JURIDISKE NYHEDER FOR VARMEVÆRKER

Transkript

1 JURIDISKE NYHEDER FOR VARMEVÆRKER Advokat Pernille Aagaard, Advokatfirmaet Energi & Miljø Advokat Line Markert, Horten Advokatpartnerselskab 12. januar 2017

2 EMNER side 2 Varmekøbsaftaler Varmeplanlægning Udtrædelsesgodtgørelse Garantiprovision Energispareaftale Erhvervsansvar for miljøsager Fusioner og samarbejder Gæsteprincippet

3 VARMEKØBSAFTALER side 3

4 Varmekøbsaftaler Hovedprincipper Parterne har ikke aftalefrihed, idet varmekøbsaftalen skal være i overensstemmelse med varmeforsyningsloven Aftalen og dens indhold kan tilsidesættes af Energitilsynet, såfremt tilsynet vurderer, at aftalens priser, vilkår eller omkostningsfordeling er urimelig Varmekøbsaftalen skal anmeldes til Energitilsynet for at opnå gyldighed Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 4

5 Varmekøbsaftaler Gode råd Ved forhandling af varmeaftale vær særlig opmærksom på følgende: Varmekøber skal søge at sikre sig mulighed for alternativer til indgåelse af aftalen, inden forhandlinger påbegyndes, idet de facto monopol kan udnyttes af varmesælger Ejerskab til anlægsinvesteringer som skal finansieres af varmekøber Risikoen i forhold til ændringer i afgiftsgrundlag Mulighed for ændringer i aftalens løbetid, f.eks. mulighed for køb af varme fra tredjemand eller egen produktion Aftalens balance, idet aftalen skal indeholde en gevinst for begge parter, som begge parter skal kunne se og anerkende Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 5

6 Varmekøbsaftaler Straksbetalinger (I) Varmeaftagerens køb af rådighedsretten over varmeproduktionskapacitet, som kan afskrives af varmeaftagerne over en periode på 20 år, da købet af rettigheden svarer til, at varmeaftageren selv bygger, driver og ejer en tilsvarende varmeproduktionskapacitet Typisk anvendt på de centrale anlæg ved indgåelse af nye varmeaftaler, hvor DONG ombygger til biomasse mod at varmeaftageren forudbetaler Tendens til at anvende straksbetaling i forbindelse med aftaler om køb af overskudsvarme og varme fra private virksomheder Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 6

7 Varmekøbsaftaler Straksbetalinger (II) Energitilsynet har i tilkendegivelse på møde den 27. november 2012 bl.a. godkendt straksbetalingen på Studstrupværket Straksbetalingen fra varmeaftageren (AVA) til varmeproducenten (DONG) er ikke en betaling for levering af varme i henhold til varmeforsyningslovens 20, stk. 1, men en betaling fra varmeaftageren (AVA) for erhvervelse af en råderet et immaterielt aktiv. Varmeproducenten skal derfor ikke lade betalingen indgå i prisen for levering af varme. Varmeproducentens (DONGs) investering, der ligger til grund for betalingen, skal ikke indgå i varmeproducentens varmeregn-skabsmæssige anlægskartotek, og varmeproducenten (DONG) skal ikke i varmeforsyningslovens henseende dokumentere, at der til den modtagne betaling er tilsvarende nødvendige udgifter. Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 7

8 Varmekøbsaftaler Straksbetalinger (III) Energitilsynets tilkendegivelse på møde den 27. november 2012 (fortsat) Ved aftalen overdrages rådighedsretten over varmeproduktionen på Blok 3 til AVA, som herefter kan afgøre, hvorvidt AVA ønsker at udnytte produktionen på Blok 3, eller AVA i stedet ønsker at producere på andre anlæg f.eks. affalds-forbrændingsanlæg, fordi der kan produceres billigere på disse anlæg. Der lægges vægt på, at der ved aftaler om straksbetalinger stilles sikkerhed i form af en moderselskabsgaranti, bankgaranti eller anden tilsvarende sikkerhed for tilbagebetaling af straksbetalingen ved førtidigt ophør af aftalen. Den af DONG stillede moderselskabsgaranti vurderes at udgøre en tilfredsstillende garanti. Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 8

