrencen eksempelvis ved at begrænse produktudbuddet eller anden konkurrencefremmende adfærd fra pensionsselskabernes side. De mest centrale forbrugerbeskyttelsesregler findes i Forsikringsaftaleloven (FAL), i Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og i Bekendtgørelse om information i pensionsaftaler. Begge bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i FIL. Derudover indeholder FIL også centrale regler for videregivelse af kundeoplysninger. Forsikringsaftaleloven (FAL) FAL indeholder de grundlæggende regler, som regulerer forsikringsaftalen mellem forsikringstageren (kunden) og forsikringsselskabet. Loven beskriver en række forpligtelser, som kunde og selskab hver især har. Loven lægger dermed en række begrænsninger på, hvad der kan aftales mellem kunde og selskab. Loven indeholder endvidere en række krav til, hvilke oplysninger kunden skal have om forsikringsproduktet, og krav til selve forsikringsselskabet i forbindelse med fjernsalg. Loven indeholder generelle regler for alle forsikringstyper samt særlige regler for bl.a. livsforsikringer, livrenter og ulykkes- og sygeforsikringer. Endvidere indeholder FAL regler om forældelse af erstatningskrav. God skik bekendtgørelsen Det følger af 43 i FIL, at finansielle virksomheder og herunder pensionsselskaber skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Desuden giver bestemmelsen økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler på området. Denne hjemmel er bl.a. udnyttet til at udstede Bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. God skik bekendtgørelsen indeholder regler for pensionsselskabernes generelle rådgivningsforpligtelser over for kunden samt visse oplysningsforpligtelser. Bekendtgørelsen indeholder dermed indirekte krav til, hvorledes pensionsselskabernes administration skal tilrettelægges. Det grundlæggende princip i god skik bekendtgørelsen er, at pensionsselskabet skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Side 35

38 Det følger bl.a. af de generelle regler, at pensionsselskaberne ligesom alle øvrige finansielle virksomheder skal indgå eller bekræfte væsentlige aftaler med kunder skriftligt eller på andet varigt medium. Et pensionsselskab har desuden en generel rådgivningspligt over for kunden. Rådgivningen skal tilgodese kundens interesser og give kunden det bedst mulige grundlag for at træffe sine beslutninger. I tilfælde, hvor et pensionsselskab har en særlig interesse i rådgivningens resultat ud over den almindelige indtjening, skal selskabet oplyse kunden herom. Det gælder eksempelvis i tilfælde, hvor rådgiveren modtager provision. Bekendtgørelsen indeholder også visse regler om pensionsselskabernes markedsføring. Endelig indeholder bekendtgørelsens kapitel 8 en række specialbestemmelser for skades- og pensionsselskaber, herunder visse oplysningsforpligtelser. Eksempelvis fremgår det heraf, at et pensionsselskab skal udlevere en kundevejledning om afgivelse af helbredsoplysninger, inden der tegnes en ulykkes-, livs- eller pensionsforsikring, hvor der indhentes helbredsoplysninger. Bekendtgørelse om information i livsforsikringsaftaler Pensionsselskabernes primære oplysningsforpligtelser over for kunderne er reguleret i Bekendtgørelse om information i livsforsikringsaftaler (Informationsbekendtgørelsen). Informationsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 56 i FIL, som bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for de oplysninger, som pensionsselskaber skal give sine kunder. Informationsbekendtgørelsen implementerer bl.a. de oplysningsforpligtelser, der følger af det 3. livsforsikringsdirektiv i EU. Informationsbekendtgørelsen fastlægger, hvilke oplysninger selskaberne skal give kunden i forbindelse med aftaleindgåelse, samt hvilke oplysninger kunden har krav på under aftalens løbetid og ved ændringer i aftalen. Bekendtgørelsen har til formål at sikre, at kunderne indgår aftaler på et oplyst grundlag, og at kunderne løbende har mulighed for at følge udviklingen i pensionen. Bekendtgørelsen stiller dermed krav til procedurer i forbindelse med indtegning af nye kunder og i forhold til den løbende information af kunderne. Videregivelsesreglerne i FIL Der er særlige regler i kapitel 9 i FIL for finansielle virksomheders videregivelse af privatkundeoplysninger med henblik på markedsføring og rådgivning. Reglerne er et supplement til de almindelige regler i persondataloven. Udgangspunktet i videregivelsesreglerne i FIL er ligesom i persondataloven at videregivelse er betinget af kundens samtykke. I henhold til FIL skal samtykket være skriftligt. I forbindelse med indhentelse af samtykke skal pensionsselskabet informere kunden om muligheden for at få nærmere oplysninger om videregivelsen (hvilke oplysninger, formålet med videregivelsen, og til hvem videregivelse kan ske). Reglerne giver mulighed for videregivelse af oplysninger uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, samt hvis videregivelsen er nødvendig for, at virksomheden kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til kunden ikke overstiger denne interesse. Dog kan videregivelse uden samtykke udelukkende ske til virk- Side 36

39 somheder inden for samme koncern mv., som er underlagt tavshedspligt efter reglerne i FIL. Reglerne vanskeliggør pensionsselskabernes optimering af administration og rådgivning af kunderne. Bekendtgørelse om en klageansvarlig i finansielle virksomheder Bekendtgørelsen er ligesom god skik bekendtgørelsen udstedt med hjemmel i 43 i FIL og forpligter alle finansielle virksomheder heriblandt pensionsselskaberne til at udpege en klageansvarlig. Det skal bl.a. fremgå af pensionsselskabernes hjemmeside, hvem der er den klageansvarlige, og hvordan denne kan kontaktes. Der stilles hermed indirekte krav om, hvorledes pensionsselskabernes administration skal tilrettelægges. Formålet med reglerne er at sikre kunderne en let tilgængelig og ensrettet adgang til at klage over en finansiel virksomheds sagsbehandling eller resultatet heraf. Hvis konflikten ikke kan løses ved den klageansvarlige, har kunden altid mulighed for at gå til Ankenævnet for Forsikring 17 og/eller domstolene. Øvrige forbrugerbeskyttelsesregler Ud over de ovenfor nævnte regler er der en række yderligere forbrugerbeskyttelsesregler, der også gælder på pensionsområdet. Der findes bl.a. oplysningskrav, som sigter mod at beskytte forbrugers interesser i forbrugeraftaleloven, pensionsbeskatningsloven, persondataloven samt i E- handelsloven og i markedsføringsloven Side 37

40 5. Markedsstruktur 5.1. Sammenfatning Overordnet set er der ingen tegn på, at markedet for pensionsordninger i Danmark i perioden er præget af mangelfuld konkurrence forårsaget af et stærkt koncentreret marked. Hverken markedsandelene for de tre største pensionsselskaber 18, koncentrationsforholdet for de fire største pensionsselskaber (CR4) eller Herfindahl- Hirschman indekset (HHI) tyder på mangelfuld konkurrence. Udviklingen i markedsandelene for de tre største selskaber tyder tværtimod på, at der er øget konkurrence. Beregninger af mobilitet i selskabernes markedsandele viser dog, at mobiliteten er lav. Tabel 4 Oversigt over indikatorer for markedsstruktur De tre største selskabers markedsandele Koncentrationsforhold (CR4) HHI Mobilitet i markedsandele Kilde:. Tegn på effektiv konkurrence? Ja Ja Ja Nej 5.2. Brug af indikatorer I dette og de efterfølgende kapitler bruger vi indikatorer for at belyse konkurrencen i pensionsbranchen. Denne brug af indikatorer er en gængs fremgangsmåde i litteraturen, men der er alligevel nogle forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på. De anvendte konkurrenceindikatorer omfatter dels virksomhedssiden af pensionsbranchen. Her er der tale om indikatorer for markedsstruktur (dette kapitel), indikatorer for effektiviteten og kvaliteten på pensionsmarkedet (kapitel 6 og 7) og endelig indikatorer for kundesiden af pensionsbranchen (kapitel 8). Som indikatorer for markedsstrukturen anvender vi markedsandelene for de tre største selskaber, koncentrationsforholdet for de fire største selskaber på markedet samt den samlede koncentration på markedet. Endelig ser vi på mobiliteten i markedsandelene over tid. I kapitel 6 diskuteres administrationsomkostningerne i branchen, mens kapitel 7 ser på lønpræmier, egenkapitalforrentning samt indikatorer for innovationen i branchen. På kundesiden anvender vi antal kundeskift, antallet af kundeklager med og uden medhold samt et generelt mål for kundetilfredsheden. Hver enkelt af disse indikatorer kan give en indikation af, om konkurrencen på pensionsmarkedet i Danmark er god eller dårlig. Ingen af de valgte indikatorer er imidlertid helt entydige, hvorfor ingen af dem alene med sikkerhed viser, om 18 I alle figurer og tabeller i dette kapitel gælder det, at beregningerne er foretaget for pensionsselskaberne, dvs. for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser under ét. Side 38

41 konkurrencen er god eller dårlig. Vi har derfor valgt et stort antal indikatorer, da vi på denne måde får et så dækkende og klart billede som muligt. Tilsammen giver indikatorerne et billede af, om konkurrencen om pensioner er effektiv eller ej. Brugen af et stort antal indikatorer er dog ingen garanti for, at vi får et entydigt billede af konkurrencen. Dette skyldes, at indikatorerne kan tolkes på flere måder. Eksempelvis kan en lav mobilitet i markedsandele som udtryk for, at det er de samme selskaber, der konkurrerer på markedet år efter år, og at deres markedsandele ikke ændrer sig ret meget tolkes som et udtryk for, at konkurrencen er begrænset. Det kan dog også tolkes sådan, at indtjeningen er så lav, at ingen finder det attraktivt at forsøge at komme ind på markedet. Forbrugermobilitet er et andet eksempel på en indikator, som ikke er entydig. Dette gælder særligt på markedet for pensioner. Således kan forbrugermobiliteten godt være lav, selvom konkurrencen er effektiv. Dette kan være tilfældet, når alle priser er konkurreret i bund, og når forbrugerne er tilfredse med deres pensionsselskab. Endvidere er pensionsprodukter et erfaringsgode for kunderne, idet kunderne først efter mange år ultimativt, når de går på pension finder ud af, om de er tilfredse med produktet. Man kan derfor ikke forvente, at kunderne skifter pensionsudbyder ofte. Dertil kommer, at det er uklart, hvornår forbrugermobiliteten har "den rette størrelse". Ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt kan der argumenteres for, at jo højere forbrugermobilitet, desto bedre, men ud fra et samfundsmæssigt synspunkt kan en høj forbrugermobilitet være uheldig. Hyppige kundeskift betyder øgede omkostninger, der i sidste ende skal betales af forbrugerne. Det bør således holdes in mente, når konkurrencen vurderes på baggrund af indikatorerne i dette og de følgende kapitler, at flere af indikatorerne ikke er entydige Markedskoncentration Et marked med fuldkommen konkurrence er defineret som et marked, hvor intet selskab har magt til at påvirke prisen på produkterne på markedet. Dette antages at være tilfældet, hvis der er et stort antal selskaber på markedet, som hver for sig har en begrænset markedsandel. Omvendt antages det, at et marked, hvor der kun eksisterer få selskaber, som har en stor markedsandel, ikke er udsat for tilstrækkelig konkurrence. I sidstnævnte tilfælde vil priserne og profitten være højere end under fuldkommen konkurrence, hvilket er ugunstigt for kunderne. Det er almindelig praksis at måle koncentration på et marked ved hjælp af de fire følgende indikatorer: De største selskabers markedsandele, koncentrationsforholdet (CR), Herfindahl-Hirschman indekset (HHI) og mobiliteten i selskabernes markedsandele. Disse gennemgås og beregnes nedenfor. I beregningerne er der taget udgangspunkt i medlemsbidrag for egen regning (f.e.r.) i perioden Beregningerne er foretaget for alle pensionsselskaber på koncernniveau. Alle fire indikatorer holdes op mod anerkendte tommelfingerregler for at afklare konkurrenceforholdene på pensionsmarkedet. Side 39

42 5.4. De tre største selskabers markedsandele Hvis et marked er præget af få, men store selskaber kan det være et tegn på mangelfuld konkurrence, idet de få store selskaber har mulighed for at udøve markedsdominans. Ifølge Konkurrencestyrelsens retningslinjer er det usandsynligt, at et selskab kan udøve markedsdominans, hvis dets markedsandel holder sig under 25 pct. 19 Nedenstående figur 6 viser markedsandelene for de tre største selskaber på livsforsikringsmarkedet målt som selskabernes andel af det samlede marked. Figur 6 Markedsandele for de tre største pensionsselskaber, Markedsandel i pct Anm.: Markedsandelene er beregnet på medlemsbidrag f.e.r. og på koncernniveau. Markedet for livsforsikringer omfatter livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Kilde: på baggrund af data fra Finanstilsynet. Gennem de seneste ti år har intet selskab i livsforsikringsbranchen haft en markedsandel på mere end knap 21 pct. Der har således hverken historisk set været eller er i dag tegn på, at et eller flere selskaber kan dominere markedet for livsforsikringer Koncentrationsforholdet (CR) Koncentrationsforholdet for de n største selskaber på livsforsikringsmarkedet beregnes som, hvor er det i'te selskabs markedsandel. n er det antal selskaber, som inkluderes i beregningen af koncentrationsforholdet. Det drejer sig typisk om de tre-fem største selskaber. Konkurrencestyrelsen har defineret, at et marked er præget af konkurrenceproblemer, hvis koncentrationsforholdet for de fire største selskaber er større end 80, jf. tabel 5 nedenfor. 19 Konkurrencestyrelsen (1998) (afsnit ) Side 40

43 Tabel 5 Tommelfingerregler for CR(4) Stærkt koncentreret marked Koncentreret marked Middel koncentreret marked Lidt koncentreret marked Kilde: Konkurrencestyrelsen (2007) pct pct pct pct. Koncentrationsforholdet for de fire største pensionsselskaber ses af nedenstående figur 7. Det fremgår, at koncentrationen på livsforsikringsmarkedet i den forgangne 10-årige periode er tæt på at være middel koncentreret, idet koncentrationsforholdet kun lige sniger sig op på at være koncentreret. Figur 7 Koncentrationsforholdet for de fire største pensionsselskaber, Pct CR(4) Stærkt koncentreret Koncentreret Anm.: Koncentrationsforholdet er beregnet på medlemsbidrag f.e.r. og på koncernniveau. Markedet for livsforsikringer omfatter livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Kilde: på baggrund af data fra Finanstilsynet. Koncentrationsforholdet måler således de n største selskabers markedsandele og ser bort fra alle andre aktører på markedet. Koncentrationsforholdet siger heller ikke noget om fordelingen af markedsandelene mellem de fire selskaber. Eksempelvis vil koncentrationsforholdet i en situation, hvor fire største selskaber har en markedsandel på 20 pct. hver, være det samme som i en situation, hvor selskaberne har en markedsandel på henholdsvis 60, 10, 5 og 5 pct. Der er derfor behov for at nuancere billedet af markedskoncentrationen. Det kan eksempelvis gøres ved at inddrage Herfindahl-Hirschman indekset Herfindahl-Hirschman indekset (HHI) HHI beregnes som, hvor er den kvadrerede markedsandel for koncern i. N er det samlede antal selskaber på det pågældende marked. Brugen af kvadrerede markedsandele gør, at de største selskaber tillægges en større betydning for koncentrationen end de mindre. HHI ligger i intervallet nul til , hvor et HHI på nul indikerer fuldkommen konkurrence, mens et HHI på indikerer et fuldstændigt monopol. Side 41

