Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11

Transkript

1 Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

2 At rejse er at leve. Dette berømte citat af H.C.Andersen fra 1844, har jeg haft på en t-shirt i godt 15 år. Nu er den efterhånden ret slidt og ender nok med at blive smidt ud inden så længe. Men jeg har set citatet så mange gange efterhånden, at det har gjort indtryk på mig. H.C. Andersen, den gode gamle eventyrdigter skrev citatet i sin selvbiografi: Mit livs eventyr og det var altså en personlig erfaring for ham. Og det er også blevet en personlig erfaring for mig. Ved at rejse ud i verden, væk fra det vante og kendte, så har jeg oplevet noget nyt, lært noget om verden og mig selv og vendt beriget hjem igen. Det gælder både korte rejser, på besøg hos venner og bekendte, hvor man får fortalt om, hvad der er sket siden sidst og bliver opdateret og inspireret af deres liv og hverdag - og længere rejser, på ferie til ukendte steder eller til møder/konferencer.

3 Rejsen er med til at forhindre stilstand, tomgang og det trivielle og giver et pust af nyt liv til hverdagen. Men at rejse kan faktisk være mange ting. Det er jo mere end blot at besøge naboen eller at tage en tur til Holstebro. Det er lidt for kort til at kunne kaldes en rejse. Jeg har forsøgt mig med en definition: En rejse er at bevæge sig fra ét sted til et andet sted, der har en forholdsvis stor afstand og i løbet af et pænt stykke tid. Det lyder måske ret upræcist, men det er ikke så langt fra det man kan læse i Den danske ordbog, hvor der står: Det at bevæge sig fra et sted til et andet over forholdsvis lang afstand, fx med tog, skib eller fly. Det hænder, hvis man ser ét af de utallige talentshows på TV (et nyt begynder allerede igen mellem jul og nytår), at når de kommer til afslutningen eller én bliver sorteret fra, så bruger man udtrykket: Vi har været på en fantastisk rejse. Sikke noget vrøvl.

4 Man har jo været det samme sted hele tiden og selvom der er gået et par uger ( et pænt stykke tid ), så har de ikke bevæget sig ud af stedet. Det kan godt være, at de har lært noget og at de har oplevet meget og at man når det hele er slut ønskede, at man selv var rejst på ferie i stedet for at følge med i talentshowet men nogen rejse har de altså ikke foretaget. En rejse foretager man, når man bevæger sig fra ét sted til et andet. 1. del. Og det præcis, hvad juleevangeliet handler om. Den handler om en rejse. Den begynder med at berette om en folketælling, befalet af Kejser Augustus: Og det skete i de dage og det betød at Josef og Maria måtte ud på en rejse - fra Nazareth til Betlehem. Da de tog af sted, så vidste de sikkert godt, at de nok ikke nåede hjem inden barnet, som Maria ventede, blev født.

5 Der var flere dagsrejser fra Nazareth til Betlehem, selvom juleevangeliet ikke fortæller os noget om, hvordan de kom frem, om de gik eller red på æsler, så har de ikke kunnet klare turen på bare en dag. Så Josef og Maria drop op til Betlehem, men det blev en længere rejse end forventet og den bød helt sikkert også på nogle overraskelser undervejs. Det blev en rejse der kom til at forandre deres liv. Det begyndte ellers ikke så godt. Der var gået et eller andet galt med booking af hotellet, for der viste sig slet ikke at være nogen i Betlehem og selvom der sikkert var nogen fra Josefs familie i byen, som gav dem tag over hovedet, så var der ikke engang en ledig seng, da Maria skulle føde sit barn. Så det nyfødte barn blev lagt i en krybbe. Men samme nat, som han var blevet født bankede det på døren og udenfor stod en flok forvildede hyrder, der spurgte om lov til at komme indenfor.

6 Og de fortalte om alt det der var sket ude på marken samme nat, om Herrens engel, der havde talt om barnet, der skulle være en frelser, ja være Herren selv fra det Høje. Og de fortalte om den himmelske lovsang, som de havde hørt og pludselig var rejsen til Betlehem mere end bare på grund af en folketælling. Det var Guds forunderlige plan for alle menneskers frelse. Marias barn skulle fødes i Betlehem, i Davids by, for han var himlens kongesøn og den Messias, som det var blevet forudsagt at Gud ville sende. Det besvær de havde oplevet på rejsen var jo ingenting i forhold til den store glæde, som de nu fik lov til at opleve en glæde, som ikke bare var deres, men hele folkets, hele verdens. Men som det senere skulle vise sig, så var det ikke alle, som delte deres glæde og som ønskede sig en himmelsk kongesøn Herodes hørte om barnet, der var født og den lille familie måtte flygte. Drevet ud af Betlehem, ud af Israel, til et fremmed land, hvor der hverken var familie eller venner til at tage imod dem.

