Uddannelsernes strukturelle opbygning i STADS

Transkript

1 Uddann elsess truktu r Uddannelsernes strukturelle pbygnng Baggrundspapr tl ndstllng Organserng g tlrettelæggelse af uddannelsesdata på AU Versn nvember 2009 Datastruktur-prjektgruppen Gtte Stavad (ASB) Jette Larsen (NAT) Frederk Langkjær (HUM) Gert Jørgensen (DJF) Chrstan Kch Ramsng (STUF) Berete Svennevg (Lgca) Jnna Kragh Jacbsen (prjektleder, STUF) 1

2 Uddannelsernes strukturelle pbygnng Indlednng g prncpper Aarhus Unverstet har besluttet at tage det studeadmnstratve system brug Sm en del af frberedelsen tl dette er der nedsat en strukturgruppe, der dels ser på verførsel (knverterng) af data fra DELFI tl g dels vervejer, hvlken struktur, Aarhus Unverstets uddannelser skal bygges p. Dette ntat er resultatet af vervejelserne m pbygnng af uddannelserne. Tl grund fr vervejelserne lgger hensynet tl t prncpper: Uddannelsernes fleksbltet g deres gennemsgtghed. Fleksbltet Strukturen må kke stlle sg vejen fr faglg udvklng, frnyelse g tlpasnng af uddannelserne. Gennemsgtghed Strukturen skal være enkel g verskuelg, dels af hensyn tl den admnstratve prces, dels af hensyn tl de studerende. De enkelte nveauer I pbygnngen af uddannelsesstrukturer ndgår der begreber g nveauer sm vst på nedenstående fgur: Bekendtgørelse 1 Uddannelse Uddannelse Ramme mdel 2 Udd.-del Udd.-del Udd.-del 3 Studerdnng Studerdnng Studerdnng Studeretnng EKA Gruppe 4 UVA EKA EKA 2

3 Uddannelsernes strukturelle pbygnng Nveau 1, bekendtgørelser, uddannelser g rammer: Én uddannelse/ramme pr. grad pr. hvedmråde pr. bekendtgørelse I ndskrves de studerende tl en ramme, der dækker en uddannelse. Uddannelser defneres under en bestemt bekendtgørelse. Det er gruppens ndstllng, at der under hver bekendtgørelse skal prettes 1 uddannelse fr hver ttel/grad, en uddannelse gver ret tl, fr hvert hvedmråde. Fr hver af dsse prettes der en ramme. Denne rganserng anbefales, frd den afspejler unverstetslvens ansvarsfrdelng samt uddannelsesbekendtgørelsens pbygnng (338) g dermed gver en klar reference tl den bagvedlggende dkumentatn. Det vl således tydelgt fremgå af systemet, hvlke uddannelser AU har hjemmel tl at udbyde. Eksempel: Under bkg. 338 prettes der bl.a. en humanstsk bachelruddannelse, en telgsk bachelruddannelse g en samfundsvdenskabelg bachelruddannelse. Bekendtgørelse Uddannelse BA-HUM Uddannelse BA - TEO Uddannelse BA - SAM Alternatve løsnnger kunne være at prette flere eller færre uddannelser. Hvs man valgte at prette færre uddannelser, f.eks. én pr. ttel/grad, sm dækker flere hvedmråder, skulle man nk prette flere rammer fr hver uddannelse. Man kunne gså prette flere rammer pr. fakultet, f.eks. en ramme på centralt fag. Gruppen har valgt sn løsnng ud fra t hensyn: 1. at der kke skal være så mange uddannelser g rammer, at man mster verblkket, g 2. at de studerendes ndskrvnng skal afspejle, hvr deres uddannelsesfrløb admnstreres. 3

