NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015
|
|
- Gudrun Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori og sektor den pågældende tilhører. Generelt oplever ledere, der både har ledere over og under sig, et mere positivt psykisk arbejdsmiljø målt ud fra en række dimensioner end deres ledelseskolleger, som ikke har ledere under sig. Ledere med høj anciennitet oplever ligeså et mere positivt psykisk arbejdsmiljø end deres kollegaer med en lavere anciennitet som leder. I forhold til sektortilhør, er der ikke generelle tendenser. Baggrund Dette notat er baseret på resultater fra Lederforeningen og DSR s Lederlivsundersøgelse 2015, kaldet Lederliv Lederlivsundersøgelsen blev udført i efteråret 2015 af Lederforeningen i DSR og DSR s analyseafdeling. Formålet med Lederlivsundersøgelsen er at øge viden om ledende sygeplejerskers arbejdsmiljø, herunder ledelsesrummets betydning for ledende sygeplejerskers arbejdsmiljø. Ledelsesrum er dog ikke genstandsfelt for denne analyse, men bliver i stedet behandlet i Notat 2: Ledernes ledelsesrum og ledelsesrummets betydning for ledernes psykiske arbejdsmiljø. I Lederliv 2015 er ledernes psykiske arbejdsmiljø belyst ud fra en række arbejdsmiljødimensioner, som ifølge det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udtrykker det psykiske arbejdsmiljø. Dette notat sammenfatter resultaterne for den række af underspørgsmål, som Lederliv 2015 har afdækket inden for følgende psykiske arbejdsmiljødimensioner: Mening i arbejdet Rolleklarhed og rollekonflikter Tillid, retfærdighed og anerkendelse Forudsigelighed Indflydelse Ledelsesmæssig sparring Samarbejde Udviklingsmuligheder Arbejdspres Balance mellem arbejdsliv og privatliv Jobtilfredshed Med få undtagelser er de arbejdsmiljødimensioner, som er benyttet i Lederliv 2015, gengangere fra SATH undersøgelsen, som er en større arbejdsmiljøundersøgelse der foretages af DSR og udføres på et repræsentativt udsnit af alle DSR s medlemmer både ledere og ikke ledere. Spørgsmålene under de benyttede arbejdsmiljødimensioner i Lederliv 2015 er dog tilpasset målgruppen, som i modsætning til SATH, alene består af ledende sygeplejersker. Intentionen med at opstille en ny spørgeramme er således, at udvikle et spørgeskema udelukkende rettet mod ledere.
2 Formål Formålet med dette notat er, at afdække ledende sygeplejersker psykiske arbejdsmiljø. Dette gøres ved at: a) Undersøge hvordan den samlede gruppe af ledende sygeplejersker oplever det psykiske arbejdsmiljø. b) Undersøge om der er forskelle i oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø afhængig af en leders ledelsesanciennitet, ledelsesniveau eller den sektor lederen arbejder i. Det er første gang denne omfattende undersøgelse af ledernes arbejdsmiljø foretages. Dette betyder, at der ikke er mulighed for at sammenligne over tid. For at kunne foretage en sammenligning over tid, er der i et sideløbende notat foretaget en analyse af udviklingen af ledernes besvarelser fra SATH 2012 til SATH Dette fremgår af notat Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til Baggrundsoplysninger Nedenstående oversigt over baggrundsfaktorerne viser, hvordan respondenterne har fordelt sig på de tre faktorer:, anciennitet og sektor. Det er kun de svarkategorier, som er markeret med en stjerne, som indgår i de efterfølgende analyser, hvor det pågældende arbejdsspørgsmål fordeles på baggrundsfaktorerne. I de øvrige svarkategorier er der for få besvarelser til at de kan indgå som en separat svarkategori. Dvs. følgende svarkategorier er ikke med i den efterfølgende undersøgelse: Ledere uden leder over sig, statsansatte ledere, privatansatte ledere og ledere ansat i andre sektorer. Oversigt over baggrundsfaktorer Antal Procent Ledere uden leder over sig 17 1% Ledere med både ledere over og under sig (*) % Ledere uden ledere under sig (*) % Total % Anciennitet Under 10 år (*) % år (*) % 20+ år (*) % Total % Sektor Kommune (*) % Region (*) % Stat 14 1% Privat 62 4% Andet 16 1% Total % Anm. Data er uvægtet. Antal fremgår af tabellen. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår DSR Analyse Side 2 af 19
3 Analysen I det følgende analyseres ledende sygeplejerskers oplevelse af hver enkelt arbejdsmiljødimension dels generelt for gruppen og dels relateret til ledelsesanciennitet, ledelsesniveau og sektor. Arbejdsmiljødimensionerne, der analyseres er: Mening i arbejdet Rolleklarhed og rollekonflikter Tillid, retfærdighed og anerkendelse Forudsigelighed Indflydelse Ledelsesmæssig sparring, samarbejde og udviklingsmuligheder Arbejdspres Balance mellem arbejdsliv og privatliv Jobtilfredshed Mening i arbejdet Lederne er spurgt til tre forhold, der fortæller om deres oplevelse af mening i arbejdet: 1. Meningsfulde arbejdsopgaver; 2. Motivation og engagement; samt 3. Meningsfulde beslutninger fra topledelsen. Som det fremgår af tabel 1, oplever 79% af lederne i høj eller meget høj, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde. 82% oplever i høj eller meget høj, at de føler sig motiveret og engageret. Ca. 1/3 (31%) oplever i høj eller meget høj, at beslutninger fra topledelsen er meningsfulde, mens lidt over halvdelen (57%) oplever dette i nogen og 12% i ringe. Alle forhold vedr. mening i arbejdet opleves forskelligt alt efter lederens ledelsesniveau, ledelsesanciennitet og sektortilhør. Ledere, der både har ledere over og under sig, oplever højere af mening i deres arbejde end deres kolleger, som ikke har ledere under sig. Ledere med høj anciennitet oplever højere af mening i arbejdet end deres kollegaer med en lavere anciennitet som leder. De kommunale ledere oplever højere af mening end deres regionale kolleger. Se tabel a samt figur 1-9 i bilaget. Tabel 1. Spørgsmål om mening i arbejdet høj I høj I nogen I mindre ringe Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? 30% 49% 20% 1% 0% Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde som leder? 36% 46% 15% 2% 1% Oplever du, at beslutninger fra topledelsen er meningsfulde? 5% 26% 57% 10% 2% Anm. Data er uvægtet, n=1587. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår DSR Analyse Side 3 af 19
