GODE RÅD. En håndbog om økonomi og jura. Udgivet af HK/DANMARK

Transkript

1 GODE RÅD En håndbog om økonomi og jura Udgivet af HK/DANMARK

2 Gode råd er udgivet af HK/DANMARK 1. oplag udgivet 1. marts 2005 i eksemplarer Tekst og redaktion: Ingeborg Østergaard Illustration: Tove Krebs Lange Layout, grafisk produktion og tryk: KLS Grafisk Hus Distribution: AOF Lagernummer: ISBN-NR: Forord Synes du, at livet er for kort til at lægge budget, tjekke kontoudtog og læse forsikringsbetingelser? At det er uoverskueligt at tjekke papirerne fra skattevæsenet? At ungdomsårene ikke skal fyldes med spekulationer over livet som pensionist? At en forelskelse ikke skal ødelægges af at tale om, hvem der ejer hvad, når I vælger at flytte sammen? Mange synes, at økonomi og jura er kedeligt at bruge tid på. Alligevel har HK valgt at lave en bog om netop disse emner. Ingen siger, at tørt stof behøver at være svært at læse. Vi har gjort bogen let tilgængelig, fordi vi ved, at det er vigtigt at have styr på økonomiske og juridiske spørgsmål. Har du først styr på din økonomi og vigtige juridiske spørgsmål, får du overskud til andre og måske mere interessante ting her i livet. Bogens kapitler dækker over alle de mest almindelige økonomiske og juridiske spørgsmål, som påvirker vores privatliv. Bogen henvender sig til både kvinder og mænd, men vi gør i flere afsnit opmærksom på de skævheder, som vi ved kan opstå, hvis ikke du er opmærksom: Mænd tager mindre orlov end kvinder med det resultat, at kvinders arbejdsmarkedspension bliver dårligere. Mænd er bedre end kvinder til at sælge sig selv ved en jobsamtale og starter derfor ofte i et nyt job med bedre løn end den kvindelige kollega, der søger tilsvarende job. Nogle ægteskaber er stadig indretttet, således at manden ejer hus, bil og andre af de rigtig store investeringer, og det får drastiske konsekvenser, hvis ægteskabet går i stykker. Overblik over økonomi og jura er en hjælp til at styre dit liv. Bogen giver dig en række af de informationer, der skal til for at træffe bevidste valg om pengene og livet hele livet. Valget er dit. Rigtig god læselyst. Mette Kindberg Næstformand, HK/DANMARK

3 7 1. Livet og pengene Sådan blev bogen til Arbejdet med Gode råd er lavet af en projektgruppe i HK, som har bestået af: Lisbeth Nørremark, HK/HANDEL Linda Pflug, HK s politisk/økonomiske sekretariat Joan Wandahl Nielsen, HK/KOMMUNAL Daniela Decca, HK s udviklingssekretariat Poul Damgaard, HK s kommunikationsafdeling Lars Pentti Jensen, HK/PRIVAT Ingeborg Østergaard, HK s politisk/økonomiske sekretariat, projektleder Projektgruppen har refereret til en styregruppe, som har bestået af: Mette Kindberg, næstformand HK/Danmark og formand for styregruppen Finn Rønhøj, HK Esbjerg Anna Margrethe Agger, HK Århus Marianne S. Jacobsen, HK Herning Viggo Thinggård, HK Viborg Daniela Decca, HK s udviklingssekretariat Vibeke Ejlertsen, HK s personaleafdeling Lisbeth Elsvaag, HK/PRIVAT Marianne Becker Andersen, HK/HANDEL Ann Margret Duus Jensen, HK/STAT Bodil Otto, HK/KOMMUNAL Linda Pflug, HK s politisk/økonomiske sekretariat Ingeborg Østergaard, HK s politisk/økonomiske sekretariat Bogen er inspireret af bogen Bedre Råd, som HK udgav i samarbejde med KAD i Vi takker følgende, der har bidraget til bogens kapitler: Lars Kristiansen, HK s juridiske afdeling: Kapitlerne 2 og 9 Jeanette Hahnemann, HK s juridiske afdeling: Kapitel 2 og 3 Lone Hylander, HK s politisk/økonomiske sekretariat: Kapitel 2 Lisbeth Nørremark, HK/HANDEL: Kapitlerne 2, 3 og 5 Kirsten Precht, HK/PRIVAT: Kapitel 3 Vibeke Rittmann, HK/STAT: Kapitel 3 Ole Just, HK s politisk/økonomiske sekretariat: Kapitel 3 Lars Pentti Jensen, HK/PRIVAT: Kapitel 3 Gitte Vedel, HK s uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske sekretariat: Kapitel 4 Sussi Schnell Aabak, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Marianne Jørgensen, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Flemming Fischer, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Merete Leerbeck, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Michael Jørgensen, HK Herning: Kapitel 12 Merete Skovgaard, HK/KOMMUNAL: Kapitel 14 Carsten Riis, HK s uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske sekretariat: Kapitlerne 9, 14 og 15 Jan-Erik Nilsen, HK s økonomiafdeling: Kapitel 13 Skatterevisor Carsten Oxenbøll, Skattecenter Nordsjælland: Kapitel 6 Advokat Jytte Lindgård: Kapitel 7 Advokaterne Jacob Goldschmidt og Synne Søndergaard, Elmer og Partnere: Kapitel 8 Cand.polit. Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg A/S: Kapitel 10 Bankbestyrer Gerda Jensen, bankbestyrer Lisbeth Ringsted, bankfuldmægtig Anette Engberg og filialdirektør Tove Madsen, Arbejdernes Landsbank: Kapitel 11 Underdirektør Henrik Lindhagen og forbundskonsulent Ulrik Hansen, ALKA Forsikring: Kapitel 13 Direktør Jens Landerslev, Funktionærpension: Kapitel 14 Matematisk direktør Frank Cederbye, SAMPENSION: Kapitel 14 Sekretariatschef Martin Ludvigsen, PKA A/S: Kapitel 14 Tak til Janna Thaim og Linda Pflug for at læse korrektur på bogen. Arbejdernes Landsbank har støttet bogens udgivelse med kr Arbejds- og ansættelsesret 3. Løn 4. Uddannelsesforhold 5. A-kasse 6. Skat 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 8. Arv 9. Børn, barsel og orlov 10. Bolig 11. Bank 12. Gældssanering 13. Forsikring 14. Pension og efterløn 15. Sociale rettigheder Ordforklaring Budgetskema Kapitelinfo

4 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Livet og pengene I dansk sprogbrug har vi mange talemåder om penge: Penge er ikke noget, man taler om. Der skal ikke være penge mellem venner. Penge er ikke alt, men de er rare at have. Talemåderne afspejler på sin egen sære måde, at det er rart at have styr på økonomien fordi man så ikke behøver at tale om penge, og de ikke behøver at ødelægge et forhold. Så lad denne bogs motto være: Penge og jura er noget, vi har styr på. Mange lever alene, og så er det op til en selv at have styr på sin økonomi. Rigtig mange lever imidlertid i et forhold, hvor økonomien er flettet godt og grundigt sammen med en partners økonomi. Det kan være i ægteskab, registreret partnerskab eller i et papirløst ægteskab. Selv om begge i et forhold tjener penge og er med til at betale for familiens udgifter, er det ikke sikkert, at begge har det samme overblik over økonomien. Mange synes måske, at det passer dårligt at tale om økonomi, når det som udgangspunkt er kærligheden, der binder os sammen. Det skyldes, at mange mennesker ligger under for kærlighedsmyten: Myten om den store, romantiske kærlighed, som indebærer, at når to mennesker elsker hinanden, så kan man da ikke tale om noget så hverdagsagtigt som PENGE. Jamen, vi elsker jo hinanden, ikke? Og så skal det nok gå. Med til myten hører også, at Planlæg økonomien sammen når man lever i parforhold, har man fuldstændig sammenfaldende interesser. Man er fælles om det hele og enige om alt. Og så behøver man ikke at tale om trivielle ting som penge og jura. Men et er myter. Noget helt andet er realiteter. Og i virkeligheden kan man hævde, at netop når to mennesker elsker hinanden, er det naturligt, at de tager en snak om økonomien. For at sikre hinanden bedst muligt. Og for at undgå at pengene bliver et stridspunkt senere i forholdet, når forskellighederne under alle omstændigheder træder tydeligere frem. (Se kapitel 7). Der er meget få par, der slipper for at diskutere penge på et eller andet tidspunkt i forholdet: Skal vi købe hus nu og sidde hårdt i det eller vente endnu et par år, mens vi sparer mere op? Skal vi prioritere, at du eller jeg går på orlov? Skal vi begynde at spare lidt op til pensionen eller bruge flere penge nu, mens børnene er små? Stadig flere gifter sig, men også stadig flere bliver skilt. Det viser statistik ken tydeligt. Og derfor er det vigtigt, at begge parter har styr på øko nomien. Kilde: Danmarks Statistik 8 9

5 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Fra underskud til overskud De fleste kan få mere ud af deres penge ved bevidst at få overblik over, hvad man har, og hvor meget man bruger. Og har du få penge, er det i virkeligheden endnu vigtigere at få styr på, hvordan du bruger dem. Får du det, undgår du lettere følelsen af aldrig at have råd til noget som helst. Har du aldrig en krone og måske oven i købet gæld, der er svær at overskue, risikerer du nemlig også at føle dig bundet og afhængig og er det også. Omvendt sker der nærmest lidt af et mirakel, hvis du får vendt dit kroniske underskud til et overskud. Om det så kun er en hundredkroneseddel, du har tilovers sidst på måneden. Så er du pludselig ovenpå. Du har overblik og styr på tingene. Og god økonomi drejer sig ikke kun om at forvalte de indtægter, du har. Hvis du har personligt overskud, bliver det også nemmere at øge indtægterne f.eks. ved at skifte til et job med højere løn eller forlange mere i løn. Lav et budget Et budget er den bedste vej til at få overblik over indtægter og udgifter. Skal du låne penge i en bank, vil banken også forlange et budget, og banken hjælper gerne med at lægge et budget. De fleste synes imidlertid, det er mere tilfredsstillende at lægge budgettet i sit eget tempo i stedet for at følge bankens principper og tempo. Test 1 Tænk efter - prøv at være ærlig, og svar på spørgsmålene Har du i løbet af de sidste tre måneder - en eller flere gange: Overtrukket din lønkonto ja nej Oplevet at dit eget overblik over brugte penge ikke stemmer overens med kontoudskriften ja nej Ikke helt forstået din lønseddel ja nej Modtaget rykker på en regning ja nej Modtaget regning på brug af Dankort, Visa, Diners eller lignende uden at kunne huske, hvad der er købt for beløbet ja nej Svarer du ja på mere end to af spørgsmålene, var det måske en god ide at skaffe dig bedre oversigt over din økonomi og at planlægge den, så du undgår overraskelser Budgettet i eksemplet baserer sig på en familie, der bor i ejerbolig. Som budgettet viser, er bolig

6 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Balance mellem opsparing og nedsparing udgifterne dominerende, og det er derfor relevant at forsøge at reducere disse, hvis det er muligt. Hvis boligudgifterne er for store, risikerer du, at rådighedsbeløbet bliver for lille. Generelt er der to måder at arbejde med boligudgifterne. Første valg er at undgå at købe/eje en ejendom, som er for dyr. Andet valg er at reducere låneomkostningerne, hvis du har lån. (Se kapitel 10) Grundlaget for eksemplet ovenfor er et pars overvejelser om opsparing og nedsparing overvejelser, som er relevante, hvis man ejer fast ejendom. Som grundlag for budgettet har den fiktive familie også overvejet, hvor stort et rådighedsbeløb de gerne vil have. Det er et godt princip i en familieøkonomi, at der er balance mellem opsparing og nedsparing plus en reserve. Dette opnås ved at planlægge et rådighedsbeløb, der passer til indtægter efter skat, faste udgifter samt familiens ønsker. For at få overblik over det rådighedsbeløb, som du har brug for, kan det være en god idé f.eks. at føre regnskab over en måneds løbende udgifter til mad, tøj, sko, restaurantbesøg, biografture, gaver og så videre. Eksempel på budget (i kr.) Budgetposter Normalt Normalt familiebudget pensionsbudget Indtægt efter skat (1) Indtægt efter skat (2) Renteindtægter Familieydelse Øvrige indtægter 0 0 Indtægter i alt Faste udgifter - Bolig Vedligeholdelse Bruttoydelse lån Ejendomsskat (indefrosset) Vand, renovation mv Grundejerforen./fællesudgifter Ejendomsforsikring Diverse boligudgifter i alt Transport Billån Bilforsikring Vægtafgift Benzin Reparation og diverse Øvrige transportudgifter Transport i alt Øvrige udgifter Forsikringer Telefon/mobil/internet Licens/kabelnet/tv-kort Avis/forening/øvr. kontingent A-kasse/fagforening Institutionsudgifter Fritidsaktiviteter Pensioner Børneopsparing Diverse Øvrige udgifter i alt Faste udgifter i alt Faktisk rådighedsbeløb Ønsket rådighedsbeløb Reserve/opsparing Kilde: Finanshuset i Fredensborg A/S 12 13

7 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene En families økonomi kan tilrettelægges i følgende kategorier, og de første overvejelser kan derfor se således ud (i kr.) Kategorier Normalt familiebudgebudget Normalt pensions- Indtægter efter skat Denne bogs afsnit ser både på indtægtssiden og udgiftssiden. Du kan øge dine indtægter ved at efteruddanne dig (se kapitel 4), ved at skifte til job med højere løn eller ved at forhandle en højere løn på dit nuværende job (se kapitel 3). Du kan reducere dine udgifter ved at holde øje med, hvad du bruger penge på og ved at være en god forhandler, når du køber store forbrugsgoder, og når du er i kontakt med forsikringsselskaber og banker (se kapitel 11 og 13). Faste udgifter Faktisk rådighedsbeløb Ønsket rådighedsbeløb Opsparing/nedsparing Vælg et rådighedsbeløb, som passer til de ønsker, familien har. 2. Læg et budget (se ovenfor) over de faste udgifter og indtægterne efter skat. 3. Sammenlign det faktiske rådighedsbeløb med det ønskede rådighedsbeløb, og vælg en forskel, der sikrer familien reserver og opsparing/ nedsparing til pension. 4. Hvis du ikke er på pension, og det ønskede rådighedsbeløb er større end det faktiske rådighedsbeløb, så reducér de faste udgifter, og/eller forøg indtægterne efter skat. 5. Hvis du er på pension, så sørg for, at en nedsparing ikke er større, end at der er formue nok til hele pensionsperioden. Der er helt overordnet set to måder, hvorpå du kan få et større rådighedsbeløb: Enten ved at spare på udgifterne eller ved at øge dine indtægter. Test 2 Har du oversigt over økonomien? Prøv at besvare spørgsmålene Hvad får du i løn, pension eller understøttelse om måneden? Hvor meget betaler du i skat om måneden? Hvor høj rente får du på din lønkonto? Hvor meget betaler du i gebyrer? Hvor meget betaler du i husleje/afdrag på huset? Har du anden gæld end boliggæld - i givet fald hvor meget? Hvor har du din øvrige gæld? - forbrugslån - kassekredit - kontokort - afbetalingskøb/leje - andet Bruger du kreditkort - hvor meget skylder du i dag? Har du regnet ud, hvor meget du betaler i rente for denne kredit? Hvor meget bruger du til mad og husholdning på en almindelig uge? Bruger du mere end 10 minutter til at besvare spørgsmålene, mangler du måske overblik over din økonomi? 14 15

8 1. Livet og pengene 1. Livet og pengene 4. Undersøg, hvad du får og betaler i rente og gebyrer i banken. Skift bank, hvis den nuværende er for dyr. Anskaf eventuelt en kassekredit, dvs. en konto med ret til at trække over op til et aftalt beløb. 5. Skaf dig overskud én gang for alle. Om det så kun er på hundrede kroner sidst på måneden. 6. Vær en kreativ kræmmer. Og tænk modsat de fleste danskere: Spar på pengene først på måneden. 7. Gennemgå dine forsikringer, og gør det med f.eks. tre års mellemrum. Undersøg dækning og pris i et par selskaber eller tre. Der kan være mange penge at spare. Syv bud på en bedre økonomi Følger du privatøkonomiens syv gyldne grundregler, får du gradvist en god økonomi. Næsten uanset hvor lidt eller meget du har at leve for. 1. Start med at gennemgå din økonomi, og se eventuelle dårlige vaner i øjnene. Har du en partner, så gør det i fællesskab. Det handler om at tage ansvar og planlægge. Der er desværre ingen mirakelkure. E-boks Du kan tilmelde dig e-boks ( og få lagt f.eks. forskudsopgørelser, skattekort, lønsedler, forsikringspapirer, bankoplysninger i e-boks. Det er dog en forudsætning, at afsender af dokumenterne er tilmeldt ordningen. 2. Udnytter du dine muligheder for at få en højere løn? Forbered dig grundigt, næste gang du skal til lønsamtale eller -forhandling. Skift job, hvis det kan give dig en højere løn. 3. Få bugt med eventuel klatgæld hurtigst muligt. Den højest forrentede først. Dvs. eventuelle kontokort, leje- og købekontrakter, afbetalingsordninger m.m. Beslut dig for ikke at leje eller købe på afbetaling. Det er op mod dobbelt så dyrt som at købe kontant

9 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Som lønmodtager er du omfattet af en lang række regler på arbejdsmarkedet. Både de regler, der er fastlagt ved aftale overenskomsterne og de regler, der er fastlagt af Folketinget lovene. I dette afsnit vil vi beskæftige os med en række af de regler, der for mange lønmodtagere griber ind i hverdagen og arbejdslivet. Du har krav på en ansættelseskontrakt Hvis du arbejder mere end otte timer om ugen, har du krav på at få et skriftligt ansættelsesbevis, senest en måned efter du er begyndt i jobbet. Dit ansættelsesbevis skal mindst indeholde: Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse Arbejdsstedets adresse Arbejdsbeskrivelse eller angivelse af titel, rang, stilling eller jobkategori Tidspunktet for, hvornår ansættelsen begynder Ansættelsens forventede varighed (kun ved tidsbestemt ansættelse) Ferierettigheder Opsigelsesregler Lønoplysninger Den normale arbejdstid Gældende kollektiv overenskomst eller aftale Herudover skal beviset beskrive øvrige væsentlige aftalevilkår, f.eks.: Løn under barsel; overarbejdsbestemmelser; overarbejdsbetaling; konkurrence- og/eller kundeklausuler; prøvetid; løn under sygdom; regler om påklædning; kassereglement; regler om sygemelding; forbud mod eller ret til bijob; politik; tavshedspligt; forudsætninger for jobbet, f.eks. kørekort, bopælspligt, ren straffeattest; hjemmearbejdsplads; særlige fridage og barns 1. sygedag. Sker der ændringer i dine ansættelsesvilkår, skal du også have skriftlig besked, senest en måned efter at ændringerne træder i kraft. Hvis din ar- Godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke overholder reglerne Løn og arbejdstid fremgår af overenskomsten bejdsgiver ikke overholder reglerne, kan han eller hun pålægges at betale en godtgørelse til dig. En godtgørelse er skattefri, og efter retspraksis ligger beløbet mellem og kr. Ved grovere eller gentagne overtrædelser kan man dog blive tilkendt mere. Beskæftigelsesministeriet har med virkning fra 1. juli 2004 udstedt en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at der ved førstegangsovertrædelser og undskyldelighed kan tilkendes kr. Reglerne findes i lov om ansættelsesbeviser og den tilhørende bekendtgør else. Funktionærloven Du er omfattet af funktionærloven, hvis du: Er ansat til mere end otte timers arbejde i gennemsnit om ugen Overvejende arbejder med køb eller salg, yder teknisk-klinisk bistand eller har ledende funktioner Er underlagt arbejdsgiverens instruktioner. Funktionærloven indeholder regler om: Opsigelse, fratrædelsesgodtgørelse, usaglig opsigelse, misligholdelse af ansættelsesaftalen, sygdom, værnepligt, graviditet, løn til efterladte ved dødsfald, provision, organisations- og forhandlingsret, fritidshverv, fri til at søge job, tjenestebevis, tantieme, konkurrenceklausul, annoncering og kaution samt ufravigelighed. Reglerne kan ikke fraviges til skade for dig. Så selv om du har skrevet under på en kontrakt med ringere vilkår, er du ikke bundet af den, fordi den kan tilsidesættes efter funktionærloven. Funktionærloven indeholder ingen regler om eksempelvis løn og arbejdstid. Disse vilkår vil derimod fremgå af overenskomsten, hvis virksomheden er dækket af en sådan. Ellers er det op til dig at aftale. Nedenfor gennemgår vi kort de vigtigste regler i funktionærloven. Opsigelse Er du midlertidigt ansat, kan arbejdsgiveren opsige dig uden varsel i den første måned, og du kan selv sige op uden varsel (ved midlertidig ansæt

10 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejdsgiveren skal følge nedenstående regler (vær opmærksom på, at varselsperioden tæller med i ancienniteten): Et varsel på Inden udløb af 1 måned 5 måneders ansættelse 3 måneder 2 år og 9 måneders ansættelse 4 måneder 5 år og 8 måneders ansættelse 5 måneder 8 år og 7 måneders ansættelse 6 måneder Herefter Alle disse varsler skal være til udgangen af en måned. telse er der ingen slutdato, og det fremgår af kontrakten, at ansættelsen er midlertidig). Er der en slutdato på kontrakten (tidsbegrænset ansættelse), gælder funktionærlovens almindelige opsigelsesregler, hvis du eller arbejdsgiveren ønsker at opsige kontrakten før det aftalte tidspunkt. Er du ansat på prøve, kan arbejdsgiveren opsige dig med 14 dages varsel i de første tre måneder, og du kan selv sige op uden varsel, med mindre I har aftalt et gensidigt varsel i prøvetiden på 14 dage. Med mindre du og din arbejdsgiver efter prøvetiden er enige om et forlænget varsel, kan du som ansat efter de første tre måneder sige op med en måneds varsel til udgangen af en måned. Fratrædelsesgodtgørelse Du har krav på henholdsvis en, to eller tre måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis to betingelser er opfyldt: Du har været ansat i 12, 15 eller 18 år, når opsigelsesvarslet udløber. Du bliver sagt op, uden at du kan gå på folkepension eller en alderspension, arbejdsgiveren har betalt til, og som du er indtrådt i, før du fyldte 50 år. Arbejdsgiveren skal betale fratrædelsesgodtgørelse sammen med den sidste løn. Usaglig opsigelse Hvis du bliver sagt op, kan du i visse tilfælde kræve yderligere godtgørelse af arbejdsgiveren. Hvis opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i firmaets eller dine forhold, kan du kræve op til seks måneders løn i godtgørelse afhængig af din anciennitet på opsigelsestidspunktet. Hvis du eksempelvis fyres pga. arbejdsmangel, samtidig med at en anden ansættes i dit job, kan det være en usaglig opsigelse. Fyring pga. arbejdsgiverens utilfredshed kan også være usaglig, hvis du ikke forinden har fået kendskab til utilfredsheden og har fået en mulighed for at rette op på manglerne. Ud over at opsigelsen skal være usaglig, skal du på opsigelsestidspunktet 22 23

11 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret have været ansat mindst et år. Er der overenskomst på virksomheden, indeholder denne særlige regler, der er bedre. Bortvisning eller ophævelse Hvis arbejdsgiveren bortviser dig uberettiget, eller du berettiget siger op, fordi arbejdsgiveren misligholder ansættelsesforholdet (f.eks. ikke udbetaler løn eller er voldelig), kan du kræve en erstatning, der svarer til den løn, du skulle have haft i den lovlige opsigelsesperiode. Selvom du får nyt arbejde til en højere løn, har du altid krav på et beløb, der mindst svarer til lønnen i tre måneder fra den gamle arbejdsgiver, med mindre dit samlede varsel er kortere. Kunde- og konkurrenceklausuler Du kan som ansat i en betroet stilling være underlagt kunde- eller konkurrenceklausuler. En kundeklausul indebærer, at du ikke må kontakte og arbejde for tidligere kunder. En konkurrenceklausul hindrer dig i at blive ansat hos en konkurrent eller selv starte en konkurrerende virksomhed. HK følger medlemmernes sager til dørs Fuld løn under sygdom Som funktionær har du krav på fuld løn fra første sygedag, også selv om du lige er blevet ansat. Sygdom er det, man kalder lovligt forfald. Arbejdsgiveren kan kræve dokumentation for sygdommen ved en tro- og loveerklæring eller ved en lægeerklæring fra fjerde sygedag. Hvis du er syg mere end 14 dage, kan arbejdsgiveren kræve en varighedserklæring fra en specialist (speciallæge), som du vælger. Løn til efterladte efter dødstidspunktet Hvis du dør og efterlader ægtefælle eller børn, hvor du stadig havde forsørgelsespligt, har din ægtefælle eller børnene krav på løn fra virksomheden i en periode efter dødsfaldet. Efter henholdsvis en, to og tre års ansættelse får de efterladte et beløb, der svarer til en, to eller tre måneders løn. Beløbet tilfalder de efterladte direkte uden om boet sager i ud af 10 sager vundet 352 mio. kroner i ersatning Afholdte udgifter til sager: 20 mio. kroner Kilde: HK s juridiske afdeling Det beløb, som HK sikrer medlemmerne gennem erstatninger, er steget markant. Stadig flere erstatninger til HK s medlemmer Mio. kroner i erstatning 1. Erstatning for 2000: 153 mio. kr. 2. Erstatning for 2002: 283 mio. kr. 3. Erstatning for 2003: 352 mio. kr. Kilde: HK s juridiske afdeling 24 25

12 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Som funktionær gælder der særlige regler for disse klausuler herunder et krav om kompensation. Reglerne er komplicerede og forskellige afhængig af det tidspunkt, de er indgået. Kontakt derfor altid din HK-afdeling, hvis du er i tvivl. Alle er omfattet af ferieloven Som lønmodtager er du omfattet af ferieloven. Det indebærer, at du enten har ret til ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse. Eksempel: En lønmodtager, der arbejder mandag til fredag, forlader arbejdspladsen fredag eftermiddag for efterfølgende at gå på tre ugers sommerferie. I weekenden kommer lønmodtageren til skade, og hun sygemelder sig mandag morgen til virksomheden. Efter en uge er hun rask igen, og hun kan nu enten meddele virksomheden, at hun ønsker at holde ferie i to uger, eller hun kan meddele, at hun ønsker at komme på arbejde og så få tre ugers sammenhængende ferie senere. Reglerne om ferie er mange og til tider komplicerede er du i tvivl, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din HK-afdeling. Alle har ret til ferie Hvis du bliver syg lige inden ferien Alle lønmodtagere har ret til at holde fem ugers ferie om året, uanset om de har optjent penge til den eller ej. Hvis du ikke har optjent nogen feriepenge, eller du kun har ret til dagpenge under ferie, kan din arbejdsgiver ikke pålægge dig at holde ferie med mindre virksomheden er kollektivt ferielukket. Som funktionær får du ud over fuld løn under ferie et ferietillæg på en procent af lønnen. Din overenskomst kan give ret til et højere ferietillæg. Andre lønmodtagere får procent af lønnen som feriegodtgørelse, med mindre de har aftalt andet. I visse tilfælde kan du overføre den sidste uges ferie til det kommende ferieår, eller du kan i nogle tilfælde få pengene udbetalt uden at holde ferie. Du skal give din arbejdsgiver besked, hvis du bliver syg før normal arbejdstids begyndelse, hvor du ellers skulle have begyndt på din ferie. I det tilfælde er du nemlig ikke forpligtet til at holde din ferie. Når du så bliver rask igen, skal du give besked, om du ønsker at holde resten af ferien, eller du vil møde på arbejde igen og have en ny samlet ferie på et andet tidspunkt. Du tager rettigheder og pligter med Ud over ret til ferie efter ferieloven kan du efter overenskomsten have krav på feriefridage. Dette er forskelligt fra overenskomst til overenskomst. Du skal derfor kontakte din tillidsrepræsentant eller HK-afdeling, hvis du ønsker at vide, hvad der gælder for dig. Virksomhedsoverdragelse En virksomhed kan blive solgt videre enten fuldstændigt eller delvist. I nogle tilfælde vil der være tale om en virksomhedsoverdragelse, i andre ikke. Et ansættelsesforhold vil som regel blive berørt ved en virksomhedsoverdragelse. Det vil altid være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om virksomhedsoverdragelse, og du bør derfor henvende dig til din HK-afdeling for at få råd og vejledning. Generelt kan man sige, at virksomheden skal gå fra en juridisk enhed til en anden, før reglerne om virksomhedsoverdragelse kan anvendes. Det vil sige, at hvis alle anparter eller aktier sælges, så er det ikke en virksomhedsoverdragelse, da virksomheden stadig er Jensen ApS eller Hansen A/S. Men hvis Hansen A/S sælger sin regnskabsafdeling til en ny virksomhed, der skal udføre arbejdet for Hansen A/S, så er der tale om en virksomhedsoverdragelse. Det indebærer, at virksomhedsoverdragelsesloven (VOL) anvendes. I loven er der en række regler om, at virksomheden skal forhandle med de ansatte i rimelig tid inden overdragelsen for at sikre bedst mulige vilkår

13 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret På disse lovområder har HK kørt sager i 2003 Hvis din virksomhed bliver overdraget, og du fortsætter med at arbejde hos den nye ejer, så tager du dine rettigheder og pligter med fra den gamle virksomhed. Det vil sige, du beholder din anciennitet og dermed dit opsigelsesvarsel m.m. Du beholder også din hidtidige løn, pension etc. Modsat indebærer det, at en ny ejer kan indtræde i en opsigelse, der er afgivet af den gamle ejer. Det betyder, at hvis du blev opsagt af den gamle ejer, skal du fratræde, når den oprindelige opsigelsesperiode udløber selv om virksomheden i mellemtiden er overdraget til en ny ejer. Den nye ejer kan ikke foretage andre ændringer end dem, den gamle ejer kunne foretage. Hvis der var overenskomst i den gamle virksomhed, og den nye ejer ikke indtræder i denne, er ejeren over for den enkelte ansatte alligevel forpligtet til at overholde aftalerne i overenskomsten. Det gælder, indtil overenskomstperioden er udløbet. Men ejeren er ikke part i overenskomsten. Virksomhedsoverdragelsesloven indeholder også en bestemmelse, der skal sikre, at arbejdsgiveren ikke fyrer de tidligere ansatte på et usagligt grundlag. Men den indeholder ikke som sådan en sikkerhed for, at de ansatte kan beholde jobbet. Hvis sælgeren af virksomheden opsiger en eller flere af de ansatte, er det ham eller hende, der skal bevise, at det var sagligt begrundet. Lad os tage et eksempel: En afdeling har 10 ansatte. Afdelingen bliver solgt til en anden virksomhed, hvor der også er 10 ansatte. Ved rationalisering skal virksomheden kun bruge i alt 15 ansatte. I det tilfælde er det sagligt at reducere antallet af ansatte med fem. Ved denne reduktion gælder de almindelige principper om saglighed, og det er arbejdsgiveren, der skal fyre de rigtige. Fyrer arbejdsgiveren fem af de tidligere ansatte og ansætter fem nye kort tid efter, vil de fem fyrede kunne kræve godtgørelse for urimelig afskedigelse. Er du fratrådt eller blevet fritstillet før overdragelsen, kan du som udgangspunkt kun rette dine krav mod den gamle ejer. Den nye ejer hæfter for kravene, hvis du faktisk fysisk har udført arbejde for denne efter overdragelsen. Kilde: HK s juridiske afdeling Lovområde Procent Aftaleloven 1,1 Aftalevilkår i almindelighed - overenskomst 6,7 Ansættelsesbevisloven 10,6 Arbejdsløshedsforsikringsloven 0,2 Arbejdsmiljøloven 2,9 Arbejdsskadeforsikringsloven 0,7 Det Kommunale Tjenestemandsregulativ 0,1 Erhvervsuddannelsesloven 0,8 Erstatningsloven 3,4 EU-retten 0,1 Ferieloven 17,9 Foreningsfrihedsloven 0,4 Forvaltningsloven 0,9 Funktionærloven 33,6 Helbredsoplysningsloven 0,1 Konkursloven 1,6 Ligebehandlingsloven 6,4 Ligelønsloven 0,2 Lov om aktiv socialpolitik 0,2 Lov om arbejdsmarkedspolitik 0,1 Lov om dagpenge ved sygdom og barsel 0,1 Lov om forbud mod forskelsbehandling 0,1 Lov om handelsagenter og handelsrejsende 0,4 Lov om lønmodtagernes garantifond 1,4 Love og bekendtgørelser i almindelighed 7,3 Love og vedtægter 0,1 Markedsføringsloven 0,2 Orlovsloven 0,2 Retsplejeloven 0,1 Skatteloven 0,1 Straffeloven 0,5 Tjenestemandsloven 0,5 Virksomhedsoverdragelsesloven 1,

14 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret lønmodtager altså efter skat plus den tilgodehavende feriegodtgørelse. Umiddelbart kan det synes som et højt beløb. Men hvis du har været ansat i mange år og har krav på seks måneders opsigelsesvarsel og tre måneders fratrædelsesgodtgørelse, så kan du godt risikere, at du ikke får fuld dækning. De resterende krav bliver dækket af konkursboet, hvis der er penge i boet, når alt er solgt. Ellers vil restbeløbet være tabt. Masseafskedigelser Hvis en virksomhed vælger at skære kraftigt ned i antallet af ansatte, er der særlige regler, der regulerer dette. Ifølge disse regler er virksomheden forpligtet til at forhandle med de ansatte eller repræsentanter for disse for at reducere antallet af afskedigelser mest muligt eller i hvert fald virkningerne af dem. Der er tale om masseafskedigelser, hvis de ligger inden for dette skema: Antal ansatte før fyring Antal varslede fyringer Lønmodtagernes Garantifond træder til Konkurs og Lønmodtagernes Garantifond I nogle tilfælde bliver en virksomhed ikke solgt i tide, og det ender med, at den går konkurs. Hvis du erfarer, at virksomheden skranter, bør du kontakte din lokale HK-afdeling. Afdelingen kan hele tiden fortælle dig, om du må arbejde for et eventuelt betalingsstandsningsbo eller konkursbo, eller om du risikerer at miste din løn. Det, der efter konkursloven betegnes som privilegerede krav, vil blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Privilegerede krav er f.eks. løn, feriegodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, andre godtgørelser for usaglig fyring og fyring i strid med ligebehandlingsloven. Lønmodtagernes Garantifond dækker dog maksimalt kr. netto pr Mindst procent Over 300 Mindst 30 Reglerne om masseafskedigelse bliver ikke brugt, hvis: I er under 20 ansatte eller Overenskomsten har tilsvarende regler eller Virksomheden er gået konkurs Er du i tvivl, så kontakt din HK-afdeling, der kan give gode råd og hjælpe i forhandlingerne

15 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Kvinder er beskyttet under graviditet og barselsorlov Ligebehandling Ud over reglerne om ret til fravær i forbindelse med barsel indeholder ligebehandlingsloven også et forbud mod afskedigelse pga. graviditet og barsel. Hvis en kvinde fyres under graviditeten eller orloven, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at fyringen hverken helt eller delvist var begrundet i graviditet eller fravær. Hvis en kvinde bliver fyret umiddelbart efter udløbet af orloven eller senere, er det hende, der skal påvise konkrete omstændigheder, der tyder på, at reglerne er brudt. Kan hun det, er det igen arbejdsgiveren, der skal modbevise disse. Kan arbejdsgiveren ikke løfte sin bevisbyrde, kan den fyrede kvinde tilkendes en godtgørelse på op til 78 ugers løn. Retspraksis er dog typisk godtgørelser på mellem seks og 12 måneders løn afhængig af de konkrete omstændigheder, f.eks. hvor lang tid den fyrede har været ansat. Loven indeholder herudover et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, og en ansat kan få tilkendt godtgørelse, hvis forbudet ikke overholdes. Det er nogle af disse bestemmelser, der bliver brugt i sager om seksuel chikane. Tidsbegrænset ansættelse Hvis du er ansat i et vikariat eller en anden tidsbegrænset ansættelse, må du ikke have ringere ansættelsesvilkår end de fastansatte pga. tidsbegrænsningen. Dette gælder dog ikke, hvis du er ansat som vikar i et vikarbureau. Det betyder, at hvis de fastansatte har krav på pension, barns første sygedag eller andre løngoder fra deres første ansættelsesdag, så skal du også have det som tidsbegrænset ansat. Hvis det derimod gælder for alle ansatte, at de skal have været ansat i ni måneder, før de får løn under barsel, er det ikke en diskrimination af de tidsbegrænset ansatte. Hvis du bliver behandlet ringere på grund af den særlige ansættelsesform, kan din arbejdsgiver pålægges at betale en godtgørelse for at overtræde reglerne. Arbejdsgiveren kan pålægges at betale forskellen på løn, pension eller andet, som den tidsbegrænset ansatte har mistet, når man sammenligner med en fastansat. Loven indeholder endvidere regler for, hvornår en arbejdsgiver kan forlænge en tidsbegrænset ansættelse. Deltidsansatte Også for deltidsansatte findes der særlige regler i lov om gennemførelse af deltidsdirektivet. Deltidsansatte må ikke stilles ringere, fordi de er på deltid. De har krav på samme rettigheder som andre ansatte dog i forhold til den aftalte arbejdstid. Fyres en ansat, fordi han eller hun ikke ønsker at gå på deltid, kan der kræves en godtgørelse. Rettigheder som elev Der er ordnede forhold for elever på de allerfleste arbejdspladser. Alligevel er det de færreste, der går gennem en elevtid uden at opleve problemer af større eller mindre art. HK forhandler løbende overenskomster, dvs. løn- og arbejdsforhold for elever. Bliver disse forhold ikke overholdt på din praktikplads, giver HK dig råd og vejledning og fører din sag, hvis det bliver nødvendigt. Ordnede forhold fra start Du skal have papir på din praktikplads, før du starter. Du og din arbejdsgiver skal underskrive en uddannelsesaftale, som handelsskolen skal godkende med et stempel. Når det er på plads, får du en kopi af aftalen og et sæt uddannelsesregler. Selvom aftalen er godkendt, er det ikke sikkert, at du får den uddannelse, løn og ferie, som du har krav på. Hvis du er i tvivl, kan du få din lokale HK-afdeling til at se aftalen igennem. De ved præcis, hvad du har krav på i løn, befordringsgodtgørelse, ferie m.v

16 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Løn/overenskomst Selvom din arbejdsplads ikke har overenskomst med HK, så følger du som elev overenskomsten inden for det pågældende uddannelsesområde. Dvs., at der er helt klare regler for, hvad du skal have i løn, hvor lang tid du må arbejde, hvor lang ferie du har krav på og meget mere. Du bliver dygtigere og dygtigere, mens du er elev. I den overenskomst, der gælder for lige netop dit område, kan du læse, hvor meget din minimumsløn skal stige hvert år. Prøvetid og opsigelse Som ved alle andre job har du og din arbejdsgiver tre måneders prøvetid. Det giver jer mulighed for at se hinanden an i prøvetiden. Hvis forholdet ikke er en succes, kan både du og din arbejdsgiver opsige uddannelsesaftalen uden varsel. Efter prøvetiden kan aftalen normalt ikke opsiges. Hvis der opstår problemer efter prøvetidens udløb, så tal med din lokale HK-afdeling. Er du medlem af a-kassen, mens du er elev, skal du huske, at siger du op, vil du komme i karantæne i tre uger, og du kan ikke få udbetalt dagpenge. Du skal lære noget Igennem din elevtid skal du gennemgå et forløb, hvor du lærer forskellige ting. Din arbejdsgiver skal lave en uddannelsesplan for hele perioden. Denne plan skal laves ud fra de uddannelsesregler, som handelsskolen har udleveret. Elevtid er altså læretid, og det betyder, at din arbejdsgiver ikke kan sætte dig til hvad som helst. Selvfølgelig kommer du ind imellem til at lave ting, du ikke lærer noget af. Men hvis det snarere er reglen end undtagelsen, er det vigtigt, at du råber op. På Uddannelsesnaevnet.dk kan du finde den uddannelsesplan, som passer præcis på din uddannelse. Her kan du læse, hvad du skal lære i din elevtid. Derudover kan du henvende dig til din lokale HK-afdeling, hvor du kan få yderligere information om netop din uddannelse. Ansvaret for din uddannelse Som elev skal du have en uddannelsesansvarlig i virksomheden. Den uddannelsesansvarlige har ansvaret for, at den praktiske del af uddannelsesforholdet og den afsluttende fagprøve forløber i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelserne. Den uddannelsesansvarlige kan udpege en eller flere oplæringsansvarlige, der er fagligt kvalificeret til at påtage sig arbejdet med at oplære dig. Din oplæringsansvarlige skal være til stede i hovedparten af din arbejdstid. Husk, at du altid kan bruge ham eller hende, hvis du har spørgsmål, eller der er noget, du ikke kan finde ud af. Opfølgningssamtaler Det er en god idé at tale om, hvordan samarbejdet går. Det er vigtigt at sørge for, at den slags samtaler foregår løbende. Foreslå derfor din arbejdsgiver eller den uddannelsesansvarlige dette. Det giver både dig og arbejdsgiveren mulighed for at justere og ændre forhold, som ikke er, som de skal være. Opfølgningssamtaler er også med til at forhindre misforståelser og til at få klarhed over, hvor du står, og hvad du og din arbejdsgiver kan gøre bedre

17 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Ferie Når du starter på en arbejdsplads som elev, har du ikke automatisk ret til løn i ferien det første år. Er du ansat før den 1. juli, har du ret til fem ugers ferie med løn i samme ferieår (det går fra 1. maj 30. april året efter). Ligebehandlingsloven Som elev er du også omfattet af reglerne i ligebehandlingsloven, som giver dig ret til fravær på grund af barsel og beskytter dig mod afskedigelse. Dine rettigheder efter ligebehandlingsloven er beskrevet på side 32. Med eller uden løn Ferietillæg Feriefridage Du skal planlægge din ferie sammen med din arbejdsgiver Er du ansat den 1. juli eller senere, får du først løn i ferien i det efterfølgende ferieår (som starter 1. maj året efter) medmindre din virksomhed lukker pga. ferie i en periode mellem 1. oktober og 1. maj. Hvis den gør det, har du ret til maks. en uges ferie med løn. Du har ret til betalt ferie i 25 dage i dit første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Når du afvikler din ferie, skal arbejdsgiveren udbetale dig et ferietillæg på en procent af bruttolønnen, som du har optjent i perioden 1. januar 31. december (optjeningsåret). Ferietillægget udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt. Inden for de fleste HK-brancher, er der i overenskomsten aftalt ekstra feriefridage, ud over de fem uger du har krav på i henhold til ferieloven. Vil du vide, om du har mere end fem ugers ferie, så kontakt din lokale HK-afdeling. Du skal vide, at du ikke kan lægge din ferie, som du vil. Derfor er det en god idé at tale med din arbejdsgiver om, hvornår du kan lægge din ferie. Jo før, desto bedre. Din arbejdsgiver skal i samråd med dig fastsætte, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imødekomme dit ønske om, hvornår ferien skal holdes. Hvis du har børn, skal der tages særlige hensyn til dit ønske om at holde ferie i skolesommerferien. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele dig, hvornår ferien skal holdes. Meddelelsen skal gives, senest tre måneder før hovedferien begynder, og senest en måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Virksomhedsoverdragelse Hvis din praktikvirksomhed overdrages/sælges, kan du fortsætte uddannelsen i virksomheden, under forudsætning af at der ikke sker væsentlige ændringer i virksomhedens koncept. Det er dog en forudsætning, at den nye virksomhed bliver godkendt som uddannelsessted. Virksomheden har pligt til at søge om godkendelse hurtigst muligt. Du kan læse nærmere om virksomhedsoverdragelse på side 27-28, ligesom din lokale HK-afdeling kan rådgive dig om dine rettigheder. Konkurs Går din virksomhed konkurs, kan du fortsætte din uddannelse under konkursboet. Det skal dog ske på de samme vilkår, som du hidtil har arbejdet under. Ændrer forholdene sig, bør du kontakte din lokale HK-afdeling, som kan vejlede dig om, hvorvidt uddannelsesaftalen kan ophæves. På side 30 kan du læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig ved konkurs. Her er det også beskrevet, hvilke krav Lønmodtagernes Garantifond dækker ved konkurs. Drømmer du om job i udlandet Mange går med en drøm om at komme til udlandet og arbejde i kortere eller længere tid. EU s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed har gjort det muligt frit at søge arbejde i et andet EU/EØS-land og Schweiz. For lande uden for EU gælder der andre regler, og her kan du kontakte det pågældende lands ambassade for nærmere oplysninger. Inden du rejser ud, er der en række ting, som du bør overveje. Der kan være mange praktiske og personlige problemer forbundet med at rykke teltpælene op og bosætte sig i et andet land. Er du imidlertid godt forberedt, kan et udlandsophold være en oplevelse for livet, som samtidig kan være med til at opkvalificere dig til at arbejde inden for nye områder

18 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Du kan frit rejse rundt og søge arbejde i tre måneder At søge job i Europa I dette afsnit nøjes vi med at se på EU/EØS-landene og Schweiz. EU/EØSlandene er de lande, der er medlem af EU samt Norge, Island og Liechtenstein. Herudover har Danmark lavet en aftale med Schweiz. Disse lande har indgået en aftale om, at man frit kan rejse rundt og søge arbejde i op til tre måneder uden at skulle søge om opholds- og arbejdstilladelse. Hvis du vil blive i et andet EU/EØS-land eller Schweiz længere end tre måneder, eller hvis du får arbejde, skal du søge om en opholds- og arbejdstilladelse. I denne forbindelse skal du være opmærksom på, at du ikke længere kan være omfattet af de danske regler og forsikringsordninger. Du bør derfor i god tid tage kontakt både til de danske myndigheder og myndighederne i det land, du tænker på at bosætte dig i. Den Sociale Sikringsstyrelse kan oplyse dig om social forsikring ved beskæftigelse i et andet land. Der er mange muligheder for at få oplysninger om ledige job i udlandet. Hvis det drejer sig om job i Europa, kan det være en god ide at gå ind på de europæiske arbejdsformidlingers fælles jobdatabase EURES. Databasen giver en oversigt over ledige job i de forskellige europæiske lande. Du kan søge på lande eller på jobbeskrivelser. For yderligere information om ledige job og landeinformation henvises til HK s hjemmeside, samt for HK-medlemmer til mithk.dk (i løbet af 2005). Ansættelsesvilkår Når du har fået tilbudt et arbejde i udlandet eller tænker på at søge arbejde, er det vigtigt at se på, hvilke ansættelsesvilkår arbejdsgiveren tilbyder. Derfor er det vigtigt at få en god ansættelseskontrakt. Det bedste er at se og gennemlæse udkast til ansættelseskontrakt, inden du starter på jobbet. Hvis der skulle opstå tvivl om, hvorvidt de vilkår, du tilbydes, er rimelige, kan du, hvis du er medlem af HK, tage kontakt til HK s søsterorganisation i det pågældende land. Oplysninger herom kan fås hos HK s help-desk for internationale jobforhold eller på mithk.dk (i løbet af 2005). Du kan finde mere generel information om ansættelseskontrakten på HK s hjemmeside. Du har endvidere krav på at få dine ansættelsesvilkår beskrevet i en skriftlig kontrakt, hvis du opfylder følgende betingelser: 1. Du er lønmodtager 2. Du er ansat i mere end en måned 3. Du arbejder gennemsnitlig mindst otte timer om ugen Du skal udfylde en række blanketter Udstationering for en dansk virksomhed Hvis du har arbejde i Danmark og gerne vil til udlandet i længere tid, kan du måske blive udstationeret for din nuværende arbejdsgiver. Hvis du bliver udstationeret af en dansk arbejdsgiver i et af EU/EØS-landene og Schweiz, vil du for det meste være omfattet af de danske regler og sik

19 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret ringsordninger. Det vil sige, at du blandt andet stadig kan være medlem af din danske a-kasse og være dækket af den danske sygesikring. Dette sker dog ikke automatisk, og der er derfor en række blanketter, som du skal udfylde, inden du rejser ud. Du skal starte med at hente blanket E 101. Den kan for eksempel hentes fra Ligger under blanketter. Den udfyldte blanket indsendes til Den Sociale Sikringsstyrelse til godkendelse. Med den godkendte blanket E 101 i hånden kan du få udleveret sygesikringsdokumentation i din kommune. Inden du laver en bindende aftale om at blive udstationeret, bør du derfor først tale med a-kassen og Den Sociale Sikringsstyrelse, som også kan hjælpe dig med de oven for omtalte blanketter. Byt job i den offentlige sektor Hvis du er offentligt ansat, har du mulighed for at komme på udveksling. Dette gælder både ansættelser i stat, amter og kommuner. Hvis du er ansat i staten, kan du kontakte Personalestyrelsen for flere oplysninger om EU-udvekslingsprogrammet KAROLUS. Hvis du er kontorelev i det offentlige, har du mulighed for at komme på praktikophold i udlandet. Du kan kontakte Uddannelsesnævnet eller gå ind på deres hjemmeside. Her finder du en elektronisk pjece med erfaringer fra ti forskellige offentlige praktiksteder fra stats-, kommunal- og amtsområdet. Erfaringerne kan du bruge, hvis du har brug for gode råd, når ideen om udstationering skal omsættes til handling. Hvis du er kommunalt ansat lægesekretær, er der særlige muligheder for udveksling. Du kan tage kontakt til Dansk Lægesekretærforening i HK. Offentligt ansatte, der udsendes midlertidigt til et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal ikke bruge blanket E 101. I din kommunes sygesikringsforvaltning skal du blot bevise, at du er offentligt ansat. Herefter får du udstedt et sygesikringsbevis. Praktikophold i udlandet Praktikophold for handelsskoleelever Hvis du er handelsskoleelev, har du mulighed for at komme i praktik i udlandet. Der er to muligheder: 1. Du har ingen dansk uddannelsesaftale Som et alternativ til den danske praktik kan du vælge at gennemføre alle praktikperioderne i udlandet. Du kan også gennemføre et kortere ophold i udlandet og tage resten af praktikken i Danmark. 2. Du har en dansk uddannelsesaftale Som et supplement til din danske praktik kan du lave en aftale med din arbejdsgiver om, at du bliver udstationeret hos en tilsvarende virksomhed i udlandet, f.eks. et datterselskab eller en kunde. Hvis du vil vide mere om Praktik i udlandet (PIU), så kontakt uddannelsesog erhvervsvejlederen eller PIU-koordinatoren på din lokale handelsskole, som kan hjælpe dig, uanset om du har en uddannelsesaftale eller ej. Dagpenge i udlandet Hvis du er ledig, kan du vælge at tage dine danske dagpenge med til et af EU/EØS-landene eller Schweiz i op til tre måneder. Forinden skal du sørge for, at Arbejdsformidlingen og a-kassen udfylder deres del af ansøgningsskemaet, attest E 303, hvilket tidligst kan ske fire uger før afrejsen. Arbejdsdirektoratet skal have modtaget ansøgningen senest to uger inden afrejsen. Dette er nødvendigt for at kunne udstede attesten, som giver ret til dagpenge, ca. en uge før afrejsen. Hvis ansøgningen indsendes senere, vil attesten ikke kunne udstedes rettidigt, hvilket kan få konsekvenser i forhold til udbetalingen af dagpenge i det andet EØS-land. Du skal henvende dig til din a-kasse eller til den lokale Arbejdsformidling, der kan hjælpe dig med den nødvendige rådgivning/vejledning samt ansøgningsblanket

20 2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejdsløshedsforsikring Når du får arbejde i et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres der. Meld dig først ud af din danske a-kasse, når du er helt sikker på, at du er blevet omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land. Som lønmodtager kan du få glæde af de perioder, du har arbejdet og været forsikret i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det betyder, at du ikke behøver at begynde forfra som arbejdsløshedsforsikret, når du flytter til et andet EU/EØS-land og Schweiz og bliver omfattet af landets arbejdsløshedsforsikring. Dine arbejdsløshedsforsikringsperioder og arbejdsperioder kan tælles med ved beregning af, hvornår du har ret til dagpenge i det EU/EØS-land eller Schweiz, du flytter til. Yderligere oplysninger Du kan finde oplysninger om telefonnumre, adresser, web-adresser med videre samt få rådgivning om udlandsophold på HK s hjemmeside: Hvis du er medlem af HK, kan du endvidere gå ind på (i løbet af 2005) og få specifik rådgivning om internationale jobforhold via HK s help-desk for internationale jobforhold. Hvis du skal overflyttes til en a-kasse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, skal du henvende dig til din lokale a-kasse. Når du er blevet omfattet af forsikringen i et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal du rette henvendelse til din lokale HK-afdeling

