Young human beings neglected and placed away from home. Gruppenr. 17 Anslag Studerende Iben Stentoft Andersen & Malene Søndergaard

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Forår 2014 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Titel (på engelsk) Young human beings neglected and placed away from home. Gruppenr. 17 Anslag Vejleder Nadia Klarsgaard Studerende Iben Stentoft Andersen & Malene Søndergaard Hold PTV11 Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 714 af 27/ stk. 6) Underskrift: 0

2 Indholdsfortegnelse Indledning:... Fælles.2 Problemformulering:... Fælles...3 Emneafgrænsning:... Fælles...3 Metodeafsnit:... Fælles...4 Del 1: Historisk indblik i døgninstitutioner med anbragte unge... Malene-Iben..9 Del 2: Omsorgssvigt og tilknytning Redegørelse af omsorgssvigt Kari Killén... Malene..11 Redegørelse af Tilknytning John Bowlby... Iben...13 Redegørelse af Tilknytning Niels Peter Rygård:... Iben...15 Analyse af omsorgssvigt og tilknytning... Malene..16 Del 3: Relationer og anerkendelse Redegørelse af Flemming Andersens relationsteori... Malene..21 Redegørelse af Axel Honneths anerkendelsesteori:... Iben...23 Analyse af relationer og anerkendelse:... Malene-Iben..24 Del 4: Identitet Redegørelse af Carsten René Jørgensens teori om identitet:... Iben...30 Analyse af identitet:... Iben...32 Del 5: Pædagogens kompetencer Redegørelse af de 3 p er:... Malene..38 Analyse af pædagogens kompetencer:... Malene- Iben..39 Konklusion:... Fælles...44 Litteraturliste Bilag

3 Indledning: I Danmark har det offentlige gennem flere hundrede år foretaget anbringelser af børn, der af den ene eller anden grund ikke kunne opholde sig i hjemmet. Disse børn har alle oplevet omsorgssvigt bl.a. i form af brud i deres tidlige relationer og tilknytning. 1 Ifølge Ankestyrelsen (2013) var der ved udgangen af børn og unge anbragt uden for hjemmet. Den hyppigste årsag til anbringelse er utilstrækkelig omsorg. Af alle anbringelser i 2012 var 63 % af anbringelserne for unge i alderen årige. 2 En tredjedel af disse børn og unge er blevet anbragt på en døgninstitution, hvor bl.a. pædagogerne skaber de fysiske og psykiske rammer omkring børnenes og de unges dagligdag. 3 Børnerådet har lavet nogle undersøgelser, hvor de har været rundt i hele landet for at tale med børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder osv. Deres undersøgelser er kvalitative og har til hensigt, at tegne et nuanceret og detaljeret billede af livet som anbragt barn elle ung. Ifølge Børnerådets undersøgelser, er noget af det vigtigste for børnene og de unge, at når man bor på et opholdssted eller en døgninstitution, at stedets pædagoger bliver en slags reserveforældre. Sådan opfatter nogle børn dem, mens andre er mere forbeholdne. Men der er ingen tvivl om de voksnes betydning. De skal være gode at snakke med og de skal være til at stole på. 4 Det er blandt andet udtalelser, som disse fra børnene og de unge, der fanger vores opmærksomhed. Er det muligt, at skabe de tætte relationer til de unge som de ønsker og har behov for, når man som pædagog i højeste grad skal agere professionelt og mindre personligt og privat i det pædagogiske felt? Børnene vil dermed have engagerende, involverede voksne, der har hele deres person med på arbejde. Men hvad kræver det egentlig af pædagogerne? Ifølge Børnerådets undersøgelser er det især pædagogernes relationelle kompetencer, der er forskellen på børnenes oplevelser af de gode og de dårlige pædagoger 1 (Adolphsen, 2011) 2 (Ankestyrrelsen, 2013) 3 Ibid 4 (Børnerådet, 2012) s

4 For at kunne skabe udvikling i livet, mener vi at relationer er et behov alle mennesker har. 5 Som mennesker indgår vi hele tiden i relationer, ofte tænker man som individ ikke over dette, da nogle relationer er korte, hvorimod andre er livslange. Vi mener, at det vigtigste arbejde som socialpædagog på en døgninstitution med anbragte unge, må være at danne relationer for den enkelte unge, som kan være medvirkende til at denne får en tryg hverdag. Ovenstående oplysninger leder os frem til følgende problemformulering: Problemformulering: Hvordan påvirker omsorgssvigt anbragte unges relation- og identitetsdannelse? Og hvilke kompetencer må pædagogen kunne mestre for at støtte og udvikle de unges relation- og identitetsdannelser? Emneafgrænsning: Vi har i vores opgave valgt, at tage udgangspunkt i omsorgssvigtede anbragte unge i alderen år. Dette har vi valgt, da det er i denne aldersgruppe at 60 % af anbringelserne finder sted. Vores fokus er på det socialpædagogiske arbejde på døgninstitutioner og vi har derfor valgt ikke, at beskæftige os med anbragte unge i plejefamilier. I vores bachelorprojekt har vi valgt, at have det største fokus på relationerne mellem pædagogerne og de unge. Dette har vi valgt, da det er i vores interesse, at belyse hvor vigtige disse relationer er for de anbragte unge, og hvilken rolle pædagogerne spiller i de unges liv. Vi kommer også ind på relationerne de unge imellem i forbindelse med vores case, men det er ikke et fokusområde i opgaven. Vi kunne i opgaven have valgt, at beskæftige os med fx magt, da dette også er et centralt begreb, at diskutere i det pædagogiske arbejde med anbragte unge. Vi har dog valgt, at afgrænse os fra dette, da det ikke er et fokus område i opgaven. 5 Jævnfør (Killén, 2010) side

5 Metodeafsnit: Teori Vi vil i vores bachelorprojekt have fokus på hvordan omsorgssvigt påvirker de anbragte unges relation- og identitetsdannelse og det pædagogiske arbejde med de anbragte unge. Vi har valgt, at dele opgavens indhold op i 5 hoveddele; Historisk indblik i døgninstitutioner med anbragte unge, omsorgssvigt og tilknytning, relationer og anerkendelse, identitet, samt pædagogens kompetencer. Under hver af disse dele vil vi først redegøre for den anvendte teori om emnet, hvorefter vi sammenkobler teori og praksis i en analyse ved brug af en case. 6 I starten af opgaven vil vi have et bredt samfundsperspektiv, derefter vil vi have fokus på, hvordan omsorgssvigt påvirker unges relationelle udvikling, men med særligt fokus på pigen Chanette fra vores case. Sidst i opgaven har vi valgt, at tage udgangspunkt i pædagogens rolle i forhold til de unges relation- og identitetsdannelse, samt hvilke kompetencer pædagogen skulle kunne besidde. Del 1: Historisk indblik i døgninstitutioner med anbragte unge I den første del af vores bachelorprojekt, har vi valgt at give et historisk indblik i, hvordan døgninstitutionerne for anbragte unge har ændret sig gennem tiden. Dette for, at give et indblik i hvor og hvordan man har anbragt børnene igennem tiden. Til denne del af opgaven vil vi benytte bogen Når man anbringer et barn baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv, som er skrevet af Frank Ebsen, der er forskningschef på Metropol og forsker i socialt arbejde med børn og Signe Hald Andersen, der er seniorforsker ved Rockwool fondens forskningsenhed og forsker i udsatte børn og unges forhold. 7 Del 2: Omsorgssvigt og tilknytning Vi vil i vores opgave redegøre for begrebet omsorgssvigt, samt de forskellige former for omsorgssvigt. Kari Killén beskæftiger sig med 4 former, disse former er fysiske overgreb, 6 Se empiriafsnit 7 (Andersen F. E., 2010) 4