9 Varmekøbsaftaler Tvangskørselsomkostninger (I) Tvangskørsel er defineret som de tilfælde, hvor indtægten ved elproduktion ikke dækker de faktiske, variable omkostninger ved elproduktionen Tvangskørselsomkostningen kan bæres af varmeaftageren og kan opgøres som negativ difference mellem variable omkostninger til elproduktion, fratrukket varmeproducentens elindtægter i spotmarkedet Anvendes typisk på de centrale kraftvarmeværk, der afregner efter fordelingsprincippet Kan også tænkes anvendt i forhold til f.eks. aftaler med virksomheder om overskudsvarme Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 9

10 Varmekøbsaftaler Tvangskørselsomkostninger (II) Energitilsynet har i tilkendegivelse på møde den 27. november 2012 bl.a. godkendt tvangskørselsomkosntinger på Studstrupværket 71. I henhold til definitionen af begrebet Tvangskørsel og parternes oplysninger vedrører bestemmelsen tilfælde, hvor elprisen er så lav, at det ikke kan betale sig for det centrale værk at producere elektriciteten, og hvis værket ikke var forpligtet til i at levere varme, ville værket i disse tilfælde lukke ned for produktionen. 72. Da produktionen i disse tilfælde fortsætter alene af hensyn til varmesiden, og elsiden derved påføres et tab, kan det efter sekretariatets vurdering ikke betragtes som urimeligt eller i modstrid med, at AVA overtager den fulde rådighedsret over varmeproduktionskapaciteten, at tabet på elsiden pålægges varmesiden som en særomkostning. Energitilsynet lagde i forhold til godkendelse af straksbetalingen vægt på, at det var varmeaftageren, der bestemte, om tvangskørsel skulle iværksættes, og at varmeproducenten inden iværksættelsen kunne oplyse om prisen for tvangskørsel Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 10

11 Varmekøbsaftaler Omkostningsfordeling (I) Fordeling af omkostninger kan være lovpligtig på anlæg, hvor der ud over varme til brug for rumvarme også produceres el og/eller procesvarme. Varmeprisen kan anmeldes til Energitilsynet efter et fordelingsprincip Fordelingsprincippet har særligt været anvendt på de centrale kraftvarmeværker og anlæg, der leverer såvel rumvarme som procesvarme Visse centrale kraftvarmeværker har søgt om dispensation fra kravet om anvendelse af fordelingsprincippet, således at fluktuationer på elmarkedet afspejles i varmeprisen Omkostningsfordelingen skal anvendes til Energitilsynet Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 11

12 Varmekøbsaftaler Omkostningsfordeling (II) Energitilsynets afgørelse af 31. august 2015 vedr. brdr. Hartmann, som Energiklagenævnet ved afgørelse af 30. juni 2015 har stadfæstet: Brændselsforbruget skal fordeles efter energioutputmodellen Den varme, der produceres uden brændsel, f.eks. røggaskøler, skal ikke indgå i grundlaget for opgørelsen af energioutputtet Faste fællesomkostninger kan ikke fordeles efter en variabel fordelingsnøgle Overskud fra salg af overskudsvarme efter 20 b kan ikke indregnes i varmeprisen, hvis overskuddet ikke har været anmeldt Energitilsynet har ikke kompetence til at pålægge varmeproducent at tilbageføre overdækning kontant, hvis hanerne lukkes Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 12

13 Varmekøbsaftalen Substitutionsprisen (I) Substitutionsprisen indebærer, at hvis en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed som følge af en forudsætningsskrivelse, projektbekendtgørelse eller andet er forpligtet til at aftage varme fra en varmeproducent, må prisen for varmen ikke overstige substitutionsprisen Substitutionsprisen opgøres som varmeaftagerens egenproduktionspris eller pris ved køb fra tredjemand Substitutionsprisen skal påses årligt af varmeaftageren og i givet fald gøres gældende mod varmeproducenten Substitututionsprisen kan gøres gældende uanset om denne fremgår af aftalen Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 13

14 Varmekøbsaftalen Substitutionsprisen (II) Energiklagenævnets afgørelse af 20. april 2016 vedr. VEKS og substitutionspris: Ishøj kunne anvende eget spids- og reservelastanlæg som grundlag for beregning af substitutionsprisen Energiklagenævnet bemærker, at det forhold, at klager og IVV har indgået en privatretlig aftale, ikke i sig selv kan føre til, at substitutionsprisprincippet ikke skal finde anvendelse Nævnet finder imidlertid, at der ved anvendelse af substitutionsprisprincippet i forbindelse med et kraftvarmeselskab, der er etableret som et interessentselskab og fortsat er det, skal indgå i vurderingen, hvilke konsekvenser dette vil have for samtlige interessenter. Energitilsynets fastslår ved afgørelse af 29. november 2016, at VEKS underdækning som følge af substitutionspris hos Ishøj ikke kan opkræves hos øvrige varmeaftagere i VEKS område men må bæres af VEKS ejerkommuner Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 14