21 3. Løn 3. Løn Løn Hvor meget du får i løn hœnger sammen med, hvordan dit arbejde vurderes. Lønnen forhandles ved overenskomsterne og i forhandlinger med den enkelte arbejdsgiver. Og det er her, arbejdet vurderes og vœrdisœttes. I de senere år er det blevet mere almindeligt, at en større del af lønnen forhandles decentralt, dvs. at lønforhandlingerne lœgges ud på de enkelte arbejdspladser. Inden for staten forhandles der centralt for alle ansatte om de overordnede krav. Det samme er tilfœldet på det kommunale område. Både inden for staten og på det kommunale område er der indført Ny Løn, som typisk forhandles lokalt. På det private arbejdsmarked er der ingen samlede overenskomstforhandlinger. Her forhandler de enkelte forbund, karteller eller andre forhandlingsfœllesskaber, f.eks. CO industri, hver for sig med arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer inden for de forskellige brancher. Derudover er der en lang tradition for lokale forhandlinger på den enkelte arbejdsplads. Lønforhandlingerne udvikler sig hastigt i disse år. Og når lønforhandlingerne rykker tœttere på den enkelte, er det vigtigt selv at kunne argumentere for sine kvalifikationer. Det er også nødvendigt at vide noget om, hvordan man forhandler løn. Lønsystemer på det private område Der er to overordnede lønsystemer på det den private del af det danske arbejdsmarked: Minimalløn og normalløn. Minimalløn/mindsteløn Mindsteløn- eller minimallønsystemet anvendes på store dele af det private arbejdsmarked, herunder i HK. Systemet går ud på, at din fagforening ved centrale overenskomstforhandlinger forhandler sig frem til en mindsteløn. Oven i denne mindsteløn skal der forhandles lokalt om et tillæg til lønnen. Det er ofte store tillæg, der forhandles om. På store dele af det private Sørg for at forhandle din løn løbende Sæt pris på dig selv område udgør minimalløndelen kun procent af den gennemsnitlige løn. De lokalt forhandlede tillæg udgør resten. Det er derfor vigtigt at sørge for, at du kommer til lønforhandling hvert år, og at du ikke lader dig spise af med minimallønnen. Vent ikke nødvendigvis til den årlige lønsamtale med at forhandle løn. Ændrer dine arbejdsopgaver sig, så forlang en løn, der afspejler det. Om ikke andet, så husk ændringerne til den ordinære lønforhandling. De lokale forhandlinger foregår på den enkelte arbejdsplads. Hvis forhandlingen foregår samlet for alle medarbejdere i din afdeling eller på din arbejdsplads, vil det typisk være din tillidsrepræsentant, der varetager forhandlingerne. På de fleste arbejdspladser vil du dog skulle forhandle om et personligt tillæg med din arbejdsgiver. Selv om du har opnået gode personlige tillæg, skal du stadig holde øje med minimallønnen. For når minimallønnen stiger, skal du også huske at kræve stigning på de personlige tillæg, ellers falder deres værdi set i forhold til den samlede løn. Når du forhandler løn, har du mulighed for at gøre status over dine kvalifikationer. For mange er det et brud med gamle vaner at skulle sælge sig selv så dyrt som muligt. Tidligere sagde mange bare tak for det, der blev tilbudt

22 3. Løn 3. Løn Resultatløn eller bonusaftaler er også en fordel for dig Hvis din arbejdsgiver ikke selv tager initiativ til en lønsamtale, er det vigtigt, du beder om det og kræver, at den bliver gennemført. Du skal ikke kun acceptere mindstelønnen eller gå med til, at lønnen bliver fastsat som et diktat fra ledelsen. Du har ret til en forhandling. I de private overenskomster inden for HK er det bestemt, at din løn skal fastsættes ud fra nogle vigtige hovedpunkter, typisk ud fra din indsats, kvalifikationer, dygtighed, jobfleksibilitet, vilje til samarbejde, stillingens indhold, dit ansvar og uddannelse. Du kan i den overenskomst, som du er omfattet af, se nøjagtigt, hvilke hovedpunkter din løn skal fastsættes efter. Er du i tvivl, eller ønsker du hjælp til forberedelse af lønforhandling, kan du kontakte din lokale HK-afdeling. Lønfastsættelsen skal være saglig. Under en lønsamtale skal virksomheden begrunde, hvordan den vurderer din indsats. Det betyder, at din arbejdsgivers lønsystemer skal være saglige og gennemskuelige, og at du har ret til en forklaring på, hvorfor din løn udgør netop det beløb, du får. Ved nogle overenskomster har man fjernet den faste mindstelønsats. Det gælder blandt andet kontor- og lagerområdet i HK. Overenskomsterne inden for disse områder forudsætter dog stadigvæk, at du ikke aflønnes under begyndelseslønnen på din virksomhed eller lønnen i sammenlignelige virksomheder. Er du i tvivl om, hvad lønnen er på sammenlignelige virksomheder, kan din lokale HK-afdeling udarbejde en statistik, som dækker netop det område, du arbejder med. Normalløn Normalløn findes på dele af det private arbejdsmarked, men det er sjældent anvendt inden for HK s område. I normallønsystemet foregår lønforhandlingerne ved centrale overenskomstforhandlinger for den enkelte faggruppe. Her aftales typisk en fast løn for alle, eller der indgås en aftale om en lønskala, hvor man f.eks. stiger i løn efter anciennitet. Resultatløn eller bonusaftaler er en vej til højere løn Hvis medarbejdere og virksomhed er enige om det, kan parterne forhandle resultatløn eller bonusaftaler. Det giver de fleste af HK s overenskomster på det private område mulighed for. Resultatløn/bonusaftaler kan være til stor fordel for både medarbejder og virksomhed. De kan blandt andet give højere løn, øget medbestemmelse og forbedre arbejdsmiljøet. Resultatløn/bonusaftaler skal altid beregnes på grundlag af målbare og objektive kendsgerninger. Hvis en virksomhed for eksempel arbejder på at mindske svind, er et godt resultat til alles fordel. Gevinsten kan derfor deles mellem virksomhed og ansatte i form af bonus. Højere produktivitet, leverance til tiden, kundetilfreds osv. er naturligvis også til gavn for alle og kan danne grundlag for resultatløn. Ordninger med resultatløn og bonus aftales oftest gruppevis. Gruppeaftaler giver bedre resultater end individuelle, og de er ofte med til at forbedre samarbejdet og arbejdsmiljøet i en virksomhed. Det er vigtigt at inddrage HK, når der skal laves aftaler om resultatløn eller bonusordninger. Funktionsløn Inden for nogle overenskomster på det private område er det muligt at aftale funktionsløn. Det gælder f.eks. HK s overenskomster inden for kontor- og lager. Inden for butiksområdet kan du derimod ikke aftale funktionsløn. Inden du laver en aftale om funktionsløn, er det en god idé at kontakte din lokale HK-afdeling. Når der aftales funktionsløn, kan du indgå en aftale om, at betaling for f.eks. forekommende overarbejde eller andre ulemper bortfalder. Det bør understreges, at det ikke gælder i tilfælde af planlagt overarbejde. Din funktionsløn bør være højere end almindelig løn plus overarbejdsbetaling, fordi den indeholder en forventning om særlig stor fleksibilitet hos dig. Plusløn Et godt lønsystem bygger på en struktur, hvor der er overblik over arbejdsfunktionerne, og hvor lønnen er fastsat på en systematisk og ensartet måde. Der er tale om gennemskuelighed, hvor alle ved, hvad de forskellige lønbegreber dækker over, hvordan systemet praktiseres. Desuden er 48 49

23 3. Løn 3. Løn der behov for tillid til, at lønsystemet udvikles i samarbejde, hvor ledelsen håndterer lønsystemet efter dets hensigt. Denne gode individuelle lønfastsættelse bygger på at gøre hver medarbejder synlig (dvs. hvad personen gør, hvordan personen gør det, og hvilket resultat personen opnår). Plusløn er et eksempel på et sådant lønsystem. Plusløn bygger på fire elementer: Basisløn Kvalifikationsløn Funktionsløn Resultatløn Plusløn er udviklet af CO-industri og Dansk Industri. Lønsystemet tilpasses den enkelte virksomhed med klare og åbne faktorer. Det anbefales, at der som minimum anvendes basis- og kvalifikationsløn. Basisløn er en løn for det grundliggende arbejde. Kvalifikationsløn gives for de kvalifikationskrav, som er knyttet til den enkelte stilling. Kvalifikationsløn er et tillæg for det job, personen har, eller de fagrelevante kvalifikationer, som er knyttet til jobbet. Funktionsløn er et varigt eller midlertidigt tillæg til en særlig funktion eller arbejdsopgave. Resultatløn er variabel og afhænger af resultater. Ny Løn i det offentlige I dag er der på størstedelen af det offentlige område, det vil sige både kommuner, amter og staten, indgået en aftale om Ny Løn. Inspirationen til de nye lønsystemer i det offentlige stammer i høj grad fra det private område. Ny Løn sikrer en tæt sammenhæng mellem udvikling i din løn og udviklingen af dine funktioner og kvalifikationer. Selv om der er lidt forskel i begrebernes indhold på det kommunale og det statslige område, bliver de i denne gennemgang behandlet sammen. Fælles for det nye lønsystem i amt, kommuner og stat er, at det er bygget op med en basisløn/grundløn, en funktionsløn og kvalifikationsløn. Basisløn/grundløn Din basisløn/grundløn er centralt aftalt for din stillingsgruppe. Den er således en garanteret mindsteløn for nyansatte, men er som regel suppleret med tillæg. Grundlønnen/basislønnen kan på det statslige område indeholde et mindre antal anciennitetstrin, men gør det ikke nødvendigvis. På det kommunale område er det almindeligt med forskellige grundlønsniveauer, der anvendes efter aftale. Lønsatserne varierer på forskellig måde, alt efter hvor vi befinder os i Danmark. Funktionsløn Du kan få funktionsløn, hvis dit arbejde omfatter særlige funktioner. Der kan både være tale om en funktion knyttet til din konkrete stilling, grupper af stillinger eller din person. Funktionsløn er normalt aftalt lokalt. Det vil sige på den enkelte institution i den enkelte kommune. Eller på det statslige område i den enkelte institution, styrelse eller departement. Men i nogle tilfælde kan funktionslønnen være aftalt centralt. Funktionsløn kan også knyttes til en bestemt opgave eller gives i en periode, hvor en særlig funktion skal udføres. Kvalifikationsløn Kvalifikationsløn er også et tillæg til grundlønnen/basislønnen. Kvalifikationstillæg knytter sig til dine kvalifikationer. Når dette tillæg skal aftales, kan der tages hensyn til, hvordan du varetager dit arbejde (dvs. skøn), om der er brug for tillæg for at kunne rekruttere og fastholde (dvs. markedshensyn), og om arbejdspladsen ønsker at belønne efter- og videreuddannelse (kompetenceudvikling). Kvalifikationstillægget kan være aftalt centralt og dermed være obligatorisk, eller det kan være aftalt lokalt. Et eksempel på et obligatorisk kvalifikationstillæg findes på det kommunale område. Alle kommunale HK ere, der har taget Kommunom-uddannelsen, får et tillæg uanset hvor de er ansat. På andre områder er der eksempler på, at kvalifikationstillægget er obligatorisk, men selve tillæggets størrelse skal fastlægges lokalt. Det gælder for eksempel for kontorfunktionærer på statens område

24 3. Løn 3. Løn Forhåndsaftaler Både i stat, amt og kommuner er det muligt at indgå såkaldte forhåndsaftaler. En forhåndsaftale indebærer, at ledelse og medarbejderrepræsentanter på forhånd fastlægger, hvilke funktioner og/eller kvalifikationer der udløser hvilke tillæg. Uanset hvilken person der udfylder funktionen eller har kvalifikationen. Resultatløn Resultatløn er et frivilligt element i lønsystemet. Der er kun indgået ganske få aftaler om resultatløn. Resultatlønnen er egentlig tænkt som en måde at dele udbyttet af en ekstraordinær indsats på mellem arbejdsplads og medarbejdere. Resultatlønnen baseres på, at nogle mål bliver opfyldt. F.eks. at sagsbehandlingstiden bliver kortere eller at ventelisterne bliver nedbragt. Gennemskuelighed Det er vigtigt at sikre, at lønsystemet er gennemskueligt. Gennemskuelighed opnår man bl.a. gennem en lønpolitik for arbejdspladsen en politik, der beskriver, hvordan lønsystemet understøtter arbejdspladsens strategiske mål, og hvordan lønnen spiller sammen med personalepolitik og kompetenceudvikling. Du skal kunne se, hvad der skal til for at opnå et tillæg, og dermed en højere løn. Alle lønaftaler forhandles af din organisation Alle aftaler om løn og tillæg indgås på det offentlige område med organisationerne, det vil sige de enkelte fagforbund/fagforeninger, eller med tillidsrepræsentanten. Du får indflydelse ved at interessere dig for lønpolitikken på din arbejdsplads, og for hvilke forhandlinger din tillidsrepræsentant deltager i om lønpolitik og forhåndsaftaler. Udvikling i den gennemsnitlige løn (i kr.) for HK ere ansat i den private sektor Årstal Kvinders løn Mænds løn Kilde: HK s politisk/økonomiske sekretariat 52 53

25 3. Løn 3. Løn Ligeløn til kvinder og mænd Ifølge ligelønsloven fra 1976 må der ikke ske lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Ligelønsloven er kønsneutral og beskytter både kvinder og mænd. I praksis er det dog oftest kvinder, der diskrimineres. På funktionærområdet var der i 2000 en gennemsnitlig lønforskel på mænd og kvinder på 20 procent. Med andre ord tjente kvinder i gennemsnit kun 80 procent af, hvad deres mandlige kolleger tjente. Blandt arbejdere er forskellen mellem mænds og kvinders løn procent. Løngabet har stort set været uændret de seneste 15 år. Lønforskellen mellem funktionærer på LO/DA-området, 2000 Forskel i gennemsnitlig timeløn (i procent) 19,7 Heraf forklaret ved: Arbejdsfunktion 5,3 Uddannelse 2,5 Branche 1,2 Erfaring * uddannelse 1,2 Uden overtidsbetaling 0,8 Børnepasningsorlov m.v. 0,8 Region 0 Antal frivillige jobskift 0,6 Børn 0 Forklaret lønforskel i alt 12,3 Uforklaret lønforskel i alt 7,4 Kilde: Kvinders & Mænds Løn, LO og DA, 2003 En del af lønforskellene kan forklares En del af lønforskellen kan ikke forklares LO og DA udarbejdede i 2003 en fælles ligelønsanalyse. Tidligere analyser foretaget af bl.a. Socialforskningsinstituttet viser, at der også er lønforskelle mellem mænd og kvinder i den offentlige sektor, men gennemgående er forskellene mindre end på det private arbejdsmarked. En del af lønforskellen kan forklares med, at mænd og kvinder har forskellige arbejdsfunktioner, forskellig uddannelse, arbejder i forskellige brancher m.v. Den væsentligste forklaring på lønforskellen er, at mænd og kvinder udfører forskellige arbejdsfunktioner. Inden for funktionærområdet er der en tendens til, at relativt flere mænd arbejder med tekniske funktioner, herunder it, salg, indkøb og finansiering, mens der er relativt flest kvinder beskæftiget inden for administrationsarbejde og almindeligt kontorarbejde. 5,3 procent af lønforskellen skyldes forskellige arbejdsfunktioner. Uddannelse og branche spiller også en rolle. Flere mænd end kvinder har lange og mellemlange videregående uddannelser. Flere mænd end kvinder arbejder inden for jern- og metalindustrien, og flere kvinder end mænd arbejder inden for engroshandel. 2,5 procent af lønforskellen kan tilskrives valg af uddannelse, og 1,2 procent af lønforskellen kan tilskrives valg af branche. Jobskift forklarer 0,6 procent af lønforskellene. Mandlige funktionærer skifter oftere job end kvindelige funktionærer. Ud fra LO/DA-analysen kan 12,3 procent af lønforskellene forklares. Mere end en tredjedel nemlig 7,4 procent af lønforskellen kan imidlertid ikke forklares. Det er især denne del af lønforskellen, der er interessant i relation til diskussionen af ligeløn. Der er således stadig meget god grund til at fokusere på uligeløn som et problem

26 3. Løn 3. Løn Hvad siger ligelønsloven Efter ligelønsloven fra 1976 har mænd og kvinder krav på samme løn, hvis de udfører det samme arbejde, eller arbejdet kan tillægges samme værdi. Selv om det snart er 30 år siden, at ligelønsloven blev indført, er der fortsat store forskelle på mænds og kvinders løn. Og du kan være med til at standse denne forskelsbehandling ved at gøre en aktiv indsats. Den bedste vej til at afsløre ligelønsforskelle og opnå ligeløn er, at du og dine kolleger åbent fortæller, hvad I får i løn, og kræver, hvad I har ret til. Forskelsbehand- Ligelønsloven fastslår, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd ling er forbudt lige løn, herunder lige lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Lønmodtagere, hvis løn i strid med loven er lavere end andres, har krav på lønforskellen. Kravet gælder ikke alene fremadrettet, men kan rejses tilbage fra det tidspunkt, hvor forskelsbehandlingen startede. Som udgangspunkt dog højst fem år tilbage, ifølge Forældelsesloven fra Efterbetalingskravet inkluderer også feriepenge og pension. Sæt ord på Når du skal vurdere, om du får den rigtige løn i forhold til dit job, er det Kræv en Mange ligelønsproblemer opstår allerede ved ansættelsen. Det er derfor dine opgaver vigtigt, at du gør dig klar, hvilke arbejdsopgaver du udfører, og hvilke kva- ordentlig løn vigtigt, at du er opmærksom på at få en ordentlig løn fra starten. Inden du og kvalifikatio- lifikationer du har. Beskriv det, og sammenlign det med dine kollegers. ved jobskifte går til ansættelsessamtale, er det derfor en god idé at se nærmere på HK s ner lønstatistikker, så du ved, hvad du skal kræve. Du kan få hjælp i din lokale Samme arbejde eller arbejde af samme værdi HK-afdeling eller gå ind på Loven giver kvinder og mænd ret til ligeløn for det samme arbejde og Åbenhed om løn Ligelønsloven fastslår, at en arbejdsgiver ikke må pålægge ansatte fortrolighed om lønnen. Det betyder, at man som ansat må fortælle alle, hvad man får i løn. Bestemmelsen blev indført ved den seneste ændring af ligelønsloven, som trådte i kraft den 1. juli Ændringen er en vigtig sejr i kampen for ligeløn, da den giver dig mulighed for at sammenligne dine arbejde af samme værdi. Der udføres samme arbejde, når kvindens og mandens arbejde er identisk, eller når arbejdsfunktionerne i det væsentlige er ens. Retspraksis siger også, at to personer udfører samme arbejde, hvis de afløser hinanden eller på anden måde udfører de samme funktioner på skift over en periode. kollegers løn med din egen løn, og det arbejde I udfører. Men hvad betyder arbejde af samme værdi? Det kan altid diskuteres, Fortæl derfor åbent om din løn. Også selv om du er højt lønnet. De højt- og det bliver det! lønnede stiger nemlig, når de lavere lønnede haler ind på dem. Loven har ingen facitliste, som man kan slå op i og se, hvornår der er tale 56 57

27 3. Løn 3. Løn om arbejde af samme værdi. Men der er hjælp at hente i den omfattende Lønforskellen er begrundet med nødvendige og objektive kriterier. retspraksis, der efterhånden er skabt på ligelønsområdet. Den fastslår, at Det udelukker f.eks., at arbejdsgiveren generelt giver mænd mere i der er tre forhold, der har betydning for arbejdets værdi. løn, fordi vedkommende bedre kan lide mænds forhandlingsstil end Det er: Selve arbejdet, dvs. arbejdets karakter og indhold. De kvalifikationer, som er nødvendige for at udføre arbejdet, f.eks. uddannelse og erfaring. Andre faktorer, f.eks. de vilkår arbejdet udføres under, hvilket bl.a. er kvinders. Der er et rimeligt forhold mellem målet og det valgte middel. Derfor kan det f.eks. være berettiget at aflønne en medarbejder med stor erfaring højere, hvis erfaringen medfører høj kvalitet i arbejdet, men ikke hvis den højere anciennitet ingen betydning har for arbejdets udførelse. arbejdsmiljøbelastninger som stress og kulde. Beskyttet mod En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har frem- Det er en grundregel, at det ikke er medarbejdernes kvalifikationer, der afgør værdien af arbejdet, men om disse kvalifikationer er relevante for det pågældende arbejde. Eksempelvis kan et truckcertifikat være relevant afskedigelse sat krav om ligeløn, eller fordi denne har videregivet egne lønoplysninger. Arbejdsgiveren har i det første år, efter at ligelønskravet er fremsat, bevisbyrden for, at lønmodtageren ikke er afskediget på grund af ligeløn. for et job på et lager, men ikke på et kontor. Lønstigninger under barsel Vær opmærksom på, at det også er muligt at sammenligne sig med en Det viser sig, at en del af lønforskellene mellem mænd og kvinder eller forgænger i stillingen. i en kvindegruppe opstår i forbindelse med barsel. Mænds løn påvirkes En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ligeløn. Det betyder, at positivt af at få børn, mens kvinder taber terræn, når de får børn. aftaler, som strider mod loven, ikke er bindende. Barselsorlov må Du skal derfor være opmærksom på, at du under barsels- og forældreor- Arbejdsgiveren skal løfte bevisbyrden Hvis der sker lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder, og lønmodtager påviser faktiske omstændigheder, der viser, at de laver samme arbejde eller arbejde af samme værdi, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at ligelønsprincippet ikke er krænket. ikke sætte lønnen i stå lov har krav på de sædvanlige lønstigninger, genetillæg og bonusordninger, som kollegerne opnår. Kravet om lønregulering gælder i de perioder, hvor arbejdsgiveren ifølge HK s overenskomster eller på anden måde er forpligtet til at udbetale løn under orloven. Gennemføres lønstigningen i den periode, hvor du alene modtager dagpenge, har du krav på lønregu- I sager om to enkeltpersoner vil lønmodtageren kunne sandsynliggøre, at leringen fra det tidspunkt, hvor du genoptager arbejdet. der finder forskelsbehandling sted ved at påvise, at to personer af forskelligt køn med sammenligneligt arbejde aflønnes forskelligt. Drejer det sig om større grupper, skal der indhentes lønoplysninger for disse og foretages en statistisk beregning. Du har også krav på at deltage i de lønforhandlinger, der finder sted i virksomheden, mens du er på barsels- eller forældreorlov. Deltager du ikke, er der tale om kønsdiskrimination, som er ulovlig efter ligebehandlingsloven og berettiger til en godtgørelse. Er der påvist en lønforskel, må arbejdsgiveren bevise, at lønforskellen er sagligt begrundet. I retspraksis lægges der vægt på at: Forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion m.v. Arbejdsgiveren anvender lønkriterier, der forfølger et lovligt formål, ek- Det er ikke kun ligelønsloven, som forbyder forskelsbehandling. Lov om sempelvis belønner franske sprogkundskaber, fordi der er mange franske forbud mod forskelsbehandling m.v. på arbejdsmarkedet fra 1996 fastslår, kunder, og ikke blot fordi han værdsætter sproget og vinen. at en arbejdsgiver ikke må give medarbejderne forskellig løn på grund af 58 59

28 3. Løn 3. Løn race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national eller etnisk oprindelse. Det er f.eks. forbudt at give en muslimsk kvinde, der udfører det samme arbejde som en dansk kvinde, mindre i løn. Aktieløn Aktieoptioner, medarbejderaktier m.v. er lønformer, som vinder udbredelse i disse år. Private virksomheder bruger aktier, aktieoptioner, tegningsoptioner og konvertible aktier som en form for belønning og som et redskab til at fastholde medarbejderne. I dette afsnit kan du læse om, hvad du skal være særlig opmærksom på, hvis du bliver tilbudt en af disse nye lønformer. Aktieaflønning dækker over forskellige aflønningsinstrumenter: Medarbejderaktier Aktieoptioner Tegningsoption, som også hedder warrant Konvertible obligationer, som er et lån fra dig til din arbejdsgiver Sådan gør du Hvis der er problemer med ligeløn på din arbejdsplads, så prøv at løse dem ved en forhandling på arbejdspladsen. Hvis du i samarbejde med din tillidsrepræsentant og/eller dine kolleger ikke kan komme igennem med kravet, og hvis du ønsker råd og vejledning, så kontakt din lokale HK-afdeling. Du kan her få materiale om ligeløn, som er møntet på netop den sektor, du er ansat i. Du kan også få mere at vide ved at gå ind på HK s hjemmesider. Gode råd Få en ordentlig startløn, når du skifter job. Vær åben om din løn, og spørg dine kolleger; det er den lige vej til ligeløn og lønstigninger. Husk, at du også skal have andel i lønstigninger under barsel. Bliver du opmærksom på uligeløn, så kræv din ret. Det koster dig ikke noget. Det eneste, du risikerer, er at få mere i løn. Medarbejderaktier Aktieoption Tegnings option Medarbejderaktier er et tilbud til alle medarbejdere om at tegne dvs. købe nyudstedte aktier til en fordelagtig kurs, ofte lidt over kurs 100. Det særlige ved medarbejderaktier er, at de er bundet i fem år. Først efter de fem år vil du selv kunne bestemme, om du vil beholde aktierne eller sælge dem. En virksomhed har endvidere mulighed for at tildele, dvs. give, medarbejderne medarbejderaktier til en værdi af op til kr. (2005). I så fald skal aktierne være bundet i syv år. Virksomheden kan også vælge at indgå individuelle aftaler om tildeling af eller køb/tegning af aktier uden særlige bindingsregler. En aktieoption er en ret, men ikke en pligt til i fremtiden typisk inden for tre-fem år (udnyttelsesperioden) at købe en eller flere aktier. Antallet af aktier, den kurs, som aktierne kan købes til (udnyttelseskursen), og tidspunktet for købet aftales på forhånd. Forholdet mellem den aftalte udnyttelseskurs og aktiens værdi på udnyttelsestidspunktet er interessant, hvis du har en aktieoption. Det er kun, hvis (markeds)kursen på aktien på udnyttelsestidspunktet overstiger udnyttelseskursen, at aktieoptionen har en værdi, og du skal udnytte din option. En tegningsoption (warrant) er en ret, men ikke en pligt, til i fremtiden at købe (tegne) en eller flere nyudstedte aktier

29 3. Løn 3. Løn Konvertible obligationer Vær opmærksom på risikoen Vær opmærksom på både fordele og ulemper Konvertible obligationer er en aftale, hvor du låner penge til arbejdsgiveren (virksomheden) og får udleveret en såkaldt konvertibel obligation. Obligationen kan på et tidspunkt bruges til at tegne aktier for, men du kan også vælge at få dine penge tilbage med renter. Medarbejderaktier er den mest almindelige form for aktieaflønning. Grundlæggende svarer køb af medarbejderaktier til en almindelig aktietegning til favørkurs. Hvis du bliver tilbudt medarbejderaktier, bør du derfor overveje, om du har råd til at spare op, og om du tror, at medarbejderaktierne giver et bedre afkast end andre investeringer. Risikoen skal du også være opmærksom på. Hvis virksomheden går konkurs, mister du som regel hele din opsparing. Mindre dramatisk vil du, hvis kursen falder, risikere at miste en del af din opsparing. Endelig skal du tænke på, at hvis det går skidt for virksomheden, risikerer du at stå i en situation, hvor du både mister din opsparing og dit job. Du skal altså vurdere virksomhedens soliditet, dine egne muligheder for at investere og din lyst til at løbe en risiko. Nogle af de samme overvejelser skal du gøre, hvis du bliver tilbudt konvertible obligationer. At virksomheden har behov for at låne penge hos medarbejderne kan i visse tilfælde være et dårligt varsel. I tilfælde af konkurs er din retsstilling som långiver dog bedre, end hvis du havde købt medarbejderaktier i virksomheden. Også udnyttelse af aktieoptioner og warrants indebærer, at du skal have penge op af lommen for at kunne udnytte dine rettigheder. I modsætning til medarbejderaktier er der imidlertid ingen lovgivningsmæssige regler for, hvornår du kan sælge aktierne igen. I princippet kan du sælge aktierne, umiddelbart efter du har købt dem, og derved inkassere gevinsten. Retsstillingen for medarbejderaktier er forholdsvis klar. Har du tegnet medarbejderaktier, har du erhvervet dem en gang for alle. Det er derfor uden betydning, om du på et senere tidspunkt forlader virksomheden. Aktieoptioner, warrants og konvertible obligationer er mere komplicerede end medarbejderaktier, fordi der knytter sig særlige ansættelsesregler til disse former for aflønning. I det følgende vil vi især fokusere på aktieoptioner og warrants. Er aktieaflønning godt eller skidt Som indehaver af en aktie bliver du medejer af den virksomhed, som du arbejder på. Det betyder, at du kommer til at bære den risiko, der er forbundet med at være aktionær. Værdien af aktien bliver påvirket af mange forhold. Virksomhedens konkurrenceevne og lønsomhed er af afgørende betydning. Men også andre forhold kan spille ind, såsom udviklingen på de finansielle markeder. Medarbejderaktier m.v. rummer både fordele og ulemper. Fordelen er, at du har mulighed for at få del i den værdi, der bliver skabt i virksomheden. Ulempen er selvfølgelig, at du som medarbejder risikerer at blive ramt økonomisk. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at aktieaflønning er forbundet med risiko. Hvis du modtager aktieaflønning som en del af din løn, vil din samlede løn afhænge af kursudviklingen. Sagt på en anden måde bliver du belønnet, hvis det går godt for virksomheden, og straffet, hvis det går dårligt. Dette er netop et af formålene set med virksomhedens øjne. Medarbejderaktier og aktieoptioner m.v. kan således være med til at motivere til en indsats blandt medarbejderne, som øger virksomhedens værdi. Et andet formål med aktieaflønning er at fastholde medarbejderne. Særligt aktieoptioner, tegningsoptioner m.v. er anvendelige til det formål, fordi medarbejdere, der forlader virksomheden, mister deres optioner. Aflønning med medarbejderaktier og aktieoptioner m.v. betyder, at lønnen bliver variabel. Særligt i de tilfælde, hvor aktieoptioner gives i stedet for løn(-forhøjelser), giver det anledning til betænkeligheder: Det kan føre til, at din udbetalte løn bliver reduceret, og at du får mindre betalt ind til pension, ferietillæg og feriegodtgørelse. Endvidere vil de godtgørelser, 62 63

30 3. Løn 3. Løn Du udskyder forbrugsmuligheder som du er berettiget til, hvis du uretmæssigt bliver afskediget, blive reduceret med den andel, som aktieaflønningen udgør af den samlede løn. Med aktieaflønning risikerer du med andre ord at levere en arbejdsindsats til en lavere løn, end du ellers ville have fået. Omvendt skal det pointeres, at gevinsten kan gå hen og bliver større, end hvad du ellers ville have opnået. Grunden til at afkastet kan blive større er, at du er med til at bære risiko. Der er også et andet aspekt, du skal være opmærksom på. Aktieaflønning indebærer, at du udskyder forbrugsmuligheder. Først efter en periode på tre-fem år eller mere vil gevinsten ved aktieoptioner m.v. kunne realiseres og omsættes i forbrug eller anden opsparing (f.eks. udbetaling på et hus). Hvis arbejdsklimaet i virksomheden er dårligt, kan det være meget at skulle vente fem år eller mere på at få udbetalt sin løn. Endelig skal du være opmærksom på, at du kan miste aktieoptioner, som du er blevet tildelt, hvis du selv siger op se nedenfor. Aktieaflønning og ansættelsesret For aktieoptioner, der er tildelt inden den 1. juli 2004, gælder det som hovedregel, at medarbejderen har ret til at tage tildelte optioner med sig, uanset om han/hun selv siger op eller bliver sagt op. Pr. 1. juli 2004 blev der indført en retsstilling, som i korte træk betyder, at du beholder dine rettigheder uindskrænket, hvis du bliver sagt op, og det ikke skyldes, at du har misligholdt din stilling. Hvis du derimod selv siger op, mister du sine optioner. Det skal du især være opmærksom på i en ansættelseskontrakt Hvis du bliver tilbudt aktieaflønning som en del af din løn, er det overordentlig vigtigt, at du sætter dig ind i præcist, hvad der står i din ansættelseskontrakt om aktieaflønning. I henhold til den nye lov om aktieoptioner skal virksomheden oplyse om en række grundlæggende forhold: Tidspunktet for tildeling af retten til senere at tegne eller købe aktier eller anparter. Kriterier eller betingelser for retten til senere at tegne eller købe aktier eller anparter. Udnyttelsestidspunkt eller udnyttelsesperiode, eller reglerne for hvordan disse fastsættes. Den kurs (eller reglerne for hvordan kursen bliver fastsat), som tegningen eller købet af aktier eller anparter kan erhverves for på udnyttelsestidspunktet eller i udnyttelsesperioden (se ovenfor under aktieoptioner). Din retsstilling ved fratræden. De økonomiske aspekter af at modtage aktieoptioner, tegningsoptioner m.v. Alle disse forhold er vigtige, for at du kan bedømme værdien af en aftale om aktieoptioner. Vi anbefaler, at du søger hjælp, f.eks. i din HK-afdeling, for at få vurderet et forslag til ansættelseskontrakt, hvori der indgår aktieaflønning

31 3. Løn 3. Løn Skatten af aktieløn De særlige skatteregler, der gælder for aktieaflønning, er med til at komplicere vurderingen af aktieaflønningen. Grundlæggende gælder det, at aktieløn bliver beskattet enten ved overdragelsen, ved udnyttelsen af den fordel, som medarbejderen får via den aktiebaserede lønform, eller når den pågældende aktie sælges. Egentlige medarbejderaktier har den enkleste beskatningsform. De andre former er mere komplicerede og afhænger f.eks. af, hvilken fradragsmodel virksomheden anvender. Beskatning er naturligvis et vigtigt spørgsmål, og derfor bør du søge vejledning om beskatning, når du får tilbudt aktieaflønning. Gode råd Det er afgørende, at du forstår den aftale om aktieaflønning, som du indgår. Hvis ikke din arbejdsgiver kan forklare aftalen, så tag kontakt til din tillidsrepræsentant og/eller HK-afdeling. Generelt kan vi ikke anbefale, at udbetalte løn(-stigninger) erstattes af aktieaflønning. Det gælder særskilt for aktieoptioner, aktiewarrants m.v., fordi denne form for aflønning ikke er omfattet af almindelig ansættelsesretlig beskyttelse. Tag kontakt til din tillidsrepræsentant eller HK-afdeling, hvis du føler dig udsat for pres. Hvis du og dine kolleger har mulighed for at forhandle aftalen, så fokuser på at styrke lønmodtagerrettighederne i forbindelse med fratrædelse. Husk, at ændringer i en aftale om aktieoptioner kan sidestilles med væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene. Arbejdsgiveren kan derfor ikke ensidigt ændre aftalen, uden det får ansættelsesretslige konsekvenser. Tjek, om du er omfattet af en overenskomst Forhandl løn mindst en gang om året Gode råd ved lønforhandlinger Forberedelse til lønforhandling sker ikke kun en gang om året, men hver dag. Det er vigtigt, at du er synlig i virksomheden, og at du løbende har en dialog med din chef. Så kan vedkommende være opmærksom på din indsats og arbejdsopgaver, og du er klar over virksomhedens forventninger til dig. Det gør lønforhandlingen lettere. Inden du skal forhandle løn, skal du have gjort dig klart, om du er omfattet af en HK-overenskomst. I overenskomsten er der nemlig regler for, hvordan lønforhandlingen skal foregå, og hvilke kriterier din chef kan lægge vægt på ved lønfastsættelsen. Er du i tvivl om, hvorvidt du er omfattet af en overenskomst, så spørg din lokale HK-afdeling. Næsten alle HK ere har ret til at forhandle løn- og arbejdsvilkår med deres arbejdsgiver. Kun det fåtal af medarbejdere, der hverken er funktionærer eller omfattet af en kollektiv overenskomst, har ingen formel ret til lønforhandling, medmindre det er aftalt som et ansættelsesvilkår. Det er vigtigt at forhandle løn mindst én gang om året. Ellers får du et lønefterslæb, der kan være svært at indhente. Kollektive lønforhandlinger Selv om HK s overenskomster indebærer individuel lønfastsættelse, er der stadig mulighed for at indgå kollektive lønaftaler, hvis både medarbejdere og virksomhed er enige herom. Hvordan lønforhandlingerne rent faktisk foregår, veksler fra arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle steder er der tradition for, at de ansatte overlader det til den faglige klub og tillidsrepræsentanten at føre lønforhandlingerne på deres vegne. Det indebærer den fordel, at der er meget stor åbenhed om løndannelsen. Individuelle lønforhandlinger De fleste steder forhandles lønnen dog individuelt. Inden du skal forhandle løn, skal du have gjort dig klart: 66 67

32 3. Løn 3. Løn 1. Hvad vil du have i løn? Og hvorfor? Forberedelse er alfa og omega i en forhandling. Den betyder meget for din udstråling under forhandlingen, og den er afgørende for din evne til at reagere på uventede ting undervejs. Du bliver ikke så let taget på det forkerte ben, når du har gjort dit hjemmearbejde. 2. Tal åbent om løn Selv om det kan være vanskeligt, er det vigtigt at undersøge, hvad lønniveauet er på din arbejdsplads og på sammenlignelige arbejdspladser. Hvis du bliver tilbudt et beløb, der ser ud til at være i orden, men dine kolleger får langt højere løn, så er tilbuddet ikke godt nok. Tal derfor åbent om løn med dine kolleger. Læg eventuelt en samlet strategi. Nogle chefer pålægger de ansatte fortrolighed om løn. Men det er ulovligt. Ligelønsloven og funktionærloven giver dig ret til at oplyse din løn, til hvem du vil. 3. Tjek lønstatistikker Forbered dig også ved at tjekke lønstatistikker og se, hvor du ligger lønmæssigt i forhold til din uddannelse og stilling. Det kan være kompliceret, men få hjælp i din HK-afdeling. Her kan de udskrive lønstatistikker, som tager højde for prisstigninger og inflation og passer netop til dit job. Du kan også finde lønstatistikken på 4. Sæt dig et mål Når du har de nødvendige tal, kan du sammenligne din løn med kollegernes løn og lønnen i branchen generelt. Du kan herefter bedre vurdere, hvor meget du skal kræve i løn. Da der er tale om en forhandling, må du stille et krav, der giver plads til indrømmelser. Du skal ikke sige et vildt højt tal for at give spillerum, men der skal være plads til, at du kan slå af på dit krav. Vær ambitiøs. Det skal belønnes, bare du passer dit job godt. Hvis du så tilmed har fået nye arbejdsopgaver, nyt ansvarsområde eller andet, er det et argument for at stige yderligere i løn. Det er vigtigt, at du på forhånd har taget stilling til, hvad du gerne vil have, hvad du regner med at kunne få, men også hvor din grænse er. Det nytter ikke noget, at du midt under forhandlingen skal vurdere, om det er et godt eller dårligt tilbud, din chef kommer med. 5. Find alternativer til lønkrav Hvis lønforhandlingen går i stå, og chefen fastholder, at han eller hun ikke kan give dig flere lønkroner, så er det en god idé at have tænkt på, om du kan få andre løndele. Hvad med: Mere i pension Bedre arbejdstider Ekstra feriedage Betalt avis, telefon, pc eller internetopkobling Frihed til mere uddannelse osv. 6. Find de rigtige argumenter Det er vigtigt at bruge noget tid på at forberede sig inden lønforhandlingen. Skriv derfor alt, hvad du laver på dit arbejde, ned. Skriv også ned, 68 69

33 3. Løn 3. Løn hvis du har kurser, uddannelse eller andre erfaringer, der er med til at gøre dig til en kvalificeret medarbejder. Find herefter et, to eller maksimalt tre rigtige gode argumenter for, hvorfor du skal stige i løn. Der er ingen grund til at bruge de næstbedste argumenter, som er lettere at afvise. Begrundelserne kan være: Jeg har fået andet og mere kvalificeret arbejde Jeg ligger for lavt i forhold til lønstatistikken eller mine kollegers løn Jeg har haft ekstra opgaver, som følge af kollegers fravær eller øget travlhed Jeg har taget en uddannelse, som jeg bruger i mit arbejde Jeg har nu været her i nogle år og er blevet mere erfaren og effektiv til mit arbejde Jeg er ansvarlig for oplæring af en elev osv. Er der vedtaget en lønpolitik på arbejdspladsen, så kan du tage udgangspunkt i, hvilke kvalifikationer eller funktioner der belønnes her. Det er også en god idé at træne sig selv i at forhandle. Du kan f.eks. lade en kollega, ven eller ægtefælle spille arbejdsgiveren eller melde dig til et af HK s forhandlingskurser. Din tillidsrepræsentant eller lokale HK-afdeling kan også hjælpe dig med vejledning og materiale, du kan bruge til forberedelse af lønforhandlingen. Hvis der er en overenskomst på din arbejdsplads, kan de fortælle, hvilke rettigheder den giver dig, og hvad du kan gøre, hvis din arbejdsgiver siger nej til et rimeligt lønkrav. Tag selv initiativ til en forhandling Timing er vigtig! På mange arbejdspladser bliver lønnen reguleret en gang om året, uden at den bliver forhandlet først. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at du gør opmærksom på, hvad du forventer at få, inden det er bestemt. Ellers er det for nemt at afvise eller henvise til forhandlingerne næste år. Udnyt tiden fuldt ud Du har krav på en reel forhandling. Det følger af både funktionærloven, ligelønsloven og HK s overenskomster. Tag derfor selv initiativet, og bed om en forhandlingsdato. Gør det klart, at det drejer sig om en lønforhandling, og hvad du forventer at få. Giv chefen relevante statistikker og andet materiale, der viser, at dit lønønske er berettiget. Lønforhandlingen Efter den første smalltalk spørger chefen, hvad du vil have i løn. Så meld klart ud, hvilket beløb du vil have. Pak det ikke ind i diverse undskyldninger. Brug gerne de samme argumenter igen. Det har større effekt, end man umiddelbart regner med. Lad dig ikke rokke af chefens første afslag. Det er en del af spillet, at chefen i første omgang afviser dit udspil. Det er en god idé at have papir og pen med til forhandlingen. Skriv de ting ned, du vil huske at sige, og indrømmelser, tal og forslag, som nævnes undervejs. Notér, når chefen er enig i noget af det, du siger. Det kan der bygges videre på. Og stil spørgsmål, hvis der er noget, du er uenig i. Selv om chefen har sagt, at der kun er fem minutter, så lad dig ikke presse. Du har krav på en lønforhandling, og det er ikke en ekstra byrde, du pålægger din chef. Det er faktisk en naturlig del af lederjobbet! Så tag din tid, også selv om forhandlingen går i ring, og det føles ubehageligt. Mænd bliver ofte længere siddende ved forhandlingsbordet end kvinder, og det belønnes. Tit viser det sig, at der findes nogle penge til lønforhøjelse, som først slet ikke eksisterede

34 3. Løn 3. Løn Skriv resultatet ned Når I har nået et resultat, er det en god ide at skrive konklusionen ned. Viser det sig, at der stadig er punkter, I er uenige om, så find en løsning. Er resultatet ikke tilfredsstillende, så gør straks opmærksom på det, og foreslå, at I aftaler en ny lønforhandling senere. Jobskifte Vær opmærksom på, at de største lønstigninger opnås ved jobskifte. Hvis du får tilbudt et nyt job i virksomheden eller et andet sted så er det vigtigt at få lagt et så højt niveau som muligt for startlønnen. Det er nemlig sværere at rette op på en forkert startløn senere. Eksempel Nanna hentede kr. ekstra om måneden samt 1,8 procent til pensionskontoen efter intensivt lønkursus. Nanna var på kursus i lønforhandling, og det gav kontante resultater. Hun havde været fire år på sin arbejdsplads uden lønregulering. Et år inden kurset havde hun bedt om lønforhøjelse, og på det tidspunkt havde chefen sagt, at det ville passe ham bedre, hvis hun gik lidt ned i tid. Det gjorde hun så, men det var utilfredsstillende. Nanna tog på kursus og gennemførte et perfekt lønforhandlingsforløb bagefter. Det gav en god fornemmelse nærmest en slags rankere ryg, fortæller Nanna. På kurset gennemgår man alle de krumspring, arbejdsgivere kan foretage sig, når man beder om lønforhøjelse, og kursisterne blev udstyret med de helt rigtige værktøjer til lønsamtalen. Nanna fik god brug for sin viden, da hun kom hjem fra kurset. Først udsatte Nannas chef forhandlingen nogle gange. Da det så endelig kunne blive til noget, afsatte han 10 minutter. Nanna havde lært på kurset at sige, at der var meget at tale om, og at chefen derfor skulle afsætte bedre tid. Nanna mødtes med sin chef flere gange i løbet af fire uger, og resultatet var kr. ekstra om måneden. Undervejs havde Nanna også fundet ud af, at hun og alle andre i firmaet fik for lidt i pension. De fik 7,2 procent, men burde have ni. Det blev ordnet, ikke bare for Nanna, men for alle ansatte i firmaet. Til forhandlingerne sørgede Nanna for at være godt forberedt, have oplistet alle sine funktioner i firmaet og sine kvalifikationer, tjekket HK s lønstatistik. Under forhandlingerne lagde hun blandt andet vægt på, at hun sommetider tog arbejde med hjem og opfattede sig selv som meget fleksibel. Forstå din lønseddel Det er vigtigt, at du forstår din lønseddel. Det er forudsætningen for, at du kan tjekke, at du får det aftalte i løn, pension, feriepenge m.v. Kan du ikke forstå din lønseddel, så spørg din arbejdsgiver. Det er din arbejdsplads opgave at lave en forståelig lønseddel. Du kan også kontakte din lokale HK-afdeling, som kan gennemgå lønsedlen med dig og undersøge, om du får, hvad du har krav på. Lønsedler kan være udformet på mange forskellige måder. Nogle arbejdsgivere bruger Multidata, KPMG eller Danløn til at foretage lønbehandlingen. Andre arbejdsgivere kører deres egne systemer. Der stilles ikke formelle krav til selve udformningen af lønsedlen. Det skal dog fremgå, hvilken periode lønnen vedrører, arbejdsgiverens navn, adresse og CVRnr., dit navn, adresse og cpr.nr. eller internt arbejdsnummer samt dit kontonummer, og den dato, beløbet er indsat i din bank. Af lønsedlen bør det også fremgå, hvordan bruttolønnen er opgjort, og hvordan man når frem til nettolønnen. Bruttoløn og nettoløn Bruttolønnen (1) er den ferieberettigede løn, som der reelt er optjent i de 14 dage eller den måned, som en lønseddel normalt dækker. Bruttolønnen kan være specificeret på mange måder. Lønnen kan være fast eller beregnet efter det antal timer, man har været på arbejde. Overtid og forskellige tillæg til lønnen vil normalt være særskilt angivet. Når bruttolønnen er beregnet, skal der beregnes og fratrækkes følgende beløb, inden nettolønnen (2) kan indsættes på lønkontoen: ATP ATP-bidrag (3) fratrækkes og indbetales til ATP i Hillerød. ATP står for 72 73

35 3. Løn 3. Løn 74 Arbejdsmarkedets Tillægspension og blev oprettet i Alle lønmodtagere mellem 16 og 66 år betaler ATP. Det opsparede beløb bliver løbende udbetalt som et tillæg til folkepensionen efter det fyldte 67. år. Arbejdsgiveren betaler 2/3 og lønmodtageren 1/3 af ATP-bidraget, som beregnes efter antal timer, man har arbejdet. Pensionsbidrag Eventuelt bidrag til en pensionsordning (4) fratrækkes. Der betales ikke A- skat af beløbet under opsparingen. Pensionsbidraget kan enten være til en kapitalpension eller til en overenskomstbestemt arbejdsmarkedspension. Arbejdsmarkedsbidrag (AM) Der fratrækkes et arbejdsmarkedsbidrag (5). Ifølge loven skal der i 2005 trækkes otte procent af bruttolønnen, også selv om man har et frikort. Arbejdsmarkedsbidraget er en bruttoskat, der indbetales sammen med A-skatten. Det bliver brugt til at finansiere statens udgifter til dagpenge, aktivering, sygedagpenge og førtidspension m.v. Særlig Pensionsopsparing (SP) Der fratrækkes et beløb til Særlig Pensionsopsparing (6) på en procent af bruttolønnen. Ordningen blev indført pr. 1. januar 1998 for at dæmpe forbruget, men er i 2004 og 2005 suspenderet. Beregningsgrundlaget er det samme, som det, der er benyttet til beregning af AM-bidrag. A-skatteberegningsgrundlaget Det beløb, der er tilbage, efter at de otte procent arbejdsmarkedsbidrag er fratrukket, kaldes A-skatteberegningsgrundlaget (7). De fleste lønmodtagere har et frikort eller et skattemæssigt fradrag (8) på deres skattekort. Det er et beløb, der ikke skal betales skat af, så derfor bliver det fratrukket A-skatteberegningsgrundlaget, inden A-skatten beregnes. Personalegoder og andet Ud over de nævnte tillæg og fradrag vil det fremgå af din lønseddel, hvis du har fri bil, telefon, avis eller andre personalegoder, der beskattes. Det vil også fremgå, om der er udbetalt dagpenge, søgnehelligdagsbetaling m.m. Har du modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, er dette anført. Det vil også fremgå af lønsedlen, hvis der er fratrukket restanceskat i nettolønnen, eller der efter aftale er fratrukket afdrag til dækning af personalelån, klubkontingent m.v. LØNSPECIFIKATION 7 Am-indkomst år til dato A-indkomst år til dato bidragsfri A-indkomst år til dato AM-bidrag år til dato SP-bidrag år til dato S/H-opsparing år til dato Opsparingsår Ferieår Opsparet ferie Afholdt ferie Rest A-skat år til dato S/H-forskud år til dato CPR-nr Personalenummer Org.kode/Adm.kode Optjeningsår Afdeling Plantimer pr. uge Lønperiode Uge Dispositionsdato Skattefri rejse/befordringsgodtgørelse år til dato Firmabidrag til pension år til dato Antal Km skattefri befodr.- godtgørelse år til dato Reg.nr/kontonr i pengeinstitut B-indkomst år til dato Antal 1. & 2. ledighedsdag Ferieberettiget løn år til dato Opsparingsår Ferieår Opsparet ferie Afholdt ferie Rest Am-indkomst år til dato Opsparingsår Ferieår Dage Timer Dage Timer Dage Timer Opsparet ferie Feriegodtgørelse Heraf ferietillæg Til udbetaling Nettobeløbet er det beløb, som kommer til udbetaling (2). På lønsedlen er angivet en dispositionsdato (9), som er den dato, hvor nettolønnen er indsat på din konto i pengeinstituttet. Summen af årets indtjening og fradrag På hver lønseddel finder du nederst summen af årets indtjening og fradrag til dato. Du kan derfor til enhver tid se, hvor meget den ferieberettigede løn (10), A-skat osv. fra januar og frem til sidste lønudbetaling udgør. 75

36 4. Uddannelsesforhold 4. Uddannelsesforhold Uddannelsesforhold Mange HK ere er flittige til at supplere grunduddannelsen med efter- og videreuddannelse. Ca. 2/3 deltager i en eller anden form for efteruddannelse f.eks. en arbejdsmarkedsuddannelse, et enkeltfag på grundniveau eller videregående niveau, eller en efteruddannelse inden for statens eller kommunernes uddannelsessystem. Ca. 40 procent af de faglærte HK ere går efter nogle år på arbejdsmarkedet i gang med en videregående uddannelse. For nogle er der tale om en uddannelse, der supplerer den tidligere uddannelse, f.eks. en uddannelse som datamatiker, akademiøkonom eller multimediedesigner. For andre er der tale om en uddannelse, der erstatter den tidligere uddannelse, f.eks. en uddannelse som pædagog, social- og sundhedsassistent eller sygeplejeske. HK ernes deltagelse i efter- og videreuddannelse betyder, at stadig flere har en erhvervsfaglig grunduddannelse suppleret med en solid efteruddannelse eller har en videregående uddannelse. Desværre er der også en række HK ere, der ikke får efteruddannelse, enten fordi deres arbejdsplads ikke prioriterer efteruddannelse, eller fordi de ikke føler sig motiverede for efteruddannelse. Og det på trods af at overenskomsterne i dag har et større og større fokus på kompetenceudvikling og definerer rammer for, hvordan man som medarbejder kan få efteruddannelse. Du vil i dette afsnit få flere oplysninger om dine uddannelsesmuligheder og om mulighederne for økonomisk støtte til voksenuddannelse. En vigtig del af vores efteruddannelse foregår på offentlige eller private uddannelsessteder men du lærer også på jobbet! Du har mulighed for at få mere viden, når du samarbejder med kolleger og kunder, når du kaster dig ud i nye opgaver, når du indgår i projekter, når du søger information på nettet, når du deltager i møder og seminarer osv. Dine uddannelsesmuligheder Det offentlige uddannelsessystem består af uddannelser for primært de unge (de ordinære grunduddannelser og videregående uddannelser) og uddannelser for voksne med erhvervserfaring (efter- og videreuddannelser og almene uddannelser for voksne). Gennem efter- og videreuddannelserne har du mulighed for at opnå de kvalifikationer, som dagens og morgendagens job kræver. Uddannelserne bliver tilrettelagt sådan, at der er et samspil mellem det teoretiske indhold og deltagernes joberfaringer. Ofte arbejder deltagerne projektorienteret og med opgaver, der er praksisnære. Der er en sammenhæng mellem de enkelte uddannelser og kurser, forstået på den måde, at en uddannelse og et kursus kvalificerer dig til at gå videre til andre uddannelser og kurser. Hovedparten af uddannelserne og kurserne er bygget op af moduler, og du har mulighed for at tage et modul ad gangen. Har du kvalifikationer, der svarer til indholdet på et modul, er det muligt at springe det over. Nogle af uddannelserne og kurserne for voksne gennemføres som en kombination af fjernundervisning og undervisning, hvor du møder op på uddannelsesstedet. Derved kan du bedre indpasse uddannelsen i din hverdag. Mange modulopbyggede uddannelser 78 79

37 4. Uddannelsesforhold 4. Uddannelsesforhold For en række af efter- og videreuddannelserne for voksne skal du betale et deltagergebyr. På arbejdsmarkedsuddannelserne er deltagergebyret for en uge i øjeblikket (2004) på mellem 500 og 750 kr. dog skal du ikke betale deltagergebyr, hvis du tager uddannelse med det formål at blive faglært. På almen voksenuddannelse og HF koster et fag typisk mellem 100 og 400 kr., og på voksenuddannelserne på videregående niveau kan et fag/modul på f.eks. 45 undervisningstimer koste ca kr. Hovedtrækkene i det offentlige uddannelsessystem er illustreret i figuren nedenfor. Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er efteruddannelse for faglærte og ufaglærte personer. Uddannelserne er udviklet af arbejdsmarkedets parter for at sikre, at de til stadighed er relevante i forhold til deltagernes og virksomhedernes behov. Du kan få arbejdsmarkedsuddannelse inden for bl.a. administration, offentlig sagsbehandling, it, handel, produktion af trykt & digital kommunikation, spedition & shipping, turist & rejse og ledelse. Voksenerhvervsuddannelse (VEUD) og grunduddannelse for voksne (GVU) svarer begge til niveauet for erhvervsuddannelserne i det ordinære uddannelsessystem. Grunduddannelsen er et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der består af kurser og enkeltfag. Grunduddannelsen er for personer, der har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, og som gennem skoleuddannelse ønsker at blive faglært. Ved voksenerhvervsuddannelse skal du have en praktikplads i en virksomhed. Videregående voksenuddannelse (VVU) svarer til niveauet for en erhvervsakademiuddannelse eller en kortere videregående uddannelse (KVU). Du kan få en videregående voksenuddannelse inden for bl.a. kommunikation & formidling, økonomi & ressourcestyring, international handel & markedsføring, finansiel rådgivning, ledelse, innovation & produktionsoptimering og laboratorie- & bioteknologi. Diplomuddannelse svarer til niveauet for en mellemlang videregående uddannelse (MVU) og masteruddannelse svarer til niveauet for en lang videregående uddannelse (LVU)