6 psykiske overgreb, vanrøgt og seksuelle overgreb. 8 Vi har i vores opgave valgt, at udelade den 4 form, seksuelle overgreb, da denne ikke er relevant i vores opgave. Vi er af den opfattelse, at det er vigtigt at være bevidst om hvilke svigt den unge kan have været udsat for og med denne viden kan vi bedre forstå den unges situation og dermed hjælpe ham eller hende. For selv at opnå, og give læseren viden om omsorgssvigt som begreb har vi valgt, at benytte Killén. 9 Hun har en doktorgrad i børnemishandling og omsorgssvigt. Hun har derfor skrevet en del litteratur, der er baseret på mange års forskning og erfaringer. Pga. hendes erfaringer på området, finder vi det relevant at anvende hendes teori i vores opgave. Vi vil benytte bogen omsorgssvigt det teoretiske grundlag 4 udgave, som er skrevet af Killén. 10 Dernæst vil vi redegøre for John Bowlbys tilknytningsteori 11, som omhandler vigtigheden af tilknytningen til den unges omsorgspersoner. Begreberne omsorg og tilknytning er tæt forbundet, da omsorgssvigt ifølge Killén 12 kan have konsekvenser for barnets tilknytning til forældrene. Vi er opmærksomme på, at hans teori er over 50 år gammel, og at mange teoretikere efterfølgende har videreudviklet den, men på trods af det har vi alligevel valgt, at have fokus på den, da det er en af de mest anvendte teorier til forståelsen af den nære relation. Bowlbys teori om tilknytning har bl.a. fokus på tilknytningen mellem moderen og barnet i barnets første leveår. For at belyse Bowlbys teori vil vi benytte bøgerne Styrk barnets tilknytning- rødder og vinger til adoptiv- og plejebørn af Kim S. Golding, Tilknytning og børns udvikling af Lars Smith og Udviklingens psykologi af Philip Hwang og Björn Nilsson. Desuden vil vi inddrage Niels Peter Rygårds forskning om tilknytning. 13 Rygård har mere end 30 års erfaring i arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge. Hans forskning omhandler tilknytningsmønstre hos børn, der oplever adskillelse og tab af omsorgspersoner og deres forsøg på at håndtere adskillelsen. Vi har valgt at inddrage Rygårds arbejde, da hans teori 8 (Killén, 2010) 9 Ibid 10 Ibid 11 (Nilsson, 1999) side (Killén, 2010) 13 (Rygård, 2009) 5

7 beskriver hvor vigtig omsorg og tilknytning er for den unges fremtid og hvordan adskillelsen påvirker de unge. Efter redegøreselen af det valgte teori, analyser vi ud fra casen. I arbejdet med anbragte unge, som er omsorgssvigtede er det særdeles vigtig, at få skabt tætte og anerkendende relationer for at kunne støtte og udvikle de unge. 14 Ifølge Rygård kan man have let ved, at føle sig svigtet af andre senere i livet, hvis man har oplevet svære svigt tidligt i barndommen. Dette kan derfor påvirke relationsdannelsen. Derfor vil vi i del 3 belyse begreberne relation og anerkendelse. Del 3: Relationer og anderkendelse For at redegøre for begrebet relation og hvilken betydning dette har for omsorgssvigtede unge, vil vi benytte teoretikeren Flemming Andersen. 15 Vi vil definere og redegøre for hvad en relation er. Til dette vil vi benytte Andersen og hans 3 relationsformer. Vi har valgt, at benytte Andersens tilgang til begrebet, da vi mener at definitionen af de 3 relationsformer, som er den asymmetrisk, den symmetriske og den komplementære, er anvendelige i forhold til vores problemformulering. Disse er anvendelige, da de giver et syn på, hvordan de anbragte unge kan veksle mellem forskellige relationsformer, alt efter hvem de er sammen med og hvordan deres livsituation er. Hans teori giver os også en viden om, hvor vigtig det er at være opmærksomme på, hvilken relationsform vi som pædagoger benytter og hvordan vi kan støtte de unge i, at ændre eller danne nye relationsformer. Til redegørelsen har vi anvendt bogen Relationer i teori og praksis- perspektiv på pædagogisk tænkning af Tom Ritchie. I relations arbejde er gensidig anerkendelse et af grundelementerne for en positiv relation. 16 For at uddybe begrebet anerkendelse og give en forståelse, vil vi benytte Axel Honneth 17, der er tysk sociolog og filosof. Vi har valgt, at benytte Honneths 3 anerkendelsesfærer, som er den private sfære, retslige sfære og den solidariske sfære. Denne teori kan belyse 14 (Killén, 2010) 15 (Ritchie, 2004) 16 (Ritchie, 2004) 17 (Honneth, 2006) 6

8 vigtigheden af anerkendende relationer i forhold til omsorgssorgsvigtet anbragte unge og hvorfor det er vigtigt, at de oplever anerkendelse i de 3 sfære. Del 4: Identitet Til at redegøre for begrebet identitet har vi valgt, at anvende Carsten René Jørgensen. 18 Jørgensen er lektor i klinisk psykologi og tilknyttet Psykiatrisk Hospital i Risskov, Århus. Han har opstillet en teori med 4 niveauer af menneskets identitet. Disse 4 niveauer udgør Jegidentiteten, den personlige identitet, den sociale identitet og den kollektive identitet. Niveauerne giver os en viden om begrebet. Når begrebet identitet er opdelt i fire niveauer, skal man være opmærksomme på, at det også har en svaghed, det kan nemlig være vanskeligt at adskille de enkelte niveauer, når man arbejder med dem i praksis. Det er vigtigt, at være bevidst om at niveauerne kan have stor indflydelse på hinanden, selvom de er opdelt. Vi har i vores opgave valgt kun, at redegøre for de første 3 niveauer, da det er disse, der er relevante at anvende i vores opgave. Til redegørelsen vil vi benytte bogen Identitet- psykologiske og kulturanalytiske perspektiver af Carsten René Jørgensen. Vi vil med denne teori gerne opnå en viden om begrebet identitet og hvilke niveauer, der danner menneskets identitet, samt hvilken betydning identitetsbegrebet har i det socialpædagogiske arbejde og hvordan omsorgssvigt påvirker begrebet. Del 5: Pædagogens kompetencer Vi har valgt, at benytte Erik Jappes 19 model om de 3 P er. Dette har vi valgt for, at opnå viden om hvordan vi som pædagoger skal kunne mestre arbejdet med relationerne til de unge, da vi syntes det som pædagog er vigtigt, at have for øje hvor grænsen mellem professionalitet, personlighed, samt det private er. Yderligere vil vi benytte dele af redegørelserne af Andersens relationsteori og Honneths Anerkendelses teori, til at analysere på hvilke kompetencer man som pædagog skal besidde i arbejdet med anbragte unge. 18 (Jørgensen, 2009) 19 (Jappe, 2010) side

