STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING

Transkript

1 NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger kun venstre øje 26/ Køb kun foderfedt af en god kvalitet 36/ Giv b-streptokokkerne kamp til stregen K150511E1A01.indd :43:15

2 FRONTLØBER Ejes og drives af Karina og Gunner Mouridsen sammen med deres to børn. 150 årskøer med ca kg EKM Automatiseret stald med to malkerobotter og One2Feed fodringsanlæg Græsset kvitterer for ilt og næring 10 K150511E1A10.indd :00:16

3 Her kører den kombinerede belufter og nedfælder solo som belufter i traktorliften. Noget Gunner Mouridsen fremover i stigende grad vil gøre i det tidlige forår, hvor jorden ikke kan bære gyllevognen. Foto: Astrid Dalum Gunner Mouridsen ved tænderne på belufteren. De sidder fire og fire på rotoren med 17 cm mellemrum og er vredet en smule. De belufter græsrødderne med ca. 18 cm dybe riller. Foto: Astrid Dalum * Græs: Danmarks første kombinerede græsmarksbelufter og gyllenedfælder blev udviklet efter ønske fra Gunner Mouridsen og giver procent højere udbytter ved at sende ilt og næring direkte ned til græssets rødder. Samtidig holder den porøse jord og det øgede rodvolumen bedre på vandet og mindsker vandingsbehovet under sommertørkerne. Desuden afdræner de beluftede marker mere effektivt vinterens nedbør. Græs giver sundhed og ydelse Flere fordele med stort rodnet Kun tre slæt om året Eftersår rent græs i markerne 11 K150511E1A10.indd :00:18

4 FRONTLØBER Ejes og drives af Karina og Gunner Mouridsen sammen med deres to børn. 150 årskøer med ca kg EKM. Automatiseret stald med to malkerobotter og One2Feed fodringsanlæg. Stærke græsrødder giver mere mælk Pleje: Gennem eftersåning og kombineret gyllenedfældning og beluftning øges græssets udbytter, foderkvalitet, dyrkningssikkerhed og holdbarhed. Af Claus Solhøj tlf Bedre evne til at holde på vandet og mindre vandingsbehov i dyrkningssæsonen. Når der så vandes, tager marken meget bedre imod. Færre vandlommer om vinteren på grund af en bedre evne til at afdræne nedbør. Det er effekten af at belufte græsmarkerne med en otte meter bred Ewers græsmarksbelufter hos Gunner Mouridsen ved Tarm. Dertil kommer procent højere udbytter, da belufteren ikke kun riller græsset i 18 cm dybde i striber med 17 cm mellemrum med sine fire tænder på rotorbommen, der er monteret lidt skævt på kørselsretningen, men også efter ønske fra Gunner og i samarbejde med forhandleren A3N og Fasterholt Maskinfabrik er Når der kommer ilt og næringsstoffer direkte ned til græssets rødder, så vil produktionen jo stige. Samtidig øges røddernes volumen, og jorden bliver lidt mere porøs. udrustet med en fordeler og udløb ved hver enkelt knivrotor, så den også kan nedfælde gylle og belufte i samme overkørsel. Dermed kan to opgaver kombineres i én overkørsel.»når der kommer ilt og næringsstoffer direkte ned til græssets rødder, så vil produktionen jo stige. Samtidig øges røddernes volumen, og jorden bliver lidt mere porøs. Vi har kunnet se, at jorden holder bedre på vandet, at rødderne er er blevet længere og går dybere i jorden, så der ikke har været brug for at vande helt så hårdt som før i tørkeperioderne. Heller ikke da det brændte temmelig hårdt i sommer, så vi de brændte pletter, vi tidligere så. Svampen er simpelt hen blevet større og suger bedre vand og holder bedre på det,«forklarer Gunner Mouridsen. Samtidig har han set færre vandlommer med vinternedbør på sine marker. Jorden er hovedsageligt JB1-JB3 samt lidt humusjord. Mikroliv er vigtigt Desuden har køerne, som fodres med 60 procent græs og 40 procent majs, også kvitteret for den ekstra indsats i græsset med ydelsesfremgang og forbedret sundhed. Det meget kraftige rodnet og et rodvolumen, der nok er fordoblet, giver ikke bare øget udbytte og større dyrkningssikkerhed, men øger tilsyneladende også foderværdien ved at trække flere næringsstoffer ud af jorden og i det hele taget styrke mikrolivet i jordens dyrkningslag. Netop det med rødderne og mikrolivet tror Gunner Mouridsen også får betydning, når han fremover skal levere gylle til biogas og får afgasset gylle retur.»det giver bare endnu mere fokus på mikrolivet i jorden med beluftning og mere fokus på efterafgrøder og nedmuld- En graveprøve viser kraftig rodudvikling med masser af nye hvide rødder efter belutningen. Foto: Astrid Dalum Græsmarksbelufteren Ewers-belufteren i otte meter arbejdsbredde er udviklet efter ønske fra Gunner Mouridsen i samarbejde med forhandleren A3N og Fasterholt Maskinfabrik til også at kunne nedfælde gylle med fordeler og udløb ved hver rotor. På rotoren sidder med 17 cm mellemrum med tænderne monteret lidt skævt på kørselsretningen, som laver 18 cm dybe riller i græsmarken og samtidig vrider jordprofilen en smule. Normalt sidder belufteren/nedfælderen i liften på bedriftens 18 kubikmeter og kan trækkes af en 200 hk stærk traktor med 8-10 km/t. Kan afmonteres og bruges solo i traktorliften. 12 K150511E1A12.indd :59:53