4 Tabel a. Signifikante forskelle mellem mening i arbejdet og tre baggrundsfaktorer Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Ja Ja Ja Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde som leder? Ja Ja Ja Oplever du, at beslutninger fra topledelsen er meningsfulde? Ja Ja Ja Anm. Data er uvægtet. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er ekskluderet fra det statistiske test. Der er testet med en chi-i-anden test med et signifikansniveau på 95%. Sektor sammenligner KL med DR. Rolleklarhed og rollekonflikter Lederne er spurgt til fem forhold, der fortæller om deres oplevelse af rolleklarhed og rollekonflikt: 1. Klarhed om ansvarsområder 2. Viden om forventninger 3. Klare mål 4. Modstridende forventninger 5. Håndtering af modstridende forventninger. Som det fremgår af tabel 2 oplever 3 ud af 4 (76%) af lederne høj eller meget høj af klarhed over deres ansvarsområder. Lidt mindre, nemlig 70% oplever i høj eller meget høj at vide nøjagtigt, hvad der forventes af dem i deres arbejde som leder. Knap halvdelen (46%) oplever høj eller meget høj af klare mål for deres arbejde som leder, mens den anden halvdel (44%) oplever dette i nogen. 52% af lederne oplever modstridende forventninger til dem som leder, jf. tabel 3. Af disse ledere oplever hver 4. (27%) sig i høj i stand til at kunne håndtere disse modstridende forventninger, mens 3 ud af 4 i nogen (67%) eller i ringe (6%) oplever at kunne håndtere disse modstridende forventninger, jf. tabel 4. Oplevelsen af rolleklarhed og rollekonflikter opleves forskelligt alt efter lederens ledelsesniveau og anciennitet. Ledere, der både har ledere over og under sig, og ledere med høj anciennitet (10+ år) oplever i højere rolleklarhed samt at de er i stand til at håndtere modstridende forventninger til deres rolle som ledere, end de ledere, der ikke har ledere under sig og de ledere som har under 10 års anciennitet. Samtidig oplever ledere i højere modstridende forventninger til dem som ledere, hvis de er ansat uden ledere under sig, er ledere med lav anciennitet samt ansat i regionerne. Se tabel b samt i bilaget. Oplevelsen af rolleklarhed og rollekonflikt opleves på enkelte elementer forskelligt alt efter sektor, men ikke på alle elementer. Der er således forskel mellem den kommunale og regionale sektor i forhold til klarhed over ansvarsområder og ifht oplevelsen af modstridende forventninger. En større andel af de regionalt ansatte ledere oplever i meget høj sammenlignet med kommunale - at der er klare mål for deres arbejde som ledere. En større andel af de regionale ledere oplever samtidig modstridende forventninger til lederrollen, end ledere fra den kommunale sektor. Se tabel b og bilagsfigur DSR Analyse Side 4 af 19
5 Tabel 2. Spørgsmål om rolleklarhed høj I høj I nogen I mindre ringe Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder i forhold til de øvrige ledelsesniveauer over og/eller under dig? 27% 49% 21% 2% 1% Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde som leder? 23% 47% 27% 3% 1% Er der klare mål for dit arbejde som leder? 7% 39% 44% 7% 2% Anm. Data er uvægtet, n=1580/1576. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel 3. Spørgsmål om modstridende forventninger Oplever du modstridende forventninger til dig som leder? 52% 41% Anm. Data er uvægtet, n=1578. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel 4. Spørgsmål om modstridende forventninger høj I høj Ja I nogen Nej I mindre ringe Oplever du dig i stand til at håndtere de modstridende forventninger, der er til dig som leder? 1% 26% 67% 5% 1% Anm. Data er uvægtet, n=812. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel b. Signifikante forskelle mellem rolleklarhed/rollekonflikter og tre baggrundsfaktorer Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder i forhold til de øvrige ledelsesniveauer over og/eller under dig? Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde som leder? Ja Ja Nej Ja Ja Nej Er der klare mål for dit arbejde som leder? Ja Ja Ja Oplever du modstridende forventninger til dig som leder? Oplever du dig i stand til at håndtere de modstridende forventninger, der er til dig som leder? Ja Ja Ja Ja Ja Nej Anm. Data er uvægtet. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er ekskluderet fra det statistiske test. Der er testet med en chi-i-anden test med et signifikansniveau på 95%. Sektor sammenligner KL med DR. DSR Analyse Side 5 af 19
6 Tillid og retfærdighed Lederne er spurgt til fire forhold, der fortæller om deres oplevelse af tillid og retfærdighed: 1. Indblanding i beslutninger 2. Retfærdige ledelsesbeslutninger 3. Tillid til deres beslutninger 4. Tryghed ved at udtrykke holdninger. 7% oplever i høj eller meget høj, at ledelsen blander sig unødigt i deres beslutninger, 21% oplever dette i nogen, mens næsten 3 ud af 4 (72%) oplever dette i ringe eller meget ringe. 4 ud af 5 (79%) oplever i høj eller meget høj, at ledelsen over dem har tillid til at de træffer de rigtige beslutninger. Og 68% er i høj eller meget høj trygge ved at udtrykke deres meninger og holdninger over for deres ledelse, 23% er det i nogen og 9% er i ringe eller meget ringe trygge ved at udtrykke deres holdninger. Se tabel 5. Næsten halvdelen (45%) oplever i høj eller meget høj, at beslutninger fra ledelsen over dem er retfærdige 43% oplever dette i nogen, og 9% oplever dette i ringe eller meget ringe, jf. tabel 5. Oplevelsen af tillid og retfærdighed har ikke sammenhæng til hverken ledelsesniveau, anciennitet eller sektor. Se tabel c og figur i bilaget. Tabel 5. Spørgsmål om tillid og retfærdighed høj I høj I nogen I mindre ringe Oplever du, at ledelsen over dig blander sig unødigt i dine beslutninger? 