9 Empiri Som empiri har vi valgt, at anvende en case fra bogen Danske børn, når tavsheden brydes 20 som omhandler 6 børns fortællinger om deres livshistorier. Vi tager udgangspunkt i casen om Chanette Sørensen, der i dag er 22 år gammel. Kritikken af casen ligger i, at denne kun giver et indblik i én omsorgssvigtede ungs liv. I de 5 hoveddele i opgaven vil vi inddrage dele fra denne case til at analysere med det valgte teori. Da det kun er dele af casen vi inddrager, vil vi opfordre læseren til at læse hele casen. 21 Vi har valgt, at indsamle noget af vores empiri til dette bachelorprojekt ved, at have udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang og lave et kvalitativt interview med en pædagog, der er ansat på en døgninstitution for anbragte unge. 22 Vores formål og intention med dette interview har været, at få et indblik i det pædagogiske arbejde med de unge og for at få forskellige nuancer på problemstillingerne. Inden interviewet gjorde vi os forskellige didaktiske overvejelser om det, at benytte et kvalitativt forskningsinterview. Inden besøget på institutionen, forberedte vi 16 spørgsmål som vi vurderede ville tage ca. 1 time, da der også skulle være plads til øvrige nyopståede spørgsmål under vejs. Vi havde lavet en rollefordeling inden interviewet, da vi ville være sikre på, at vi ikke kom til at snakke i munden på hinanden. Til at starte med vil vi redegøre for den historiske udvikling af døgninstitutioner og anbragte unge, dette for at give et indblik i hvor- og hvordan man har anbragt børnene igennem tiden. 20 (Andersen, 2010) 21 Ibid s Se bilag 1 8

10 Del 1: Historisk indblik i døgninstitutioner med anbragte unge De samfundsmæssige udfordringer med udsatte børn og unge er ikke et nyt fænomen. For i 1600 tallet blev det første børnehus oprettet. Det havde til hensigt, at tage sig af de børn, som var blevet efterladte af deres forældre på gader og torve, fordi forældrene ikke havde råd til at forsørge dem. Børnene blev dengang også brugt til tvangsarbejde, på grund af manglende arbejdskraft. 23 Frem til begyndelsen af 1900 tallet var fattigdommen i Danmark udbredt, kun 20 % af befolkningen i København var i 1717 i stand til, at skaffe sig livsfornødenheder. De fleste børn måtte derfor klare sig med tiggeri, fordi der var et helt utilstrækkeligt offentligt system af fattighjælp. I 1708 blev det forbudt at tigge og der opstod derfor et behov for at gøre noget andet for de efterladte børn og unge. Man oprettede derfor institutioner som havde til hensigt, at samle og sende disse børn videre til plejefamilier. 24 I 1700 tallet blev de første institutioner til at tage sig af de efterladte børn etableret. Institutionen rummede bolig og skole, drengene skulle blive landmænd, m.fl. hvorimod pigerne skulle lære de huslige pligter. Intentionen var, at give børnene en uddannelse, opdrage dem og vænne dem til det hårde arbejde. 25 I 1800 tallet blev institutionerne kaldt opdragelsesanstalter. Børnene blev mishandlet og måtte arbejde hårdt for deres kost og logi, det var det de mente var opdragelse. De gav børnene prygl og strafarbejde, fordi de mente det var den rigtige metode til at rette op på børnenes disciplin, så de ikke ville være til skade for samfundet. 26 (Malene) I anden halvdel af 1800 tallet blev børnene placeret på fattiggårde, hvor de skulle arbejde. Børnene blev sat i fattighuse om vinteren og om sommeren var de billig arbejdskræft. Andre steder blev børnene placeret hos bedsteforældre. Det var forskelligt hvordan kommunerne gjorde, nogle lagde vægt på barnets tarv og andre på økonomien. Børneforsorgsområdet 23 (Andersen F. E., 2010) side Ibid. 25 Ibid. 26 Ibid. 9

11 kom med initiativer til, at børnene ikke længere skulle være billig arbejdskraft, men at de skulle betragtes som mennesker. 27 I 1905 kom den første børnelov, som gik ud på at kommunerne nu måtte føre tilsyn med familierne, samt omsorgen som forældrene ydede overfor deres børn. Efter loven blev indført, eksploderede antallet af anbringelser, stigningen skete især på opdragelsesanstalten, hvor de børn, som var de vanskeligste blev anbragt. I 1950 skulle børnene ikke længere være genstand for opdragelse, men være en del af et fællesskab. Det var også i denne tid, at døgninstitutionsområdet skulle have professionelt personale. I 1970 begyndte man igen, at stille spørgsmålstegn ved institutionernes effekt på de anbragte børn og unge, så i 80erne og 90erne begyndte man, at nedlægge nogle af de store døgninstitutioner, og styrkede derefter indsatsen på at holde familierne samlet. 28 I dag varetager service loven i højere grad børnenes interesser. Det er samfundets interesse, at alle børn har gode og trygge opvækstmuligheder, samt udviklingsmuligheder. Serviceloven opstiller 146 således: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Dette på baggrund af, at de vil forsøge at skabe de bedste mulige opvækstvilkår, samt udvikling for børnene og de unge. 29 (Iben) Efter dette historiske indblik i børnenes og de unges anbringelser gennem tiden, kan vi konstatere, at disse børn har været udsat for massive svigt, da de er blevet brugt som børnearbejde osv. Derfor vil vi nu ud fra Killéns forskning redegøre for begrebet omsorgssvigt og dernæst tilknytning, for til sidst i del 2, at analysere på de to teorier i forhold til vores case. 27 (Andersen F. E., 2010) 28 Ibid. 29 Ibid. 10

