Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen"

Transkript

1 Archived at Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Urter i græsmarken er blevet undersøgt i forsøg på fem økologiske kvægbrug og ved Foulum. Vækst, konkurrenceevne, foderværdi og mineralindhold i de enkelte arter i tre forskellige blandinger er undersøgt for betydningen af gylletilførsel, slæt/afgræsning og markens alder, og variation mellem gårde er beskrevet. De enkelte urter viste generelt det samme mønster på de forskellige steder, hvilket gør det muligt med generelle konklusioner. En oversigt over konklusioner for de enkelte urter er vist på sidste side af bilaget. Cikorie og vejbred var de stærkeste og indeholdt derudover en stor andel mineraler. Kommen var også forholdsvis stærk, især under slætforhold. Bibernelle og kællingetand var forholdsvis svage konkurrenter, men mange steder var der dog en del små planter. Kørvel og espersette konkurrerede alle steder så dårligt, at de faktisk ikke var til stede. Fordøjelighed af organisk stof varierede meget mellem urterne - var højst i kommen og lavest i vejbred og bibernelle. Introduktion I mange økologiske græsmarker sås der urter. Det skyldes ønsker om en højere biodiversitet i marken, en større ædelyst, en ændret afgrødekvalitet med gavnlig indvirkning på dyrenes sundhed, en ændret smag eller ændret ernæringsmæssig kvalitet af de animalske salgsprodukter. Uanset formålet er det nødvendigt med en god andel af urter i marken. Urteproblematikken er kompleks, og ved Foulum er urternes potentiale med hensyn til vækst, konkurrence og kvalitet undersøgt i to FØJO III projekter. Forsøgene På fem økologiske malkekvægsbedrifter blev der etableret tre forskellige græsmarksblandinger (Tabel 1) i store parceller i en mark tæt på gården, som skulle anvendes til afgræsning med malkekøer de kommende år. Blandingerne blev etableret i vårbyg i, og der blev gennemført målinger i 7-9. De samme blandinger blev etableret i det økologiske kvægbrugssædskifte på Foulum i hhv., 7, 8 og 9, således at der i 1 nu er marker med forskellig alder fra 1. til. brugsår. I dette sædskifte er effekt af gylletilførsel og slæt kontra afgræsning undersøgt. Alle parceller blev bredsået. 5

2 Tabel 1. Sammensætning af de tre blandinger. Blanding 1 Blanding Blanding 3 kg/ha % frø/m kg/ha % frø/m kg/ha % frø/m Rajsvingel 8, 3,8 Alm. rajgræs 1,3 81, ,, 3 7, 8,3 7 Hvidkløver 3,8 1, 55 3, 11, 1,3 5, 19 Rødkløver 1 3,8,8 3,1 5,3 1,3 Lucerne, 15, 19 Urter Cikorie,7,7 5,7,7 5 Lancetbl. vejbred,8 3,1 5,8 3,1 5 Kommen,8 3,1 3,8 3,1 3 Bibernelle,8 3,1 15,8 3,1 15 Kællingetand,5 1,9 5,5 1,9 5 Kørvel,,3 3,,3 3 Espersette,8 3,1 5,8 3,1 5 Sammensætning: 5 kg blanding 1 kg rødkløver 1 kg blanding 1 5 kg urter 9 kg blanding 1 8 kg rajsvingel kg lucerne 5 kg urter Urteandel Forskel på gårde På gårdene blev græsmarkerne primært afgræsset typisk med ét slæt i sæsonen. Der blev taget prøver i juni og august, hvor marken efter aftale altid blev afgræsset. Selv om der var forskel på gårdene, var billedet dog nogenlunde det samme (Figur 1). 5 % af tørstof 3 1 % af tørstof græs hvidkløver rødkløver cikorie vejbred kommen bibernelle kællingetand Gård Figur 1. Den botaniske sammensætning af blanding på gårdene. Gennemsnit af 7-9. På gård 5 var der pga. ompløjning ingen registreringer i 9. I alle forsøg udgjorde urterne 19% af frømængden, hvilket er mere end der normalt bruges i praksis. I parcellerne på gårdene udgjorde urterne 18-% af afgrødetørstof i det første år fal-

