1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat
|
|
- Rebecca Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ollerup den 7. juni 2016 Ollerup Efterskole, Afrapportering på Udviklingsprojekt i Efterskoleforeningen. Del 1. Baggrunden, for at Ollerup Efterskole gik ind i projektet, var vores deltagelse i Damvad undersøgelsen, som viste, at vi var atypiske i forhold til undersøgelsens udfald. Vores 9. klasse var en klasse med fagligt dygtige elever, som klarede sig godt både fagligt og i forhold til gennemførelse af ungdomsuddannelse. Alligevel var det interessant at følge op på de udfordringer, som vores elever i 9. klasse så i forhold til det at gå i 10. klasse på efterskole. En af udfordringerne lyder på det betydelige prøvepensum fordelt på 11 fag - i 9. klasse, så alt hvad 9. klasseelever foretager sig i de boglige fag er prøverettet. I 10. klasse er der kun krav om prøvepensum i 3 fag. Noget andet var, hvordan vi kunne gøre eleverne i 9. klasse gladere for det, de lærer i 9. klasse, så de føler sig bedre rustet til at klare en ungdomsuddannelse? 1. Hvilke udfordringer ville man løse - og hvorfor? Herunder pejlemærke og målgruppe Vores pejlemærke er: Nr. 1. retten til at være en fri skole, herunder udvikling af prøver og undervisning. Vores målgruppe er alle elever i 9. kl. på efterskolen. (Vi har én 9. klasse med 25 elever) Formål med at udvikle NY9 - (NY9 er navnet for vores projektklasse) 1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat 2. at de prøver vi har, skal afspejle den daglige undervisning, tage afsæt i virkeligheden og rette sig mod ungdomsuddannelserne 3. at vores 9. klasse skal være semesterlæst og have samlæsning af fagene: historie, kristendom og samfundsfag samt geografi, biologi og til dels matematik. 4. at skærpe elevernes bevidsthed om læring og resurser 5. at styrke elevernes samarbejdsevne 2. Hvilke tiltag valgtes - og lidt om antagelser bag valg Ad 2. Vi valgte at skolen ikke tilbyder FP9, men i stedet egne prøver. Intentionen var, at vores eksamener skulle være mere lig de eksamener, eleverne møder senere i et uddannelsesforløb. De skulle være mere virkelighedsnære, og de skulle kombinere nogle af fagene samt forenkle nogle af prøverne (f.eks. de mange elementer i sprogeksamenerne). 1
2 Ad 3. Vi valgte at bevare dansk, matematik, tysk/fransk som helårsfag. Engelsk og Fysik blev læst i efteråret med afsluttende prøve til jul. Samfundsfag, kristendom, historie, geografi og biologi var forårsfag med prøve i maj-juni. Ad 4. Vi valgte at arbejde med faglige profiler, som giver eleverne opmærksomhed på deres udgangspunkt og udvikling. Vi arbejdede med bevidstgørelse af afsmitning fra fag til fag mht. redskaber og værktøjer. Ad 5. Vi valgte at arbejde med studiegrupper, hvor eleverne er indbyrdes forpligtede på forberedelse og læring. De har bl.a. arbejdet med notatteknik og deling af noter. 3. Hvordan udførtes eksperiment? Hvad gjorde man? Hvilke betingelser/vilkår/ aftaler/ strukturer lå desuden til grund? Strukturen er: 4 lærere dækker klassens boglige fag. Det var desuden af stor betydning, at vi var et enigt team bestående af 4 lærere og 2 ledere. Hvis vi skal udvikle et projekt optimalt, skal alle have ejerskab. Lærergruppen var et selvstyrende team med ansvar for skema og arbejdsfordeling samt timetælling. Lærerteamet har haft en ugentlig mødetime til at etablere, justere og optimere projektet. Det har haft stor værdi for projektet, at lærerteamet har haft det overordnede ansvar for skema, timer og gruppedannelser. Ad 2. Undervisningen tager stadig afsæt i forenklede fælles mål. Overvejelsen var, at eleverne som minimum var lige så godt fagligt stillet som andre 9.kl. elever. Engelsk: Skriftlig prøve med udgangspunkt i årets pensum, fri skriftlig opgave ord. Herefter mundtlig prøve i grupper, som tager afsæt i den skriftlige opgave. Karakter såvel skriftlig som mundtlig. Tysk: Afvikles som engelsk dog kun ord og med større sammenfald mellem den skriftlige opgave og det mundtlige udtryk. Fysik: Afviklet som FP9 Historie, Kristendom og Samfundsfag: afviklet som tværfaglig projektopgave i maj. Vurderes både med udtalelse og karakter. Dansk: Skriftlig dansk: Prøveformen ligger tæt op af den, eleverne møder i gymnasiale uddannelser, men tager afsæt i årets pensum. Den mundtlige prøve er næsten identisk med Synopseprøven i FP9, dog er oplæsning udeladt, og der er flere små projekter. Matematik, geografi og biologi: Afvikles som 24 timers prøve, hvor en gruppe trækker emne inden for fagene. Ad 4. Faglig profil er et arbejdspapir udviklet indenfor de enkelte fag, hvor eleven kan beskrive sin egen formåen inden for fagets discipliner, der på forhånd er defineret af faglæreren. Profilen beskrives i skoleårets start og revurderes løbende med en afsluttende vurdering. Eleven kan på denne måde tydeligt se sin egen læring og formåen. Ad 5.