5 Her sidder belufteren i gyllevognens lift og fungerer også som nedfælder med fordeler og udløb ved hver knivrotor monteret af Fasterholt Maskinfabrik på Ewers-belufteren fra A3N. Den 18 kubikmeter store gyllevogns lift kan lægge op til 100 bars tryk på nedfælderen. Foto: Claus Solhøj Slætgræs, lucerne og frø De hektar (antallet varierer pga. lejemulighederne de enkelte år) varierer fra JB1 til JB3 samt lidt humusjord. Det meste kan vandes, men der er ikke kapacitet nok i meget tørre år. Der dyrkes ca. 45 ha græs samt ha lucerne til køerne. Dertil kommer hektar frøgræs. Normalt alm. rajgræs, men i år ital. rajgræs, da sorten skal være tidlig af hensyn til tørrekapaciteten. ning af halm,«påpeger han. Af samme grund overvejer han nu også efter behov at erstatte ploven med dybdeharvning for at bryde eventuelle pløjesåler og undgå at vende alt for meget op og ned på jordlagene og det tilhørende mikronæringsliv. Høj fodereffektivitet Gunner Mouridsen understreger i øvrigt, at hans græs trods højere udbytter og bedre foderkvalitet ikke er noget, han som sådan praler med, da analyserne af det sjældent ligger i top. Dels tager han helst kun tre slæt med første slæt primo juni. Dels er græsset langt, da det samles op med snittevogn med en teoretisk snittelængde på ca. 40 mm.»men der må jo alligevel være noget i det, for fodereffektiviteten er høj, og ko-vommen fungerer 100 procent, hvilket er det absolut vigtigste. Der er jeg måske lidt gammeldags, men kompakt fuldfoder tør jeg ikke begive mig ud i,«forklarer han. Foruden den kombinerede beluftning og nedfældning plejes græsmarkerne også med en Dal-Bo Greenline til at jævne muldskud, rive gammelt græs væk, tromle overfladen og efterså græs med. Dog er der ikke længere vand i den glatte tromle, og egentlig burde den efter hans erfaring skiftes ud med en cambridgetromle for at undgå risikoen for glitning af jordoverfladen. Plejen med både eftersåning og beluftning er vigtig, da græsmarkerne skal ligge så længe som muligt, fordi det er dyrt at lægge nye ud. En del af at passe på græsmarkerne og lade dem ligge så længe som muligt, gerne de maksimale fem år, er også at undgå spor i marken fra især den 18 kubikmeter store gyllevogn, som kører i markerne på de mest ubekvemme tidspunkter. Derfor sås der kørespor, når der lægges græs ud.»men køresporene er en udfordring, for det er altid der, den sidste vandpyt står, så også faste kørespor kan være et kompromis,«konstaterer han. Valg af græsblandinger Bruger primært blanding 35 med middeltidlige og sildige alm. rajgræsser samt hvidkløver, da slætstrategien er tre slæt med første slæt primo juni. Derfor er der brug for lidt finere græsser samt hvidkløverens lidt større slætvindue. Blanding 24 med sildig alm. rajgræs, timote, engsvingel, engrapgræs samt hvidkløver bruges til de mere vedvarende marker. Her ses nedfældningen i praksis i efteråret 2014 med placering af gylle i rillerne efter belufterens vredne knive. Foto: Claus Solhøj 13 K150511E1A12.indd :59:55