44 I lighed med koncentrationsforholdet anvendes der tommelfingerregler i fortolkningen af HHI. Tommelfingerreglerne varierer en smule mellem landene og afhængigt af, i hvilken situation de skal anvendes (om der er tale om en generel vurdering af konkurrence eller en vurdering af en potentiel fusions betydning for konkurrencen). Generelt gælder det dog, at markeder, hvor HHI overstiger 1.800, er præget af høj koncentration, mens markeder, hvor HHI er mindre end 1.000, er karakteriseret ved lav koncentration, jf. Motta (2004). Figur 8 Herfindahl-Hirschman indekset for livsforsikringsbranchen, HHI HHI Lav koncentration Anm.: HHI er beregnet på medlemsbidrag f.e.r. og på koncernniveau. Markedet for livsforsikringer omfatter livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Kilde: på baggrund af data fra Finanstilsynet. Figur 8 ovenfor viser meget tydeligt, at markedet for livsforsikringer i Danmark over den forgangne 10-årige periode på ingen måde er koncentreret. Således svinger HHI mellem 855 og knap 980 i gennem hele perioden Mobilitet i markedsandele Mobilitet i markedsandele er en ofte anvendt indikator for dynamikken på virksomhedssiden. Hvis aktørerne på markedet konkurrerer hårdt om kunderne, kan dette afspejles i ændrede markedsandele. Indikatoren er imidlertid tvetydig, fordi kunderne ikke nødvendigvis har tilskyndelse til at flytte udbyder i et marked med meget skarp konkurrence. Mobilitet i markedsandele måler den samlede ændring i markedsandele på et givet marked og beregnes som summen af den numeriske værdi af ændringerne fra et år til det næste i markedsandele for alle selskaberne på et givet marked divideret med to. Der divideres med to for at normalisere ændringerne, så metoden giver et mobilitetsindeks mellem nul og 100. Nul indikerer, at markedet er helt statisk, mens 100 indikerer et marked, hvor alle markedsandele er skiftet. Der findes ikke bestemte retningslinjer for, hvornår mobiliteten i markedsandele anses som værende lav, middel og høj. En sådan vurdering afhænger af den enkelte branches karakteristika. Konkurrencestyrelsen antager dog i Konkurrence- Side 42

45 redegørelsen 2008, at brancher med en mobilitet i markedsandele på mindre end 10 pct. pr. år kan have konkurrenceproblemer. Af figur 9 ses det, at udviklingen i mobiliteten i markedsandele i livsforsikringsbranchen i perioden er meget svingende. Mobiliteten var størst i begyndelsen af perioden, mens den lå omkring to pct. i perioden Der ses en lille stigning i Figur 9 Mobilitet i markedsandele for livsforsikringsbranchen, Pct Anm.: Mobiliteten er beregnet på medlemsbidrag f.e.r. og på koncernniveau. Markedet for livsforsikringer omfatter livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Kilde: på baggrund af data fra Finanstilsynet. Konkurrencestyrelsens vurdering af, at et marked, hvor mobiliteten i markedsandelene er mindre end 10 pct. pr. år 20, kan være udsat for konkurrencemæssige problemstillinger, er baseret på beregninger af mobiliteten i markedsandele i dansk økonomi. Det vil med andre ord sige, at Konkurrencestyrelsen har foretaget en række beregninger af mobiliteten i markedsandele i en række brancher i den danske økonomi og på den baggrund vurderet, at brancher med en mobilitet i markedsandele på mindre end 10 pct. ikke er udsat for tilstrækkelig konkurrence. Den måde, hvorpå Konkurrencestyrelsen har beregnet mobilitetstallene, er dog behæftet med nogle problemer. Beregningerne korrigeres ikke systematisk for virksomheder, der skifter navn; virksomheder, der ændrer selskabsform, eller virksomheder der fusionerer. Resultatet er, at der i Konkurrencestyrelsens beregninger vil være en mobilitet i markedsandele, som ikke er udtryk for en reel ændring i konkurrencemæssig forstand. I vores beregninger tages der hensyn til disse forhold. 20 Konkurrenceredegørelsen 2008, kapitel 2, bilagstabel 2.1. Side 43

46 6. Administrationsomkostninger 6.1. Indledning En naturlig konsekvens af velfungerende konkurrence er, at ineffektive virksomheder mister omsætning og ultimativt lukker. På et marked for forbrugsgoder vil det betyde, at virksomheder, der har høje marginalomkostninger, vil blive tvunget til at lukke, hvis forholdet mellem pris og kvalitet ikke kan matche konkurrenternes. En virksomhed med høje marginalomkostninger kan således godt klare sig i skarp konkurrence, hvis den højere pris modsvares af højere kvalitet. 21 Markedet for administration af pensioner er i høj grad præget af kvalitetsforskelle eller differentierede produkter. Administrationsomkostningerne for de enkelte selskaber varierer en del. Grunden til, at virksomheder med høje administrationsomkostninger kan overleve, er, at de udbyder komplekse produkter. Dette kan være produkter med en større grad af personlig rådgivning, større valgfrihed eller særlig forsikringsdækning. Det er derfor nødvendigt med en omkostningsmodel, der tager højde for en sådan heterogenitet, når man skal bedømme administrationsomkostningerne i branchen. Der er derfor udarbejdet forskellige modeller, der kan forklare administrationsomkostningerne for pensionsselskaberne. De statistiske modeller viser, at den umiddelbare forskel mellem selskabernes administrationsomkostninger pr. kunde kan forklares af indikatorer for produktheterogenitet og forskelle i andelen af individuelt tegnede ordninger i selskaberne. Et yderligere tegn på omfattende konkurrence er, at de gennemsnitlige administrationsomkostninger i de overenskomstbaserede pensionsselskaber i perioden er faldet pct. afhængigt af, om man måler faldet nominelt eller realt. Faldet er bredt funderet blandt små og store selskaber, hvilket vil sige, at det ikke alene kan skyldes stordriftsfordele Produktforskelle, valgfrihed og rådgivning Når man sammenholder de samlede administrationsomkostninger i et selskab med antallet af forsikrede, viser det, hvad forsikringstagerne i gennemsnit skal betale for administration af deres pensionsordning. Sammenlignes der på tværs af selskaber, er man derfor nødt til at tage højde for, at selskaberne er forskellige mht. til produkter og forsikringstagere både selskaberne imellem og inden for de enkelte selskabers afdelinger og bestande. Begge disse forhold er i særdeleshed med til at påvirke størrelsen af administrationsomkostningerne. Det er en kendsgerning, at en forsikringsbestand med mange forskellige forsikringsdækninger og mange opsparingsprodukter er dyrere at administrere end en forsikringsbestand med få forsikringsdækninger og få opsparingsprodukter. For de markedsmæssige pensionsselskaber er det en vigtig konkurrenceparameter at kunne tilbyde en bred vifte af forsikrings- og opsparingsprodukter for at kunne tiltrække og fastholde kunder. For andre pensionsselskaber er det medlemmerne, der afgør, om produktet skal udvikles, og om der skal udbydes nye produkter. Flere pensionsselskabers medlemmer har aktivt stemt nej til nye produkter, da det vil være med til at øge administrationsomkostningerne. 21 Se fx Motta (1993) Side 44

47 Valgfrihed er en anden faktor, der påvirker administrationsomkostningerne. Bl.a. for at holde omkostningsniveauet nede har nogle arbejdsmarkedspensionsordninger valgt, at de fleste ydelser er obligatoriske. Dette kan eksempelvis være ægtefælledækning en uanset civilstand. Det er en del af det solidariske element. Mange arbejdsmarkedspensionsordninger har været karakteriseret ved, at det ikke var muligt individuelt at få indflydelse på sin egen ydelsessammensætning, men flere pensionsselskaber har moderniseret pensionsordningerne de senere år, hvor ydelsesmønsteret er blevet gjort mere fleksible med større valgfrihed. En undersøgelse, som Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2006 foretog som opfølgning på den såkaldte Bremer-rapport om større valgfrihed i pensionsopsparingen 22, viste, at der siden 2003 er sket en kraftig forøgelse af valgmulighederne i arbejdsmarkedspensionsordningerne. Således har 3 ud af 4 med en arbejdsmarkedspension siden 2003 fået større valgfrihed. Større valgfrihed er alt fra indflydelse på investeringerne til muligheden for at til- eller fravælge ægtefælledækningen. Men større valgfrihed og mere fleksibilitet vil, alt andet lige, også betyde højere administrationsomkostninger. Der er ikke alene forskelle i indholdet og mængden af de produkter, der udbydes af pensionsselskaberne, men der er også store forskelle mellem pensionsselskabernes forsikringsbestande. En mere homogen gruppe af forsikringsaftaler er billigere at administrere, da efterspørgslen efter og kravene til forsikringsydelserne vil være mere ensartede. Derfor er det vanskeligt at høste stordriftsfordele ved at fusionere meget forskellige selskaber. Heterogeniteten af forsikringsbestande inden for et selskab er typisk større, jo ældre selskabet er. Et relativt nystartet selskab med ensartede bestande kan derfor have lavere administrationsomkostninger pr. kunde end et ældre selskab med samme antal medlemmer. Forskelle mellem kunders behov kan afspejle forskelle i eksempelvis formue pr. forsikret. Med større formue kan også følge større ønske krav om rådgivning (og dermed mere personale, som udgør den primære administrationsomkostning), der alt andet lige vil være med til at forøge de samlede administrationsomkostninger for denne gruppe. Endvidere kan individuelt tegnede kunder være dyrere for selskabet end kunder, som kommer kollektivt ind i selskabet som led i en overenskomst eller et ansættelsesforhold, hvis det kræver, at der tages større individuelle hensyn Inddeling af pensionsselskaberne I forbindelse med en analyse af administrationsomkostningerne i pensionsselskaberne er det nødvendigt at overveje, hvilke kriterier man vil opdele pensionsselskaberne efter. Der kan argumenteres for op til flere forskellige principper at foretage en inddeling af pensionsselskaberne efter, som alle vil være rimelige, når en simpel model skal benyttes: i. De enkelte pensionsselskaber inddeles efter koncernforhold, dvs. efter ejerskab. Ejer pensionsselskab A over halvdelen af pensionsselskab B, vil 22 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl. (2003). Side 45

48 pensionsselskab B blive lagt ind under pensionsselskab A. For dette princip taler, at det er moderselskabet, der i sidste ende afgør, hvordan datterselskabet skal drives. Ofte vil der også være et vist sammenfald mellem den daglige ledelse i de to selskaber. Forsikringstagerne kan i de fleste tilfælde vælge mellem alle produkterne uanset, hvilket datterselskab der administrerer det. Imod dette princip taler, at der kan være vidt forskellige forsikringstagere og produkter, som eksisterer i hhv. moderselskabet og datterselskabet. Det er dermed kun ejerskabet, der knytter de to pensionsselskaber sammen. ii. Der foretages ikke nogen inddeling af de enkelte selskaber, som derfor indgår enkeltvis i analysen. For dette princip taler, at det er muligt i højere grad at vurdere produktforskelle, når pensionsselskaberne vurderes enkeltvist. Det kan dermed bedre vurderes, hvilke produkter der er dyre at administrere, og hvilke produkter der er billige at administrere. Herved kan der korrigeres for produktforskelle. Imod dette princip taler, at enkelte selskaber, der kun er oprettet med det formål at administrere et nyt produkt, vil fremstå ekstremt dyre i administration, da der kan være høje opstartsomkostninger forbundet hermed. Alternativt kunne der være valgt en løsning, hvor man oprettede produktet i moderselskabet, så administrationsomkostningerne ville blive fordelt på flere forsikrede og indgå som en del af de øvrige administrationsomkostninger. Samtidig er der en del afviklingsselskaber (selskaber, der ikke nytegner og i nogle tilfælde lukker helt for flere indbetalinger fra de eksisterende forsikringstagere), der kan have en speciel omkostningsstruktur og i visse år have enten meget lave eller meget høje administrationsomkostninger. Sammenholdt med de selskaber, der udelukkende administrerer nye produkter, kan der være en stor spredning i pensionsselskabernes administrationsomkostninger udelukkende pga. organisatoriske valg. iii. Der kan også vælges en inddeling både efter koncernforhold og administrationsfællesskaber. For dette princip taler ud over de allerede nævnte argumenter under i). at administrationsfællesskaber har samme ledelse og personale i de pensionsselskaber, der indgår i fællesskabet. Selv om der ikke er noget direkte ejerskab mellem de involverede pensionsselskaber, vil der i vid udstrækning være tale om ensartede forhold for produktudvikling, valgmuligheder og rådgivning. Imod dette princip taler, at der kan være stor forskel på produkterne og forsikringstagerne, og at det kan være en begrænset del af administrationen, man er gået sammen om. Endvidere kan der godt besluttes et tiltag i ét pensionsselskab, som et andet pensionsselskab ikke vil være med til, uden at det behøver at have indflydelse på administrationsfællesskabet i øvrigt. Af de tre skitserede inddelingsmetoder er den sidste metode (metode iii) at foretrække, da der opnås størst konsistens med, hvorledes pensionsselskaberne fungerer i praksis. Der er desuden valgt ikke at inkludere selskaber, der kun tegner gruppelivsforsikringer. Side 46

49 Efter kriterierne om at inddele pensionsselskaberne efter koncernforhold og administrationsfællesskaber fås der en inddeling som i tabellen i bilag A, hvori der i alt indgår 26 pensionsselskaber. Dette afspejler forholdene i regnskabsåret 2006, men der er dog sket ændringer i disse forhold siden da Forklaring af forskelle i administrationsomkostninger pr. forsikret De 26 pensionsselskaber, som den foreslåede inddeling giver anledning til, kan inddeles i fire grupper, der kan kategoriseres efter forskelle i produkter og organisationsform. Den første gruppe består af mindre arbejdsmarkedspensionsselskaber organiseret som tværgående pensionskasser. Den anden gruppe består af markedsmæssige pensionsselskaber, mens den tredje gruppe består af store arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber og administrationsfællesskaber. Den sidste gruppe består af en blanding af de forskellige organisationsformer, og den kan ses som en restgruppe, da der ikke er særlige fællestræk for alle observationerne, men kun for nogle af dem. 1. Den første gruppe består af mindre pensionsselskaber og administrationsfællesskaber 24, der udbyder arbejdsmarkedspensioner. Fælles for disse pensionsselskaber er, at de har moderniseret medlemmernes pensionsordning for nylig for at skabe større valgfrihed og bedre pensionsordninger, og nogle af dem udbyder op til flere produkter for at imødekomme kundens ønsker. Desuden er denne gruppe også karakteriseret ved, at kunderne har store depoter, der kræver særlig rådgivning. Modernisering, produktudvikling og større krav til rådgivningskoncepter påvirker administrationsomkostningerne i opadgående retning. Det er dermed logisk, at denne gruppe pensionsselskaber har få forsikrede og relativt høje omkostninger. 2. Den anden gruppe består af markedsmæssige pensionsselskaber, som skal have mange produkter på hylderne, omfattende rådgivning og service samt konstant produktudvikling for at kunne stå stærkt i konkurrencen både blandt individuelle forsikringstagere og blandt firmapensionsordningerne. Det er derfor logisk, at selskaber i denne gruppe har nogle af de højeste administrationsomkostninger pr. forsikringstager, selv om der er mange forsikringstagere i selskaberne. 3. Den tredje gruppe består af de store pensionsselskaber og administrationsfællesskaber, der udbyder arbejdsmarkedspensioner. Disse pensionsselskaber udbyder mere standardiserede produkter end pensionsselskaberne i de to første grupper, og deres forsikringstagere har generelt mindre depoter. 23 I forhold til regnskabsåret 2006 er MP Pension indtrådt i administrationsfællesskabet AP & PJD, nu kaldet Unipension. FunktionærPension er blevet en del af PFA, hvor Lærernes Pension er solgt fra. På pensionsserviceområdet har PKA, PBU og Lærernes Pension startet deres eget selskab, der hedder Forca. FSP indleder pr. 1. januar 2010 et samarbejde med Forca. 24 I det ene administrationsfællesskab indgår en lille afviklingskasse, hvor stort set alle er pensioneret. Af den årsag fremstår dette pensionsselskab med ekstraordinære høje administrationsomkostninger pr. forsikret. Denne afviklingskasse kan ikke siges at have fællestræk med de andre pensionsselskaber i gruppen mht. modernisering af pensionsordningen, valgfrihed etc. Side 47