- Studiegruppegrupper. Vi har i årets løb haft eleverne opdelt i grupper af 3 omgange. Først lavede lærerne grupper, som virkede i 8 uger. Dernæst havde eleverne mulighed for at byde ind på, hvordan de arbejder bedst i grupper, disse grupper blev de første prøvegrupper. Efter jul var 2
3 eleverne en endnu større del af udvikling af nye grupper. Disse grupper fungerede hele foråret og er brugt til prøvegrupper. 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Både leder-, lærer- og elevperspektiv ønskes Elevperspektiv: Det har givet et mere overskueligt skema med færre fag. Eleverne har fået mulighed for flere valg-/ musikfag Eleverne er blevet super gode til at arbejde i grupper, deres samarbejdsevner er i høj grad blevet optimeret. Klassen begyndte som helhed med stor frustration over gruppearbejde i almindelighed. Lærerperspektiv: Studiegrupperne gør, at lærere og elever arbejder betydelig mere ligeværdigt sammen og med en betydelig enklere kommunikationsform. Gennem det tætte samarbejde om fælles forståelse i gruppen opnår vi et enklere samarbejde og en mere åben dialog. Eleverne er blevet langt bedre til at være konstruktivt kritiske. Eleverne har udtrykt stor tilfredshed med vores egne prøver. De er gået konstruktivt ind i udviklingen af dem. Forhåbningen er, at de nye prøveformer klæder eleverne bedre på til den skoleverden, de skal videre i, og den arbejdsverden de senere skal ud i efter Ollerup Efterskole. Der er desuden en god sidegevinst, da lærerne er kommet til at arbejde tættere sammen. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Arbejdet med studiegrupperne har været en udviklingsproces, som har givet udfordringer, som vi endnu ikke er færdige med. Det er dog en positiv udvikling, som har givet os mange gode ideer at fortsætte med, derfor er vi fortrøstningsfulde over for den næste nye start. Ligeledes skal arbejdet med faglige profiler udvikles til at rumme alle fag og til at være et endnu bedre værktøj i elevernes hverdag. Forældrene har været inddraget gennem hele processen. Først var de med til at godkende vores tiltag, dernæst har de været indkaldt til samtaler om, hvordan arbejdet og udviklingen af projektet har forløbet. Denne del er væsentlig at huske ved så store forandringer. Forældrene inddrages også i evalueringsprocessen. 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover a) NY9 fortsætter som OE9, som en del af de skoletilbud, der er på Ollerup Efterskole. b) Vi vil mødes med UVM omkring en godkendelse af vores OE-prøveformer. c) Vi vil forsat udvikle på de enkelte dele af OE9. Studiegrupper, faglige profiler, prøver mm. d) Vi vil fortsat søge sparring med ungdomsuddannelserne angående undervisning og prøver. Eleven skal føle det som et flow at gå fra den ene skole til den næste. e) Vi vil fortsat evaluere NY9-årgangen for at følge deres fortsatte udbytte af NY9. f) Vi skal have et større og bedre fokus på hjemmesiden og branding. 3
4 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? spring ud i det tro på det lav et ordentligt forarbejde mærk efter, er der ejerskab nok i klassens personalegruppe og på skolen som helhed (det er essentielt) sørg for at være moden til udviklingsarbejde ting tager tid ha tålmodighed Afrapportering, del 2 "Fællesskaber - Ollerup Efterskole 1. Hvilke udfordringer ville man løse - og hvorfor? Herunder pejlemærke og målgruppe! Målgruppen er primært de socialt svage, sekundært også de socialt stærke elevers fokus på fællesskaber At alle har mulighed for at være med i et fællesskab, og føle sig som en del af et eller flere fællesskaber. At skabe bevidsthed om personlig udvikling og dannelse gennem forskellige fællesskaber 2. Hvilke tiltag valgtes - og lidt om antagelser bag valg Vi har prøvet at klarlægge hvilke fællesskaber, der er på skolen, både lærerskabte og elevskabte. Vi arbejder på at lave opholdsrum med indretning efter elevønsker - som, også er skabt af elever Vi italesætter nu flere forskellige former for fællesskaber, hvor vi tidligere mest havde fokus på store fællesskaber, såsom hele årgangen, klassen osv. Vi har øget vores bevidsthed om værdien af de små fællesskaber, helt ned til tosomheden. 