12 Del 2: Omsorgssvigt og tilknytning I denne del af opgaven vil vi belyse vigtigheden af omsorg og tilknytning, samt konsekvenserne heraf, hvis disse ikke bliver fuldført. Mange af de unge, herunder Chanette fra vores case, som anbringes på en døgninstitution har inden anbringelsen været udsat for forskellige former for omsorgssvigt i hjemmet. Nedenfor vil vi med udgangspunkt i Killén redegøre for forskellige former for omsorgssvigt. Redegørelse af omsorgssvigt Kari Killén Til at definere hvad der forstås ved omsorgssvigt anvender vi Killéns 30 definition og forskning om omsorgssvigt, da denne er rettet mod børn og unge. Ved omsorgssvigt forstås, at forældrene eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade, eller forsømmer det så alvorligt, at dets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. Omsorgspersonerne har en manglende evne til, at kunne varetage barnets basale behov, samt dets emotionelle, kognitive og personlige udvikling. Omsorgssvigt bliver ofte tilsløret af både børnene og forældrene. 31 De unge, som udsættes for omsorgssvigt kommer fra mange forskellige livssituationer, men oftest kommer de fra familier med økonomiske og sociale problemer. Det er svært at vurdere hvor stor indvirkning disse ydre forhold har på forældrenes evne til, at varetage forældrefunktionen. Det er dog vigtigt ikke at se isoleret på de ydre forhold, som økonomi og sociale forhold, men også at se på de indre, psykologiske faktorer, som ifølge Killén også har en stor betydning. 32 Når der tales om omsorgssvigt skelner Killén mellem fire former. De enkelte former kan optræde isoleret, men dog ofte i sammenhæng (Killén, 2010) 31 Ibid. 32 Ibid. s (Killén, 2010) s

13 De fire former er følgende: fysiske overgreb psykiske overgreb seksuelle overgreb vanrøgt Nedenfor vil vi redegøre for fysiske overgreb, psykiske overgreb samt vanrøgt. Fysiske overgreb omfatter unge, som lider skade enten ved aktiv handling eller ved manglende tilsyn. Fysiske overgreb er synlige, da denne form for overgreb ofte kommer til udtryk ved synlige skader, såsom blå mærker og brandmærker mfl. De fysiske tegn på omsorgssvigt forsvinder ofte med tiden, men de psykiske mén vil altid være der. Når den unge udsættes for fysiske overgreb, vil det være medvirkende til at den unge får en enorm mistillid til og angst for sin omverden. Mistilliden udvikler sig med stor risiko til en indadvendt følelse af ikke at være god nok og til en følelse af, at være et dårligt menneske, der ikke fortjener kærlighed og omsorg fra andre, samt tanken det er min egen skyld. 34 Psykiske overgreb er ikke umiddelbart synlige. Det er overgreb, som giver indre psykiske skader. Psykiske overgreb mener Killén, at være den vanskeligste form for omsorgssvigt at definere. Den defineres som en vedvarende adfærd og holdning hos forældre eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindre udviklingen af muligheden for den unge til at udvikle identiteten. 35 Vanrøgt er den hyppigste og mest almindelige form for omsorgssvigt. Denne form for svigt ses ofte som værende den mindst dramatiske, men ses som en af de alvorligste trusler i forhold til udviklingen. Den kan både have fysiske og psykiske konsekvenser. Når den unge udsættes for vanrøgt, er der stor risiko for, at den unges udvikling påvirkes negativt i forhold til det kognitive, det følelsesmæssige, samt det sociale og adfærdsmæssige. Vanrøgt defineres ud fra to former den fysiske og den psykiske. Fysisk vanrøgt er synlig og kommer til udtryk ved eksempelvis barnets hygiejne, kost og materielle goder. Psykisk vanrøgt er 34 Ibid. s (Killén, 2010) s

14 mindre synlig, da den er forbundet med det følelsesmæssige. Når en ung vanrøgtes fysisk og psykisk befinder det sig i en verden, hvor dets behov ikke bliver registreret af dets omsorgsperson. Den unge oplever, at dets signaler ikke opfanges og bliver overset, da ingen engagerer sig i det følelsesmæssigt. 36 Det er i varierende grader, hvor hårdt de forskelige former for svigt vil påvirke den unge, da det er forskelligt fra individ til individ hvor sårbare de er. Dog som nævnt har omsorgssvigt store konsekvenser for unges selvopfattelse, tilknytningen, den videre identitetsdannelse, samt relations dannelser. Omsorgssvigt er tæt forbundet med tilknytning, da omsorgssvigt kan give konsekvenser for tilknytningen. Derfor vil vi nu redegøre for teorien om tilknytning. Først vil vi redegøre for Bowlbys teori og dernæst Rygårds teori. Redegørelse af Tilknytning John Bowlby I arbejdet med tilknytningsteorien kan vi ikke komme udenom grundlæggeren af tilknytningsteorien, psykiateren John Bowlby. Et af hans nøglebegreber var Den trygge base, der betyder at forældre er den sikre havn. Den engelske børnepsykiater John Bowlby startede med, at forske inden for tilknytning og i erne udgav han sine første værker. 37 Tilknytning er et begreb, der henfører til, at barnet har en medfødt evne til at knytte sig til den eller de personer, som giver barnet omsorg. Spædbørnenes behov for tilknytning er så stort, at de også kan knytte sig til omsorgspersoner, som egentlig slet ikke er omsorgsfulde. 38 Bowlby har i sin teori fokus på den trygge base og de primære omsorgspersoner, herunder især mor-spædbarn-relationen. Den trygge base er en beskrivelse af hvordan barnet kan gå ud i verden og udforske, men altid vende tilbage til familien når der er behov for trøst eller anden støtte. Bowlby deler teorien op i 4 faser Ibid. s (Smith, 2002) s Ibid. s (Nilsson, 1999) 13

15 Fase 1: Finder sted fra barnet bliver født og indtil det er 12 uger gammelt. Her ved barnet endnu ikke med sikkerhed hvem der er og bliver de primære omsorgspersoner. Derfor bruger barnet alle sine sanser på, at udforske og danne indtryk af sig selv og omverdenen. Barnet og forældrenes rolle bliver, at skabe et samspil, som gør at barnet begynder at kunne genkende forældrene som sine primære omsorgspersoner. Fase 2: Fra 12 uger og op til 9 måneder. I denne fase begynder barnet, at kunne genkende forældrene. Først i fasen reagerer barnet ikke på forældrenes forsvinden, eksempelvis ved at forlade rummet, men som fasen skrider frem kommer reaktionerne på forældrenes forsvinden. Barnet skaber en bevidsthed om tilknytningen. Fase 3: Fra 9 måneder og op til 3 års alderen. Her er det, at tilknytningen for alvor begynder. Forældrene er barnets sikkerhed og barnet ved, at det kan søge trøst her. Angsten for at blive separeret fra forældrene begynder også for alvor og barnet forsøger hele tiden at være tæt på forældrene og reagerer relativt voldsomt ved splittelse fra forældrene. Fase 4: Førskolealderen. Her videreudvikles barnets allerede opnåede viden om tilknytning, altså er det en fase i barnets opvækst, som støtter barnet i at opøve mere viden indenfor hvordan barnet kan være med til at skabe tilknytningen. 40 Hvis ovenstående beskreven tilknytning mellem de primære omsorgspersoner og barnet ikke skabes, eller er usammenhængende, er barnet en del af den gruppe som er i farezonen for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse. Dette kan senere have konsekvenser på en lang række områder livet igennem, såsom relation- og identitetsdannelse. 41 Bowlby er grundlæggeren af tilknytningsteorien og bl.a. Rygård har bygget videre på hans teori, vi vil nu inddrage hans teori om tilknytning. 40 (Nilsson, 1999) 41 (Golding, 2010) 14