2% 5% 21% 36% 36% Oplever du, at beslutninger fra ledelsen over dig, er retfærdige? 5% 40% 43% 6% 3% Oplever du, at ledelsen over dig har tillid til, at du træffer de rigtige beslutninger? 30% 49% 18% 2% 1% Er du tryg ved at udtrykke dine meninger og holdninger over for ledelsen over dig? 27% 41% 23% 5% 4% Anm. Data er uvægtet, n= Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel c. Signifikante forskelle mellem tillid, retfærdighed og tre baggrundsfaktorer Oplever du, at ledelsen over dig blander sig unødigt i dine beslutninger? Oplever du, at beslutninger fra ledelsen over dig, er retfærdige? Oplever du, at ledelsen over dig har tillid til, at du træffer de rigtige beslutninger? Er du tryg ved at udtrykke dine meninger og holdninger over for ledelsen over dig? Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Anm. Data er uvægtet. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er ekskluderet fra det statistiske test. Der er testet med en chi-i-anden test med et signifikansniveau på 95%. Sektor sammenligner KL med DR. DSR Analyse Side 6 af 19
7 Anerkendelse Lederne er spurgt til tre forhold der fortæller om deres oplevelse af anerkendelse: 1. Anerkendelse og påskønnelse fra nærmeste leder 2. Anerkendelse og påskønnelse fra medarbejder 3. Anerkendelse af sygeplejefaglig viden og erfaring. Over halvdelen (54%) af lederne oplever i høj eller meget høj, at deres lederarbejde bliver anerkendt og påskønnet af deres nærmeste leder, 31% oplever dette i nogen og 14% i ringe eller meget ringe. 3 ud af 5 (62%) oplever, at deres lederarbejde i høj eller meget høj bliver anerkendt og påskønnet af deres medarbejdere 31% oplever dette i nogen. 66% oplever i høj eller meget høj, at deres sygeplejefaglige viden og erfaringer bliver anerkendt i deres organisation, når den bringes i spil 27% gør det i nogen. Se tabel 6. Anerkendelse opleves ikke umiddelbart forskellig afhængig af ledelsesniveau, ledelsesanciennitet og sektortilhør. Undtagelsen er dog oplevelsen af anerkendelse og påskønnelse fra lederens medarbejdere. Her oplever ledere med 20+ års anciennitet og kommunale ledere i højere anerkendelse og påskønnelse end deres kolleger med hhv. lavere anciennitet og deres kolleger fra det regionale. Se tabel d og figur i bilaget. Tabel 6. Spørgsmål om anerkendelse høj I høj I nogen I mindre ringe Bliver dit arbejde som leder anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 18% 36% 31% 10% 4% Bliver dit arbejde som leder anerkendt og påskønnet af dine medarbejdere? 16% 46% 31% 5% 1% Oplever du, at din sygeplejefaglige viden og erfaringer bliver anerkendt i din organisation, når du bringer den i spil? 17% 49% 27% 3% 1% Anm. Data er uvægtet, n=1567. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel d. Signifikante forskelle mellem anerkendelse og tre baggrundsfaktorer Bliver dit arbejde som leder anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? Bliver dit arbejde som leder anerkendt og påskønnet af dine medarbejdere? Oplever du, at din sygeplejefaglige viden og erfaringer bliver anerkendt i din organisation, når du bringer den i spil? Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Anm. Data er uvægtet. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er ekskluderet fra det statistiske test. Der er testet med en chi-i-anden test med et signifikansniveau på 95%. Sektor sammenligner KL med DR. DSR Analyse Side 7 af 19
8 Forudsigelighed Lederne er spurgt til tre forhold der fortæller om deres oplevelse af forudsigelighed: 1. Tilstrækkelig information 2. Egen opsøgning af information 3. Information til tide. Halvdelen (50%) af lederne oplever i høj eller meget høj, at få den information de behøver, for at kunne klare deres arbejde godt, mens den anden halvdel oplever dette i nogen (43%) eller ringe/meget ringe (8%). 33% oplever i høj eller meget høj, at få informationer om vigtige beslutninger i god tid, mens næsten halvdelen (46%) oplever dette i nogen og 20% oplever dette i ringe eller meget ringe. Se tabel 7. 3 ud af 4 (75%) af lederne oplever i høj eller meget høj selv at søge den information, de behøver, for at klare deres arbejde godt. Den sidste ¼ del (24%) oplever at gøre dette i nogen. Se tabel 7. Forudsigelighed opleves forskellig afhængig af ledelsesniveau og ledelsesanciennitet. En større andel af ledere, der både har ledere over og under sig, oplever i en højere, at de får de informationen de behøver og i god tid eller selv opsøger den - for at klare deres lederarbejde godt, end ledere uden ledere under sig. Det samme er gældende for ledere med 20+ års anciennitet i forhold til ledere med færre års anciennitet. På sektorniveau findes ingen signifikante forskelle. Se tabel e og figur i bilaget. Tabel 7. Spørgsmål om forudsigelighed høj I høj I nogen I mindre ringe Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde som leder godt? 7% 43% 43% 6% 2% Søger du selv de informationer, du behøver for at klare dit arbejde som leder godt? 14% 61% 24% 1% 0% Får du i din organisation information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 6% 27% 46% 15% 5% Anm. Data er uvægtet, n=1550. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel e. Signifikante forskelle mellem forudsigelighed og tre baggrundsfaktorer Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde som leder godt? Søger du selv de informationer, du behøver for at klare dit arbejde som leder godt? Får du i din organisation information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? Ledelses-niveau Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Anm. Data er uvægtet. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er ekskluderet fra det statistiske test. Der er testet med en chi-i-anden test med et signifikansniveau på 95%. Sektor sammenligner KL med DR. DSR Analyse Side 8 af 19