15 GARANTIPROVISION side 15

16 GARANTIPROVISION side 16 Varmeforsyningslovens 2 d Vestre landsrets dom af 25. januar 2016 ( Sønderborg-sagen ) Kommercielle aktiviteter?

17 VARMEPLANLÆGNING

18 Varmeplanlægning Nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra april 2016 Væsentlig nedsættelse af naturgasprisen Biomassebaserede anlæg kan samfundsøkonomisk ikke konkurrerer med naturgasbaserede alternativer Hvad er f. eks. frit brændselsvalg værd for værker under 20MW såfremt der ikke kan skabes positiv samfundsøkonomi i løsninger, som ikke er naturgasbaseret? Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 18

19 Varmeplanlægning Renovering af fjernvarmenet (I) Kræver udskiftning af fjernvarmeledning en projektgodkendelse i kommune? Ja hvis væsentlig, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 23. april 2014 (j.nr ): Hjemvist Odsherreds Kommunes afgørelse om ikke-godkendelsespligt. Anset for vedligeholdelses- og reparationsarbejde. Derfor afgørende, om væsentlig forbedring af drifts- og energiøkonomi samt levetid. Vægt på fjernvarmeledningens betydning som forbindelse af det forholdsvis lille forsyningsområde, om levetidsforlængelsen og om den forventede energibesparelse samt størrelsen af investeringen (ca. 4 mio. kr.). Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 19

20 Varmeplanlægning Renovering af fjernvarmenet (II) Væsentlige renoveringsarbejder skal altså godkendes. Godkendelse forudsætter, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. projektbekendtgørelsens 26, stk. 2: Mest fordelagtige af hvad? Af referencen og relevante scenarier (alternativer), jf. bekendtgørelsens 23, stk. 1, nr. 10! Med hvad er alternativet til at renovere fjernvarmenettet? Tjooo. Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 20

21 Varmeplanlægning Renovering af fjernvarmenet (III) Odense Kommunes projektgodkendelse af 9. marts 2016 for renovering på fjernvarmenet i Fjernvarme Fyns forsyningsområde 2016: Årlige projektforslag om løbende vedligeholdelsesarbejder på ledningsnettet Vedrørende samfundsøkonomiske analyser, jf. bekendtgørelsens 23, stk. 1, nr. 10 (fra projektforslaget): Ingen analyse begrundet i der er tale om renovering, det vil sige, ingen relevante referencer/scenarier da der ikke planlægges skift af energi form. Fra projektgodkendelsens begrundelse: Det er kommunens samlede vurdering, at det konkrete vedligeholdelsesprojekt er med til at styrke samfundsøkonomien i det nuværende fjernvarmenet, samt udvidelser heraf. Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 21

22 Varmeplanlægning Renovering af fjernvarmenet (IV) Odsherred Kommunes principgodkendelse af 23. februar 2016 for udskiftning af m fjernvarmeledning mellem Grevinge og Herrestrup Projektforslag udarbejdet af COWI Samfundsøkonomiske beregninger for: Fortsat distribution med gammel fjernvarmeledning - 24,7 mio. kr. Projekt - 22,4 mio. kr. Fordel 2,3 mio. kr. Varmeproduktion til dækning af ledningstab i gammel ledning ctr. renoveringsomkostninger (hvis gammel ledning overhovedet kan bibeholdes) Alternativ beregning udarbejdet af COWI: Individuel forsyning med jordvarme og træpillefyr - 31,0 mio. kr. Ledning sløjfes + nyt minikraftvarmeværk - 29,5 mio. kr. Kommunens begrundelse ad samfundsøkonomi: Samfundsøkonomisk fordel ved at udskifte ledning fremfor at udskifte samtlige muffer på eksisterende ledning. Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 22