16 Redegørelse af Tilknytning Niels Peter Rygård: Ifølge Rygård betyder tilknytning i hverdagssprog, at barnet og forældrene fra fødslen udvikler en kærlig samhørighed, som er basis for følelsen af samhørighed gennem hele livet. En omsorgsgiver for småbørn er normalt den biologiske mor, men hvad tilknytning angår, er det den person, der tager sig mest af barnet. 42 Det at føle en tilknytning til nogen er et centralt element i skabelsen af identiteten og til at danne relationer med andre mennesker. Mennesker føler sig trygge når de hører til et sted, hvor det føles godt at være og hvor der er muligheder for at udvikle sig. Når mennesker har denne sikkerhed giver det optimale vilkår for, at komme i trivsel og på den måde være åbne over for omverden, der giver optimale forhold til at danne vedvarende relationer. 43 Begrebet tilknytning kan deles op i 4 tilknytningsmønstre; Tryg tilknytning, Utryg tilknytning, Organiseret tilknytning og Desorganiseret tilknytning. Vi har valgt ikke, at redegøre for den trygge tilknytning og den organiseret tilknytning, da de ikke er relevant i forhold til vores opgave. Vi vil derfor kun redegøre for den utrygge tilknytning og den desorganiseret tilknytning. Utryg/undgående tilknytning: Omkring % af alle børn og unge udviser tegn på dette mønster. Utryg tilknytning kommer til udtryk ved en iøjnefaldende undgåelsesadfærd over for moderen ved genforeningen. Barnet overser hende, vender ryggen til hende eller bevæger sig væk. En utryg tilknytning er resultatet af et samspil, hvor forældrene ikke har formået at respondere fyldestgørende på barnets særlige karaktertræk og behov. 44 Desorganiseret tilknytning: Børn med denne form for tilknytning har ikke nogen sammenhængende strategi til, at skaffe sig adgang til deres tilknytningspersoner. I disse forældre-barn-relationer viser børnene en inkonsekvent og modsætningsfuld adfærd. Børnene i denne kategori, kan ved forældrenes nærvær udvise følgende adfærd: deres 42 (Rygård, 2009) 43 Ibid. 44 (Rygård, 2009) 15

17 bevægelser går i stå når de er tæt på deres forældre. De søger væk med blikket og de rokker på deres hænder og fødder efter afbrudte forsøg på at nærme sig forældrene. 45 Ud fra ovenstående redegørelser af Killéns begreb omsorgssvigt, samt Bowlby og Rygårds teorier om tilknytning vil vi nu analysere disse teorier med vores case. Analyse af omsorgssvigt og tilknytning Som nævnt tidligere vil vi tage udgangspunkt i en case om en pige ved navn Chanette. 46 Chanette har gennem sin barndom været udsat for omsorgssvigt i varierende grader, dette har bl.a. givet hende forstyrrelser i tilknytningen til hendes primære omsorgspersoner. Hun er blevet svigtet af hendes mor, far, stedfar og systemet. Hun voksede op i et hjem, som var præget af misbrug, vold og kriminalitet. Chanette har været udsat for fysiske overgreb, da moderen og stedfaderens misbrug ofte udviklede sig til vold. Hun havde blå mærker, som var fra slag eller kvæletag, da især moderen var meget voldelig overfor hende. I Chanettes tilfælde er hun ifølge Killén genstand for moderen og stedfaderens frustrationer og indre spændinger, disse frustrationer kan opstå pga. deres livssituation og misbrug. 47 I og med at hendes mor og stedfar har et misbrug til alkohol og narkotika, er de ikke i stand til, at varetage et arbejde eller uddannelse og er derfor begge to på bistandshjælp. Deres livssituation er derfor usikker og ustabil. Ifølge Bowlby mestre barnet bevidst og mere eller mindre planmæssigt, at leve i og med sin groteske livssituation. 48 Det overlever fra den ene dag til den anden, at blive mishandlet, forsømt og plaget af de voksne omsorgspersoner og i denne belastede situation udvikler barnet forskellige overlevelsesstrategier og angstpræget tilknytningsmønstre. 49 I casen kan vi se dette, da Chanette skriver, at hun har hadet sin mor i perioder som pesten, men det var ikke noget hun sagde til nogen, hun lærte at leve med det. Ifølge Killén tilslører omsorgssvigtede børn og unge ofte de overgreb, de bliver udsat for og ignorerer deres egne følelser og behov, da de føler at det er deres egen skyld, at de bliver behandlet som de 45 Ibid. 46 Hvis der ønskes at læse hele casen se bogen: Danske børn - når tavsheden brydes. af Stig Andersen s (Killén, 2010) s (Nilsson, 1999) 49 (Killén, 2010) s

18 gør. 50 Chanette tror, at hun fortjener at blive behandlet på den måde moderen behandler hende, og at hun selv er skyld i det. Som tidligere nævnt fokuserer Bowlby på den trygge base og de primære omsorgspersoner. 51 I casen om Chanette ved vi, at der i de første 12 år af hendes liv har været forstyrrelser i den trygge base, samt den primære omsorgsperson, som er Chanettes mor. Misbruget har været medvirkende til, at Chanette tit har været overladt til sig selv. Hun oplever altså, at hendes primære omsorgsperson er forsømmende og tilknytningen bliver derved utryg. Det kan være svært for Chanette at regne ud, hvornår hendes mor er til stede så hun kan føle sig tryg og dermed leve i den trygge base. Vi ved at tilknytningen, ifølge Bowlby, starter allerede når barnet ligger i moderens mave og at de fire faser især er vigtige for den senere udvikling. 52 Hvis Chanettes tilknytning til sin mor fra hun er blevet født (fase 1), har været forstyrret, vil hun allerede her have problemer med at genkende hvem, der er hendes primære omsorgsperson. Hun vil derfor heller ikke reagere på input fra sin mor, som et barn med en hensigtsmæssig tilknytning til sine primære omsorgspersoner, normalt vil det (fase 2). Dette ser vi, da Chanette har svært ved at knytte sig til moderen. Hun har problemer med, at genkende hvem der er hendes primære omsorgsperson, og derfor bruger hun meget energi på, at få opbygget et tæt bånd til stedfaren, som hun føler, at hun har en bedre tilknytning til. Ligeledes vil Chanette heller ikke reagere når hendes mor eksempelvis forlader rummet. Under Bowlbys 3. fase beskriver han, hvordan tilknytningen for alvor sætter ind, og hvordan forældrene er barnets sikkerhed og at barnet her kan søge trøst og føle sig sikker. I Chanettes tilfælde har både 1. og 2. fase været forstyrrende for hendes tilknytning, og i den 3. fase kan man for alvor begynde at se, hvordan Chanettes forstyrrelser i udviklingen af tilknytningen kan have påvirkninger, idet den trygge base nærmest er ikkeeksisterende og tilknytningen til den primære omsorgsperson er utryg. I den sidste fase (den 4.) ville Chanette, med en normal tilknytning, videreudvikle sin foreløbige viden om tilknytning, da det er en fase der støtter barnet i, at opøve mere viden indenfor hvordan barnet kan være med til at skabe tilknytningen. Men da 50 Ibid. s (Nilsson, 1999) 52 Ibid. 17