3. Hvordan udførtes eksperiment? Hvad gjorde man? Hvilke betingelser/vilkår/ aftaler/ strukturer lå desuden til grund? Vi valgte i lærergruppen at kortlægge fællesskabet/fællesskaberne på Skolen via en snak om hvad fællesskaber kan være, positive, negative, store, små, parallelle, og lærerdefinerede. Derefter undersøgte vi via selvevaluering elevernes oplevelse af rammerne for at danne fællesskaber. Samtaler med elever om betragtninger, ønsker m.m. Selvevaluering i maj/juni 2015 med fokus på fællesskaber Vi arbejder nu i højere grad med at få elever, der føler sig udenfor fællesskabet, til at se de fællesskaber, som de allerede indgår i, uden selv at vide det. Når vi taler om svage elevers trivsel, er vi blevet bedre til at nævne de fællesskaber de rent faktisk indgår i, og støtte hinanden i arbejdet med dem. Om det har hjulpet de svage elever, kan det være vanskeligt at måle, da der kan være forskel på, hvilke problemer eleverne har, og på hvordan elevholdene fungerer socialt. 4
5 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Både leder-, lærer- og elevperspektiv ønskes (svært at undersøge) Et centralt opholdsrum mere Øget fokus på de mindre fællesskabers kvalitet og betydning Accept af de mindre fællesskabers kvalitet og betydning 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Vi tilstræber nu en meget åben proces uden særligt faste rammer, som skal være fleksibel, da elevernes udsagn og ideer er en væsentlig del, og ikke kan forudses. Vi er stadigvæk i gang med at forbedre os 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover Fortsat fokus på tiltag der fremmer elevernes deltagelse i såvel små som store fællesskaber. Vi tilstræber hele tiden at blive bedre til at handle hurtigt på elevernes ideer og ønsker 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomhedspunkter ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Finde en rigtig balance mellem lærerskabte aktiviteter og frihed, hvor eleverne selv kan skabe aktiviteter og fællesskaber Elever rykker mest personligt i grupper, som de ikke selv har defineret (kontaktgrupper, diverse temadagsgrupper osv.) Afrapportering, del 3 Vejledning af skolens tidligere elever på Ollerup Efterskole. På Ollerup Efterskole ligger det os meget på sinde, at hjælpe eleverne bedst muligt videre i deres studieliv efter deres efterskoleophold. Langt størstedelen af vores elever gennemfører i dag en ungdomsuddannelse. Formål Regeringen har som målsætning, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På Ollerup Efterskole tilstræber vi fremover, at alle elever (100 %) gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne markante ambition skal ses i lyset af, at vores elever normalt er yderst velfungerende og at de har et stort ønske om at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi mener, at vi som skole og jeg som vejleder kender de elever, der har tilbragt et efterskoleår hos os, betydeligt bedre end de ungdomsuddannelser, de kommer til - og at vi dermed vil kunne bistå dem i vejledningssammenhænge især når det drejer sig om overvejelser og valg, som er knyttet til deres personligheder. 5
6 Mål Vi vil gerne udvide vores vejledning af eleverne, så denne i fremtiden også gælder i op til tre år efter endt efterskoleophold. Med dette ekstra tilbud vil vi aktivt arbejde på at støtte og bakke op om både nuværende og tidligere elever så de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Det er vores hensigt at tilbyde os som et holdepunkt i deres uddannelsesplan, hvor de føler, at det handler om deres person mere end vejlederpraktiske spørgsmål. Midler/beskrivelse Vi opretter en facebookgruppe, som alle årgangens elever kan blive medlem af. I gruppen lægger skolens vejleder med jævne mellemrum spørgsmål ud, som alle kan reagere på. Der kan være tale om overvejelser om studieretningsskift eller valg af sprog mm. Ved skoleårets afslutning har vejlederen god mulighed for at lave fremadrettede aftaler med enkelte elever, f.eks. elever som ikke er helt uddannelsesparate, elever som er optaget på MGK og derfor står med andre udfordringer. Vi iværksætter derfor en spørgeskemaundersøgelse for at afklare, hvilke elever som kan have brug for ekstra hjælp. Som en del af vores tiltag ved vejledning efter endt efterskoleophold foretages interview og/eller personligt møde med enkelte elever (5-10) med henblik på at være en støtte for dem i deres videre vej. Vi vil føre statisk over de valg eleverne tager efter deres efterskoleophold og videre gennem deres ungdomsuddannelse 6