23 Varmeplanlægning Hvad omfatter projektgodkendelsen? Energiklagenævnets afgørelse af 3. oktober 2016 (j.nr ) vedr. Ikastværkerne: Projektgodkendelse af 12. juni 2013, hvor følgende godkendt: Udskiftning af 350 kw fliskedel til 2 MW fliskedel hos produktionsvirksomhed til afbrænding af flis fra brugte træpaller produktionen Samfundsøkonomisk anlægsinvestering 9,2 mio. kr. Samfundsøkonomisk fordel på 9,1 mio. kr. Faktisk etableret projekt:: På nabogrund, da ikke muligt at etablere hos virksomheden alligevel Fremtidssikret anlægget ved at lave en bedre bygning af mere permanent karakter (fjernvarmestandard) og forberede anlægget til vådt skovflis i tilfælde af virksomhedens konkurs mv. Anlægsinvestering øget til 25,1 mio. kr. Energiklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om, at anlægget er ulovligt etableret og retlig skal lovliggøres hvis muligt,: Faktisk etablerede projekt væsentligt forskelligt fra det godkendte Den forøgede anlægsinvestering gik væsentligt udover det forudsatte Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 23

24 Varmeplanlægning Storforbruger som hørings- og klageberettiget Energiklagenævnets afgørelse af 10. oktober 2016 (j.nr ): Varde Kommune godkendt projektforslag til etablering af fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren Påklaget af DONG Gasdistribution tvist om beregningsforudsætninger Projektforslag udarbejdet efter ønske fra Oksbøllejren (Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen), der efterfølgende over for nævnet tilsluttede sig kommunens afgørelse Hjemvist af nævnet, da Oksbøllejren ikke var inddraget som part i sagen Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 24

25 Varmeplanlægning Energistyrelsens seneste dispensationspraksis (I) Til etablering af ren (overskuds-)varmeproduktion i centrale kraftvarmeområder, jf. projektbekendtgørelsens 13 Energistyrelsens dispensation af 8. september 2016 (j.nr ) til Køge Kommunes godkendelse af udnyttelse af overskudsvarme i VEKS forsyningsområde fra industivirksomheden CP Kelco ApS: Energistyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at udnyttelse af overskudsvarme fra industrianlæg kan være lige så hensigtsmæssig som udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion. Energistyrelsen har desuden lagt vægt på, at der er tale om en begrænset mængde af overskudsvarme, der årligt vil blive leveret til det net, som i forvejen forsynes af et centralt kraftvarmeværk. Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 25

26 Varmeplanlægning Energistyrelsens seneste dispensationspraksis (II) Fra brændselsforudsætninger og krav om positiv samfundsøkonomi, jf. projektbekendtgørelsens 17, stk. 2, og 26, stk. 2. Energistyrelsens afslag af 2. november 2016 (j.nr ) på dispensation til etablering af biomasseanlæg som erstatning for ophørt affaldsvarme fra Skagen Forbrænding: Energistyrelsen har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at projektforslaget udviser et negativt samfundsøkonomisk resultat på 13,3 pct. (42,2 mio.). Der er ikke forhold i projektforslaget, som i tilstrækkelig grad kan begrunde en fravigelse af kravet om, at det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt bør godkendes. Miljøhensynet er endvidere indregnet i den samfundsøkonomiske beregning. Det forhold, at der efter det oplyste ikke fortrænges naturgas, ligesom projektforslaget bl.a. er det brugerøkonomisk mest fordelagtige samt tilgodeser lokal beskæftigelse, er i det konkrete tilfælde ikke tilstrækkelig tungtvejende omstændigheder. Samfundsøkonomisk hensyn tungtvejende, da i øvrigt sammenlignelig med simpel udskiftning af biomasseanlæg Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 26

27 UDTRÆDELSESGODTGØRELSE side 27

28 AFTALEFORHOLDET UDTRÆDELSE side 28 Værket skal i forhold til ikke-andelshavere have leveringsbestemmelser (ikke kun vedtægter), som indeholder en bestemmelse om udtrædelsesgodtgørelse Leveringsbestemmelserne skal være behørigt anmeldt til Energitilsynet Forbrugeren skal være gjort opmærksom på leveringsbestemmelserne (velkomstbrev/varsling) Værket må ikke være "økonomisk veldrevet", og der må ikke være nye forbrugere, der kan overtage den udtrædende forbrugers "plads" i varmeværket