19 hendes tidligere erfaringer med tilknytningen er utrygge og forstyrrede vil det være svært for hende, at videreudvikle sin viden i en positiv retning. Ud fra casen ved vi, at Chanette stadig oplever, at det vanskeligt for hende at stole på folk og knytte sig til dem. Hun oplever sig selv som et dårligt menneske, der ikke fortjener kærlighed og omsorg, hun forventer dermed at folk afviser hende, og hun har derfor svært ved at tro på, at hun er noget værd. Denne mistillid gør, at hun har svært ved at danne nye relationer. De fysiske og psykiske overgreb er ifølge Killén ofte tæt forbundet, når der er tale om omsorgssvigt. 53 De fysiske overgreb som hun bliver udsat for, vil påvirke hendes psykiske tilstand og hun bliver derfor automatisk udsat for psykiske overgreb. Killén mener, at det er de psykiske overgreb, der er de vanskeligste, at definere, da det ofte er en kronisk holdning eller adfærd hos forældrene eller omsorgsgiverne. 54 Bowlby mener, at den alvorligste form et barn kan udsættes for er psykiske overgreb, som er tabet af tilknytningspersonerne. 55 Børn som lever under samlivsforhold, der er præget af vold og misbrug lever med denne trussel. 56 I Chanettes tilfælde har hun oplevet, at miste flere af sine nære tilknytningspersoner. Da hun var lille forlod hendes biologiske far, hende og hendes mor efter et samliv, der var præget af vold. Dette betyder, at hun har oplevet tilknytningsforstyrrelser i Bowlbys fase 2 og 3 fase. Efter tabet af hendes biologiske far knytter hun et meget tæt bånd til hendes stedfar og oplever ham som hendes primære omsorgsperson. Men i og med, at stedfaren ryger ind og ud af fængslet pga. kriminalitet i længere perioder oplever hun også her et brud i tilknytningen. Dette sker i den 3 fase og ifølge Bowlby oplever Chanette her en separationsangst overfor stedfaderen og reagerer voldsomt når han forlader hende. Hun føler sig ensom og forladt, da forholdet til moderen nærmest er ikkeeksisterende og hun føler, at hendes mor er som en fremmede for hende. Chanette udsættes her for et psykisk overgreb, hvor hun lever med en kronisk bekymring for, om forældrene vil være i stand til at beskytte hende og dem selv. Ifølge Killén reagerer børn med skuffelse, forvirring eller vrede. 57 Vi kan i casen se, at Chanette reagerer med 53 (Killén, 2010) s Ibid. s Ibid. s (Killén, 2010) s Ibid. s

20 vrede og forvirring, da hun som 13 årig begynder, at opføre sig uhensigtsmæssigt. Hun begynder at drikker, stjæle og overfalde tilfældige folk på gaden. Hendes frustrationer kommer ud på en måde hvor hun får opmærksomhed for hendes opførsel, og i en periode er den negative opmærksomhed bedre end ingen opmærksomhed. Jeg blev fuldstændig ustyrlig, virkelig modbydelig. Og jeg begyndte at blive væk om natten. (Chanette) Ud fra casen om Chanette kan vi analysere os frem til, at Chanette bliver vanrøgt. Vanrøgt kan variere i forskellige grader og omfang fra et tidspunkt til et andet og barnet kan i en kort periode få megen opmærksomhed, for derefter at bliver overladt til sig selv. I Chanettes tilfælde kommer dette til udtryk ved, at stedfaren inviterer Chanette med på ture i en periode hvor han har det bedre og har mere overskud til at tage sig af hende. Dette giver Chanette forhåbninger om, at fremtiden vil se lysere ud, og ønsket om en kernefamilie bliver opfyldt, men hver gang oplever Chanette, at blive skuffet og forvirret, da hun efterfølgende bliver overladt til sig selv. Hun føler, at hun er nødt til at kompenserer for forældrenes undladelser og hun må derfor passe på sig selv og hendes søster, og sommetider ligeledes forældrene. Børn, som bliver udsat for vanrøgt vil ofte modtage den anderkendelse og ros de får for deres adfærd i voksenrollen, uden at nogen er i stand til at se, at de bliver frarøvet deres barndom. Ud fra casen kan vi se, at Chanette altid har skullet tage meget ansvar og agere som voksen i mange situationer og hun er derfor blevet frarøvet en barndom hvor hun kunne være et barn uden ansvar og bekymringer. Mor-rollen. Det voksne barn. Den ansvarlige, der i alle situationer forsøgte at holde sammen på alle stumper. At holde facaden. Et hjem hvor faren var i fængsel og på stoffer. Hvor moren i stigende grad fulgte i hans fodspor. (Chanette) I forhold til Rygårds tilknytningsmønstre oplever vi Chanette som havende utrygge/ undgående og desorganiseret tilknytningsmønstre. Ifølge Rygård afspejles det utrygge 19