50 Det er derforr naturligt, at så store pensionsselskaber med relativt stan- dardiserede produkter har relativt lave administrationsomkostninger pr. forsikret. 4. Den fjerde gruppe er en restgruppe af pensionsselskaber, der af forskel- der lige årsager ligger, hvor de gør. Nogle af disse pensionsselskaber, udbyder arbejdsmarkedspensionsordninger, er først begyndt en moder- kan ses nisering af deres pensionsordninger efter 2006, hvorfor det ikke i deres administrationsomkostninger endnu. Disse selskaber vil i de kommende år ryge op i den første gruppe. Andre selskaber relatererr sig til den tredje gruppe med relativt standar- diserede produkter og mindre depoter, men har alene færre antal forsik- rede. Endelig er der markedsmæssige pensionsselskaber, som har færre og mere standardiserede produkter og af mere organisatoriske grunde har lavere administrationsomkostninger pr. forsikret end de markedsmæssi- ge pensionsselskaber i den gruppe 2. Figur 10 viser de administrationsomkostninger pr. forsikret samt antallet af for- sikrede for de 26 selskaber. Desuden er de fire omtalte grupper, med forskelle i produkter, valgfrihed og rådgivning, inkluderet. Figuren viser et tydeligt mønster i beliggenheden af selskaberne. Figur 10 Administrationsomkostninger og antal forsikrede i 2006 Administrationsomkostninger pr. forsikret Antal forsikrede Anm.: De fire grupper er omtalt i teksten Kilde: og Finanstilsynet. Da produktforskelle, valgfrihed og rådgivning ikke er variable, der umiddelbart kan observeres på en sammenlignelig skalaa selskaberne imellem, er det nød- vendigt at finde indikatorer for disse forhold. Tabel 6 viser gennemsnitlig formue pr. forsikret, andel individuelt tegnede forsikringer og administrationsomkost- ninger pr. forsikret i de fire grupper. Side 48

51 Tabel 6 Gennemsnitlig formue pr. forsikret, administrationsomkostninger pr. forsikret og andelen af individuelt tegnede forsikringer fordelt på de fire grupper Formue pr. forsikret Antal virksomheder Administrationsomkostninger pr. forsikret Andel individuelt tegnede forsikringer ---- kr kr pct Gruppe ,5 Gruppe ,2 Gruppe ,4 Gruppe ,7 Anm: Der er tale om uvægtede gennemsnit. Grupperne er beskrevet i teksten. Kilde:. Der tegner sig et mønster, når man ser på tabel 6. Gruppe 1, som består af mindre pensionsselskaber, har høje formuer og meget få individuelt tegnede forsikringer. Denne gruppe har også de højeste administrationsomkostninger per forsikret. Gruppe 2, som består af markedsmæssige pensionsselskaber, har ligeledes relativt høje administrationsomkostninger, formuerne er for denne gruppe væsentligt mindre end i gruppe 1, men til gengæld er der en stor andel af individuelt tegnede forsikringer. Da det er nødvendigt at konkurrere hårdt om individuelt tegnede forsikringer, kunne man forestille sig, at disse selskaber bruger mange penge på rådgivning og produktudvikling. Den tredje gruppe, som består af store arbejdsmarkedsrelaterede pensionsselskaber, har meget lave formuer og få individuelt tegnede forsikringer. Disse selskaber har med andre ord standardiserede produkter og bruger derfor relativt få penge på administration. Gruppe 4, som er en restgruppe, er mindre homogen. Gruppen har gennemsnitligt de næsthøjeste formuer og har samtidig en stor grad af individuelt tegnede forsikringer uden dog at nå op på niveau med gruppe 2. Gruppe 4 består af to forskellige typer selskaber. To markedsmæssige selskaber, som hovedsageligt tegner gruppelivsforsikringer og individuelle ordninger. Disse har en høj andel individuelt tegnede forsikringer, men små depoter. De øvrige fem selskaber i gruppen er tværgående pensionskasser med store depoter, men få individuelt tegnede forsikringer. Det er tydeligt, når man kigger på dette mønster, at der er en sammenhæng mellem størrelsen af formuerne, andelen af individuelt tegnede forsikringer i selskaberne og selskabernes administrationsomkostninger. Selskaber med høje formuer eller mange individuelle ordninger har med andre ord flere udgifter til produktudvikling og rådgivning, da deres kunder i højere grad efterspørger dette. Side 49

52 En omkostningsmodel for pensionsbranchen kan derfor inkludere disse indikatorer for produktforskelle, hvis man vil have en forklaring på omkostningsforskelle selskaberne imellem Omkostningsmodeller Inddeling iii) ovenfor giver et datasæt på 26 observationer, som benyttes til at analysere omkostningerne på markedet for administration af pensioner. 25 Der er vurderet tre forskellige modeller for administrationsomkostningerne på markedet for administration af pensioner. I den første model er administrationsomkostningerne alene forklaret af antallet af forsikrede i selskabet: ln ln Her angiver omk de samlede administrationsomkostninger i selskabet, og N angiver antallet af forsikrede i selskabet, er en konstant, mens er et fejlled, der dækker over variationer i data, der ikke er inkluderet i modellen. I denne model vil et på 1 svare til konstant skalaafkast, mens et på under 1 svarer til, at der er skalafordele. Denne omkostningsmodel kan udledes som en linearisering af en Cobb-Douglas omkostningsfunktion: Modellen har den mangel, at antallet af forsikrede er den eneste forklarende variabel for omkostningerne. Som diskuteret i afsnit 6.4 vil flere forhold i praksis have en indflydelse på administrationsomkostningerne. Forskelle i produktkarakteristika så som omfang af rådgivning, valgfrihed og forsikringsdækninger vil ligeledes have indflydelse på administrationsomkostningerne. Da disse produktkarakteristika kan være svære at observere, benytter formue pr. forsikret og andelen af individuelt tegnede forsikringer som indikatorer for disse karakteristika. De to øvrige modeller udvider antallet af forklarende variable. Den første model udvider med den gennemsnitlige pensionsformue pr. forsikret, hvilket giver følgende form: ln ln ln, hvor Formue/N angiver formuen pr. forsikret i selskabet. Den sidste model inddrager desuden andelen af individuelt tegnede forsikringer. ln ln ln, hvor angiver andelen af individuelt tegnede forsikringer i selskabet. Tabel 7 angiver parameterestimaterne, t-værdier og -værdier for de forskellige modeller. 25 Det havde været at foretrække at benytte samme datasæt som Konkurrencestyrelsen benyttede i Konkurrenceredegørelsen Det viser sig imidlertid, at Konkurrencestyrelsens datasæt er behæftet med en del fejl, se kapitel A for en diskussion af disse. Side 50

53 Tabel 7 Parameterestimater, t-værdier og -værdier for de tre forskellige omkostningsmodeller ln(omk) ln(omk) ln(omk) 8,2 (10,7) 4,5 (4,0) 4,8 (4,7), 0,85 (12,6) 1,00 (15,2) 0,97 (15,9), - 0,35 (3,9) 0,36 (4,5), - - 0,68 (2,58) 0,87 0,92 0,94 Kilde:. Resultaterne af udvidelsen af modellen er tydelige, idet -værdien øges. Samtidig rykker tættere på 1, dvs. stordriftsfordelene er mindre, når man tager højde for forskellige produktkarakteristika, såsom omfang af rådgivning, valgfrihed og forsikringsdækninger, der i vores model er målt ved den gennemsnitlige pensionsformue pr. forsikret og andelen af individuelt tegnede forsikringer. Sammenligner man direkte den mest udvidede model med den simple, kan man se, at modellen, der kun medtager antallet af forsikrede som forklarende variabel, forudsiger, at når antallet af forsikrede øges 1 procent reduceres administrationsomkostningerne pr. forsikret med 15 pct. Den udvidede model forudsiger, at effekten kun er en reducering med 3 pct. Figur 11 viser de forudsagte og faktiske administrationsomkostninger for den mest udvidede model. Modellen er præcis i sine forudsigelser, dvs. god til at forklare forskelle i pensionsselskabernes administrationsomkostninger. Side 51

54 Figur 11 Forudsagte og faktisk værdier for den mest udvidede omkostningsmodel Forudsagte administrationsomkostninger, mio. kr Faktiske administrations-omkostninger, mio. kr. Kilde: Finanstilsynet og Udvikling i administrationsomkostningerne over tid Et andet interessant aspekt, når man diskuterer administrationsomkostninger, er udviklingen over tid. Dette er interessant, fordi det siger noget om dynamikken og konkurrencepresset i branchen. Hvis sektoren ikke var konkurrenceudsat, ville prisen ligge på et højt niveau, og man kunne forestille sig, at priserne var stærkt stigende, da virksomhederne kunne hæve priserne uden reaktion fra efterspørgselssiden. De gennemsnitlige administrationsomkostninger pr. forsikret har været faldende i de seneste seks år. Således faldt omkostningerne pr. forsikret 4,3% fra 2002 til Navnlig for de arbejdsmarkedspensionskasser har udviklingen været synlig, jf. figur 12. Administrationsomkostningerne er faldet væsentligt for de arbejdsmarkedspensionskasser i de seneste seks år med et nominelt fald på 17 pct. Tager man højde for, at forbrugerpriserne er steget med 9 pct. i perioden 26, svarer dette til et realt fald på 23 pct. i perioden. Da en stor andel af administrationsomkostningerne er båret af løn, giver det også god mening at sammenligne udviklingen med lønudviklingen i finanssektoren, hvor lønningerne er steget med 21 pct. i perioden. Beregnet på denne måde giver det et realt fald på 31 pct. i administrationsomkostningerne pr. forsikret. Udviklingen er meget interessant navnlig set i forhold til diskussionen i afsnit 6.2, hvor der blev argumenteret for, at øget valgfrihed ville øge omkostningerne for pensionsselskaberne. Det viser sig imidlertid i figur 12, at administrationsomkostningerne har været faldende i de seneste fem år, selvom arbejdsmarkedspensionskasser har indført øget valgfrihed i denne periode. 26 Ifølge Danmarks Statistik. Side 52

55 Figur 12 Udviklingen i administrationsomkostningerne pr. forsikret for arbejdsmarkedspensionskasser Administrationsomkostninger pr. forsikret Anm: Gennemsnittene er vægtede med bruttopræmierne i Kilde:. I denne kontekst er det også interessant at undersøge, om faldet er jævnt fordelt mellem alle typer af arbejdsmarkedspensionskasser. En analyse af tallene viser, at faldet er jævnt fordelt mellem kasser, der var billige i 2002, og kasser, der var dyre i 2002, jf. tabel 8. Konkurrencepresset gør sig således gældende for både dyre og billige selskaber. Tabel 8 Antal arbejdsmarkedspensionskasser med stigninger og fald i administrationsomkostningerne pr. forsikret i perioden 2002 til 2007 Høje administrationsomkostninger Stigning i administrationsomkostningerne pr. forsikret i perioden 2002 til 2007 Fald i administrationsomkostningerne pr. forsikret i perioden 2002 til Lave administrationsomkostninger 6 10 Anm: Virksomheder med "høje" administrationsomkostninger er arbejdsmarkedspensionskasser, der i 2002 havde administrationsomkostninger pr. forsikret over medianen for alle arbejdsmarkedspensionskasser i Virksomheder med lave omkostninger er restmængden. Kilde: på baggrund af regnskabstal. Det kan ydermere være interessant at undersøge, om faldet skyldes stordriftsfordele. Eksempelvis kunne man belyse, om de selskaber, der havde et fald i perioden, generelt er større end de selskaber, der havde stigninger i omkostningerne i perioden. Det viser sig imidlertid, at der ikke er noget sådant mønster, Side 53

56 jf. tabel 9, som viser, at faldene er jævnt fordelt mellem virksomheder, der var store i 2006, og virksomheder, der var små i Tabel 9 Antal arbejdsmarkedspensionskasser med stigninger og fald i administrationsomkostningerne pr. forsikret i perioden 2002 til 2007, fordelt efter virksomhedsstørrelse Fald i administrationsomkostningerne pr. forsikret i perioden 2002 til 2007 Stigning i administrationsomkostningerne pr. forsikret i perioden 2002 til 2007 virk- Mindre somheder 5 11 Større virksomheder 5 11 Anm: "Mindre" virksomheder angiver tværgående pensionskasser med medlemsbidrag under medianen for de arbejdsmarkedspensionskasser i 2006, mens større virksomheder angiver arbejdsmarkedspensionskasser med medlemsbidrag over medianen i Kilde: på baggrund af regnskabstal. Konklusionen af analysen af udviklingen i administrationsomkostningerne er, at omkostningerne har været faldende i de seneste seks år, og at dette navnlig gælder for arbejdsmarkedspensionskasserne. Samtidig er faldet bredt funderet. Der ikke nogen tendens til, at faldene skyldes stordriftsfordele, da omkostningsfaldene har været jævnt fordelt mellem store og små virksomheder. Side 54

57 7. Effektivitet og kvalitet 7.1. Indledning I dette kapitel fokuseres der på effektiviteten og kvaliteten hos pensionsselskaberne. Der vil blive inddraget fem indikatorer for konkurrencen på pensionsmarkedet. Det drejer sig om administrationsomkostninger pr. forsikret, lønpræmier, egenkapitalens forrentning samt to indikatorer, der belyser omfanget af innovation i pensionsbranchen. På baggrund af de fem indikatorer kan det sammenfattende konkluderes, at der ikke er tegn på mangelfuld konkurrence i pensionsbranchen. Analysen af administrationsomkostninger i kapitel 6 viser, at spredningen i omkostninger i stort omfang kan forklares af forskelle i produkterne (valgfrihed, service og rådgivningskoncept). En analyse af Schaarup (2008) viser endvidere, at der ikke er nogen lønpræmie i pensionsbranchen, når der korrigeres for alle relevante - såvel observerbare som uobserverbare karakteristika. Pensionsselskabernes egenkapitalforrentning sammenholdes med egenkapitalforrentningen i private byerhverv. Denne sammenligning viser, at egenkapitalforrentningen i pensionsbranchen gennem perioden har ligget markant under forrentningen for de private byerhverv. Endelig vises det, at en markant andel af pensionsselskaberne har gennemført innovative tiltag i perioden til trods for, at innovationsudgifternes andel af produktionsværdien i pensionsbranchen ligger under gennemsnittet for de medtagne brancher. Tabel 10 Oversigt over indikatorer for effektivitet og kvalitet Administrationsomkostninger pr. forsikret Lønpræmier Egenkapitalforrentningen Innovationsudgifternes andel af produktionsværdien Andel innovative pensionsselskaber Kilde: Tegn på effektiv konkurrence? Ja Ja Ja Nej Ja 7.2. Administrationsomkostninger I kapitel 6 vises, at spredningen i administrationsomkostninger mellem selskaberne i høj grad forklares af forskellige produktkarakteristika som omfang af rådgivning, valgfrihed og forsikringsdækninger. Disse karakteristika er vanskelige at observere, og derfor bruges indikatorer som formue pr. kunde og andel individuelt tegnede kunder. De højere administrationsomkostninger pr. kunde i mindre selskaber skyldes overvejende disse produktkarakteristika og kun i mindre omfang stordriftsfordele. Omkostningsanalysen bidrager således til billedet af en branche med effektiv konkurrence Lønpræmier Selvom lønspredningen i Danmark er lav sammenlignet med andre lande, er der stadig stor forskel på den timeløn, som ansatte i forskellige brancher modtager. Således fremgår det af figur 13, at timelønnen i pensionsbranchen er knap 68 Side 55