29 UDTRÆDELSESGODTGØRELSE U V side 29 A køber en ejendom på tvangsauktion. Ejendommen bliver sammenlagt med anden ejendom. Bygning på ejendom købt på tvangsauktion bliver nedrevet Tilslutningspligt: Ejendom underlagt tilslutningspligt - køber skulle betale faste afgifter, selvom der ikke var noget aftag Ingen betydning, at kommunens beslutning om tilslutningspligt ikke var tinglyst. Tinglysningslovens 1, stk. 2: Bekræftelse af U Ø Nedrivning (og sammenlægning) Krav om betaling af faste afgifter ophørte Krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse efter leveringsbestemmelserne

30 ENERGISPAREAFTALE side 30

31 Energispareaftale Ny Energispareaftale indgået Ny Energispareaftale indgået mellem Regeringen og Dansk Fjernvarme Tidligere Energispareaftale udløb 31. december ny Energispareaftale indgået pr. 1. januar Aftalen omfatter perioden indtil 2020 Fjernvarmen skal spare 4.1 PJ Solvarme og store varmepumper kan indgå i Energispareindsatsen Energispareaftalen skal tiltrædes af mindst 80 % af medlemmerne Hvordan vil Dansk Fjernvarme håndhæve Energispareforpligtigelsen over for dets medlemmer? Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 31

32 Energispareaftale Energispareforpligtigelse i 2016? Er udgifter til Energibesparelser som varmeværker har afholdt i 2016 en nødvendig omkostning der kan indregnes i varmeprisen og opkræves hos forbrugerne? Ja den nye energispareaftale omfatter også 2016 I den nye aftale lægges der op til, at målet for 2016 først skal realiseres med 2017-målet, Allerede gennemførte aktiviteter i 2016 kan modregnes. Det giver selvsagt nogle udfordringer for de mange selskaber, der i god tro har indfriet besparelser i 2016 MANGLER Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 32

33 Energispareforpligtigelser Mangler ved købte energispareforpligtigelser? Visse varmeværker har oplevet at købe energibesparelser hvor en audit har vist, at disse ikke er egnet til indberetning til opfyldelse af energispareforpligtigelsen De indkøbte energibesparelser lider af en mangel Varmeværket kan kræve omlevering hvis muligt Varmeværket kan kræve erstatning, hvis omlevering ikke er mulig Såvel omlevering som erstatning er betinget af, at varmeværket reklamerer over manglen ved energibesparelserne og reklamerer straks Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 33

34 FUSIONER OG SAMARBEJDER side 34

35 FUSION ELLER SAMARBEJDE side 35 Valg af samarbejdsform Samarbejdsaftale Fælles driftsselskab Fælles varmeselskab (fusion) Betydning for valg af samarbejdsform Mulighed for harmonisering af takster Ønske om harmonisering af leveringsvilkår Fusion Kommunale værker: Fusion af aktieselskaber er forholdsvis enkelt Andelsselskaber: Aktivoverdragelse mod vederlag i anparter. Selskabsretlig fusion ikke mulig, dvs. ikke succession i forhold til kreditorer Pas på DCF med hensyn til anlægssaldo Nye garantier for lån

36 ERHVERVSANSVAR VED MILJØSKADER

37 Erhvervsansvar ved miljøskader Mens vi venter på Højesteret Landsrets dom af 7. maj 2015 vedr. Fjerritslev Fjernvarmeværk Fjernvarmeværk ansvarlig i henhold til miljøerstatningsloven over for spildevandsselskab som følge af udledning af cadmiumforurenet spildevand. Ekstraordinær udgift til deponering af cadmiumforurenet spildevandsslam skulle derfor erstattes Fjernvarmeværket objektivt erstatningsansvarlig for miljøskade Indbragt for Højesteret Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 37

38 GÆSTEPRINCIPPET - NYHEDER side 38

39 GÆSTEBEGREBET HVEM ER GÆST? side 39 Fra forarbejderne til vejlovens 77: Afgørende for anvendelsen af princippet er, at ledningen ejes af en anden juridisk person end vejejeren (vejmyndigheden), og at gæsteprincippet ikke er fraveget ved aftale mv.