4 Uddannelsernes strukturelle pbygnng Nveau 2, uddannelsesdele g mdeller: Opbygnng af uddannelsesdele afspejler hvedmrådernes mdulkmbnatner I kan man angve, at en uddannelse (under en bekendtgørelse, jfr. venfr) kan bestå af en eller flere uddannelsesdele. Da en studerdnng defneres sm hørende tl en bestemt uddannelse eller uddannelsesdel, kan man sammensætte en t-faglg uddannelse ved at lade uddannelsen bestå af t uddannelsesdele med hver sn studerdnng. Hvs der er flere kmbnatnsmulgheder, pbygges der en mdel fr hver, hvrved det skres, at studerende kke samtdg får f.eks. et tlvalgsfag g et sdefag under samme uddannelse. Gruppen har valgt, at der gså skal defneres en uddannelsesdel fr uddannelser, der kke gver mulghed fr tlvalg, selvm uddannelsesdelen deelt set får samme ndhld sm den verrdnede uddannelse. Hvs en uddannelse gver mulghed fr at tage tlvalg eller frtsætte på de(t) centrale fag gennem hele uddannelsen (eksempelvs statskundskab/samfundsfag), er det nødvendgt at have t uddannelsesdele fr at de studerende skal kunne fretage valg g få de relevante uddannelsesdele tlknyttet deres studeprgram. Også uddannelser, der kke gver mulghed fr tlvalg (eksempelvs medcn), får en uddannelsesdel. Dette er valgt fr at gve systemet et ensartet præg g af hensyn tl statstkker på tværs. Nveau 3, studerdnnger g studeretnnger: Flere, enkle studerdnnger En studerdnng skal altd være knyttet tl en uddannelse eller en uddannelsesdel, g den skal altd have en studeretnng. Fr en bestemt uddannelsesdel g studeretnng kan der defneres flere studerdnnger, men de skal have hver sn krafttrædelsesdat. Det er et prncp, at en system-studerdnng gså så præcst sm mulgt afspejler den vedtagne g gdkendte dkument-studerdnng. Men samtdg er det vgtgt, at valg mellem studeretnnger, lnjer eller specalsernger kke kmplcerer system-studerdnngen, så den blver uverskuelg fr de studerende g de persner, der skal admnstrere studerdnngen. Derfr ndstller gruppen, at der fr en dkument-studerdnng, der beskrver flere mulge strukturer g ndhld, skal prettes et tlsvarende antal systemstuderdnnger. På samme måde skal større ændrnger af en studerdnng kke ndbygges studerdnngen, men føre tl prettelse af en ny studerdnng, sm de studerende skal flyttes ver på. Frdelen ved dette vl være, at de studerende følger den samme studerdnng, g at det er en verskuelg rdnng med en smpel struktur, mens ulempen er, at der vl skulle fretages mange studerdnngsskft. 4

5 Uddannelsernes strukturelle pbygnng Fg. 3 vser et abstrakt eksempel på en uddannelsesdel, hvrtl der er knyttet tre studerdnnger med frskellge studeretnnger. Prncppet m flere, enkle studerdnnger kan gså llustreres med studerdnngen fr bachelruddannelsen jrdbrug, fødevarer g mljø (2008), der ndehlder 4 lnjer: Husdyrblg g prduktn, Jrdbrug g mljø, Fødevarekvaltet g Planteprduktn. Hver lnje ndehlder en gruppe med de samme blgatrske fag, en gruppe med de samme valgfag g ngle fag, der er lnjespecfkke. Bachelruddannelsen jrdbrug, fødevarer g mljø vl ud fra gennemsgtghedsprncppet udløse 4 system-studerdnnger med følgende enkle struktur her llustreret med lnjefaget Fødevarekvaltet: I mdsætnng hertl vlle en sammensat versn, hvr studerdnngen skulle bygges p med alle 4 lnjer samme struktur g udmøntes på følgende måde systemet: 5

6 Uddannelsernes strukturelle pbygnng Nveau 4, A: undervsnngs- g eksamensaktvteter I fndes der både undervsnngsaktvteter g eksamensaktvteter, g det kan regstreres, hvlken eksamensaktvtet en bestemt undervsnngsaktvtet (kan) afsluttes med. Det er nrmalt eksamensaktvteter, der fndes studerdnngerne. Eksamensaktvteterne ndehlder plysnnger m bl.a. aktvtetens belastnng (antal ECTS), bedømmelsesfrm, censurfrm, prøvefrm g varghed. Undervsnngsaktvteter fndes nrmalt kke studerdnngen, men ved at udpege den eksamensaktvtet, undervsnngsaktvteten afsluttes med, kan undervsnngsaktvteten få et tlhørsfrhld tl den studerendes studerdnng sm gør, at f.eks. frudsætnngskrav g maksmum kan blve checket allerede ved undervsnngstlmeldng. En undervsnngsaktvtet kan udpege flere eksamensaktvteter, sm afslutter den (eller sm kan afslutte den), g flere undervsnngsaktvteter kan udpege den samme eksamensaktvtet sm afsluttende. I den sdstnævnte stuatn kan man betegne eksamensaktvteten sm en skalprøve. Gruppen ndstller, at man vdest mulgt mfang pretter undervsnngs- g eksamensaktvteter med et en-tl-en frhld. Det betyder, at når man pretter en ny undervsnngsaktvtet, skal der samtdg prettes en eksamensaktvtet, der afslutter den. Denne skal samtdg ndsættes studerdnngen, typsk en gruppe med valgfr elementer. Dette betragter gruppen sm en mndre ændrng af studerdnngen. En skalprøve ndgår fte studerdnngen sm et frt valgt emne, dvs. en eksamensaktvtet, hvs genstand kke er beskrevet nærmere, da det er menngen, at de studerende skal kunne gå tl eksamen på grundlag af mange frskellge undervsnngsfrløb. Det vl fte være ttlen på det kursus den studerende har fulgt eller den pgave, den studerende blver bedømt på baggrund af, der blver navnet på det frt valgte emne. Gruppen ndstller, at brug af skalprøver begrænses tl de stuatner, hvr der kun skal/kan vælges en enkelt aktvtet. Begrundelsen er, at eksamensaktvteter med ntetsgende navne ( Emne 1 ) gver en utlstrækkelg beskrvelse af ndhldet den studerendes uddannelse, g at flere skalprøver en studerdnng fte resulterer en kmpleks mange tl mange relatn mellem skalprøveaktvteterne g undervsnngsaktvteterne. 6

