Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk. 1, 46-55)

Transkript

1 Maria BB II 13. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 12 Min sjæl, du Herren 108 Lovet være du 71 Nu kom der bud 73 Vi synger med Maria 217 Skriv dig Jesus 80 Tak og ære være Gud Bøn: Vor Gud og far Du har brug for os, lad os ikke tøve når du kalder. Amen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk. 1, 46-55) Det er sæson for at gå en tur ud i redskabsskuret, finde skuffejern, skovl og rive frem og gå i gang med redskaberne. For nogen er det sæson hele året,

2 måske ikke ligefrem havesæson, men sæson for praktisk arbejde, I ved nok, dem vi kalder for handymænd, de har næsten altid gang i noget værktøj. Jeg tror man kan kende håndværkertyperne på hvordan deres værksteder og redskabsrum ser ud. En vis orden er der som regel, måske hænger værktøjet efter størrelse, måske er der endda tegnet rundt om både hammer, svensknøgler og skruetrækkere, så de altid kan finde deres rette plads. Nu er det ikke kun det meget konkrete redskaber i skur og værktøjskasser, som vi mennesker benytter os af. Også alle os der ikke er specielt praktiske anlagte bruger redskaber, når vi skal håndtere livet. Det er de mere usynlige redskaber, som vi bruger fx i samværet med andre. Hvad enten vi nu er frembusende og bemægtiger os situationen 2

3 eller vi er forsigtige og tilbageholdende og ser tiden an, så har vi vores egne livsmestringsredskaber, som vi hiver frem af værktøjskassen. Og nogen gange sker det så at vi ikke rigtig synes vi har nogle brugbare redskaber. Fx når vi oplever noget vi ikke har oplevet før, når vi møder vanskelige ting i livet, som sygdom og død, så er det somom der er tomme pladser på værktøjsvæggen i skuret. Ligegyldigt hvor praktiske og empatiske vi er, så kan vi godt opleve at vi ikke aner hvad vi skal stille op og hvad vi egentlig skal gribe og gøre i. Død og sygdom, men også livets begyndelse, ja, alle slags uventede overraskelser kan gøre os usikre og bekymrede. Hvad skal vi stille op? - og hvordan skal det hele dog gå? 3

4 Da den unge pige Maria fik besøg af en engel, som fortalte hende at hun skulle føde et barn, der var der ikke nogle indlysende redskaber i værktøjskassen, hun kunne gribe fat i. Og selvom hun var forlovet med en tømrer, der var praktisk anlagt, så var det ikke sådan lige at vide, hvordan situationen skulle håndteres. Det havde jo netop ikke været sammen, så hvordan skulle det være gået til at hun var blevet gravid? Og hvordan skulle hun og han forholde sig til det? - Der var ikke mange fortilfælde at læne sig op af. Hvem ville ikke være blevet bekymret? Eller måske endda panikslagen. Maria blev i første omgang forfærdet, men derefter blev hun forbavsende hurtigt beroliget. Bekymringerne blev fejet af bordet, og Maria sagde: Ja tak, jeg vil gerne være Herrens tjenerinde. 4

5 Hun ville gerne være Guds redskab i den plan som ingen andre end Gud kunne se og forstå. Og Maria brød ud i lovsang det er den sang jeg læste som dagens tekst Sang kan være godt til mange ting. Både når vi er kede af det og når vi er jublende lykkelige kan sang og musik udtrykke vores følelser og være et god hjælp til at håndtere dem. Som kristne har vi redskaber som kirkegang, salmesang, bibellæsning og ikke mindst bøn. Gode værktøjer og ting, som kan hjælpe os til at leve livet. Personligt har jeg altid været fascineret af Maria og måden hun håndterer bebudelsen på. At hun lader bekymringerne fare og overgiver sig til glæden og taknemmeligheden. At hun så ganske frimodigt lægger sit liv i Guds hænder uden at vide, hvordan det skal gå. 5

6 Med sit ja, bliver hun et redskab for Gud og for menneskeheden i det hele taget. Ja, mennesker kan være redskaber. Det gælder ikke kun Maria, også vi kan bruges af Gud, ikke bare kan vi, men det er faktisk også meningen at vi, som Maria, skal påtage os de opgaver som Gud lægger foran os. Gud har fat i den lange ende. Han er den der holder snor i menneskers liv, ikke som marionetdukker. Vi er redskaber, som er afhængige af skaberen i den anden ende. Men vi har også vores egen vilje til at sige ja eller nej til at være redskaber for Guds fred og Guds kærlighed. Hvad indebærer det så, når vi siger ja til at være tjenere og redskaber for Gud? - Vi får ikke de opgaver Maria fik men vi får nogle andre. 6

7 Gud har fat i den lange ende, men han har brug for os til at hjælpe freden og kærligheden i verden. Når de ringe skal ophøjes og de sultne skal mættes, så er det nogle af de opgaver, hvor Gud gerne vil bruge os som sine redskaber. Frans af Assisis berømte bøn siger det sådan: Herre, gør mig til et redskab for din fred. Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder. Lad mig bringe tilgivelse hvor forurettelsen råder. Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder. Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder. Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder. Lad mig bringe lyd, hvor mørket råder. Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder. Der er nok at tage fat på, der er meget man kan bekymre sig om. Der er også mange livssituationer, hvor man kan være usikker på sine egne evner og muligheder, 7

8 og ikke ved om man har brugbare redskaber i livets værktøjskasse. Ikke mindst i de situationer giver det god mening som Maria at lægge sit liv i Guds hænder. Når livet synes umuligt, da kan vi se på Maria, som et godt eksempel. Og da kan vi tage budskabet, som hun modtog til os Intet er umuligt for Gud sådan lød beskeden. Lad os takke ham, lovsynge ham og bede ham om at tage hånd om vores liv. Amen 8