9 Indflydelse Lederne er spurgt til tre forhold der fortæller om deres oplevelse af indflydelse: 1. Mulighed for selvtilrettelæggelse 2. Involvering i beslutningsprocesser 3. Lydhørhed i beslutningsprocesser. Næsten 9 ud af 10 ledere (88%) oplever i høj eller meget høj, at have mulighed for at kunne tilrettelægge deres arbejde. 71% oplever i høj eller meget høj at blive involveret i væsentlige beslutningsprocesser og 76% angiver i høj eller meget høj, at blive hørt når der bidrages til væsentlige beslutningsprocesser. Se tabel 8. Indflydelse opleves forskellig afhængig af ledelsesniveau, anciennitet og sektortilhør. Ledere, der både har ledere over og under sig, oplever oftere end leder, der ikke har ledere under sig, at de har mulighed for at tilrettelægge arbejde samt blive involveret og hørt i beslutningsprocesser. Det samme gør sig gældende for ledere med 20+ års anciennitet i forhold til deres lederkolleger med lavere anciennitet. På sektorniveau oplever ledere i regionerne i højere, at de bliver hørt i beslutningsprocesser end deres lederkollegaer ansat i den kommunale sektor. Se tabel f og figur i bilaget. Tabel 8. Spørgsmål om indflydelse Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Har du mulighed for selv at kunne tilrettelægge dit arbejde? 35% 55% 8% 1% 0% Oplever du at blive involveret i væsentlige beslutningsprocesser? 16% 55% 23% 5% 1% Oplever du at blive hørt, når du bidrager til væsentlige beslutningsprocesser? 24% 52% 21% 3% 0% Anm. Data er uvægtet, n=1544. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel f. Signifikante forskelle mellem indflydelse og tre baggrundsfaktorer Har du mulighed for selv at kunne tilrettelægge dit arbejde? Oplever du at blive involveret i væsentlige beslutningsprocesser? Oplever du at blive hørt, når du bidrager til væsentlige beslutningsprocesser? Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Anm. Data er uvægtet. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er ekskluderet fra det statistiske test. Der er testet med en chi-i-anden test med et signifikansniveau på 95%. Sektor sammenligner KL med DR. DSR Analyse Side 9 af 19
10 Ledelsesmæssig sparring Lederne er spurgt til seks forhold der fortæller om deres oplevelse af sparring: 1. Sparring fra ledelseskolleger 2. Sparring fra ledelse 3. Opsøgning af sparring fra kolleger 4. Opsøgning af sparring fra ledelse 5. Imødekommenhed fra ledelseskolleger 6. Imødekommenhed fra ledelse. 3 ud af 5 ledere (60%) oplever altid eller ofte at få sparring fra deres ledelseskollegaer, når de har behov for det. I den anden ende af skalaen oplever 11% sjældent eller aldrig at få sparring fra deres ledelseskolleger. 67% oplever altid eller ofte at få sparring fra den øvre ledelse, når de har behov for det, mens 13% oplever det sjældent eller aldrig. Se tabel 9. 44% af lederne oplever altid eller ofte at opsøge sparring fra deres ledelseskollegaer, mens 30% gør det sommetider og 11% gør det sjældent eller aldrig. 35% opsøger altid eller ofte deres ledelseskollegaer, mens næsten halvdelen (49%) kun gør dette sommetider og 16% sjældent eller aldrig. Se tabel 9. 90% oplever at de altid eller ofte imødekommes af ledelseskollegaerne, når de søger sparring. 80% oplever at de altid eller ofte imødekommes af ledelsen over dem, når de søger deres sparring. Se tabel 10. Ledere, der ikke har ledere under sig, oplever, at de oftere opsøger og får ledelsesmæssig sparring fra ledelsen over dem ved behov, end ledere, der både har ledere over og under sig. Derimod oplever ledere, der både har ledere over og under sig, i større omfang at de altid bliver imødekommet når de søger sparring fra ledelsen over dem, end ledere uden ledere under sig. Ledere der har over 10 års anciennitet oplever oftere, at de altid får ledelsesmæssig sparring fra deres lederkollegaer, end ledere med lavere anciennitet. Ledere der har under 10 års anciennitet opsøger oftere sparring fra deres lederkolleger og opsøger oftere sparring fra ledelsen over dem, end ledere med flere års anciennitet. På sektorniveau søger kommunale ledere oftere sparring fra ledelsen over dem, end ledere ansat i regionerne, jf. tabel g og figur i bilaget. DSR Analyse Side 10 af 19
11 Tabel 9. Ledelsesmæssig sparring Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Hvor ofte får du sparring fra dine ledelseskollegaer, når du har behov for det? 22% 38% 28% 10% 1% Hvor ofte får du sparring fra ledelsen over dig, når du har behov for det? 24% 33% 30% 11% 2% Hvor ofte opsøger du selv sparring fra dine ledelseskollegaer? 3% 41% 44% 10% 1% Hvor ofte opsøger du selv sparring fra ledelsen over dig? 3% 32% 49% 15% 1% Anm. Data er uvægtet, n=1561. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel 10. Ledelsesmæssig sparring Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Bliver du imødekommet, når du selv opsøger sparring fra dine ledelseskollegaer? 58% 32% 8% 1% 0% Bliver du imødekommet, når du selv søger sparring fra ledelsen over dig? 49% 31% 16% 2% 0% Anm. Data er uvægtet, n=1531/1533. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel g. Signifikante forskelle mellem ledelsesmæssig sparring og tre baggrundsfaktorer Anciennitet Sektor Hvor ofte får du sparring fra dine ledelseskollegaer, når du har behov for det? Nej Ja Nej Hvor ofte får du sparring fra ledelsen over dig, når du har behov for det? Ja Nej Nej Hvor ofte opsøger du selv sparring fra dine ledelseskollegaer? Nej Ja Nej Hvor ofte opsøger du selv sparring fra ledelsen over dig? Ja Ja Ja Bliver du imødekommet, når du selv opsøger sparring fra dine ledelseskollegaer? Nej Nej Nej Bliver du imødekommet, når du selv søger sparring fra ledelsen over dig? Ja Nej Nej Anm. Data er uvægtet. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er ekskluderet fra det statistiske test. Der er testet med en chi-i-anden test med et signifikansniveau på 95%. Sektor sammenligner KL med DR. DSR Analyse Side 11 af 19