21 tilknytningsmønster ved, at barnet har adskillelsesangst. 58 Som tidligere nævnt bliver Chanette frustreret, når hendes stedfar ryger ind og ud af fængslet og svigter hende gang på gang. Hun tilpasser sig disse situationer ved, at fokusere på problemerne i hjemmet og agere mor i forhold til lillesøsteren. På den måde fjerner hun fokusset fra stedfaderens forsvinden, ved at overtage hans rolle i hjemmet, eftersom moderen altid bliver dårligere, når stedfaren er væk. I disse situationer føler Chanette, at hun er den eneste, der forsøger at holde trådene samlet i familien. Ifølge Rygårds forskning kan 80 % af de, som har været udsat for omsorgssvigt og mishandling klassificeres, i det desorganiserede tilknytnings- mønster. Barnet søger omsorg hos forældrene, men er samtidig bange for at blive afvist. Dette skaber en konflikt i barnet og gør at barnet afbryder tilknytningen til forældrene. 59 Chanette har oplevet denne afmagt i tilknytningen til hendes mor. Afvisningerne og mishandlingen har været medvirkende til, at hun tager afstand til moderen og i stedet bruger energien på, at udvikle tilknytningen til hendes stedfar. Hun frygter at moderen hellere vil være sammen med lillesøsteren Rikke og dermed bliver afvist, så hun vælger at trække sig og i stedet være sammen med hendes stedfar, som hun har mulighed for. Inderst inde har jeg jo altid levet med en bevidsthed om, at jeg ikke var værd at elske. At jeg ikke kunne noget. At jeg ikke var noget værd. Det har betydet, at jeg livet igennem har brugt rigtigt mange kræfter på at bevise, at jeg er noget værd. Og at jeg er værd at elske. Samtidig har usikkerheden i min relation til andre mennesker ført til, at jeg meget hurtigt slår hånden af folk. Jeg er blevet afvisende. (Chanette) Vi kan ud fra ovenstående analyse konkludere, at omsorgssvigt og forstyrrelser i tilknytningen har påvirket hendes relation- og identitetsdannelse. Dette kan vi se på baggrund af, at omsorgsvigtet har haft nogle konsekvenser for Chanettes selvopfattelse og derfor giver hende nogle problematikker i hendes identitetsdannelse, da hun har svært ved at finde ud af hvem hun er og hvor hun hører til. Svigtene i hendes barndom har medført, at 58 (Rygård, 2009) 59 Ibid. s

22 hun har svært ved at knytte sig til andre mennesker, derfor påvirker tilknytningsforstyrrelserne hendes evne til at indgå i nye relationer. Ovenstående citat og konklusion leder os videre til del 3, som omhandler relationer og anerkendelse. Del 3: Relationer og anerkendelse I del 3 vil vi først redegøre for Andersens relations teori, og dernæst Honneths teori om anerkendelse, da vi mener, at relationer og anerkendelse begge er to meget nødvendige begreber i arbejdet med anbragte unge. Sidst i del 3 vil vi analysere de to teorier med vores case om Chanette. Redegørelse af Flemming Andersens relationsteori At indgå i relationer er det vigtigste for, at man som menneske kan være i trivsel. Vi vokser op med, samt udvikler et netværk af sociale relationer. At have gode relationer giver os tryghed. For at kunne udvikle os og skabe vores identitet har vi som mennesker behov for, at føle os betydningsfulde i det sociale aspekt. 60 I det følgende vil vi redegøre for Andersens teori om relationer. Relationer: Personligheden bliver ifølge Andersen dannet i forhold til hvordan man forholder sig til andre i relationen. Endvidere siger Andersen, at relationen mellem mennesker går forud for individualitet, og at det er kvaliteten af relationen, som er forudsætningen for, at den unge kan udvikle sig. Han mener, at relationer er det essentielle i det pædagogiske arbejde. Andersen opdeler relationerne i 3 kategorier. 61 Den asymmetriske relations form: Ifølge Andersen har man i den asymmetriske relation ikke lige forudsætning for ret og indflydelse på relationens udvikling, da man ikke har oplevelsen af, at være lige betydningsfuld, selvom man er afhængig af hinanden. Dette er et afhængighedsforhold, der 60 (Ritchie, 2004) 61 Ibid. 21

23 går begge veje, fordi magtindehaveren kun bibeholder magten hvis den anden part bliver i relation og omvendt. Børn og unge der er opvokset i asymmetriske relationer vil være præget i udviklingen. Deres personlig og sociale adfærd kan være hæmmet. Deres psykiske energi har været beslaglagt af en magtkamp om blandt andet status, ret og betydning. 62 Den symmetriske relations form: I den symmetriske relation arbejder begge parter på, at understege deres uafhængighed og ligeværdighed, og er derfor meget optaget af, at fastholde lige vilkår, og uafhængighed i forhold til hinanden. Symmetriske relationer kan fx være konkurrerende kollegaer eller rivaliserende søskende. Begge parter bruger derved meget energi og opmærksomhed på hvad den anden part gør, og dette vil gå ud over egne muligheder og ønsker, og der kan derfor opstå konkurrence. 63 Den komplementære relations form: Parterne i en komplementær relation vil anerkende hinanden som selvstændige og ligeværdige individer trods hinandens forskelligheder. Man stoler på hinanden og der vil opstå en fællesforståelse gennem anerkendelse af hinanden og hinandens synspunkter. Man er i relationen i stand til både at være den nydende, men også den ydende. I starten kan man opleve en fase af magtkamp, for derefter en fase af afgrænsning, før man når til den fase, hvor man acceptere hinandens forskelligheder. Man bliver begge givere til hinanden. 64 Ifølge Andersen er det den komplementære relations form, der er den form man bør benytte i det pædagogiske arbejde, da man her anerkender hinanden, er ligeværdige og stoler på hinanden. Derfor vil vi nu videre redgøre for Honneths teori om anerkendelse. 62 Ibid. 63 (Ritchie, 2004) 64 Ibid. 22

24 Redegørelse af Axel Honneths anerkendelsesteori: Med inspiration fra den tyske filosof Georg W.F. Hegel har den tyske sociolog Axel Honneth udviklet en teori, hvor anerkendelse skal være præsenteret i 3 forskellige sfære, for at individet udvikler sin identitet med en fremmende forudsætning. Honneth beskriver 3 forskellige anerkendelsesfærer Privatsfæren (emotionel anerkendelse) Den første form for anerkendelse handler om de primære relationer, altså de kærlighedsmæssige bindinger der er mellem få personer, såsom familie og venner. Gennem denne form for anerkendelse udvikler barnet selvtillid, der gør at barnet er i stand til at handle, kommunikere og tage del i nære fællesskaber. Honneth mener, at der her er tale om den mest elementære form for anerkendelse. Hvis barnet ikke bliver mødt med den emotionelle anerkendelse, men i stedet oplever fysisk og psykisk mishandling, så vil det skade udviklingen af selvtilliden og give barnet problemer i det sociale liv. 65 Den retslige sfære (retlig anerkendelse) Den anden form for anerkendelse er den retslige, hvor ret kun er ret, hvis den anerkendes som ret. Denne form for anerkendelse er udelukkende fornuft styret. Hvis der i samfundet ikke er reel anerkendelse af det enkelte individs ret og værd, nytter det ikke meget med formelle rettigheder. Denne anerkendelse består af en ligebehandling, hvor en borger bliver mødt af samme moralske normalhed som alle andre. Hvis barnet ikke oplever denne form for anerkendelse, vil det krænke og nedbryde selvrespekten. 66 Den solidariske sfære (solidaritet) Den tredje form for anerkendelse er den solidariske sfære, hvor individet anerkendes for at være unikt og bidrage til samfundets udvikling med egne præstationer og kvalifikationer. Denne sfære er både emotionelt og fornuft styret. Hvis barnet ikke oplever denne form for 65 (Honneth, 2006) 66 Ibid. 23