Askov Efterskole, 9. kl. projekt.
Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer
Læs mereRapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole
Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole 1. Hvilke udfordringer ville man løse og hvorfor? Efter DAMVAD rapporten blev det pludselig synliggjort at elever i 9.kl på efterskoler ikke nødvendigvis
Læs mereVesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse.
Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. A. Hvilke udfordringer ville vi løse hvad blev målet med eksperimenterne og hvorfor? (Herunder pejlemærke og målgruppe)
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereAfrapportering 9.klasseprojekt
Afrapportering 9.klasseprojekt Vision for 9.klasseprojekt på Bjergsnæs: Ét efterskoletilbud for alle 1. Hvilke udfordringer ville vi løse og hvorfor? A. Udviske skellet mellem 9. og 10. klasse Negativ
Læs mere10. klasse 2015-16 Dragør Kommune
10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk
Læs mereUndervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereTilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.
Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mere2014/2015. klassecenter HOLBÆK
2014/2015 klassecenter 10. HOLBÆK Holbæk 10. klassecenter Vores tilbud på Holbæk 10. klassecenter er til dig, der har brug for at blive stærkere fagligt eller personligt. Vi bestræber os på at hjælpe dig
Læs mere10. klasse Dragør Kommune
10. klasse 2017-18 Dragør Kommune Tilbudsfag 2017-18 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med læsetræning, grammatik, stavetræning,
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereStatusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning
EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mere10.klasse. Dragør kommune 2008/2009
10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereLærerne har udviklet og anvender læringsmål,
Forsat udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne gennemføre en Fortsat kvalificering af samarbejdet på
Læs mereOverbygningen. Velkommen. - til nye elever og forældre i klasse
Overbygningen Velkommen - til nye elever og forældre i 7. 9. klasse Vi vil med denne folder byde velkommen til nye overbygningselever og deres forældre. Det er naturligvis ikke muligt fortælle alt her,
Læs mereRegelmæssig evalueringen
I følge friskolelovens 1b skal skolerne "regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen". Resultatet af evaluering og opfølgningsplan
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereEvaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole
Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereInformation om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole
Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82
Evaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82 Hvert skoleår gennemfører SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE en undersøgelse der viser elevernes tilfredshed på en række områder. Undersøgelsen
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKommunikation, trivsel og læring
Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereEvalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017
Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Denne plan skal give et samlet billede af, hvordan vi på Sejergaardsskolen arbejder med evaluering, som en naturlig del af det at drive en privatskole. På Sejergaardsskolen
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereKreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Læs mereHjemområde J 2012-2013
Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,
Læs mere18/19.