12 Samarbejde Lederne er spurgt til deres oplevelse af samarbejde med deres lederkolleger. Her svarer 3 ud af 4 (76%) at de i høj eller meget høj oplever, at have et godt samarbejde med deres lederkollegaer. 21% oplever dette i nogen, jf. tabel 11. Samarbejde opleves forskelligt alt efter ledelsesniveau og sektor, mens der ingen forskelle er på oplevelsen af samarbejde i forhold til ledelsesanciennitet. Ledere, der både har ledere over og under sig, oplever at de i højere har et godt samarbejde med deres lederkolleger end leder, der ikke har ledere under sig. Kommunalt ansatte ledere angiver oftere i høj eller meget høj et godt samarbejde med lederkolleger, end regionale ledere. Se tabel h og figur i bilaget. Tabel 11. Samarbejde høj I høj I nogen I mindre ringe Har du et godt samarbejde med dine lederkollegaer? 27% 49% 21% 2% 1% Anm. Data er uvægtet, n=1555. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel h. Signifikante forskelle mellem samarbejde og tre baggrundsfaktorer Har du et godt samarbejde med dine lederkollegaer? Ja Nej Ja Anm. Data er uvægtet. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er ekskluderet fra det statistiske test. Der er testet med en chi-i-anden test med et signifikansniveau på 95%. Sektor sammenligner KL med DR. Udviklingsmuligheder Lederne er spurgt til fem forhold der fortæller om deres oplevelse af deres udviklingsmuligheder: 1. Besiddelse af ledelseskompetencer 2. Være klædt på 3. Afsætning af tid 4. Afsætning af ressourcer 5. Gennemført uddannelse. Tabel 12 viser, at 89% af lederne er enige eller overvejende enige i, at de har de ledelseskompetencer, der skal til for at agere som leder og 91% er enige eller overvejende enige i, at de er klædt på til at agere som leder. I forhold udvikling så er 60% enige eller overvejende enige i, at der hhv. afsættes tid og økonomiske ressourcer af til deres lederudvikling. Hver tiende (19%) er er overvejende uenige eller uenige i dette. Tabel 13 viser, at 87% af lederne har gennemført en lederuddannelse. DSR Analyse Side 12 af 19
13 Ledere, der har ledere over og under sig og ledere med høj anciennitet, er i højere enige i, at de hhv. har de ledelseskompetencer der skal til for at agere som leder og føler sig klædt på til at kunne agere som leder. Ledere, der har ledere over og under sig og ledere med højere anciennitet er oftere enig i at der afsættes tid og/eller ressourcer af til deres lederudvikling. Endvidere angiver regionsansatte oftere end kommunalt ansatte ledere, at der er afsættes tid til lederudvikling. En større andel af ledere, der har ledere over og under sig, ledere på højt anciennitetsniveau og ledere ansat i regionerne, har en lederuddannelse. Resultater om kompetencer fordelt på baggrundsfaktorer fremgår af tabel i og figur i bilaget. Tabel 12. Spørgsmål om kompetencer (1) Enig Overvej. enig Hverken/ eller Overvej. uenig Uenig Jeg har de ledelseskompetencer der skal til for, at jeg kan agere som leder 42% 47% 7% 2% 1% Jeg oplever mig klædt på til at kunne agere som leder 46% 45% 7% 2% 1% Der afsættes tid til at jeg kan udvikle mig som leder 25% 35% 21% 11% 8% Der afsættes økonomiske ressourcer til at jeg kan udvikle mig som leder 25% 35% 19% 10% 9% Anm., n=1590. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår ikke af tabellen. Kilde. Lederliv 2015/DSR analyse. Tabel 13. Spørgsmål om kompetencer (2) Ja Nej Ved ikke Har du gennemført en lederuddannelse? 87% 12% 1% Anm., n=1517. Kilde. Lederliv 2015/DSR analyse. Tabel i. Signifikante forskelle mellem kompetencer og tre baggrundsfaktorer Jeg har de ledelseskompetencer der skal til for, at jeg kan agere som leder Ancien. Sektor Jeg oplever mig klædt på til at kunne agere som leder Ja Ja Der afsættes tid til at jeg kan udvikle mig som leder Ja Ja Der afsættes økonomiske ressourcer til at jeg kan udvikle mig som leder Ja Ja Har du gennemført en lederuddannelse? Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej DSR Analyse Side 13 af 19
14 Arbejdspres Lederne er spurgt til otte forhold der fortæller om deres oplevelse af det arbejdspres de er underlagt: 1. Arbejdsopgaver, der ikke nås 2. Krav, der ikke indfries 3. Pres på levering af god kvalitet 4. Uddelegering af opgaver 5. Håndtering af krav 6. Alene i job 7. Pres i dagligdag 8. Sygedage pga. stress. I tabel 14 fremgår det, at flere end hver fjerde (26%) af lederne i høj eller meget høj oplever, at der er vigtige arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse, mens 46% vurderer at dette sker i nogen, og de resterende 28% oplever at der i ringe/meget ringe er vigtige arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse. 16% oplever i høj eller meget høj, at deres afdeling/afsnit/område ikke kan indfri vigtige krav og/eller målsætninger, 4 ud af 10 (40%) oplever i nogen, at der er krav og/eller målsætninger der ikke kan indfries, mens 44% oplever det i ringe eller meget ringe. Flere end hver tredje (36%) oplever i høj eller meget høj, at deres muligheder for at levere ledelse af god kvalitet er kommet under pres pga. krav i arbejdet, 4 ud af 10 (41%) oplever i nogen, at dette er kommet under pres, mens 22% oplever dette i ringe/meget ringe. 