58 pct. højere end i møbelindustrien, som er en branche med nogle af de laveste timelønninger. Denne lønforskel kan potentielt forklares med tre forhold. For det første kan der være forskel i de karakteristika, der kendetegner de ansatte i pensionsbranchen og i møbelindustrien. For det andet kan der være forskel i arbejdsfunktioner og vilkår i de to brancher, og for det tredje kan lønforskellen skyldes mangelfuld konkurrence i pensionsbranchen. Argumentet for sidstnævnte er, at en branche med mangelfuld konkurrence er kendetegnet ved høje produktpriser, hvilket giver anledning til ekstraordinære høje overskud. Dette overskud tilfalder ikke kun virksomhedens ejere, men også de ansatte, hvorfor timelønnen vil være høj. Konkurrencestyrelsen benytter derfor lønforskelle som en blandt flere indikatorer til at afdække konkurrencesituationen i forskellige brancher. Lønforskellen i pct. kaldes for lønpræmien, og denne findes ved at sammenligne en given branches løn med lønnen i møbelindustrien. En branches lønpræmie er dermed den hypotetiske løngevinst, som en ansat i møbelindustrien opnår ved at skifte til den pågældende branche. Da der overordnet set er to andre forhold end konkurrence, der kan forklare forskelle i lønnen, jf. tabel 13 nedenfor, er det afgørende, at der kontrolleres herfor, såfremt lønpræmien skal anvendes som en konkurrenceindikator. Konkurrencestyrelsen kontrollerer for nogle af disse forhold og finder en lønpræmie i forsikringserhvervene, herunder pensionsbranchen, på 39,6 pct. 27 Denne lønpræmie dækker imidlertid over betydelige problemer i Konkurrencestyrelsens data- og metodegrundlag. Der er en række faktorer, der kun indirekte har betydning for den ansattes produktivitet, men som alligevel kan påvirke den opnåede løn, eksempelvis bopæl og civilstand. Når der tages højde for disse karakteristika, falder lønforskellen mellem pensionsbranchen og møbelindustrien fra 67,8 til 52,7 pct., jf. figur 13. Det betydelige fald i lønforskellen skyldes overvejende, at langt de fleste pensionsselskaber er lokaliseret i hovedstadsområdet, hvor det gennemsnitlige lønniveau er højere end i resten af landet. Erhvervserfaring og uddannelse bliver værdsat højt af de fleste virksomheder. Da arbejdet i pensionsbranchen kræver et betydeligt højere uddannelsesniveau og flere års erfaring fra arbejdsmarkedet end arbejdet i møbelindustrien, falder lønforskellen til 38,9 pct., når der kontrolleres herfor. Derudover har mange ansatte i pensionsbranchen gennemført en uddannelse ved Forsikringsakademiet, som er en brancheintern uddannelse, der alene finansieres af selskaberne. Uddannelserne på Forsikringsakademiet giver kompetencer, der i kompleksitet svarer til både korte og mellemlange videregående uddannelser. Hvis der tages højde for disse uddannelser, reduceres lønforskellen yderligere til 32,7 pct. Foruden observerbare forskelle i de ansattes karakteristika kan der yderligere være forskel i de funktioner, som de varetager, samt de arbejdsvilkår de har, hvilket alt sammen påvirker timelønnen. Når der kontrolleres for kvalifikationsniveau, dvs. om de ansatte varetager ledelse på højt niveau, funktioner på mellemhøjt kvalifikationsniveau osv., reduceres lønforskellen til 23,4 pct., jf. figur Forsikringsbranchen udgøres af skadeforsikring mm. samt af livs- og pensionsforsikring. Side 56

59 Figur 13 Lønpræmien i pensionsbranchen, pct., Umiddelbar sammenligning + Bopæl, hj. børn, civilstand, køn og etnicitet + Uddannelse og erhvervserfaring + Forsikringsuddannelse + Jobfunktion + Medfødte evner, indsats, mv Kilde: Schaarup(2008), beregninger på en 50 pct. stikprøve af befolkningen. Lønpræmie, pct. Der er herudover en lang række karakteristika, der ikke kan observeres i data, men som i et vist omfang er kendt af både de ansatte og af virksomhederne. Eksempler på dette er medfødte evner, kreativitet og engagement, der har stor betydning for den opnåede løn, men som i sagens natur ikke kan observeres direkte i registerdata fra Danmarks Statistik. Det er dog muligt at kontrollere for disse forhold ved at betragte skift mellem brancher. Dette skyldes, at lønændringen ved brancheskift er en indikator for, hvordan de ansattes produktivitet værdisættes i forskellige brancher. Hvis der er en høj lønpræmie i pensionsbranchen som følge af mangelfuld konkurrence, indebærer dette, at personer, der skifter ind i denne branche, bliver kompenseret med en løn, der er højere end lønnen i branchen, der skiftes fra. Tilsvarende mister personer deres høje løn, hvis de skifter ud af brancher med en høj lønpræmie. Personernes lønændringer skal naturligvis også korrigeres for ændringer i arbejdsfunktioner. Som det fremgår af figur 13, er lønpræmien stort set nul i pensionsbranchen, hvis der tages højde for medfødte evner, kreativitet og engagement. Dermed opnår sammenlignelige personer med ens arbejdsfunktioner i de forskellige brancher ikke en løngevinst (løntab) ved skift til (fra) pensionsbranchen. Dette indikerer således, at der målt ved lønpræmierne ikke er konkurrenceproblemer i branchen. Dette er ikke resultat af, at der blot er tale om skift fra eller til andre brancher med høje lønninger. Således er de lave lønpræmier i pensionsbranchen ikke en konsekvens af, at der blot sker en udveksling af de ansatte mellem forsikrings- Side 57

60 og pensionsbranchen. Det skyldes heller ikke, at det primært er ansatte fra andre brancher i den finansielle sektor, som skifter fra eller til pensionsbranchen. På denne baggrund er det bemærkelsesværdigt, at Konkurrencestyrelsen i Konkurrenceredegørelsen 2008 finder en lønpræmie i hele forsikringsbranchen, herunder pensionsbranchen, på 39,6 pct. Der er dog væsentlige problemer knyttet til Konkurrencestyrelsens data- og metodegrundlag, hvorfor denne lønpræmie er kraftigt overvurderet. I stedet for at tage udgangspunkt i timefortjenesten benytter Konkurrencestyrelsen den samlede lønindkomst i året for lønmodtagere med en arbejdsuge på minimum 27 timer. Der er to problemer knyttet til dette lønbegreb. For det første sammenlignes årsindkomster for hel- og deltidsbeskæftigede, hvilket kan give anledning til en betydelig skævvridning af branchernes lønpræmier. For det andet benytter Konkurrencestyrelsen en årlig lønindkomst, som er summen af lønindkomsterne fra lønmodtagerens forskellige ansættelsesforhold i årets løb. Da Konkurrencestyrelsen udvælger personernes brancher på baggrund af novemberprioriteringen fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), vil den årlige lønindkomst blive henført til én enkelt branche på trods af, at indkomsten altså kan skyldes arbejde i flere forskellige brancher. De største problemer ved Konkurrencestyrelsens lønpræmier er imidlertid ikke datagrundlaget, men ufuldstændige metoder. Konkurrencestyrelsen tager hverken højde for køn, etnicitet, erhvervserfaring eller de ansattes arbejdsfunktioner. Derudover kontrollerer Konkurrencestyrelsen ikke for de ansattes evner, kreativitet og engagement, hvilket altså fører til en betydelig overvurdering af lønpræmien i forsikringsbranchen. Det er bl.a. på dette mangelfulde grundlag, at forsikringserhvervene, herunder pensionsbranchen, vurderes at have alvorlige konkurrenceproblemer Egenkapitalens forrentning Egenkapitalens forrentning er en relevant indikator for indtjeningen i pensionsselskaberne. Alle pensionsselskaber skal ifølge Regnskabsbekendtgørelsen oplyse nøgletallet egenkapitalens forrentning. Det betyder, at dette nøgletal kan sammenlignes mellem pensionsselskaberne. Samtidig er det også et nøgletal, der aflægges af andre virksomheder, så der er også mulighed for at sammenligne egenkapitalforrentningen på tværs af brancher. For at vurdere, om der er konkurrenceproblemer i pensionsbranchen, kan pensionsselskabernes egenkapitalforrentning sammenlignes med andre brancher. Sammenlignes der med private byerhverv, fremgår det, at pensionsselskabernes egenkapitalforrentning ligger betydeligt under forrentningen i andre private byerhverv. Således har pensionsselskaberne i gennemsnit i perioden haft en egenkapitalforrentning på 4,4 pct., mens der for private byerhverv har været en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 18,5 pct. (gælder kun perioden , da der endnu ikke er offentliggjort tal for 2007 af Danmarks Statistik). Side 58

61 Tabel 11 Egenkapitalforrentningen i pensionsselskaber og private byerhverv Gns ,9-14,5-12,0 18,0 15,8 16,4 12,9 0,9 4,4 Egenkapitalforrentning i pensionsselskaberne Egenkapitalforrentning i private 20,8-14,1 12,8 19,1 20,8 22,7 19,6-18,4 byerhverv Anm.: Der forefindes endnu ikke data for 2007 for de private byerhverv, hvorfor gennemsnittet for private byerhverv er beregnet for Kilde: Finanstilsynets markedsudviklingsartikler 2004, 2006 og 2007 samt Statistikbanken hos Danmarks Statistik. På baggrund af tabel 11 kan der ikke siges at være konkurrenceproblemer i pensionsbranchen, når der ses på virksomhedernes indtjening. Dette er der flere forklaringer på. Et væsentligt forhold er reguleringen og særligt de områder, der direkte regulerer pensionsselskabernes indtjening. Som beskrevet i kapitel 4 om regulering følger pensionsselskaberne Kontributionsbekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse indeholder regler om avancebegrænsning, da det afkast, der tilgår egenkapitalen, skal kunne begrundes i den risiko, som egenkapitalen løber. Overskuddet skal deles med kunderne efter nærmere fastsatte regler. Konkurrencestyrelsen vurderer i Konkurrenceredegørelsen 2008, at egenkapitalens risiko generelt set er begrænset. Dette begrundes med, at de ydelsesgarantier, som pensionsselskaberne maksimalt må tilbyde, er underlagt lovkrav. Det anføres endvidere, at egenkapitalen kun løber en (begrænset) risiko på ydelsesgarantierne og på forsikringstagernes gennemsnitlige løbetid som en konsekvens af livsvarige ydelser. Dette er forkert af flere grunde. For det første er egenkapitalens risiko ikke begrænset. I blev der opnået en betydelig negativ forrentning af egenkapitalen, mens 2007 lige akkurat udviste en positiv egenkapitalforrentning. I 2008 må mange selskaber pga. den finansielle krise påregne negativ egenkapitalforrentning. For det andet er egenkapitalen også underlagt mange andre risici end de anførte vedrørende ydelsesgarantierne og gennemsnitlige løbetider og disse to risikofaktorer er oven i købet stærkt undervurderet af Konkurrencestyrelsen. Det skyldes, at den maksimale ydelsesgaranti kun gælder for nye aftaler, mens der ikke kan ændres ved de allerede indgåede aftaler, som løber mange år endnu. Således bygger langt den overvejende del af pensionsselskabernes samlede forpligtelser på et grundlag med en væsentlig højere ydelsesgaranti end de aftaler, der indgås i dag. At risikoen på forpligtelserne, der bygger på høje ydelsesgarantier, langt fra er begrænset, kan også henføres til reguleringen, jf. afsnittet om Regnskabsbekendtgørelsen i kapitel 4. Heraf fremgår, at både aktiver og passiver skal opgøres til markedsværdier. Det betyder, at et realistisk scenario med faldende aktiekurser og renter rammer dobbelt, fordi aktiverne bliver mindre værd, og forpligtelserne øges. Med indførelsen af markedsværdier kom der en sammenhæng mellem ydelsesgarantiernes størrelse og kravene til hensættelserne. Der Side 59

62 kom ligeledes en større sammenhæng mellem udsvingene på de finansielle markeder og hensættelserne. Med disse større krav til hensættelserne bliver risikoen på egenkapitalen også forøget. Da passiverne skal opgøres til markedsværdi, skal der benyttes en markedsmæssig diskonteringsrente til at opgøre nutidsværdien af hensættelserne. Når denne rente falder, øges værdien af hensættelserne, og hvis varigheden på aktiverne ikke er lige så stor som på passivsiden, kan der opstå et behov for at forøge hensættelserne, hvis diskonteringsrenten falder under den afgivne ydelsesgaranti. Dette skyldes, at stigningen i værdien af de rentebærende fordringer ikke kan matche stigningen i nutidsværdien af hensættelserne. Hvis forsikringstagernes fælles midler i form af kollektivt bonuspotentiale ikke er nok til at dække dette behov for ekstra hensættelser, skal egenkapitalen træde til. Hvis det i stedet for er aktiekurserne, der falder, skal forsikringstagerne og egenkapitalen dele tabet som anført i Kontributionsbekendtgørelsen. Den værst tænkelige situation er derfor den, hvor renten og aktiekurserne samtidig falder (og renten vel at mærke falder under ydelsesgarantierne), hvilket var tilfældet i I disse tilfælde vil egenkapitalen være udsat for en betydelig risiko, hvilket også kan ses i tabel 11, hvor der i begge år var negativ egenkapitalforrentning. En forøgelse af hensættelserne vil også blive aktuel, hvis den gennemsnitlige levetid, der bliver brugt i beregningerne af de livsvarige ydelser, ikke viser sig at være tilstrækkelig forsigtig fastsat. Også her løber egenkapitalen en betydelig risiko for en langvarig og utilstrækkelig fastsættelse af de forsikringsmæssige risici. Det skyldes, at de forsikringsmæssige risici også er en del af det garanterede grundlag. Endelig er egenkapitalen også udsat for politiske risici, som ændringen af pensionsafkastbeskatningen i 1998 er et godt eksempel på Innovation Mange undersøgelser af konkurrence omfatter indikatorer for innovation. Der har historisk set været uenighed om, hvorvidt innovation er mest udbredt på markeder med hård konkurrence eller på markeder, hvor konkurrencen er begrænset. Den moderne empiri støtter imidlertid den retning, hvor der argumenteres for, at hård konkurrence fremmer innovationen, idet konkurrencen giver virksomhederne på det pågældende marked incitament til at innovere. Hård konkurrence fremmer således investeringer i innovationsfremmende tiltag, da gevinsten ved at kunne producere billigere eller bedre end konkurrenterne er stor på et marked præget af hård konkurrence. Danmarks Statistik foretager med jævne mellemrum en undersøgelse af omfanget, arten og effekten af dansk erhvervslivs innovation. 28 En innovation er defineret som introduktionen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt, en ny eller væsentligt forbedret proces eller markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Ydermere er en innovation resultatet af bevidste aktiviteter rettet mod at forbedre virksomhedens produkter, processer, afsætning og/eller forretningsgange Disse analyser blev tidligere foretaget af Dansk Center for Forskningsanalyse. 29 Dansk Center for Forskningsanalyse (2006). Side 60

63 Danmarks Statistik har foretaget en række særkørsler for for at få adskilt innovationen i pensionsbranchen fra innovationen i resten af den finansielle sektor. Data i det følgende stammer fra disse særkørsler Innovationsudgifter Udgifter til innovation omfatter blandt andet udgifter til egen innovation, udgifter til køb af forsknings- og udviklingstjenester, udgifter til køb af udstyr og software samt udstyr til køb af ekstern viden. Tallene i nedenstående tabel 12 er summen af disse udgifter fordelt på brancher. Det ses, at der er markant forskel på, hvor store udgifterne til innovation i de forskellige brancher er. Tabel 12 Udgifter til innovation, 2006, mio. kr., fordelt på brancher Udgifter til innovation Mio. kr Fremstillingsindustri Handel Videnservice og den finansielle sektor Livs- og pensionsforsikring 76 Skadeforsikring 477 Øvrige erhverv I alt Anm.: Den finansielle sektor er eksklusiv livs- og pensionsforsikring samt skadeforsikring. Kilde: på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik. Niveauet for innovationsudgifter siger ikke i sig selv ret meget om, hvor innovativ en branche er i forhold til andre brancher. Derfor sættes udgifterne til innovation nedenfor i forhold produktionsværdien i de enkelte brancher, jf. figur 14. Ligesom tilfældet er i tabel 12, er der også stor forskel på, hvor stor en andel af branchernes produktionsværdi udgifter til innovation udgør. Udgifterne til innovation udgjorde i 2006 i alt ca. 3,0 pct. af produktionsværdien i de medtagne brancher. Udgifterne til innovation udgør den største andel af produktionsværdien i fremstillingsindustrien og i videnservice/den finansielle sektor 30, mens andelen i pensionsbranchen er på 0,8 pct. Der bruges med andre ord ikke mange penge på innovation i pensionsbranchen, og innovationsudgifternes andel af produktionsværdien ligger langt under gennemsnittet for de medtagne brancher. 30 Disse sektorer er for 2006 opgørelsen lagt sammen af diskretionshensyn. Side 61