38 4. Uddannelsesforhold 4. Uddannelsesforhold Eksempler på dine muligheder i det offentlige uddannelsessystem Hvad vil du lære Hvad er niveauet Hvor kan du lære det Du ønsker at blive bedre til at læse, stave og regne Forberedende voksenundervisning (FVU) VUC erhvervsskoler daghøjskoler, oplysningsforbund m.v. Du er ufaglært eller faglært og ønsker efteruddannelse Arbejdsmarkedsuddannelse Enkeltfag fra erhvervsuddannelserne Erhvervsskoler AMU-centre m.v. Du ønsker at blive faglært Grunduddannelse for voksne (GVU) Voksenerhvervsuddannelse Erhvervsskoler AMU-centre m.v. (VEUD) Du ønsker en almen eller Almen voksenuddannelse VUC en studieforberedende uddannelse (AVU) Højere Forberedelseskursus (HF) Du er faglært og ønsker en videregående uddannelse Videregående voksenuddannelse (VVU) Erhvervsskoler/ erhvervsakademier Kort videregående uddannelse (KVU) Du har en videregående uddannelse og ønsker efteruddannelse eller en anden videregående uddannelse Diplom- og masteruddannelser Kort eller mellemlang videregående uddannelse (KVU, MVU) Kandidatuddannelse (LVU) Erhvervsskoler/ erhvervsakademier universiteter, handelshøjskoler m.v. Private kurser Der findes også en lang række private kurser, som vil kunne kvalificere dig til dagens og morgendagens samfund og arbejdsmarked. Sådanne kurser er dog ikke kompetencegivende, og de kan derfor ikke automatisk erstatte tilsvarende uddannelsesmoduler i det offentlige uddannelsessystem. De private kurser kan endvidere være meget dyre, da deltagerbetalingen skal dække de totale omkostninger. Der findes desværre ikke en uddannelsesdatabase, der vil kunne give dig et overblik over det totale private kursusmarked. HK/Danmark og din HK-afdeling udbyder også kurser. HK/Danmarks kurser er for tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medlemmer med andre faglige tillidshverv og interesserede medlemmer. Din afdelings kurser er for interesserede medlemmer. HK s kurser er som hovedregel ikke kompetencegivende. De fleste kurser er gratis for medlemmer af HK. Dine muligheder for økonomisk støtte ved uddannelse Det offentlige uddannelsessystem giver dig mulighed for at opnå økonomisk støtte til dækning af dine leveomkostninger og din befordring, når du efter- eller videreuddanner dig. Støtteordningerne er afhængig af, hvilken form for uddannelse og kursus du deltager i og din uddannelsesmæssige baggrund og alder. Du har mulighed for uddannelsesgodtgørelse og befordringsgodtgørelse, når du deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, grunduddannelse for voksne over 25 år (GVU) og erhvervsuddannelse plus for unge under 25 år (EUD+). Sidstnævnte gælder fra 1. januar 2005 og er en uddannelsesmulighed for personer, der har taget grundforløbet på en erhvervsuddannelse, men som ikke har kunnet få praktikplads og derved ikke har kunnet færdiggøre erhvervsuddannelsen. Når du deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, mens du er i arbejde, kan arbejdsgiveren få udbetalt uddannelsesgodtgørelsen, hvis du beholder din løn under uddannelsen

39 4. Uddannelsesforhold 4. Uddannelsesforhold VEU-godtgø- Denne form for uddannelsesgodtgørelse kaldes VEU-godtgørelse, og den Voksenud dan- Du har mulighed for at få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), når du relse svarer til højeste dagpengesats. Reglerne for hvem der kan få VEU-godt- nelsesstøtte deltager i uddannelser på folkeskoleniveau, gymnasialt niveau og ved vide- gørelse hvornår er noget komplicerede med en række forudsætninger og SVU regående voksenuddannelser, der udbydes som åben uddannelse. Støtten undtagelser. De nuværende regler (2004) fremgår af skemaet nedenfor. svarer til højeste dagpengesats. Du skal være over 25 år, og du kan både Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer med kort varsel. Kontakt være i arbejde eller ledig. Hvis du er i arbejde, skal du aftale uddannel- derfor din HK-afdeling eller den skole, hvor du ønsker at efteruddanne sesorlov med din arbejdsgiver. Aftalen skal bl.a. omfatte vilkårene for din dig, for at tjekke, om reglerne stadig gælder. tilbagevenden til arbejdspladsen efter uddannelsesperiodens udløb eller afbrydelse. Oversigt over, hvem der kan få VEU- og befordringsgodtgørelse Når du deltager i uddannelse med ret til SVU, mens du er i arbejde, kan Hvem/hvornår Arbejdsmarkedsuddannelser Enkeltfag fra erhvervsuddannel- arbejdsgiveren få udbetalt uddannelsesgodtgørelsen, hvis du beholder din løn under uddannelsen. Du er beskæftiget eller selvstændig erhvervsdrivende, og er Fyldt 25 år Ufaglært, faglært eller har en forældet videregående uddannelse Du har mulighed for VEU- og befordringsgodtgørelse i ubegrænset tid. Dog har du ikke mulighed for VEU-godtgørelse, hvis du deltager i fjernundervisning. serne Du har ikke mulighed for hverken VEU- eller befordringsgodtgørelse, med mindre der er tale om uddannelse som led i grunduddannelse for voksne (GVU) De nuværende regler (2004) ser du på næste side: Du er laborant Du har i 2004 og 2005 mulighed for VEU-godtgørelse ved deltagelse i de uddannelser, der er udviklet specielt til laboranter. Du har ikke mulighed for befordringsgodtgørelse. Du har ikke mulighed for hverken VEU- eller befordringsgodtgørelse. Du er beskæftiget eller selvstændig erhvervsdrivende, og er under 25 år ufaglært eller faglært Du har mulighed for VEU- og befordringsgodtgørelse i højst 30 uger. Hvis der dog er tale om uddannelse som led i EUD+, er der ingen begrænsning i varigheden. Deltager du i fjernundervisning, har du ikke mulighed for VEUgodtgørelse. Du har ikke mulighed for hverken VEU- eller befordringsgodtgørelse, med mindre der er tale om uddannelse som led i EUD+. Du er ledig med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Du har mulighed for VEU- og befordringsgodtgørelse i højst seks uger. Du har mulighed for VEUog befordringsgodtgørelse i højst seks uger

40 4. Uddannelsesforhold 4. Uddannelsesforhold Oversigt over Statens Voksenuddannelsesstøtte Statens Uddan- Endelig har du mulighed for at få Statens Uddannelsesstøtte (SU), når du hvornår og til hvilke uddannelser nelsesstøtte deltager i en erhvervsuddannelse inklusive voksenerhvervsuddannelse SU (VEUD) i gymnasiale uddannelser og i ordinære videregående uddannel- Du er i arbejde og du vil tage en uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasialt niveau og du vil tage en videregående uddannelse Du kan få støtte ved deltagelse i Forberedende voksenundervisning (FVU) Almen voksenuddannelse (AVU) Enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau Specialundervisning for voksne Dansk som andetsprog for voksne udlændinge Almen gymnasieuddannelse, HHX og HTX HF og HF-enkeltfag Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Uddannelser, der udbydes efter lov om åben uddannelse Universitetsuddannelser, f.eks. masteruddannelser og enkeltfag Biblioteksassistentuddannelsen Der er følgende særlige vilkår Du kan få SVU, uanset om uddannelserne er tilrettelagt som heltidsundervisning eller deltidsundervisning. Du skal aftale orlov med din arbejdsgiver, også når du deltager i deltidsundervisning, f.eks. enkeltfag. Du kan få SVU i højst 80 uger. Dog kan du kun få støtte i 18 uger til forberedende voksenundervisning. Du kan få SVU til dækning af eventuel deltagerbetaling. Du kan kun få SVU til uddannelser, der er tilrettelagt på heltid. Du skal aftale orlov med din arbejdsgiver. Du kan ikke få SVU til ordinære videregående uddannelser. Du kan få SVU i højst 52 uger. ser. Niveauet for SU er noget lavere end for SVU. Du kan få flere oplysninger om SU-taksterne og SU-reglerne ved at gå ind på hjemmesiden: Den offentlige støtte ved deltagelse i uddannelse forudsætter, at du ikke får anden offentlig støtte, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge. Det gælder ved alle de nævnte former for støtte. Du har ingen mulighed for offentlig støtte til forsørgelse, når du deltager i kurser, der udbydes af private kursusvirksomheder. Er du i arbejde, er der dog mulighed for, at din arbejdsgiver støtter din efteruddannelse, lige meget om der er tale om offentlige eller private kurser f.eks. ved at du fortsat får løn under uddannelse, og ved at du får betalt deltagergebyr og udgifter til bøger. Mange overenskomster og aftaler har i dag bestemmelser om kompetenceudvikling og efteruddannelse og om økonomisk støtte ved deltagelse i efteruddannelse. Du er ledig Du kan få støtte ved Der er følgende særlige Når du deltager i HK s kurser, har du deltagelse i vilkår som medlem af HK i en række tilfælde og du vil tage en uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasialt niveau Samme uddannelser, som hvis du er i arbejde. Du kan få SVU i højst seks uger som led i selvvalgt uddannelse. Uger, hvor du tidligere har fået VEU-godtgørelse, fratrækkes de seks uger. mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Spørg din afdeling om de nærmere økonomiske vilkår. og du vil tage en videregående uddannelse Samme uddannelser, som hvis du er i arbejde Du kan få SVU i højst seks uger som led i selvvalgt uddannelse. Uger, hvor du tidligere har fået VEU-godtgørelse, fratrækkes de seks uger. Vær opmærksom på, at der med kort varsel kan ske ændringer i reglerne

41 4. Uddannelsesforhold 4. Uddannelsesforhold Du er i arbejde og vil gerne uddanne dig i arbejdstiden og vil gerne uddanne dig uden for arbejdstiden og vil gerne holde orlov, mens du uddanner dig Du er i øjeblik ket ledig og vil gerne uddanne dig Få bedre råd til uddannelse Tjek bestemmelserne i din overenskomst for, hvad du har ret til. Du kan f.eks. have ret til et vist antal ugers efteruddannelse med løn og ret til, at arbejdsgiver betaler deltagergebyret, hvis uddannelsen er aftalt med arbejdsgiver. Få en aftale med din arbejdsgiver om, hvilken uddannelse der vil være relevant, og hvordan dine økonomiske forhold vil være. Aftalen kan f.eks. ske ved en udviklingssamtale eller ved et møde på det tidspunkt, hvor du beslutter dig for uddannelse. Du har mulighed for VEU-godtgørelse eller SVU under uddannelsen, alt afhængig af uddannelsestype og din uddannelsesmæssige baggrund. Hvis du bibeholder din løn, kan din arbejdsgiver få udbetalt godtgørelsen. Se særlig beskrivelse af støttemuligheder. Tjek også her bestemmelserne i din overenskomst for, hvad du har ret til. I nogle tilfælde har du mulighed for at få din arbejdsgiver til at betale eller yde tilskud til deltagergebyr, bogudgifter og transportudgifter, hvis uddannelsen er aftalt med arbejdsgiveren. Du kan ikke få støtte til forsørgelse, da du har et job, og da uddannelsen foregår uden for arbejdstiden, altså i din fritid. Du skal have en aftale med din arbejdsgiver om, at du holder orlov, hvor længe og hvilket job du vender tilbage til. Tjek din overenskomst for, om der er bestemmelser om orlov til uddannelse. Du har forskellige støttemuligheder til forsørgelse under uddannelsen, afhængig af uddannelsestype og din uddannelsesmæssige baggrund. Se særlig beskrivelse af støttemulighederne VEU, SVU og SU. Få bedre råd til uddannelse Hvis du har været ledig i mindre end et år, har du seks ugers selvvalgt uddannelse. Herefter skal du aftale uddannelse med Arbejdsformidlingen. Du kan få en forsørgelse, der svarer til dit dagpengeniveau f.eks. VEU-godtgørelse og SVU i maksimalt seks uger ved selvvalgt uddannelse, og herefter aktiveringsydelse ved uddannelse, der er aftalt med Arbejdsformidlingen. Kontakt din Arbejdsformidling eller din a-kasse for at få yderligere information og vejledning. Eksempel Marianne er ufaglært og har taget en række AMU-kurser inden for detailområdet hun har siden hun gik ud af skolen arbejdet i forskellige butikker. Nu ønsker hun at blive faglært inden for butiksområdet, samtidig med at hun arbejder. Marianne kan blive faglært ved at tage grunduddannelse for voksne (GVU) eller voksenerhvervsuddannelse (VEUD). Når hun ønsker at tage uddannelsen, samtidig med at hun arbejder, er grunduddannelsen (GVU) den bedste løsning. Hun kan bruge indtil seks år på at tage de kurser og enkeltfag, som uddannelsen stykkes sammen af. Hendes efteruddannelse på AMU-kurser kan betyde, at hun kan få afkortet længden af uddannelsen, da kurserne kan erstatte nogle af fagene på uddannelsen. Hun søger råd herom på en handelsskole. Skolen kan vurdere, om hun kan afkorte længden af uddannelsen, og om hun skal tage fag på den forberedende voksenundervisning (FVU), før hun påbegynder uddannelsen. Hvis Marianne inden starten på grunduddannelsen skal tage fag på den forberedende voksenuddannelse, har hun ret til uddannelsesgodtgørelse (SVU) i maksimalt 18 uger. Når hun begynder på grunduddannelsen, har hun også ret til uddannelsesgodtgørelse (VEU) ved de kurser, som hun tager i arbejdstiden. Hun har også mulighed for transportgodtgørelse, fordi hun har mere end 12 km mellem sit hjem og uddannelsesstedet. Denne ret gælder under hele uddannelsesforløbet. Marianne har været ansat i den nuværende virksomhed i mere end to år, og derfor giver hendes overenskomst ret til fem ugers frihed pr. år i tre år til at opnå faglært status. Virksomheden skal endvidere dække eventuelle kursusafgifter og løntab

42 4. Uddannelsesforhold 4. Uddannelsesforhold Eksempel John har en kontoruddannelse og har suppleret med efteruddannelse på AMU og gennem enkelte merkonomfag. Siden John blev faglært har han arbejdet i lønkontoret i en virksomhed. Nu ønsker han at videreuddanne sig inden for økonomi, og han vil gerne på den videregående voksenuddannelse (VVU) i økonomi og ressourcestyring. Han har fire års erhvervserfaring og studiekompetence svarende til engelsk C og matematik C. Uddannelsen er normeret til et års fuldtidsstudium, men den foregår oftest på deltid over tre år. Undervisningen kan ligge såvel om aftenen som om dagen. John får flere informationer om sine muligheder på en handelsskole. De hjælper ham også med at vurdere, om hans efteruddannelse betyder, at han kan afkorte uddannelsen. John har fire års erhvervserfaring og opfylder dermed optagelseskravet på minimum to års erhvervserfaring. Derimod mangler han studiekompetence svarende til engelsk C og matematik C. John har derfor brug for at tage enkeltfag i engelsk og matematik, før han kan starte på den videregående uddannelse, og dem tager han som HF-fag på VUC. Det giver ham mulighed for uddannelsesgodtgørelse (SVU), fordi hans undervisning ligger i dagtimerne. Han kan ikke få uddannelsesgodtgørelse, mens han deltager i den videregående uddannelse, fordi den ikke er et fuldtidsstudium. John får dog godtgørelse (SVU) i tre måneder, mens han skriver den tværfaglige hovedopgave som afgangsprojekt. Det kan han, fordi han har fået orlov fra arbejdet. John skal betale deltagergebyr både på enkeltfag og den videregående uddan- nelse, og han skal også betale bøger og materialer. John tjekker sin overenskomst og laver en aftale med sin arbejdsgiver om, at han får løn, fordi undervisningen foregår i arbejdstiden. Johns arbejdsgiver accepterer endvidere at betale deltagergebyret og de bøger og materialer, han har brug for. Du kan få hjælp til uddannelsesplanlægning Det er en god idé at få hjælp til at vælge og planlægge din uddannelse, sådan at du er sikker på, at det er den rigtige uddannelse, du går i gang med i forhold til dine jobønsker og sådan at du har et godt overblik over de økonomiske vilkår. Din HK-afdeling kan hjælpe Du kan få hjælp i din HK-afdeling, som kan give dig en personlig vejledning og rådgivning ved kompetence- og karriereplanlægning. HK har medarbejdere, der kan vejlede dig om valg af kompetenceudvikling og uddannelse for at ruste dig optimalt til et hurtigt skiftende arbejdsmarked, og som kan hjælpe dig med at udarbejde en personlig uddannelsesplan. Du og dine kolleger kan endvidere få hjælp af HK-afdelingen til at gennemføre uddannelsesplanlægning på din arbejdsplads. HK har medarbejdere, der rykker ud for at hjælpe jer og ledelsen med at vurdere jeres behov for uddannelse og jobudvikling, så det harmonerer med jeres jobønsker og virksomhedens udvikling. I mange af HK s overenskomster opfordres arbejdspladserne til, at ledelse og medarbejdere i et tæt samarbejde gennemfører uddannelsesplanlægning for medarbejderne

43 4. Uddannelsesforhold 4. Uddannelsesforhold Med det formål at fremme virksomhedens samlede kompetencer og medarbejdernes faglige kvalifikationer samt medvirke til deres personlige udvikling opfordrer organisationerne til, at der arbejdes systematisk med såvel formel uddannelse som udvikling på arbejdspladsen. Heri indgår, at der skal gives medarbejderen en rimelig mulighed for at ajourføre sin uddannelse. En systematisk planlægning understøtter arbejdet med at sikre en sammenhæng mellem uddannelsen og medarbejderens mulighed for at leve op til både nutidige og fremtidige jobkrav og derigennem til en forøgelse af kompetenceniveauet til gavn for produktiviteten og medarbejderudviklingen. Du kan få flere oplysninger om HK s mange kursustilbud ved at gå ind på følgende hjemmesider: (job og uddannelse) (job og uddannelse) (job og uddannelse) som du kan komme ind på via Din HK-afdelings hjemmeside, som du kan komme ind på via Udsnit af landsoverenskomsten 2004 mellem HK/Handel og Dansk Handel & Service. Du kan også hente hjælp på uddannelsessteder og hos AF Du kan også få hjælp på det uddannelsessted, der udbyder uddannelser og kurser, som svarer til dine ønsker og forestillinger f.eks. den nærmeste erhvervsskole. Erhvervsskolerne har vejledere, der kan hjælpe dig med at vurdere dine kvalifikationer og med at finde relevante efter- og videreuddannelser. Er du ledig, kan du også få hjælp på Arbejdsformidlingen, der har vejledere med et stort kendskab til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Gode links: og Oplysninger om indholdet i de enkelte offentlige voksenuddannelser, om adgangskrav og de økonomiske vilkår, og om hvilke skoler der udbyder uddannelserne Oplysninger om de præcise regler for SVU og om eventuelle ændringer i reglerne 92 93

44 5. A-kasse 5. A-kasse For at få dagpenge skal man A-Kasse For at få ret til dagpenge fra en a-kasse er der nogle betingelser, der skal være opfyldt. Du skal først og fremmest: Være medlem af en a-kasse Opfylde beskæftigelseskravet Stå til rådighed for arbejdsmarkedet Være helt eller delvist ledig Være tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende Medlem af en a-kasse Der er flere muligheder for at blive optaget i en a-kasse. Du kan blive optaget på grund af et arbejde, som værnepligtig eller ved selvstændig virksomhed, der drives som dit hovederhverv. Du kan også optages på baggrund af en gennemført uddannelse. Hvis du er optaget på grund af et arbejde, som værnepligtig eller som selvstændig erhvervsdrivende, skal du have været medlem af en a-kasse i 12 måneder for at opnå ret til dagpenge. Beskæftigelseskravet kan ikke opfyldes med et arbejde, hvor der har været ydet offentligt tilskud til lønnen (f.eks. jobtræning). Alice får ikke dagpenge Alice melder sig ind i en a-kasse 1. februar Fra 1. november til og med 31. december 2003 er hun sygemeldt med sygedagpenge. Fra 1. februar 2004 bliver hun arbejdsløs. Alice har fået løn for timer og sygedagpenge for 320 timer, mens hun har været medlem af a-kassen. Da hun er fuldtidsforsikret, opfylder hun ikke timekravet. Hun kan derfor ikke få dagpenge, da hun bliver arbejdsløs. Jamal får dagpenge Jamal melder sig også i a-kasse den 1. februar Ligesom Alice er han syg fra 1. november til og med 31. december Men til forskel fra Alice får Jamal sin normale løn i perioden. Da Jamal bliver ledig den 1. februar 2004, har han fået udbetalt løn for i alt timer. Jamal har derfor ret til dagpenge fra a-kassen fra den første dag, han er ledig. Der er særlige regler for ret til dagpenge, når du er optaget på baggrund af en uddannelse. Læs nærmere herom under afsnittet A-kasse-forhold for elever. Beskæftigelseskravet Der er faste regler for, hvor meget du skal have arbejdet, før du har ret til dagpenge. Som fuldtidsforsikret skal du have arbejdet og fået løn for timer. Som deltidsforsikret skal du have arbejdet og fået løn for timer. Timerne skal ligge inden for de seneste tre år og skal være udført i medlemsperioder. Hvornår står du til rådighed Rådighed for arbejdsmarkedet Når du er ledig, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at: Du skal være tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende Du skal selv være aktiv, det vil sige selv søge arbejde og uddanne dig Du skal kunne overtage et arbejde med dags varsel Du skal overholde din jobplan, når du har fået lavet sådan en Du kan ikke få udbetalt dagpenge, hvis du ikke står til rådighed. Du står ikke til rådighed, hvis du: ikke er tilmeldt som ledig hos Arbejdsformidlingen er syg er bortrejst mangler børnepasning afslår et arbejde eller tilbud fra Arbejdsformidlingen 96 97

45 5. A-kasse 5. A-kasse ikke møder til samtaler indkaldt af a-kassen eller Arbejdsformidlingen flere gange siger et arbejde op uden en gyldig grund Helt eller delvist ledig Du er helt ledig, hvis du ikke har arbejde og ikke får løn. Den første dag med dagpenge er den dag, hvor du reelt er ledig og tilmeldt Arbejdsformidlingen. Du er delvist ledig, hvis du har et arbejde på mindre end fuld tid og må søge om supplerende dagpenge. Supplerende dagpenge kan udbetales, hvis du som fuldtidsforsikret arbejder højest 29,60 timer pr. uge. Et deltidsforsikret medlem kan kun få udbetalt supplerende dagpenge for en uge, hvis dagpengene i ugen mindst udgør et beløb svarende til dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Det er en betingelse for at få de supplerende dagpenge, at når du er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren give afkald på dette varsel. Det kan arbejdsgiveren gøre ved at skrive under på en frigørelsesattest. Vil du høre nærmere om reglerne for supplerende dagpenge, kan du kontakte din a-kasse. Din dagpengesats afhænger af din forsikringsstatus og din løn de seneste 12 uger/tre måneder. Du kan få 90 procent af din gennemsnitlige dagløn. Dog kan satsen ikke overstige den højeste dagpengesats, der er bestemt af Arbejdsdirektoratet. A-kasseforhold for nyuddannede Det er ikke alle uddannelser, der kan give ret til optagelse i en a-kasse. Der stilles en række krav til uddannelsen, såsom at den: er erhvervsmæssig er offentligt anerkendt har et samlet forløb på mindst 18 måneder/tre semestre kan henføres til a-kassens faglige område Det er en betingelse, at ansøgningen om optagelse i a-kassen er modtaget senest to uger efter uddannelsens afslutning. Uddannelsen sidestilles med beskæftigelseskravet på de timer. Du har ret til dagpenge, når du har gennemført en uddannelse. Din ret til dagpenge starter en måned efter, du er udlært. Hvis du har været medlem af a-kassen i mindst 12 måneder før afslutningen af din uddannelse, har du ret til dagpenge umiddelbart efter din ledigheds indtræden. Satsen for en nyuddannet er fastlagt på forhånd af Arbejdsdirektoratet og udgør for år kr. om dagen for en fuldtidsforsikret. Ønsker du flere informationer om det at være medlem af en a-kasse, kan du gå ind på HK s hjemmeside på under menuen A-kasse. Den 5. januar 2004 er den højeste dagpengesats for en fuldstidsforsikret på 641 kr. om dagen og for deltidsforsikrede 427 kr. Dagpengene udbetales bagud for enten en fire- eller en femugers periode. Der udbetales for fem dage om ugen med din individuelle dagpengesats, dimittendsatsen eller mindstesatsen. Dagpengeperioden slutter den næstsidste søndag i måneden. Dagpengesatsen reguleres hvert år omkring årsskiftet

46 6. Skat 6. Skat Skat Danmark har et af verdens højeste skattetryk og måske også en af de mest komplekse skattelovgivninger. Selvom vi betaler en stor del af vores løn i skat, er det de færreste, der har et fuldstændigt indblik i, hvordan skatten er sammensat, hvilke fradrag der er, og hvor meget de enkelte fradrag er værd. De fleste oplysninger er fortrykt på selvangivelsen. Det gør det selvfølgelig lettere at udfylde selvangivelsen, men du har stadig det fulde ansvar for, at oplysningerne på din selvangivelse er korrekte. Det er derfor vigtigt, at du har et indblik i, hvordan din skat egentlig er skruet sammen. Hovedkort og bikort Forskudsopgørelse og skattekortet Kildeskatten blev indført i Dette betyder, at skatten bliver betalt samtidig med, at man får udbetalt sin løn, dagpenge eller pension. Hvert år i november får alle danskere en forskudsopgørelse med et skattekort. Af forskudsopgørelsen fremgår det, hvad du skal betale i skat. Skatteåret svarer til kalenderåret. Skatten beregnes altså af den indkomst, du forventer at få i løbet af et kalenderår. Skattekortet består af to dele: et hovedkort og et bikort. Af hovedkortet fremgår det, hvad du har i fradrag, og hvad din trækprocent er. Fradraget er den del af lønnen, du ikke skal betale skat af. Trækprocenten er den procent, du betaler i skat, når fradraget er trukket fra din løn. Bikortet skal du kun bruge, hvis du har flere arbejdsgivere på samme tid. Skatten opkræves i løbet af året ved, at din arbejdsgiver på baggrund af oplysningerne fra skattekortet beregner en foreløbig skat af lønnen, inden den udbetales. Arbejdsgiveren indbetaler den beregnede skat til skattevæsenet som en foreløbig skat. Det er vigtigt, at den skat, du betaler i løbet af året, passer nogenlunde med den endelige skat, som du skal betale, når året er omme. Det sikrer du ved, at oplysningerne på din forskudsopgørelse og derved dit skattekort er så korrekte som muligt. Ved at bruge et skattekort med forkerte oplysninger risikerer du at få en stor restskat. Husk at ændre dit skattekort Du bør ændre dit skattekort, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst eller fradrag. Som hovedregel kan man sige, at det især er vigtigt at få ændret skattekortet, hvis der sker ændringer i renteudgifter, renteindtægter eller anden B-indkomst (honorarer m.v.), fordi der ikke automatisk bliver trukket skat af disse. Derimod skal der normalt ske en væsentlig ændring i løn, pension eller anden A-indkomst, før det er nødvendigt at få ændret skattekortet. Hver gang du får løn, skal du have en lønseddel. Lønsedlen viser, hvor meget der er indeholdt i skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v. Husk, at det er vigtigt at gemme lønsedlerne, da det er din dokumentation for, at du har

47 6. Skat 6. Skat Sådan ændrer du skattekortet betalt skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v. (Se i øvrigt side om at forstå din lønseddel). Ejer du en ejendom, skal du betale ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten betales via dit skattekort. Ud over indkomstskatten skal alle lønmodtagere og erhvervsdrivende betale arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag). AM-bidraget er på otte procent (2005). Endvidere skal der indbetales til en særlig pensionsopsparing (SP). Opsparingen er en procent af indkomsten (2004). Der gælder særlige regler for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Fritaget for at betale SP er unge indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år, og ældre fra det kalenderår, hvor de fylder 67 år eller fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Du kan selv ændre skattekortet via TastSelv på en telefon eller internettet. Vejledning i TastSelv fremgår af din forskudsopgørelse. Du kan også få ændret dit skattekort hos skatteforvaltningen, f.eks. ved at rette tallene for forskudsopgørelsen og sende den retur til skatteforvaltningen. Husk at sætte en underskrift på. Frikort Skatteydere, der ikke tjener mere, end de har i fradrag, får et frikort i stedet for det normale skattekort. Frikort udstedes typisk til børn og unge, der ikke tjener mere end personfradraget. For børn og unge under 18 år er personfradraget kr. (2005). Frikortet fritager ikke for betaling af AM-bidrag, da hensigten med AM-bidraget er, at alle erhvervsaktive skal bidrage til udgifterne på arbejdsmarkedet. Frikortet fritager heller ikke for betaling af bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag), dog først fra det år hvor man fylder 17 år. er det en god idé at gennemgå sin selvangivelse. Du sikrer dig, at indkomsten er korrekt, og at du får alle de fradrag, du har ret til. Husk at sammenligne tallene med lønsedler og udskrift fra banken. Er tallene rigtige, behøver du ikke gøre mere. Hvis de er forkerte, eller der mangler nogle tal, skal du rette beløbene enten via TastSelv-service eller internettet. Bruger du TastSelv-service, vil du efter et par dage efter indtastningen kunne få oplyst, om du skal betale mere i skat, eller om du får penge tilbage. Du kan også skrive de rigtige tal på selvangivelsen og sende den til skattevæsenet senest den 1. maj. Lønmodtagere har fradrag for en række udgifter i forbindelse med arbejdet. Disse fradrag er f.eks. befordring mellem hjem og arbejde, udgifter til a-kasse, efterlønsordning og fleksydelse, samt en evt. årlig betaling til en pc-ordning. Fra og med 2004 har alle et beskæftigelsesfradrag på 2,5 procent af AMbidragspligtig indkomst minus eventuelle bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger. Fradraget bliver beregnet automatisk og kan højst udgøre kr. (2005). Årsopgørelsen De fleste lønmodtagere får en årsopgørelse sammen med selvangivelsen. Hvis du ikke har modtaget en årsopgørelse sammen med selvangivelsen, vil den komme, når selvangivelsen er indsendt. Af årsopgørelsen fremgår Kontrollér din selvangivelse Selvangivelsen I marts-april måned får du en selvangivelse med posten. Selvangivelsen er fortrykt med de oplysninger, skattemyndighederne har om din indkomst og dine fradrag. Din opgave er at kontrollere oplysningerne på selvangivelsen, for selv om skattevæsenet i dag har de fleste tal,

48 6. Skat 6. Skat det, om du har betalt for meget eller for lidt i skat. Hvis du har betalt for meget, skal du have pengene tilbage. Har du betalt for lidt, skat du betale restskat. Sådan beregnes skatten Indkomsten opgøres sådan: Kontrollér din årsopgørelse Det er også vigtigt at kontrollere årsopgørelsen. Hvis der er fejl, har du pligt til at få rettet fejlen, så du kan få en ny og korrekt årsopgørelse. Du modtager også en opgørelse over AM-bidraget enten på årsopgørelsen eller på en særskilt bidragsopgørelse. Overskud og underskud på skat og AM-bidrag bliver automatisk modregnet. Hvis din årsopgørelse viser, at du har betalt for meget i skat, vil du sammen med din årsopgørelse modtage beløbet med en procentgodtgørelse på to procent (ikke skattepligtig). Hvis din årsopgørelse viser, at du skal betale restskat, vil restskat til og med kr. (årsopgørelsen 2003) blive indregnet i din forskudsskat for 2005 med et tillæg på syv procent (kan ikke fradrages). Den del af restskatten, der overstiger kr., vil blive opkrævet med et tillæg på syv procent i tre rater over tre måneder. Du kan undgå procenttillægget på syv procent, hvis du frivilligt indbetaler inden den 1. juli. Du kan dog højst indbetale kr. inden den 1. juli. Skattevæsenets renter af restskat er ret høje i forhold til markedsrenten. Derfor er det bedre at betale lidt for meget end lidt for lidt hvis du er i tvivl om din restskat. Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Personfradrag Personlig indkomst (minus AM- og SP-bidrag) +/- Kapitalindkomst - Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Lønindkomst, pensioner, dagpenge, skattepligtige sociale ydelser og indkomst ved selvstændig virksomhed, efter at eventuelt AM- og SP-bidrag er fratrukket. Renter m.v. Når renteudgifterne (negativ kapitalindkomst) er større end renteindtægterne m.v. (positiv kapitalindkomst), er der tale om negativ kapitalindkomst. Omvendt er der tale om positiv nettokapitalindkomst, når renteindtægterne m.v. er større end renteudgifterne. En række skattefradrag kaldes ligningsmæssige fradrag. Det gælder f.eks. fradragene for befordring, bidrag til a-kasse, fagligt kontingent og bidrag til efterlønsordning. Disse fradrag trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Den personlige indkomst, kapitalindkomsten og den skattepligtige indkomst beskattes med forskellige skatteprocenter. I beregningen for 2004 bruges følgende skatteprocenter og bundfradrag. Alle skatteydere har et personfradrag. I 2004 er det på kr. De første kr., man tjener, er altså skattefri. Dog skal der betales AMbidrag og eventuelt SP-bidrag. For børn og unge under 18 år er personfradraget kr. (2004). Unge under 18 år, der er gift, har dog et personfradrag på kr. Skatten nedsættes med skatteværdien af personfradraget. Bundskat Bundskatten er 5,5 procent i 2004 Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst

49 6. Skat 6. Skat Mellemskat Topskat Arbejdsmarkedsbidrag Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i ægtefællens positive nettokapitalindkomst inden beregning af bundskatten. Mellemskatten er seks procent i Mellemskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i ægtefællens positive nettokapitalindkomst inden beregning af mellem skatten. Skatten beregnes kun af den del af beløbet, som overstiger et bundfradrag på kr. i Hvis en gift person ikke selv kan bruge hele bundfradraget, bliver resten overført til ægtefællen. Topskatten er 15 procent i Topskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst samt tillæg afind - skud til kapitalpension/ kapitalforsikring og supplerende éngangsydelser fra pensionskasser. Skatten beregnes kun af den del af beløbet, der over stiger bundfradraget på kr. i Den del af bundfradraget, som ikke bruges, kan ikke overføres til ægtefællen. AM-bidraget er otte procent i AM-bidrag eller bruttoskat, som det også kaldes betales af alle, der har personlig indkomst, uanset hvor meget man tjener. Når skat og fradrag beregnes, tager man udgangs punkt i lønindtægten minus arbejdsmarkedsbidraget. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af pension, dagpenge, kontant - hjælp og lignende. Aktieindkomst Der er særlige regler for fortjeneste og tab ved aktier, anparter og investeringsforeningsbeviser. Kommunens skatteforvaltning kan oplyse nærmere om reglerne om beskatning af aktieindkomst. Der kan også foretages beregning på internettet ( Ejendomsværdi- Ejendomsværdiskatten er ti promille (en procent) af ejendomsværdien, skat dog 30 promille for den del, der overstiger kr. (2004). Særligt pensions- SP-bidrag er en procent. I forbindelse med lovforslag L186 er det bidrag vedtaget at suspendere SP-bidraget for 2004 og Amts-, kommune- og kirkeskatten Skatteloftet Amts-, kommune- og kirkeskat beregnes af den skattepligtige indkomst. Skatteloftet sikrer, at din samlede indkomstskat ikke beregnes med mere end 59 procent af nogen del af indkomsten. Kirkeskat, AM-bidrag og SP-bidrag regnes ikke med under skatteloftet

50 6. Skat 6. Skat Agnete Sådan beregnes skatten (i kr.) for Agnete, der tjener kr. om måneden og bor i en ejerlejlighed (ejendomsværdi kr.): Personlig indkomst: Bruttoløn AM- og SP-bidrag (8 % + 1%) Ægtefæller og skat Når skatten beregnes, er der enkelte fordele for ægtepar. Den ene ægtefælle kan nemlig udnytte den anden ægtefælles personfradrag, hvis han eller hun ikke selv udnytter det. Også bundfradraget, som bruges, når mellemskatten beregnes, kan overføres, hvis den ene ægtefælle ikke kan udnytte det. (A) Personlig indkomst i alt Kapitalindkomst: Renteindtægter Renteudgifter fra boliglån m.m (B) Kapitalindkomst i alt Ligningsmæssige fradrag: Beskæftigelsesfradrag A-kassebidrag og faglige kontingenter (C) Ligningsmæssige fradrag i alt Skattepligtig indkomst ( A+/- B - C ) Bundskat 5,50 % af = Mellemskat 6 % af ( ) = Topskat 15 % af ( ) = 0 Amts-, kommune, og kirkeskat 32 % af = Ejendomsværdiskat x 10 o/oo ,5 % af personfradrag, stat % af personfradrag, kommune mv Værdi af personfradrag Samlet skat for Agnete

51 6. Skat 6. Skat Jens og Bente Jens, der tjener kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag), har ingen fradrag ud over personfradraget. Hvis han bor alene eller ikke er gift, ser hans skat sådan ud (i kr.): Bundskat 5,5 % af = Mellemskat 6 % af = Topskat 15 % af = Amts-, kommuneog kirkeskat 32 % af = ,5 % af personfradrag, stat % af personfradrag, kommune m.v Værdi af personfradrag Samlet skat for Jens Hvis Jens er gift med Bente, som ikke tjener penge, kan Jens overtage Bentes personfradrag på de kr. (2005). Han får så to personfradrag og skal ikke betale skat af de første kr., han tjener. Fordi Bente ikke arbejder, kan han også udnytte hendes fradrag i mellemskatten. Dette fradrag fordobles, så de kr. bliver til i alt kr. Jens skal først betale mellemskatten på de seks procent, når han tjener over kr. Og ægteparrets skatteberegning (i kr.) ser nu sådan ud: Bundskat 5,5 % af = Mellemskat 6 % af = 0 Topskat 15 % af = Amts-, kommuneog kirkeskat 32 % af = ,5 % af personfradrag, stat % af personfradrag, kommune m.v Værdi af personfradrag Samlet skat for Jens Alt i alt sparer Bente og Jens altså ca kr. i skat, hvis de er gift, og det kun er den ene, der tjener penge. Hvis de begge to arbejder og tjener kr. hver eller i alt kr. (efter AM- og SP-bidrag), kan de ikke overføre fradrag til hinanden. De udnytter nemlig selv deres personfradrag og fradrag i mellemskatten. Så ser deres samlede skatteberegning (i kr.) sådan ud: Bundskat 5,5 % af = Mellemskat 6 % af = 0 Topskat 15 % af = 0 Amts-, kommuneog kirkeskat 32 % af = ,5 % af personfradrag, stat % af personfradrag, kommune m.v Værdi af personfradrag Samlet skat Jens og Bentes samlede skat: 2 x Her har ægteparret altså flere penge til rådighed efter skat end i eksemplet, hvor Jens tjener de kr., og Bente ikke arbejder. Det skyldes, at de slipper for topskatten på de 15 procent, fordi de begge to tjener under grænsen på de kr. Alle indtægterne i eksemplerne er efter AM- og SP-bidrag. Personer, der lever i registreret partnerskab, bliver betragtet skattemæssigt på samme måde som ethvert andet ægteskabeligt forhold

52 6. Skat 6. Skat Skilsmisse Hvis man skal skilles, skal man være opmærksom på, at skattereglerne for ægtefæller kun gælder til og med året før det år, man bliver separeret eller skilt. Ægtefæller har i øvrigt krav på at kende hinandens indtægter og formue eller gæld. Ved skilsmisse er det vigtigt, at man i forbindelse med bodelingen har fået gjort klart, hvem der skal have f.eks. rentefradrag. Og man kan altid få oplysningerne hos det lokale skattevæsen. Skat og papirløse Når man lever papirløst, er man ikke sambeskattet med sin samlever. Dermed kan man ikke som ægtefællerne overføre uudnyttede fradrag eller være ansvarlig for den andens skattegæld. Hvis den ene har en meget lav indkomst, er det altså økonomisk en ulempe ikke at være gift, fordi et eventuelt uudnyttet personfradrag ikke kan overføres til samleveren. Og den højtlønnede samlever kan heller ikke overføre bundfradraget vedrørende mellemskatten. Kend skatten Hvis man kender sine fradrag og sin indkomst, har man mulighed for at regne ud, hvad det betyder for skatten, hvis man f.eks. skifter arbejde og får en lavere eller højere løn. Har man en pc, kan man få forskellige programmer, der gør det nemt at beregne sin skat. Nogle banker tilbyder sådanne programmer gratis. Programmerne er som regel nemme at betjene. Man taster indtægter, udgifter og fradrag ind. Så regner programmet ud, hvad man skal betale i skat i den kommune, man bor i. Har man adgang til internet, er adressen til skattevæsenet: Seks gode råd om skat 1. Gem alle lønsedler og opgørelser et samlet sted. 2. Husk at forskudsregistrere, hvis der er ændringer i indtægter eller udgifter. Og husk at ændre forskudsregistreringen, hvis du skal giftes, separeres eller skilles. 3. Husk at kontrollere, at tallene i selvangivelsen, årsopgørelsen og forskudsopgørelsen er rigtige. 4. Indsend dine skemaer til tiden, hvis du har ændringer: Forskudsskema lige efter modtagelsen og selvangivelse inden 1. maj. 5. Betal din skat til tiden. Det er dyrt at betale for sent. 6. Spørg hellere en gang for meget. Skatteforvaltningen vil gerne hjælpe med råd og vejledning. Digital Signatur Du kan bestille en Digital Signatur via ToldSkats TastSelv-service ( Med Digital Signatur kan du bruge ToldSkats forskellige TastSelv-services, bl.a. kan du ændre din forskudsopgørelse, indberette kontonummer til udbetaling af overskydende skat og godkende eller ændre selvangivelsen. Hvis papirløse par ejer en lejlighed eller et hus sammen, kan rentefradrag heller ikke overføres imellem parterne, sådan som ægtefæller kan

53 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Parforhold, ægteskab og skilsmisse Parforhold og penge Lad os lige slå fast. Papirløst samlivsforhold kræver ikke umiddelbart så meget papir som ægteskabet. Men vil man sikre sig i et papirløst samlivsforhold, kræver det mere papir end et ægteskab. Det skyldes, at vi har over hundrede års tradition for ægtefællers indbyrdes økonomiske forhold. Det er ikke det mest interessante at tale om penge, når man er nyforelsket, men det er på dette tidspunkt, man skal gøre det, så man ikke får problemer senere, hvis parforholdet går i stykker. Den gamle ordning med, at kvinden bruger alle sine indtægter på de daglige fornødenheder, og parret bruger mandens indtægter til de større faste ting, er endnu farligere uden for ægteskabet end i ægteskabet. Selvom man har separat økonomi, når man bor sammen, er man nødt til at have økonomien gennemdiskuteret. Fælles økonomi Fælles økonomi uden aftaler er det værste. Fælles økonomi vil sige, at man deles om alle indtægter og udgifter. Måske har man endda fælles konti. Den dag, man går fra hinanden, spiller det en afgørende rolle, hvem der har kvitteringerne på de store faste goder. Og det har ikke mindst betydning for boligen. Separat økonomi Separat økonomi kan være fint. Så har man helt styr på, hvem der har købt hvad. Selvom man har separat økonomi, vil man ofte købe nogle af de store ting til hjemmet i fællesskab. Og det giver problemer, hvis man går fra hinanden. Også her er boligen det største problem. Opdelt økonomi Den opdelte økonomi, som nogle bruger, er en blanding af de to andre. Ved opdelt økonomi plejer man at sige, at man slår indtægterne sammen, betaler de fælles udgifter og derefter deler overskuddet mellem sig. Hvert par skal selvfølgelig finde den ordning, der passer bedst. Boligen er ofte den største udfordring, når et forhold bliver opløst. Model Fordel Ulempe Kræver Fælles øko- Nem at admini- Mister let over- Fælles prioritering nomi strere blikket og ansvarlighed Separat øko- Uafhængighed Kan være usoli- At begge parter nomi darisk tjener lige meget Opdelt øko- Solidarisk Besværlig At man fører nomi uafhængighed regnskab

54 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Lejebolig Den, der står på kontrakten, har retten til boligen. Man kan ikke blive i lejligheden, selvom man har boet sammen i masser af år, har børn, og børnene hovedsageligt skal være hos den part, der ikke står på lejekontrakten. Men har man boet sammen i mere end to år, skal udlejer acceptere, at man overtager lejemålet, også selvom man ikke står på lejekontrakten. Det er selvfølgelig vanskeligt at finde ud af, hvornår man bør kræve at komme med på lejekontrakten, eller hvornår man bør flytte ind i den andens bolig. Den, der har boet i lejligheden længe, risikerer at miste sin bolig på grund af et kortvarigt samlivsforhold. Ejerbolig Det værste, der næsten kan ske, er, at man langsomt flytter sammen i den enes ejerbolig. Ejeren af boligen vil selvfølgelig bruge en stor del af sin økonomi til at betale denne. Det vil sige, at han/hun har væsentlig færre penge til det daglige, så den anden må betale og punge ud. Men ved samlivets ophør står ejerparten med bolig. Gælden er blevet bragt ned, og den anden part står uden noget. Der er praktisk talt ikke i dansk ret mulighed for at få en kompensation. I 80 erne kom der nogle domme, hvor et langvarigt samlivsforhold udløste en miniandel (ca. ti procent) af den formue, som manden havde sparet op under samlivet. Der var børn i forholdet, og kvinden havde gået hjemme og passet børnene. Begrundelsen for dommene var, at manden ikke havde kunnet opspare/tjene så mange penge, hvis ikke kvinden havde passet deres fælles børn. Men herefter fulgte en lang årrække, hvor der ikke rigtig var mulighed for en kompensation, og i dag er det i praksis umuligt at få kompensation. Det er derfor overordentligt vigtigt at have for øje, at man ingen økonomiske krav har på hinanden, når man lever i papirløst forhold uden aftaler. Økonomiske krav kræver, at de kan bevises, og det kan de som oftest kun, hvis der er papir. Lav eventuelt et ejerpantebrev Lav et testamente Det er ikke altid rimeligt, hvis et opsparet overskud pludselig skal deles. En løsning vedrørende ejerboligen kan være, at man opretter et ejerpantebrev, så man har pant i den faste ejendom, og derefter laver en aftale om, at hvert år erklærer ejeren at skylde den anden part f.eks eller kr. Denne gæld vil så have pant i ejendommen. Gælden forfalder den dag, ejendommen bliver solgt. Eller man kan aftale, at gælden forfalder den dag, parforholdet bliver opløst. Alt dette kræver, at man får talt med en juridisk rådgiver, en advokat. Det dummeste, man kan gøre, er at bo i en fast ejendom og betale til ejendommen uden at stå på skødet. Så har man ingen rettigheder og betaler blot ud i den blå luft. Arv mellem papirløse Papirløse arver ikke hinanden. Det tror mange, fordi der er kommet regler om, at hvis de arver hinanden og har boet sammen nogle år, kommer de ned i den billige boafgift. Men udgangspunktet er ingen arv. Det kræver derfor et testamente, hvis papirløse skal arve hinanden. I det øjeblik papirløse begynder at eje fast ejendom, BØR de med det samme få et testamente. Dør en af dem, og de ikke har fået børn, så arver den respektives forældre eller søskende. Hvis et papirløst par har børn, arver børnene. Men det er jo sjældent det, man ønsker. Hvis dødsfaldet sker i utide og pludseligt, har man sjældent taget stilling til en friværdi i parrets faste ejendom. Den tilfalder børnene. Det vil sige, at man kan risikere, at den efterlevende forælder skal skaffe pengene. Pengene skal herefter sættes i en forvaltningsafdeling, idet et barn, en umyndig, ikke altid vil få lov til at eje en fast ejendom. Det kræver nemlig tilladelse fra myndighederne. Få derfor et testamente. Det kan gøres ret simpelt, idet de papirløse parter erklærer, at de skal arve hinanden mest muligt, og en efterfølgende bestemmelse om, hvad der skal ske efter længstlevendes død. (Se kapitel 8 om arv)

55 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Lav en samejekontrakt Andre papirer i det papirløse forhold Det vil også være en god idé at lave en aftale om, hvordan parrets formuegoder skal deles, hvis uheldet skulle være ude, og man går fra hinanden. Hvordan skal man finde ud af, hvad dyre indbogenstande er værd, og hvem der skal have dem. Aftal, hvad der skal ske, og hvem der skal have den faste ejendom, hvis begge har råd til at overtage den, og begge har betalt lige meget til den. Sørg for, at den advokat, der laver skødet, også rådgiver om en samejekontrakt. En samejekontrakt kan i korthed have det indhold, at hvis parterne går fra hinanden, har de krav på, f.eks. inden seks uger, at få ejendommen vurderet af en eller to uvildige ejendomsmæglere. Herefter kan der være en regel om, at man enten kan byde på ejendommen i lukkede kuverter til hinanden, eller at ejendommen kan overdrages til en af parterne, evt. ved lodtrækning, til den højeste pris, fastsat af ejendomsmægleren. Har man købt fast ejendom sammen, hæfter man også for gælden i fællesskab. Det vil sige, at man hæfter solidarisk. Solidarisk hæftelse bevirker, at kreditor kan hente sine penge hos den af parterne, han vil. Kreditor kan således kræve alle pengene hos den ene part, og denne part kan efterfølgende forsøge at få pengene ud af den anden part, og det vil i værste fald være ved en ubehagelig retssag. Det er derfor vigtigt at være klar over, at den gæld, man hæfter solidarisk for, det vil sige hæfter i fællesskab for, den må man sørge for, at man har sikret på anden vis. Børn og papirløse forhold I dag er der praktisk talt ingen forskel på regler om børn i og uden for ægteskab. Dog er det således, at i papirløse forhold skal det aftales, at man har fælles forældremyndighed. Det kan man gøre umiddelbart efter, at barnet er født. Gør man ikke det, er det moderen, der har forældremyndigheden. Ønsker faderen senere del i forældremyndigheden, og moderen er imod, kan man ikke forlange, kræve eller dømmes til fælles forældremyndighed. Den eneste mulighed for så at få forældremyndigheden er ved en retssag. Har man fælles forældremyndighed, og parforholdet går i stykker, har man lige store chancer for at få barnet, hvad enten man har levet papirløst sammen eller i ægteskab. Flere HK ere er gift end gennemsnittet af befolkningen Kilde: HK s politisk/økonomiske sekretariat Ægteskab og skilsmisse Stadig flere gifter sig, men også stadig flere bliver skilt. Så længe parterne lever lykkeligt sammen, er det de færreste, der går rundt og tænker på, om de er gift eller ej. De tænker heller ikke på, om der er formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Det er først på det tidspunkt, hvor ægteskabet opløses, eller den ene dør, at det får stor betydning

56 Registreret partnerskab Ugift 32% 38% 7. Parforhold, ægteskab og 0skilsmisse % 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Programerklæring fra loven om ægteskabets retsvirkninger 1. Mand og hustru skal være hinanden til støtte og i fællesskab varetage familiens tarv. 2. Det påhviler mand og hustru gennem pengeydelser, gennem virksom Skilsmisser Vielser hed i hjemmet eller på anden måde at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Til underholdet henregnes, hvad der udkræves til husholdningen og børnenes opdragelse såvel som til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov Den gensidige forsørgelsespligt betyder, at både ægtemanden og konen har ret til at blive forsørget af den anden, men har også en pligt til at forsørge Ægtefæller skal forsørge hinanden Kilde: Danmarks Statistik Ægteskab og registreret partnerskab Når man gifter sig eller indgår registreret partnerskab, ændres den familieretlige status på mange områder. Dels ændres forholdet mellem parterne, dels ændres ens forhold til arvinger, sociallovgivningen, skat og skattelovgivningen. Indtil den store familieretlige reform i 1925 var ægtemanden stort set enerådig til at bestemme over bolig og økonomi. Retten til at bestemme over fællesbørn i ægteskabet strakte sig helt op til Fra midten af 1970 erne er ægtefællerne blevet mere og mere selvstændige og ligestillede, også i skatteretlig henseende. Der har siden 1926 stået i loven, at ægtefæller skal forsørge hinanden og deres fællesbørn