7 Pludselig var de langt hjemmefra, rejsen fik en uventet fortsættelse til Ægypten, en rejse de ikke havde bedt om og vi ved ikke hvor godt man behandlede asylansøgere på den tid. Den sluttede først da de hørte, at Kong Herodes var død og så kunne de vende tilbage til Nazareth i sikkerhed. At rejse er at leve Ved rejsen fik de livet - de fik lagt et nyt liv i deres hænder på den rejse. Et lille nyfødt barn. De blev forældre og fra den dag, så var de ikke længere de samme. De fik en bekymring med sig på rejsen, for kunne de klare opgaven? at opdrage himlens kongesøn og hvordan skulle det gå ham i en verden, hvor der var onde mennesker, som ville slå ham ihjel. Det Maria og Josef lærte var, at når vi er lydig mod Gud og stiller os til rådighed for ham, så kan det godt være at vi ikke ved hvor rejsen ender og at vi bliver overrasket undervejs. Men vi er i gode hænder på rejsen og han sørger for at få os sikkert hjem.

8 2. del. Ud og hjem igen. Det er titlen på en af de mest kendte bøger i verden. Den er godt nok mest kendt for den anden del af titlen, nemlig Hobbitten, men på omslaget af bogen har Tolkien skrevet det som en alternativ titel til bogen for det var det navn, som Hobitten Bilbo i bogen giver sin egen rejsebeskrivelse. Den tredje og sidste film i Peter Jacksons triologi om Hobitten Bilbos rejse kører lige nu i biograferne og jeg vil tro at en del af jer har læst bogen eller set filmene. Bilbo kommer på en uventet rejse med 13 dværge de tager af sted fra Herredet med det ensomme bjerg som mål, for at overliste en gammel drage, der har stjålet dværgenes skat. Det bliver et storslået eventyr med troldmænd, trolde, orker, elver og mennesker. Men som det også er i bøgerne om Ringenes Herre, som Tolkien også skrev, så er der mange paralleller til den bibelske fortælling i beretningen om hobbitten Bilbo.

9 Bilbo begynder sin rejse fra sit trygge hjem, hvor der er fred og ro, masser af mad og med et pæredansk udtryk hyggeligt. Målet er at bekæmpe den onde drage, som har ødelagt livet for dværge og mennesker og spredt død omkring sig. Og efter at de havde gået så meget igennem sammen, kæmpet og hjulpet hinanden, så endte det med et voldsomt slag, hvor der blev bragt ofre og kæmpet med ære, så blev det onde besejret. Det er faktisk den samme historie, en rejse magen til Bilbo s, som vi har hørt om i dag. Det er ikke Tolkien, men Paulus, der har skrevet den. Og det er ikke et eventyr, men en beretning om den rejse, som Jesus foretog for godt 2000 år siden en rejse, som virkelig er foregået, ved at Jesus bevægede sig fra et sted til et andet over en forholdsvis stor afstand. Rejsen gik nemlig fra Himmel til jord. Jesus rejste fra det trygge hjem, hvor Jesus havde boet fra evighed sammen med Fader og Helligånd og hvor der var lovsang, fred (Shalom) og med garanti også hyggeligt. Alt det gav han afkald på og blev menneske.

10 Han blev født ind i denne verden, som alle andre mennesker, af en kvinde og oplevede de begrænsninger, som han selv havde underlagt sig. Kulde, sygdom og sult, men også varme, omsorg og kærlighed. Han valgte ikke at blive født på et kongeslot, hvor man kunne opvarte ham, men han blev søn af en tømrer. En arbejdsmand og han lærte at arbejde og bidrage til fællesskabet i en familie. Han blev født i et land, der var besat af romerne, i et folk der ikke var frit. Han kunne have valgt en mere ærefuld måde at blive menneske på, men på denne måde viste han sin kærlighed til alle mennesker. Og han levede i lydighed mod sine forældre og i lydighed mod Guds bud. Jesus rejste, som Bilbo, ud for at besejre en gammel drage, Satan, Den onde, som havde ødelagt livet for menneskene og holdt dem i slaveri under døden og syndens magt. En drage, så stærk, at intet menneske selv kunne besejre ham. Og det lykkes for ham.