64 Figur 14 Innovationsudgifternes andel af produktionsværdien, 2006, fordelt på brancher Innovationsudgifter i pct. af produktionsværdien Industri Videnservice og finanssektoren Skadesforsikring Handel Gennemsnit Liv og pension Øvrige Anm.: Skadeforsikring omfatter skade- og sygeforsikring samt anden forsikringsvirksomhed i øvrigt. Da produktionsværdierne for alle brancher endnu ikke er opgjort, er der for nogle brancher tale om et skøn for produktionsværdien opgjort ud fra den generelle stigning og niveauet i Kilde: på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik 7.7. Forskellige former for innovation En anden måde, hvorpå innovationsaktiviteten kan måles, er at se på, hvilke typer af innovation der findes, samt hvor stor en andel af virksomhederne i en given branche der har gennemført de forskellige innovationstyper, jf. boks 5. Boks 5 Typer af innovation En produktinnovation er en introduktion på markedet af en ny vare eller tjenesteydelse eller af en vare eller tjenesteydelse, hvis egenskaber er væsentligt forbedret fx med forbedrede komponenter og subsystemer eller forbedret software eller forbrugervenlighed. En procesinnovation er en implementering af en ny eller væsentligt forbedret produktionsproces eller distributionsmetode for varer eller tjenesteydelser, herunder hjælpefunktioner til virksomhedens processer. ' For både produkt- og procesinnovationer gælder det, at innovationen skal være ny for virksomheden, men at den ikke behøver være ny for branchen eller markedet. Det er uden betydning, om innovationen er udviklet af virksomheden selv eller af andre virksomheder. En organisatorisk innovation er en implementering af en væsentlig ændring i forretningsgange, arbejdspladsens organisering eller virksomhedsstrukturen, som har til hensigt at forbedre virksomhedens innovative kapacitet eller dens grundlæggende virkemåde, herunder evnen til at sikre kvaliteten af produkterne og effektiviteten i arbejdsgangene. En markedsføringsinnovation er en implementering af en ny eller væsentligt ændret salgs- eller markedsføringsmetode, herunder også væsentlige ændringer i produktets udseende eller indpakning med det formål at forbedre produktets fremtoning eller at øge forbrugernes opmærksomhed. Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse. Side 62

65 Det kan synes modstridende, at hele 58 pct. af pensionsselskaberne har gennemført mindst én af de fire typer af innovation i perioden , når pensionsselskabernes udgifter til innovation i 2006 var relativt lave sammenlignet med andre brancher. Pensionsselskaberne har som følge af Bremer-rapporten gennemført en række forbedringer af pensionsprodukterne, som har betydning for hovedparten af pensionskunderne. Eksempelvis har 74 pct. af alle pensionskunder fået større valgfrihed i deres arbejdsmarkedspension siden Den større valgfrihed kommer blandt andet til udtryk ved, at kunderne har mulighed for at påvirke investeringerne og afkastet i deres pensionsordning. Således kunne hele 78 pct. af pensionskunderne vælge mellem traditionelle pensioner og markedsrentepensioner i Det samme var tilfældet for 64 pct. af kunderne i Desuden kan en stor del af kunderne frit vælge, hvordan de vil sikre deres ægtefælle og børn, når de selv går bort. Figur 15 Andelen af virksomheder, der har introduceret mindst én af de fire typer af innovation, , fordelt på brancher Andel innovative virksomheder i pct Øvrige Handel Liv og pension Skadeforsikring Den finansielle sektor Videnservice Industri Kilde: på baggrund af data fra Danmarks Statistik. På baggrund af Bremer-rapporten og undersøgelsen foretaget af Dansk Center for Forskningsanalyse virker det rimeligt, at 58 pct. af pensionsselskaberne har foretaget innovationer i perioden Side 63

66 8. Kundesiden 8.1. Indledning I de forrige kapitler har vi fokuseret på virksomhedssiden af konkurrencen i pensionsbranchen. I dette kapitel rettes fokus mod kundesiden. Der ses på en række indikatorer for kundesiden af konkurrencen på pensionsområdet. Indledningsvis ses der på danskernes kendskab til deres muligheder for at flytte deres pensionsordning. Dernæst ses på den overordnede kundetilfredshed. Her fokuseres på, i hvor stor udstrækning danskerne vil anbefale deres primære pensionsselskab til venner og bekendte, samt hvor mange klager der registreres hos Ankenævnet for Forsikring over pensionsprodukter. Et andet væsentligt aspekt af konkurrencen er kundernes interesse for og kendskab til pensionsordninger. Her ser vi på danskernes kendskab til de grundlæggende forhold i deres primære pensionsordning samt danskernes kontakt til deres primære pensionsselskab. Ydermere fokuserer vi på, i hvor høj grad kunderne synes, at informationerne fra deres primære pensionsselskab er spændende og relevante. Sammenfattende viser indikatorerne for kundesiden af konkurrenceforholdene, at der er problemer. Udfordringerne er især knyttet til kundemobiliteten og danskernes kendskab til pensionsordninger. er klar over disse udfordringer og har sat gang i en række initiativer til afhjælpning heraf. Det drejer sig blandt andet om Pensionsinfo, jobskifteaftalen og Pensions ABC'en, som alle skal være med til at sikre, at pensionskunderne får de bedste muligheder for at træffe oplyste valg i relation til deres pensionsforhold. Tabel 13 Oversigt over indikatorer på kundesiden Tegn på effektiv konkurrence? Kundernes kendskab til flyttemuligheder Forbrugertilfredshed og forbrugerklager Interesse for og kendskab til pensionsordninger, herunder om oplysninger om pensionsordninger er relevante Måske Tilfredshed: Måske Klager: Ja Interesse/kendskab: Måske Relevante: Ja Kilde: Kundernes kendskab til flyttemuligheder Som beskrevet i kapitel 3 er det muligt at flytte sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning i forbindelse med et jobskifte. Denne mulighed rummes i jobskifteaftalen. Userneeds A/S har på vegne af spurgt danskerne om deres kendskab og holdning til pensionsområdet, jf. boks 6. Side 64

67 Boks 6 Undersøgelse af danskernes kendskab og holdning til pensionsområdet har bedt Userneeds A/S om at foretage en undersøgelse af danskernes kendskab og holdning til pensionsområdet i Danmark. Undersøgelsen fandt sted i perioden fra den 11. marts til den 31. marts Undersøgelsen omfatter personer, der er udvalgt således, at undersøgelsens resultater er repræsentative i forhold til køn, alder, geografi, uddannelse og husstandsindkomst. Respondenterne blev indledningsvist spurgt om, hvor mange pensionsordninger de har, samt om den/de er arbejdsgiveradministreret eller privattegnet. Hvis de svarede, at de har mere end én pensionsordning, blev de bedt om at definere, hvilken de anser som værende den primære pensionsordning. 78 pct. svarede, at deres arbejdsgiveradministrerede ordning er den primære, mens 18 pct. svarede, at den privattegnede er den primære. Resten af spørgsmålene i undersøgelsen på nær enkelte undtagelser relaterer sig til den pensionsordning, som respondenter har angivet som den primære. I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt, om de kender til begrebet "jobskifteaftale" i forbindelse med flytning af pensionsordninger. Knap hver femte dansker (18 pct.) svarer bekræftende. Imidlertid behøver danskerne ikke kende begrebet "jobskifteaftale" for at flytte deres pensionsordning i forbindelse med et jobskifte. Det viser sig også, at 31 pct. af danskerne kender til muligheden for at flytte sin pensionsordning i forbindelse med et jobskifte de kender måske bare ikke den præcise betegnelse. Set i lyset af den lave kundemobilitet på pensionsmarkedet, må det anses for imponerende, at næsten hver tredje dansker kender til muligheden for at flytte en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i forbindelse med et jobskifte. Figur 16 Har du flyttet din primære pensionsordning i forbindelse med dit seneste eller et tidligere jobskifte? Pct Ja, i forbindelse med mit seneste jobskifte Ja, i forbindelse med et tidligere jobskifte Nej, jeg har aldrig flyttet min primære pensionsordning Ved ikke Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at deres primære pensionsordning er en arbejdsgiveradministreret ordning. Dette skyldes, at jobskifteaftalen kun omfatter disse pensionsordninger. Antal svar: 884. Kilde: på baggrund af data fra Userneeds A/S. Figur 16 viser, at knap hver femte dansker med en arbejdsgiveradministreret pensionsordning som den primære har flyttet denne ordning i forbindelse med Side 65

68 sit seneste eller et tidligere jobskifte. 78 pct. har aldrig flyttet deres primære pensionsordning. De 18 pct. af danskerne, som har benyttet jobskifteaftalen, angiver følgende begrundelser for at flytte deres primære pensionsordning: 36 pct. kan bedre lide at have deres pensionsordninger samlet ét sted; 27 pct. mener, at det bedre kan betale sig for dem at samle deres pensionsordninger; 26 pct. synes, at det er nemmest at have deres pensionsordninger samlet; 17 pct. kan ikke overskue, om det bliver bedre eller billigere af at sprede deres pensionsordninger, mens syv pct. kan få en bedre dækning og/eller en bedre rente i den nye ordning. 18 pct. angiver, at de har andre årsager til at samle deres pensionsordninger. De 78 pct. af danskerne, som aldrig har flyttet deres primære pensionsordning, angiver tilsvarende årsager for ikke at flytte deres pensionsordning. Således angiver 33 pct., at de ikke kendte til muligheden for at flytte deres primære pensionsordning; 23 pct. kan ikke overskue, om det bliver bedre eller billigere af at samle deres pensionsordninger; 10 pct. havde ikke mulighed for at flytte deres primære pensionsordning; seks pct. finder, at der er for mange udgifter forbundet med at samle pensionsordningerne; fem pct. har ikke lyst til at have deres pensionsordninger samlet ét sted, og fire pct. kan ikke få den samme dækning og/eller rente i den nye ordning. Endelig svarer 32 pct., at de har andre begrundelser for aldrig at have flyttet deres primære pensionsordning Kundetilfredshed Generelt gælder det, at jo mere tilfreds en kunde er med et givet produkt og en given udbyder, desto mindre er sandsynligheden for, at kunden skifter produkt og udbyder. Kundetilfredshed er imidlertid svær at måle og kvantificere. I det følgende inddrages en undersøgelse af danskernes kendskab og holdning til livsforsikring, som Userneeds A/S har foretaget på vegne af, jf. boks 6 ovenfor. En ofte anvendt indikator for kundetilfredshed er det såkaldte "ambassadørindeks". Indekset måler, hvor stor en andel af pensionskunderne der vil anbefale deres pensionsselskab til venner og bekendte. Figur 17 nedenfor viser, at 46 pct. af pensionskunderne i Danmark i 2008 helt sikkert eller sandsynligvis vil anbefale deres primære pensionsselskab til deres venner og bekendte, mens knap 20 pct. enten ikke tror, at de vil, eller er sikre på, at de ikke vil. Godt hver tredje dansker har ikke taget stilling. At en tredjedel af danskerne ikke har taget stilling til, om de vil anbefale deres primære pensionsselskab til venner og bekendte, er ikke mærkeligt. De fleste danskere har ikke et tæt forhold til deres pensionsselskab, og derfor har de heller ikke overvejet, hvorvidt de ville anbefale det til andre. Side 66

69 Figur 17 Ville du anbefale dit primære pensionsselskab til venner og bekendte? Pct Ja, det vil jeg helt sikkert Ja, det vil jeg muligvis Nej, det tror jeg ikke, at jeg ville Nej, det ville jeg helt sikkert ikke Ved ikke Anm.: Det primære pensionsselskab er det pensionsselskab, hvor respondenten har sin primære pensionsordning. Den primære pensionsordning er enten en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning, jf. boks 6. Antal svar: Kilde: på baggrund af data fra Userneeds A/S. Billedet nuanceres ved at undersøge, om danskernes kontakt med deres primære pensionsselskab har betydning for, om de vil anbefale deres pensionsselskab til venner og bekendte. Således viser Figur 18, at en markant større andel af de danskere, der har været i kontakt med deres primære pensionsselskab, siden deres primære pensionsordning blev oprettet, vil anbefale deres pensionsselskab til venner og bekendte. Pensionsselskaberne vinder altså ved nærmere bekendtskab, og jo mere personligt et bekendtskab danskerne stifter med deres primære pensionsselskab, desto større er tendensen til, at de vil anbefale deres selskab til venner og bekendte. Side 67

70 Figur 18 Danskernes kontakt med deres primære pensionsselskab og denne kontakts betydning for, om de vil anbefale deres selskab til venner og bekendte Pct Ja, primært telefonisk Ja, primært via mail Ja, primært ved personligt møde Nej, ingen kontakt Ved ikke Ja, jeg ville anbefale det Nej, jeg ville ikke anbefale det Ved ikke Anm.: Det primære pensionsselskab er det pensionsselskab, hvor respondenten har sin primære pensionsordning. Den primære pensionsordning er enten en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning, jf. boks 6. Kategorien "ja, jeg ville anbefale det" omfatter svar for respondenter, der helt sikkert eller muligvis ville anbefale deres primære pensionsselskab til venner og bekendte, mens kategorien "nej, jeg ville ikke anbefale det" omfatter svar fra respondenter, der nok ikke eller helt sikkert ikke ville anbefale deres primære pensionsselskab til venner og bekendte. Antal svar: Kilde: på baggrund af data fra Userneeds A/S Kundeklager Et andet væsentligt aspekt ved kundetilfredshed er antallet af kundeklager og udviklingen heri. Kundeklager er en forholdsvis direkte indikator for kundetilfredsheden. Det skyldes, at det er svært at forestille sig, at en tilfreds kunde vil bruge tid og ressourcer på at klage over et produkt. Kundetilfredshed målt som antallet af kundeklager siger ydermere noget om kvaliteten af produkterne på markedet. Jo højere kvalitet, desto større kundetilfredshed og dermed desto færre kundeklager. Endelig er sandsynligheden for, at en tilfreds kunde skifter produktudbyder mindre end for, at en utilfreds kunde vælger at skifte til en anden udbyder. En høj kundetilfredshed kan således være med til at forklare en lav kundemobilitet. Nedenfor ses på antallet af registrerede og behandlede kundeklager. Ankenævnet for Forsikring er ansvarlig for behandlingen af klager over skade- og pensionsselskaber i Danmark, jf. Boks 7. Side 68

71 Boks 7 Ankenævnet for Forsikring Ankenævnet for Forsikring blev oprettet i 1975 i samarbejde mellem Forsikring & Pension og Forbrugerrådet. Ankenævnet har til formål at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. Ankenævnet for Forsikring behandler klager vedrørende selskaber, der er medlem af nævnet. Det koster 150 kroner at klage til Ankenævnet for Forsikring. Ankenævnet udgiver hvert år en detaljeret statistik over de forbrugerklager, som er behandlet i nævnet. Data i dette afsnit stammer fra denne statistik. De individuelle ordninger i statistikken omfatter livsforsikringer og pensioner, som ved indberetningstidspunktet er registreret som individuelt tegnet. De arbejdsgiverbetalte pensioner omfatter pensioner, som ved indberetningstidspunktet er registreret som tegnet i et ansættelsesforhold, altså både virksomhedsordninger og overenskomstbaserede ordninger. Gruppelivsordningerne omfatter forsikringer, som dækker personer og deres pårørende i tilfælde af død og invaliditet. Kilde: Ankenævnet for Forsikring Figur 19 nedenfor giver et overblik over udviklingen i det samlede antal kundeklager i perioden inden for områderne individuelle pensioner, arbejdsgiverbetalte pensioner samt gruppelivsordninger. Det samlede antal kundeklager behandlet i Ankenævnet for Forsikring er steget fra 333 i 2004 til knap 400 i Denne stigning dækker over en stigning i antallet af klager inden for individuelle ordninger og arbejdsgiverbetalte pensioner, mens antallet af klager inden for gruppelivsordninger er faldet. Figur 19 Udviklingen i antallet af kundeklager, Antal Antal klager Individuelle ordninger Arbejdsgiverbetalte ordninger Gruppelivsordninger Kilde: på baggrund af data fra Ankenævnet for Forsikring. Langt fra alle, der indgiver en klage til Ankenævnet for Forsikring og andre lignende ankenævn, får medhold i klagen. Figur 20 nedenfor viser, hvor stor en andel af de i perioden indgivne klager der fik helt eller delvist medhold. Side 69