57 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Det er flot udtrykt, men det betyder ikke, at de begge to skal tjene penge. Arbejdet i hjemmet og pasning af børn skal ifølge loven vægte på samme måde. Der er således ligestilling mellem de to ydelser. Det fremgår naturligvis ikke, hvordan ægteparret konkret skal dele penge og husarbejdet mellem sig. Den gensidige forsørgelsespligt, som findes i ægteskabet i familieretten smitter også af på socialretten, idet en ægtefælle normalt ikke kan få sociale ydelser, hvis den anden kan forsørge. Den skatteretlige ligestilling var det meget vanskeligt at komme igennem med, og vi skulle op til midten af 80 erne, før det reelt skete, men stadigvæk er man ikke et helt Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed, 2002 Antal Procent Under 1 år 247 1,6 1 år 693 4,5 2 år 981 6,4 3 år ,0 4 år ,8 5 år ,1 6-7 år ,6 8-9 år , år , år , år ,7 25 år ,5 Uoplyst 3 I alt Gennemsnitlig varighed af ægteskab: 11,3 år Kilde: Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik 126 enkeltstående individ i skatteretten. Den ene ægtefælle kan udnytte den anden ægtefælles personfradrag, og det såkaldte bundfradrag, hvis det ikke bliver udnyttet hos den anden. F.eks. er der i skattelovgivningen nogle specielle gunstige aktieafkastregler. Under ægteskabet hæfter man også for den andens skattegæld men ikke når ægteskabet er ophørt. Ophold i Danmark ved ægteskab Tidligere oplevede vi nogle indgå ægteskab, for at samleveren kunne få lov til at få bopæl i Danmark. Det er ikke helt så let mere. I dag skal begge parter have dansk indfødsret. Undtagelsen gælden for nordiske lande og EU-borgere. For andre udenlandske borgere, der bor her i landet, gælder det, at de skal have en permanent opholdstilladelse eller have fået tildelt asyl. Eksempel: En kvinde, som ikke har dansk indfødsret, permanent opholdstilladelse eller har fået asyl, kommer her til landet og bliver gift. Efter nogle år går ægteskabet i stykker, og dermed ophører hendes lovlige opholdstilladelse, fordi hun ikke mere er samboende med sin mand. Mens hun var gift har hun fået opholdstilladelse i et eller halvandet år ad gangen. Når ægteskabet ophører, og den seneste opholdstilladelse udløber, fornys den ikke. Hvis hun bliver skilt og forelsker sig i en anden, kan hun ikke indgå ægteskab med denne, for hun har ikke en fast opholdstilladelse. Mange kommer i dag i klemme i denne regel, som er fra En enkelt undtagelse er, at statsamtet kan give tilladelse under helt særlige omstændigheder, hvis kvinden har været her i en længere periode. Tidligere skulle man kun have været her i tre år for at få en permanent opholdstilladelse, nu skal man have været her i syv år. Forskellige ejerformer i ægteskabet Formuefællesskab Når man gifter sig, får man automatisk formuefællesskab. Det kaldes også fælleseje i ægteskabet. Det er helt misvisende. Fælleseje betyder ikke, at man ejer alt i fællesskab, fordi man er gift. Fællesejet/formuefællesskabet får først betydning i det øjeblik, ægteskabet ophører. Det være sig ved død eller separation/skilsmisse. 127

58 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Hver ægtefælle har egen bodel i ægteskabet Sørg for at købe store varige goder i fællesskab I ægteskabet ejer og råder manden eller kvinden selv over det, de har bragt ind i ægteskabet, og det, de selv køber eller tjener, mens de er gift. Det betyder også, at det har afgørende betydning, hvem der rent faktisk køber sofaen, fjernsynet etc. Den, hvis navn står på fakturaen eller skødet, ejer genstanden. Hver part har sin egen bodel i ægteskabet, og under ægteskabet består ægteskabet således af to bodele. På denne måde er formueforholdet faktisk under ægteskabet identisk med det, man har i det papirløse samlivsforhold. Selvom man er gift og har fælleseje, så hæfter man kun for sine egne kreditorer. Man hæfter aldrig for den andens gæld, hvis ikke man selv har skrevet under eller på anden måde påtaget sig gældsforpligtelsen. Derfor oplever man ofte, at banker kræver, at den ene ægtefælle medunderskriver, for at man kan få en kassekredit. Skriver man under, ja så hæfter man. Der er stadigvæk én regel i hele den danske lovgivning, hvor kvinder og mænd er stillet forskelligt, og det er i ægteskabslovgivningen. Ægtemanden hæfter for de ting, hustruen køber til ægteparret og børnene, det vil sige f.eks. tøj eller mad købt med f.eks. kontokort. Kvinden hæfter derimod ikke for det, manden på samme måde køber til familiens underhold. Hvis ægtemanden skal betale for det, konen køber, skal det ligge inden for det, der kaldes den pågældende families normale forbrug. Og der kan være stor forskel på, hvad der bliver betragtet som normalt forbrug i den enkelte familie. Reglen har uendelig lille betydning i dag. Som det fremgår af resten af kapitlet, har det stor betydning, hvem der står som ejerægtefælle. Det har også stor betydning ved anskaffelse af ting, fordi ejerægtefællen kan sælge tingene. Dette gælder dog ikke fast ejendom, som fungerer som familiens bolig. Et eventuelt salg af fast ejendom skal den anden ægtefælle acceptere. Her er der således en stor forskel på særeje og fælleseje under ægteskabet. Hvis den ene af ægtefællerne ejer huset, som familien bor i, som særeje, kan han eller hun sælge det hen over hovedet på familien. Hvis familiens bolig er fælleseje, kan man ikke belåne huset eller sælge det uden den andens samtykke. Der skal således også samtykke til at optage lån, men det betyder ikke, at man hæfter for lånet. Når ægteskabet ophører, skal kvindens og mandens bodele gøres op, og overskuddet af de to bodele deles lige. Bemærk, at det kun er overskuddet, parterne skal dele. Gæld deles ikke. Bodelene gøres op på en sådan måde se eksemplerne senere at aktiverne gøres op for sig, passiverne for sig, og det overskud, der derefter fremkommer, er det, der skal deles. Man har således ret til at trække sin gæld fra, førend man skal give noget til den anden

59 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Særeje kræver en ægtepagt Fuldstændigt særeje Skilsmissesæreje Særeje Under ægteskabet er der ikke forskel på, om man har særeje eller fælleseje, for hver part råder over det, de tjener og på anden måde erhverver. Men når ægteskabet ophører, gør det stor forskel. Ved særeje skal man ikke dele noget med den anden ægtefælle. Har man ikke aftalt noget, når man bliver gift eller får registreret partnerskab, så har man fælleseje. Men man kan aftale særeje, enten fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje. Særejet får man, når man opretter en ægtepagt. En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af begge parter og derefter tinglyst. Det koster kr. at få tinglyst en ægtepagt. Man kan oprette særeje på et hvilket som helst tidspunkt under ægteskabet. Et særeje kan også være opstået ved arv eller gave. I så tilfælde skal særejet fremgå af gavebrevet eller af testamentet, og så kræves der ikke yderligere registrering. Dog kræver usædvanlige gaver mellem ægtefæller, at der oprettes ægtepagt. Det særeje, som parterne selv har aftalt, kan de på et hvilket som helst tidspunkt i fællesskab ophæve. Fuldstændigt særeje betyder, at alt hvad ægtefællerne ejer eller på anden måde erhverver ved arv eller gave, er deres særeje. Og når ægteskabet ophører ved separation/skilsmisse, skal den anden ægtefælle ikke have noget. I stedet for det fuldstændige særeje kan man også oprette et skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje er en forholdsvis ny ting i Danmark. Skilsmissesæreje har betydning den dag, ægteskabet ophører. Ophører ægteskabet ved separation eller skilsmisse, behandles det, parterne, ejer som om der var fuldstændigt særeje, det vil sige, ingen af parterne har krav på noget fra den anden, og hver beholder sit. Ophører ægteskabet ved død, betragtes, det som om man havde fælleseje. Det vil sige, at boet skiftes, som om der var formuefællesskab, og man opgør hver bodel for sig og overfører halvdelen af overskuddet til den anden. Fordele, ulemper og ligheder ved særeje og fælleseje 1. Der er ingen forskel under ægteskabet. 2. Særeje er en fordel, når ægteskabet ophører ved separation/skilsmisse, idet ingen af parterne skal give den anden noget. 3. Særeje er en ulempe under ægteskabet, idet der skal holdes nøje øje med, hvem der køber hvad (men det bør der også gøres under ægteskabet, for det har betydning ved opgørelsen af bodele). 4. Det har ingen betydning for forsørgelsespligten, om man har fælleseje eller særeje. 5. Fælleseje er en fordel, hvis ægtefællerne har haft meget forskellige indtægter. 6. Hvis den ene ægtefælle har forbedret sit særeje kraftigt under ægteskabet, og det kraftigt forbedrede særeje skyldes den anden ægtefælles forhold, så er der mulighed for en mindre kompensation: Hvis den ene ægtefælle har arbejdet og tjent en masse penge, og den anden ægtefælle til gengæld har passet hus og børn, kan man få en kompensation gjort op den dag, ægteskabet ophører. Det er dog en forudsætning, at arbejdsdelingen har været nødvendig, for at den udearbejdende part har kunnet tjene så meget. Men kompensationen er meget lille, og den ligger langt fra en ligedelingsregel

60 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Kombinationssæreje Hvornår kan man bodele Kombinationssæreje kan kun oprettes i forbindelse med skilsmissesæreje, og det betyder, at man kan kombinere en del regler. Ofte aftaler man skilsmissesæreje. Det vil sige, at ved død er der formuefællesskab, men man indfører en regel om, at længstlevendes bodel skal betragtes som dennes fuldstændige særeje. Dette er kompliceret, og man bør få juridisk rådgivning hos en advokat til dette. Når ægteskabet ophører, og boet skal deles Lige så snart parterne finder ud af, at ægteskabet skal ophøre, kan og faktisk bør de begynde at se på bodelingen. Skæringsdatoen er datoen for separationen (eller skilsmissen, hvis der ikke har været nogen separation). Og denne skæringsdato er vigtig, hvis parterne ikke kan blive enige. De kan dog selv aftale en anden skæringsdato. Indtil denne dato har parterne fælleseje. Men fra det øjeblik, ægteskabet ophører, ophører fællesejet også. Alt, hvad parterne ejer indtil skæringsdatoen, skal medgå, og alt, hvad de selv erhverver herefter, holdes udenfor. Hvis en heldig ægtefælle dagen før separationen vinder en lottogevinst eller arver sin onkel i Amerika, går det med ind i bodelingen. Sker det dagen efter, holdes det udenfor, også selvom bodelingen rent faktisk ikke er foretaget. Værdien af aktiver kan være vanskelig at fastslå. Og det mærkværdige ved reglerne er, at det aktiv, som man ejer på skæringsdatoen, medgår i bodelingen, men værdien af aktivet er den værdi, som huset/tingen har, den dag boet rent faktisk sluttes. Der har været sager om aktier, som havde en meget svingende værdi, og hvor det derfor var ærgerligt, at boet ikke var gjort op tidligere. Det samme gælder fast ejendom, som i de senere år er steget voldsomt. Her gælder altså den værdi, som ejendommen har på det tidspunkt, hvor boet rent faktisk bliver skiftet. Bodeling Bodeling er et mærkeligt ord. For ordet bodeling betyder, at alt, hvad ægtefællerne ejer, skal deles, men alligevel på en sådan måde at man gør op, hvad hver af ægtefællerne ejer for sig selv. Først tager man vedkommendes passiver og trækker dem fra aktiverne. Hvis resultatet er positivt, skal den anden have halvdelen af dette overskud. Det gør man for hver ægtefælle. Hvis resultatet er negativt, kommer den anden ægtefælle ikke til at betale noget, men skal aflevere halvdelen af sin positive del. Sagt med andre ord: Man hæfter ikke for den andens gæld, hvis ikke man har skrevet under. Den ægtefælle, der har en positiv bodel, skal aflevere halvdelen til den anden. Det har derfor stor betydning, hvem der rent faktisk ejer fast ejendom. I bodelingen indgår også indbo. Det er en del af boet. Indbo plejer man ikke at værdisætte, men hvis indboet er meget værdifuldt, og parterne ikke kan blive enige om prisen, må de få en udefrakommende til at vurdere det. Hvis ægtefællerne ikke selv kan finde ud af at ordne bodelingen, kan de bede skifteretten om hjælp. Det er imidlertid dyrt, for det koster to procent af aktivmassen og en procent af passivmassen. Dertil kommer, at skifteretten hyrer en medhjælper, en advokat, og at parterne ofte selv skal have advokat. Samtidig skal de stille sikkerhed for omkostningerne. Der kan søges fri proces til en bodeling, men hvis ægtefællen alligevel får en sum ud af boet, kommer han eller hun alligevel selv til at betale alle omkostningerne

61 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Kirstens og Hennings aktiver og passiver består af følgende (i kr.): Hus handelsværdi Prioritetsgæld i huset Boliglån til finansiering af indretning af boligen. (begge hæfter) Kirstens SU-lån (Hennings SU-lån er afviklet) Henning har foretaget nogle investeringer, som er mislykkedes, så han har en gæld på Henning har en skattegæld på Kirsten har et kontokort, på hvilket hun skylder Da de købte fjernsyn, oprettede Kirsten en afbetalingskontrakt. Der skyldes Eksempel: Kirsten og Henning Familien består af: Kirsten på 33 år HK er kr. pr. måned, kr. pr. år. Arbejder 30 timer ugentligt. Henning på 37 år AC er kr. pr. måned, kr. pr. år. Arbejder fuld tid. Kirsten og Henning boede sammen i fem år, inden de for otte år siden giftede sig. De har fælleseje. De har to børn på henholdsvis 11 og fire år. Denne normal familie har et hus, der i dag er kr. værd, og det blev købt for tre år siden for kr. I huset er der en friværdi nu på kr., uden man dog har regnet boliglånet med. Henning har foretaget en uheldig investering. Kirsten hæfter ikke for gælden på den. Men indirekte får gælden betydning, når boet skal deles, fordi Henning må trække sin gæld fra, førend han skal dele overskuddet. Pension Henning har hele tiden gennem sit job haft en såkaldt arbejdsmarkedspension. Tidligere betalte arbejdsgiveren ti procent og han selv fem procent. Nu betaler arbejdsgiveren 12 procent og han selv seks procent. Kirsten har først de senere år fået en pensionsordning. Arbejdsgiveren betaler otte procent, og hun betaler selv fire procent. Henning har en kapitalpension på (efter skatteregulering) Kirsten har en kapitalpension på Henning ejer huset, dvs. hans navn står på skødet. Hennings bodel (i kr.): Aktiver Passiver Huset Prioritetsgæld Kapitalpension (efter skattereg.) Boliglån halvdelen Den negative investeringsydelse Restskat I alt Det har specielt stor betydning, hvem der ejer den faste ejendom

62 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Henning har en formue på kr. Kirstens bodel (i kr.) Aktiver Passiver Kapitalpension Afbetaling Boliglån halvdelen SU Kontokort I alt Kirsten har en samlet gæld på kr. Det vil sige, at Henning går ud med en formue på kr., og Kirsten har en gæld på kr. Henning skal derfor aflevere kr. til Kirsten. Og Kirsten beholder hele sin gæld alene, dvs. Henning har kr. og Kirsten et underskud på kr. Havde begge stået på skødet, havde regnskabet set sådan ud: Hennings bodel (i kr.): Halvdelen af handelsværdien Halvdelen af prioritetsgælden Kapitalpension Boliglån halvdelen Den negative investeringsydelse Restskat I alt Henning har en gæld på kr. Kirstens bodel (i kr.): Halvdelen af handelsværdien Halvdelen af prioritetsgælden Kapitalpension Afbetaling Boliglån halvdelen SU Kontokort I alt Kirsten har en formue på kr. Det vil sige, at hvis begge stod på skødet, havde Henning fået en gæld på kr. og Kirsten en formue på kr. Denne formue skulle deles ligeligt mellem parterne, fordi overskud på bodeling deles. Det vil sige: Kirsten får halvdelen af de kr., hvilket er kr, og Henning, der havde en gæld på kr., får også kr. af Kirsten. Henning får derefter et overskud på kr. Havde Henning ikke foretaget de fejlslagne investeringer på kr., havde regnestykket set anderledes ud. Hennings bodel (i kr.): Aktiver: Halvdelen af handelsværdien Kapitalpension I alt Passiver: Prioritetsgælden Boliglånet Restskat i alt Hennings bodel Kirstens formue er stadigvæk den samme: kr. i aktiver og kr. i passiver, en bodel på kr. I dette tilfælde er begges bodele positive, og formuen kunne derfor gøres op under et, og overskuddet deles. Det samlede bo er på kr kr, i alt kr., det vil sige halvdelen til hver eller i alt kr. 137

63 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Hvem bliver i boligen, når ægteskabet ophører Andelsboliger finde på at sige, at det er ligegyldigt, om begge ægtefæller står på skødet, Lejelejlighed el- Kan man ikke blive enige om, hvem der skal have huset, ejerlejligheden, når de har fælleseje. Men det er ikke rigtigt. ler andelsbolig lejligheden eller andelsboligen, når ægteskabet ophører, afgøres spørgsmålet af domstolene, og reglerne er lidt snørklede. Fælleseje betyder, at man skal dele det, man ejer, når man bliver skilt, eller ægteskabet ophører. Under ægteskabet har man selv ret til at råde over Har man en lejelejlighed eller en andelsbolig, skal man være enige om, hvem der skal have den, hvis man skal separeres/skilles i amtet. Det er et det, man ejer, og det, man tjener. Hvis huset eller ejerlejligheden er familiens bolig, er der visse begrænsninger. vilkår for at blive separeret/skilt ved bevilling, og hvis man ikke er enige Når boet skal gøres op, har det også betydning, hvem der står på skødet. om det, er det de almindelige domstole, der afgør spørgsmålet under en Alt for mange finder for sent ud af, at huset står i den ene ægtefælles ægteskabssag. navn. Det kan ændres, og der er flere muligheder. Ejerbolig Har man en ejerbolig hus eller ejerlejlighed og kan ikke blive enige om, Gave mellem Den ene ægtefælle kan give en gave til den anden, nemlig halvdelen af hvem der skal overtage ejerboligen, kan man godt blive skilt og separeret ægtefæller ejendommens værdi. Der skal i dag ikke betales gaveafgift mellem ægte- ved bevilling. I så tilfælde bliver det skifteretten, der afgør, hvem der skal fæller, men der skal skrives en ægtepagt, som skal tinglyses. Tinglysningen overtage ejerboligen. For ejerboliger er udgangspunktet, at den, der står koster kr. på skødet, har retten til ejendommen. I dag står heldigvis begge ægtefæller i de fleste tilfælde på skødet, og derfor har de lige meget ret til at overtage boligen. Skifteretten afgør i disse tilfælde spørgsmålet ud fra, hvem der har mest brug for boligen. Dette sker primært ud fra, hvem der Derudover skal der udarbejdes et tillæg til skødet, og det skal også tinglyses. Denne tinglysning koster også kr. Det vil sige, at denne løsning koster kr. skal have børnene, men også hvem der har råd til boligen. Hvis en ægtefælle står på skødet alene, kan den ægtefælle, der ikke står på skødet, godt få udlagt huset eller ejerlejligheden, hvis han eller hun får børnene og i øvrigt har råd til at blive i boligen. Dette forudsætter, at den anden part (den, der står på skødet) ikke har nogen helt bestemte grunde til at skulle blive i boligen. I lejeboliger bliver de samme principper lagt til grund. Ved lejeboliger vil det også spille en rolle, hvem af parterne der har bedst mulighed for at skaffe sig en anden bolig. Andelsboliger bliver behandlet som en lejebolig. Alligevel vil den andelsværdi, lejligheden har, indgå i den økonomiske bodeling. Hvem står på skødet Der findes stadig ejendomsmæglere, måske endda også jurister, der kan

64 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Den ene ægtefælle køber halvdelen af ejendommen Særtilfælde Den ægtefælle, der ikke står på skødet, kan også købe halvdelen af ejendommen. Det bevirker, at der skal laves et nyt skøde. Det indebærer, at man skal betale 0,6 procent af den del, der erhverves, uden at man kan trække gælden fra. Der skal også betales tinglysningsafgift på kr. Hvis den ene ægtefælle kun ejer halvdelen af ejendommen, er det vigtigt, at den anden ægtefælle bliver debitor på lånene. Dette skal kreditforeningen godkende. Det koster som regel ikke noget. Man kommer ikke automatisk til at hæfte for gælden, selv om man bliver medejer. Den ejer, der har skrevet under på et boliglån, bliver heller ikke automatisk medejer af ejendommen. Udgangspunktet er, at det er godt at stå med på skødet, men der kan være enkelte situationer, hvor det er dårligt. Et eksempel er en landmand, hvor det pludselig går dårligt for landbruget. Landmandens hus skal på tvangsauktion. Hvis ægtefællen ikke er medejer, har hun mulighed for at købe huset på tvangsauktionen. Det ville hjælpe hele familien. Bortset fra dette eksempel er det næsten altid værdifuldt, at begge parter står på skødet. Når begge ægtefæller står på skødet, er der tale om sameje. Det er ikke det samme som fælleseje. Fælleseje får man automatisk, når man bliver gift, og man ikke opretter særeje. Ægtefællebidrag Hvis man skal separeres eller skilles ved amtet, skal man være enige om, at der skal være et ægtefællebidrag. Hvis den ene kræver bidrag, og den anden ikke vil betale, afgør domstolene sagen. Man skal være enige om varigheden af bidraget. Amtet afgør altid størrelsen af bidraget, hvis man ikke kan blive enige. I eksemplet med Kirsten og Henning vil Kirsten ikke kunne få bidrag. De har kun været gift i otte år og boet sammen i i alt 13 år. Ægteskabet skal have varet væsentligt længere, for at man kan få bidrag. Det ville måske være en mulighed, at Kirsten fik bidrag et par år, hvis f.eks. familien var flyttet til en anden landsdel, og Kirsten ikke havde kunnet få noget job af den grund. Så var der måske mulighed for, at hun kunne få et par års bidrag til genetablering og til at færdiggøre en uddannelse eller omskole sig. Men heller ikke dette er ret almindeligt i dag. Et tidsubegrænset bidrag kræver, at ægteskabet skal have varet mere end år. Den ægtefælle, der skal have bidraget, skal være meget svagt stillet, og der skal være en vis forskel mellem ægtefællernes arbejds- og indtægtsmuligheder. En mulighed for et tidsubegrænset bidrag efter års ægteskab findes stadigvæk, hvis man har aftalt, at den ene ægtefælle går hjemme, eller ægtefællen af anden grund ikke arbejder. Ægtefællebidrag til begge ægtefæller Man kan i dag aftale, at begge ægtefæller har en forpligtelse til at betale bidrag til hinanden. Det vil nemlig bevirke, at begge ægtefæller bevarer retten til pension. Men denne ordning kan også være farlig: Mister den ene ægtefælle pludselig jobbet, kan den anden komme til at betale bidrag. Så det er ikke en løsning, der kan anbefales, og da bør en advokat medvirke. Formentlig bliver denne gensidige bidragsmulighed afskaffet. Man kan også aftale, at den ene ægtefælle skal betale bidrag til den anden med for tiden 0 kr. Denne ordning laver man ofte for at bevare en pensionsret. Det skyldes, at retten til pension kræver, at der var en bidragsforpligtelse til den fraskilte ægtefælle, når man dør. Igen kan det dog være farligt, for mister den tidligere ægtefælle sit job, så kan man risikere at skulle betale. Man kan også maksimere beløbet, og det bør så maksimeres til ca kr. Er bidragsforpligtelsen mindre end det, bevarer man ikke pensionsretten. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle, der har ret til at sige nej til bidrag ofte hustrubidrag fra eksmanden. Hvis man siger nej, kan man risikere at miste nogle sociale ydelser, fordi man har frasagt sig en forsørgelsesmulighed

65 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse Måske nye regler på vej om deling af pensioner ved skilsmisse Pensioner I eksemplerne ovenfor har Henning en arbejdsmarkedspension. Den har han haft, lige siden han blev ansat. Den var tidligere 15 procent, heraf ti procent betalt af arbejdsgiveren og fem procent af ham selv. Sidste år ændredes overenskomsterne, så nu hedder det 12 procent betalt af arbejdsgiveren og seks procent af ham selv. Der er en opsparing i denne pension, men den deles ikke. Det er en løbende udbetaling, og han skal derfor ikke dele den med Kirsten, hvis de skal skilles. Kapitalpensionen indgår imidlertid i boet. Justitsministeren nedsatte i 1999 et udvalg, der skal se på pensioner i forbindelse med ægteskabets ophør. Det kan virke meget uretfærdigt, at en arbejdsmarkedspension holdes uden for bodeling, hvorimod en kapitalpension skal deles. En afklaring af dette spørgsmål er sandsynligvis på vej. Skat og skilsmisse Når man bliver separeret eller skilt, ændrer skatten sig. Og der kan være store forskelle på, om man bliver skilt eller separeret lige før eller lige efter nytår. Det har betydning for, hvilke fradrag parterne kan fordele mellem sig. Og det har også betydning for, hvordan man hæfter for hinandens skattegæld. Hvis ægtefællerne som følge af separation eller skilsmisse ikke lever sammen ved årets udgang, betragtes de skattemæssigt som enlige hele året. Det vil sige, at man ikke mere kan overføre uudnyttede fradrag mellem ægtefællerne. Husk at få ændret forskudsregistreringen Skattemæssigt er der ofte problemer med fordelingen af kapitalindkomsten, dvs. renteindtægter og renteudgifter. Det er vigtigt i separations- eller skilsmisseåret at få ændret eller kontrolleret forskudsregistreringen. Indtægter og udgifter skal nu fordeles efter de reelle ejerforhold. Og ikke mindst hvis man har hus eller store lån, kan der være store skattefradrag, der skal omfordeles. I øvrigt skal man være opmærksom på den situation, hvor manden er tinglyst som ejer af huset, og parterne ved skilsmissen aftaler, at kvinden overtager huset ved bodelingen. Rentefradraget tilhører nemlig den, der har skrevet under på skødet og hæfter for lånet. Hvis man skal separeres eller skilles, er det en god idé at kontakte skatteforvaltningen i sin kommune for at høre, hvad det betyder for ens skat

66 8. Arv 8. Arv Drøft ønsker med ægtefælle eller samlever Arv De færreste bryder sig om at tænke på, at de selv eller deres nærmeste en dag skal dø. Men der dør hvert år omkring mennesker i Danmark, og det betyder, at flere hundrede tusinde danskere oplever et dødsfald i familien. Midt i den svære følelsesmæssige situation opstår spørgsmål som: Hvad med den dødes formue? Hvem skal arve, og hvordan skal alle de praktiske ting ordnes? Når ens ægtefælle eller samlever dør, er der stor forskel på, hvordan man er stillet juridisk og økonomisk. Det kan også være værd at vide, at det har konsekvenser for arven og måden, den fordeles på, hvis ens ægtefælle dør og har børn fra et tidligere forhold. Det er en god idé at drøfte sine ønsker med samlever, ægtefælle eller ens nærmeste, før det er for sent. Gør man ingenting, gælder arveloven. Hvis afdøde enten efterlader sig børn eller en ægtefælle eller begge dele, får ingen andre arv, hvis der ikke er oprettet testamente. Ægtefælle er man kun, hvis man er gift med afdøde på dødstidspunktet eller lever i registreret partnerskab. Uanset hvor lang tid man har boet sammen papirløst, arver man ingenting efter arveloven. Papirløst samlevende kan kun sikre hinanden ved testamente. Kun fantasien sætter grænser Overvej et testamente Efter arveloven tæller kun biologisk slægtskab eller adoption. Børn af to ægtefæller kaldes fællesbørn. Har den ene ægtefælle barn med en anden, kaldes barnet særbarn. Efter arveloven arver et særbarn kun fra den biologiske forælder og ikke fra den, som forælderen har giftet sig med. Det kan man også ændre på ved testamente. Det er altså vigtigt at huske, at der er forskel på dine børn, mine børn og vores børn og meget stor forskel på, om man er gift eller lever sammen papirløst. Og der er mange muligheder for at tilgodese dem, man ønsker at tilgodese. Bortset fra reglerne om tvangsarv er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Mange vælger at lave konstruktioner, hvor sammenbragte børn stilles ens, og konstruktioner, hvor nuværende ægtefælle eller samlever sikres bedst muligt. Andre ønsker at sikre, at det ikke går ud over børnenes arv, at man gifter sig igen. Man kan godt lave løsninger, hvor man sikrer nuværende ægtefælle eller samlever bedst muligt, og samtidig bestemmer, hvad der skal ske, når den længstlevende senere dør. Det kunne f.eks. være en aftale om, at ægtefællen arver en sum penge, der så, når ægtefællen dør, skal tilfalde bestemte personer. Ofte er det ens egne børn. Mulighederne er så mange, at de ikke kan beskrives her. Dette kapitel indeholder kun de mest gængse problemstillinger. Reglerne er blevet mere frie, og afgifterne til staten er ændret meget de senere år, og det har åbnet for nye muligheder. Derfor kan det også være en god idé at overveje, om et allerede oprettet testamente kan gøres bedre. Og krav og behov ændres gennem hele livet. Derfor kan det være en god idé løbende at ændre testamentet. Arveloven er lavet primært til den familie, hvor far og mor bliver sammen hele livet, og der kun er fælles børn. For de fleste andre, er der god grund til at overveje et testamente. Senere i kapitlet kan du læse om, hvordan man laver et testamente, der er retsgyldigt

67 8. Arv 8. Arv Børn Ægtefællen Enlige Tvangsarv Arvelovens regler Har afdøde børn uden at være gift på dødstidspunktet, arver børnene det hele til lige deling. Har afdøde børn og en ægtefælle på dødstidspunktet, arver børnene 2/3 og ægtefællen 1/3. Halvdelen af arven til børnene er tvangsarv. Tvangsarven til børnene er derfor enten halvdelen eller 1/3 af den efterladte formue, afhængig af om afdøde var gift på dødstidspunktet. Efterlader man sig en ægtefælle, men ingen børn på dødstidspunktet, arver ægtefællen det hele. Har afdøde børn og en ægtefælle på dødstidspunktet, arver børnene 2/3 og ægtefællen 1/3. Halvdelen af arven til ægtefællen er tvangsarv. Tvangsarven er derfor enten halvdelen eller 1/6 af den efterladte formue, afhængig af om afdøde havde børn på dødstidspunktet. Hvis man ikke har børn eller ægtefælle og ikke har oprettet testamente, arver forældre. Hvis forældrene er døde, arver søskende eller halvsøskende eller deres børn, og hvis ingen sådanne findes, bedsteforældre. Selv hvis ingen familiemedlemmer er omfattet af arvelovens regler, får en eventuel samlever ingenting. Formuen ender i statskassen. Arveloven opererer ikke med samlevende. Derfor kan samlevende i princippet betragtes som enlige. Kun børn og ægtefælle er tvangsarvinger efter arveloven. 50 procent af tvangsarven er for arvingen beskyttet mod, at afdøde kan bestemme noget andet ved testamente. Er man barn eller ægtefælle, har man altid krav på sin tvangsarv. Størrelsen af børns og ægtefællers tvangsarv fremgår ovenfor. Testamente Hvis afdøde efterlader sig børn eller ægtefælle eller begge dele, kan afdøde bestemme over halvdelen af formuen ved testamente. Den anden halvdel er tvangsarv. Er der ingen tvangsarvinger (børn eller ægtefælle), kan afdøde bestemme over hele sin formue gennem et testamente. Der er ingen grænser for, hvem man kan begunstige i et testamente. Har man tvangsarvinger, kan man give børnene, henholdsvis ægtefællen, en større del af formuen, end de ellers ville få efter arvelovens regler. Man kan begunstige andre familiemedlemmer, personer man ikke er i familie med, foreninger som Kattens Værn, Nyreforeningen m.v. En person, der ikke er gift og ikke har børn, kan derfor give hele formuen til, hvad han eller hun ønsker, f.eks. en god bekendt, som kan være samleveren. Man kan også skrive i sit testamente, at arven til forskellige mennesker skal gives på en bestemt måde: At datteren som en del af sin arv skal arve sommerhuset. At arven til den alkoholiserede søn skal båndlægges, hvilket betyder, at arvingen kun kan bruge renter og afkast, men ikke kan bruge formuen. Eller at arven til den gifte datter skal være hendes fuldstændige særeje osv

68 8. Arv 8. Arv En gift person kan i øvrigt oprette testamente uden at oplyse sin ægtefælle om det. Og det kan sommetider give anledning til ubehagelige overraskelser for den efterladte. Hvis der oprettes et fælles gensidigt testamente, kan den ene ikke bare kalde det tilbage. Den anden skal have det oplyst, så vedkommende kan gøre gengæld ved at ændre sit. Testamenter kan dog gøres uigenkaldelige. Det betyder, at de ikke kan ændres igen. Et testamente skal være skriftligt, og det skal oprettes enten for notar eller med særlige testamentsvidner. Ellers er testamentet ikke gyldigt. (Se senere i dette kapitel om brugen af notar). Ægtepagter og testamente Mange af de muligheder, der er opstået de seneste år for at sikre ægtefæller, kræver, at der samtidig oprettes ægtepagter om særeje (skilsmissesæreje og/eller fuldstændigt særeje, se nedenfor). Derfor oprettes ofte ægtepagt og testamente samtidig. Ægtepagten regulerer ejerforhold mellem ægtefæller. Testamentet regulerer, hvad der skal ske med den del, man ejer, når man er død. Papirløse forhold To personer, der lever sammen papirløst, arver intet fra hinanden, hvis de ikke har oprettet testamente. Forskellige rygter om, at man arver hinanden, når man har boet sammen i en årrække, er forkerte. Har samleveren børn, arver børnene det hele. Er samleveren fortsat gift, gælder reglerne beskrevet ovenfor for ægtefæller. Derfor er der særlig grund til at være opmærksom på behovet for testamente, hvis papirløst samlevende investerer sammen. Det mest almindelige eksempel er unge mennesker, der køber ejerlejlighed sammen, men ikke er gift. Har den ene eller begge børn, vil der ofte være ekstra behov for testamente. Er der en friværdi på kr. i fast ejendom, som papirløst samlevende ejer i fællesskab, skal den, der lever længst, betale kr. til den Alt skal vurderes afdødes børn eller forældre. Samtidig skal længstlevende fremover betale udgifterne til huset alene. For mange er det umuligt, og man må flytte. Vær opmærksom på de meget betydelige værdistigninger, der har været de seneste år. De medfører øget behov for testamente. Livsforsikringer, pensioner m.m. Man kan begunstige sine nærmeste, når man opretter pensioner og forsikringer af forskellig art. Man kan også indsætte sin samlever som begunstiget i livsforsikringer, pensioner m.v. Det kan give både en ægtefælle og en samlever mulighed for at købe børnene ud af f.eks. en fælles bolig. Det kan være særlig relevant, hvis der er børn, der ikke er fællesbørn, fordi de ellers begrænser mulighederne for at sidde i uskiftet bo. Hvis man indsætter særligt begunstigede, skal man være opmærksom på, at det ikke er nok at skrive et testamente. For at en begunstigelse er gyldig i forhold til forsikringsselskab, pensionskasse eller lign., skal man indsende en såkaldt begunstigelseserklæring til selskabet. Ellers ender pegene i boet. Enkepension kan kun gives til en ægtefælle. Hvad falder i arv hvad ejer afdøde Når man dør, indgår alt, hvad man efterlader sig, i dødsboet. Den første opgave er derfor at finde ud af, hvad afdøde ejer, og opgøre værdien af boet. Alt, hvad man ejer, indgår i dødsboet. Ejer man aktiver i fællesskab med andre, indgår de med den værdi, der svarer til den andel, man ejer. Har ægtefæller ikke ved ægtepagt oprettet særeje, ejer hver af ægtefællerne i princippet halvdelen af den samlede formue. Har papirløst samlevende købt aktiver i fællesskab, ejer hver part halvdelen, hvis ikke der er bestemt andet. Er der friværdi i fast ejendom, indgår halvdelen af friværdien i afdødes formue. I princippet skal alt, hvad man ejer vurderes. Skal der laves en egentlig vurderingsrapport af vurderingsmænd, tæller man lommetørklæderne, sokkerne, bestik m.m., så alt er med. Ofte laver man blot et overslag, og værdien er, hvad det hele er værd, hvis professionelle skal rydde op og sælge på auktion. Hvis der ikke er enkeltgenstande af værdi, bliver mange

69 8. Arv 8. Arv derfor overrasket over, at man kan værdiansætte alt indbo, inkl. tøj, ældre Privat eller of- Skal boet skiftes, kan det behandles enten som privat skifte eller som of- radio/tv, køkkenting m.m., som indgår i en almindelig husholdning, meget fentligt skifte fentligt skifte under medvirken af en bobestyrer. En bobestyrer er en advo- lavt. For en enlig pensionist kan det være ganske få tusinde kr. i det hele. kat, der udpeges af skifteretten, eller en person, som afdøde har bestemt Der skal laves en oversigt over de værdier, den døde har efterladt sig. Når formuen skal gøres op, regnes det hele om til kontanter. Og alt gøres op i aktiver, dvs. formue, og passiver, dvs. gæld. i testamente skal være bobestyrer. Skifteretten skal godkende en bobestyrer, som afdøde har bestemt. Bobestyreren skifter boet som skifterettens forlængede arm. Privat skifte er det billigste og ofte det hurtigste. Det kræver, at arvingerne Små boer er myndige, og at arvingerne er enige. Ofte bruger man en advokat til at Udlægge boet I nogle tilfælde kan der være så få værdier i boet, at det administrativt hjælpe, men også i skifteretterne er de meget hjælpsomme. for begravelses- opfattes som meningsløst at gennemføre en egentlig bobehandling. Un- Ægtefællens Ægtefæller har som nævnt visse særprivilegier. Disse kan opdeles i forretning dertiden kan formuen knap nok dække udgifterne til begravelsen. Så kan særprivilegier tre grupper: man udlægge boet for begravelsesomkostninger. Det betyder, at den, Uskiftet bo. der sørger for begravelsen, påtager sig at betale udgifterne hertil. Ved kr.-reglen. kommende får så hele boet, uanset om det dækker omkostningerne eller Forlods udtagelsesret. måske giver et lille overskud. I år 2004 var den øvre grænse for begravelsesudlæg en samlet formue på kr. Det er skifteretten, der vurderer, om den samlede forme er på mere end kr. Er formuen større, skal boet skiftes efter almindelige regler. Uskiftet bo Hvis man er gift og har formuefællesskab eller skilsmissesæreje, se siderne , og ens ægtefælle dør, kan man vælge at sidde i uskiftet bo. At sidde i uskiftet bo betyder, at ægtefællernes samlede formue ikke deles, som det ellers er sædvanligt ved dødsfald. Der sker først skifte, når Når boer skiftes Overstiger værdien af boet grænsen for begravelsesudlæg, skal værdien af boet fordeles til arvingerne enten efter arvelovens regler eller den længstlevende dør, eller hvis den længstlevende vælger at skifte på et senere tidspunkt. Det kan f.eks. være, hvis den længstlevende ønsker at blive gift igen. Så længe det uskiftede bo består, får børn eller andre arvinger ikke deres arv. ifølge testamente eller ved en kombination Den forælder, der sidder i uskiftet bo, må ikke bruge hele formuen. Man heraf. Når formuen skal fordeles mellem skal respektere de arvinger, man sidder i uskiftet bo med. Hvis en arving arvingerne, taler man om, at boet skiftes. mener, at den, der sidder i uskiftet bo, er ved at give det hele væk, kan Man indkaldes til et møde i skifteretten for arvingen kræve, at boet bliver skiftet. Der skal imidlertid rigtig meget til, at finde ud af, hvordan det bedst gøres. før det sker. Man må derfor gerne bruge af formuen, selv om den samlede Hvis der er en ægtefælle, skal der først tages arv til børnene bliver mindre. stilling til, om den længstlevende ægtefælle Hvis der er fuldstændigt særeje i et ægteskab, kan den efterladte ægte- med fordel kan vente med at skifte boet fælle ikke sidde i uskiftet bo. til senere. Det er muligt ved at sidde i uskiftet bo. Hvis et ægtepar kun har fælles børn, kan den længstlevende altid sidde i uskiftet bo. Hvis den afdøde ægtefælle har børn fra tidligere forhold, kan

70 8. Arv 8. Arv man kun sidde i uskiftet bo, hvis særbørnene har givet tilladelse. Denne tilladelse kan gives, allerede før nogen af ægtefællerne dør, og det kan være en fordel at have aftalt det med særbørnene allerede inden. Aftalen skal helst være skriftlig, men det kræver ikke testamente. Er særbørnene ikke myndige, skal det offentlige give tilladelse. Vigtigt! Jo yngre man er som ægtefælle, jo mere skal man overveje, om det ikke er en fordel at skifte med det samme. Man kan for eksempel ikke blive gift igen, hvis man sidder i uskiftet bo kr.-reglen Den længstlevende ægtefælle har altid ret til at udtage værdier for op til kr. af ægtefællernes samlede formue; beløbet stiger med pristalsreguleringen. ( kr. gælder i 2004). Men beløbet skal beregnes ud fra, hvor stor en formue længstlevende selv har inkl. evt. særeje. Samlet må beløbet altså give op til kr., selv om det så påvirker øvrige arvingers andel. Det kan også medføre, at børnenes tvangsarv bliver mindre. Og reglen gælder, uanset om der er fællesbørn eller særbørn. Forlods udtagelsesret En ægtefælle har første ret til en genstand, hvis denne genstand har særlig betydning for den længstlevende personligt eller erhvervsmæssigt. Ægtefæller er de eneste arvinger, som ikke skal betale boafgift. Denne fordel har samlevende ikke. Gæld Tidligere skulle man vedgå sig arv og gæld, selv om man ikke vidste, om der overhovedet var penge at arve. I dag vil et bo, hvor der ikke er penge nok, blive skiftet af det offentlige, og evt. formue vil blive delt mellem kreditorerne. Men der er ingen risiko for arvingerne ved at starte med privat skifte. Eksempler på deling af boet Arv ved fælleseje og skilsmissesæreje Langt de fleste efterladte ægtefæller vælger at sidde i uskiftet bo. Men det er ikke altid en fordel. Hvis man ønsker at skifte, kan arven fordeles sådan: Nanna Jensen og Per Skovbo er gift med formuefællesskab. De har to børn. Nu dør Per Skovbo, og den samlede formue gøres op. Tilsammen har de kr., som er fordelt sådan mellem dem: Nanna Jensen Per Skovbo kr kr. bodel bodel Hvis Nanna Jensen vælger at skifte, har hun først ret til at få halvdelen af formuen (kaldes boslod), dvs kr. Disse penge er ikke arv, men en deling af den fælles formue. Per Skovbos boslod er også kr. Han ejer ikke andet, og de kr. er derfor arv. Nanna Jensen skal så arve en tredjedel af ægtefællens boslod, dvs kr. Børnene skal have 2/3 eller kr. De to børn arver altså kr. hver. Ekstra til ægtefælle Hvis Per Skovbo ville sikre sin efterladte ægtefælle ekstra, kunne han oprette et testamente til fordel for hende. Af Per Skovbos boslod på de kr. er de kr. tvangsarv, og tvangsarven skal fordeles med 1/3 til ægtefællen, dvs kr. og med 2/3 til børnene. dvs kr. Resten, dvs. de sidste kr, har han ret til selv at bestemme over ved testamente. Og her kan Per Skovbo bestemme i sit testamente, at fru Nanna Jensen skal have eksempelvis hele denne sum penge. Hvis Per Skovbo gør det, får Nanna Jensen kr kr. eller i alt kr., mens børnene får kr. De to børn arver altså kr. hver

71 8. Arv 8. Arv Hvis Per Skovbo havde gæld Hvis Per Skovbo havde gæld, kunne arveregnskabet se sådan ud: Nanna Jensen Per Skovbo kr kr. bodel bodel Nanna Jensens boslod er stadig kr. (ved fælleseje og skilsmissesæreje deler man kun aktiverne). Gælden deles ikke. Før der skal fordeles arv efter Per Skovbo, skal kreditorerne have betaling af de kr., han har i gæld. Arven efter Per Skovbo er derfor kr kr. = kr. Børnene arver 2/3 af kr. = kr. Og Nanna Jensen arver resten. Kombinationssæreje Hvis Per Skovbo efterlader sig børn fra tidligere ægteskab, kan Nanna Jensen ikke sidde i uskiftet bo. Børnene skal derfor have deres arv. Det kan være en stor belastning for fru Jensen at skulle af med penge i forbindelse med hans død. I det tilfælde kan det være en fordel at oprette et særeje, der begunstiger den person, der lever længst. Man kan lave et kombinationssæreje, hvor man har sædvanligt skilsmissesæreje, så længe begge lever. Man aftaler, at skilsmissesærejet for den person, der lever længst, gøres til fuldstændigt særeje ved død. I ovennævnte gældseksempel vil det betyde, at hverken kreditorer eller børn får noget. På samme måde kan man sikre, at den længstlevende får mest muligt. Nanna Jensen Per Skovbo kr kr. Ved sædvanlig deling ville det samlede bo udgøre kr., hvor Nanna Jensens boslod ville være på kr. Hun ville desuden arve 1/3 af Per Skovbos boslod, nemlig kr. Ved fuldstændigt særeje for Nanna Jensen holdes hendes kr. uden for den sædvanlige deling. Fællesboet består herefter kun af Per Skovbos bodel på kr., og det er det, der skal deles. Da det er fællesbo, skal Nanna Jensen have sin boslod med kr. Først derefter fremkommer Per Skovbos boslod, der derfor kun udgør kr. Det deles med 1/3 ( kr.) til Nanna Jensen, og 2/3 ( kr.) til Per Skovbos børn. Nanna Jensen har nu (i kr.): Sit særeje Boslod af fælles bo Arv I alt Ved sædvanlig deling ville hun have haft: Boslod af fælles bo Arv I alt Hvis der samtidig blev oprettet et testamente, ville Nanna Jensen være endnu bedre stillet. Så kunne hun nemlig få halvdelen af dødsboet, og regnestykket ville se sådan ud (i kr.): Sit særeje Boslod af fælles bo Arv ved testamente Tvangsarv I alt Per Skovbos børn ville kun arve kr

72 8. Arv 8. Arv Arv ved fuldstændigt særeje Hvis et ægtepar begge har fuldstændigt særeje, skal formuen ikke først deles mellem ægtefællerne. Det, der falder i arv, er hele det fuldstændige særeje. Har ægtefællerne lige stor formue, er der ingen økonomisk forskel på at have fuldstændigt særeje eller formuefællesskab, når man arver. Ofte har manden de fleste værdier, og i de tilfælde er den efterladte hustru meget dårligere stillet, end hvis der havde været formuefællesskab eller skilsmissesæreje. Hvis Per Skovbo havde en formue på kr., ville Nanna Jensen kun arve 1/3, dvs kr., og børnene kr. Ved testamente kunne hun få op til halvdelen, dvs kr., foruden sin tvangsarv på 1/3 af de resterende kr., dvs. i alt kr. Havde der været formuefællesskab, ville hun først få som boslod og derefter afhængigt af testamente arve yderligere kr. eller kr. Når man arver forældre Per Skovbo var enkemand, da han døde. Hans datter levede stadig, mens hans søn, der havde to børn, også var død. En samlet arv på kr. skal ifølge loven deles med halvdelen til datteren og en fjerdedel til hvert af den afdøde søns børn. Datteren får altså kr. og sønnens to børn de øvrige kr. tilsammen. Eller kr. hver. Penge eller ting Som udgangspunkt har arvingerne krav på kontanter. Vil alle have rede penge, må alt det efterladte sælges, og al gæld og alle udgifter betales først. Den sum penge, der herefter er tilbage, deles så efter arvelovens regler. Men arvingerne kan også vælge at arve ting, f.eks. en bil eller et kolonihavehus. Arven er forskellen mellem værdi og eventuel gæld. Typisk overtager arvingen den gæld, der er knyttet til bilen eller huset. Skal man arve kr., og ønsker man at arve bilen, som er kr. værd, kan det lade sig gøre, ved at man indbetaler kr. til boet. Notartestamente Hvis ikke arvingerne kan blive enige om, hvem der skal have hvad, har ægtefællen som hovedregel ret til at vælge først. Det gælder også, hvis afdøde har særbørn, der f.eks. ønsker at arve sølvlysestagen, som har været i deres mors familie i generationer. Vil man undgå det, skal man i et testamente bestemme, hvem der skal have hvad. Kan arvingerne ikke blive enige om, hvem der skal have hvad, må der undertiden trækkes lod. Sådan opretter man et testamente Hvis man vil disponere over det, man efterlader sig, skal man oprette et testamente. Et testamente kan oprettes for en notar, eller det kan oprettes som vidnetestamente. Meget simple testamenter kan man finde eksempler på på internettet. Ved mere komplicerede familieforhold bør man søge råd hos en advokat. Notaren er simpelthen en funktion under dommerkontoret. Man kan oprette testamente på et hvilket som helst dommerkontor. Det behøver ikke være i ens egen retskreds, men man skal være opmærksom på, at der skal bestilles tid i de fleste retter. Et testamente oprettes i to eksemplarer. Det ene skal være på et særligt genpartspapir, der kan købes hos stempelmærkeforhandlere. Begge eksemplarer underskrives, mens man er hos notaren, og notaren kontrollerer, at der er fuld overensstemmelse mellem de to eksemplarer, og at der ikke er rettelser i teksten. Derefter får man selv tilsendt det ene eksemplar. Det andet eksemplar bliver anbragt i Centralregisteret for Testamenter. Ved ethvert dødsfald ser Centralregisteret altid efter, om der findes et testamente. Man er derfor sikker på, at et notartestamente kommer til arvingernes kendskab. Notarens opgave er ikke at gennemgå, om testamentet er i overensstemmelse med arvelovgivningen, eller om det i øvrigt er fornuftigt. Notaren skal stå inde for, at den, der opretter testamentet, er ved sin fornufts fulde brug, og at testamentet ikke bliver oprettet under tvang osv. Udgangspunktet er, at et notartestamente ikke kan anfægtes. Hvis man ønsker at tilbagekalde testamentet, kan man gøre det bare ved at efterlade sig en seddel. Men det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Har man oprettet et

73 8. Arv 8. Arv notartestamente, som man vil ændre eller tilbagekalde, er det bedst at oprette et nyt notartestamente. Flere kan godt oprette testamente sammen. Det kaldes et fælles testamente. Hvis man ønsker at tilbagekalde sin del af et fælles og gensidigt testamente, skal de personer, man har lavet testamentet sammen med, have det at vide, så de har mulighed for at ændre deres del. Ved separation og skilsmisse går man ud fra, at et fælles gensidigt testamente mellem ægtefæller bortfalder sammen med arveretten. Et testamente kan også oprettes med to vidner. Vidnerne må ikke være nævnt i testamentet og heller ikke være nærmeste familie. Vidnerne skal skrive under på, at de kender den, der opretter testamentet (testator), at de har set testator underskrive, at de var til stede samtidig, og at de vidste, at det var et testamente. De skal også oplyse fulde navn, stilling og adresse. Vidnerne behøver ikke vide, hvad der står i testamentet, men skal blot vide at det er et testamente. Et vidnetestamente er et mere usikkert testamente end et testamente, der er oprettet for notaren. Vidnetestamenter oprettes kun i et eksemplar, og der er ikke nogen sikkerhed for, at det kommer frem i forbindelse med et dødsfald. Selv om det normalt er en god idé at opbevare vigtige dokumenter i en bankboks, er det ikke et særlig smart sted at opbevare testamenter. Specielt ikke vidnetestamenter. For først når boet er udleveret, kan man komme til i bankboksen. Og så er det jo lidt uheldigt, hvis boet er udleveret til andre end dem, der står i testamentet. Afgift af arven Fra 1. juli 1995 er der ikke længere noget, der hedder arveafgift. Nu hedder det boafgift, og boafgift er en slags skat, der tilfalder staten. Det koster 300 kr. i stempelafgift at få oprettet et testamente hos en notar. Ægtefæller Beslægtede Ubeslægtede Der skal ikke betales boafgift af arv, der tilfalder ægtefæller. Det gælder både af arven og af eventuelle livsforsikringer. Det samme gælder i øvrigt gaver, som gives, mens man lever. De afgifter, afdøde selv skulle have betalt, f.eks. af en kapitalpension, slipper man dog ikke for. Beslægtede er børn, børnebørn, stedbørn, stedbørnebørn, svigerbørn, stedsvigerbørn, forældre, fraskilt eller frasepareret ægtefælle, plejebørn, og personer, afdøde har boet sammen med de seneste to år inden dødsfaldet. De første kr. (2004) er fri for afgift. Af værdier over kr. skal man betale en afgift på 15 procent til staten. Hvis arven er til andre end børn, børnebørn, stedbørn, stedbørnebørn, svigerbørn, stedsvigerbørn, forældre, fraskilt eller frasepareret ægtefælle, plejebørn, og personer, afdøde har boet sammen med de seneste to år, betales en afgift på i alt 36,25 procent. Vidnetestamente For ugifte samlevende afhænger afgiften af, om de har boet sammen de seneste to år. Hvis man har boet sammen mindre end to år, er afgiften 36,25 procent, og har man boet sammen i mere end to år, er afgiften 15 procent. Det er altså meget dyrere at arve for ugifte samlevende end for ægtefæller

74 8. Arv 8. Arv Foreninger m.m. Forsikrings- og pensionsordninger Efterlader man sin formue eller noget af den til offentlige institutioner, kirker eller velgørende formål, skal der normalt ikke betales nogen afgift. Velgørende fonde og institutioner oplyser selv, om de er fritaget for afgift eller ej. Selv om alle forsikrings- og pensionsordninger som hovedregel går udenom dødsboet, skal der alligevel betales en boafgift efter gældende regler. Der er ikke noget bundfradrag på kr. på forsikringer, der udbetales uden om boet, og afgiften rammer altså forsikringer hårdere end resten af arven. Forsikringsselskaberne er forpligtet til at trække denne afgift fra, før der udbetales penge. Ægtefæller er dog fritaget for at betale boafgift, uanset om der er tale om udbetaling fra dødsboet eller udbetaling fra forsikringsordninger. Derimod slipper papirløse samlevende ikke for at betale afgift. Links hvis du selv ønsker at lave et simpelt testamente eller en ægtepagt