40 ER ET RØRLAGT VANDLØB GÆST I VEJEN? side 40 Vejdirektoratets udtalelse af 19. august 2016: Et rørlagt vandløb under et vejareal er ikke omfattet af gæsteprincippet, hvis vandløbet var der først, og rørlægningen er sket af hensyn til vejen Vejdirektoratet anfører: At det, for så vidt angår pligten til at vedligeholde et rørlagt vandløb under en vej, må vurderes, om vandløbet lå på det pågældende sted, da vejen blev anlagt hen over vandløbet, og dermed om rørlægningen er sket af hensyn til vejen Når en vej anlægges således, at den krydser et vandløb, sker rørlægningen af vandløbet med henblik på at sikre vejen ikke af hensyn til vandløbet Gæsteprincippet finder således ikke anvendelse vedrørende vedligeholdelse eller andre arbejder angående vandløbet uanset om vandløbet er rørlagt og fremtræder som en ledning under vejen

41 ØSTRE LANDSRETS DOM AF 17. MAJ 2016 (CITYRINGEN) side 41 Skærpet tilsyn ca kr. Ved anlægget af stationen ved Aksel Møllers Have blev stationsboksen placeret parallelt med og meget tæt på en kloakledning. Ved byggeriet blev der etableret et skærpet tilsyn med ledningen, således at en dyrere omlægning af denne derved blev undgået I forarbejderne til cityringlovens 7, stk. 5, er det forudsat, at ledningsejerens betalingsforpligtelse tillige omfatter sådanne fordyrelser af anlægsprojektet, der skyldes, at anlægsmyndigheden af hensyn til ledningsejeren har valgt en for ledningsejeren billigere løsning. Endvidere har Højesteret i dom af 19. maj 2015 (U ) fastslået, at en ledningsejer efter gæsteprincippet i vejlovens dagældende 106, stk. 1, har pligt til også at betale for andre tekniske løsninger end fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning eller omlægning. På denne baggrund finder landsretten, at ledningsejerne også skal betale for meromkostningerne forbundet med det skærpede tilsyn ved Aksel Møllers Have.

42 OMKOSTNINGER, SOM VEJMYNDIGHEDEN SKAL BETALE side 42 Pligt til at tage hensyn til ledninger Vejlovens 79, stk. 1 og 2: I forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejen. Vejmyndigheden skal så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren Hvad er den økonomiske konsekvens af disse forpligtelser for vejmyndigheden?

43 EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONENS KENDELSE AF 29. AUGUST 2016 side 43 Ledningsarbejder ved broarbejde vedrørende elektrificering af banestrækningen Køge Nord - Næstved Uenighed om meromkostninger til gravearbejdet samt Banedanmarks omkostninger til planlægning, projektering og projekt- og byggeledelse Kommissionen: Den Banedanmark påhvilende koordinerings- og loyalitetspligt til at orientere og optage forhandling med vedkommende ledningsejere defineres i omfang ved de forhold, der gør sig gældende for den pågældende ledningsomlægning. Ledningsomlægningerne i den konkrete sag har været udfordret af de særlige forhold navnlig antallet af aktører og udfordringer med i tide at finde plads til et passende ledningstracé. Sådanne forhold.. må udvide koordinerings- og loyalitetspligten.

44 EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONENS KENDELSE AF 29. AUGUST 2016 side 44 Kommissionen (fortsat): Banedanmark havde ikke i tilstrækkelig grad havde iagttaget sin koordinerings- og loyalitetspligt - hensynet til ledningsejernes interesser - og den fordyrelse af de faktiske omkostninger til gravearbejde og projektering af ledningstracéet, som dette havde medført, måtte afholdes af Banedanmark. (ca kr.) Banedanmark måtte ligeledes selv afholde egne omkostninger "Projekt- og byggeledelse for planlægning og udførelse" samt til udarbejdelse af "Udførsels- og Refusionsaftale (ca kr.) Ledningsejerne skulle betale sædvanlige omkostninger til gravearbejdet og omkostninger til projektering af ledningstracé, udarbejdelse af ledningsplaner mv. Kendelsen er indbragt for taksationskommissionen

45 HVIDOVRE-SAGEN (HØJESTERETS DOM AF 21. SEPTEMBER 2016) side 45 Sagen vedrører gyldigheden af en tinglyst ledningsdeklaration, som fastslog, at et regnvandsbassin ikke var omfattet af gæsteprincippet Ledningsdeklarationen blev indgået mellem en kommune som arealejer og et af kommunen ejet forsyningsselskab som ledningsejer Ifølge deklarationen havde forsyningsselskabet betalt et vederlag til kommunen på kr. som erstatning for, at gæsteprincippet ikke skulle finde anvendelse Da Banedanmark senere eksproprierede området, var konsekvensen af deklarationen umiddelbart, at BDK skulle afholde udgifterne til flytning af regnvandsbassinet (ca. 1 mio. kr.)