72 Sammenlignet med andre brancher er andelen af klagere, som fik helt eller delvist medhold i deres klage, lavest i pensionsbranchen. Det tyder på, at markedet for pensionsordninger er velfungerende, og at pensionsselskaberne i det store og hele udfører et tilfredsstillende arbejde. Figur 20 Andelen af kundeklager med helt eller delvist medhold, fordelt på brancher, Pct Rejseankenævn Byggeriets ankenævn Ankenævn for huseftersyn Anm.: Kun klager, der er realitetsbehandlet af nævnene, indgår. Det betyder, at forlig mellem klager og det påklagede selskab, der er indgået uden nævnets medvirken, er udeladt af figuren. Ligeledes indgår heller ikke sager, der er henlagte, fordi klagen er trukket tilbage, eller klager ikke har indsendt oplysninger, som ankenævnenes sekretariat efterspørger. Skadeforsikring omfatter følgende produkter: Ejerskifteforsikring, familieforsikring, hus- og grundejerforsikring, motorkøretøjsforsikring, rejseforsikring samt syge- og ulykkesforsikring. Kilde: på baggrund af data fra Ankenævnet for Forsikring og på baggrund af årsberetningerne fra Byggeriets Ankenævn, Ankenævn for Huseftersyn, Rejseankenævnet og Pengeinstitutankenævnet. Det er svært at definere det optimale niveau for antallet af klager. Få klager er som udgangspunkt bedre end mange, men omvendt er det heller ikke hensigtsmæssigt, at der ikke findes en klageinstans til at varetage kundernes interesse i de tilfælde, hvor der er uenighed om pensionsselskabernes afgørelser. Det er således i alles interesse, at så mange sager som overhovedet muligt afgøres korrekt efter en nøje vurdering hvad enten dette sker i pensionsselskabet eller i Ankenævnet for Forsikring, hvis der er uenighed om en afgørelse. Pengeinstitutter Skadeforsikring Liv og pension Forbrugerstyrelsen offentliggør hvert år Forbrugerredegørelsen, der indeholder oplysninger om forbrugerforhold på 51 forskellige markeder i Danmark og ændringer heri over tid, jf. boks 8. Et af de tre områder, som der lægges vægt på i beregningen af indekset, er klageforhold, herunder mere præcist adgangen til klageinstans, efterlevelse af afgørelser fra klageinstansen samt udviklingen i antallet af klager over de seneste fem år. Målt på klageforhold scorer pensionsselskaberne langt bedre end gennemsnittet for de 51 markeder. Kun 16 af de 51 markeder har en bedre score på klageforhold end pensionsmarkedet. Side 70

73 Pensionsmarkedet er i 2008 placeret på en 44. plads i det samlede indeks. Dette er samme placering som i 2007 og en fremgang på fire pladser i forhold til 2006 og Boks 8 ForbrugerForholdsIndeks ForbrugerForholdsIndekset (FFI) beregnes på baggrund af undersøgelser af tre forhold; nemlig gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold på de enkelte markeder. Der opstilles et indeks for hvert af de tre forhold. Disse tre indeks sammenregnes derefter til et samlet indeks, som danner baggrund for den relative rangordning af de 51 markeder. Ses der på det samlede indeks, ligger pensionsselskaberne på en 44. plads i Dette er samme placering som i 2007 og en fremgang på fire pladser ift og Ses der på de tre enkelte indeks og pensionsbranchens placering her, viser det sig, at pensionsbranchen er bedre placeret end gennemsnittet for de 51 markeder, når det gælder klageforhold, men dårligere placeret end gennemsnittet, når det gælder gennemsigtighed og forbrugertillid. Placeringen under gennemsnittet for gennemsigtighed og forbrugertillid er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men heller ikke overraskende set i lyset af produktets karakter og kompleksitet. Der er forskel på, hvordan de tre indeks beregnes. Indeksene for forbrugertillid og gennemsigtighed beregnes på baggrund af interviews med forbrugere, som samlet set har vurderet de 51 markeder. Forbrugerne har på en skala fra 0-10 vurderet, om varerne på markedet lever op til forventningerne, om virksomhederne markedsfører sig på troværdig og dækkende vis, og om virksomhederne overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne. Vurderingerne heraf regnes om til forbrugertillidsindekset. Forbrugerne har endvidere på en skala fra 0-10 vurderet, hvor let eller svært det er at sammenligne pris og kvalitet, om konkurrencen på markedet sikrer fair priser, og om der er gode muligheder for at få oplysninger om pris. Disse vurderinger regnes sammen til indekset for gennemsigtighed. Indekset for klageforhold beregnes på baggrund af en vurdering foretaget af Forbrugerstyrelsen vedrørende følgende forhold: Hvorvidt det er muligt at få en klage behandlet ved et klagenævn og efterfølgende få fx prisnedslag; hvorvidt en branche altid efterlever afgørelserne, når forbrugeren får medhold, eller om det alene er en del af afgørelserne, som efterleves, og endelig om der i de seneste fem år har været et stigende eller faldende antal klager. Der tildeles point efter forskellige pointtildelingsregler fastsat af Forbrugerstyrelsen. Kilde: Forbrugerredegørelsen (2008) Danskernes kendskab til deres pensionsforhold har som mål at skabe åbenhed og gennemsigtighed om pensions- og forsikringsforhold. Det skyldes, at det er i branchens interesse at være åben om de udbudte produkter og dermed sikre kunderne de bedste muligheder for at udvise interesse for, opsøge viden om og stille kritiske spørgsmål til deres livsforsikringer. Kun på den måde skabes de bedste forhold for en skarp konkurrence på livsforsikringsmarkedet. har bedt Userneeds A/S om at undersøge, hvor meget danskerne ved om deres primære pensionsordning, og om de er i kontakt med de- Side 71

74 res primære pensionsselskab, jf. boks 6. Ifølge undersøgelsen er danskerne orienteret om det grundlæggende indhold i deres primære pensionsordning. Således ved omkring to tredjedele af danskerne, hvor meget der indbetales til deres primære pensionsordning pr. måned. En tilsvarende andel af danskerne ved, om der er knyttet forsikringsdækninger til deres primære pensionsordning, jf. figur 21 nedenfor. Figur 21: Danskernes kendskab til deres primære pensionsordning Pct Ja Nej Ved ikke Ved du, hvor meget der i alt bliver indbetalt på din primære pensionsordning pr. måned? Ved du, om der er knyttet forskellige forsikringsdækninger til din primære pensionsordning? Anm.: Den primære pensionsordning er enten en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning, jf. boks 6. Antal svar: og Kilde: på baggrund af data fra Userneeds A/S. Tallene i figur 21 kan nuanceres ved at se på, hvorvidt alderen har betydning for kendskabet til det grundlæggende indhold i pensionsordningerne. Det viser sig således, at andelen af danskere der ved, hvor meget der bliver indbetalt på deres primære pensionsordning, er voksende med alderen. Mens 51 pct. af danskerne under 30 år ved, hvor meget der bliver indbetalt til deres primære pensionsordning, er det samme tilfældet for 64 pct. af danskerne mellem 30 og 39 år, 69 pct. af danskerne mellem 40 og 49 år og 73 pct. af danskerne mellem 50 og 59 år. Samme tendens gør sig gældende, når man ser på alderens betydning for, hvor stor en andel af danskerne der ved, om der er knyttet forsikringsdækninger til deres primære pensionsordning. 45 pct. af danskerne under 30 år ved, om der er knyttet forsikringsdækninger til deres primære pensionsordning, mens den samme andel for de årige er 61 pct. Hele 71 og 70 pct. af de henholdsvis årige og årige ved, om der er knyttet forsikringsdækninger til deres primære pensionsordning. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undersøgt danskernes forventninger til pension, jf. boks 9. Undersøgelsen har til formål at sammenholde danskernes forventninger til deres forbrugsmuligheder som pensionist med deres faktiske, beregnede forbrugsmuligheder som pensionist. Side 72

75 Boks 9 Danskernes forventninger til pension Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) foretog i sommeren 2006 varslede telefoninterviews med erhvervsaktive personer født i 1940, 1945, 1950 og 1955 og med pensionister født i 1920, 1925, 1930 og Interviewene fokuserer på respondenternes forventninger til pension, men omfatter ligeledes spørgsmål, der skal kortlægge respondenternes viden om pensionsforhold. Undersøgelsens overordnede svarprocent er ca. 80, mens svarprocenten for den del af undersøgelsen, som omhandler forventede forbrugsmuligheder som pensionist, er ca. 60. Undersøgelsen er offentliggjort i rapporten "Danskernes forventninger til pension" (2008). Rapporten konkluderer, at 90 pct. af de erhvervsaktive respondenter forventer en lavere indkomst som pensionist end som erhvervsaktiv, og at den gennemsnitlige, forventede dækningsgrad for denne gruppe er ca. 65 pct. Endvidere konkluderes det, at flertallet af de erhvervsaktive respondenter har for lave forventninger til forbrugsmulighederne som pensionist i forhold til de beregnede muligheder for forbrug. Dette er i særlig grad tilfældet for mænd, tjenestemænd, højtuddannede og boligejere. Omvendt har mellem 27 og 39 pct. af de erhvervsaktive respondenter for høje forventninger til forbrugsmulighederne som pensionist. I gennemsnit har mænd højere sandsynlighed end kvinder for at forvente for meget. Det samme gælder for fraskilte kvinder kontra gifte kvinder, grundskoleuddannede kontra højtuddannede og lejere kontra boligejere. Ifølge rapporten synes 70 pct. af de erhvervsaktive respondenter, at den information, som de får om deres pensionsforhold, er tilstrækkelig og forståelig. Alligevel ved syv pct. ikke, om de har en tjenestemandspension, og 11 pct. ved ikke, om de har en arbejdsgiveradministreret eller en privattegnet pensionsordning. Rapporten konkluderer på den baggrund, at informationen om de erhvervsaktive respondenternes pensionsforhold ikke er tilstrækkelig og forståelig. Kilde: "Danskernes forventninger til pension" af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Undersøgelsen viser blandt andet, at der er store forskelle i de erhvervsaktive respondenters forventninger til forbrugsmulighederne som pensionist set i forhold til de faktiske, beregnede forbrugsmuligheder. Således har flertallet af de erhvervsaktive respondenter for lave forventninger. Omvendt har et stort mindretal for store forventninger til de fremtidige forbrugsmuligheder. Endvidere viser undersøgelsen, at syv pct. af de erhvervsaktive respondenter ikke ved, om de har en tjenestemandspension, og 11 pct. ved ikke, om de har en arbejdsgiveradministreret eller en privattegnet pensionsordning. 31 Rapporten konkluderer på den baggrund, at den information, som de erhvervsaktive respondenter får om deres pensionsforhold, ikke er tilstrækkelig og forståelig til trods for, at 70 pct. af respondenterne synes det. Sammenfattende kan det konkluderes, at danskerne har et godt overblik over det grundlæggende indhold i deres primære pensionsordning, mens det kniber mere, når det drejer sig om, hvor store forbrugsmuligheder de kan forvente, når de overgår til pension. Branchen er bekendt med denne problemstilling og har 31 Ifølge den undersøgelse, som Userneeds A/S har foretaget for, ved syv pct. af danskerne ikke, hvor mange pensionsordninger de har, og to pct. ved ikke, om de har en arbejdsgiveradministreret eller en privattegnet pensionsordning. Side 73

76 derfor lanceret Pensionsinfo, som netop giver danskerne mulighed for at se, hvor store forbrugsmuligheder de kan forvente som pensionist Danskernes kontakt med deres primære pensionsselskab Det er naturligt, at forbrugerne har en vis kontakt med deres pensionsselskab i forbindelse med oprettelsen af deres pensionsordning. Danskerne er dog også gode til at holde kontakt med deres primære pensionsselskab efter, at deres primære pensionsordning er blevet oprettet. Det viser den undersøgelse, som Userneeds A/S har foretaget på vegne af. Således har godt halvdelen af danskerne haft kontakt med deres primære pensionsselskab - enten ved et personligt møde eller via telefon eller mail - siden, at deres ordning blev oprettet, jf. figur 22 nedenfor. 55 pct. af de danskere, som har været i kontakt med deres primære pensionsselskab efter oprettelsen af deres primære pensionsordning, tog ydermere selv kontakt til selskabet. Resultaterne viser altså, at danskerne udviser en vis interesse for deres pensionsforhold. Der er stor forskel på, hvor stor en andel af danskerne der har været i kontakt med deres primære pensionsselskab, når der ses på alder. Således har 30 pct. af danskerne under 30 år været i kontakt med deres primære pensionsselskab efter, at deres pensionsordning blev oprettet, mens det samme er tilfældet for 38 pct. af danskerne mellem 30 og 39 år. Omkring halvdelen af danskerne mellem 40 og 49 og mellem 50 og 59 år (henholdsvis 47 og 48 pct.) har været i kontakt med deres primære pensionsselskab efter, at deres pensionsordning blev oprettet. Ikke overraskende har hver sjette dansker over 60 år haft kontakt med deres primære pensionsselskab. 32 Blandt de primære årsager til, at danskerne tager kontakt til deres primære pensionsselskab, er, at de har spørgsmål til deres ordning (51 pct.), eller at der er sket ændringer i deres arbejdsmæssige (15 pct.) eller personlige forhold (10 pct.). Dette tyder på, at danskerne ved, at sådanne ændringer kan have betydning for deres pensionsordning. 32 Tallene er en sum af danskernes kontakt til deres primære pensionsselskab enten telefonisk, via mail eller ved et personligt møde. Side 74

77 Figur 22 Har du været i kontakt med dit primære pensionsselskab efter, at din primære pensionsordning blev oprettet? Pct Ja, primært ved et personligt møde Ja, primært telefonisk Ja, primært via mail Nej Ved ikke Anm.: Den primære pensionsordning er enten en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning, jf. boks 6. Antal svar: Kilde: på baggrund af data fra Userneeds A/S Gennemskuelighed Generelt gælder det, at en lav kundemobilitet inden for en given branche kan hænge sammen med kompleksiteten og gennemskueligheden af de produkter, som udbydes inden for den pågældende branche. Hvis kunderne ikke finder de informationer, som pensionsselskaberne stiller til rådighed for dem, spændende og ikke mindst relevante, kan det være med til at mindske kundernes interesse for deres pensionsforhold og i sidste ende lægge en dæmper på kundemobiliteten og dermed konkurrencen. Pensionsprodukter hører til den kategori af produkter, som for de fleste danskere kan virke både komplekse og uigennemskuelige. Desuden er et pensionsprodukt det, man kalder et erfaringsgode. Det skyldes, at man først lang tid efter, at man har købt produktet, erfarer, i hvor høj grad produktet lever op til forventningerne. Dette kan i samspil med produktets karakter i øvrigt og gældende regler på området - være med til at forklare, hvorfor kundemobiliteten på pensionsmarkedet er lav, jf. tidligere. Af den undersøgelse, som Userneeds A/S har foretaget for, fremgår det, at danskerne i høj grad skelner mellem, om de informationer, som de modtager i breve fra deres primære pensionsselskab, er spændende eller relevante. Side 75

78 Figur 23 Hvor spændende synes du, at informationerne i brevene fra dit primære pensionsselskab er for dig i din nuværende situation? Pct Meget spændende Spændende Kedelige Meget kedelige Ved ikke Anm.: Det primære pensionsselskab er det pensionsselskab, hvor respondenten har sin primære pensionsordning. Den primære pensionsordning er enten en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning, jf. boks 6. Antal svar: Kilde: på baggrund af data fra Userneeds A/S. Mens 29 pct. af danskerne synes, at informationerne er enten meget spændende eller spændende, synes hele 67 pct., at informationerne er enten meget relevante eller relevante. Det kan således godt være, at informationerne ikke virker spændende, men de fleste finder alligevel, at de er relevante for dem i deres nuværende situation, jf. figur 23 ovenfor og figur 24 nedenfor. Figur 24 Hvor relevante synes du, at informationerne i brevene fra dit primære pensionsselskab er for dig i din nuværende situation? Pct Meget relevante Relevante Irrelevante Meget irrelevante Ved ikke Anm.: Det primære pensionsselskab er det pensionsselskab, hvor respondenten har sin primære pensionsordning. Den primære pensionsordning er enten en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning, jf. boks 6. Antal svar: Kilde: på baggrund af data fra Userneeds A/S. Side 76