75 9. Børn, barsel og orlov 9. Børn, barsel og orlov Børn, barsel og orlov Når man får et barn, har man ret til forskellige former for økonomisk støtte fra det offentlige. Gennem lovgivningen er man sikret grundlæggende rettigheder som f.eks. barselsorlov og børnefamilieydelse. Som medlem af en fagforening er man ofte omfattet af en overenskomst, der stiller en endnu bedre. Det gælder f.eks. aftaler om fuld løn under barsel og en overenskomstsikret ret til at holde fri på barnets første sygedag. Dette kapitel handler om de rettigheder, forældre har til barselsorlov og barselsdagpenge. Sådan har reglerne for barselsorlov udviklet sig Indtil 1984 havde kvinder 14 ugers barselsorlov efter fødslen Fra 1. juli 1984 blev retten til barselsorlov udvidet fra 14 til 20 uger efter fødslen, hvor de sidste seks uger kan deles mellem forældrene. Samtidig fik mænd ret til indtil to uger efter barnets fødsel. Fra 1. juli 1985 blev dagpengeperioden yderligere forlænget til 24 uger, og perioden som forældrene kan dele er ti uger. Fra 1. april 1998 kunne fædre holde barselsorlov i ugerne efter barnets fødsel. I januar 2003 blev barselsorloven ændret, så mødrene har ret til 14 ugers barselsorlov efter fødslen, begge forældre har ret til 32 ugers orlov efter uge 14, og faren har ret til orlov i to uger i forbindelse med barnets fødsel. Både farens og morens 32-ugers orlov kan holdes fleksibelt. Fødsel og adoption Retten til barselsorlov findes i ligebehandlingslovens regler, mens reglerne for betaling findes i syge/barselsdagpengeloven, funktionærloven, overenskomsterne eller i den enkelte ansattes kontrakt. Forældre til børn født den 27. marts 2002 eller senere, holder barselsorlov efter de nuværende regler. Forældre til børn født mellem 1. januar og 26. marts 2002 kunne vælge, om de vil holde orlov efter nye eller gamle regler. Dette valg skulle forældrene træffe inden den 1. juni 2002, hvor de Morens ret skulle give skriftlig besked til Arbejdsformidlingen. Forældre til børn født før 1. januar 2002 holder orlov efter de gamle regler. Mødre har efter ligebehandlingsloven ret til at være væk fra arbejde i fire uger før forventet fødsel (graviditetsorlov), pligt til fravær i to uger efter fødslen og ret til yderligere fravær i 12 uger (barselsorlov), og herefter har de ret til yderligere 32 ugers orlov (forældreorlov). Mødre, der har et job, kan forlænge orloven til 46 uger, og hvis de er ledige, kan den forlænges til 40 uger. Betingelsen for at forlænge er dog, at moren afholder orloven uden at afbryde og udskyde den

76 9. Børn, barsel og orlov 9. Børn, barsel og orlov Farens ret Forældrenes ret til fleksibilitet Aftale med arbejdsgiveren Fædre har ret til to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet eller inden for de første 14 uger efter aftale med arbejdsgiveren. Herefter har fædre ret til yderligere 32 ugers orlov (forældreorlov). Fædre, der har et job, kan forlænge orloven til 46 uger, og hvis de er ledige, kan den forlænges til 40 uger. Betingelsen for at forlænge er dog, at moren afholder orloven uden at afbryde og udskyde den. Reglerne er fleksible, således at moren og faren både kan holde orlov hver for sig eller samtidig. Og hele eller dele af den orlov, der betegnes forældreorlov, kan forældrene udskyde til senere enten som retmæssig udskudt orlov (mellem otte og 13 uger) eller som aftalemæssig udskudt orlov (op til 32 uger). Udskudt og fleksibel orlov Et forældrepar har ret til at udskyde mindst otte og højst 13 uger af de 32 ugers orlov efter fødslen til et senere tidspunkt. Dette tidspunkt skal dog ligge, før barnet fylder ni år. De udskudte uger af orloven skal holdes i én sammenhængende periode. Arbejdsgiveren kan ikke modsætte sig udskydelsen eller afholdelsen, hvis det er varslet korrekt. Hvis man skifter job, beholder man denne ret over for den nye arbejdsgiver. Kun den ene af forældrene har ret til at udskyde en del af orloven. Man kan også aftale med arbejdsgiveren at udskyde op til 32 uger af barselsorloven. Herfra trækkes de eventuelle uger, der er udskudt, efter reglerne ovenfor. De udskudte uger kan holdes drypvis, indtil barnet fylder ni år. Hvis man skifter job, skal man indgå en ny aftale med den nye arbejdsgiver, ellers bortfalder den udskudte orlov, som er aftalt. Det er også i højere grad end tidligere blevet muligt efter aftale med arbejdsgiveren at komme delvist tilbage på arbejde. Samtidig er det blevet muligt også efter aftale med arbejdsgiveren at arbejde delvist og samtidig forlænge barsels- og forældreorloven svarende til den tid, man arbejder. Det betyder for eksempel, at man kan arbejde på halv tid fra tredje uge efter fødslen og forlænge den samlede orlov til 88 uger. Dagpengene nedsættes i forhold til det antal timer, man arbejder. Disse timer kan man så holde som orlov senere til fuld dagpengesats. Husk at varsle orlov i god tid For at kunne holde sin orlov skal den varsles over for arbejdsgiveren, så arbejdspladsen har mulighed for at planlægge vikardækning etc. Moren skal senest tre måneder før forventet fødsel meddele, hvornår hun forventer at gå på orlov. Moren skal inden otte uger efter fødslen meddele, hvornår hun forventer at begynde at arbejde igen. Det vil sige, at faren og moren også på dette tidspunkt skal have taget stilling til, hvordan de ønsker at fordele orloven mellem sig, og om en af dem vil udskyde orlov til senere. Faren skal med mindst fire ugers varsel meddele arbejdsgiveren, hvornår han forventer at holde sine to ugers fædreorlov. Faren skal også inden otte uger efter fødslen give besked til sin arbejdsgiver, om han ønsker at holde yderligere orlov eller udskyde noget af denne. Når man ønsker at afholde den udskudte orlov, skal man varsle senest 16 uger, inden orloven begynder. Eksempel på orlov med fulde dagpenge: 1 Moren holder fire uger før fødslen og 24 uger efter fødslen. Faren holder to uger i forbindelse med fødslen og 22 uger sammen med moren. 2 Moren holder fire uger før fødslen og 24 uger efter fødslen og udskyder otte uger til senere brug. Faren holder to uger i forbindelse med fødslen og 14 uger i forlængelse af morens orlov

77 9. Børn, barsel og orlov 9. Børn, barsel og orlov Så mange børn har HK s medlemmer Antal børn 0-17 år HK ernes alder pr. nov børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn Op til 30 år 74 % 17 % 8 % 1 % 0 % år 26 % 22 % 42 % 9 % 1 % år 46 % 29 % 21 % 4 % 0 % år 93 % 6 % 1 % 0 % 0 % Over 60 år 99 % 1 % 0 % 0 % 0 % Har jeg råd til orlov Barselsdagpenge Alle kvinder, der skal have et barn, og som opfylder beskæftigelseskravet (se kapitel 6 om a-kasse), har ret til at få barselsdagpenge både før og efter fødslen. Også disse regler er tilpasset ændringerne i ligebehandlingsloven. Men der er ikke ret til barselsdagpenge i hele den periode, forældrene tilsammen har ret til fravær. Moren har ret til dagpenge i fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Udnytter hun ikke denne ret, kan pengene ikke reserveres til senere. De kan heller ikke overføres til faren, med mindre han er nødt til at holde orloven, fordi moren bliver alvorligt syg. Faren har ret til dagpenge i de to ugers fædreorlov, og disse penge kan heller ikke reserveres til senere eller overføres til moren. Herefter har moren og faren tilsammen ret til dagpenge i yderligere 32 uger, som de kan fordele mellem sig. Vælger de at forlænge orloven til samlet 40 eller 46 uger, nedsættes dagpengebeløbet forholdsmæssigt. Det samlede beløb kan maksimalt udgøre, hvad der svarer til dagpenge i 32 uger. Moren afholder fire uger før fødslen og 44 uger efter fødslen. Faren holder 18 uger sammen med moren. I farens sidste 16 uger og morens sidste 30 uger reduceres dagpengene til 32/46 af de normale dagpenge. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moren ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I de tilfælde, hvor moren lider af en sygdom som følge af graviditeten, kan hun få dagpenge, dog højst indtil udløbet af uge 46 efter fødslen. Er barnet dødfødt, har faren ret til dagpenge i to sammenhængende uger efter fødslen. Hvis barnet bliver indlagt på sygehus, kan dagpengeperioden forlænges eller udsættes. Den kan dog højst forlænges i tre måneder. Dagpengene udbetales af kommunen. Hvis man får løn under barselsorloven, udbetales dagpengene som refusion til arbejdsgiveren. Dagpenge ved fødsel og adoption beregnes på samme måde som ved sygedagpenge. Udbetales der kun dagpenge, indbetales der ikke pension i denne periode

78 9. Børn, barsel og orlov 9. Børn, barsel og orlov Funktionærloven Funktionærloven indeholder regler om delvis løn under barsel for kvindelige funktionærer. En kvindelig funktionær kan vælge at følge funktionærlovens regler alene. Hun kan også vælge at kombinere dem med bestemmelserne i dagpengeloven og ligebehandlingsloven. Efter funktionærloven har en kvinde ret til orlov med halv løn fra arbejdsgiveren fra fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Er hun pga. graviditeten sygemeldt, har hun krav på fuld løn under sygdom, dog senest til fire uger før forventet fødsel. Når den kvindelige funktionær får halv løn fra arbejdsgiveren, modtager arbejdsgiveren dagpengerefusion fra det offentlige. Hvis den halve løn er lavere end de dagpenge, kvinden har ret til, kan hun få suppleret op til dagpengebeløbet. Det anbefales, at hun får den halve løn udbetalt. Det skyldes for det første, at der også skal betales eventuel pension af dette beløb. For det andet skal der beregnes feriegodtgørelse af beløbet. Ofte kan man så forhandle med arbejdsgiveren om at få udbetalt mere end den halve løn. I denne forhandling skal man være opmærksom på, at arbejdsgiveren kan få refunderet ca kr. fra det offentlige (dagpengesatsen). Dette forudsætter, at arbejdsgiveren udbetaler den normale månedsløn, og at den berettiger til højeste dagpengesats. Er du i tvivl Adoptanter For adoptanter gælder stort set de samme regler som ovenfor. Hvis et par ønsker at adoptere et barn, har forældrene også ret til at få dagpenge. Den eneste forskel er, at forældrene ikke har ret til fravær og dagpenge før adoptionen. Der er dog formentlig en lovændring på vej på dette område, således at også adoptivforældre får ret til orlov før adoptionen. Adoptanter skal varsle orloven så tidligt som muligt dvs. når de stilles et barn i udsigt. Reglerne om barselsorlov, løn og dagpenge er komplicerede og forskellige. Er du i tvivl om dine rettigheder og pligter, så undersøg de aktuelle regler om barselsorlov hos din tillidsrepræsentant eller i din lokale HK-afdeling. Børnepasningsorlov Hvis et barn er født før 27. marts 2002, og man ikke har valgt orlov efter de nye regler, så har man krav på børnepasningsorlov. En betingelse er dog, at man senest den 31. marts 2004 skriftligt har meddelt Arbejdsformidlingen, at man fortsat ønsker at bevare muligheden for orlov. Overenskomster Overenskomsterne giver ofte endnu bedre betingelser, end der er fastsat i loven. Overenskomsterne er meget forskellige og giver derfor også forskellige vilkår. Ved de fleste overenskomster er der indført en ret til at have fri ved børns første sygedag. Alle kvinder og mænd, der arbejder på en arbejdsplads, hvor det er indgået overenskomst, har altså denne rettighed. Herudover giver en række overenskomster ret til orlov med fuld løn i hvert fald i en del af perioden. Nogle overenskomster giver ret til fuld løn fra fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen, mens andre giver ret til fuld løn fra fire uger før til 24 uger efter fødslen. Enkelte overenskomster giver ret til yderligere løn under orlov

79 9. Børn, barsel og orlov 9. Børn, barsel og orlov Hvis man har et barn, der er under ni år, har begge forældre ret til børnepasningsorlov i 13 uger. Derudover har man mulighed for at få forlænget orloven i op til et år, men så skal arbejdsgiveren sige god for det. Orlovsydelsen til børnepasning er 60 procent af dagpengene. Derudover kan man i nogle kommuner få et ekstra tilskud, fordi kommunen sparer udgiften til daginstitution. Arbejdsgiveren kan også give et tilskud, mens man holder orlov. Orlovsydelsen udbetales til den, der holder orlov. Får man en løn fra sin arbejdsgiver, der er større end orlovsydelsen, får arbejdsgiveren udbetalt orlovsydelsen. Det er en god ide at lave en skriftlig aftale med arbejdsgiveren. I aftalen skal der f.eks. stå, hvor lang orloven skal være, hvilken løn man eventuelt får, og at man vender tilbage til det samme arbejde. Når du planlægger at tage orlov, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling. Der kan du få oplysninger om de aktuelle regler for orlov. Du kan også få hjælp til at lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver. Børnefamilieydelse Alle forældre med børn og unge under 18 år får børnefamilieydelse. Børnechecken, som den også kaldes, er et skattefrit tilskud til børnefamilier uanset indkomst. Børnechecken er ikke en social ydelse. Ydelsen betales af ToldSkat som kompensation for et personfradrag til forsørgere. Børnebidrag Hvis en kvinde føder et barn uden for ægteskab og bor alene med barnet, kan hun søge om, at faren pålægges at betale bidrag til barnet. Hvis faren ikke betaler bidrag, kan normalbidraget udbetales forskudsvis af kommunen. Børnebidraget skal betales, til barnet fylder 18 år. Betaling af bidrag kan også aftales direkte mellem parterne uden myndighedernes medvirken. Man kan aftale eller søge om betaling af børnebidrag, hvis man bliver separeret, skilt eller flytter fra hinanden. Bidraget kan søges af forældremyndighedens indehaver. Hvis barnet er under uddannelse, kan bidraget forlænges, indtil det fylder 24 år. Bor man i København eller på Frederiksberg, bestemmer Overpræsidiet, hvor stort bidraget skal være. Det er også dér, man søger om bidrag. I resten af landet er det de regionale statsamter, der står for børnebidrag. Det mindste bidrag kaldes normalbidraget. Det er på 998 kr. om måneden. Normalbidraget består af et grundbeløb på 884 kr. samt et tillæg på 114 kr. om måneden. Hvis den, der skal betale børnebidrag, har en indtægt på mere end ca kr. om året, kan det offentlige pålægge den pågældende at betale et større bidrag. Større bidrag kan også aftales direkte mellem forældrene (alle beløb er 2004-satser og -grænser). Det er ikke nødvendigt at søge om at få børnefamilieydelsen. Hvis man betaler skat og har forældremyndigheden over barnet, får man tilsendt børnefamilieydelsen fire gange om året i januar, april, juli og oktober. Børnechecken sendes normalt til barnets mor. Ved skilsmisse, hvor der er fælles forældremyndighed, sendes pengene til den af forældrene, der har barnet hos sig. Bor barnet lige meget hos begge, udbetales ydelsen til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret

80 9. Børn, barsel og orlov 9. Børn, barsel og orlov Sådan er reglerne for børnebidrag Hvis børnebidraget ikke bliver betalt, kan man få kommunen til at udbetale og inddrive pengene. Så længe barnet er under 18 år, kan man få normalbidraget udbetalt på forskud af kommunen. Den, der betaler børnebidraget, kan trække grundbeløbet (884 kr.) fra i skat, indtil barnet fylder 18 år. Den, der får børnebidrag, får normalbidraget skattefrit. Får barnet mere end det normale børnebidrag på de 998 kr. om måneden, er det ekstra bidrag skattepligtigt for barnet. Det spiller dog kun en rolle, hvis barnets indtægt overstiger personfradraget. Adoptionstilskud (engangsbeløb på kr. til forældre, der adopterer et udenlandsk barn) Hvis man har ret til at få børnetilskud, kan man spørge i kommunen, hvor meget man får. Børnetilskud er skattefrit og udbetales hvert kvartal. Hvis ens forhold ændrer sig, og de ændrede forhold kan udløse et børnetilskud, er det vigtigt at kontakte kommunen, så det rette tilskud kan blive udbetalt. Der kan endvidere fastsættes eller aftales betaling af en særlig ydelse ud over børnebidraget ved bl.a. fødsel, dåb, konfirmation og sygdom. Såfremt forældrene ikke selv aftaler betaling, kan statsamtet/overpræsidiet fastsætte betaling. Børnetilskud Foruden børnefamilieydelse og børnebidrag kan man også få børnetilskud, hvis man opfylder visse betingelser. Det gælder f.eks., hvis man er enlig, modtager social pension, eller når forældrene er i gang med en uddannelse. Forældreløse børn får også børnetilskud. Der findes flere typer børnetilskud: Ordinært børnetilskud (til børn af enlige forsørgere og modtagere af social pension tilkendt inden ) Ekstra børnetilskud (til børn af enlige forsørgere, kun ét ekstra tilskud) Særligt børnetilskud (bl.a. til børn, som ikke modtager børnebidrag, hvor faderskab ikke er fastslået, eller hvor kun en af forældrene lever) Tillæg til det særlige børnetilskud (bl.a. til børn, hvor begge forældre modtager social pension fra før , hvor faderskab ikke er fastslået, eller hvor kun en af forældrene lever) Tilskud til uddannelsessøgende forældre (dette tilskud er indtægtsbestemt) Flerbørnstilskud (udbetales, når der fødes eller adopteres tvillinger, trillinger etc., til det 7. år)

81 10. Bolig 10. Bolig Bolig Valg af bolig og boligform er afgørende for, hvordan du vil og kan leve dit liv. Boligudgiften er en af de tungeste udgifter på budgettet. Og hvis du vil købe bolig, er det sandsynligvis en af de største investeringer, du kommer til at foretage i dit liv. Valg af bolig spiller en rolle for dine muligheder på kort og på lang sigt både økonomisk og juridisk. Ejerbolig fylder mest i dette afsnit, fordi det at købe eller sælge en bolig er langt mere kompliceret end at bo til leje eller at købe en andelsbolig. Ejerbolig En stor del af den danske befolkning har valgt at eje den ejendom, de bor i, eller også overvejer de at gøre det. På den måde kan du få del i væksten i Danmark, når konjunkturerne udvikler sig positivt. Går det godt for Danmark går det godt for dig. Til gengæld må du acceptere en vis risiko, og at du binder din økonomi på lang sigt. Planlæg på lang sigt Valg af ejerbolig skal derfor gøres med omtanke, og det kræver, at du planlægger din økonomi og opsparing på lang sigt. Man kan sige, at en ejerbolig generelt vil kunne give dig en arbejdsfri opsparing, fordi ejendomspriserne historisk set altid er steget over en periode på mindst 10 år. Dette er dog ikke udtryk for, at du ikke kan være uheldig, og du skal derfor være forsigtig, når du handler fast ejendom. Valg af bolig skal jo ske med hjertet men også med hovedet. Dette afsnit handler om det arbejde, hovedet skal gøre. Hvad bestemmer en ejendoms værdi Der er mange forhold, der påvirker en ejendoms pris. Vigtigst er efterspørgslen på den type ejendom, du har/vil købe, hvor ejendomme ligger, ejendommens tilstand, og ikke mindst den måde hvorpå man som køber har mulighed for at få ejendommen finansieret. Der er stor forskel på, hvad kvadratmeter koster. Det vil sige, at to identiske ejendomme i hver sin landsdel/kommune/område/vej vil blive vurderet forskelligt. Det hænger sammen med ejendommens herlighedsværdi. Tjek prisniveauet Den nemmeste måde for sælger at få en idé om en ejendoms salgsværdi er at bede flere ejendomsmæglere vurdere ejendommen. Det er vigtigt at bruge ejendomsmæglere, der kender det område, ejendommen ligger i. For køber er det nemmest at få en idé om prisniveauet ved at se på flere sammenlignelige ejendomme i det samme kvarter og eventuelt også se på kvadratmeterpriserne i det område, ejendommen er placeret. Ejendommens tilstand og værdi er dog ofte svær at bedømme for en ikketekniker, og derfor vil der ofte blive fratrukket et beløb fra det, ejendomsmæglerne har fundet ud af, når der er udarbejdet en tilstandsrapport. Det er også en af årsagerne til, at der kan være forskel i den vurdering, långiver og ejendomsmægler sætter på en ejendom. Vær opmærksom på, at dårligt udført gør-det-selv-arbejde også påvirker prisen

82 10. Bolig 10. Bolig Renten svinger Den største enkeltfaktor, som påvirker ejendomspriserne, er renteudviklin- Har du en tidshorisont på under fem år, så bør du afholde dig fra at inve- og påvirker gen. Stiger renten, så falder ejendomspriserne, og omvendt. En stigende stere i fast ejendom. ejendomspriserne rente betyder altså, at finansieringen af et ejendomskøb bliver dyrere (låneydelsen stiger), og det vil sige, man som køber kan få mindre for pengene. Vurdér risikoen Du bør vurdere en lang række forhold, når du skal vurdere risikoen. Stabil eller ustabil indtægt, boligens tilstand, boligens placering, boligens arkitektur og ruminddeling, familiens forbrugsmønster, lovgivning, rentefor- Konjunkturudviklingen er også vigtig. Hvis for eksempel arbejdsløsheden hold og konjunkturudvikling har betydning for den risiko, du kan tage. er høj, så er efterspørgslen på ejendomme lavere, og det giver sig udslag i Er dine/jeres indtægter usikre, kan du måske kun løbe en lav risiko i din lavere priser. ejerboliginvestering. Et sidste punkt, som du skal være opmærksom på, er, at der fra tid til anden ændres på lovgivningen. Det kan være ændringer i eksempelvis fradragsreglerne på renteudgifterne, som ved de seneste tre skattereformer er blevet reduceret. Dette får priserne til at falde. Indførelsen af afdragsfrie lån har fået priserne til at stige, fordi den type lån er mere fleksible og betyder, at boligkøbere kan opnå en midlertidig reduktion i låneydelsen. Hvad har du råd til Hvis man skal udnævne et enkelt kriterium som det vigtigste område, når du køber bolig, er det økonomien. Dette hænger sammen med, at et forkert valg af boligøkonomi vil påvirke dine fremtidige økonomiske muligheder negativt. Hvis Folketinget eksempelvis rører ved realkreditselskabernes mulighed I kapitel 1 Livet og pengene har du fået en metode til at forstå sam- for at give 30-årige lån i den ene eller anden retning, vil dette også kunne mensætningen i din økonomi. Der er i afsnittet nævnt forskellige indle- påvirke priserne. dende øvelser, som eksempelvis at sammensætte sit budget på en sådan måde, at det skaber overblik og forståelse for kvalitative beslutninger. Hvilken tidshorisont har du Denne sammensætning skal du nu arbejde videre med i nedenstående. Risiko og tidshorisont hænger sammen Generelt skal du regne med, at jo længere frem i tiden du planlægger, jo mindre bliver din risiko for at tabe penge på din ejerbolig. Det vil også betyde, at dersom du bor til leje i dag, så vil langsigtet planlægning betyde, at du skal overveje at købe fast ejendom, hvis altså din økonomi tillader det. Omvendt betyder det også, at du ved langsigtet planlægning skal forsøge at undgå ejendomssalg. Skab balance mellem opsparing og nedsparing Målet i en økonomi er på lang sigt at skabe en balance mellem opsparing og nedsparing (plus en reserve). Dette opnås bedst ved at planlægge et rådighedsbeløb (husholdning, beklædning/fodtøj, ferie, gaver og diverse udgifter), der passer til indtægter efter skat, faste udgifter samt familiens ønsker. Når du skal have overblik over, hvor store boligudgifter du og din familie har råd til, er det en god idé at bruge denne tjekliste: Risiko/afkast-begrebet ligger, som du måske kan fornemme, i direkte 1. Vælg et rådighedsbeløb, som passer til de ønsker, familien måtte have. forlængelse af valg af tidshorisont. Er du meget risikovillig, kan de overve- 2. Læg et budget over de faste udgifter og indtægter efter skat. jelser, du har gjort dig omkring tidshorisonten, flytte sig. Vi vælger normalt 3. Sammenlign det faktiske rådighedsbeløb med det ønskede rådigheds- ikke bolig for at få afkast, men det ændrer ikke ved, at der ved enhver beløb, og vælg en forskel, der sikrer familien reserver og opsparing/ investering er et forhold mellem afkast og risiko. Jo større afkast du for- nedsparing til pension. venter at få jo større risiko må du tage. Jo længere tidshorisont du har, 4. Hvis du ikke er pensionist og det ønskede rådighedsbeløb er større end jo mindre bliver din risiko, og jo mere motiveret vil du være for at eje fast det faktiske rådighedsbeløb, så reducer de faste udgifter, og/eller forøg ejendom, hvis du betragter ejerbolig som en investering. indtægterne efter skat

83 10. Bolig 10. Bolig 5. Hvis du er pensionist, så sørg for, at en nedsparing ikke er større, end at der er formue nok til hele pensionsperioden. 6. Læg et budget, der dækker hele planlægningshorisonten og ikke kun et år. 7. Tag et valg, der gør dig tryg ved din økonomi, eller rådfør dig med en specialiseret rådgiver. Boligudgifterne dominerer for langt de fleste deres budget, og det er derfor relevant, at du forsøger at reducere disse, hvis det er muligt. Hvis boligudgifterne er for store, risikerer du, at dit rådighedsbeløb bliver for lille. Generelt er der to måder at arbejde med boligudgifterne på. Første valg er at undgå at købe/eje en ejendom, som er for dyr. Andet valg er at reducere låneomkostningerne, hvis du har lån. Ejendomsskat Hvordan undgår du at købe/eje for dyr en ejendom? Du kan forsøge at følge ovenstående plan for din økonomi, men der er også en tommelfingerregel: Generelt kan man sige, at den samlede belåning kan være tre gange husstandsindkomsten. Ved en husstandsindkomst på brutto kr. kan man altså som rettesnor købe/eje for omkring 1,65 mio. kr. Denne udregning er meget følsom ved renteændringer og er i øvrigt meget individuel, men kan bruges som rettesnor. Jo lavere rente, jo højere faktor og omvendt. Beregningen tager udgangspunkt i, at du låner 95 procent af husets pris, og derfor skal du reducere dette beløb, hvis du har billån, studielån m.v., eller du har andre omkostninger, der er specielt høje eller unormale, og omvendt hvis du har frie midler (kontanter, obligationer eller aktier m.v.). Denne regel kan IKKE bruges, hvis du er pensionist. Skatteforhold Stort set alle, der bor i ejerbolig, skal betale ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Undtaget herfra er fredede eller bevaringsværdige ejendomme. Ejendomsskatten betaler du til kommunen/amtet som en procentdel af grundværdien (også kaldet grundskyld), og denne udgør normalt mellem 1,5 og 3,5 procent. Ejendomsskatten kan være af en betydelig størrelse i En tommelfingerregel Ejendomsværdiskat kommuner/amter, hvor grundværdierne er høje, som eksempelvis i københavnsområdet. Det er altså vigtigt, at du er opmærksom på dette forhold. Ejendomsskatten er en formueskat, der vil være der uanset din indtægt og øvrige formueforhold. Ejendomsværdiskat betales som udgangspunkt som en procent af den offentlige ejendomsværdi op til kr. (2004-sats som reguleres 1. januar hvert kalenderår) og tre procent af den overskydende værdi. Ejendomsværdiskattens beregningsgrundlag stiger dog ikke, efter skattestoppet blev indført i Efter skattestoppet skal ejendomsværdiskatten beregnes ud fra den laveste af følgende ejendomsværdier: 1. oktober i indkomståret 1. januar fem procent 1. januar

84 10. Bolig 10. Bolig Nedslag i Der er endvidere to typer nedslag i ejendomsværdiskatten. Nedslag på prisen negativt. Er du i tvivl, om du skal betale skat af et evt. salg, så un- ejendomsvær- 0,2 procent for ejere, som har købt ejendommen senest 1. juli For dersøg dette nærmere ved henvendelse til kommunens skatteforvaltning diskatten ikke-ejerlejligheder er der yderligere 0,4 procent nedslag for ejere, som har eller evt. din egen rådgiver. Ved salg af ejerlejligheder bliver man heller købt ejendommen senest 1. juli Det sidste nedslag kan højst udgøre ikke beskattet af avancen, hvis man selv har boet i lejligheden. Det gælder kr. om året. Nedslagene bortfalder ved ejerskifte. f.eks. også, hvis man i en periode har udlejet sin lejlighed, eller hvis man Der er også nedslag for pensionister på 0,4 procent fra og med det år, du fylder 67 (for par gælder, at blot den ene skal være 67 år). Nedslaget kan højst udgøre kr. for helårsboliger. Nedslaget reduceres yderligere har været udstationeret. Dog ikke hvis ejendommen har ændret status som følge af udlejningen, og vi kan blandt andet af den årsag anbefale at søge rådgivning, hvis man ønsker udlejning af fast ejendom. med fem procent af den del af den skattepligtiges personlige indkomst For alle ejendomstyper gælder, at ejerens husstand skal have boet i ejen- med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst (bortset fra 5.000/ dommen, og at den ikke må ejes som virksomhed. En tommelfingerregel kr. af udbytteindkomst, hvor der er afholdt endelig udbytteskat for siger mindst tre måneders ejertid, men der er ikke nævnt en periode i enlige/par), som overstiger / kr. for enlige/par (tallene er lovgivningen, hvorfor dette må benævnes som en gråzone sats og reguleres hvert kalenderår den 1. januar). Hvis du køber endnu en helårsbolig, som du ikke ønsker at bo i, men ønsker at leje ud til eksempelvis dine børn (forældrekøb), skal du være Rentefradrag i skatten opmærksom på, at denne type salg vil blive beskattet ved fremtidigt salg, Langt de fleste vælger at belåne deres ejerbolig. Skattemæssigt kan du når du ikke har boet i den. Du kan dog sælge den til dine børn til +/- 15 fratrække renteudgifterne på lån i amts-, kommune- og kirkeskatten. Ren- procent af den offentlige vurdering. teudgifter lægges sammen med renteindtægter og andre kapitalindkomstbeløb, som herefter kaldes henholdsvis positiv og negativ kapitalindkomst. Der er særlige regler, hvis din negative kapitalindkomst udgør mere end eller lig med 20 procent af din personlige indkomst. Forældrekøb Hvis du vælger at købe eksempelvis en lejlighed til udlejning, så er det en fordel i de fleste tilfælde at benytte virksomheds- eller kapitalafkastordningen. Disse ordninger sikrer dig, at du kan fratrække alle udgifter (ekskl. el og varme, men inkl. renteudgifter) i forbindelse med driften af ejendom- Der er forskel på skatteforholdene fra kommune til kommune og ligeledes men. i amterne. Du skal derfor være opmærksom på, at der således også er forskel på, hvor meget eksempelvis en ydelse efter skat betyder fra kommune Pension til kommune. Forskellene kan være op til fire-seks procentpoint. Se fast ejendom Du kan også betragte din faste ejendom som en del af/hele din pension. og pensionsop- Planlægningen af din pension og din faste ejendom kan derfor med fordel Beskatning ved salg sparing i sam- ske i nøje sammenhæng. Meget firkantet kan man sige, at den opsparing, Hovedreglen Langt de fleste helårsboliger er skattefrie af en avance ved salg (forskel menhæng du laver, mens du er erhvervsaktiv, skal passe med den nedsparing, du har er, at avance mellem købspris og salgspris = avance). Dette skyldes udelukkende en brug for, når du bliver pensioneret. Betragter du op- og nedsparing på ved salg ikke undtagelse i lovgivningen kaldet parcelhusreglen. Denne regel sikrer dig, denne måde, kan du principielt blive boende i den samme ejerbolig hele beskattes at et salg af din ejerbolig er skattefri, hvis grunden ikke er over m 2. livet. Hvis grunden er over m 2, kan salget alligevel være skattefrit, hvis grunden ikke kan udstykkes, eller hvis en udstykning vil påvirke ejendoms

85 10. Bolig 10. Bolig En stor del af din pensionsopsparing kan altså være i din ejerbolig. Omvendt betyder det, at hvis du bor til leje, har du brug for at spare mere op til pensionsårene. Generelt kan man sige, at jo højere din indtægt er, jo mere motiveret er du sandsynligvis for at eje din bolig. Til gengæld kan man også sige, at hvis din indtægt har en størrelse, så du hverken betaler top- eller mellemskat, så er din største mulighed for at øge din opsparing på lang sigt at købe fast ejendom. Hvilke(t) lån skal du vælge til at finansiere din ejerbolig Du skal nu vælge det lån, som passer ind i din økonomi. Det vil sige, du skal finde ud af, hvordan du får balance i din økonomi ved at fastlægge dit rådighedsbeløb, overveje din risikovillighed og benytte de principper for valg af lån, vi beskriver i næste afsnit. Husk dog på, at lån altid er en omkostning, og at du derfor som udgangspunkt skal tage så få lån over din planlægningsperiode som muligt, med mindre du øger din opsparing et andet sted samtidig. Dette princip nedbringer omkostningerne. Hvordan vælger du den rigtige finansiering Der er en lang række valg du skal gøre, når du finansierer din ejerbolig. Du skal vælge rentetype, løbetid, lånetype, størrelse på lån, afdragsprofil og låneudbyder. En normal ejendom til helårsbeboelse (hus, rækkehus eller lejlighed) kan belånes med op til 80 procent af den værdi, realkreditselskabet sætter ejendommen til. I ejendomshandler vil dette typisk være kontantprisen, og ellers vil det være omkring 90 procent af en salgsvurdering. Den resterende eller hele finansieringen kan findes som sælgerpantebrev, privat pantebrev eller bankfinansiering (ejerpantebrev). Et lån bliver tilbagebetalt ved, at du betaler en ydelse, der består af en afdragsdel og en rentedel. Du kan i de fleste tilfælde vælge mellem at betale månedsvist eller kvartalsvist. På realkreditlån er der også et administrationsbidrag, som er det, du betaler for lånet til realkreditudbyderen. Find den rette størrelse på lånet Kontantlån Administrationsbidraget fastsættes af realkreditselskabet. Administrationsbidraget kan variere i størrelse afhængigt af, i hvilket selskab du har lånet, og hvor lånet ligger i prioriteringsrækken, hvis du har flere lån. Normalt vil administrationsbidraget ligge på mellem 0,3 og en procent. Små lån er dyrest, da der findes minimumsbidrag i selskaberne. For alle lån gælder der, at du aldrig bør tage et større lån, end det er nødvendigt, men også at lånet skal være så stort, at der ikke er brug for nye lån inden for en kortere planlægningsperiode (to-tre år). Hvis du ikke kan planlægge dit finansieringsbehov præcist, skal du altså hellere have et lille overskud end et underskud. Dette hænger sammen med, at nye lån/kreditter ofte er behæftet med relativt store startomkostninger. Realkreditlån Ethvert realkreditlån er baseret på udstedelse af obligationer, som sælges på Københavns Fondsbørs. Renten på et realkreditlån er derfor udtryk for markedsrenten og ikke udtryk for en rente, realkreditselskabet sætter. Løbetiden for realkreditlån er op til 30 år, og det er normalt, at du kan få tilbudt dette. I princippet kan du vælge en hvilken som helst løbetid op til 30 år, men de fleste vælger 30- eller 20-årige lån. Lånets løbetid bestemmer, hvor hurtigt du ønsker at afdrage lånet. Dette valg er vigtigt for at vurdere, hvordan de faste udgifter passer ind i den samlede økonomi. Jo kortere løbetid, jo højere ydelse. Der er to typer lån på markedet: kontantlån og obligationslån. Kontant kan være med både fast og variabel rente. Kontantlån er en lånetype, som giver dig mulighed for at lave et kurstab om til en renteudgift. Fordelen er, at kurstabet ikke er fradragsberettiget, men det er renteudgifterne. Ydelsen efter skat bliver altså mindre på kontantlån end på obligationslån. Hovedstolen er større på obligationslån, og renten er lavere. Variabelt forrentet kontantlån kaldes også rentetilpasningslån. Rentetilpasningslån gives på basis af et antal årlige udstedelser af obligationer med løbetider fra 1 /2-10 år. Den mest anvendte type er lån med etårig rentetilpasning. Her fastsættes renten for et år ad gangen i december måned. Et rentetilpasningslån følger den såkaldt korte rente

86 10. Bolig 10. Bolig Obligationslån Fast eller variabel rente Obligationslån kan udstedes som fastrentelån eller som lån baseret på ciborrenten. Lånet udstedes til kurser under 100, og der er derfor modsat kontantlån et kurstab, du ikke kan fratrække skattemæssigt. Til gengæld er eventuelle kursgevinster skattefri (se afsnit om konverteringer). Der er endvidere forskel på, hvordan ydelsen på lånet sammensættes af afdrag og rente. I den sammenhæng kan du vælge mellem disse lån: Annuitetslån: Ydelsen er fast Serielån: Afdraget er fast Afdragsfrit: Afdraget kan fravælges i op til 10 år Langt de fleste lån gives i dag enten som obligationslån eller rentetilpasningslån på basis af en ydelse, som er konstant (altså annuitetslån). Fra og med 1. oktober 2003 har man desuden kunnet fravælge afdraget i perioder på op til ti år i et låns løbetid. Principielt er dit valg i første omgang, om du ønsker fast eller variabel rente. Først derefter vælger du afdragsprofil, dvs. over hvor lang tid du ønsker at afdrage lånet. Dette hænger sammen med, at risikoen på lånet er direkte afhængig af renteudviklingen. Dette er let at forstå, når renten er variabel, men når renten er fast, kan det være sværere at forstå: Ved at vælge et lån med fast rente begrænser du din risiko til at være forskellen mellem den variable rente og den faste rente. Når denne forskel er stor, er din motivation for at vælge fast rente lille og tilsvarende omvendt. Et andet forhold, der påvirker dit valg, er det generelle renteniveau. Du skal altså IKKE sammenligne renten og ydelsen på et variabelt og et fastrentelån alene, da det så altid vil være fristende at tage et rentetilpasningslån. Du skal basere dit valg på andre forhold (renteforskel og renteniveau) i første omgang. Inden du vælger rentetilpasningslån, bør du desuden se på konsekvenserne af en rentestigning på din økonomi. Du skal have plads i din økonomi til rentestigninger (rentestigninger betyder højere månedlige ydelser). Er lånet lille, vil du normalt ikke være så følsom på renteudviklingen, og derfor kan du vælge rentetilpasningslån med større hyppighed end normalt. Ny type lån: Garantilån Hvis du ønsker at købe fast ejendom, kan du undgå denne usikkerhed ved at vælge fastrentelån. Hvis du vælger et fastrente-realkreditlån, bør du overveje en kurssikring fra det tidspunkt, du indgår aftale om lånet, til det tidspunkt, du hjemtager lånet. Dette hænger sammen med, at du har valgt en fast rente, og at du derfor vil forsøge at undgå usikkerheden ved den fremtidige renteudvikling. Det omvendte gælder ved rentetilpasningslån, hvor du har accepteret renteusikkerheden, og det derfor kun er i særlige tilfælde, en kurssikring vil kunne anbefales. Nogle realkreditinstitutter har i efteråret 2004 introduceret en ny lånetype (garantilån), der kombinerer en variabel rente med en fastforrentet, konverterbar obligation. Denne lånetype giver mulighed for delvist at udnytte fordelene ved de to traditionelle lånetyper. Den nye lånetype har som udgangspunkt variabel rente (ciborrenten) lige som rentetilpasningslånene. Men stiger denne rente til seks procent, overgår lånet automatisk til at blive et fastforrentet, konverterbart lån med en kuponrente på seks procent. Den nye lånetype indeholder dermed en garanti mod kraftige stigninger i renten, der gælder i hele lånets 30-årige løbetid. Lånetypen er en videreudvikling af eksisterende typer af realkreditlån med renteloft. Garantilån er dyrere end lån med renteloft, og de kan modsat lån med renteloft ikke falde i rente igen, når renten først er fastlåst på 6 procent. Derefter er der altså ikke garanti for, at renten falder, og så er eneste mulighed at konvertere sit lån igen. Lånetypen har ikke ændret ved de fundamentale valg, du skal foretage omkring variabel eller fast rente, men er blot endnu en farve på paletten. Ligeledes er der indført lån, som har renteloft i ti og 30 år

87 10. Bolig 10. Bolig Konvertere ned Disse langsigtede renteloftlån giver dig mulighed for at vælge et lån, som både sikrer dig et loft over renten, og som samtidig giver dig mulighed for, at renten falder på lånet igen, hvis ciborrenten falder til under renteloftet på lånet. Det 30-årige lån er konvertibelt og udstedes som obligationslån. Det er svært at sammenligne garantilån og renteloftslån for at sige, hvad der er bedst, da denne lånetype er helt ny, og kursudviklingen på denne type obligation først nu skal vise sig. Generelt må man dog sige, at begge typer lån er udtryk for lån, som er dyrere end lån uden garanti/renteloft. Du betaler altså en relativt høj pris for produktet, og der skal derfor være en rigtig god årsag til ikke at vælge et fastrentelån eller et almindeligt rentetilpasningslån i stedet. Konvertering af lån Et sidste forhold, der er værd at overveje, er dine muligheder for at konvertere (betyder: omlægge til højere eller lavere rente) det lån, du vælger. Konvertering ned i rente betyder, at du skal kunne nedsætte renten på dit lån med fordel. Derved skal ydelsen også blive mindre, og de samlede låneomkostninger efter skat skal udvikle sig positivt over restløbetiden. Det er normalt kun fastrentelån, du har gavn af at konvertere. Rentetilpasningslån kan ikke konverteres. Rentetilpasningslån kan dog omlægges ved udgangen af en tilpasningsperiode. I nedenstående figur er vist forholdet mellem rente og restgæld. For at forstå figuren er det vigtigt, at du også er klar over forholdet mellem rente og obligationskurs. Når renterne i samfundet stiger, så falder obligationskurserne og omvendt. Jo længere løbetid obligationerne har, jo mere varierer obligationerne i kurs. I nedenstående eksempel har du optaget et fast forrentet fem procent obligationslån over 30 år. Når renten i samfundet så stiger til syv procent, så har du fået en mindre obligationsrestgæld på dit lån. Det er ikke noget, du mærker til, hvis du ikke konverterer. Men hvis du vælger at konvertere og spekulere i, at renten på et senere tidspunkt igen falder, så kan du optage et nyt lån til indfrielse af det gamle med en mindre restgæld, men med en højere rente. Det er vigtigt at pointere, at hvis der aldrig igen sker noget med dine lån, idet renten ikke falder, så er det et tab, du må konstatere af din spekulation. Du skal endvidere holde øje med omkostningerne og forsøge at minimere kurstabet. I figuren kan du se, at omkostningerne betyder, at restgælden stiger, når du konverterer ned. Er du i tvivl, så gælder som tommelfingerregel, at du skal undlade at optage rentetilpasningslån og/eller du bør søge uvildig rådgivning. Langt de fleste familier kan have gavn af rådgivning før låneoptagelse. Konvertere op Konvertering op i rente betyder, at du kan indfri dit lån med en kursgevinst for øje. Denne type konvertering, som er spekulativ i forhold til en renteudvikling, sker kun ved obligationslån. Kursgevinsten er skattefri, hvis lånet er et obligationslån. Kontantlån (variabel eller fast rente), der omlægges/konverteres med kursgevinst, vil medføre, at du vil blive beskattet af indtægten i kapitalind- komsten. En konvertering op i rente hedder populært også en lodret konvertering. Det er vigtigt at forstå, at denne type konvertering kun er positiv for din økonomi, hvis der på et senere tidspunkt konverteres ned i rente igen

88 10. Bolig 10. Bolig Nedsparingslån Realkreditselskaberne tilbyder også nedsparingslån til familier (normalt pensionister med fast ejendom), der ønsker et større rådighedsbeløb. Denne type lån er uden ydelse, idet renteudgifterne tilskrives restgælden løbende. Dette vil give dig mulighed for at bruge din faste ejendom i forbindelse med pensionering. Denne type lån gives normalt som rentetilpasningslån. Det er vigtigt, at denne type lån optages som en del af en samlet formueplanlægning, hvorfor individuel rådgivning skal søges her. En tommelfingerregel er dog, at du ved nedsparing ikke skal bruge afdragsfrie lån, idet det mere er undtagelsen end reglen, at denne type lån passer til dit ønskede rådighedsbeløb. Valg af afdragsfrie lån Et afdragsfrit lån kan du vælge, hvis du: har andre lån med højere rente, som skal afdrages først. ønsker andre opsparingsformer, som bedre kan betale sig, f.eks. pen sionsordninger. ønsker at øge risikoen på dine ejendomsinvesteringer (mere lån og mere fast ejendom, men samme ydelse), eksempelvis forældrekøb af lejlighed eller sommerhus. ønsker kortvarigt øget forbrug (orlov, arbejdsløshed). Et afdragsfrit lån er afdragsfrit i højst ti år (hvis ikke det omlægges efter udløb af tiårsperioden). Det er derfor vigtigt, at der er luft i økonomien på det tidspunkt, afdragsperioden begynder. Afdragsfriheden har den effekt, at lånet vil blive dyrere, idet restgælden i gennemsnit er højere end på et normalt lån. Renteudgifterne er altså højere set over løbetiden. Banklån Private pantebreve tilbydes af pantebrevsselskaber, banker og lignende, og der er meget forskellige vilkår for at optage og indfri disse lån. Du skal være meget forsigtig med at optage denne type lån, da der kan være vilkår, som ikke er acceptable for dig, hvis du f.eks. ønsker at indfri lånet. Banklån gives normalt med sikkerhed i fast ejendom. Du lyser altså et ejerpantebrev i din ejendom, som banken får som sikkerhed for et lån. Der er meget individuelle forhold på denne type lån. Hvordan sammenligner du lånene Alle udbydere af lån skal give dig mulighed for at sammenligne den effektive rente efter skat, også kaldet ÅOP efter skat. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Husk at spørge efter ÅOP efter skat, idet nogle långivere ikke altid oplyser ÅOP efter skat. Du skal tage det lån, som har de mindste ÅOP, og som passer ind i din økonomi. Lånet skal endvidere have den risiko, du ønsker at løbe. Private pantebreve Sælgerpantebreve Øvrige boliglån Sælgerpantebreve bliver brugt ved ejendomshandler. Ved et sælgerpantebrev medvirker sælger til at finansiere handelen ved at udstede et pantebrev med køber som debitor. Sælgerpantebreve udstedes normalt til en kurs under 100 og kan normalt indfris til 100 når som helst. Der er altså et kurstab, som gør, at den effektive rente bliver højere end den pålydende rente. Sælger sælger normalt pantebrevet til et pantebrevsselskab

89 10. Bolig 10. Bolig Omkostninger ved at købe og sælge Der er mange typer omkostninger ved at have ejerbolig, og de skal alle medtages i din økonomiske model. I dit budget har du afsat penge til vedligeholdelse og istandsættelser, men der er også andre omkostninger, når du handler din ejendom. Omkostningerne ved at købe og sælge er generelt: Berigtigelse af handel Stempelafgift/tinglysningsgebyr Rådgivning Finansieringsomkostninger Flytteomkostninger Forbedringer af ejendom Forsikringsomkostninger Refusionsomkostninger Ejendomsmægler/salgsomkostninger Kommune Tilstandsrapport/energimærke (sker normalt ikke for ejerlejligheder) Forsikring Det koster penge at få en advokat/statsautoriseret ejendomsmægler til at skrive skøde m.v., men det kan anbefales. Sørg dog for at kende denne omkostning, inden du sætter arbejdet i gang. Det koster 0,6 procent af købesummen samt kr. i fast tinglysningsgebyr at lyse skødet (2004- priser). Øst for Storebælt er det normalt, at køber betaler, og vest for Storebælt deles køber og sælger om denne udgift. Rådgivning koster penge. Sørg for, at rådgivningen begrænser sig til der, hvor den har værdi for dig. Typisk i specialiserede ydelser som omkring lån, ejendommens tilstand, omkring skatteforhold, evt. prisforhandling samt dokumentskrivning. Tinglysning af pantebreve er pålagt en afgift på 1,5 procent plus kr. pr. pantebrev (2004-priser). Derudover er der kurstab, kurtage, bevillingsprovision og evt. dokumentgebyr. Brug en professionel til at lave papirarbejdet Ejerskifteforsikring Refusionsopgørelsen Salgsomkostninger Der er omkostninger til evt. ejerskifteforsikring, der dækker risikoen for skjulte fejl og mangler på ejendommen. Omkostningen til ejerskifteforsikring deles af køber og sælger, hvis køber ønsker forsikringen. Begge parter har normalt interesse i at have forsikringen. På ejerlejligheder bliver der normalt ikke udarbejdet tilstandsrapporter, og derfor er det heller ikke almindeligt med ejerskifteforsikringer på ejerlejligheder. Ikke alle udgifter på ejendommen kan afregnes præcist på overtagelsesdagen. Dette mellemværende mellem køber og sælger bliver reguleret gennem refusion, som kan være en omkostning af betydelig størrelse. Refusionen udregnes som et beløb, der afregnes til den af parterne i handelen, som har betalt mest på de udgifter på ejendommen, der ikke afregnes præcist på overtagelsesdagen, og som enten sælger eller køber derfor har lagt ud for. Det er derfor principielt ikke en omkostning, men udelukkende et beløb der kan belaste din likviditet. Salgsomkostninger udgør omkring fem procent af kontantprisen. Heraf er markedsføringsomkostninger ca. en procent, salær til ejendomsmægler 2,95 procent, og moms udgør 25 procent af disse to poster, som tillægges. Det er sælger, der betaler denne udgift. Kommunen forlanger 400 kr. for ejendomsoplysninger, og det er sælger, der betaler denne udgift (2004-priser). Tilstandsrapport og energimærke kan sælger købe for omkring kr. + moms (2004-priser). Hvis du sælger I nedenstående kan du få et overblik og en huskeliste, hvis du har valgt at sælge din ejendom. Et salg af en ejendom kan inddeles i 3 faser: 1. Forberedelse af salget 2. Selve salget 3. Overdragelsen

90 10. Bolig 10. Bolig Forberedelse af salget I denne fase sammensætter du alle dokumenterne, indgår aftale med en ejendomsmægler, bestiller tilstandsrapport/energimærke og andre tilbud på finansiering og forsikring, der letter beslutningen for en eventuel køber. Ejendomsmægleren vil ønske, at du underskriver en formidlingsaftale. Denne aftale kan forhandles prismæssigt. Jo lettere din ejendom kan sælges, jo mindre bør du betale for ejendomsmæglerens ydelse. Tag altid mindst tre ejendomsmæglere ud for at vurdere ejendommen, idet dette vil skabe grundlag for at vurdere, hvor kontantprisen skal ligge. Det er ærgerligt at sælge for billigt, men det kan være katastrofalt at skræmme en masse gode købere væk med en for høj salgspris. Du kan forhandle på både salær og formidlingsprovision. Normalt vil du kunne forhandle prisen ned fra fem procent til under halv pris på letsælgelige ejendomme. Du skal også sikre dig, at aftalen beskriver, hvor ofte din ejendom bliver annonceret, øvrige salgsmetoder (f.eks. internet), billeder/fotos, opfølgning fra mægler samt øvrige ydelser, der kan skabe salgsresultater i det tempo, du forventer. Formidlingsaftalen har normalt en løbetid på tre-seks måneder. Hvis din ejendom ikke er solgt efter seks måneder, bør du skifte mægler. Formid- Sørg for at forhandle en formidlingsaftale lingsaftalen skal specificere, at du kan skifte uden omkostninger. Alle betalinger skal være synlige for sælger. Vær opmærksom på, at du kan forhandle formidlingsaftalens løbetid. Hvis du fortryder, at du har sat din ejendom til salg, koster det dig typisk en andel af det aftalte formidlingshonorar samt alle de direkte omkostninger at bryde aftalen. Formidlingsaftalen bør/skal indeholde: Salgsvurdering Salgsopstilling Provenuberegning Betaling af offentlige myndigheder Plan for annoncering Evt. fremvisningspligt Evt. formidling af lån Evt. aftale om salg af pantebrev(e) Evt. rådgivning om skatteforhold Øvrige specifikke ydelser Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har udarbejdet en standardformidlingsaftale, som de fleste mæglere bruger. Når du sælger, har du brug for at finde følgende dokumenter frem: Sælgers adkomstdokument (skøde, skifteretsattest) Kommunalt oplysningsskema Matrikelkort Ejendomsskatteskema Meddelelse om ejendomsværdi, grundværdi og årsregulering Meddelelse fra Bygge- og Boligregistret (BBR) Seneste vurderingsskema Byggetilladelser Dokumenter om bebyggelsesindskrænkninger, evt. ekspropriationsoplysninger Tingbogsattest Kopi af tinglyste servitutter Lokalplan og byplan Bygningsbeskrivelse

91 10. Bolig 10. Bolig Du har pligt til at oplyse Tilstandsrapport og energimærke Bygningstegninger Oplysninger om eksisterende belåning Lånetilbud Kopi af brandpolice og andre forsikringer Vedtægter fra grundejerforening/ejerforening og evt. seneste referater samt ejerlejlighedsskema Formidlingsaftale, salgsopstilling og provenuberegning Tilstandsrapport og energimærke/plan Tilbud på ejerskifteforsikring (De to sidstnævnte punkter gælder sædvanligvis ikke ejerlejligheder). Herefter er du klar til at sælge din ejendom. Du har ikke pligt til at bruge en ejendomsmægler, men i langt de fleste tilfælde er det en god idé. Ejendomsmægleren skal være statsautoriseret for at kunne indgå formidlingsaftaler, hvilket giver dig sikkerhed for, at han eller hun har sine forsikringsforhold i orden. I øvrigt er det en god idé at benytte en mægler, som er medlem af DE. Selve salget I salgsfasen skal du ud over loyalt at bistå potentielle købere i at undersøge ejendommen også oplyse om evt. fejl og mangler, du finder eller kender til. Det gælder også fejl og mangler, der har været på ejendommen tidligere. Du har altså en positiv oplysningspligt. Det, du ved, skal køber også vide. Tilstandsrapporten skal udarbejdes for at klargøre ejendommens tilstand, samt for at kunne danne grundlag for ansvarsfordelingen på bygningens stand mellem køber og sælger. Hvis du som sælger udarbejder en tilstandsrapport og tilbyder en ejerskifteforsikring til køber, kan du fraskrive dig det 20-årige ansvar for fysiske mangler, som du ellers har som sælger. Desuden er det et lovkrav, at der udarbejdes energimærke. Disse to rapporter kan kun udarbejdes af bygningssagkyndige/energimærkekonsulenter, som er autoriseret og godkendt af myndighederne. Købsaftalen Det er mægler, som repræsenterer dig i handelen og har kontakt til købere. Denne proces indebærer normalt, at du løbende skal holde ejendommen pæn og ryddelig. Processen kan være til gene for øvrige gøremål, idet sælger normalt ikke er til stede ved besigtigelser af. Men det er meget individuelt, og du kan sagtens aftale at møde potentielle købere, hvis du ønsker det. Når man er enige om prisen med en køber, skal købsaftalen underskrives. Købsaftalen er udarbejdet af mægler og udtrykker handelen i ord og tal. Du underskiver, når køber har underskrevet og fjernet evt. forbehold/ betingelser. Overdragelsen Køber har seks hverdage til at fortryde en handel, efter at du har skrevet under. Hvis køber gør dette, skal køber betale en procent af købesummen i erstatning. Du er derfor ikke sikker på handelen, før der er gået seks hverdage. Overdragelsen består i, at du giver køber nøgler og andre løse genstande, samt at I begge afmåler/aflæser evt. olietank, elmåler, gasmåler, vandmåler m.v. På den måde sikrer du, at al forbrug kan opgøres præcist på refusionsopgørelsen. Køber kan ønske at disponere over ejendommen før overtagelsesdagen. Dette kan aftales, men det kan også være en del af handelen, da sælger i princippet betaler for og har ansvar for ejendommen indtil overtagelsesdagen. Mægler kan hjælpe med at afklare denne problematik. Når der er anmærkningsfrit skøde, bliver købesummen frigivet