28% har i høj eller meget høj mulighed for at uddelegere arbejdsopgaver til deres medarbejdere eller ledere under dem, Halvdelen (49%) har i nogen mulighed for at uddelegere, mens 22% i ringe eller meget ringe har mulighed for det. Cirka 2 ud af 3 (64%) føler sig i høj eller meget høj rustet til at håndtere de krav, der er til dem som leder. Hver tredje (33%) føler sig i nogen rustet og 3% gør dette i ringe eller meget ringe. Af tabel 15 fremgår det, at 23% ofte eller altid føler sig alene, 40% føler sig sommetider alene og 37% føler sig sjældent eller aldrig alene. I undersøgelsen er lederne spurgt til, hvor presset de føler sig i deres job som leder på en skala fra Inddeles denne skala i 3 grupper (eksklusiv ved ikke og ikke relevant) placerer hver femte (21%) sig i de tre lavest arbejdspreskategorier (1-3). Lidt over halvdelen (52%) er placeret i den midterste gruppe (4-7), mens de sidste 27% placeres i de tre højeste arbejdspreskategorier (8-10). Den gennemsnitlige værdi på skalaen fra 1-10 er 5,8 point. Disse tal fremgår af tabel 16. Ledere, der har ledere over og under sig og ledere med høj anciennitet, oplever i mindre, at der er vigtige arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse. Og ledere, der har ledere DSR Analyse Side 14 af 19
15 over og under sig oplever i mindre, at deres afdeling/afsnit/område ikke kan indfri vigtige krav og målsætninger. Endvidere oplever ledere, der har ledere over og under sig og ledere med høj anciennitet, i mindre, at deres muligheder for at levere ledelse af god kvalitet er kommet under pres pga. krav i arbejdet. Ledere, der har ledere over og under sig og ledere med høj anciennitet har i højere mulighed for at uddelegere arbejdsopgaver til deres medarbejdere/ledere under sig. Det er også den gruppe der i højere føler sig rustet til at håndtere de krav, der er til dem som ledere. Ledere, der har ledere over og under sig og ledere med høj anciennitet føler sig i mindre alene i deres job som leder end ledere under ledere under sig og lav anciennitet. Samtidig rapporterer ledere, der har ledere over og under sig og ledere med høj anciennitet lavere arbejdsmiljørelateret sygefravær og lavere arbejdspres. Endvidere angiver kommunalt ansatte i højere, at de føler sig alene i deres job som leder. Og de angiver også i mindre, at de har mulighed for at uddelegere arbejdsopgaver. Resultater om arbejdspres fordelt på baggrundsfaktorer fremgår af tabel j og figur i bilaget. Tabel 14. Spørgsmål om arbejdspres høj I høj I nogen I ringe ringe Oplever du, at der er vigtige arbejdsopgaver, som du ikke kan nå at løse? 6% 20% 46% 21% 7% Oplever du, at din afdeling/afsnit/område ikke kan indfri vigtige krav og/eller målsætninger? 3% 13% 40% 29% 15% Oplever du at dine muligheder for at levere ledelse af god kvalitet, er kommet under pres pga. krav i arbejdet? 10% 26% 41% 15% 7% Har du mulighed for at uddelegere arbejdsopgaver til dine medarbejdere eller ledere under dig? 6% 22% 49% 16% 6% Føler du dig rustet til at håndtere de krav, der er til dig som leder? 13% 51% 33% 2% 1% Anm. Data er uvægtet, n= Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel 15. Spørgsmål om arbejdspres (fortsat) Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Føler du dig alene i dit job som leder? 2% 21% 40% 29% 8% Anm. Data er uvægtet, n=1528. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår DSR Analyse Side 15 af 19
16 Tabel 16. Spørgsmål om arbejdspres (fortsat) Lavt pres (1-3) Moderat pres (4-7) Højt pres (8-10) Gennemsnit På en skala fra 1 til 10, hvor presset føler du dig i dit job som leder i hverdagen? 21% 52% 27% 5,8 point Anm. Data er uvægtet, n=1525. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel 17. Spørgsmål om arbejdspres (fortsat) Har du haft sygedage på dit arbejde inden for de seneste 12 måneder, som er forårsaget helt eller delvist af dårligt arbejdsmiljø? 8% 91% Anm. Data er uvægtet, n=1525. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel j. Signifikante forskelle mellem arbejdspres og tre baggrundsfaktorer Ja Nej Oplever du, at der er vigtige arbejdsopgaver, som du ikke kan nå at løse? Ja Ja Nej Oplever du, at din afdeling/afsnit/område ikke kan indfri vigtige krav og/eller målsætninger? Ja Nej Nej Oplever du at dine muligheder for at levere ledelse af god kvalitet, er kommet under pres pga. krav i arbejdet? Ja Ja Nej Har du mulighed for at uddelegere arbejdsopgaver til dine medarbejdere eller ledere under dig? Ja Ja Ja Føler du dig rustet til at håndtere de krav, der er til dig som leder? Ja Ja Nej Føler du dig alene i dit job som leder? Ja Ja Ja På en skala fra 1 til 10, hvor presset føler du dig i dit job som leder i hverdagen? (3 kategorier) Ja Ja Nej Har du haft sygedage på dit arbejde inden for de seneste 12 måneder, som er forårsaget helt eller delvist af dårligt arbejdsmiljø? Ja Ja Nej Balance mellem arbejdsliv og privatliv Lederne er spurgt til tre forhold der fortæller om deres oplevelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv: 1. Konflikt så man helst vil være begge steder 2. Energi i arbejdet går ud over privatliv 3. Tid i arbejdet går ud over privatliv. DSR Analyse Side 16 af 19