79 I mange af livets forhold er det sådan, at interessen for et givet emne er størst, når dette emne er nærværende i tilværelsen eller umiddelbart relevant i den nærmeste fremtid. Det kan således med rimelighed formodes, at jo tættere man er på pensionsalderen, desto større interesse udviser man for sin pensionsordning og desto mere spændende og relevant finder man informationerne fra pensionsselskabet. Figur 25 og figur 26 nedenfor viser danskernes mening om de informationer, som de modtager i breve fra deres primære pensionsselskab, fordelt på aldersgrupper. Der ses en klar tendens til, at andelen af danskere, der finder informationerne henholdsvis spændende og relevante, stiger med alderen. Mens kun 17 pct. af danskerne under 30 år synes, at informationerne er spændende, mener næsten halvdelen af danskerne over 60 år det samme. Tilsvarende finder 45 pct. af danskerne under 30 år, at informationerne er relevante, mens hele 83 pct. af danskerne over 60 år er af samme mening. Figur 25 Hvor spændende synes du, at informationerne i brevene fra dit primære pensionsselskab er for dig i din nuværende situation? Fordelt på aldersgrupper. Pct Under 30 år år år år 60 år eller mere Meget spændende/spændende Kedelige/meget kedelige Ved ikke Anm.: Det primære pensionsselskab er det selskab, hvor respondenten har sin primære pensionsordning. Den primære pensionsordning er enten en arbejdsgiveradministreret eller en privattegnet ordning, jf. boks 6. Antal svar er Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 77

80 Figur 26 Hvor relevante synes du, at informationerne i brevene fra dit primære pensionsselskab er for dig i din nuværende situation? Fordelt på aldersgrupper. Pct Under 30 år år år år 60 år eller mere Meget relevante/relevante Irrelevante/meget irrelevante Ved ikke Anm.: Det primære pensionsselskab er det selskab, hvor respondenten har sin primære pensionsordning. Den primære pensionsordning er enten en arbejdsgiveradministreret eller en privattegnet ordning, jf. boks 6. Antal svar er Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 78

81 9. Branchens initiativer 9.1. Indledning En række forhold på markedet for pension betyder, at markedet og den konkurrence, der kan opnås på markedet, aldrig kan få samme karakter som eksempelvis markedet for mælk. Disse forhold er diskuteret grundigt i de øvrige kapitler af denne analyse og skal alene kort opridses her. Pensionsprodukter er langsigtede og komplicerede erfaringsgoder. For det første er pensionsprodukterne komplekse at forholde sig til som kunde. Det kan være vanskeligt for kunden at vurdere dels sine behov, dels hvorledes behovene bedst og billigst kan dækkes. For det andet vil kvaliteten af pensionsproduktet - vurderet som størrelsen af den pensionsmæssige dækning, man ender med at få udbetalt - først vise sig længe efter købstidspunktet. Det forhold, at det for mange kunder er obligatorisk at være medlem af en bestemt pensionsordning, betyder, at efterspørgselssiden på den største del af pensionsmarkedet ikke består af individuelle efterspørgere. Derimod er efterspørgselssiden karakteriseret ved, at der indgås kollektive pensionsaftaler. Det betyder også, at det primært er repræsentanterne for de kunder, der er omfattet af en kollektiv pensionsaftale, som udsætter pensionsudbyderne for konkurrencepres. Både på et mere almindeligt marked og på pensionsmarkedet er det afgørende for markedets effektive funktion, at der er tilstrækkelig markedstransparens. For at give kunderne en bedre forståelse af deres pension og dermed direkte eller indirekte via påvirkning af demokratiske beslutninger i arbejdsmarkedspensionsordninger at kunne udøve et tilstrækkeligt pres på pensionsudbyderne har pensionsbranchen iværksat en række initiativer, som har til formål at fremme åbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet, jf. boks 10. En nødvendig betingelse for, at forbrugerne kan udnytte denne øgede åbenhed og gennemsigtighed, er, at de har den nødvendige finansielle forståelse. 33 Det vil sige, at det er nødvendigt, at forbrugerne forstår finansielle produkter og koncepter, såsom risiko og afkast, således at de kan foretage rationelle valg i forbindelse med deres valg af finansielle ydelser. 34 I 2008 undersøgte i samarbejde med det engelske konsulentbureau Towers Perrin 35, hvordan man i andre lande har arbejdet med at skabe øget gennemsigtighed på markedet for pensioner, samt hvordan man øger forbrugernes interesse for pensionsprodukter. Undersøgelsen viste, at man i de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, så forbrugernes vigende interesse for pensionsprodukter som det største problem. Undersøgelsen konkluderede desuden, at det i Danmark er nødvendigt med initiativer, der øger forbrugernes finansielle forståelse. Der er en stor udfordring i at motivere og uddanne dagens forbrugere til at benytte værktøjerne. Dette kræver sandsynligvis en national strategi for finansiel forbrugeruddannelse. Internationalt er der stor fokus på begrebet "financial literacy", og en række lande har formuleret nationale strategier, der involverer branchen, tilsynsmyndigheder og undervisningsinstitutioner. I en undersøgelse 33 (2008a) og (2008b) 34 EU Kommissionen (2007) 35 Side 79

82 foretaget af Userneeds i 2008, på vegne af Forsikring og Pension, blev der spurgt til, hvem den adspurgte mente, har ansvaret for, at befolkningen har et grundlæggende kendskab til privatøkonomiske forhold. Her svarede 49 pct., at ansvaret primært ligger hos folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Initiativerne bidrager desuden til at rette op på de problemer, der er påpeget i kapitel 7 og 8. Eksempelvis er danskernes kendskab til pensionsområdet og egne pensioner mangelfuldt med den væsentlige nuance, at jo ældre og dermed tættere på pensionsalderen danskerne er, jo større er deres viden, og jo mere relevant og spændende opfattes informationerne fra pensionsselskaberne. Boks 10 Branchens initiativer Initiativer på pensionsområdet 1. PensionsInfo 2. PensionsABC 3. Pensionsordbog 4. ForståPension.dk 5. Lavere flytteomkostninger 6. Nemt og billigt at samle små pensionsordninger 7. Hurtig flytning af en pensionsordning 8. Målrettet information 9. Fra markedsafkast til depotrente på kundens pensionsordning 10. Omkostninger ved traditionelle pensionsprodukter 11. Omkostninger ved markedsrenteprodukter 12. Omkostningsbekendtgørelse 13. Styrkelse af Finanstilsynet Fælles Initiativer 14. Bedre statistik fra Ankenævnet for Forsikring 15. Nyt forbrugerpanel 16. Forbedring af forsikringsoplysningen.dk Initiativer på forsikringsområdet 17. Hurtigere flytning af private forsikringer 18. Ny og forbedret version af ForsikringsLuppen Anm.: Læs mere om baggrunden for de 18 initiativer, der blev offentliggjort på Forsikring & Pensions årsmøde i november 2006, og en overordnet beskrivelse af hvert af initiativerne på Kilde:. I de afsnit følgende uddybes en række af de initiativer, som branchen har taget gennem den seneste tid Pensionsinfo PensionsInfo er en webservice udviklet af pensionsbranchen, hvor den enkelte borger kan få et overblik over sin samlede pensionsdækning. Det vil sige, at samspillet mellem folkepension, arbejdsmarkedspension og eventuelle individuelle pensionsordninger vises på PensionsInfo. Alle pensionsleverandører - bortset fra staten, regionerne og kommunerne vedrørende tjenestemænd - vil i løbet af 1. halvår 2009 levere de nødvendige op- Side 80

83 lysninger, så alle borgere kan få det komplette overblik over de pensionsudbetalinger, som vedkommende er berettiget til eksempelvis ved invaliditet eller ved forskellige pensionsaldre. PensionsInfo er et centralt værktøj for den enkelte borger ved tilrettelæggelse af den samlede pensionsopsparing. PensionsInfo leverer dermed en information, der er afgørende for, at den enkelte borger kan agere rationelt på markedet for pension Mobilitet På pensionsmarkedet findes der både kollektive og individuelle pensionsaftaler. Det er derfor relevant både at se på den kollektive og den individuelle mobilitet i vurderingen af konkurrencen. I de individuelle pensionsaftaler er det den enkelte kunde, der tager stilling til, om et givet kundeforhold skal fortsætte. Ønsker kunden en ny pensionsudbyder, er det muligt at flytte, både for så vidt angår fremtidige pensionsindbetalinger, og for så vidt angår allerede foretaget opsparing. Særlige forhold ved pensionsordningers natur gør imidlertid, at det er en kompleks vurdering at foretage, om det er en er fordel at flytte pensionsselskab. For det første kan der være krav om en fornyet helbredsvurdering i det nye pensionsselskab. Da helbredet oftest forringes med alderen, kan det betyde, at en ny pensionsordning kun kan tegnes på mindre favorable vilkår end den eksisterende. Desuden kan der være tilknyttet højere garantier til en eksisterende pensionsordning, end det grundet lovgivningskrav er muligt at opnå i en ny ordning. Man kan derfor ikke forvente en specielt høj individuel mobilitet på pensionsmarkedet. I kollektive pensionsordninger tilknyttet ansættelsesforhold er kundetilhørsforholdet til et givet pensionsselskab ofte fastlagt i overenskomsten eller i forbindelse med de individuelle ansættelsesvilkår i en virksomhed. I forbindelse med et jobskifte vil der derfor ofte være krav om, at de fremtidige pensionsindbetalinger skal ske i et andet pensionsselskab, end lønmodtageren hidtil har benyttet. Det er op til den enkelte lønmodtager at beslutte, om den hidtidigt foretagne opsparing skal flyttes med til det nye pensionsselskab, eller om de indbetalte midler skal bibeholdes i det hidtidige pensionsselskab. Branchen har over den seneste årrække taget en række initiativer med det formål at fremme mobiliteten. Dette gælder i forhold til skift mellem pensionsselskaber både i individuelle og i kollektive, obligatoriske pensionsordninger. Omkostningerne ved at flytte ud af en individuel pensionsordning er markant mindsket. I visse tilfælde med mere end en faktor 10. Og der er indgået en renteaftale, der tilskynder pensionsselskaberne til at ekspedere disse flytninger hurtigt. Som følge af Jobskifteaftalen kan den enkelte lønmodtager selv bestemme, om den eksisterende pensionsopsparing skal med over i den nye pensionsordning, eller om det er mere fordelagtigt at lade den blive stående i den gamle ordning. Som følge af en opblødning af Jobskifteaftalen kan endnu flere kunder nu benytte de muligheder, som aftalen indeholder. Side 81

84 9.4. Omkostningsinitiativ Omkostninger er en blandt flere vigtige parametre, der er bestemmende for, hvor stor en pension den enkelte får udbetalt. Der er derfor meget stort fokus på omkostningerne som konkurrenceparameter på pensionsmarkedet. For at bidrage til at forbedre gennemsigtigheden om omkostningerne har branchen vedtaget et omkostningsinitiativ. Det nye overblik over omkostninger bliver indført i pensionsselskaberne gradvist frem mod Omkostningsinitiativet er direkte rettet mod den enkelte kunde og gør det synligt for den enkelte, hvor meget vedkommende direkte og indirekte betaler for at få administreret sin pensionsordning og for de forsikringsdækninger, som er knyttet til pensionsordningen. Dette er illustreret i tabel 14 nedenfor. Tabel 14 Gennemsigtighed om omkostninger før og efter indførelsen af omkostningsinitiativet Overblik før Det betaler kunden for Direkte Kundens egen betaling for administration Kundens egen betaling for forsikringsdækninger Kilde:. Overblik fremover Det betaler kunden for Direkte Kundens egen betaling for administration Kundens egen betaling for forsikringsdækninger Indirekte gennem fælleskassen Ekstra betaling/tilbagebetaling for administration Ekstra betaling/tilbagebetaling for forsikringsdækning Betaling for sikkerheden i pensionsordningen Administration af investeringer Betaling for omkostningerne ved at investere pensionspengene Som det ses af tabel 14, har de direkte omkostninger til kundens egen betaling for administration og forsikringsdækninger været synlige for kunden også før branchens omkostningsinitiativ. Det nye er, at pensionsselskaberne fremover viser kunderne, hvor meget fælleskassen betaler for den enkelte kunde til administration og forsikringsdækninger. Desuden viser pensionsselskaberne fremover, hvor store omkostningerne ved at investere er. Omkostningsinitiativet udrulles i flere tempi afhængigt af, om der er tale om gennemsnitsrentepensioner eller markedsrentepensioner. På s hjemmeside findes en tidsplan for, hvornår de enkelte selskaber implementere de forskellige faser af omkostningsinitiativet. 36 Gennemsnitsrentepensioner I gennemsnitsrenteprodukter består de indirekte omkostninger af de omkostninger, som betales via fælleskassen. De indirekte omkostninger opstår som følge af den udjævning over tid og mellem kunder, der sker i denne type pensioner rimplementeringafomkostningsinitiativet.aspx Side 82

85 De indirekte omkostninger består af tre elementer, der alle vises på individniveau. Omkostningsinitiativet betyder, at kunderne som noget nyt fremover præsenteres for tal, der siger noget om størrelsen af de indirekte omkostninger. Det drejer sig om følgende: Overskud og underskud på forsikringsdækningerne Overskud og underskud på administrationsomkostningerne Risikoforrentningen af egenkapitalen betaling for egenkapitalens risiko. Over- og underskud på forsikringsdækningerne udjævnes over årerne via fælleskassen, og risikoforrentningen finansieres ud af fælleskassen. I pensionsselskaber med gennemsnitsrentepensioner har branchen desuden indført, at der på selskabsniveau gives oplysninger om selskabets samlede direkte og indirekte omkostninger samt om investeringsafkast og -omkostninger. På selskabsniveau følger det således af branchens 18-punktsplan og af omkostningsinitiativet, at pensionsselskaberne for deres gennemsnitsrentepensioner skal give følgende oplysninger: Årets bruttoinvesteringsafkast Årets investeringsomkostninger Årets nettoinvesteringsafkast før skat Pensionsafkastskat Risikoforrentning Underskud/overskud på omkostninger og risiko Regulering af ekstrahensættelser Overførsel til/fra kollektivt bonuspotentiale. Markedsrenteprodukter Markedsrentepensioner er en samlet betegnelse for pensioner, hvor det enkelte års rentetilskrivning direkte afspejler det opnåede investeringsafkast i det pågældende år. Fremover skal pensionsselskaber med markedsrentepensioner præsentere investeringsomkostningerne som et individualiseret kronebeløb over for den enkelte kunde. Det er op til det enkelte pensionsselskab at bestemme, hvordan investeringsomkostningerne skal præsenteres, og om der skal præsenteres både et brutto- og et nettoafkast. Da det er forbundet med store it-mæssige udfordringer at stille oplysninger om investeringsomkostninger til rådighed for kunderne, arbejdes der i omkostningsinitiativet med flere faser. I den første fase skal alle udbydere af markedsrentepensioner på deres hjemmeside oplyse en prisliste på investeringsomkostningerne i de enkelte fonde/puljer, som pensionsselskabet tilbyder i deres markedsrentepensioner. Det anbefales endvidere, at selskaberne ligeledes på deres hjemmeside stiller et simpelt regnemodul til rådighed for kunderne. På den måde kan kunderne selv indtaste deres aktivfordeling og på baggrund af prislistens oplysninger få udregnet omkostningerne. Side 83

86 I den anden fase skal regnemodulet på hjemmesiden enten erstattes af eller suppleres med, at den enkelte kunde eksempelvis i forbindelse med årsoversigten får oplyst størrelsen af omkostningerne beregnet på baggrund af størrelsen og fordelingen af kundens ultimodepot. Endelig kan en mere ambitiøs anden fase eller en efterfølgende fase tre lægge kundens faktiske handler i årets løb til grund for opgørelsen af investeringsomkostningerne. Side 84