92 10. Bolig 10. Bolig Tag udgangspunkt i hele din økonomi Hvis du køber I de foregående afsnit i dette kapitel har vi anbefalet dig at lægge et budget for dit boligkøb og en plan for din økonomi samt at overveje, hvilke lån der passer til dit behov og din økonomi. Du kan vælge at bruge en bank som rådgiver omkring disse forhold, men du skal være opmærksom på, at banken vil ønske at sælge sine serviceydelser/lån/garantier. Og der er stor forskel på, hvad bankerne tager for disse produkter. Banken udarbejder ikke dokumenter og tager ikke stilling til de lovmæssige dele af en handel. Du kan også vælge at tage en uvildig rådgiver med i denne fase af et huskøb. Da denne rådgiver udelukkende bliver betalt af dig, skal du sørge for kun at få den kvalitative og specialiserede rådgivningsydelse her. På den måde kan du skabe tryghed for købet. En rådgiver skal altså betales for de ydelser, som giver dig værdi. Du kan enten betale en fast pris eller pr. time. Nogle rådgivere reklamerer med købt eller gratis. Der kan ligge et problem i at bruge denne type rådgivere, da de vil have svært ved at fraråde køb. Det er uanset rådgivertype en god idé, at rådgivningen tager udgangspunkt i hele din økonomi og også inddrager den måde, hvorpå du ønsker, at din økonomi skal udvikle sig på længere sigt. Det er ikke nok at se på første år. Det skal du forlange, at rådgiveren tager udgangspunkt i. Dit eget forarbejde og rådgivningen bør således indeholde: At fremskrive budgetter At tilrettelægge likviditetsforløb At planlægge formue At undersøge og afklare skatteforhold At vælge lån/finansiering af ejendommen/købesummen At udarbejde dokumenter Nogle købere vælger at få udstedt et køberbevis af banken. Det er dog sjældent et problem at finansiere en handel, hvis handelen er velovervejet. Forhandl ejendommens pris Lad dine rådgivere godkende købsaftalen Når du har fundet en ejendom, du ønsker at købe i det område, du ønsker at bo i, skal du begynde at forhandle pris. Langt de fleste ejendomme kan handles ned i pris nogle op til over ti procent af kontantprisen. Det mest normale er dog, at du kan handle på de punkter, tilstandsrapporten har nævnt. Typisk vil dette betyde prisreduktioner på kr. Nogle ejendomme kan dog ikke handles ned. Det sker endog, at købere lægger tilbud, som ligger over den udbudte pris. Du skal erkende, at dersom du prøver at handle om prisen, så kan ejendommen også blive solgt til anden side. Derfor vil du ofte høre mægler sige, at der har været mange interesserede og måske endda, at andre vil købe den ejendom, du har udset dig. Du kan vælge at have is i maven, men du kan også vælge at købe. I en handel til eksempelvis en mio. kr. vil kr. ikke betyde meget over tid! Men det betyder til gengæld ikke, at du skal handle til den udbudte pris. Prøv altid at overveje at forhandle om prisen først. Mægler udfærdiger en købsaftale, og du/din rådgiver læser den igennem. Der kan være mange rettelser i en købsaftale, og du skal regne med, at det er en bindende aftale, du skriver under på. Hvis du først erkender dit rådgivningsbehov på dette tidspunkt, kan du skrive under med den betingelse, at din rådgiver (advokat, statsautoriseret ejendomsmægler m.v.) godkender købsaftalen i sin helhed, og at du kan få finansieret handelen. Som udgangspunkt skal du dog ikke underskrive, før din rådgiver har godkendt papirerne. Din rådgiver i denne del af købet skal i øvrigt være forsikret og have viden/erfaring til at kunne berigtige en ejendomshandel. Det må ikke være sælgers ejendomsmægler, der berigtiger handelen, idet en rådgiver ikke kan rådgive både sælger og køber

93 10. Bolig 10. Bolig Finansiering af Hvis en handel skal finansieres, vil den normalt se således ud: ningsskema i kommunen, ejerskiftemeddelelse, refusionsopgørelse samt handelen Eksempel (beløb i kr.) Kontantpris 100 % Kontantpris Købesum (Kontantpris og finansieringsomkostninger) Skødet evt. hjemtage nye forsikringstilbud. Skødet er det dokument, som giver dig adkomst til ejendommen. Skødet skal udarbejdes ud fra købsaftalen og indeholder det juridiske grundlag for handelens rammer og betingelser. Skødet skal tinglyses, og din rådgiver sørger for at sende skødet til tinglysning. Finansiering af købet: Udbetaling 4-6 % Ejerskifteforsikring Du skal også vælge, om du ønsker at tegne ejerskifteforsikring. Denne forsikring giver dig sikkerhed for, at evt. skjulte fejl og mangler kan erstattes, uden at du behøver at gå efter sælger. Det anbefales på langt de fleste ejendomme, at man tegner denne forsikring. Du kan normalt ikke Restfinans % (Sælgerpantebrev) tegne ejerskifteforsikring på ejerlejligheder, idet der ikke kan udarbejdes en tilstandsrapport på den enkelte ejerlejlighed. Realkredit 80 % (Obligationslån) Når der er endeligt skøde uden anmærkninger fra dommerkontoret, er handelen berigtiget, og De finansielle omkostninger (stempelafgifter, kurtage, garantiprovision, købesummen frigives. kurssikring, kurstab, stiftelsesprovisioner m.v.) er den sum, der tillægges, når du ser forskellen mellem købesummen og kontantprisen. I dette eksempel koster det dig kr. at finansiere handelen fra start. Andelsbolig En andelsbolig er også en ejerbolig, og den skal bedømmes som dette. Der er For at minimere omkostninger er det normalt (men ikke altid hensigts- dog en række forhold, som er anderledes mæssigt) at købe kontant med en bankgaranti. Du skal også huske at ved andelsboliger, og de vil blive gennemgået i undersøge, om det kan betale sig at overtage eksisterende lån frem for ny nedenstående. finansiering. Normalt er det kun konvertible fastrente realkreditlån, du bør overveje at overtage. Din bankrådgiver vil normalt forsøge at sælge et nyt lån, men det er ikke altid, det kan betale sig. Du bør derfor altid sammenligne omlægningen af lån og bede om dokumentation for, hvilken samlet finansiering der kan betale sig. En andelsbolig er udtryk for en boligform, som giver køber med relativt få penge mulighed for at sikre sig medbestemmelse på og ejerskab af fast ejendom. Andelsboligforeninger ledes af en bestyrelse, og der er generalforsamlinger Du/din rådgiver udarbejder dokumenterne på handelen ud fra købsafta- hvert år, hvor store økonomiske beslutninger len. Du skal således efter at have underskrevet dokument om oplysning kan tages. om fortrydelsesret og købsaftale udarbejde endeligt skøde, bankgaranti eller underskrive gældsovertagelseserklæring/pantebreve, værdipåteg- Principielt er et køb af en andelsbolig også en investering. Du bør derfor benytte de samme kriterier til bedømmelse

94 10. Bolig 10. Bolig Andelshavere hæfter solidarisk for lån Andelsbevis af, hvad du skal eje/købe, som ved afsnittet om ejerbolig. Skattemæssigt behandles et salg på samme måde og efter de samme kriterier som ved ejerboliger. I nogle andelsboliger har du fradrag for renterne, hvilket du naturligvis bør undersøge, før du køber. Da andelsboliger i gennemsnit kræver mindre finansiering for den enkelte familie og har kontantpriser, som ligger på ca. 1/5 af, hvad boligerne ville have kostet som ejerboliger, så kan du bedømme den finansielle risiko lavere. Dog skal du være opmærksom på, at andelsboligforeningen er tilsvarende finansieret, og at du hæfter solidarisk for dette lån. Det er altså meget vigtigt, at du undersøger, hvordan den samlede belåning af andelsboligforeningen er, før du køber. Hvis du køber en lejlighed i en ny andelsboligforening, er det særlig vigtigt at være opmærksom på, om du hæfter for de tomme lejligheder, indtil de bliver solgt. Andelsboligen købes ved, at du overtager et andelsbevis, hvis pris er fastsat af bestyrelsen ud fra beslutninger om, hvordan andelskronen opskrives. Du kan altså ikke frit sælge andelsboliger. Bestyrelsen skal give tilladelse. Sørg derfor for særligt at tjekke dette i vedtægterne. Du betaler andelsforeningen en andelsydelse/boligafgift, som går til betaling af fællesudgifter. Du skal altså i andelsboligbudgettet gøre plads til dette. Du skal endvidere være opmærksom på, at der er stor forskel på andelsboligers stand. Nogle ejendomme er blevet vedligeholdt, og andre er ikke. Hvis du ønsker at sammenligne investering i en ejerbolig med investering i en andelsbolig, er der i nedenstående figur 10 en omregningstabel, der viser, hvor meget ejerbolig du kan få for bestemte sammenhænge mellem andelsbevisinvesteringen og andelsydelsen. Sammenhæng mellem kontantpris på ejerbolig og andelsydelse/ andelsbevisinvesteringen (i kr.) Andels- Andelsydelse pr. måned, hele tusinder investe- ring, hele tusinder Kilde: Finanshuset i Fredensborg A/S Tallene er baseret på en femprocent 30-årig obligationsrente, og at du køber andelsbeviset kontant. Hvis du betaler kr. for andelsbeviset, og du har en månedlig andelsydelse på kr., så kan du købe for ca. 2,1 mio. kr. ejerbolig med uændret budget

95 10. Bolig 10. Bolig En andelslej- Figuren viser, at du kommer relativt langt med en investering i ejerbolig i Lejeloven Lejeloven regulerer dette marked, og du kan ikke stilles ringere, end lejelo- lighed er ikke forhold til andelsboliger. Du bør altså som udgangspunkt overveje ejerbo- beskytter ven specificerer. Det kan være en god idé at kontakte Lejernes Landsorga- altid en god lig. lejere nisation (LLO) eller en advokat, inden du underskriver en huslejekontrakt. investering Betaler du en meget lille boligafgift, kan det dog være svært at købe Hvis du er utilfreds med din huslejekontrakt, kan du klage til Huslejenæv- ejerbolig uden at påvirke rådighedsbeløbet. Derfor vil et boligskifte i disse net. Huslejenævnet er lokalt placeret i kommunen eller tværkommunalt. tilfælde typisk være behovsmotiveret snarere end økonomisk motiveret. I de tilfælde hvor man vælger andelsboligformen, vil der være behov for at arbejde med opsparingen i økonomien på en anden måde end ved køb af ejerbolig, idet opsparingselementet i køb af en andelsbolig er mindre end Boligsikring Hvis du bor til leje, kan du søge boligsikring i den kommune, du bor i. Boligsikringen gives som skattefri indtægt og har specielt relevans for familier med en lille indtægt. Er du i tvivl, så ring til kommunen. ved køb af ejerboliger. Der bliver derfor større fokus på eksempelvis skatte- Når du lejer, sparer du ikke op i din bolig. Det er derfor vigtigt, at du foku- begunstiget pensionsopsparing, hvis du har/køber andelsbolig. serer på at sikre denne del andetsteds evt. i pensioner. Lejebolig Hvis du af økonomiske eller af personlige årsager ikke kan eller vil eje fast ejendom, er du sandsynligvis henvist til at bo til leje. Lejemarkedet er for en stor dels vedkommende fremkommet som almennyttigt byggeri eller offentligt byggeri. Det vil sige, at du ved fastsættelsen af rammerne for udlejning normalt er sikret den lavest mulige husleje. Links (lovsamling) (statistik/information) (skatteberegning) (lejerrådgivning) (undersøgelser om ejendomsmarkedet) (uvildig rådgivning) Der er også private udlejere, som lejer ejendomme ud, som typisk har (din fagforening) bedre beliggenhed eller andre kvaliteter. Det er dog ikke sikkert. Privat udlejning sker med overskud for øje, og selv om lejereguleringer kun kan ske i begrænset omfang og altid til et markedsniveau, så er privat udlejning typisk dyrere end anden udlejning. Hvis du indgår en lejekontrakt, skal denne som minimum indeholde en beskrivelse af: Lejemålets størrelse Lejens størrelse og depositum Opsigelsesvarsel Aftale om vedligeholdelse Aftale om fraflytning

96 11. Bank 11. Bank Bank Der kan være stor forskel på vores økonomiske ønsker og behov alt efter, hvor vi befinder os i et livsforløb. Børn og unge bruger som regel deres bank til opsparing og til en lønkonto. Herefter følger oftest en relativ lang periode i livet, hvor vi både låner penge og sparer op til bestemte formål, f.eks. udbetaling på bolig, bil, pension. En bank vil også ofte tilbyde diverse puljeordninger, forsikringsdækninger og investeringsmuligheder. Når vi når pensionsalderen, frigives de opsparede penge til forbrug, nye investeringsmuligheder m.v. De fleste banker har rigtig mange forskellige produkter og tilbud, der matcher kundernes behov i de forskellige aldersfaser. Bankernes konkurrence spiller selvfølgelig ind på priserne. Det vil dog langt fra være sikkert, at det altid er den billigste bank, der er netop den bedste bank. Priserne, dvs. renter og diverse gebyrer, afhænger f.eks. af, om du selv klarer diverse bankforretninger via din pc, eller om banken skal klare det hele for dig. Det er altså vigtigt, at du gør dig klart, hvor megen service og rådgivning du har brug for fra din bank. Banken med på råd Mange mennesker vælger at tage deres bank med på råd, når de ønsker at få styr på deres økonomi og overblik over hverdagens økonomiske muligheder. Bankernes varetilbud til den private kunde består af rådgivning og salg af diverse produkter. Bankerne lever lige som andre private virksomheder af de produkter, de sælger. Hvis din bank skal kunne rådgive dig om din økonomi, kræver det en god dialog, og at du er indstillet på at give banken indblik i din totale økonomi, herunder job/ansættelsesvilkår, boligønsker og -vilkår, pensionsønsker og -vilkår. Vil du bruge din bank som rådgiver, kan du vælge selv at lægge et budget (f.eks. ved at bruge budgetskemaet i denne bog), eller du kan udarbejde budgettet i samarbejde med banken. Klar bankforretningerne selv Hvis du selv har overblik og løbende kan styre din økonomi, kan du måske spare mange penge ved det. Du skal være indstillet på, at det tager mere tid, end hvis du lader din bank klare de løbende forretninger. Du kan forhandle om renter og gebyrer, og banker er ivrige efter at låne penge ud, så du kan tillade dig at stille betingelser. Du kan med fordel kontakte to eller tre forskellige banker og bede om at få en oversigt over deres rentesatser og gebyrer på ind- og udlånskonti. Du kan også benytte hjemmesiden hvor de fleste bankers priser er noteret, og satser løbende bliver opdateret. Netbank eller servicebank Hvis du selv har overblikket over din økonomi og økonomiske muligheder og tilbud, vil du oftest vælge minimal eller ingen rådgivning fra bankens side. I så tilfælde vil du sandsynligvis være fuldt tilfreds med bankens netbanktilbud og altså være selvbetjeningskunde. Her kan du selv (gratis eller mod minimale gebyrer) foretage diverse ekspeditioner: overføre penge mellem egne konti eller til andres konti, betale girokort, handle værdipapirer, afstemme konti, lave diverse låneberegninger og budgetopstillinger m.v. At bruge netbank kræver blot, at du har en computer med internetforbindelse og er tilsluttet bankens netbanksystem. Fordelen ved netbank er blandt andet, at du har mulighed for at gå i banken uden for bankernes normale åbningstid. En decideret netbank er en bank, der ikke har filialer, og hvor al betjening foregår via internet eller telefon. Hvis du ønsker at have din bank med på råd og kunne gøre brug af en bankrådgiver ved diverse økonomiske dispositioner, har du brug for en mere traditionel bank. Banker, der tilbyder kunderne denne fulde service og personlig rådgivning, kaldes servicebanker. Vær kreditværdig Uanet om du har brug for en banks rådgivning eller vil klare din økonomiplanlægning selv, er det vigtigt, at du er kreditværdig. Jo mere kredit

97 11. Bank 11. Bank Kredit kræver, at du lægger et budget Kassekredit Undersøg renter og gebyrer værdig du er, desto stærkere står du, når du er i kontakt med en bank om at låne penge. Når du henvender dig i en bank for at få et lån, kræver banken, at du har overblik over indtægter og udgifter. Du skal altså kunne stille med et budget. Og selv om banken har budgetskemaer, som du kan bruge, er det en god idé, at du allerede har opstillet dit budget, inden du går i banken. (Se kapitel 1 og budgetskemaet bag i bogen). Bankerne kræver mange forskellige oplysninger, inden de låner penge ud. De skal se seneste årsopgørelse, hvoraf din indtægt fra det foregående år fremgår, om du har restskat, og hvilken gæld du har haft ved årets slutning. Banken vil normalt også gerne se de seneste lønsedler på både dig og ægtefælle/samlever. Banken vil ofte spørge, om du/i har været arbejdsløse for nylig, og om du/i er medlem af en a-kasse. Banken vil endvidere tjekke, om du/i er registreret i RKI (RKI Kredit Information A/S). Banken bruger disse oplysninger for at kunne rådgive dig og for at kunne vurdere, om du er kreditværdig. At blive betragtet som kreditværdig af en bank vil sige, at banken vurderer, at du har de økonomiske og personlige forudsætninger for at kunne klare at tilbagebetale et lån. Sommetider kræver en bank, at der bliver stillet sikkerhed, når du låner penge. I disse tilfælde ønsker banken at sikre sig en fortrinsret i det aktiv, du køber (typisk kan det være fast ejendom, hus, sommerhus, ejerlejlighed eller bil), hvis du kommer i en situation, hvor du ikke kan betale din gæld. Sådanne situationer er f.eks. skilsmisse, bodeling, dødsfald, invaliditet eller længerevarende arbejdsløshed. Lønkonto Stort set alle har i dag en konto, hvor deres løbende indog udbetalinger foregår: Løn, overskydende skat, børnetilskud m.v. Til kontoen er der som hovedregel knyttet et Dankort eller hævekort. Et Dankort er et betalingskort, der i Danmark kan bruges næsten overalt også i hæveautomater. Med et Dankort kan du hæve penge i alle bankers pengeautomater. Du skal dog være opmærksom på, at du betaler gebyr for at hæve penge i andre bankers pengeautomater. Et hævekort kan kun anvendes i den bank, der har udstedt det. Mange mennesker har et Dankort, der er kombineret med et VISA-kort. Til kontoen kan du også få et checkhæfte. edankort er en forholdsvis ny betalingsmåde på internettet, og den kræver, at du har tilmeldt dig en netbank. Du kan betale nemt og sikkert med dette system og det uden at opgive kortoplysninger. Du får mulighed for at anvende systemet ved at henvende dig i din bank, der efterfølgende tilmelder dig systemet. Forrentningen af en lønkonto er meget lav eller uden forrentning. Derfor er det en god ide ikke at have større beløb på kontoen. Til en lønkonto kan du få knyttet en kredit en såkaldt kassekredit. Den bevilliger banken alt efter dit behov og din kreditværdighed. En kredit giver ret til at overtrække kontoen op til det beløb, som er aftalt mellem banken og dig. Kreditten er ikke bestemt til et formål. En kassekredit giver derfor mulighed for at købe større ting, f.eks. fjernsyn, video eller pc, når der er et godt tilbud. Fordelen ved kreditten er, at du kun betaler renter af det beløb, du har trukket på kreditten. Renten betales normalt hvert kvartal og er betydelig lavere end den, der betales til kontoordninger. Den har ligeledes den fordel, at man kan handle, hvor man ønsker. En kredit er det bedste alternativ til kontokort, lejekontrakter og afbetalingskøb. En kassekredit kan være nyttig til at samle klatgæld i forbindelse med en sanering af økonomien. Inden du opretter en kredit, bør du undersøge, hvad det koster i renter og gebyrer. Vær opmærksom på, at det ikke altid vil være den billigste bank, der er den bedste for netop dig, da der er stor forskel på, om du har brug for den personlige service, eller du kan klare dig selv

98 11. Bank 11. Bank Banken som administrator Dig selv som administrator Budgetkonto En budgetkonto kan være en hjælp til at holde styr på alle faste udgifter. Hvis du opretter en budgetkonto, skal du oplyse, hvem der skal betales til, det seneste beløb, og hvor ofte betalingen skal ske på et år. Seneste kvittering vil være det bedste at indlevere til banken, idet der så er mulighed for at tilmelde betalingen til PBS (Pengeinstitutternes BetalingsSystem) med det samme. Banken laver et budgetskema til dig, så du kan følge med i, hvornår den enkelte betaling sker. Samtidig får du tilsendt en bekræftelse på betalingen fra PBS, når de tilmeldte betalinger forfalder. Fra lønkontoen vil banken automatisk trække et fast beløb hver måned til budgetkontoen. Budgetkontoen kan i nogle måneder gå i minus. Den skal dog balancere i løbet af et år. Denne form for budgetkonto vedligeholdes af banken, som ved store stigninger eller fald i dine udgifter retter budgettet og sender dig et nyt, tilrettet budgetskema. Denne type konto koster et årligt gebyr. Til gengæld har du altid styr på dine faste udgifter. Ønsker du selv at styre din budgetkonto, kan du oprette en budgetkonto, hvor betalingerne også kan tilmeldes PBS. Du skal selv styre overførslerne til budgetkontoen fra din lønkonto, evt. via netbank. Denne budgetform er gratis, men til gengæld kan kontoen ikke gå i minus. Der kan udskrives budgetskema via netbanksystemet. Banken styrer ikke betalingerne. Endelig kan du vælge at betale dine PBS-betalinger og andre betalinger fra din lønkonto. Denne løsning kræver dog en vis form for selvdisciplin, idet du i nogle måneder så skal gemme et beløb til de betalingstunge måneder. Hurtigt og dyrt Forbrugslån Et forbrugslån er lån til privatforbrug. For at give et forbrugslån vil banken også undersøge din kreditværdighed. Et forbrugslån vil i modsætning til kassekreditten blive bevilget til et bestemt formål. Afhængig af hvor mange penge du låner, og hvad du skal bruge pengene til, vil løbetiden normalt strække sig fra et til syv år. Renten på forbrugslån er lavere end på kontokort, og hvis du indfrir lånet før tid, koster det ingen gebyrer. Før du beslutter dig for et forbrugslån, er det en god idé at overveje kassekreditten og at undersøge, hvad lånet eller kassekreditten koster i mindst to forskellige banker. Hvis du bor i eget hus eller ejerlejlighed, er et realkreditlån endnu en mulighed. Realkreditlån må bruges til alle formål. Kontokort Der findes mange forskellige former for kontokort, men som hovedregel er der to slags: Dem med kredit. Og dem uden. Kontokort med kredit er ofte knyttet til en enkelt eller flere bestemte forretninger. Du skal ikke opfylde specielle forudsætninger for at få et kort, men du må ikke være registreret i RKI. Der er lige så mange forskellige betalingsmåder, som der er korttyper. Foruden de dyre renter, betaler man som regel et månedligt gebyr for at have kontokortet. Kontokort er en hurtig måde at få adgang til penge på. Og det ser jo ikke ud af noget, at det f.eks. koster 1,62 procent om måneden i rente. Men det bliver altså til 21,26 procent om året. Det er derfor vigtigt, at du gør op med dig selv, om du har råd og lyst til at betale så høj rente. Der kan være tale om en gældsfælde. Det er meget bedre at spare op eller at bruge sin kassekredit end at bruge et kontokort. Erfaringer med kontokort viser også, at de medfører mange impulskøb, og du er bundet til at handle i bestemte forretninger. Credit cards Kontokort uden kredit er kort som f.eks. Eurocard, Mastercard, Diners og

99 11. Bank 11. Bank American Express. Kortene kan bruges i en række forretninger og pengeinstitutter både i Danmark og i udlandet. Fordelen ved disse kort er, at man altid har kontanter ved hånden, og at man altid kan hæve valuta, hvis man er i udlandet. Men også disse kort er dyre og bør bruges med omtanke. Billån At optage lån til at købe bil er meget let. Alle banker, finansieringsselskaber og forhandlere står i kø for at give den billigste rente. Vær dog opmærksom på, at det ikke alene er den lave rente, der tæller, spørg om årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat. Få det gerne på skrift hos din forhandler. Det er meget forskelligt, hvilke gebyrer de enkelte udlånere beregner sig. Til sikkerhed for lånet skal du normalt stille pant i bilen. Da der er store omkostninger forbundet med tinglysning m.v., kan dette løbe op. Når forhandler eller et finansieringsselskab har givet deres bud, vil det være en god ide at gå i din bank for at få deres beregning. Det kan nemlig være, at det er billigst at tage lånet i banken, selvom renterne her er væsentligt højere end hos forhandleren. Banken kan eventuelt få pant i andre aktiver, f.eks. hus. Et ejerpantebrev i hus vil kunne anvendes som sikkerhed i al fremtid, også ved kommende bilkøb, således at det kun er første gang, du betaler stempel og tinglysningsgebyr til staten. Opsparing Mange har ud over deres lønkonto også brug for en opsparingskonto. En sådan konto er en rigtig god ide, idet man på den måde får lagt penge til side. Du kan f.eks. have behov for at spare op til bolig, ferie, bil eller måske blot til uforudsete udgifter. Højere rente på opsparingskonto Skattefrie renteindtægter En opsparingskonto giver som regel en højere rente end en almindelig lønkonto. Rentesatsen kan variere fra bank til bank og varierer alt efter, hvilke tilbud din bank har. Den enkelte bank har ofte sine egne produkter, hvoraf nogle kan være med opsigelse. Opsigelse vil sige, at du skal sige til, f.eks. tre måneder før du skal bruge dine penge. Dette for at undgå at miste rentefordelen ved at have en konto på opsigelse. Pensionsopsparing er en af de helt store opsparingsformer, og vi har derfor valgt at behandle den i et selvstændigt kapitel. Opsparing til børn Det er en god ide at spare op til børnene. For et forholdsvis lille beløb om måneden kan du sikre dine børn et pænt beløb, når de bliver voksne. Det er rart at have lidt ekstra penge til f.eks. bolig, kørekort og uddannelse. En børneopsparingskonto kan oprettes af forældre eller bedsteforældre og skal oprettes inden udløbet af det år, hvor barnet fylder 14 år. Kontoen skal være bundet i mindst syv år, den kan tidligst udbetales, når barnet bliver 14 år, og den skal senest udbetales, når barnet bliver 21 år. Du kan højst indbetale kr. pr. år. Der er intet minimum, og du må højst indbetale kr. i hele kontoens løbetid. Indbetaler man maksimum pr. år i 12 år, vil der på kontoen stå ca kr. med det nuværende renteniveau (1,75 procent p.a.). Renteindtægterne er modsat de fleste andre kontoformer skattefrie. Der kan kun oprettes en konto pr. barn. Ud over børneopsparing har den enkelte bank også ofte andre former for konti til børn. Disse kan blandt andet anvendes, hvis man ønsker at indbetale mere end kr. pr. år. Børnene har også selv mulighed for at lave en konto. Mange børn i dag vil gerne tidligt have en konto til f.eks. lommepenge. I de fleste banker kan de også få tilknyttet et hævekort til kontoen og således allerede i en tidlig alder lære at bruge en bank, hvilket mange kan have gavn af senere

100 11. Bank 11. Bank Overvej, hvilken risiko du ønsker at løbe Investering I stedet for at spare op på en almindelig opsparingskonto og få bankens indlånsrente, kan du overveje at investere i fondsmidler som f.eks. obligationer, aktier eller investeringsbeviser. Det kan give en bedre forrentning, men det er også forbundet med større risiko. Du kan indgå en investeringsaftale med banken, som herefter løbende investerer i henhold til aftalen, når der er opsparet f.eks kr. Hvis du selv ønsker at styre opkøbene fra gang til gang, kan du blot henvende sig i banken og bede om, at banken sørger for det konkrete køb. Du kan også vælge at spare op i en puljeordning. I en puljeordning handler man på fondsbørsen med mange andre investorer. Puljeordninger kan være billigere, men er det ikke altid. Du bør under alle omstændigheder vælge den opsparing, der giver dig de laveste omkostninger. Inden du beslutter dig for, hvad du vil investere i, er det vigtigt, at du forholder dig til, hvor risikovillig du er, og hvor længe du er villig til at binde en formue. Uanset om du ønsker at indgå en investeringsaftale eller ej, er det under alle omstændigheder en god ide at få finansiel rådgivning, evt. af din bank. For den erfarne kunde er det også muligt selv at købe fondsmidler på Københavns Fondsbørs via bankens Netbanksystem. Selvom der er omkostninger at spare, er det vigtigt, at du gør dig klart, at det kan koste penge at trykke forkert på knappen. Kaution Hvis du har brug for at låne penge, og banken kræver sikkerhed, som du ikke selv kan stille, kan du muligvis bruge kaution. Ved kaution skriver en tredje person under på, at han eller hun vil betale lånet tilbage, hvis du ikke kan eller vil. Vælger du selv at underskrive som kautionist, skal du gøre dig klart, at du risikerer at komme til at betale beløbet tilbage, hvis låntager (den, du kautionerer for) ikke kan eller vil betale lånet, og så kommer det til at belaste din egen økonomi. Flere banker anvender ikke kaution eller anvender det kun i begrænset omfang. Pr. 1. januar 2002 vedtog Finansrådet og Forbrugerrådet nye regler om kaution. I den forbindelse udgav de en pjece om kaution. Denne pjece kan du få i din bank. Misligholdelse Hvis du får problemer med at tilbagebetale et lån, må du absolut ikke bare lade stå til. Det er meget vigtigt, at du taler med långiver og får en aftale i stand. Det viser nemlig, at du stadig har betalingsviljen, og at det er din betalingsevne, det kniber med. Langt de fleste långivere vil være villige til at lave en ny afviklingsaftale en aftale, som passer til den økonomiske situation, du er kommet i. Det kan jo være, at situationen er kortvarig, f.eks. arbejdsløshed eller sygdom, og at du i en periode måske kan nøjes med at betale renter. Når du selv kontakter långiver, undgår du også at få rykkerbreve tilsendt. Rykkerbreve er altid tilknyttet et gebyr et gebyr, der er godt at spare, ikke mindst hvis man er i en økonomisk trængt situation. Hvis du bare lader stå til og ikke foretager dig noget, vil långiver sandsynligvis opsige lånet til fuld indfrielse og samtidig realisere evt. sikkerhed. Det vil sige sælge det pantsatte. Når du er i dialog med en eller flere banker, kan du med fordel spørge til: 1. Hvad er renten på min lønkonto i forhold til markedet i øvrigt? Er kontoen gebyrfri? 2. Hvilken rente betaler jeg ved overtræk? 3. Hvad er jeres rente på bil-, bolig- og studielån i forhold til markedet i øvrigt? 4. Hvad er jeres rente på børneopsparing og andre opsparingskonti? 5. Hvilke gebyrer tager I? Og hvorfor? 6. Hvilke fordele har jeg egentlig af at være kunde her? 7. Hvad kan banken i øvrigt tilbyde mig?

101 12. Gældssanering 12. Gældssanering Håbløs gæld Domstolene vurderer Gældssanering RKI (RKI Kredit Information A/S) er et kartotek over dårlige betalere. Du kan havne i kartoteket, hvis du ikke betaler dine banklån, gæld på kontokort, regninger, bøder til DSB osv. Hvis du havner i kartoteket, har du krav på at få det at vide. Det har store konsekvenser at havne i RKI. Så får du bl.a. svært ved at: købe på kredit optage lån indgå lejekontrakter købe fast ejendom En RKI-registrering varer normalt i fem år. Men hvis man indfrier sin gæld, har man krav på at blive slettet omgående. Alle danskere kender begrebet gæld, og de fleste ved også, hvor meget økonomiske spekulationer kan fylde i vores dagligdag. For enkelte kan gælden endda vokse sig så stor, at man, uanset hvad man gør, aldrig vil være i stand til at betale den, og ens liv bliver et økonomisk mareridt. Havner man i en sådan situation, har der siden 1984 eksisteret et system, som gør det muligt for personer i håbløs gæld at få gælden nedsat til et niveau, så man over en periode vil kunne afdrage restgælden, eller endda få den helt slettet. Perioden er normalt højst fem år. Det er ikke al slags gæld, man vil kunne få saneret, og som ordet håbløs også indikerer, er systemet ikke tænkt som en simpel vej ud af økonomiske vanskeligheder. Da Folketinget indførte reglerne om gældssanering, havde man forståelse for, at der var mange Minimumsbetingelser Gældens årsager spiller en stor rolle forskellige måder, man kunne ende i håbløs gæld på. Folketinget udformede derfor reglerne på en sådan måde, at det i hvert enkelt tilfælde er domstolene, som ud fra en samlet vurdering af en persons økonomiske situation og til dels baggrunden herfor afgør, om personen kan få saneret sin gæld. Ingen er automatisk udelukket fra at opnå gældssanering, men der er dog visse minimumsbetingelser, som skal være opfyldt. Herudover lægger domstolene vægt på en lang række forskellige ting. Den vigtigste betingelse er, at ens gæld har vokset sig så stor, at man både på nuværende tidspunkt og inden for en nærmere årrække er og vil være ude af stand til at betale den. Hvor stor gælden skal være for at opfylde denne betingelse varierer fra person til person, fordi det afhænger af husstandens indkomst, beskæftigelsesmuligheder, eventuel udsigt til arv og lignende. Kigger man på de tilfælde, hvor der er givet gældssanering, vil man også kunne se, at gældens størrelse varierer meget. Som tommelfingerregel kan man i dag sige, at gælden mindst skal være omkring kr. for erhvervsaktive og omkring kr. for personer, som har forladt arbejdsmarkedet og nu kun har indtægter fra førtids- eller folkepension. Gældssanering sker dog i hvert enkelt tilfælde ud fra en samlet vurdering, og gælden kan således godt være mindre. Domstolene vurderer også, om personens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for gældssanering. Her har det blandt andet betydning, hvilken slags gæld der er tale om, hvordan den er opstået, gældens alder, om man loyalt har forsøgt at betale af på gælden, og om gældssanering overhovedet vil motivere personen til at forbedre sin økonomiske situation. Systematiske og uansvarlige forbrugslån, gæld opstået fra strafbare forhold og økonomisk spekulation vil oftest tale imod gældssanering. Mere undskyldelig gæld, som for eksempel gæld fra personlig konkurs eller ophørt erhvervsvirksomhed, vil tale for. Ellers gælder det mere generelt, at jo ældre gælden er, og i jo højere grad man har forsøgt at betale af på den, jo større er sandsynligheden for at få gældssanering. Man vil aldrig kunne

102 12. Gældssanering 12. Gældssanering få saneret pantegæld, så længe pantet dækker gælden, men det er i dag muligt at få saneret gammel studiegæld. Sådan forløber en gældssaneringssag En gældssaneringssag forløber normalt på den måde, at man indleverer en ansøgning om gældssanering til skifteretten det sted, hvor man bor. Herefter bliver man normalt inden for en måneds tid indkaldt til et møde i skifteretten. Ved dette møde vil retten stille en række uddybende spørgsmål. På baggrund af mødet og ansøgningen tager skifteretten stilling til, om der kan indledes en gældssaneringssag. Hvis der er belæg for at indlede en sag, udpeger retten en advokat som rettens medhjælper. Skifteretten opfordrer alle kreditorer (dvs. alle man skylder penge) til at anmelde deres krav til medhjælperen. Dette sker via annoncering i Statstidende og personligt brev til alle kendte kreditorer. Omkostningerne til medhjælperen betales næsten altid af statskassen. Herefter udarbejder medhjælperen en redegørelse om ansøgerens forhold og hjælper hende eller ham med at opstille et budget og forslag til en rimelig afdragsordning for den del af gælden, der eventuelt ikke saneres. Der afholdes så et nyt møde i skifteretten, hvor også kreditorerne er indkaldt. Kreditorerne kan ikke nægte gældssaneringen, men de kan komme med deres kommentarer og eventuelle forslag til en anden afdragsordning. Efter dette møde træffer retten så afgørelse om gældssanering. Måske lovændring på vej Man har kunnet konstatere, at der er stor forskel fra retskreds til retskreds på, hvor ofte man får medhold i sin begæring om gældssanering. På denne baggrund vil Justitsministeriet nu have lavet loven om. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor omfattende lovændringen bliver, men i hvert fald må man forvente, at der bliver gjort op med forskellene på mulighederne for at få gældssanering i de danske retskredse. Søg hjælp Hvis du overvejer at søge gældssanering, er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt og følger godt med under din sag. Der er flere steder, du kan søge hjælp, og bortset fra tid og energi er det relativt omkostningsfrit at søge. Det vil være en god ide, at du sætter dig lidt nærmere ind i reglerne om gældssanering, før du søger, og det vil du eksempelvis kunne gøre ved at søge oplysninger på biblioteket og internettet eller ved at henvende dig til en af de gratis advokatvagter eller en retshjælp. Du kan også gå til en advokat, men så skal du være opmærksom på, at du selv skal betale for advokatens ydelser

103 13. Forsikring 13. Forsikring Ni ud af ti har forsikret deres indbo Forsikring Mange mennesker interesserer sig først for forsikringer, når de kommer til skade, eller der sker skade på deres ejendele. Men så er det desværre for sent at finde ud af, at man ikke har tegnet en ulykkesforsikring, eller at ens indboforsikring ikke dækker den pågældende tingskade. Når det drejer sig om ting, har de fleste tegnet forsikring. Faktisk har ca. ni ud af ti forsikret deres indbo, og vi er ganske godt med, når det handler om at beskytte vores biler, huse og sommerhuse. Når det gælder vores børn, er det derimod kun omkring hvert tredje barn, der er omfattet af en ulykkesforsikring. Måske skyldes det, at de færreste bryder sig om at tænke på død og ulykke. Alligevel er det måske mindst lige så vigtigt at forsikre sig selv og sine børn som at forsikre sine ting. En forsikring er ingen garanti for, at man undgår indbrud, død eller ulykke. Men med en forsikring køber man vished for, at man hvis det går galt får en eller anden form for økonomisk erstatning. hvis hendes forældre har en indboforsikring. Undervejs i livet får mange mennesker anskaffet bil og hus. Nogle har også smykker og sølvtøj. For ikke at tale om fjernsyn, video og hi-fi-udstyr. Netop det, tyvene går efter. Og så er det en god idé at tegne en indboforsikring. En indboforsikring omfatter normalt også en ansvarsforsikring, og det er også klogt at være ansvarsforsikret. Ansvarsforsikringen dækker, hvis man er skyld i, at der sker noget med andre mennesker eller deres ting. Forsikringen dækker således berettigede erstatningskrav, hvis man dømmes til at betale erstatning for person- eller tingskade, hvis skaden er sket uagtsomt. En ansvarsforsikring dækker som følger: Oversigt over ansvarsdækning I forsikringsselskaberne skelner man overordnet mellem to former for forsikring: Forsikring af ting tingforsikring og forsikring af mennesker personforsikring. Behovet for at forsikre sig selv og sine ting ændrer sig gennem livet. Det er derfor en god idé med jævne mellemrum at gennemgå sine forsikringer og sikre sig, at man stadig er dækket godt nok. Forsikring af ting Så længe man er ung, ejer man som regel kun få ting. Er man under 21 år, bor alene, er ugift og ikke selv har børn, er man dækket af sine forældres forsikring, selv om man er flyttet hjemmefra. Sker der et indbrud i den 20-årige datters lejlighed, får hun altså erstatning, Kilde: ALKA Forsikring

104 13. Forsikring 13. Forsikring I dag kan man tegne en indbo- og ansvarsforsikring, der hedder Familiens Basisforsikring. Forsikringen fås i de fleste forsikringsselskaber og var oprindeligt tænkt som en standardforsikring, som skulle være den samme, uanset hvilket selskab man tegnede den i. Men reelt er der forskel. Nogle selskaber kan f.eks. have undtaget dækning af cykler, mens andre selskaber har andre begrænsninger. Før man tegner en basisforsikring, er det derfor en god idé at forhøre sig i to-tre forskellige selskaber om, hvad forsikringen dækker, og hvor meget den koster. Selvfølgelig sparer man penge ved at sikre sig det billigste tilbud, men det er ikke altid, den billigste forsikring giver den dækning, man har brug for. Derfor er forsikring et kompromis mellem pris og dækning, og så må den enkelte selv vælge, så man undgår ubehagelige overraskelser, hvis man en dag får brug for forsikringen. En indbo- og ansvarsforsikring dækker som regel også retshjælp, dvs. omkostninger i forbindelse med private retssager. Der er en maksimumdækning pr. sag på kr., og med mindre man får fri proces, er der en selvrisiko, dvs. en del man selv skal betale, på ti procent af udgifterne, dog mindst kr. Man kan bruge en retshjælpsforsikring til private tvister, f.eks. hvis man bliver uenig med udlejer om huslejens størrelse eller lejemålet i øvrigt. Indboforsikring En indboforsikring dækker ens indbo, dvs. alle løse ejendele og ting, som normalt hører til i et hjem, mod følgende skader: brand indbrudstyveri og simpelt tyveri vandskade Efterhånden som man anskaffer sig flere ting, skal man sikre sig, at man har en forsikringssum, der er stor nok til at dække hele indboet. Har man f.eks. en forsikringssum på kr., og ens indbo har en værdi på kr., er man underforsikret. Så har man kun betalt det halve i præmie af, hvad man skulle, og sker der et indbrud eller en skade til kr., får man også kun halv erstatning, dvs kr. Omvendt skal man Rejse- og Tjek, hvilken dækning en basisforsikring har Hjælp til at føre retssager Fastlæg den rigtige forsikringssum afbestillingsforsikring selvfølgelig heller ikke være overforsikret og betale en for høj præmie i forhold til de værdier, man har. Selskaberne indeksregulerer hvert år værdien af ens indbo med en vis procentsats. Det betyder, at man ikke selv behøver at tage højde for den almindelige prisudvikling i samfundet. Kun hvis man får flere eller færre værdier, er det vigtigt at få ændret forsikringssummen og dermed også præmien. Som medlem af HK kan man tegne indboforsikring med særlige medlemsfordele. Kontakt HK s Forsikringssekretariat for yderligere oplysninger. Som tilvalg til indboforsikringen kan man tegne en rejseforsikring. En rejseforsikring er altid en god ide, men den er specielt vigtig, hvis man rejser uden for det gule sygesikringsbevis dækningsområde (udvidet Europa). Kommer man slemt til skade, fx ved en bilulykke i USA, skal man selv betale alt såsom ambulancekørsel, hospitalsophold, operations- og behandlingsudgifter. Et beløb, der hurtigt kan løbe op ved større skader. Som tilvalg til HK s familieforsikring kan man få en kombineret rejse- og afbestillingsforsikring. Ansvarsforsikring En ansvarforsikring dækker de skader, man som privatperson pådrager andre personer eller deres ting. En indbo- og ansvarsforsikring dækker ikke kun den, der har tegnet forsikringen. Den dækker hele husstanden, dvs. dem, der har folkeregisteradresse hos den, der har tegnet forsikringen. Og så dækker den børn, der er flyttet hjemmefra, hvis de bor alene, er ugifte og under 21 år. Når man fylder 21 år, eller hvis man inden flytter sammen med en kæreste eller ven, skal man tegne en indboforsikring. Hvis man er medlem af HK, er der mulighed for at tegne en speciel ungdomsindboforsikring i ALKA til en fordelagtig pris

105 13. Forsikring 13. Forsikring Det dækker en husforsikring ikke Husforsikring Nogle forsikringer er lovpligtige, dvs. dem skal man tegne. Hvis man har gæld i sit hus, og det har de fleste, kræver kreditforeningen, at man som minimum har huset brandforsikret. En husforsikring eller villaforsikring er en forsikring, der dækker de fleste skader, der kan komme på ens hus. Forsikringen dækker alt det i huset, der ikke er indbo, dvs. alt det, der bliver tilbage, hvis man flytter. Husforsikringen kan omfatte: brand, lynnedslag og eksplosion vandskader tyveri og hærværk brud på glas og kumme svampe- og insektskader andre skader, der sker pludseligt En husforsikring dækker også det ansvar, man kan pådrage sig som husejer. Det gælder f.eks., hvis man ikke har ryddet sit fortov for sne, og naboen falder på fortovet og kommer til skade. Men forsikringen dækker ikke råd, som opstår, fordi man ikke har vedligeholdt sit hus ordentligt. En husforsikring dækker heller ikke de skader, der sker på skjulte rør. Så ønsker man at være dækket mod sådanne skader, må man tegne en udvidet rørskadeforsikring. Når man tegner en forsikring, skal man sikre sig, at forsikringen passer til de behov, man har, ved at spørge forsikringsselskabet om alle de ting, man er i tvivl om, før skaden er sket. Der er også retshjælpsforsikring tilknyttet husforsikringen. Den dækker udgifter i forbindelse med sager, man deltager i som husejer. Den højeste dækning er her ligesom på indboforsikringen kr., og der er en selvrisiko på kr. pr. sag. En ansvarsforsikring er lovpligtig, når du ejer en bil En kaskoforsikring er frivillig Tjek dit selskabs regler Bilforsikring For at få en bil indregistreret skal man have et forsikringsbevis. Det er dokumentation for, at man har tegnet en ansvarsforsikring på bilen. En bilansvarsforsikring er altså lovpligtig. Hvis man holder op med at betale forsikringspræmien, oplyser forsikringsselskabet det til Centralregisteret for Motorkøretøjer, og så bliver bilens nummerplader fjernet. Bilansvarsforsikringen dækker alle de skader, bilen påfører andre mennesker og deres ting herunder også skade på andre køretøjer. Ønsker man også, at der skal være en forsikring, der dækker skader på ens egen bil, skal man tegne en kaskoforsikring. Har man lånt penge i banken til bilen, forlanger banken som regel, at der er tegnet en kaskoforsikring. Kaskoforsikringen dækker, hvis der sker skader på bilen, eller den bliver stjålet. Den dækker dog ikke skader, der opstår i bilens motor, styretøj eller andre mekaniske dele. Kaskoforsikringen indeholder også en retshjælpsforsikring. Den dækker de tvister, man kan blive part i som ejer, fører eller bruger af bilen. Også her kan man højst få kr., ligesom der er en selvrisiko på kr. De fleste selskaber tilbyder i dag også en autohjælpdækning, der kan tegnes i tilknytning til en kaskoforsikring. Denne forsikring dækker hjælp til problemer, der opstår under daglig brug af bilen forsikringen kaldes også vej-hjælp. Skal bilen indregistreres i to navne I forbindelse med skilsmisse kan man i visse tilfælde stå i en vanskelig situation omkring bilforsikringen. Hvis man bliver skilt, og det f.eks. kun er ens mand, der har skrevet under på bilen, forlanger nogle selskaber, at man skal starte helt forfra med at betale de høje præmier,

106 13. Forsikring 13. Forsikring Sørg for at give alle oplysninger om dit helbred som begynderbilister betaler. Andre selskaber overfører bilens bonustrin til ægtefællen, hvis man tegner forsikringen inden for et år efter skilsmissen. Her bør du tjekke dit selskabs regler, så du ikke senere står i en ubehagelig situation. Anmeld altid skader Husk altid at anmelde skader til forsikringsselskabet. Her får du også vejledning omkring anmeldelse til andre instanser, f.eks. til politiet ved tyveri. Er man i tvivl om en skade er dækket, kan det være formålstjenligt at anmelde skaden, selvom man får afslag. På den måde kan man undgå, at forældelsesreglerne træder i kraft, hvis det senere viser sig, at der er sket et økonomisk tab alligevel. Forsikring af mennesker Når det drejer sig om forsikringer af mennesker, skelner selskaberne overordnet mellem to typer: Ulykkesforsikringer, der giver erstatning ved ulykke. Og livsforsikringer, som man får erstatning fra både ved død, sygdom og ulykke. Ulykkesforsikring Når man vil tegne en ulykkesforsikring, kræver forsikringsselskabet helbredsoplysninger. Det gælder dog ikke, hvis man er med i en kollektiv ulykkesforsikring gennem sin fagforening og er med i forsikringen fra den dag, man melder sig ind i sin fagforening. Hvis forsikringsselskabet kræver oplysninger, er det meget vigtigt, at man besvarer alle oplysningerne omhyggeligt. Det skal gøres skriftligt. Det er ikke nok at fortælle det ved tegningen. Har man f.eks. haft kræft for fem år siden, uden at man har oplyst det, og får man senere en skulderskade, risikerer man, at man ikke får nogle penge fra sin forsikring. Så har man nemlig ikke opfyldt sin oplysningspligt. Det gælder, selv om skulderskaden intet har at gøre med kræftsygdommen. En ulykkesforsikring kan dække ved dødsfald, og hvis man bliver invalid. For at kunne få erstatning fra en ulykkesforsikring skal man være kommet Forskellige definitioner på ulykkestilfælde varigt til skade ved en ulykke. Derimod dækker en ulykkesforsikring ikke tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning for svie og smerte. I dag har forsikringsselskaberne forskellige definitioner på et ulykkestilfælde. Nogle selskaber benytter en over 100 år gammel definition, der er kringlet og svær at forstå, mens andre har forenklet definitionen, således at dækningen er bredere og let at forstå. Er du medlem af HK s kollektive ulykkesforsikring, er definitionen enkel: En pludselig hændelse, der forårsager personskade. Uanset om selskaberne benytter den nye eller den gamle definition, skal man være klar over, at ingen selskaber dækker skader forvoldt med vilje, ved spiritus, grov uagtsomhed, selvmord m.v. Enkelte selskaber dækker dog selvmord, hvis man har været omfattet af dækningen i mindst et år, og der efterlades ægtefælle eller umyndige børn. HK s forsikring har denne dækning. Nok så vigtigt er det imidlertid også, at forsikringen heller ikke dækker sygdom eller skader, der er sket, fordi den forsikrede var syg. Det betyder, at en kvinde, der lider af epilepsi og f.eks. får ødelagt en tand under et epileptisk anfald, ikke får erstatning. For så er hovedårsagen til skaden sygdommen. Ikke ulykke. En ulykkesforsikring erstatter altså, hvis man kommer til skade eller bliver invalid ved en ulykke. Bliver man invalid på grund af nedslidning på jobbet, hjælper en ulykkesforsikring ikke. Her må man have fat i en livsforsikring, som også dækker de former for invaliditet, der ikke sker ved ulykker. Sådan udbetales pengene Dør den forsikrede ved en ulykke, udbetales den aftalte forsikringssum til de efterladte. I dag har selskaberne forskellige minimumsdækninger. Mange selskaber dækker invaliditeter fra fem procent invaliditet, mens andre først dækker, når invaliditeten f.eks. er ti procent. Det betyder, at man i det sidste selskab skal have en større invaliditet for at kunne få en erstatning. Omvendt skal selskabet ikke udbetale så mange erstatninger og kan derfor holde

107 13. Forsikring 13. Forsikring Erstatningen afhænger af din forsikringssum præmien nede. Man skal altså vælge, om man vil have en billigere ulykkesforsikring og ikke få erstatninger for mindre skader, eller om man vil betale en højere pris for også at være dækket ved mindre skader. I HK s ulykkesforsikring dækker ALKA skader fra fem procent invaliditet og der udbetales et beløb, der svarer til graden af invaliditeten i forhold til det beløb, man har forsikret sig for. Man kan selvfølgelig selv have tegnet en individuel ulykkesforsikring, og uanset hvor mange forsikringer man er omfattet af, vil der blive udbetalt erstatning fra alle forsikringer naturligvis under forudsætning af at invaliditetsprocenten overstiger selskabets minimumsprocent. Har man en forsikringssum på kr., og bliver man ti procent invalid, får man altså en erstatning på kr. Illustrationen herunder er baseret på en forsikringssum på kr. En ulykkesforsikring kan udvides til også at omfatte tandskader. HK s ulykkesforsikring har denne dækning. Forsikringen dækker dog ikke, hvis skaden er sket ved tygning eller spisning. Falder man på sin cykel og slår tænderne ned i asfalten, dækker ulykkesforsikringen den nødvendige behandling. Tager man derimod et stykke groft rugbrød i munden og tygger i en sten, dækker den ikke. Men så har man mulighed for at få erstatning der, hvor man har købt rugbrødet. Man skal blot kunne bevise, at den genstand, der var i brødet, ikke normalt ville befinde sig i rugbrød. En sten vil kunne bevise det, mens det er normalt at finde kerner i groft rugbrød. En ulykkesforsikring er en relativ billig måde at sikre sig selv og sin familie på. Da selskaberne i dag ikke har ens minimumsdækninger, kan der som nævnt være forskelle i prisen. Husk, det er vigtigt at tage stilling til, om man vil spare penge og ikke få erstatning ved mindre skader, eller om man vil betale lidt mere for en bedre dækning. Samtidig skal man også huske på den nye ulykkesdefinition, der giver bredere dækning. På grund af disse forskelle er det ikke muligt at give konkrete eksempler på priser man må hver især gøre sit behov op og vurdere dækning og pris i selskaberne. Eksempler på erstatning ved forsikringssum på kr. Tab af synet på ét øje Tab af hørelsen på ét øre 20 % = kr. 10 % = kr. Tab af synet på begge øjne Tab af hørelsen på begge ører 100 % = kr. 75 % = kr. Tab af venstre arm Tab af højre arm 65 % = kr. 70 % = kr. Tab af venstre hånd 55 % = kr. Tab af højre hånd 60 % = kr. Tab af pegefinger 25 % = kr. Tab af tommelfinger 25 % = kr. Tab af ben 65 % = kr. Tab af fod 30 % = kr. Heltid eller fritid Når det drejer sig om ulykkesforsikringer, kan man tegne enten en fritidsulykkesforsikring, som kun dækker de skader, der sker i fritiden, eller en heltidsulykkesforsikring, som dækker skader både i arbejdstiden og fritiden. HK s kollektive ulykkesforsikring er en heltidsulykkesforsikring. Hvis man har et arbejde, er man altid dækket på jobbet af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som arbejdsgiveren betaler. Hvis man synes, den giver nok erstatning, kan man nøjes med en fritidsulykkesforsikring