17 Næsten halvdelen af lederne oplever ofte (12%) eller jævnligt (34%) konflikt mellem deres arbejds- og privatliv, sådan at de helst ville være begge steder på én gang. 41% oplever dette sjældent, og 12% har ikke oplevet denne konflikt, jf. tabel 18. Halvdelen af lederne angiver, at deres arbejde helt sikkert (16%) eller til en vis (35%) tager så meget af deres energi, at det går ud over deres privatliv. Dette fremgår i tabel 19. Arbejdsliv-privatlivsbalance opleves forskelligt, hvad angår lederens ledelsesanciennitet og delvist også ledelsesniveau. Ledere, der ikke har ledere under sig, oplever i større omfang end ledere, der både har ledere over og under sig, at deres arbejde tager så meget energi, at det kompromitterer deres privatliv. Ledere med højest 10 års anciennitet oplever i større omfang ubalance end deres kolleger med flere års erfaring. På sektorniveau findes ingen forskelle i forhold til oplevelsen af arbejds- og privatlivsbalancen. Se tabel k og figur i bilaget. Tabel 18. Spørgsmål om konflikt mellem arbejds- og privatliv Ja, ofte Ja, jævnligt Ja, sjældent Nej, aldrig Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejds- og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på én gang? 12% 34% 41% 12% Anm. Data er uvægtet, n=1522. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår ikke af tabellen. Kilde. Lederliv 2015/DSR analyse Tabel 19. Spørgsmål om konflikt mellem arbejds- og privatliv Ja, helt sikkert Ja, til en vis Ja, men kun lidt Nej, slet ikke Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over dit privatliv? 16% 35% 38% 12% Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over dit privatliv? 13% 30% 38% 18% Anm. Data er uvægtet, n=1522. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår ikke af tabellen. Kilde. Lederliv 2015/DSR analyse Tabel k. Signifikante forskelle mellem AP-balance og tre baggrundsfaktorer Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejds- og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på én gang? Nej Ja Nej Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over dit privatliv? Ja Ja Nej Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over dit privatliv? Nej Ja Nej DSR Analyse Side 17 af 19
18 Jobtilfredshed Lederne er spurgt til tre forhold der fortæller om deres jobtilfredshed: 1. Tilfredshed med arbejdet 2. Anbefale andre at blive ansat samme sted 3. Planer om jobskifte. Når de sygeplejefaglige ledere spørges til, hvor tilfredse de er med deres arbejde som ledere, er det en tredjedel (34%) af dem, der svarer, at de er meget tilfredse med deres arbejde som leder. Halvdelen (50%) svarer, at de er tilfredse, mens 12% svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. Det er én ud af 20 ledere (5%), der svarer, at de er utilfredse (4%) eller endog meget utilfredse (1%) med deres arbejde som leder. Disse resultater fremgår af tabel % af respondenterne angiver, at de helt sikkert vil anbefale andre at blive ansat i deres organisation som leder. 31% valgte den næstbedste svarkategori (2), mens de øvrige 30% angav svarkategorierne 3-5, hvor 5 svarer til helt sikker ikke. Dette fremgår af tabel 21. Af tabel 22 fremgår det, at hver fjerde (24%) har planer om at skifte til andet job. Hovedparten af disse planlægger at skifte til et job på et højere ledelsesniveau. 63% planlægger ikke at skifte til andet job. Ledere, der har ledere under og over sig og ledere med høj anciennitet, er i højere tilfredse med deres arbejde som ledere og vil i højere anbefale deres organisation til andre. Ledere ansat i regionen vil også i højere anbefale deres organisation til andre end ledere ansat i kommunerne. Ledere med lav anciennitet har endvidere oftere planer om nyt job. Se disse resultater af tabel l og bilagsfigurerne Tabel 20. Spørgsmål om jobtilfredshed Meget tilfreds Tilfreds Hverken/ eller Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit arbejde som leder? 34% 50% 12% 4% 1% Anm. Data er uvægtet, n= Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår Tabel 21. Spørgsmål om jobtilfredshed (fortsat) 1 (Ja, helt sikkert) (Nej helt sikkert ikke) Vil du anbefale andre at blive ansat i din organisation som leder? 35% 31% 20% 7% 3% Anm. Data er uvægtet, n= Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår DSR Analyse Side 18 af 19
19 Tabel 22. Spørgsmål om planer om jobskifte Antal Pct. Ja, herunder % Ja til en lederstilling på et højere ledelsesniveau % Ja til en lederstilling på samme ledelsesniveau 120 8% Ja til en lederstilling på lavere ledelsesniveau 15 1% Ja til en stilling uden ledelses- og personaleansvar 92 6% Nej % Ved ikke/ikke relevant % Anm. Data er uvægtet, n=1514. Spørgsmålet lød: Har du konkrete planer om at skifte til et andet job. Respondenter der har svaret ved ikke eller ikke relevant er med i fordelingen, men fremgår ikke af tabellen. Da det har været muligt at sætte flere kryds, overstiger procenten 100%. Kilde. Lederliv 2015/DSR analyse. Tabel l. Signifikante forskelle mellem jobtilfredshed og tre baggrundsfaktorer Hvor tilfreds er du med dit arbejde som leder? Ja Ja Nej Vil du anbefale andre at blive ansat i din organisation som leder? Ja Ja Ja Har du konkrete planer om at skifte til et andet job Nej Ja Nej Metode Lederliv 2015 er gennemført i perioden 27. oktober til 8. november Svarprocenten for undersøgelsen var 39% (1603 besvarede ud af 4157 inviterede). De inviterede til undersøgelsen består af medlemmer, som er angivet som ledere i DSR s medlemssystem og ikke er medlem af kongressen, kredsbestyrelsen eller ansat i DSR. Medlemmerne er inviteret via mail eller per brev for de, der ikke er registreret med en mailadresse. Idet respondenterne ikke adskiller sig fra de inviterede, er der ikke behov for at vægte data. Der er foretaget en del signifikanstest af sammenhænge mellem de enkelte arbejdsmiljøspørgsmål og tre baggrundsvariable. Der er anvendt en chi-2 test, og svarkategorierne er sammenlagt, hvor der har været for få besvarelser til at gennemføre en test. Besvarelserne Ved ikke og Ikke relevant er ekskluderet i denne test. Baggrundsvariablene der er testet på er følgende: : Ledere, der både har ledere over og under sig, og leder under ledere under sig Anciennitet: <10 år, år og 20+ år Sektor: Kommunerne og regionerne. DSR Analyse Side 19 af 19
NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereNOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse
Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereNOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:
Læs mereLedende sygeplejerskers lederliv Fakta & Refleksion
TRIVSEL OPGAVEN RAMMER RELATIONER KOMPETENCER Ledende sygeplejerskers lederliv Fakta & Refleksion INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Trivsel 6 Ledelsesopgaven 10 Rammer 14 Relationer 18 Kompetencer 22 Ledendede
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereSAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015
Louise Kryspin Sørensen November 2015 SAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015 DSR har i foråret 2015 indsamlet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereNOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker I samarbejde med Megafon udsendte DSR analyse i august 2017 en panelundersøgelse til i alt 4.186 medlemmer
Læs mereSygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer
Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereErfaring med selvmordstruede borgere
20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA
Læs mereTrivselsmåling GS1 Denmark
Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereLedende sygeplejerskers jobtilfredshed
Ledende sygeplejerskers jobtilfredshed - Set i relation til deres ledelsesvilkår i form af arbejdspres og klarhed om roller, forventninger og mål. Notat på baggrund af Lederforeningens Lederliv undersøgelse
Læs merehttps://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...
Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereSpørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital
Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital Dette spørgeskema består af 60 spørgsmål og er udarbejdet ud fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFAs spørgeskema
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereNOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I denne undersøgelse indgik
Læs mereForhold til ledelsen. 20. november 2017
20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereRundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med
Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereHaderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com
Antal besvarelser: 1.261 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål,
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereHaderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 1.013 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereAntal besvarelser: Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder. Colourbox.com
Antal besvarelser: 2.840 Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem
Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Antal besvarelser: 1.250 TRIVSELSUNDERSØGELSE Svarprocent: 83% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 01 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen for fremgår af flere forskellige rapporter: dels den
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereNOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Marts 2017 NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø - Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%)
Læs mereTrivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Hele Haderslev Kommune Antal besvarelser: 2.928 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Svarprocent: 81% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 01 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 2013 for Haderslev Kommune
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereTrivselsundersøgelse BRK 2016
Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:
Læs mereVejle Kommune Trivselsmåling 2015
Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen November 2016 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 16% af de regionalt og 8% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne
Læs mereForekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen December 2015 Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Forekomsten af uønsket seksuel uopmærksom er fordoblet fra 2012 til 2015 blandt sygeplejersker
Læs mereNR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse
NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 33 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereSamarbejdet i ledergruppen
Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglig udvikling
19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse
Læs mereFANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereOffentlige lederes arbejdsmiljø
Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
beelser: 445 Svarprocent: 83% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor, således
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
e Antal besvarelser: 19 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af enkeltspørgsmål,
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereOversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015
Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver
Læs mereStress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...
1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre
Læs mereTrivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.
Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2501 Inviterede 4065 Svarprocent 62% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereTrivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.
Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål
Læs mereRoskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%
Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt
Læs mereTrivselsmåling eget resultat og benchmark
Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mere