87 10. Litteratur Dansk Center for Forskningsanalyse(2006), Innovation i dansk erhvervsliv Århus. Finanstilsynet(2005), Rapport om bonus i livsforsikring. København. Forbrugerstyrelsen(2007), Forbrugerredegørelsen København Forbrugerstyrelsen(2008), Forbrugerredegørelsen København (2008a), Financial Literacy and Transparency Initiatives and Tools in Life and Pensions, Analyserapport 2008:6.. (2008b), International Comparative Analysis on Consumer Initiatives in Non-life Insurance, Analyserapport 2008:5.. (2008c), Sociale ydelser København. James, E.(1997), New Systems for Old Age Security: Theory, Practice and Empirical Evidence. Konkurrencestyrelsen(2006), Konkurrenceredegørelsen København Konkurrencestyrelsen(2007), Konkurrenceredegørelsen København Konkurrencestyrelsen(2008), Konkurrenceredegørelsen København Konkurrencestyrelsen(1998): Vejledning om forbud mod misbrug af dominerende stilling. København Motta, M.(2004), Competition Policy: Theory and Practice, Cambridge University Press, Cambridge. Motta, M.(1993), Endogenous Quality Choice: Price vs. Quantity Competition, Journal of Industrial Economics, Vol. 41, No. 2, s Schaarup, J. Z.(2008), Lønforskelle på tværs af brancher uobserverbar heterogenitet eller mangelfuld konkurrence? Analyserapport 2008:3. Forsikring & Pension. Schultz, C og Overgaard, P. B.(2005), Varemærker i Økonomisk Teori, i 125 'Varemærkelovgivningen , DJØF Forlagene. København. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd(2008), Danskernes forventninger til pension, SFI 08:01. København Tirole, J.(1988), Industrial Organisation, MIT Press. Cambridge, MA. Varian, H. R.(1992), Microeconomic Analysis, W.W. Norton, New York. Verbeek, M. (2004), A Guide to Modern Econometrics. John Wiley & Sons, Ltd. Chichester. Wooldridge, J.(2003), Introductory Econometrics, Thompson South Western. Mason, Ohio. Økonomi- og Erhvervsministeriet mf.(2003), Større valgfrihed i pensionsopsparingen. København. Side 85

88 A. Konkurrencestyrelsens data og indflydelsen på resultaterne A.1. Sammenfatning I kapitel 6 benyttes et datasæt bestående af 26 virksomheder. havde foretrukket at arbejde ud fra Konkurrencestyrelsens datasæt i Konkurrenceredegørelse 2008, så de to analyser havde været sammenlignelige på datasiden. Konkurrencestyrelsens datasæt er imidlertid fejlbehæftet i et omfang, der gør, at det ikke kan bruges. Fejlene i det datasæt, som Konkurrencestyrelsen benytter, kan generelt deles op i tre kategorier: Forkert brug af tal fra Finanstilsynet; for tværgående pensionskasser benytter Konkurrencestyrelsen posterne LT0408 og LT0416 til at finde antallet af medlemmer i de tværgående pensionskasser. Disse poster dækker imidlertid ikke alle kontrakterne, hvorfor antallet af medlemmer vil fremstå lavere end det faktiske antal, hvis man benytter LT0408 og LT0416. Udeladte afdelinger i koncerner; for mange af livsforsikringsselskaberne har Konkurrencestyrelsen ikke medtaget alle dele af koncernerne, i nogle tilfælde betydningsfulde dele af koncernerne. Desuden er der medtaget en kasse, som kun driver forretning på Grønland, og hvis relevans kan diskuteres i en analyse af konkurrenceforholdene på det danske marked. Inddeling af pensionskasser; PHI/PNN og FunktionærPension indgår i Konkurrencestyrelsens datasæt som en del af AP Pension. De er imidlertid selvstændige pensionskasser, der blot har outsourcet dele af deres administration til AP-pensionsservice (et pensionsserviceselskab, der er ejet af AP-pension). A.2. Forkert brug af tal fra Finanstilsynet Konkurrencestyrelsen har benytter posterne LT0408 og LT0416 fra Finanstilsynet til at finde antallet af medlemmer i pensionsselskaberne. Dette er imidlertid problematisk, da disse poster ikke dækker over alle medlemmer. Eksempelvis indberetter nogle selskaber pensionerede ægtefæller og børn, der modtager børnepension på posterne, mens andre kun indberetter indbetalende medlemmer. Benytter man posterne i skema LT08 fra indberetningerne til Finanstilsynet fås alle medlemmer af pensionskasserne. Brugen af LT0408 og LT0416 fører til, at Konkurrencestyrelsen for nogle tværgående pensionskasser kun betragter indbetalende medlemmer, mens der for andre betragtes alle relevante medlemmer: Indbetalende medlemmer, alderspensionister, invalidepensionister, ægtefællepensionister og børn, der modtager pension. Da de samlede administrationsomkostninger divideres med antallet af forsikrede i Konkurrencestyrelsens model, er det vigtigt, at alle medlemmer er med i opgørelsen over antallet af forsikrede, da man ellers vil overvurdere størrelsen administrationsomkostningerne. Da denne undervurdering af antallet af forsikrede kun opstår for tværgående pensionskasser, som generelt er mindre end livsforsikringsselskaberne, vil det kunne føre til en fejlagtig konklusion om, at mindre virksomheder har højere gennemsnitlige administrationsomkostninger. Side 86

89 Medlemstallene fra Finanstilsynet er delt op i fem grupper: Forsikrede medlemmer ekskl. pensionister (1), alderspensionister (2), invalidepensionister (3), pensionerede ægtefæller (4) og børn, der modtager børnepension (5). Den korrekte inddeling vil kræve, at man tager alle medlemmer med, inkl. alle pensionister. Brugen af LT0408 og LT0416 fører imidlertid til, at Konkurrencestyrelsen undlader at medtage nogle medlemmer for otte af de 24 observationer (svarende til 64 % af de tværgående pensionskasser, der indgår i datasættet). I tabel 15 er vist et par eksempler på, hvilke medlemmer LT0408 og LT0416 dækker over for forskellige tværgående pensionskasse. Da det ikke er entydigt, hvilke medlemmer variablene dækker over, er det ikke optimalt at benytte dem. Tabel 15 Eksempler på inkonsistens i Konkurrencestyrelsens datagrundlag Medlemspension Grupper, som LT0408 og LT0416 dækker over For Farmakonomer (1)-(3) For Apotekere/Farmaceuter (1)-(3) For Jernet (1)-(5) JØP (1) FSP (1)-(5) ISP (1)-(3) Anm.: Medlemstallet indberettet til Finanstilsynet i LT08 er delt op i 5 grupper: Forsikrede medlemmer ekskl. pensionister (1), alderspensionister (2), invalidepensionister (3), pensionerede ægtefæller (4) og børn, der modtager børnepension (5). Kilde: Finanstilsynet og Forsikring og Pension. A.3. Afdelinger i koncerner I Konkurrenceredegørelsen 2008 har Konkurrencestyrelsen glemt dele af koncerner for livsforsikringsselskaberne. Det drejer sig om to koncerner, Alka Liv og Topdanmark. Alka Liv består i Konkurrencestyrelsens opgørelse kun af Alka Liv, hvor den korrekte opgørelse ligeledes burde indeholde Alka Liv II. Dette gør en stor forskel i medlemsantallet. Hvor Konkurrencestyrelsens opgørelse kun består af ca forsikrede for Alka Liv, består s datasæt af ca forsikrede. Da Alka Liv II har væsentligt lavere administrationsomkostninger pr. medlem, har dette indflydelse ikke bare på antallet af forsikrede i koncernen, men også på de gennemsnitlige administrationsomkostninger pr. medlem i koncernen. Topdanmark koncernen består i Konkurrencestyrelsens opgørelse af Topdanmark Link, Topdanmark Liv A/S og Topdanmark Liv V. En fuldstændig opgørelse burde desuden tælle Topdanmark Liv II, Topdanmark Liv III og Nykredit Liv, som alle hører under Topdanmark koncernen. Dette gør, at Konkurrencestyrelsens opgørelse kun består af ca forsikrede for Topdanmark, mens Forsikring & Pensions datasæt består af ca forsikrede. De udeladte afdelinger har højere omkostninger end koncernen i Konkurrencestyrelsens opgørelse. Derfor vil den korrekte observation fremstå med højere gennemsnitlige administrationsomkostninger pr. medlem for Topdanmark end i Konkurrencestyrelsens talmateriale. Side 87

90 A.4. Inddeling af pensionskasser Konkurrencestyrelsen har i Konkurrenceredegørelsen 2008 valgt at inkludere PHI/PNN og FunktionærPension som en del af AP Pension. PHI/PNN og FunktionærPension er imidlertid uafhængige pensionskasser, der har outsourcet dele af deres administration til AP-Pensionsservice. Det er dog problematisk at benytte outsourcing til pensionsserviceselskaber som et kriterium for inddeling af pensionsselskaberne. Det skyldes, at det er svært at finde en konsistent måde at foretage inddelingen på, da et pensionsserviceselskab kan varetage hele eller dele af andre pensionsselskabers administration. Et pensionsserviceselskab kan være et 100 pct. ejet datterselskab, der rent organisationsmæssigt ligger som et datterselskab i et pensionsselskab på lige fod med eksempelvis et ejendomsselskab. Pensionsselskabet, der ejer pensionsserviceselskabet, benytter ikke nødvendigvis selv dette selskab, men det er udelukkende oprettet som et led i forretningsstrategien for at give et afkast til pensionsselskabets egne forsikringstagere. Der behøver derfor ikke at være nogen sammenhæng mellem de pensionsselskaber, der bliver administreret i et pensionsserviceselskab, og det pensionsselskab, som ejer pensionsserviceselskabet. Et pensionsserviceselskab kan også være oprettet af en gruppe af pensionsselskaber, der har ønsket at outsource hele eller dele af deres administration. Her ejer alle de involverede pensionsselskaber en del af pensionsserviceselskabet, hvis daglige ledelse er nedsat af gruppen af pensionsselskaber. Ved at benytte pensionsserviceselskaber som inddelingskriterium kan det være svært at afgrænse, hvor stor en del af administrationen, der skal outsources for, at det skaber et tilhørsforhold til et andet eller andre pensionsselskaber. Denne vurdering synes at være meget tilfældig i Konkurrencestyrelsens inddeling efter pensionsserviceselskaber, og det er ikke muligt at foretage en inddeling efter sådant et kriterium. Ej heller giver det mening at tale om et tilhørsforhold, da pensionsserviceselskabet (og dets ejere) ikke har nogen indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet i de pensionsselskaber, der benytter pensionsserviceselskabet. har derfor valgt at medtage PHI/PNN og FunktionærPension som selvstændige observationer i datasættet, hvorfor datasættet i omkostningsanalysen består af 26 observationer mod 24 i Konkurrenceredegørelse A.5. Forskelle i resultater Konkurrencestyrelsens har benyttet en simpel lineær regressionsmodel på følgende form i Konkurrenceredegørelsen 2008: ln ln hvor Omk er administrationsomkostninger, og N er antallet af forsikrede. Laver man regressionen på Konkurrencestyrelsens fejlbehæftede data, får man et parameterestimat for på -0,17, en t-værdi for estimatet på -3,6 og en justeret -værdi på 0,34, hvilket er, hvad Konkurrencestyrelsen rapporterede i Konkurrenceredegørelsen 2008, jf. anmærkningen til figur 4.6 i Konkurrenceredegørelsen. Side 88

91 Laver man regressionen på Konkurrencestyrelsens inddeling af selskaberne, 37 men hvor alle forsikrede medlemmer er taget med, og hvor alle afdelinger i koncernerne er taget med, får man et parameterestimat på -0,17, en t-værdi for estimatet på -2,7 og en justeret -værdi på 0,22. Med andre ord har Konkurrencestyrelsens valg af data ikke den store indflydelse på niveauet for parameterestimatet, men modellens forklaringsgrad bliver reduceret væsentligt, når man tager højde for de mangler, der er i Konkurrencestyrelsens data. Desuden bliver parameterestimatet for mindre signifikant. Den nye inddeling giver ligeledes anledning til en sammenligning af administrationsomkostningerne for pensionsselskaber med over forsikrede og virksomheder med under forsikrede, som i Konkurrenceredegørelsen 2008, tabel 4.4. Tabel 16 Forhold mellem antal forsikrede og administrationsomkostninger i pensionsselskaberne i Konkurrencestyrelsen Pensionsselskaber med over forsikrede Pensionsselskaber med under forsikrede Adm. omk. pr. forsikret Gennemsnitligt antal forsikrede Forskel i adm. omk. pr. forsikret Kr Pct Pensionsselskaber med over forsikrede Pensionsselskaber med under forsikrede Note: Administrationsomkostningerne pr. forsikret er vægtede tal. Konkurrencestyrelsens tal er baseret på 11 virksomheder med over forsikrede og 13 virksomheder med under forsikrede. s er baseret på 13 virksomheder med over forsikrede og 13 virksomheder med under forsikrede. Kilde: Konkurrencestyrelsen og. Den nye inddeling giver ikke anledning til de store ændringer i de gennemsnitlige omkostninger for de store virksomheder, men for de mindre virksomheder reduceres de gennemsnitlige administrationsomkostninger væsentligt, når man laver de rette inddelinger og benytter det rigtige antal forsikrede ud fra Finanstilsynets tal. 37 Dvs. PHI/PNN og Funktionærpension tæller som en del af AP-Pension. Side 89

92 Inddeling af pensionsselskaber Konkurrencestyrelsen 1 Medlemspension Værkstedsfunktionærer 1 ALKA Liv ALKA Liv Farmakonomer ALKA Liv III Apotekere 2 Alm. Brand Liv 2 PKA Bioanalytikere 3 AP Pension Socialrådgivere 4 AP & PJD Arkitekterne Sygeplejersker Jordbrug og Dyrlæger Kontorfunktionærer 5 Bank//Pension Lægesekretærer 6 Danica Pension Danica Pension Kost og Ernæring Danica Pension I Jordemødre Danica Liv III Ergo- og Fysioterapeuter 7 DIP PKA+ 8 FSP 3 PenSam PenSam 9 FunktionærPension PMF-Pension 10 Industriens Pension Amtsvejmænd 11 ISP Portører 12 JØP Sygehjælpere 13 Lægernes Pensionskasse Trafikfunktionærer 14 MedlemsPension Apotekere 4 AP Pension AP Pension Farmakonomer PHI Værkstedsfunktionærer PNN 15 MP Pension FunktionærPension 16 Nordea Liv & Pension Nordea Liv & Pension 5 Danica Pension Danica Pension Nordea Liv III Danica Pensin I 17 PBU Danica Liv III 18 PenSam PenSam 6 Nordea Liv & Pension Nordea Liv & Pension PMF-Pension Nordea Liv III Amtsvejmænd 7 PFA Pension PFA Pension Portører Lærernes Pension Sygehjælpere 8 Topdanmark Liv Topdanmark Liv Trafikfunktionærer Topdanmark Link 19 PensionDanmark Topdanmark Liv V 20 PFA Pension PFA Pension 9 SEB Pension SEB Pensionsforsikring Lærernes Pension SEB Liv 21 PKA Bioanalytikere SEB Liv III Ergo- & Fysioterapeuter SEB Link Jordemødre 10 Skandia Skandia Liv Kontorfunktionærer Skandia Liv A Kost og Ernæring Skandia Link Lægesekretærer 11 AP og PJD Arkitekterne Socialrådgivere Jordbrug og Dyrlæger Sygeplejersker 12 ALKA Liv PKA+ 13 Alm. Brand Liv 22 PHI & PNN PHI 14 Bank//Pension PNN 15 DIP 23 SAMPENSION KP 16 FSP 24 SEB Pension SEB Pensionsforsikring 17 Industriens Pension SEB Liv 18 ISP SEB Liv III 19 JØP SEB Link 20 SAMPENSION KP 25 Skandia Skandia Liv 21 Lægernes Pensionskasse Skandia Liv A 22 MP Pension Skandia Link 23 PBU 26 Topdanmark Liv Topdanmark Liv 24 PensionDanmark Topdanmark Liv II Topdanmark Liv III Topdanmark Liv V Topdanmark Link Nykredit Liv