108 13. Forsikring 13. Forsikring Arbejdsløse kan ikke nøjes med en fritidsforsikring En solidarisk betalingsform En forsikring, der kun dækker i fritiden, er billigere end en, der skal dække alle døgnets 24 timer. Er man arbejdsløs, er det dog ikke nok at have en fritidsulykkesforsikring. Årsagen er, at man som arbejdsløs ikke har nogen arbejdstid. Forsikringen skal derfor gælde hele døgnet, og så er det en heltidsulykkesforsikring, man skal tegne. Har man ikke ændret sin fritidsulykkesforsikring, og kommer man til skade som arbejdsløs, risikerer man at få nedsat erstatningen. For medlemmer, der er omfattet af en kollektiv ulykkesforsikring i ALKA, gælder dog, at forsikringen dækker i hele døgnet under arbejdsløshed. Gruppelivsforsikring En gruppelivsforsikring er den billigste og enkleste livsforsikring, man kan tegne. Den kan tegnes af grupper på mindst 25 personer og vil ofte være tilknyttet ens ansættelsesforhold eller fagforening. HK-medlemmer har gruppelivsforsikringer gennem arbejdsmarkedspension eller via deres overenskomst. Man kan også tegne en gruppelivsforsikring gennem sit forsikringsselskab eller en bank disse kaldes kundegruppeliv. Alle, der er med i en gruppelivsordning, betaler den samme præmie uanset køn, helbred og alder. Det er altså en solidarisk forsikringsform. På en gruppelivsforsikring kan man indsætte, hvem man vil som begunstiget. Normalt er nærmeste pårørende iht. forsikringsaftaleloven automatisk indsat som begunstiget. Er man gift, betyder det, at ægtefællen automatisk er begunstiget og vil få pengene udbetalt, hvis man dør. Ønsker man at sikre en samlever på en gruppelivsforsikring, skal det ske ved, at man udfylder og indsender en begunstigelseserklæring til forsikringsselskabet. Hvis man senere går fra hinanden, skal man huske at ændre navnet på den, man har indsat som begunstiget. Præmien på gruppelivsforsikringen kan ikke trækkes fra på selvangivelsen. Til gengæld er udbetalingerne også skattefri. En gruppelivsforsikring kan tegnes med følgende dækninger: En helt ny type forsikring Dødsfaldsdækning: Hvis man dør, får ens efterladte en sum penge, uanset om man dør af en sygdom eller ved en ulykke. Forsikringen dækker også selvmord, ofte dog kun hvis forsikringen har været i kraft i mindst et år. Invalidesum: Udbetales med et engangsbeløb, når man er blevet invalid og varigt har mistet halvdelen eller totredjedele af sin erhvervsevne. Invaliderente: Udbetales når man er blevet invalid og har mistet halvdelen eller totredjedele af erhvervsevnen. Invaliderenten udbetales dog typisk tre-seks måneder efter, at man er blevet invalid. Den udbetales hver måned, så længe man er uarbejdsdygtig, dog længst til en aftalt udløbsdato. Udløbssum: Udbetales når man når den aftalte udløbsdato. Denne del af forsikringen er altså en egentlig opsparing til pension. Kritisk sygdom I de senere år der kommet et nyt forsikringsprodukt på markedet forsikring mod kritisk sygdom. I mange tilfælde kan den være en del af en gruppelivsordning det kan undersøges der, hvor man har sin gruppelivsforsikring. Forsikringen dækker, hvis man får en af de dækningsberettigede sygdomme. HK har som det eneste forbund en kollektiv forsikring mod kritisk sygdom, som man bliver medlem af ved indmeldelsen i HK. Hvis man ikke ønsker forsikringen, skal man skriftligt melde den fra. Næsten HK ere er omfattet af denne ordning. Lønforsikring I 2004 dukkede for alvor en helt ny forsikringstype op på det danske marked. En forsikring til dækning af løntab, hvis man bliver fyret fra sit job også kaldet lønforsikring. HK har tilbudt sine medlemmer denne forsikring. Forsikringen dækker en del af det løntab, man har, hvis man bliver fyret fra sit job. Nogle af de vigtigste betingelser i denne forsikring er, at man skal være opsagt af sin arbejdsgiver, og opsigelsen må ikke være selvforskyldt. Man må ikke have kendskab til en kommende ledighed, når man tegner forsikringen

109 13. Forsikring 13. Forsikring Lav en begunstigelseserklæring Ofte er der i forsikringens start en karenstid, hvor man ikke må modtage sin opsigelse. Man kan maksimalt forsikre 80 procent af sin løn dvs. at udbetaling af dagpenge og ydelse fra forsikringen ikke må overstige 80 procent af den hidtidige løn. Der er forskellige udbydere på markedet, men dækningsmæssigt er der udelukkende tale om mindre forskelle. Individuel livsforsikring Modsætningen til gruppelivsforsikring er den individuelle livsforsikring. Her tegnes livsforsikringen på og af en enkelt person. Det er så den enkeltes helbredstilstand og alder, der bestemmer, hvor meget man skal betale for forsikringen. Individuel livsforsikring består som regel af en livsforsikringsdel og en opsparing til pension. Se herom i kapitel 14: Pension og efterløn. Hvem kan få pengene Der er visse begrænsninger for, hvem der kan få penge udbetalt fra de forsikringer, der kan trækkes fra i skat, dvs. rate-, rente- og kapitalforsikringer. På disse forsikringer kan man f.eks. indsætte sin nærmeste pårørende som begunstiget, dvs. som den, der kan få penge fra forsikringen. Hvis man er gift, er ens ægtefælle nærmeste pårørende. Er man ugift, er ens børn nærmeste pårørende. En samlever kan begunstiges til udbetalingen, hvis man kan dokumentere et samlivsforhold f.eks. fælles folkeregisteradresse. Samleveren er ikke med i kredsen af nærmeste pårørende, hvorfor det er nødvendigt at lave Krydslivsforsikring en begunstigelseserklæring, hvis samleveren skal have pengene fra forsikringen. Samlevende kan også ved begunstigelseserklæring få udbetalt dødsfaldssummen fra en gruppelivsforsikring. Man skal være opmærksom på, at det er pålagt forsikringsselskaberne at tilbageholde en boafgift af forsikringsudbetalinger ved dødsfald. Kun ægtefæller er fritaget for boafgift. Alle andre skal betale boafgift, og størrelsen heraf afhænger af slægtsforholdet til afdøde. Lever man sammen uden at være gift, kan det være en god idé at sikre hinanden ved at tegne en livsforsikring uden fradragsret. Det betyder til gengæld, at eventuelle udbetalinger er skattefri. Man kan så tegne såkaldte krydslivsforsikringer. En krydslivsforsikring er en forsikring, man tegner og ejer på en anden persons liv. Der skal ikke betales boafgift af en krydslivsforsikring, da forsikringen jo udbetales direkte til den, der ejer forsikringen (og har betalt præmien), når den person, på hvis liv forsikringen er tegnet, dør. Har man en krydslivsforsikring, kan den afdødes eventuelle børn ikke gøre krav på en del af forsikringssummen. Begunstigelse Hvis man ikke er gift og f.eks. ønsker, at ens samlever skal have udbetalt pengene fra en livsforsikring eller gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, skal man indsætte sin samlever som begunstiget. Så indsender man en begunstigelseserklæring til selskabet, dvs. man meddeler selskabet, hvem man ønsker skal have penge fra forsikringen, hvis man dør. Forsikringsselskaberne skelner mellem at være genkaldeligt og uigenkaldeligt begunstiget. Har man børn såkaldte tvangsarvinger kan det være nødvendigt at gøre begunstigelsen af sin samlever uigenkaldelig. Ulempen ved en uigenkaldelig begunstigelseserklæring er dog, at man senere ikke kan ændre den, uden at den begunstigede tillader det og det kan være svært, hvis man først er gået fra sin samlever. (Se også kapitel 5 om arv)

110 13. Forsikring 13. Forsikring Undersøg priserne Der kan være mange spørgsmål at tage stilling til, inden man tegner en forsikring. Ikke mindst når det gælder livs- og ulykkesforsikringer. Men også når det drejer sig om forsikring af indbo eller bil, kan der være penge i at regne lidt på tingene. Og ved at forhøre sig om prisen i et par forsikringsselskaber, inden man skriver under på noget. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, hvad forsikringen dækker, og hvilken selvrisiko der er i produkterne. Præmien kan nemt være billig, hvis selskabet har en stor selvrisiko ved skader. På internettet er det i dag muligt at læse mere om priser og produkter på de enkelte selskabers hjemmesider. Og på er det muligt at sammenligne de største forsikringsselskaber og deres forsikringer for indbo, hus og bil. Er man i tvivl, kan man hos Forsikringsoplysningen stille spørgsmål og få gode råd om forsikringer dog ikke om priser. Klagenævn Desværre er det de færreste, der læser betingelserne, når de køber en forsikring. Det sker først, når skaden er sket. Når skaden er sket, er medlemmet nogen gange uenige i sagens afgørelse. HK-medlemmer, der har tegnet individuelle forsikringer i ALKA, har mulighed for at få prøvet deres sag i et særligt nævn. Er man stadig utilfreds med afgørelsen, kan man selvfølgelig altid klage til Forsikringsankenævnet (mod et gebyr). Uenigheder omkring ménafgørelser kan alene indklages til Arbejdsskadestyrelsen. Har du spørgsmål om den forsikring, du har gennem HK, kan du henvende dig i din lokale HK-afdeling eller til HK s forsikringssekretariat på telefon Tjek, hvilke forsikringer du har gennem din fagforening Tjek også den forsikring, der er igennem fagforeningen. Hvad er du allerede forsikret for? Kan det betale sig at flytte andre forsikringer hertil? medlemmer af HK har en heltidsulykkesforsikring gennem HK. HK-medlemmer har som regel gruppelivsforsikring enten gennem arbejdsmarkedspensionen eller via overenskomsten. På andre forsikringer er der forhandlet særlige rabatter gennem forbundet

111 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Pension og efterløn Der diskuteres pensioner og efterløn som aldrig før. Og ikke mindst kvinders pension er til debat. Tidligere var folkepensionen den vigtigste indtœgt for de fleste pensionister. For mange var den det eneste, man havde at leve af, når man gik på pension. I fremtiden vil de pensioner, man selv opsparer, komme til at betyde mere. Man kan spare op privat, f.eks. på en kapitalpension. Og man kan spare op til pensionen som en del af lønnen. Det sker som indbetaling til ATP og til en arbejdsmarkedspension. ATP indbetales som et fast bidrag, der er afhœngigt af, hvor meget man har arbejdet. Arbejdsmarkedspensionen bliver indbetalt som en procentdel af ens løn. Og det betyder, at arbejdsmarkedspensionen både er afhœngig af, hvor meget man har arbejdet, og af hvor meget man har fået i løn. Arbejdsmarkedspensionen kommer altså til at afspejle det enkelte menneskes indtœgt og tilknytning til arbejdsmarkedet gennem livet. Forskellige vilkår som pensionist Set ud fra et nationaløkonomisk synspunkt er det fornuftigt, at folk selv er med til at spare op til deres alderdom. Blandt andet fordi antallet af pensionister stiger, mens antallet af de aktive på arbejdsmarkedet, skatteyderne, falder. Blandt de højtlønnede og tjenestemœndene har arbejdsmarkedspension lœnge vœret et behageligt økonomisk gode. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionen og private pensionsopsparinger betyder ikke, at de økonomiske forskelle blandt pensionister forsvinder. Når pensionen i højere grad bliver afhœngig af livslønnen, får de, der tjener mindre, også en mindre pension. En skrœkvision kunne derfor vœre, at vi får et meget opdelt samfund: På den ene side vil der vœre de velstillede pensionister, som har vœret uafbrudt på arbejdsmarkedet, som har haft en arbejdsmarkedspension, Mange kvinder får lavere pension end mænd og som oven i købet selv har sparet op. På den anden side får vi de fattige pensionister: De, der er gået ind og ud af arbejdsmarkedet, som ikke har arbejdsmarkedspension eller kun har indbetalt til pension i kort tid. Og som i deres alderdom hovedsageligt må leve af folkepensionen og ATP. Skrœkvisionen går også på, at kvinder vil vœre overreprœsenteret i den sidste gruppe, fordi det isœr er kvinder, der får sparet mindre op til pension. Kvinders arbejdsliv er kortere end mœnds. Kvinder er hårdest ramt af arbejdsløshed. De er mere vœk fra arbejdsmarkedet, fordi de føder og passer børn. Det er også først og fremmest kvinder, der går på deltid. Kvinder tjener mindre end mœnd. Alt det betyder, at kvinder får sparet mindre op til pension end mœnd. Kvinders pension skal endda strœkke sig over et lœngere pensionistliv end mœndenes. Dels fordi kvinderne i gennemsnit lever godt fem år lœngere end mœndene. Dels fordi kvinderne trœkker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end deres mandlige kolleger

112 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn At kvinders opsparing til pensionen er mindre betyder, at kvinder vil vœre mere sårbare, hvis folkepensionen ikke følger med lønudviklingen. De valg, man tager i livet mellem børn og arbejde, har alle deres konsekvenser også økonomiske. Fem former for pension I Danmark har vi et femstrenget pensionssystem: Folkepension: Fås fra man fylder 65 år. ATP: Vedrører alle lønmodtagere og dagpengemodtagere. Personer på efterløn, delefterløn og delpension kan vœlge at fortsœtte indbetalingerne. Men er man på forœldreorlov, uddannelsesorlov eller sabbatorlov, indbetales ingen ATP. Arbejdsmarkedspension. Tjenestemandspension: Offentligt ansatte tjenestemænds pension. Private, individuelle pensioner. I det følgende vil pensionssystemerne blive gennemgået. Desuden bliver Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den Særlige Pensionsordning kort nævnt. Folkepension Når du bliver 65 år, kan du få folkepension. Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Desuden er det muligt at søge en række tillægsydelser. Hvor meget du får i folkepensionens grundbeløb afhænger kun af, hvor meget du evt. tjener i løn ved siden af. Grundbeløbet påvirkes derimod ikke, selv om du har indtægter fra private pensionsordninger. Til gengæld er pensionstillægget afhængigt af, hvad du får udbetalt fra andre pensionsopsparinger m.v. Det får man i folkepension pr. mdr. (1. juli 2004) Kilde: HK s uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske sekretariat Folkepensionen beskattes som almindelig, skattepligtig indkomst. Hvis du kun har få eller slet ingen indtægter ved siden af folkepensionen, kan du som pensionist få støtte til f.eks. medicin, nye briller, fodpleje, tandpleje, boligsikring, varmetillæg og nødvendige nyanskaffelser. Opsat pension og justering af optjeningsregler 1. juli 2004 fik alle, der har nået folkepensionsalderen og har optjent ret til folkepension, adgang til at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang. Hvis man udskyder det tidspunkt, hvor man går på folkepension, får man senere en forhøjet folkepension. Folkepensionen bliver forhøjet med en procentdel venteprocenten der vokser, jo længere tid pensionen udsættes, og jo ældre borgeren er ved overgang til folkepension. Dette kaldes opsat pension. Hvis man ønsker at arbejde i væsentligt omfang, efter at folkepensionsalderen er nået, ville man tidligere få en løbende folkepension nedsat på grund af arbejdsindkomst

113 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Med de nye regler kan man altså vælge i stedet at udsætte pensionen til et tidspunkt, hvor man ikke har arbejdsindkomst. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder, pensionen har været udsat, og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent. Eksempel En enlig folkepensionist har udsat sin folkepension i fem år, dvs. 60 måneder, til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt kr. pr. måned (beløbene er angivet med 2004-satser som beskrevet i tabellen ovenfor). Den gennemsnitlige middellevetid for 70-årige er i ophørsåret 13 år og fem måneder, dvs. 161 måneder (man regner således med, at personer, der er blevet 70 år, i gennemsnit bliver 83 år og fem måneder). Venteprocenten er dermed 60 måneder/161 måneder, dvs. 37 procent i resten af pensionistens levetid. Det tillæg, der udbetales pr. måned, vil herefter udgøre 37 procent af kr., dvs kr. pr. måned. Den samlede skattepligtige pension udgør altså i alt kr. pr. måned. Ansøgning om opsat pension Man kan få udsat pensionstidspunktet (og få såkaldt opsat folkepension) ved at anmode sin kommune. Det er en forudsætning, at man har søgt om folkepension. Man skal sende en ansøgning om opsat pension og om folkepension til kommunalbestyrelsen. Ansøgningerne kan sendes samtidig. Ansøgningen om opsat pension har virkning fra den 1. i måneden, efter man har sendt ansøgningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepensionen kan udbetales. ATP Livslang Pension I mange år fremover vil ATP være en vigtig supplerende pension for mange mennesker. ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev indført i I modsætning til arbejdsmarkedspensionen er ATP ikke afhængig af, hvor meget du har tjent. Hvor meget du får i ATP, afhænger kun af, hvor længe og hvor meget du har arbejdet. Endvidere opsparer du ATP i perioder, hvor du modtager overførselsindkomst, f.eks. sygedagpenge, førtidspension eller dagpenge fra a-kassen. Når du er i arbejde, betaler arbejdsgiveren 2/3 og lønmodtageren 1/3 af bidraget. Du kan tidligst få udbetalt ATP, når du fylder 65 år. Hvis du har været med fra starten i 1964 og har været ansat på fuld tid i hele perioden, vil du få ca kr. om året i ATP, hvis du gik på pension i Hvis du har råd, kan du vente med at få din ATP udbetalt og til gengæld få den forhøjet med fem procent for hvert halve år, du udskyder den. Du har lov til at udskyde den, til du bliver 70 år. Dør man, før man når at få sin ATP, får ens efterladte ægtefælle/samlever og børn under 21 år et engangsbeløb fra ATP. Dør man, efter ATP-udbetalingen er startet, kan der udbetales ydelser til ægtefæller og børn under 18 år. Den ATP, man selv får udbetalt som livslang alderspension, beskattes som almindelig skattepligtig indkomst. Ved udbetaling af engangsbeløb til ægtefæller/samlevende og børn betales en afgift på 40 procent. Den Særlige Pensionsopsparing Alle under 65 år er siden 1998 blevet opkrævet en procent af bruttoindtægten. Beløbet blev det første år indbetalt til Den Midlertidige Pensionsopsparing og efterfølgende overført til den Særlige Pensionsopsparing (SP) (som er omdøbt til ATP Ratepension). Indbetaling til den Særlige Pensionsopsparing er suspenderet for årene 2004 og Beløbet udbetales fra folkepensionsalderen som rater over en tiårig periode. Udbetalingen er skattepligtig. Ved dødsfald udbetales beløbet til boet med fradrag af en afgift på 40 procent

114 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Lønmodtagernes Dyrtidsfond Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) forvalter de indefrosne dyrtidsportioner. Det er dyrtidsportionerne fra september 1977 til og med august 1979, som ikke blev udbetalt. Hvis du var lønmodtager og arbejdede i den periode, har du et beløb til gode. Pengene kan udbetales, når du fylder 60 år. Pengene bliver automatisk udbetalt ved det 70. år. Ved dødsfald udbetales beløbet til boet. LD orienterer ved det 60. år om betingelserne for udbetaling, og om hvor meget du har til gode. Inden LD udbetaler beløbet, fratrækkes en afgift til staten. Denne afgift er 25 procent af det indbetalte beløb plus afkastet indtil 31. december Af det efterfølgende afkast er afgiften 40 procent. I 2004 fik en lønmodtager, der var fuldtidsansat i hele den toårige periode sidst i 70 erne, udbetalt ca kr. efter afgift. Beløbet kan ændre sig både positivt og negativt afhængigt af hvordan LD har investeret. Arbejdsmarkedspensioner Alle danskere, som arbejder under en overenskomst, har en arbejdsmarkedspension. Det startede med tjenestemandspensioner til offentligt ansatte. I 1960 erne gik flere og flere offentligt ansatte over til at blive overenskomstansat, og der blev oprettet pensionskasser som erstatning for tjenestemandspensionerne. Højtlønnede funktionærer på det private område havde også tit en pensionsordning som en del af jobbet. I starten af 1990 erne fik de privatansatte på LO-området pension ind i overenskomsterne, og siden 1993 har alle haft ret til en arbejdsmarkedspension, hvis de arbejder under en overenskomst. De nye ordninger udbygges stadig, og arbejdsmarkedspensionerne vil i de kommende år få større og større betydning for den enkeltes økonomi i pensionsalderen. Der er mange forskelle på ordningerne, fordi de er aftalt i forskellige overenskomster. Der er dog også nogle fælles træk, som gælder for de fleste arbejdsmarkedspensioner. Det er de fælles træk, du kan læse om her. En del af overenskomsten Medlemmernes eget selskab Alle er med solidaritet Samme beregning af pensioner til kvinder og mænd Hvad er en arbejdsmarkedspension Arbejdsmarkedspensioner er normalt en del af en overenskomst. Hvis du ikke arbejder under en overenskomst, er det ikke sikkert, du har en pensionsordning som en del af dit job. Så har du kun folkepension, ATP og din egen private opsparing at leve af, når du går på pension. Overenskomsten bestemmer som regel, hvilket selskab man har sin pensionsordning i. Det kan være en pensionskasse, som ejes af medlemmerne. Det kan også være et forsikringsselskab, som ejes af overenskomstens parter. Arbejdsmarkedspensionerne bruger ikke helbredsoplysninger. Alle optages på samme vilkår. Der kan dog være krav om helbredsoplysninger, hvis du har mulighed for tilvalg af ekstra ydelser eller supplerende betaling. I private pensionsordninger er der som regel forskel på beregningen af pension til kvinder og mænd, fordi kvinder lever længere efter statistikken. I arbejdsmarkedspensionerne beregnes pensionen ens for alle. I nogle ældre pensionsordninger kan der dog stadig være forskel på beregningen for kvinder og mænd. Selv om beregningen er ens, kan der blive stor forskel på pensionen, fordi lønnen er forskellig. Med en højere løn bliver der sparet mere op til pensionen, fordi indbetalingerne er en procentdel af lønnen. Hvad indeholder en arbejdsmarkedspension Ordningerne er normalt en kombination af opsparing og forsikringsydelser. De fleste arbejdsmarkedspensioner har som mål at sikre medlemmerne og deres pårørende, hvis lønnen falder væk enten som følge af alder, invaliditet eller død. De typiske ydelser er: Ved pension på grund af alder Løbende livsvarig alderspension (også kaldet livrente). Ratepension og/eller kapitalpension i større eller mindre omfang som supplement til den løbende alderspension. Der kan være forskellige grader af valgmuligheder i de enkelte ordninger, men hovedvægten ligger altid på den løbende livsvarige alderspension

115 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Ved invaliditet Løbende invalidepension (som løber indtil man alderspensioneres). Ofte er der en engangssum ved invaliditet (gruppelivsforsikring). Nogle ordninger indeholder også en løbende pension til børn ved invaliditet. Størrelsen af alderspensionen fastholdes normalt ved, at selskabet fortsætter opsparingen til alderspensionen. Ved kritisk sygdom Der vil normalt være en engangssum, som udbetales, hvis man får stillet en diagnose, som giver ret til en engangssum ved kritisk sygdom. Det kan være lidt forskelligt, hvilke diagnoser der giver ret til summen i de forskellige selskaber. Alle dækker nogle alvorlige kræftsygdomme og nogle alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Ved død Der er som regel en engangssum til de efterladte (gruppelivsforsikring). Der kan være løbende pension til efterladte børn. Nogle ordninger indeholder en ægtefællepension og/eller en samleverpension. Det kan i nogle ordninger være valgfrit, om man ønsker denne ydelse. De penge, som selskabet sparer op til den løbende alderspension, bruges normalt til at forhøje pensionen for de andre medlemmer, hvis et medlem dør inden pensionsalderen. Nogle ordninger indeholder dog en større eller mindre sikring af opsparingen til alderspension, så opsparingen helt eller delvist udbetales til de efterladte, hvis man dør inden pensionering. Jo mere opsparingen er sikret undervejs, jo mindre bliver alderspensionen. Orlovsperioder giver mindre pension Hvor mange år har du betalt Det har meget stor betydning, hvor gammel du er, når du starter pensionsopsparingen. Det er klart, at en lang periode med indbetalinger giver en større opsparing. Det betyder også meget, at en del af opsparingen har fået renter i mange år, hvis du starter tidligt. Hvis du holder orlov eller af andre årsager har perioder, hvor du ikke betaler til din pensionsordning, betyder det meget for pensionen. Det rammer især kvinder, som måske har gået hjemme hos børnene i en periode eller haft deltidsarbejde. Derfor er det vigtigt at have pensionsopsparingen for øje, når du eller din ægtefælle f.eks. tager børnepasningsorlov. En ting er økonomien på kort sigt, noget andet er økonomien i pensionsalderen. I nogle overenskomster er der krav om anciennitet og/eller krav om en vis alder, før man kommer ind i pensionsordningen. En almindelig bestemmelse er, at arbejdsgiveren skal indbetale pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 20 år og har arbejdet i mindst ni måneder under overenskomsten. Hvis medarbejderen i sin tidligere beskæftigelse har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, er der normalt ikke krav om alder og anciennitet. Hvor stor bliver din pension Pensionens størrelse afhænger groft sagt af, hvor meget man har sparet op ved pensionering, og hvor længe man skal have pension. Der er mange forhold, der spiller ind. Derfor er det et indviklet regnestykke. Her er nogle af de vigtigste ting, som afgør pensionens størrelse:

116 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Forskellige procentsatser Hvis du i de unge år skifter job mange gange, risikerer du at komme sent i gang med pensionsopsparingen. De fleste fik arbejdsmarkedspension i starten af 1990 erne, og dem som allerede på det tidspunkt var lidt oppe i årene, kan ikke nå at spare meget op. For den generation bliver arbejdsmarkedspensionen aldrig noget, man i sig selv kan leve af. Hvor store er indbetalingerne Det siger sig selv, at opsparingen bliver større, jo mere man indbetaler. Indbetalingerne til arbejdsmarkedspension er fastsat som en procentdel af lønnen. Derfor har det stor betydning, både hvad lønnen er, og hvor mange procent af lønnen du og din arbejdsgiver indbetaler. Da de mange nye ordninger startede i begyndelsen af 1990erne, var indbetalingerne på 0,9 procent af lønnen. Det får man ikke meget pension for! Siden er der aftalt forhøjelser ved hver overenskomstforhandling. Offentligt ansatte og nogle få private overenskomster indbetaler i dag procent af lønnen. I de fleste af de nye ordninger på det private område er bidraget nået op mellem otte og ti procent, og der er aftalt stigninger til over ti procent (typisk 10,8 procent) i løbet af de næste år. Arbejdsgiveren betaler som regel 2/3 af den aftalte procentsats, og du betaler selv 1/3. Mange mennesker opnår en højere løn, når de bliver lidt ældre. Det kan mere eller mindre kompensere for lave indbetalinger i ungdommen, men på grund af renteeffekten er det stadig de tidligste indbetalinger, der har størst værdi. På det private arbejdsmarked er der normalt mulighed for at aftale højere bidragsprocenter end landsoverenskomsten på den enkelte virksomhed. Herudover kan man i de fleste pensionsselskaber vælge selv at forhøje sine indbetalinger eller at foretage ekstraordinære indskud. Der kan være krav om helbredsoplysninger, når man selv vælger at betale mere end overenskomsten. Det kan også være et krav, at indbetalingen foregår via arbejdsgiveren. Mulighederne varierer, så det er bedst at spørge sit eget selskab/pensionskasse. Hvor mange år skal du leve af pensionen Alderspensionen udbetales, så længe du lever. Det har meget stor betydning, hvor gammel du er, når du går på pension. Pensionen beregnes nemlig efter, hvor mange år du kan forvente at leve, efter at du er gået på pension. Pensionen er ofte beregnet ud fra en pensioneringsalder på 65 eller 67 år. Det betyder, at pensionsselskabet regner med, at du indbetaler bidrag, indtil du går på pension. Vælger du at gå på pension som 60-årig, kommer der til at mangle fem års indbetalinger plus renter, og pensionsselskabet skal udbetale i fem år mere end den oprindelige beregning. I de fleste selskaber kan man få oplyst den beregnede pension ved forskellige aldre. Hvad bruges der til forsikring og administration Pensionsordningen er en kombineret opsparing og forsikring. Jo mere der bruges til forsikring undervejs, jo mindre er til overs til opsparingen. Hvis du har ret til en høj invalidepension, koster det en stor del af indbetalingerne. Det samme gælder øvrige forsikringsydelser, som for eksempel gruppelivsforsikringen, der giver ret til sumudbetalinger ved død, invaliditet og/eller kritisk sygdom. En eventuel sikring af opsparingen til alderspension er også en slags forsikring, som koster en del af pengene undervejs. Pensionsordningen skal administreres, og det koster en del af opsparingen. Generelt er det meget billigere at administrere arbejdsmarkedspensioner end private pensioner. Det skyldes, at selskaberne ikke har udgifter til reklame eller sælgere, og at der som regel ikke er så mange forskellige produkter at administrere som i et privat forsikringsselskab. Administrationsomkostningerne er derfor lavere i arbejdsmarkedspensionerne. Hvordan forrentes pengene Pensionsopsparing løber over mange år. Derfor har det stor betydning, hvordan pengene forrentes undervejs. Selskaberne investerer opsparingen i værdipapirer (aktier og obligationer), ejendomme m.v. Jo højere afkast, jo mere bliver der til at forrente medlemmernes penge. Arbejdsmarkedspensionerne ejes af medlemmerne eller af organisationerne, og derfor er

117 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn der ingen aktionærer, der skal have forrentet deres penge. Det betyder, at udbetaling. Hvis du for eksempel ikke er gift, men har en samlever, kan enhver forrentning i den sidste ende kommer medlemmerne til gode. du bestemme, at samleveren skal have summen. Du skal henvende dig Som regel er der ikke direkte sammenhæng mellem det enkelte års inve- til pensionsselskabet og udfylde en blanket for at ændre begunstigelsen. steringsafkast og den rente, medlemmerne får. Selskaberne udjævner ren- Normalt kan man frit bestemme, hvem man vil begunstige. Der kan også ten over en længere årrække, så der også bliver rente til medlemmerne i være begunstigelse ved andre udbetalinger for eksempel en ratepension, år med negative afkast. I nogle selskaber er en del af opsparingen placeret en kapitalpension eller en opsparingssikring. på en ordning, hvor medlemmerne får afkastet af investeringerne tilskrevet direkte. Her kan man altså også få negativ rente. Den type ordning kaldes unit linked. I den slags ordninger har medlemmerne tit mulighed for selv at vælge mellem forskellige slags investeringer. Sygdom/ invaliditet Du bør henvende sig til dit pensionsselskab, hvis du er langvarigt syg, og sygdommen kan ende med en førtidspension. Selskaberne skriver normalt til medlemmerne, hvis der ikke er kommet pensionsbidrag i en længere periode (f.eks. på grund af sygdom), men selskabet kender ikke den enkel- Det er vigtigt, at du sammenligner omkostninger og afkast i de ordninger, tes situation. Hvis der ikke kommer pensionsbidrag i lang tid, risikerer du, du bliver tilbudt. at retten til invalideydelser nedsættes eller bortfalder, hvis du ikke foretager dig noget. Det er med andre ord vigtigt, at selskabet kender situatio- Hvad skal man selv gøre nen, så de kan behandle sagen. Der kan jo også være tale om en kritisk Optagelse i Arbejdsmarkedspensionen er en del af overenskomsten. Er du omfattet sygdom, som giver ret til udbetaling af en sum. pensionsordningen af en overenskomst, har du derfor både ret og pligt til medlemskab. Man skal ikke selv melde sig ind eller tegne forsikringen. Når arbejdsgiveren første gang indbetaler pensionsbidrag i forbindelse med lønudbetaling, registrerer pensionsselskabet dig som nyt medlem. Jobskifte Hvis du skifter job og skal arbejde under en ny overenskomst, er der måske også en anden arbejdsmarkedspension. I nogle tilfælde kan det være en god ide at flytte sin gamle ordning med over i det nye selskab. Det giver bedre overblik, og du skal ikke Der er forskellige regler i forskellige overenskomster om, hvor gammel du betale for administration og for- skal være, og hvor længe du skal være ansat for at få ret til pension. Når sikring to steder. Overflytning du først har opnået den nødvendige anciennitet, tager du den normalt i forbindelse med jobskifte er med dig, hvis du skifter job. Så har du altså ret til indbetaling af pensions- gratis. Du henvender dig til bidrag fra den første dag i det nye job. Du skal først og fremmest tjekke, den nye pensionsordning, om du er omfattet af en overenskomst. Hvis du er det, skal du sikre dig, at som så sørger for at flytte din arbejdsgiveren indbetaler den pension, du har krav på. På lønsedlen kan pensionsopsparing fra den du se, om arbejdsgiveren har indbetalt pensionsbidrag. gamle ordning. Begunstigelse I de fleste arbejdsmarkedspensioner er der en gruppelivsforsikring med en sum til de efterladte ved død. Det mest almindelige er, at summen udbetales direkte uden om dødsboet til nærmeste pårørende. Nærmeste pårørende er din ægtefælle eller dine børn, hvis du ikke har en ægtefælle. Hvis du hverken har ægtefælle eller børn, er nærmeste pårørende arvinger efter testamente eller arveloven. Du kan selv bestemme en anden

118 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Hvor kan du finde information Når du bliver optaget i en arbejdsmarkedspension, får du tilsendt information om ordningen. Det sker typisk, efter at du er kommet med i ordningen, når selskabet første gang modtager en indbetaling. Det er arbejdsgiveren, der indbetaler hele pensionsbidraget, selv om det efter overenskomsten er opdelt i en arbejdsgiver- og en arbejdstagerdel. Alle arbejdsmarkedspensioner sender mindst en gang om året information direkte til medlemmerne. Det vil typisk være en oversigt over de ydelser, man har ret til (pensionsoversigt) og en oversigt over udviklingen i opsparingen (depot- eller kontooversigt). Nogle selskaber sender oversigterne samlet, andre sender dem på forskellige tidspunkter. Hvis du har konkrete spørgsmål om din egen pensionsordning, er det som regel en god ide at ringe til selskabet og tale med en sagsbehandler, som kender ordningen og kan se dine pensionsoplysninger direkte i selskabets edb-system. På de fleste pensionsselskabers hjemmesider kan du bestille en adgangskode, så du kan få direkte adgang til dine egne pensionsoplysninger og en lang række forskellige informationer og serviceydelser. PensionsInfo Hvis du har adgang til internettet, er en meget nyttig adresse. PensionsInfo er en forening, hvor de fleste arbejdsmarkedspensioner og flere private forsikringsselskaber er med. Når du har fået en adgangskode til PensionsInfo, kan du se en samlet oversigt over dine ordninger, hvis du har ordninger i flere af de selskaber, der er med. Du kan også beregne din efterløn og folkepension (du bliver linket over til Netborger.dk), og du kan se, hvordan udbetalingerne fra de forskellige ordninger påvirker hinanden. Det er gratis at bestille en adgangskode og at benytte PensionsInfo. Hvad betyder orlov og deltid Har man vœret vœk fra arbejdsmarkedet i perioder, påvirker det også pensionsopsparingen. Og det har mange kvinder. Enten fordi de har født og passet børn, eller fordi de i en periode har vœret arbejdsløse, eller på deltid. I perioder uden lønindtœgt betales der ikke bidrag til arbejdsmarkedspensionen. Dorthe er 25 år, da hun får job i et amt og bliver optaget i Pensionskassen for Kontorfunktionærer. Hendes løn ligger på ca kr. om måneden, og hun betaler ca kr. i pensionsbidrag om måneden. Undervejs i sit arbejdsliv får Dorthe tre børn, et som 27-årig, et som 30-årig og det sidste, da Dorthe er 33 år. Hun tager fuld barselsorlov hver gang, og vælger i en periode efter ankomsten af sit tredje barn at gå på halv tid. Som 37-årig begynder hun igen på fuld tid i amtet. Da Dorthe fylder 65 år, går hun på pension. Årlig udbetaling: kr. Det er godt kr. mindre i nutidskroner om året end den kollega, der har haft samme lønforhold som Dorthe, men ingen afbrydelser i pensionsindbetalingen. Kilde: PKA Pension, 2004 Maria har en årsløn på kr. Hun bliver optaget i en pensionsordning med et bidrag på 14,3 procent. Maria går på barsel to gange i sit liv og mangler derfor som 65-årig en pensionsindbetaling på i alt kr. De to gange barselsorlov kommer til at koste hende cirka 3,5 procent, hvilket betyder, at hendes alderspension falder med kr. om året, svarende til kr. i nutidskroner. Og det er vel at mærke, hvis hun vælger ikke at gå på deltid i en periode. Kilde: SAMPENSION,

119 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Tjenestemandspension Tjenestemandspensionen blev indført allerede i Og selv om flere og flere bliver overenskomstansat i den offentlige sektor, er der stadig mange, der vil få en tjenestemandspension. I alt har ca danskere en sådan pensionsordning. Hvor meget man får i tjenestemandspension, afhœnger af ens løn og af, hvor mange år man har vœret ansat som tjenestemand. For hvert år man er fuldtidsansat efter det fyldte 25. år, optjener man pensionsalderår. Pensionens størrelse vil blive påvirket, såfremt man bliver ansat på deltid. Hvis en tjenestemand f.eks. bliver ansat på halv tid, så vil det tage to år at optjene et pensionsalderår. Der kan højst optjenes 37 pensionsalderår. Når tjenestemanden fratræder, omregnes de pensionsalderår, som er optjent, til en procentsats. Hvis man har vœret ansat i fœrre år end de 37, beregnes pensionen sådan: De første 16 pensionsalderår tæller 1,75 % pr. år De næste pensionsalderår tæller 1,50 % pr. år De sidste 5 år (op til maksimalt 37 år) tæller 1,00 % pr. år Hvis man har optjent 30 år, vil procenten af lønnen være: (16 x 1,75 %) + (14 x 1,5 %) = 28 % + 21 % = 49 % Alderspension Man kan gå på alderspension, fra man fylder 60 år. Når man fylder 70 år, skal man gå af. Der er forskellige satser for den reduktion, der foretages, hvis en tjenestemand går på alderspension før det 67. år. Reglerne er komplicerede, og de forskellige regler skyldes et ønske om at harmonisere tjenestemandspensionen i takt med, at efterlønnen er blevet ændret, og folkepensionsalderen er blevet nedsat. Hvis man er født mellem 1. juli 1939 og 1. juli 1944, gælder stort set samme regler som ovenfor nævnt. Det vil sige, at alderspensionen vil blive reduceret, hvis man går på alderspension før det fyldte 65. år. Reduktionen udgør 1 /2 procent pr. år, tjenestemanden fratræder før det fyldte 67. år. Dette forudsætter, at man arbejder mindre end 200 timer pr. kalenderår efter man er gået på pension. Arbejder den pensionerede tjenestemand mere, vil reduktionen være større. Reduktionen gælder, så længe tjenestemanden lever. Hvis man er født den 1. juli 1944 eller senere, gælder der andre reduktionsregler. Fratræder tjenestemanden før det fyldte 65. år, vil reduktionen være ti procent, hvis man fratræder som 60-årig syv procent, hvis man fratræder som 61-årig fire procent, hvis man fratræder som 62-årig tre procent, hvis man fratræder som 63-årig to procent, hvis man fratræder som 64-årig Eksempel Gitte går af som 62-årig og er født mellem den 1. juli 1939 og 1. juli Gitte har været ansat som tjenestemand, siden hun var 25 år. Gitte har altså de maksimale 37 års anciennitet og kan ikke optjene en højere pensionsalder. Nu vil hun holde op med at arbejde og have sin tjenestemandspension. Hun går altså fem år for tidligt. Der vil derfor blive trukket 5 x 1 /2 % = 2 1 /2 % i hendes tjenestemandspension resten af hendes liv. Hvis man er født før den 1. juli 1939, vil reduktionen være 1 /2 procent pr. år, forudsat at man arbejder mindre end 200 timer pr. kalenderår efter at man er gået på pension. Arbejder den pensionerede tjenestemand mere, vil reduktionen være større. Reduktionen gælder, så længe tjenestemanden lever

120 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Eksempel Hanne er født efter den 1. juli 1944 og ønsker at gå af som 60-årig i Hanne har også været tjenestemand, siden hun var 25 år, og har derfor 35 års anciennitet. Det vil sige, at Hanne stadig ville kunne optjene to års yderligere pensionsalderår. Nu vil Hanne holde op med at arbejde og have sin tjenestemandspension. Hanne går af som 60-årig, og der vil derfor blive trukket ti procent i hendes tjenestemandspension resten af hendes liv (se side 265). Det skal bemærkes, at Hanne kun vil få udbetalt 50 procent af sit førtidstillæg gælder ved fratræden som 60- eller 61-årig. Førtidstillœg Hvis man går på pension før det fyldte 67. år (født før 1. juli 1939) eller før det fyldte 65. år (født den 1. juli 1939 eller senere), forøges den optjente pension med et såkaldt førtidstillœg. Størrelsen af førtidstillægget er udelukkende afhængig af, hvor mange pensionsalderår tjenestemanden har opsparet. Førtidstillægget bortfalder, når tjenestemanden når folkepensionsalderen. Førtidstillægget ved 37 års anciennitet er ca kr. pr. måned. Opsat pension Fratræder man sin tjenestemandsstilling uden at være berettiget til udbetaling, eksisterer pensionen stadig, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår. Der er to muligheder for udbetaling: Enten en opsat pension eller en fratrædelsesgodtgørelse. Det er dog en betingelse, at fratrædelsesgodtgørelsen overføres til en pensionsordning, som er et led i et nyt ansættelsesforhold, og at ansættelsen er påbegyndt inden et år efter fratrædelsen. Når man bliver ansat som tjenestemand, har man (eller familien) ret til tjenestemandspension fra arbejdsgiveren i flere tilfælde: Ved afsked på grund af alder Ved afsked på grund af sygdom Ved død Ved afsked af andre årsager, f.eks. hvis ens job bliver nedlagt Private pensionsordninger Hvis man har råd til at sikre sig selv ekstra ud over de offentlige pensioner og en eventuel arbejdsmarkedspension, kan man tegne forskellige former for private pensioner. Pensionsopsparing er en af de bedste opsparingsformer, man kan vælge, fordi: man kan trække sit indskud fra i skat. beskatningen på renter og afkast er mere lempelig, idet der alene betales p.t. 15 procent i pensionsafkastbeskatning. en opsparing er god som kompensation for indtægtsnedgangen ved overgang til pension. Man kan spare op til sin pension i en bank eller i et forsikringsselskab, og de tilbyder også at hjælpe dig med at få udregnet dit opsparingsbehov. En pensionsopsparing består typisk af en forsikringsdel, hvor man får penge, hvis man bliver invalid eller dør, før man bliver pensioneret. Og en opsparingsdel, hvorfra man får udbetalt penge, når man pensioneres. Groft sagt er der tre typer privat pension: Kapitalpension Ratepension Livrente Kapitalpension En kapitalpension kan oprettes i pengeinstitutter eller forsikringsselskaber og skal oprettes, inden du fylder 60 år. Kapitalpensionen udbetales som et engangsbeløb, efter en afgift til staten på 40 procent er fratrukket. Beløbet kan tidligst udbetales, når du fylder 60 år, og senest når du fylder 70 år. Du kan maksimalt indbetale kr ekskl. arbejdsmarkedsbidrag i 2005, og dem kan du trække fra på selvangivelsen. Du kan vælge at tegne ordningen privat eller at indbetale gennem din arbejdsgiver

121 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Livrente En livrente er en pensionsordning med løbende udbetalinger, indtil den forsikrede dør. Der er ingen aldersbegrænsning for oprettelse af en livrente, men udbetalingen kan dog tidligst starte, når du fylder 60 år. Der betales indkomstskat af hver udbetaling (der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag). Livrente kan tegnes med forskellige ydelser. Alderspension: Udbetales livsvarigt fra det aftalte pensioneringstidspunkt. Dog tidligst når man fylder 60 år. Ægtefællepension: Udbetales livsvarigt til den efterladte ægtefælle. Udbetaling sker normalt lige efter, at den forsikrede er død, men man kan også aftale et senere tidspunkt. Børnepension: Udbetales til afdødes børn, dog længst til de fylder 24 år. Ratepension Ratepension kan oprettes i pengeinstitutter eller forsikringsselskaber og skal oprettes, inden du fylder 60 år, og være bundet mindst fem år, før udbetalinger påbegyndes. Du kan både indbetale privat og gennem din arbejdsgiver, og der er ikke noget loft over, hvor stort et beløb du kan indbetale. Udbetalingerne kan tidligst starte, når du fylder 60 år, og udbetalingernes varighed er tidsbestemt af dig. Udbetalingerne udbetales i rater på mellem ti og 25 år. Der betales indkomstskat af hver udbetaling (der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag). Hvis kontohaver dør, kan ægtefælle eller børn vælge, om man ønsker opsparingen udbetalt i rater eller i et beløb efter fradrag af 40 procent afgift til staten. Både indeståendet på en kapitalpension og en ratepension kan stå på kontantforrentning, tilmeldes puljeordning eller investeres i værdipapirer. Bank eller forsikringsselskab rådgiver gerne om dette. Der er ingen krav om fast indbetaling. Invalidepension: Udbetales ved sygdom og/eller ulykke, der medfører tab af erhvervsevnen. Man får pengene hver måned, så længe arbejds- og erhvervsevnen er nedsat, dog længst til den aftalte udløbsdato. Herefter vil en eventuel alderspension normalt træde i stedet. Man kan kombinere en renteforsikrings forskellige tilbud. Eller man kan tegne samtlige forsikringer. Normalt kan man trække præmien til renteforsikring fra i den skattepligtige indkomst. Der skal så betales skat, når ydelsen udbetales. Hvis begge ægtefæller er døde inden aftalens udløb, kan de efterladte få pensionsudbetalingerne i en forud fastsat årrække, afhængig af hvad aftalen indeholder. Hvem kan få pengene Der er visse begrænsninger for, hvem der kan få penge udbetalt fra de forsikringer, der kan trækkes fra i skat, dvs. rate-, rente- og kapitalforsikringer. På disse forsikringer kan man f.eks. indsætte sin nærmeste pårørende som begunstiget, dvs. som den, der kan få penge fra forsikringen. Hvis man er gift, er ens ægtefælle nærmeste pårørende. Er man ugift, er ens børn nærmeste pårørende

122 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn En samlever kan begunstiges Krydslivsforsikringer En samlever kan begunstiges til udbetalingen, hvis man kan dokumentere et samlivsforhold f.eks. fælles folkeregisteradresse. Samleveren er ikke med i kredsen af nærmeste pårørende, hvorfor det er nødvendigt at lave en begunstigelseserklæring, hvis samleveren skal have pengene fra forsikringen. Samlevende kan også ved begunstigelseserklæring få udbetalt dødsfaldssummen fra en gruppelivsforsikring. Man skal være opmærksom på, at det er pålagt forsikringsselskaberne at tilbageholde en boafgift af forsikringsudbetalinger ved dødsfald. Kun ægtefæller er fritaget for boafgift. Alle andre skal betale boafgift og størrelsen heraf afhænger af slægtsforholdet til afdøde. Lever man sammen uden at være gift, kan det være en god idé at sikre hinanden ved at tegne en livsforsikring uden fradragsret. Det betyder til gengæld, at eventuelle udbetalinger er skattefri. Man kan så tegne såkaldte krydslivsforsikringer. En krydslivsforsikring er en forsikring, man tegner og ejer på en anden persons liv. Der skal ikke betales boafgift af en krydslivsforsikring, da forsikringen jo udbetales direkte til den, der ejer forsikringen (og har betalt præmien), når den person, på hvis liv forsikringen er tegnet, dør. Har man en krydslivsforsikring, kan den afdødes eventuelle børn ikke gøre krav på en del af forsikringssummen. Hvad gør man ved pensioner, når ægteskabet slutter I 1998 nedsatte den daværende justitsminister et udvalg, der skulle se på pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse. Alle ved, at der i dag ligger kæmpe formuer gemt til alderdommen. Men de er meget skævt fordelt. På visse måder har kvinder været bedre stillet med pension end mænd, fordi mange typiske kvindefag fik arbejdsmarkedspensioner før traditionelle mandefag. Reglerne for pension ved bodeling kan ofte give urimelige resultater, hvis ikke parterne selv kan aftale fornuftige løsninger ved en skilsmisse. I dag er reglerne således, at en arbejdsmarkedspension tilfalder den ægtefælle, der ejer den, helt alene. Hvis manden og kvinden i et ægteskab har haft arbejdsmarkedspension i lige lang tid, er mandens pension efter al sandsynlighed størst, fordi mænd i gennemsnit tjener mere end kvinder. Måske nye regler på vej Arbejdsmarkedspensioner indgår ikke i bodelingen. Det gør derimod kapital- og ratepensioner. Når de indgår i bodelingen, indgår de ikke med hele den værdi, der står på papirer fra banken eller pensionsselskabet. Ved skilsmisse trækker man en fremtidig skattebyrde fra. Det kan give helt urimelige resultater, når den ene part i et ægteskab har en stor arbejdsmarkedspension og kan beholde den for sig selv, mens den anden part har en kapitalpension, som han eller hun skal dele den med sin tidligere ægtefælle. Det ser udvalget på. Men udvalget har svært ved at komme med nogle konklusioner. Den ene gruppe mener, at pensioner helt skal holdes uden for bodeling, således at ægtefællen beholder den pension, han/hun ejer, fordi pensionen er til for at skabe en god alderdom for den pågældende. Den anden gruppe mener, at alt skal indgå i bodelingen i det omfang, det er opsparet under ægteskabet

123 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Efterløn Den 1. juli 1999 blev den gamle efterløns- og delefterlønsordning afløst af en ny ordning om fleksibel efterløn. Medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, er omfattet af reglerne om fleksibel efterløn. Medlemmer, der er fyldt 60 år før denne dato, er omfattet af de gamle regler. Dette kapitel handler om reglerne for fleksibel efterløn. Hvad er fleksibel efterløn Fleksibel efterløn er en ordning, der giver mulighed for at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Alt arbejde modregnes dog i efterlønnen. Jo længere tid man bliver på arbejdsmarkedet, jo større fordele opnår man i denne ordning. Hvem kan få fleksibel efterløn Med indførslen af fleksibel efterløn den 1. juli 1999 blev det en hovedregel, at man: 1. Skal have været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for de seneste 30 år. Der er dog en overgangsordning, der sikrer de medlemmer, der tidligere kunne få efterløn under den gamle efterlønsordning. Disse overgangsregler kan man få mere at vide om, hvis man henvender sig til a-kassen. 2. Står til rådighed for arbejdsmarkedet på tidspunktet for overgang til efterløn. 3. Opfylder betingelserne for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet (se kapitel 5). Efterlønsbeviset Efterlønsbeviset kom samtidig med indførelsen af fleksibel efterløn. Du kan få efterlønsbeviset, tidligst fra du er fyldt 60 år. Efterlønsbeviset giver dig ret til: At gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du i mellemtiden er blevet syg. Tidligst på efterløn som 62-årig At få udbetalt efterløn med minimum den sats, der er blevet beregnet på tidspunktet for bevisets udstedelse. Når du har fået et efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Du får også mulighed for: At optjene den skattefri præmie At få efterløn udbetalt med en højeste dagpengesats At få et mindre fradrag for pensionen i efterløn A-kassen sender automatisk et ansøgningsskema til efterlønsbeviset til dig, ca. to måneder før du fylder 60 år. Det får man i efterløn For at få efterløn som en fuldtidsforsikret skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst ti år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn. Efterlønssatsen svarer til den dagpengesats, du ville være berettiget til, hvis du var ledig på overgangstidspunktet, men højst 91 procent af dagpengenes højeste beløb. Du kan også få efterløn som en fuldtidsforsikret, hvis du er født før den 1. juli 1949 og har været uafbrudt fuldtidsforsikret fra den 1. juli 1999 og frem til overgangen til efterløn. Du skal have været fuldtidsforsikret i fem år inden for de seneste ti år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. I 2004-kroner kan en fuldtidsforsikret højst få 583 kr. pr. dag svarende til kr. pr. år. I 2004-kroner kan en deltidsforsikret højst få 389 kr. pr. dag svarende til kr. pr. år. Hvis du går på efterløn mindst to år efter, at du har fået dit efterlønsbevis, har du ret til en efterlønssats, der svarer til den dagpengesats, du ville have fået, hvis du havde været ledig på overgangstidspunktet. Dog højst et beløb, der svarer til højeste dagpengesats. Det er under alle omstændighe

124 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Fra overgangsydelse der en forudsætning, at du i perioden fra du fik dit efterlønsbevis har haft lønarbejde i mindst timer (deltidsforsikrede mindst timer). I 2004 udgør højeste dagpengesats for en fuldtidsforsikret 641 kr. pr. dag svarende til kr. pr. år. I 2004 udgør højeste dagpengesats for en deltidsforsikret 427 kr. pr. dag svarende til kr. pr. år. Går du på efterløn fra overgangsydelse, er satsen altid 82 procent af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Fuldtidsforsikret 526 kr. pr. dag svarende til kr. pr. år (2004) Deltidsforsikret 350 kr. pr. dag svarende til kr. pr. år (2004) Fradrag for pensioner Ud over fradrag for arbejde skal pensioner også modregnes i efterlønnen. Hvis du går på efterløn på 60-årsdagen eller inden, der er gået to år fra udstedelse af efterlønsbeviset, skal der modregnes for alle typer pension. Pensioner med livsvarig ydelse opgøres med 80 procent af den årlige ydelse (pensionstilsagnet). Alle andre pensioner, f.eks rate- og kapitalpensioner, opgøres med fem procent af depotværdien. Disse to beløb lægges sammen, og der modregnes 60 procent af beløbet i efterlønnen. Inden modregning fratrækkes der dog et bundfradrag på kr. (2004). Pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som bliver udbetalt løbende, modregnes med 50 procent af det udbetalte beløb. Mindre fradrag for pensioner efter man er fyldt 62 år Fra overgangsydelse Overgår du til efterløn mindst to år efter, at du har fået dit efterlønsbevis, og har du i denne periode haft lønarbejde i mindst timer (deltidsforsikrede mindst timer), skal der kun modregnes for de pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som bliver udbetalt løbende. Disse pensioner modregnes med 55 procent af det udbetalte beløb. Der skal modregnes for de pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som bliver udbetalt løbende. Disse pensioner modregnes med 45 procent af det udbetalte beløb