6 FRONTLØBER Her ses Gunner Mouridsen ved en af de tre - i øvrigt identiske - silo-lagkager med hvert slæt græs samt lucernen lagt ind i tynde lag for at sikre en ensartet fodring året rundt. Snittervognsgræsset kræver ekstra omhu under sammenkørslen og under udtagningen. Foto: Astrid Dalum 5 veje TIL MERE OG BEDRE GRÆS Langt græs Græsset bjærges med snittervogn, mens lucernen snittes med en ældre bugseret Taarup-finsnitter for at få den lidt bedre neddelt. Snitlængden i græsset er på 40 mm og opefter, og det kræver omhu og tid, når ensilagen køres sammen. Der køres med en gummiged med græsgreb samt en ekstra traktor med tvillingmontering i siloerne, og der køres altid i to ad gangen, så indlægning og sammenkørsel foregår helt problemløst i forhold til hinanden. Udtagningen sker med en blokudtager. 1 Græs ensileres i lagkager Alle slæt fordeles i tre siloer og lægges i lagkage. Også lucernen ensileres sammen med græsset. Græsset lægges ind i tynde lag i siloerne, og der tages tre læs på hver enkelt mark, inden der skiftes mark. På den måde fordeles alt græs jævnt i hver silo, og dermed bliver fodringen meget ens. Var udbytterne små året før, hænder det dog, at en del af første slæt ensileres for sig til brug frem til efteråret. Som noget nyt prøver han i år at dyrke lupiner. De skal høstes med ribbebord på finsnitteren og knuses af snitterens majscracker og ensileres i lagkagerne sammen med tredje slæt. Græs sås i august 2 3 Gunner Mouridsen foretrækker at lægge sit græs ud i renbestand i første halvdel af august måned, for så giver marken fuldt udbytte fra første slæt året efter. Kan det ikke lade sig gøre, lægges det ud i vårbyg til modenhed, men her er der risiko for, at det er så tørt ved høst, at udlægget nærmest er brændt væk. Helsæd duer ikke, da der ikke mangler stivelse i fodringen, selv om det ville fjerne dæksæden tidligere. Tidligere erfaringer med udlæg i byg-ært-helsæd var gode, men bruges ikke længere. 4 Kan køre solo med belufter Kombi-redskabet blev oprindeligt udviklet til at belufte græsset og nedfælde gylle i én arbejdsgang. Men erfaringen fra foråret 2015 er, at det kan blive meget sent i våde forår, i år sidst i april, før det er muligt at køre på græsmarkerne med den 18 kubikmeter store gyllevogn. Derfor overvejer Gunner Mouridsen fremover at bruge handelsgødning forud for første slæt og så køre med belufteren solo i traktorliften i de våde forår for på den måde både at få beluftet græsset og gødet det tidligt nok. 5 Eftersår græs om foråret Under græsmarksplejen i foråret med en Dal-Bo Greenline eftersår Gunner Mouridsen oftest også 10 kg pr. hektar af blanding 33 (blanding 35 uden hvidkløver). Dels koster stankelbenslarver og sneskimmel altid græs, dels er de nuværende græssorter ikke udviklet til de fem års brug, som han ønsker. Han overvejer p.t. eftersåning i august for for at få fuldt udbytte af eftersåningen næste forår. Udfordringen i august er, at det bliver en ren forsikringseftersåning, da det på det tidspunkt selvklart er umuligt at forudse vinterskaderne. 14 K150511E1A14.indd :59:39