46 HVIDOVRE-SAGEN side 46 Banedanmark sagsøgte herefter kommunen, da de mente, at servitutten var tinglyst i ond tro, eftersom kommunen godt var klar over, at Banedanmark ville ekspropriere området Byretten Retten fandt hverken, at kommunen havde handlet ansvarspådragende, eller at servitutten var ugyldig Østre Landsret Servitutten var i strid med princippet om saglig forvaltning, da den udelukkende havde til hensigt at pålægge staten en ikke ubetydelig udgift, som stod i åbenbart misforhold til kompensationsbeløbet Vederlaget på kr. står i åbenbart misforhold til den på ejendommen pålagte økonomiske byrde

47 HVIDOVRE-SAGEN side 47 Højesteret En kommune skal også ved indgåelse af privatretlige aftaler inden for rammerne af kommunalfuldmagten overholde grundsætningen om saglig forvaltning Gæsteprincippet ville i udgangspunktet indebære, at Hvidovre Spildevand skulle betale for den omlægning af regnvandsbassinet, der var nødvendiggjort af den ny jernbanelinje Såvel kommunen som forsyningsselskabet var klar over, at udgiften til omlægning af bassinet ville blive betydelig, at servitutaftalen udelukkende havde til hensigt, at staten (Banedanmark) kom til at betale for omlægningen, og at kommunen derved varetog Hvidovre Spildevands økonomiske interesse på bekostning af statens Kommunen har derved ikke overholdt grundsætningen om saglig forvaltning Bemærk, at Højesteret ikke begrunder afgørelsen med erstatningens størrelse

48 EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONENS KENDELSE AF 16. AUGUST 2016 SEAS-NVE/BANEDANMARK side 48 Ifm. elektrificeringen af jernbanestrækningen Køge Nord Næstved skulle der etableres en ny bro ved Søllerupvej/Bjergvej Etableringen af den nye bro og ændringen af tilkørselsforholdene ville indebære, at det var nødvendigt at udføre ledningsomlægninger i området, hvor broen skulle etableres De to parter var enige om den tekniske løsning, men var uenige om, hvorvidt ledningen lå under gæstevilkår og det heraf følgende betalingsspørgsmål Tvisten koncentrerede sig om, hvorvidt et vederlag på 727,20 kr. betalt i 1972 bl.a. udgjorde erstatning for ledningens anbringelse og dermed en fravigelse af gæsteprincippet

49 OM ERSTATNINGEN SEAS-NVE/BANEDANMARK side 49 Kommissionen: Deklarationens formål er at muliggøre anbringelsen af ledningen på ejendommen, altså udgør deklarationen i denne henseende en tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom For disse formål er der ydet et samlet vederlag i 1972 på 250 kr. for et areal på ca. 360 m 2. Vederlaget udgør lidt under halvdelen af den dengang offentligt opgjorte værdi af arealet på 1,44 kr. pr. m 2, hvilket er en ikke usædvanlig servituterstatning.. at det dengang som nu forholder sig således, at en ledning, der anbringes, er udsat for en ubekendt risiko for at måtte omlægges, af ubekendte årsager, i ubekendt omfang og til en ubekendt udgift. Et system, hvorefter denne ubekendte risiko ville kunne imødekommes ved forhøjelse af vederlaget, ville betyde en fordyrelse for ledningsejeren eller overtagelse af arealer i stedet for pålæg af rådighedsindskrænkninger

50 KOMMISSIONENS KONKLUSION SEAS-NVE/BANEDANMARK side 50 Deklarationen har til formål at tillade ledningens placering på ejendommen. Der er betalt et sædvanligt vederlag. Gæsteprincippet gælder ikke, jf. Vintapperrampen Deklarationen er indgået mellem professionelle parter, som har kunnet overskue konsekvenserne, herunder risikoen for ledningsomlægninger. Aftalen er derfor ikke en urimelig aftale Banedanmark skal refundere ledningsejerens udgifter til ledningsomlægninger

51 Line Markert Partner, advokat Tlf.: Mobil: Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel Fax [email protected] horten.dk

52 Kontaktinfo Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Tlf.: Mobil: Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 52