125 14. Pension og efterløn 14. Pension og efterløn Eksempel Else har fået et efterlønsbevis på 60-årsdagen, og hun går på efterløn den dag, hun bliver 61 år. Else har en opsat pension med livsvarig ydelse, og pensionen er opgjort til kr. af banken. Else har også en pension med en depotværdi på kr. Endelig får Else løbende udbetalt en pension (i kr.), som har været et led i hendes ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspension). Udbetalingen sker månedsvis og er på i alt om året. 80 % af livsvarig ydelse pr. år (80 % af ) % af ratepension pr. år (5 % af ) Pensionsfradrag i alt Bundfradrag år Samlet beløb Modregnes med 60 % (60 % af ) Løbende udbetalt pension (50 % af ) Modregning i alt ( ) Skattefri præmie Hvis du venter med at gå på efterløn, til der er gået to år, fra beviset blev udstedt, og hvis du i denne periode har arbejdet mindst timer (deltidsforsikrede timer), har du mulighed for at optjene til den skattefri præmie ved fortsat arbejde. Hver gang du har arbejdet 481 timer ud over de timer, optjener du en skattefri præmie på kr. (6.661 for deltidsforsikrede). Du kan maksimalt optjene 12 portioner af kr. De nævnte satser i efterlønsafsnittet er 2004-satser. Satserne reguleres i begyndelsen af januar hvert år. Hvis du har spørgsmål til efterlønsordningen eller ønsker yderligere information, kan du kontakte din a-kasse eller se Arbejdsdirektoratets hjemmeside Else får således fradraget i sin efterløn på årligt Hvis Else venter med at gå på efterløn, til hun bliver 62 år, og hvis hun som fuldtidsforsikret har arbejdet timer i perioden fra 60 år til 62 år, vil regnestykket blive således. Ingen modregning for andet end løbende udbetalte pensioner, der er led i et ansættelsesforhold. Løbende udbetalt pension (55 % af ) Modregning i alt Else får således modregnet i sin efterløn på årligt

126 15. Sociale rettigheder 15. Sociale rettigheder Boligstøtte Sociale rettigheder Uanset hvor meget styr du har på din økonomi, kan du komme i en situation, hvor du får brug for hjælp fra det offentlige. Det kan være akut i forbindelse med, at du kommer ud for en social begivenhed, som det kaldes, hvis du f.eks. bliver arbejdsløs eller mister en forsørger. Du kan også få andre former for mere varig hjælp fra det offentlige. Når man fylder 65 år, får de fleste danskere folkepension, ligesom mange pensionister kan få tilskud til briller, medicin og bolig. Hjælpen fra det offentlige danner et økonomisk sikkerhedsnet under den enkelte. Men der er tale om minimumsbeløb, og skal man leve af sociale ydelser, er der ikke meget tilovers til fornøjelser. Man kan klare sig som enlig forsørger på kontanthjælp. Og det kan lade sig gøre at leve for folkepensionen alene. Men har du selv sikret dig ved at være medlem af en a-kasse og ved at have sparet op til pensionen, er du oftest bedre stillet. I dette kapitel gennemgår vi de mest almindelige former for støtte, man kan få fra det offentlige. Bolig Det er vigtigt at bo godt. Og har du en lille indkomst og meget høje udgifter til din bolig, er der mulighed for at få hjælp til betalingen. Denne hjælp kaldes boligstøtte. For at kunne få boligstøtte skal man bo i en helårsbolig, og der skal være køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb til spildevand. Nogle boliger i kollektive boligfællesskaber kan dog få støtte, selv om de ikke har eget køkken. Lån til beboerindskud Boligsikring Boligydelse Boligstøtte omfatter: Lån til beboerindskud Boligsikring Boligydelse Lån til beboerindskud gives først og fremmest, når man skal flytte ind på et værelse, en ældrebolig eller en lejlighed i et almennyttigt byggeri. Boligsikring gives til lejere, der ikke er folkepensionister. Boligsikring gives som tilskud og er skattefri. Førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, kan få boligsikring. Det samme gælder personer, der er over 55 år, som flytter i olde-kolle, dvs. bofællesskab med jævnaldrende. Boligydelse gives til folke- og førtidspensionister, hvor førtidspensionen er tilkendt før 1. januar Boligydelse gives til ejerboliger som lån, til andelsboliger med 40 procent som tilskud og 60 procent som lån og til lejeboliger som rent tilskud. Boligstøtten afhænger af, hvor meget man tjener, hvor stor og dyr boligen er, og hvor mange der bor i den. Det er en ret kompliceret beregning. Ønsker du at vide, om du kan få boligstøtte, og hvor meget du kan få, kan man bede kommunen om at regne det ud. Enlige kan højst få tilskud til 65 m 2. Ægtepar får til 85 m 2. Er der børn, kan man få boligstøtte til 20 m 2 mere pr. barn. Endvidere er der særlige arealnormer for bevægelseshæmmede personer. Karens boligstøtte Karen, som er alene, har fået tilbudt en ny lejlighed på 80 m 2. Hendes husleje er kr. om måneden. Da Karen er enlig, kan hun højst få støtte til de 65 m 2. Beregningen ser således ud: 65/80 af kr., dvs. boligstøtte til kr. Bliver man alene, fordi ægtefællen dør, har man ret til at få beregnet sin boligstøtte ud fra det areal, der hidtil har været regnet med, så længe man bor i den samme lejlighed

127 15. Sociale rettigheder 15. Sociale rettigheder Ellens boligydelse Ellen og Hans har boet i en dejlig lejlighed på 85 m 2 i mange år. De er pensionister og får fuld boligydelse til lejligheden. Så dør Hans. Ellen behøver dog ikke flytte, hvis hun gerne vil blive boende, for boligydelsen vil stadig blive beregnet af hele huslejen og det samme areal som tidligere. Da husstandsindkomsten falder, efter at Hans er død og dermed ikke længere får folkepension, vil boligydelsen endda som regel blive noget større. Du kan søge boligstøtte i din kommune. Støtten udbetales hver måned. Det er vigtigt, at du giver kommunen besked, hvis din indkomst ændrer sig, så boligstøtten kan blive reguleret. Indefrysning af ejendomsskatter Hvis man bor i eget hus, kan man få lån til at betale ejendomsskatterne. Denne ordning gælder for alle over 65 år, folke- og førtidspensionister, modtagere af invaliditetsydelse, delpensionister og efterlønsmodtagere. Så betaler kommunen skatterne mod til gengæld at få sikkerhed i huset ved tinglysning. Ud over lån til ejendomsskatter kan den enkelte kommune bestemme, om man også vil yde lån til vej- og kloakudgifter m.v. Det maksimale lånebeløb udgør 95 procent af friværdien efter den seneste ejendomsvurdering. Bor man i lejebolig og modtager boligydelse der, kan man samtidig få lån til ejendomsskatterne i et sommerhus. Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte. Andre sociale ydelser Hvis du kommer ud for en social begivenhed, f.eks. bliver langvarigt syg eller arbejdsløs, bliver skilt eller mister en forsørger, kan du få brug for økonomisk eller anden hjælp i en periode. Du kan søge om hjælp efter Serviceloven eller Lov om aktiv socialpolitik. Det kan også være, at du har brug for råd og vejledning. Så kan du også henvende dig til socialforvaltningen i din kommune. Den form for hjælp, du kan få efter Lov om aktiv socialpolitik, er: Kontanthjælp, kapitel 4 Hjælp til særlige enkeltudgifter, sygebehandling, medicin m.v., kapitel 10 Revalidering, kapitel 6 Ledighedsydelse ved fleksjob, kapitel 7 Hjælp til efterlevende, kapitel 10 Den hjælp, du kan få efter Serviceloven, er: Personlig hjælp, omsorg og pleje (hjemmehjælp), kapitel 14 Merudgifter pga. nedsat funktionsevne, kapitel 15 Hjælpemidler, boligindretning og befordring, kapitel 19 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, kapitel 19 Pasning af døende, kapitel 20 I det følgende behandler vi kun nogle af disse muligheder for hjælp. Hvis du vil vide noget om de øvrige muligheder, kan du spørge din kommune

128 15. Sociale rettigheder 15. Sociale rettigheder Kontanthjælp Du kan søge kontanthjælp, hvis du bliver skilt, mister din forsørger, bliver langvarigt syg eller arbejdsløs, eller når der er sket en social begivenhed. Modsat dagpenge fra a-kassen kan du ikke få kontanthjælp, hvis du er gift, og din ægtefælle kan forsørge dig. Ægtefæller har gensidig forsørgerpligt, mens samlevende behandles som enlige, når de søger kontanthjælp. Man skal have opholdt sig her i landet i syv år ud af de seneste otte år. Opfylder man ikke dette krav, henvises man til den væsentligt lavere Starthjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kontanthjælp er væsentligt lavere end dagpenge fra en a-kasse. Kontanthjælp er skattepligtig indkomst, men der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Kontanthjælp udbetales månedsvis bagud. Ansøgere skal henvende sig en måned før, hjælpen udbetales. Kontanthjælp, indtægter og formue Alle indtægter, både ens egne og ægtefællens, trækkes som regel fra i kontanthjælpen. Kommunen ser bort fra formue på kr. for enlige og kr. for ægtepar. Endvidere ses der bort fra formue i form af kapitalpension og livsforsikringer m.v. af en størrelse på kr. før afgift ved tilbagekøb (2004-satser). Kommunen kan endvidere se bort fra opsparing til bolig, f.eks. terminskonto, eller formue, som er nødvendig for at bevare familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Desuden skal kommunen se bort fra formue, som kommer fra erstatninger for personskade. Arven modregnes Ulla, som er alene, arver en lille formue på godt kr. Hun får kontanthjælp og har ingen anden formue. Da formuen bliver udbetalt, modregnes de kr. i kontanthjælpen, idet formuegrænsen for enlige er på kr. Særlig støtte til bolig Hvis man har særlig vanskelige forhold pga. høj husleje eller store forsørgerbyrder, kan man også eller sammen med almindelig kontanthjælp få en særlig støtte. Det er dog en betingelse, at der ikke kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Støtten, der er skattefri, afhænger af, om man har forsørgerstatus, og af, hvor stor huslejen er. Og der er en overgrænse for, hvor meget man kan få. Hjælp til sygebehandling, medicin m.v. Hvis man har været ude for en social begivenhed og skal have f.eks. fysioterapi eller tandbehandling, som man ikke har råd til at betale, kan man søge om hjælp til at få dækket disse udgifter. Hjælpen er skattefri. Dækning af merudgifter Personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Der er her tale om merudgifter til befordring, håndsrækninger, fritidsaktiviteter m.m. Når de skønnede merudgifter overstiger 500 kr. pr. måned, ydes et tilskud på kr. pr. måned. Når merudgifterne overstiger kr. pr. måned, ydes et tilskud på kr. månedligt. Udbetalingen stiger efterfølgende med 500 kr., hver gang udgifterne stiger med dette beløb. Ydelsen kan udbetales til alle i alderen mellem 18 og 65 år og eksempelvis være en vigtig økonomisk håndsrækning for at kunne blive på arbejdsmarkedet. Sygedagpenge Hvis ikke man får løn under sygdom, har man ret til sygedagpenge fra det offentlige, hvis man har arbejdet i mindst 120 timer i de seneste 13 uger, inden man blev syg. Hvis man har været ansat i de seneste otte uger før fraværet hos den samme arbejdsgiver i mindst 74 timer, er det arbejdsgiveren, der udbetaler dagpengene. Arbejdsgiveren udbetaler dagpengene i de første to uger, hvorefter udbetalingen overgår til kommunen. Hvis man er arbejdsløs og

129 15. Sociale rettigheder 15. Sociale rettigheder Lone og Jane og sygedagpengene Lone, som har ret til dagpenge, arbejder 37 timer om ugen og har en timeløn på 120 kr., når arbejdsmarkedsbidraget er betalt. I alt tjener hun altså kr. om ugen. Da Lone bliver syg i en uge, får hun den højeste sats, dvs. 86,57 x 37 timer = kr. om ugen. Jane, der også har ret til dagpenge, arbejder kun 25 timer om ugen. Hendes timeløn er 110 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det svarer til kr. om ugen. Beregningen af hendes sygedagpenge ser således ud: 86,57 x 25 = kr. om ugen. Forlængelse og ophør af dagpengeudbetaling Som hovedregel ophører udbetalingen af sygedagpenge eller løn under sygdom efter 52 uger. Arbejdsgiverperioden på to uger skal ikke medregnes i de 52 uger. får dagpenge, får man sygedagpenge fra kommunen, hvis man bliver syg. Hvor mange penge, man får, afhænger af, hvor meget man har tjent eller fået i anden indtægt, f.eks. understøttelse. Sygedagpengene er højst 86,57 kr. i timen (2004-sats). Hvis man får en lavere timeløn, får man timelønnen gange de arbejdstimer, man er syg. Sygedagpenge er skattepligtig indkomst, men der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Er der problemer med sygedagpengene, fordi arbejdsgiveren ikke vil betale, skal man straks kontakte sin fagforening. Er man på sygedagpenge, er man forpligtet til at møde til de samtaler, man bliver indkaldt til af kommunen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kommunen kan forlænge dagpengeudbetalingen i flere situationer. Ved eksempelvis: udsigt til revalidering eller arbejdsprøvning, ventetid på lægebehandling med udsigt til snarlig raskmelding, ikke afgjorte arbejdsskader, start på sag om førtidspension. Kommunen skal ved standsning af sygedagpenge vurdere, hvorledes den sygemeldte kan vende tilbage til selvstændig forsørgelse, og kan i den forbindelse bl.a. tage kontakt med arbejdsplads og fagforening. Revalidering Når man er syg og får sygedagpenge, skal kommunen mindst hver 8. uge vurdere, om man stadig skal have sygedagpenge, eller om der skal sættes noget andet i gang. Hvis du ikke kan fastholde dit hidtidige arbejde, kan kommunen tilbyde revalidering. Det kan bl.a. være arbejdsprøvning, uddannelse, ansættelse med løntilskud, eller støtte til at etablere selvstændig virksomhed. Det kan dreje sig om alt lige fra et tre måneders kursus til en egentlig uddannelse af maksimalt fem års varighed

130 15. Sociale rettigheder 15. Sociale rettigheder Arbejdsgiveren får tilskud Hvis du er syg, kan der blive tale om forrevalidering for at se, hvad man vil kunne klare med sin lidelse. Så længe man er i gang med en forrevalidering, får man stadig sygedagpenge, indtil det erhvervsmæssige sigte er afklaret. Derefter udarbejder kommunen og revalidenden i samarbejde en jobplan. Ved iværksættelse af uddannelse vil man få den såkaldte revalideringsydelse, som er på kr. om måneden. Revalideringsydelsen udbetales uden hensyn til egne eller ægtefælles økonomiske forhold. Pengene er skattepligtige, men der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Unge under 25 år får kun det halve af beløbet, hvis ikke de inden har nået at have en arbejdsindtægt, der giver ret til højeste sygedagpengebeløb, eller forsørger egne børn i hjemmet. Ved revalidering med løntilskud på en virksomhed udbetales overenskomstmæssig løn. Fleksjob Hvis arbejdsevnen varigt er nedsat, således at man ikke kan klare et ordinært job, skal kommunen give tilbud om et fleksjob. Betingelsen er, at man ikke kan vende tilbage til ustøttet beskæftigelse på arbejdsmarkedet gennem revalidering eller andre aktiviteter. Et fleksjob skal som hovedregel tilbydes med løn for fuld tid, således at man fortsat kan have en fuld arbejdsindkomst, selv om arbejdsevnen er nedsat. Arbejdstiden og arbejdets indhold tilrettelægges, således at arbejdspladsen tager de nødvendige skånehensyn til den enkelte. Dette kan f.eks. ske gennem nedsat timetal. Løn- og ansættelsesforhold følger de almindelige regler på arbejdsmarkedet, og fagforeningen skal inddrages, inden et fleksjob bliver etableret. Arbejdsgiveren skal kun betale for den arbejdskraft, han modtager. Det offentlige yder tilskud på halvdelen eller totredjedele af den overenskomstmæssige mindsteløn på området. Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor meget arbejdsevnen er nedsat. Arbejdspladsen får endvidere refusion for udgifter ved sygdom allerede fra første sygefraværsdag. Ved ledighed udbetales ledighedsydelse af kommunen. Ansatte i fleksjob skal derfor ikke være medlem af en a-kasse, men kun af den faglige del af fagforeningen. Ledighedsydelsen udgør 91 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. For ansatte i fleksjob findes en efterlønslignende ordning, som hedder fleksydelse. Bidag til fleksydelsesordningen er af samme størrelse som til efterlønsordningen og administreres af Fleksydelseskontoret under Arbejdsdirektoratet. Man kan gå på fleksydelse som 60-årig, og ydelsen udgør som udgangspunkt 91 procent af den maksimale dagpengesats. Førtidspension Hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv gennem arbejde eller i et fleksjob på grund af en varig nedsættelse af arbejdsevnen, kan man søge førtidspension. Reglerne for tilkendelse af førtidspension er ændret fra 1. januar Det betyder, at vi fremover kører med to førtidspensionssystemer. Er man tilkendt førtidspension inden 2003, fortsætter man på den hidtidige ordning, som omfatter fire grader af førtidspension: Højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Man kan fortsat søge boligydelse, varmetillæg og personlige tillæg efter de gamle regler. Førtidspension efter 2003 Der er kun én type førtidspension. Førtidspension til enlige er på samme niveau som højeste dagpengesats. For gifte og samlevende er niveauet 85 procent af dagpengesatsen. Pensionen nedsættes, hvis man selv eller ens ægtefælle/samlever har anden indkomst. Nedsættelsen er relativ mild i forhold til de gamle regler. Den nye førtidspension er for de flestes vedkommende væsentligt højere end efter den gamle ordning. Hensigten er, at pensionisten skal kunne klare sig på lige fod med andre uden at skulle søge diverse enkeltydelser. Det betyder, at man nu som førtidspensionist ikke kan søge boligydelse

131 15. Sociale rettigheder 15. Sociale rettigheder Man kan kun søge boligsikring efter samme regler som ikke-pensionister. Har man som førtidspensionist merudgifter på grund af et handicap eller en langvarig lidelse, kan man søge om dækning af merudgifter. Se afsnittet om Dækning af merudgifter side 285. Arbejdsskade Hvis man kommer til skade, mens man arbejder, kan man få erstatning ifølge Lov om arbejdsskadesikring. En arbejdsskade er: Ulykkestilfælde, som medfører personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage efter ulykkestilfældet. Erhvervssygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger. Sygdomme efter påvirkninger, som kan volde skade på fostre eller levende fødte børn Har man krav på erstatning, kan man få: Sygebehandling, optræning, hjælpemidler, briller, proteser m.m. Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Godtgørelse til efterladte Den løbende erstatning er skattepligtig, men der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Engangsbeløb er skattefri. Godtgørelse for varigt mén udbetales, hvis méngraden er fem procent eller derover. Ved en méngrad på 100 procent er godtgørelsen kr. (2004-sats). Ved lavere méngrader udgør erstatningen en forholdsmæssig del heraf. Hvis en arbejdsskade medfører døden, har en efterladt ægtefælle, eller i visse situationer samlever, ret til et skattefrit overgangsbeløb på kr. Erstatning for tab af forsørger er på 30 procent af afdødes årsløn, dog maks kr. (2004-sats), som udbetales i månedlige skattepligtige ydelser. Man kan dog også få ydelserne omregnet til et skattefrit engangsbeløb. Hvis den afdøde havde forsørgerpligt for børn under 18 år, får børnene normalt ti procent af den afdødes løn, dog maks kr. (2004-sats), som udbetales i månedlige skattepligtige ydelser. Søg hurtigst muligt råd i din fagforening, hvis du har været udsat for en arbejdsskade. Erstatning for tabt erhvervsevne betales ved tab på mindst 15 procent. Ved tab på 100 procent udgør den årlige erstatning 4/5 af den skadedes årsløn, dog højst kr. (2004-sats). Ved mindre erhvervsevnetab udregnes erstatningen forholdsmæssigt. Er erhvervsevnetabet mellem 15 og 50 procent, bliver den årlige erstatning omregnet til et skattefrit engangsbeløb. Har man mistet mere end 50 procent af sin erhvervsevne, får man som regel sin erstatning udbetalt som en løbende månedlig ydelse. Vil man hellere have en del af erstatningen udbetalt som et engangsbeløb, kan man søge om det

132 Ordforklaring Ordforklaring Ordforklaring A Administrations- På realkreditlån er der ud over renter og afdrag et administrationsbibidrag: drag, som er det, du betaler for lånet til realkreditudbyderen. Kapitel 10. Afdrag: Afbetaling på lån. Kapitel 10. Afviklingsaftale: Hvis man har svært ved at afdrage sin gæld, kan man prøve at få en afviklingsaftale med sine kreditorer, dvs. dem, man skylder penge. Kapitel 11. Aktieløn: Private virksomheder bruger aktier, aktieoptioner, tegningsoptioner og konvertible aktier som en form for belønning og som et redskab til at fastholde medarbejdere. Kapitel 3. Aktiver: Værdier, formue. I modsætning til passiver, dvs. gæld. Kapitel 7. Aktivering: Når man får dagpenge eller kontanthjælp, skal man deltage i aktivering, dvs. arbejde, uddannelse eller lignende. Kapitel 3 og 4. Alderspension: Den pension, man får udbetalt, når man holder op med at arbejde pga. alder. Kapitel 14. AM-bidrag: Arbejdsmarkedsbidraget er en bruttoskat, der indbetales sammen med A- skatten. I 2005 er AM-bidraget otte procent. Kapitel 6. AMU: Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er efteruddannelse for faglærte og ufaglærte personer. Kapitel 4. Andelsbevis: Det papir, man får, når man køber en andelsbolig. Her står oplysninger om ejer, pris osv. Kapitel 10. Annuitetslån: På et annuitetslån betaler man samme bruttoydelse i hele låneperioden. Men netto betaler man mindst i starten, hvor der er flest renter, som kan trækkes fra. Kapitel 10. Ansvarsforsikring: En ansvarsforsikring dækker de skader, man påfører andre mennesker eller deres værdier. En ansvarsforsikring er normalt en del af en familieforsikring. Kapitel 13. Arbejdsprøvning: Hvis man har været syg i lang tid, men det stadig skønnes, at man kan arbejde, kan kommunen foreslå arbejdsprøvning. Så kan det afgøres, om man kan klare at arbejde, eller man skal førtidspensioneres. Kapitel Som led i boligstøtte har man mulighed for at få lån til beboerindskud. Kapitel 15. Den eller de personer, der i livs- og ulykkesforsikringer er bestemt til at få udbetalt forsikringssummen, hvis den forsikrede dør. Er man gift, er ens ægtefælle automatisk begunstiget. Ønsker man at andre, f.eks. en papirløs samlever, skal have pengene, skal man selv sørge for at underskrive en begunstigelseserklæring. Kapitel 8, 10, 13 og 14. For at få ret til dagpenge og sygedagpenge skal man opfylde beskæftigel- seskravet, dvs. have arbejdet et bestemt antal uger inden for en bestemt periode. Kapitel 5 og 14. Hvis man har en stor gæld, som man ikke kan betale, skelner banken og andre kreditorer mellem betalingsevne og betalingsvilje. Her er det vigtigt, at man udviser betalingsvilje, selv om man har en ringe betalingsevne, dvs. ikke kan betale det aftalte. Kapitel 11. Hvis man har en bil, skal man også tegne en bilansvarsforsikring, som dækker de eventuelle skader, man som bilist kan påføre andre mennesker eller deres værdier. Kapitel 13. Afgift, der skal betales til staten, når et bo skal skiftes, dvs. når en arv skal fordeles blandt arvingerne. Kapitel 8. I et ægteskab er der to bodele: Mandens og kvindens. Ens bodel består af de værdier, man selv havde med og siden har bragt ind i ægteskabet, og som man selv kan råde over. Kapitel 7. Lån til at købe eller forbedre sin bolig. Der findes mange forskellige boliglån. Kapitel 10. Lejere, der ikke er pensionister, har ret til boligsikring, afhængig af hvad de tjener, og hvor stor og dyr lejligheden er. Kapitel 10 og 15. Boligstøtte dækker over tre former for tilskud: Boligsikring, boligydelse og lån til beboerindskud. Kapitel 15. Kan gives til lejere, ejere og andelshavere, der får folkepension eller førtidspension. Kapitel Beboerindskud: Begunstiget: Beskæftigelseskravet: Betalingsevne/ Betalingsvilje: Bilansvarsforsikring: Boafgift: Bodel: Boliglån: Boligsikring: Boligstøtte: Boligydelse: B

133 Ordforklaring Ordforklaring Bruttoydelse: Budget: 294 Når man betaler husleje for en ejerbolig, er det beløb, der skal betales, en bruttoydelse. Nettoydelsen er det, man reelt sidder for, når renteudgiften osv. er trukket fra i skat. Kapitel 10. Oversigt over forventede indtægter og udgifter i en vis periode. Typisk laver man et budget for et eller flere år, eventuelt opstillet måned for måned. Kapitel 1. Børnebidrag: Hvis man bor alene med et barn, har man ret til børnebidrag. Kapitel 9. Børnefamilie- ydelse: Alle forældre med børn og unge under 18 år får børnefamilieydelse. Børnechecken, som den også kaldes, er et skattefrit tilskud til børnefami- lier uanset indkomst. Kapitel 9. Børnetilskud: Enlige forsørgere har ret til at få børnetilskud fra kommunen. Kapitel 9. C Ciborrenten: Bankernes udlånsrente over for hinanden. Kapitel 10. D Debitor: En skyldner. Kapitel 7 og 10. Depositum: Foreløbigt beløb eller indskud i forbindelse med køb eller leje. Kapitel 10. Ejendomsskat: Ejendoms- Ejer du en ejendom, skal du betale ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiværdiskat: Ejerskifte- forsikring: Erhvervsevnetab: E Ejendomsskat betaler man til kommunen/amtet som en procentdel af grundværdien (også kaldet grundskyld), og denne udgør normalt mellem 1,5 og 3,5 procent. Kapitel 10 og 15. skatten betales via dit skattekort. Ejendomsværdiskatten er ti promille (en procent) af ejendomsværdien, dog 30 promille for den del, der overstiger kr. (2004). Kapitel 6 og 10. En ejerskifteforsikring dækker risikoen for skjulte fejl og mangler på ejendommen. Omkostningen til ejerskifteforsikring deles af køber og sælger, hvis køber ønsker forsikringen. Kapitel 10. Hvis man får nedsat eller mister sin erhvervsevne ved en arbejdsskade, kan man få erstatning som følge af sin nedsatte evne til at arbejde. Kapitel 14 og 15. F Faste udgifter: De udgifter, man har bundet sig for, f.eks. husleje. Kapitel 1,10 og 11. Feriegodtgørelse: Feriepenge, der bliver udbetalt, når man holder ferie. Kapitel 2. Formuefællesskab: Når man gifter sig eller indgår registreret partnerskab, får man automatisk Forskuds- registrering: Forsørgerpligt: Forældreorlov: Fritidsulykkes- forsikring: Friværdi: Fuldstændigt særeje: formuefællesskab, hvis man ikke har aftalt særeje. Det betyder ikke, at man ejer alt i fællesskab. Men går man fra hinanden, skal den samlede formue gøres op og deles. Kapitel 7. Hvis ens indtægt bliver væsentligt større eller mindre end normalt, er det en god idé at forskudsregistrere til skattevæsenet. Man bør også kontakte skattevæsenet, hvis ens indtægt eller fradrag ændres, f.eks. fordi man er blevet gift, skilt eller har købt hus. Det kan man gøre hele året. Kapitel 6. I et ægteskab har begge parter pligt til at forsørge hinanden. Det har først og fremmest betydning, hvis den ene skal have kontanthjælp. Kapitel 7. Både fædre og mødre har ret til 32 ugers forældreorlov fra uge 15 efter barnets fødsel. Kapitel 9. Når man er på arbejde, er man dækket af sin arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Hvis man også ønsker at være forsikret mod ulykker i fritiden, kan man tegne en fritidsulykkesforsikring. Arbejdsløse bør dog tegne en heltidsulykkesforsikring. Kapitel 13. Efterhånden som man får afdraget gælden i en ejerbolig, får man friværdi, dvs. opsparing i boligen. Friværdien kan så eventuelt belånes. Kapitel 7, 8 og 15. I et ægteskab kan man aftale fuldstændigt særeje, f.eks. hvis man har en formue, man ikke ønsker at dele med sin ægtefælle ved en skilsmisse, eller man ønsker at begrænse arven til ægtefællen, hvis man selv dør. Begge parter skal underskrive en sådan aftale, for at den er gyldig. Kapitel 7. Funktionstillæg: Et løntillæg, der gives til en bestemt jobfunktion. Kapitel 3. Fædreorlov: Førtidspension: Alle fædre har ret til to ugers fædreorlov i forbindelse med deres barns fødsel. Herudover har fædre ret til 32 ugers yderligere forældreorlov. Kapitel 9. Hvis man er langvarigt syg og ikke kan revalideres, kan man søge om førtidspension. Kapitel

134 Ordforklaring Ordforklaring Garantilån: Godtgørelse: Godtgørelse for 296 G En relativt ny type realkreditlån, der kombinerer en variabel rente med en fastforrentet, konverterbar obligation. Kapitel 10. Hvis en arbejdsgiver ikke overholder reglerne om arbejds- og ansættelsesret, kan han eller hun pålægges at betale en godtgørelse til den ansatte. Kapitel 2. varigt mén: derover. Kapitel 15. Grundbeløb: Gruppelivs- forsikring: Udbetales fra et forsikringsselskab, hvis méngraden er fem procent eller Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt et særligt pensionstillæg til reelt enlige. Kapitel 15. En forsikringsform, hvor flere mennesker på en police har lavet en aftale med et forsikringsselskab om dødsfalds- og invaliditetsdækning samt opsparing. Kapitel 13 og 14. GVU: Grunduddannelse for voksne. Kapitel 4. Gældssanering: Heltidsulykkes- En ordning, hvorefter personer, der havner i håbløs gæld, (under visse betingelser) kan få gælden nedsat til et niveau, så man over en periode vil kunne afdrage restgælden eller endda få den helt slettet. Kapitel 12. H forsikring: fritid. Kapitel 13. Hjemmehjælp: Hjælpemiddel: Husforsikring: Dækker eventuelle ulykker, man kommer ud for i såvel arbejdstid som Hvis man er alvorligt syg, kan man søge om midlertidig hjemmehjælp, og når man er pensionist, kan man få varig hjemmehjælp. Kapitel 15. Hvis man har et handicap, kan man søge om økonomisk støtte til f.eks. briller over en vis styrke, høreapparat m.m. Kapitel 15. Dækker de fleste skader på et hus, dog ikke indbo. Hvis der er lån i huset, forlanger kreditorerne, at der er tegnet en sådan forsikring. Kapitel 13. I Indboforsikring: Dækker ens indbo mod brand, tyveri og vandskade. Kapitel 13. Indefrosne De penge, som blev indbetalt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond fra sep- dyrtidsportioner: tember 1977 til og med august Kapitel 14. Inflation: Et mål for forringelse af pengenes købekraft. Inflationen måles bl.a. ved udviklingen i forbrugerprisindekset, som er et gennemsnit af priserne på forbrugsgoder, ud fra husholdningernes typiske forbrugsmønster. Kapitel 3. Invaliditetsydelse: Et beløb, man kan få, hvis man trods et handicap, alligevel passer et job. Kapitel 15. K Kapitalindkomst: Indkomst, der ikke er lønindkomst, f.eks. renteindtægter minus renteudgifter. Kapitel 6 og 10. Kapitalpension: Pensionsopsparing, der udbetales med et engangsbeløb. Kapitel 14. Kaskoforsikring: En kaskoforsikring på en bil eller knallert dækker skader på ens eget køretøj, som man selv er skyld i. Kapitel 13. Kassekredit: En konto med ret til overtræk. En meget almindelig og forholdsvis billig måde at låne penge i banken på. Kapitel 11. Kaution: Hvis man låner penge ved kaution, får man andre til at garantere, at de står inde for og hæfter for lånet, hvis man ikke kan betale. Kapitel 11. Konkurrence- En ansættelseskontrakt kan omfatte en konkurrenceklausul. En konkurklausul: renceklausul hindrer dig i at blive ansat hos en konkurrent eller selv starte en konkurrerende virksomhed. Kapitel 2. Kontant købesum/ Den kontante købesum er den kontantpris, en ejerbolig vurderes til og Kontantpris: koster, hvis man køber hus eller ejerlejlighed kontant. Udbetalingen beregnes normalt som en procentdel af den kontante købesum. Kapitel 10. Kontanthjælp: Du kan søge kontanthjælp, hvis du bliver skilt, mister din forsørger, bliver langvarigt syg eller arbejdsløs (og ikke kan få dagpenge fra en a-kasse), eller når der er sket en social begivenhed. Modsat dagpenge fra a-kassen kan du ikke få kontanthjælp, hvis du er gift, og din ægtefælle kan forsørge dig. Kapitel 15. Kontantlån: Realkreditlån med lavere terminsydelse end obligationslån. Kapitel 10. Konvertering: Omlægning af realkreditlån. Kapitel 10. Kreditor: En, man skylder penge. Kapitel 7, 8 og 12. Kreditværdig: For at kunne låne penge skal man være kreditværdig. Man skal opfylde 297

135 Ordforklaring Ordforklaring visse betingelser, bl.a. må man ikke være registreret i RKI Kreditinformation A/S. Kapitel 11. Krydslivsforsikring: Er en livsforsikring, hvor en person ejer forsikringen, men det er en anden persons liv, forsikringen er tegnet på. Denne form for forsikring bruges især, når papirløse par ønsker at sikre hinanden. Kapitel 13. Kundeklausul: En ansættelseskontrakt kan indeholde en kundeklausul. En kundeklausul indebærer, at du ikke må kontakte og arbejde for tidligere kunder. Kapitel 2. Kurs: En procentsats, som fastsætter værdien af en obligation, et pantebrev eller lignende. Hvis kursen er 100, er værdien af obligationen det samme som restgælden. Kapitel 10. Kurssikring: En aftale, man indgår med et realkreditinstitut om, at et fremtidigt lån skal optages til en aftalt kurs, uanset at kursen i mellemtiden er steget eller faldet. Kapitel 10. Lønmodtagernes Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) forvalter de indefrosne dyrtidsportio- Dyrtidsfond: ner fra perioden Kapitel 14. Lønmodtagernes Fond, der udbetaler løn, hvis virksomheden f.eks. går konkurs. Kapitel 2. Garantifond: M Masseafskedigelse: Hvis en virksomhed vælger at skære kraftigt ned i antallet af ansatte, er Minimalløn/ Mindsteløn: Nedsparing: der særlige regler, der regulerer dette. Kapitel 2. Minimal- eller mindstelønssystemet går ud på, at der centralt forhandle om en mindsteløn. På de enkelte arbejdspladser forhandles der derefter om tillæg, der lægges oven på mindstelønnen. Kapitel 3. N Nedsparing er det modsatte af opsparing, dvs. at man tærer på sin formue. Kapitel 10. Kvalifikationsløn: Kvalifikationsløn gives for de kvalifikationskrav, som er knyttet til en bestemt stilling. Kvalifikationsløn er et tillæg for det job, en person har, eller de fagrelevante kvalifikationer, som er knyttet til jobbet. Kapitel 3. Netbank: Langt de fleste banker har et netbanktilbud. En decideret netbank er en bank, der ikke har filialer, og hvor al betjening foregår via internet eller telefon. Kapitel 11. Købsaftale: Aftale om hushandel, som er bindende for både køber og sælger. Kapitel 10. Normalbidrag: Det mindste beløb, man kan få i børnebidrag, kaldes normalbidraget. Kapitel 9. Ligebehandling: Ligeløn: Lov om aktiv socialpolitik: Lønforsikring: 298 L Lov om ligebehandling sikrer blandt andet mænds og kvinders ret til fravær i forbindelse med barsel og forbud mod afskedigelse pga. graviditet og barsel. Kapitel 2, 3 og 9. Efter ligelønsloven fra 1976 har mænd og kvinder krav på samme løn, hvis de udfører det samme arbejde, eller arbejdet kan tillægges samme værdi. Kapitel 3. Hvis man kommer ud for en social begivenhed, f.eks. bliver langvarigt arbejdsløs eller mister en forsørger, kan man søge om hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik eller Serviceloven. Kapitel 15. En forsikring, der dækker løntab, hvis man bliver fyret fra sit job også kaldet lønforsikring. HK tilbyder sine medlemmer denne forsikring. Kapitel 13. Normalløn: Ny Løn: Obligationslån: Overgangsbeløb: Overpræsidiet: Inden for normallønssystemet foregår lønforhandlingerne centralt, og der aftales en fast løn. Normalløn findes på dele af det private arbejdsmarked. Kapitel 3. Lønsystem i bl.a. den offentlige sektor. Ny Løn i den offentlige sektor består af basisløn/grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn. Kapitel 3. O Realkreditlån, hvor obligationsværdien er hovedstol. Obligationslån har fast rente. Kapitel 10. Hvis ens ægtefælle dør af en arbejdsskade, har man ret til et skattefrit overgangsbeløb. Kapitel 15. I København og på Frederiksberg er det Overpræsidiet, der fungerer som statsamt, dvs. myndighed i sager om f.eks. forældremyndighed, skilsmisse etc. Kapitel

136 Ordforklaring Ordforklaring P Passiver: Gæld, i modsætning til formue eller aktiver. Kapitel 7. Pensionstillæg: Personforsikring: P.t.: Ratepension: Realkreditlån: Refusions- Ikke alle udgifter på en ejendom kan afregnes præcist på overtagelsesdaopgørelse: Registreret partnerskab: Rentetilpasnings- lån: 300 Alle sociale pensioner består af et grundbeløb og et eventuelt pensionstillæg. Kapitel 15. Forsikringsselskaberne opdeler forsikringer i personforsikring og tingsforsikring. Personforsikring dækker over bl.a. livsforsikring, ulykkesforsikring m.m. Kapitel 13. Pro tempora betyder for tiden. Man taler f.eks. om, at inflationen p.t. er to procent, dvs. den er for tiden to procent. R Ratepension kan oprettes i pengeinstitutter eller forsikringsselskaber og skal oprettes, inden man fylder 60 år. Pengene skal være bundet i mindst fem år. Der er ikke noget loft over, hvor stort et beløb du kan indbetale, og der er ikke krav om fast indbetaling. Kapitel 14. Lån i forbindelse med køb af ejerbolig. På et realkreditlån betaler man et administrationsbidrag, der afhænger af lånets størrelse. Kapitel 10. gen. Dette mellemværende mellem køber og sælger bliver reguleret gen- nem refusion. Kapitel 10. To mennesker af samme køn kan indgå registreret partnerskab. Gør de det, får de samme rettigheder og pligter som ægtefæller med hensyn til f.eks. forsørgerpligt og -ret, skatteregler og arveret. Kapitel 7. Variabelt forrentet kontantlån. Rentetilpasningslån kan have løbetider fra 1/2-10 år. Den mest anvendte type er lån med etårig rentetilpasning. Her fastsættes renten for et år ad gangen i december måned. Kapitel 10. RKI Kreditinforma- Er et kartotek over dårlige betalere. Hvis ikke man betaler sin gæld til tion A/S: Resultatløn: det offentlige eller til private firmaer, risikerer man at blive registreret i RKI. Og det får store konsekvenser for ens kreditværdighed. Kapitel 11 og 12. Resultatløn/bonusaftaler beregnes på grundlag af målbare og objektive kendsgerninger, f.eks. højere produktivitet, leverance til tiden, kundetilfredshed osv. Kapitel 3. Revalidering: Hvis man ikke kan fastholde sit hidtidige arbejde, kan kommunen tilbyde revalidering. Det kan bl.a. være arbejdsprøvning, uddannelse, ansættelse med løntilskud eller støtte til at etablere selvstændig virksomhed. Kapitel 15. Rådighedsbeløb: Udtryk for det beløb, man har tilbage til egentligt forbrug, når de faste udgifter er betalt. Kapitel 1 og 10. S Selvangivelse: I marts-april måned får du en selvangivelse med posten for året før. Selvangivelsen er fortrykt med de oplysninger, skattemyndighederne har om din indkomst og dine fradrag. Det er din opgave at kontrollere, at skattevæsenets oplysninger er rigtige. Kapitel 6. Selvrisiko: Den del af en skade, som man selv skal betale. Kapitel 13. Serviceloven: Hvis man kommer ud for en social begivenhed, f.eks. bliver langvarigt arbejdsløs eller mister en forsørger, kan man søge om hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik eller Serviceloven. Kapitel 15. Skifte/Skifteret: Skifte er det juridiske udtryk for opgørelse og deling af et bo, f.eks. i forbindelse med separation, skilsmisse eller død. Skifte kan foregå privat, eller det kan ske offentligt i skifteretten. Kapitel 7 og 8. Skilsmissesæreje: Fungerer som en mellemting mellem formuefællesskab og fuldstændigt særeje. Dør den ene ægtefælle, deles formuen som i almindeligt formuefællesskab. Skal et ægtepar med skilsmissesæreje skilles, sker det som ved fuldstændigt særeje. Kapitel 7 og 8. Skøde: Skødet er det dokument, som giver køber adkomst til ejendommen. Skødet udarbejdes ud fra købsaftalen. Kapitel 10. Social begivenhed: Når man kommer ud for en social begivenhed, som f.eks. at blive langvarigt syg eller arbejdsløs, og man ikke kan få hjælp efter anden lovgivning, har man ret til økonomisk hjælp efter Serviceloven eller Lov om aktiv Socialpolitik. Kapitel 15. SP: Særligt Pensionsbidrag blev indført i I forbindelse med lovforslag L186 er det vedtaget at suspendere SP-bidraget for 2004 og Kapitel 6. Statsamt: Overøvrighed, dvs. myndighed, der træffer afgørelser i familieretlige anliggender som skilsmisser og spørgsmål om forældremyndighed. Kapitel 7 og

137 Ordforklaring Ordforklaring SU: Statens Uddannelsesstøtte. Kapitel 4. SVU: Statens Voksenuddannelsesstøtte. Kapitel 4. Sælgerpantebrev: Et sælgerpantebrev finansierer den del af et hus eller en ejerlejlighed, der ikke dækkes af udbetaling eller realkreditlån. Kapitel 10. Særbørn: Det juridiske udtryk for børn, som kun den ene part i et ægteskab er far eller mor til. At den ene har et eller flere særbørn har især betydning, hvis vedkommende dør. Så har den efterladte ægtefælle nemlig ikke ret til at sidde i uskiftet bo, medmindre særbørnene tillader det. Kapitel 8. Særeje: Kan enten være skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Se disse. Kapitel 7. Særligt Udbetales til børn af enlige forældre og børn af førtidspensionister, når der børnetilskud: ikke modtages børnebidrag. Kapitel 15. T Terminsydelse: De udgifter, der skal betales på en ejerbolig, betales typisk i to eller fire årlige terminer. Nogle realkreditinstitutter har dog månedlige terminsydelser. Kapitel 10. Testamente: Hvis man ønsker at sikre en eller flere efterladte en del af sin formue, kan man skrive testamente. Man kan dog kun bestemme den del af arven, der ikke er tvangsarv. Kapitel 8. Tilstandsrapport: Ved handel af fast ejendom bliver en tilstandsrapport udarbejdet for at klargøre ejendommens tilstand og for at kunne danne grundlag for ansvarsfordelingen på bygningens stand mellem køber og sælger. Kapitel 10. Underforsikring: Uskiftet bo: U Hvis man har flere værdier, end man har tegnet forsikring for, er man underforsikret. Og bliver ens indbo stjålet, får man ikke den fulde erstatning. Kapitel 13. En efterladt ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn, hvis der er formuefællesskab eller skilsmissesæreje i ægteskabet. Det betyder, at arven ikke skal deles, før enken eller enkemanden selv dør. Kapitel 8. V VEU-godtgørelse: Når du deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, mens du er i arbejde, kan Ægtepagt: ÅOP: Årsopgørelse: arbejdsgiveren få udbetalt uddannelsesgodtgørelsen, hvis du beholder din løn under uddannelsen. Denne form for uddannelsesgodtgørelse kaldes VEU-godtgørelse, og den svarer til højeste dagpengesats. Kapitel 4. Æ Udtrykket ægtepagt dækker over aftaler mellem ægtefæller, f.eks. skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Kapitel 7 og 8. Å Årlige omkostninger i procent. Alle udbydere af lån skal oplyse den effektive rente efter skat også kaldet ÅOP efter skat. Kapitel 10. Årsopgørelsen er skattevæsenets opgørelse over, hvad du skal betale i skat. Kapitel 6. Tingsforsikring: Forsikring af ting, f.eks. indbo-, hus- og bilforsikring Kapitel 13. Tinglysning: Tvangsarvinger: Tvangsauktion: Offentlig godkendelse af dokumenter, f.eks. skøder. Dokumentet bliver tinglyst på tinglysningskontoret i den byretskreds, hvor ejendommen befinder sig. Kapitel 7 og 10. Ægtefælle og børn er tvangsarvinger, dvs. de skal arve en del af formuen. Kapitel 8. Når man er så forgældet, at man ikke kan betale f.eks. terminerne på et hus, kan man risikere, at huset sættes på tvangsauktion, dvs. tvangssælges, så ens kreditorer kan få deres penge. Kapitel

138 Budgetskema Kapitelinfo Budgetskema 304 Budgetposter Indtægt efter skat (1) Indtægt efter skat (2) Renteindtægter Familieydelse Øvrige indtægter Indtægter i alt Faste udgifter - bolig Vedligeholdelse Bruttoydelse lån Ejendomsskat Vand, renovation m.v. Grundejerforen./fællesudgifter Ejendomsforsikring Diverse - boligudgifter i alt - transport Billån Bilforsikring Vægtafgift Benzin Reparation og diverse Øvrige transportudgifter - transport i alt - øvrige udgifter Forsikringer Telefon/mobil/internet Licens/kabelnet/tv-kort Avis/forening/øvr. kontingent A-kasse/fagforening Institutionsudgifter Fritidsaktiviteter Pensioner Børneopsparing Diverse - øvrige udgifter i alt Faste udgifter i alt Faktisk rådighedsbeløb Ønsket rådighedsbeløb Reserve/opsparing Pr. år 1. Livet og pengene 7 Fra underskud til overskud Lav et budget Syv bud på en bedre økonomi E-boks Arbejds- og ansættelsesret 19 Du har krav på en ansættelseskontrakt Funktionærloven Opsigelse Fratrædelsesgodtgørelse Usaglig opsigelse Bortvisning eller ophævelse Fuld løn under sygdom Løn til efterladte efter dødstidspunktet Kunde- og konkurrenceklausuler Alle er omfattet af ferieloven Virksomhedsoverdragelse Konkurs og Lønmodtagernes Garantifond Masseafskedigelser Ligebehandling Tidsbegrænset ansættelse Deltidsansatte Rettigheder som elev Ordnede forhold fra start Løn/overenskomst Prøvetid og opsigelse Du skal lære noget Ansvaret for din uddannelse Opfølgningssamtaler Ferie Ligebehandlingsloven Virksomhedsoverdragelse Konkurs Drømmer du om job i udlandet

139 Kapitelinfo Kapitelinfo Ansættelsesvilkår Udstationering for en dansk virksomhed Byt job i den offentlige sektor Praktikophold for handelsskoleelever Dagpenge i udlandet Arbejdsløshedsforsikring Løn 45 Lønsystemer på det private område Minimalløn/mindsteløn Normalløn Resultatløn eller bonusaftaler er en vej til højere løn Funktionsløn Plusløn Ny løn i det offentlige Basisløn/grundløn Funktionsløn Kvalifikationsløn Forhåndsaftaler Resultatløn Gennemskuelighed Alle lønaftaler forhandles af din organisation Ligeløn til kvinder og mænd Hvad siger ligelønsloven Samme arbejde eller arbejde af samme værdi Lønstigninger under barsel Forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion m.v Sådan gør du Aktieløn Er aktieaflønning godt eller skidt Aktieaflønning og ansættelsesret Skatten af aktieløn Gode råd ved lønforhandlinger Kollektive lønforhandlinger Individuelle lønforhandlinger Tag selv initiativ til en forhandling Lønforhandlingen Jobskifte Forstå din lønseddel Uddannelsesforhold 77 Dine uddannelsesmuligheder Dine muligheder for økonomisk støtte ved uddannelse Du kan få hjælp til uddannelsesplanlægning Din HK-afdeling kan hjælpe Du kan også hente hjælp på uddannelsessteder og hos AF A-kasse 95 Medlem af en a-kasse Beskæftigelseskravet Rådighed for arbejdsmarkedet Helt eller delvist ledig A-kasseforhold for nyuddannede Skat 101 Forskudsopgørelse og skattekortet Husk at ændre dit skattekort Frikort Selvangivelsen Årsopgørelsen Sådan beregnes skatten Ægtefæller og skat Skilsmisse Skat og papirløse Kend skatten Parforhold, ægteskab og skilsmisse 117 Parforhold og penge Lejebolig Ejerbolig Arv mellem papirløse Andre papirer i det papirløse forhold Børn og papirløse forhold

140 Kapitelinfo Kapitelinfo Ægteskab og skilsmisse Ægteskab og registreret partnerskab Ophold i Danmark ved ægteskab Forskellige ejerformer i ægteskabet Formuefællesskab Særeje Når ægteskabet ophører, og boet skal deles Bodeling Hvem bliver i boligen, når ægteskabet ophører Hvem står på skødet Ægtefællebidrag Ægtefællebidrag til begge ægtefæller Pensioner Skat og skilsmisse Arv 145 Arvelovens regler Testamente Ægtepagter og testamente Papirløse forhold Livsforsikringer, pensioner m.m Hvad falder i arv hvad ejer afdøde Små boer Når boer skiftes kr.-reglen Forlods udtagelsesret Gæld Eksempler på deling af boet Arv ved fælleseje og skilsmissesæreje Ekstra til ægtefælle Kombinationssæreje Arv ved fuldstændigt særeje Når man arver forældre Penge eller ting Sådan opretter man et testamente Afgift af arven Børn, barsel og orlov 165 Fødsel og adoption Udskudt og fleksibel orlov Husk at varsle orlov i god tid Har jeg råd til orlov Barselsdagpenge Funktionærloven Overenskomster Adoptanter Børnepasningsorlov Børnefamilieydelse Børnebidrag Sådan er reglerne for børnebidrag Børnetilskud Bolig 179 Ejerbolig Hvad bestemmer en ejendomsværdi Hvilken tidshorisont har du Hvad har du råd til Skatteforhold Rentefradrag i skatten Beskatning ved salg Pension Hvilke(t) lån skal du vælge til at finansiere din ejerbolig Hvordan vælger du den rigtige finansiering Realkreditlån Konvertering af lån Nedsparingslån Valg af afdragsfrie lån Øvrige boliglån Hvordan sammenligner du lånene Omkostninger ved at købe og sælge Hvis du sælger Forberedelse af salget Selve salget

141 Kapitelinfo Kapitelinfo Overdragelsen Hvis du købe Andelsbolig Lejebolig Bank 211 Banken med på råd Klar bankforretningerne selv Netbank eller servicebank Vær kreditværdig Lønkonto Budgetkonto Forbrugslån Kontokort Credit cards Billån Opsparing Opsparing til børn Investering Kaution Misligholdelse Gældssanering 223 Sådan forløber en gældssaneringssag Forsikring 229 Forsikring af ting Indboforsikring Ansvarsforsikring Husforsikring Bilforsikring Skal bilen indregistreres i to navne Anmeld altid skader Forsikring af mennesker Ulykkesforsikring Sådan udbetales pengene Heltid eller fritid Gruppelivsforsikring Kritisk sygdom Lønforsikring Individuel livsforsikring Hvem kan få pengene Begunstigelse Undersøg priserne Klagenævn Pension og efterløn 247 Forskellige vilkår som pensionist Fem former for pension Folkepension Opsat pension og justering af optjeningsregler Ansøgning om opsat pension ATP Livslang Pension Den Særlige Pensionsopsparing Lønmodtagernes Dytidsfond Arbejdsmarkedspensioner Hvad er en arbejdsmarkedspension Hvad indeholder en arbejdsmarkedspension Hvor stor bliver din pension Hvor mange år har du betalt Hvor store er indbetalingerne Hvor mange år skal du leve af pensionen Hvad bruges der på forsikring og administration Hvordan forrentes pengene Hvad skal man selv gøre Hvor kan du finde information Pensionsinfo Tjenestemandspension Alderspension Førtidstillæg Opsat pension Private pensionsordninger Kapitalpension

142 Kapitelinfo Ratepension Livrente Hvem kan få pengene Hvad gør man ved pensioner, når ægteskabet slutter Efterløn Hvad er fleksibel efterløn Hvem kan få fleksibel efterløn Efterlønsbeviset Det får man i efterløn Fradrag for pensioner Skattefri præmie Sociale rettigheder 279 Bolig Indefrysning af ejendomsskatter Andre sociale ydelser Kontanthjælp Særlig støtte til bolig Dækning af merudgifter Sygedagpenge Forlængelse og ophør af sygedagpengeudbetaling Revalidering Fleksjob Førtidspension Førtidspension efter Arbejdsskade Ordforklaring Budgetskema Kapitelinfo