25 anerkendelse, men i stedet bliver ydmyget og ikke bliver anerkendt for sin kunnen og færdigheder, vil dette føre til krænkelse og underudvikling af selvværdet. 67 Ifølge Honneth skal anerkendelse opleves i alle tre sfærer, for at individet kan udvikle sig sundt og opnå selvrespekt, selvtillid og selvværdsættelse. Han mener ikke, at den personlige identitet kan udvikles uden anerkendende relationer. 68 Ud fra ovenstående redegørelse ved vi at relationer og anerkendelse er tæt forbundet, og derfor vil vi nu analysere på disse teorier, i forhold til vores case om Chanette. Analyse af relationer og anerkendelse: Ud fra redegørelsen af Andersens teori om relationer er det, at indgå i anerkendende relationer noget af det vigtigste for, at mennesker kan være i trivsel. Vi kan ud fra tidligere analyse og casens oplysninger forstå, at Chanettes trivsel har været negativt påvirket af omstændighederne i hjemmet, idet tilknytningen har været utryg, hun er blevet omsorgssvigtet. Andersen mener at, når man har et netværk af relationer, får man en tryghed af, at være sammen med andre. 69 Da Chanettes netværk er begrænset oplever hun ikke den form for tryghed og støtte som hun har behov for. Hendes familieære relationer er begrænsede, da hun ikke har forbindelse til andre end hendes mor, stedfar og lillesøster. I skolen er hendes netværk ligeledes begrænset da hun ikke har nogen venner, og hendes relationer til lærerne og pædagogerne er meget svage. Ligeledes er det ifølge Andersen et behov vi mennesker har for, at kunne udvikle os. 70 Som tidligere nævnt i analysen ved vi, at Chanettes første relationer til bl.a. sin mor danner fundament for hendes efterfølgende udvikling. Og da denne er mislykkedes kan hun have svært ved, at indgå i nye relationer. Den asymmetriske relation oplever Chanette i samspil med moderen. Vi formoder, at Chanette ikke har indflydelse på hvordan relationen udvikler sig mellem dem, da hun sandsynligvis ikke har oplevelsen af, at være betydningsfuld. Chanette føler sig tilsidesat og afvist, da moderen ifølge Chanette altid sætter stedfaren og lillesøsteren før hende. Det er 67 Ibid. 68 Ibid. 69 (Ritchie, 2004) 70 Ibid. 24

26 især moderens misbrug, som påvirker deres relation, da hendes misbrug gør, at hun agerer uhensigtsmæssigt over for Chanette f.eks. med vold og psykiske overgreb. Hver gang moderen er voldlig overfor hende, trækker hun sig længere og længere væk fra moderen, for at undgå de voldlige overgreb. Når Chanette trækker sig, vil deres relation med tiden blive mindre betydningsfuld. Da hun bliver anbragt på Ousbjerggård, er hun lettet over at komme væk fra moderen. Der gik ikke lang tid før de mistede kontakten og Chanette ikke længere havde lyst til at besøge hende. Chanette følte at det var nemt, at bryde forbindelsen til hendes mor, fordi hun følte at det hun havde brug for var, at være på Ousbjerggård, hvor hun følte sig betydningsfuld og hvor hun endelig kunne bruge hendes energi, på at være et barn. hun fandt en tryghed på Ousbjerggård, som hun ikke var vant til. Så meget, at hun næsten glemte sin mor. (Chanette) Chanettes mor kan kun bibeholde magten i deres relation hvis Chanette bliver i den. Da hun kun er et barn, er det næsten umuligt for hende, at bryde denne relation. Hun er derfor tvunget til at bruge meget af sin psykiske energi på en uproduktiv magtkamp, hvor hun forsøger at vise sin status, ret og betydning overfor moderen. Problemet for børn og unge, der er opvokset i asymmetriske relationer, er ifølge Andersen, at deres personlige og sociale adfærd er hæmmet. 71 Chanettes sociale adfærd er hæmmet, i det hun har svært ved at indgå i sociale relationer, hvilket bland andet ses i fællesskabet i skolen. Hun har svært ved hvordan hun skal agere, da hun ikke har lært det i hjemmet og derfor er hendes personlige adfærd også hæmmet. Den symmetriske relation oplever Chanette i forhold til hendes lillesøster Rikke. Det fylder meget for Chanette, at Rikke altid får opmærksomheden. Hun føler, at hun skal kæmpe for at være lige så god som Rikke og opnå de samme vilkår. Chanette bruger meget energi og opmærksomhed på, at agere som Rikke og dette fører til at de konkurrerer om bl.a. forældrenes opmærksomhed. Da Chanette bliver anbragt oplever hun, at hun ikke længere har den symmetriske relation til lillesøsteren, da de ikke længere skal kæmpe om moderens 71 (Ritchie, 2004) 25

27 opmærksomhed. På Ousbjerggård føler Chanette, at hun får alt den opmærksomhed og omsorg hun har brug for. Min relation til Rikke har virkelig altid været had og kærlighed. Rikke tog tit projektøren væk fra mig, og det var ikke sjovt, at det altid var hende, der fik al opmærksomheden, mens jeg bare stod bagved. (Chanette) Ifølge Andersen anerkender parterne hinanden som selvstændige og ligeværdige individer på trods af forskelligheder i den komplementære relationsform. Man stoler på hinanden og der dannes en fælles forståelse igennem anerkendelse af hinanden. Andersen mener, at det er denne relationsform som det pædagogiske relations arbejde gerne skulle kunne udvikles til. 72 Den komplementære relation oplever Chanette på institutionen Ousbjerggaard. Her møder hun den kvindelig pædagog Bettina, som bliver hendes primære pædagog. De får hurtigt et rigtig godt forhold til hinanden og Chanette føler, at hun kan åbne sig op over for Bettina og stole på hende. De har en rigtig god kemi og Chanette føler, at hun får al den morkærlighed hun søger. Det kom da også så vidt, at jeg begyndte at kalde hende for mor, og faktisk fik vi sådan et mor- datter- forhold. (Chanette) På institutionen får Chanette også en lille vennekreds hvor hun føler, at de hver især, har det lidt ligesom som hende, og forstår hvad det handler om. Her oplever Chanette for første gang, at indgå i nogle relationer, hvor de anerkender hinanden som selvstændige og ligeværdige individer, på trods af hinandens forskelligheder. Chanette føler, at de har det sjovt sammen, og at hun kunne lægge afstand til de oplevelser hun havde haft de sidste 12 år. (Malene) 72 (Ritchie, 2004) 26