7 Uddannelsernes strukturelle pbygnng En tl en UVA 2 Skalprøve UVA 1 EKA 1 UVA 3 EKA 2 UVA 4 Der vl således være t mdeller fr rullende udbud af valgfrhed studerdnngen. I den ene mdel tlføjes de valgfre eksamensaktvteter med tlhørende undervsnngsaktvteter løbende tl en valgfr gruppe g den anden mdel kbles undervsnngsaktvteter løbende tl en skalprøve studerdnngen. Den første mdel kan llustreres med kanddatuddannelsen bmedcnsk teknk (2007), der ndehlder en valgfr gruppe med 37 eksamensaktvteter á 5 g 10 ECTS, hvr der skal bestås max 30 ECTS. Tl hvert enkelt valgfrt kursus (undervsnngsaktvtet) er der således én eksamenskde (eksamensaktvtet) studerdnngen. Hver gang faget tlbyder de studerende et nyt valgfrt kursus, føjes der en ny eksamensaktvtet tl valgfagsgruppen studerdnngen. Udgåede kurser fjernes kke fra studerdnngen, men frhldes de studerende ved kke at blve udbudt tl eksamen. Den anden mdel kan llustreres med bachelruddannelsen kunsthstre (2007), der ndehlder en valgfagsgruppe med t skalprøver á 10 ECTS: Temastudum g fællesæstetsk valgfag. Tl dsse t skalprøver er øjeblkket kblet følgende fag: 7

8 Uddannelsernes strukturelle pbygnng Ved tlføjelse af nye kurser prettes en ny undervsnngsaktvtet, der kbles tl de ekssterende eksamensaktvteter (skalprøver) den valgfre gruppe studerdnngen. Udgåede kurser frakbles kke eksamensaktvteten, men frhldes de studerende ved kke længere at udbydes. Nveau 4, B: Studesammensætnng med emner g emnekrav I DELFI er det mulgt at erstatte en aktvtet den studerendes studeprgram med en aktvtet, der kke fndes den (system)studerdnng, den studerende følger. Nget sådant er kke mulgt, brtset fra ved mertverførsel. I kan den studerendes persnlge studerdnng kun ndehlde elementer, der gså fndes den generelle (system)studerdnng. Når alle de aktvteter, de studerende skal kunne vælge, skal ndsættes den generelle studerdnng, blver det prncppet mulgt fr alle studerdnngens studerende at vælge dem, hvrmd en ndvduel tlladelse tl ndsættelse af en aktvtet fte er resultatet af en sagsbehandlng, hvr afgørelsen afhænger af den studerendes øvrge valg uddannelsen. Det er derfr nødvendgt, at man kan udtrykke g få kntrlleret de betngelser, der gælder fr sammensætnng af en uddannelse. Det kan et vst mfang ske ved pdelng af aktvteterne grupper med mnmum g maksmum, men derudver er der behv fr at kunne udtrykke f.eks. et krav m dæknng af et bestemt faglgt mråde eller et krav m sprednng på et antal frskellge faglge mråder. Hvad der kan udtrykkes ved hjælp af emnekrav. 8