18/19 www.tieren.dk 10. KLASSE CENTER SKIVE ER IKKE BARE EN ALMINDELIG 10. KLASSE Velkommen til 10. Klasse Center Skive. Her kan du frit vælge, hvad du vil fokusere på i løbet af året - vi har projektforløb
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereSkriftlighed i studieretningerne
Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet
Læs mereUdskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed
Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen
Læs mereEvaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.
Læs mereUndervisningsmiljøvurderingen Konklusioner - handleplaner
Undervisningsmiljøvurderingen 2013-15 Undersøgelsen er baseret på skolens afsluttende online-evaluering fra 2 elevhold og forældre for perioden 2013-2015. Skolens elevtal og forældregruppen har udviklet
Læs mere10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør
10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mere2014/15. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 2 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3.1 Nationale test... 4 3.2 Aflagt afgangsprøver... 4 3.3 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne...
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mere...10. klasse. Vinderup Realskole. 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C
...10. klasse Vinderup Realskole 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C Man får et godt sammenhold og venner for livet. Undervisningen er i top og lærerne
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVelkommen tilbage til udskolingen
Velkommen tilbage til udskolingen Velkommen til en ny folkeskole, til nye oplevelser, og nyt skema. Og til rigtig meget af det du kender.. Skolereformen O https://publisher.qbrick.com/embed.aspx? mid=9991a52e
Læs mereUdskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O
Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx]
Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mere18/19.
18/19 www.tieren.dk 10. KLASSE CENTER SKIVE ER IKKE BARE EN ALMINDELIG 10. KLASSE Velkommen til 10. Klasse Center Skive. Her kan du frit vælge, hvad du vil fokusere på i løbet af året - vi har projektforløb
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereEvalueringsrapport Odder lille Friskole 2013.
Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013. Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukkede fælles og trinmål. Skolen har ud fra det, lavet egne undervisningplaner
Læs mereLæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole
LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs mereNedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20
ÅRET I 10. KLASSE 2019/20 Vi har på Marstal Skole en god 10. klasse som vi er stolte af. Vi har de seneste år ændret vores tilbud, og arbejder løbende på at blive endnu bedre. Med vores erfaringer fra
Læs mere10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN
KLASSE 17/18 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN TILBUDSFAG: Tysk, Fysik/kemi VALGFAG: Go form, Boldspil, Håndværk&Krea, Kulturfag, Naturfag, Gymklar, Psykologi, Klar dig selv, Iværksætter. Oprettelse af valgfag
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs merePrincipper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen
Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.
Læs mereFOR DIG DER ØNSKER MERE: AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab
FOR DIG DER ØNSKER MERE: AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE 2019-2020 Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab Et år, der peger fremad Der er mange muligheder efter 9. klasse. Er valget svært for dig?
Læs mereEleverne har flere muligheder
10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereAFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab
AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE 2018 2019 Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab Et år, der peger fremad Der er mange muligheder efter 9. klasse. Er valget svært for dig? 10. KlasseCentret, Brønderslev,
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereAdgangskrav til ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne og gymnasierne
Adgangskrav til ungdomsuddannelserne 2019 Erhvervsskolerne og gymnasierne Dagsorden Velkommen Hvem er med på mødet? Hvorfor holder vi mødet? Hvad kommer vi omkring, og hvad kommer vi ikke omkring Rammerne
Læs mere