11 For det sværd, som Jesus brugte i sin kamp med dragen var smedet i ældgamle dage, før denne verden blev til det var kærlighedens sværd. Højdepunktet på Jesu rejse var da alt så mørkest ud, da han lå i graven kold og død, så gav Gud ham livet tilbage. Og med kærlighedens magt, den fuldkomne evige kærligheds kraft, sprængte han dødens magt og besejrede den gamle drage. Nu er Satans magt over menneskeslægten brudt. Nu var Guds fred for altid blandt menneskene. Så da Jesus vendte tilbage, han rejste ud og hjem igen, så var det en forandret verden han forlod. En verden, der er sat i frihed og hvor det onde ikke mere skal herske over os. At rejse er at leve Jesu rejse begyndte julenat og da han fuldførte den Kristi Himmelfartsdag, så havde han skænket liv til enhver, som tror på ham.

12 3. del At rejse er at leve Det liv, som Gud har bragt til denne verden, tager vi imod, når bekender troen på at barnet i Krybben og manden på korset er Kristus, verdens frelser, min frelser. Det gjorde mine forældre for mig, da jeg blev døbt og den bekendelse gentager jeg hver dag, når jeg lever i tro på Jesus Kristus og ved at slå følge med ham på rejsen. Men er Jesu rejse ikke slut? Jo, hans store rejse sluttede for 2000 år siden og nu har Gud ophøjet ham i den himmelske herlighed. Men han tager stadig på rejse til menneskenes verden, usynligt kommer han til os når vi holder gudstjeneste og bringer Guds kærlighed, fred og velsignelse til os. Og når vi går fra gudstjeneste, så går han foran os og leder os hen til vores næste for at han/hun også skal opleve at Guds rige er nær. Paulus formanede menigheden i Filippi til at have det samme sindelag overfor hinanden som Jesus havde.

13 Som han drog ud på sin rejse for at verden skulle opleve Guds kærlighed, sådan sender han nu sine disciple ud i verden med det samme evangelium. Evangeliet om at vi er elsket af Gud og at enhver som vil tro på ham, skal opleve den himmelske fred og glæde. Som kristne er vi på rejse på rejse med Guds sandhed, kærlighed og retfærdighed i rygsækken, for at dele den ud til enhver vi møder. Men var en rejse ikke at bevæge sig fra et sted til et andet, der har en forholdsvis stor afstand? Jo, men at vi som kristne er på rejse betyder altså ikke, at vi er kaldet til at forlade Danmark. Det kan faktisk føles som en ret stor afstand, hvis vi skal krydse vejen og gå over til vores genbo med tilbud om vore hænder eller ører - eller at sætte os ved bordet med den kollega, som jeg har et mellemværende med og som jeg skal have talt ud med. Men det er den rejse, som Jesus indbyder os til.

14 At vi bringer Guds kærlighed og fred til vores næste, nær og fjern. Det ikke bare indbyder han os til, det befaler han os at gøre. Og den rejse bringer for alvor livet med sig. Liv i overflod. Afslutning. Men det er ikke en let rejse. Der kan være forhindringer. Der kan være kampe, som vi må kæmpe. Nogle gange ville vi ønske at vi kunne rejse tilbage i tiden og ændre på fortiden, for at løse de udfordringer vi står overfor. (Tag styrthjelmen på) Det var det som Sofie forsøgte i julekalenderen Tidsrejsen på DR 1, sammen med sin ven/kæreste Dixie. Hendes forældre var blevet skilt og hun ønskede bare at de kunne finde sammen igen, så hun forandrede fortiden, men det fik helt forfærdelige følger i nutiden. Sofies lillebror forsvandt, indtil Sofie heldigvis fik lavet fortiden tilbage til dét som det virkelig var.

15 Hendes forældre blev ved med at være skilt og det blev ved med at være svært, men Sofie fandt ud, at det kan lade sig gøre at finde vej i det. Som hendes bedstefar lærte hende Der er to måder at leve på: Enten ikke at tro på, at der findes mirakler eller at tro, at hver dag er et mirakel. Der findes ingen lette løsninger, når vi oplever at det svært at elske og der er ting i vores liv, som vi ønsker anderledes. For vi kan ikke tvinge nogen til at elske og vi kan hverken med en tidsrejse eller en fingerknips ændre på vores liv. At rejse med Jesus er at leve det fører til Livet. Kærlighedens vej er anderledes vanskelig, den kræver hårdt arbejde og en erkendelse af, at der måske er noget i mig selv, der må forandres. Men det er en vej, en rejse, der bringer velsignelse, når vi får mod til at gå den. Så savner du mod på din vej, så se på Jesus og hvad han har gjort for os. Hans kærlighed er ufattelig stor.

16 Og bed så Gud om at komme dig nær med hans Ånd, hans nåde, kraft og visdom. For vi er ikke på rejse alene, men sammen med Jesus. Jesus viser os vejen og han går den sammen med os. For han er Kristus, Herren og han blev menneske for at vi skal opleve en stor glæde, en formidabel, fantastisk glæde ved at kende Guds kærlighed. Amen