9 Uddannelsernes strukturelle pbygnng Et emnekrav kan f.eks. være krav m dæknng af et bestemt faglgt mråde, en bestemt tdsperde eller et bestemt gegrafsk mråde. Man kan fr en eksamensaktvtet regstrere, at den pfylder et eller flere emnekrav. Fr en gruppe eller fr hele studerdnngen kan man så angve, at et bestemt emnekrav skal være pfyldt med 20 ECTS, eller at tre frskellge emnekrav skal være pfyldt. Gruppen eller studerdnngen vl så kke blve bestået, før kravet er pfyldt. Et eksempel på kntrl af faglge krav ved hjælp af emnekrav: GRP 17 Mndst 2 Mndst 10 ECTS amerkansk ltteratur EKA 1 Opfylder brtsk ltteratur EKA 2 Opfylder amerkansk ltteratur EKA 3 Opfylder brtsk ltteratur EKA 4 Opfylder meder EKA 5 Opfylder amerkansk ltteratur EKA 6 Opfylder brtsk ltteratur Opfylder meder EKA 7 Opfylder amerkansk ltteratur I eksemplet er vst en gruppe, hvraf de studerende skal bestå mndst 2, g hvr der er stllet krav m, at aktvteter svarende tl mndst 10 ECTS pfylder emnekravet amerkansk ltteratur. En studerende, der består EKA 1, EKA 2, EKA 3, EKA 4 g EKA 6 vl kke bestå gruppen, selvm han har bestået 2, frd han kke pfylder betngelsen m mndst 10 ECTS amerkansk ltteratur. Emner g emnekrav vl med frdel kunne bruges studerdnnger med en løst defneret struktur eller strukturer, der alene er defneret af faglge sprednngskrav. Det gælder eksempelvs kanddatuddannelsen statskundskab (2008), der sn nuværende frm alene ndehlder valgfre grupper med alt 9 skalprøver frdelt på pltlgske semnarer, pltlgske dbbeltsemnarer g samfundsvdenskabelge semnarer. I stedet fr de kmplekse mange-tl-mange relatner mellem undervsnngs- g eksamensaktvteter den nuværende struktur, kan studerdnngen bygges p af en str valgfr gruppe med alle semnarer sm selvstændge eksamensaktvteter med tlhørende undervsnngsaktvteter, hvrtl der er defneret de nødvendge emnedata (pltlgsk semnar eller samfundsvdenskabelgt semnar eller begge dele). Sprednngskravet mellem pltlgske g samfundsvdenskabelge semnarer vl herefter kunne reguleres af emnekravsregler på den valgfre gruppe. 9

10 Uddannelsernes strukturelle pbygnng Knsekvenser af de ndstllede prncpper Fleksbltet strukturen: gør det nemmere fr uddannelserne at fretage ændrnger studerdnngerne gør fte strukturen studerdnngerne mere kmpleks g uverskuelg Gennemsgtghed strukturen: gør det nemmere at admnstrere uddannelserne gør fte strukturen mere enkel g rgd Den verrdnede rganserng af 1 uddannelse pr grad pr. hvedmråde pr. bekendtgørelse: skaber en enkel g klar reference tl den bagvedlggende dkumentatn afspejler hvr den studerendes ndskrvnng admnstreres Anvendelse af uddannelsesdele fr enkel- g fler-faglge uddannelser: gver en uddannelsesdata et ensartet præg systemet gør det nemmere at udarbejde statstkker på tværs systemet 1-tl-1 mellem dkumentstuderdnng g systemstuderdnng: reducerer admnstratve msfrståelser tlknngen af dkumentstuderdnngen skrer et legalt grundlag at admnstrere på Udspaltnng af studeretnnger g væsentlge ændrnger flere enkle studerdnnger: reducerer kmpleksteten de enkelte studerdnnger resulterer flere studerdnngsskft nødvendggør klare vergangsbestemmelser mellem studerdnnger stller større krav tl luknng af gamle rdnnger g flytnng af studerende frem på nye rdnnger gver mere præcse ndskrvnngsmæssge statstkker En-tl-en relatn mellem undervsnngs- g eksamensaktvtet: skaber bedre sammenhæng mellem undervsnng g udprøvnng studeadmnstratnen gør det nemmere at vdereføre undervsnngstlmeldng tl eksamenstlmeldng Rullende udbud af valgfre kurser ved ndlæggelse af eksamensaktvtet en valgfr gruppe eller kblng af UVA tl skalprøve udløser kke en ny studerdnng: gver en mere fleksbel g gennemskuelg admnstratn af valgfag Anvendelse af emner g emnekrav tl uddannelser med løst defnerede strukturer: gør den løst defnerede struktur nemmere at admnstrere gør den løst defnerede struktur nemmere at verskue fr de studerende vl fungere gdt sammen med StudeprgramValdatren stller krav m, at knsttuerende/blgatrske fagelementer, der ndgår uddannelserne er defneret på frhånd 10