3 dende til 7-1% i det tredje år, men konkurrenceevnen hos de enkelte arter var meget forskellig. Espersette og kørvel blev hurtigt udkonkurreret. De spirede frem, men kunne ikke klare sig. Bibernelle og kællingetand blev etableret rimeligt med mange planter, men de var små og derfor var andelen af afgrødetørstof også lille. Kommen planterne var små i det første år, men blev større i det andet og tredje år. Cikorie og vejbred havde den bedste konkurrenceevne (Figur 1). Forskellen mellem gårdene kan både skyldes forskellige jordtyper og management. Gylle tilførsel og slæt/afgræsning På Foulum blev det undersøgt, hvordan management påvirker konkurrenceforholdet mellem arterne. Ved afgræsning var der en mindre andel urter, som gennemsnit 18% af tørstof sammenlignet med 9% ved slæt (Tabel ). Det var især vejbred og kommen der ikke kunne tåle afgræsning. Gylletilførsel reducerede andelen af vejbred, hvorimod andelen af kommen blev øget. Cikorieandelen blev som gennemsnit ikke påvirket hverken af afgræsning eller gylletilførsel. De traditionelle græsmarksarter (rajgræs, hvidkløver og rødkløver), blev påvirket som forventet. Afgræsning og gylletilførsel øgede græsandelen og gylle mindskede andelen af kløver. Rødkløverandelen var overraskende stor ved afgræsning, som var en ret hård afgræsning med kvier. På to af gårdene (nr. 1 og i figur 1) var der også en forholdsvis stor rødkløverandel i afgræsningsmarkerne. I strategien, hvor der blev taget et første slæt og derefter afgræsset med kvier resten af sæsonen, havde slæt i foråret begrænset indvirkning på urteandelen. Urteandelen var næsten det samme med et slæt om foråret som afgræsning gennem hele sæsonen (Tabel ). Tabel. Andel (% af tørstof) af de enkelte plantearter ved forskellig benyttelse og gylletilførsel i blanding. Gennemsnit af 7-9, Foulum. Forskellige bogstaver viser, at der var signifikant forskel i den enkelte række. Afgræsning 1) Slæt/afgræsning ) Slæt 3) Gylletilførsel N 1 N 1 N N N (kg total N/ha) Græs 1 b 5 a 5 b 18 d 31 c Hvidkløver a 15 bc 18 ab 1 abc 13 c Rødkløver 1 bc 1 c 17 c 37 a 8 ab Cikorie Vejbred 9 bc 7 c 7 c 1 a 13 ab Kommen b 3 b 3 b b 7 a Kællingtand, b, b,5 b 1,3 a, b Bibernelle,3,5,3,5,3 Urter ialt ) Afgræsning: afgræsning hele sæsonen med kvier ) Slæt/afgræsning; et første slæt og kvieafgræsning resten af sæsonen 3) Slæt: fire slæt pr. år 7

4 I blanding 3 var der suppleret med lucerne og rajsvingel. Under afgræsning udgjorde lucernen kun en meget lille andel af den samlede produktion, og rajsvinglen påvirkede ikke den samlede græsandel (data er ikke vist). Den botaniske sammensætning var derfor ikke væsentlig forskellig mellem blanding og 3. Ved slæt udviklede lucernen sig imidlertid kraftigt. I 3. brugsår udgjorde lucerne i gennemsnit 35% af tørstoffet i behandlinger uden gylle og % af tørstoffet når der blev tilført gylle. Det var primært rødkløveren, der blev sat tilbage. Lucernen og rødkløveren konkurrerede således om pladsen, og det påvirkede ikke vækstforholdene for de andre arter af betydning. Alder og sæson Fra 1. til 3. brugsår, faldt andelen af den samlede mængde urter i marken i alle forsøg. I figur er gennemsnit af gårdene vist. Vejbred gik mest tilbage, mens cikorie var mere stabil. For kommen blev der omvendt mere med årene. % af tørstof cikorie vejbred kommen bibernelle kællingetand Figur. Andel af urter i afgræsningsmarker på fem gårde fra 1. til 3. brugsår. Der var imidlertid stor forskel på, hvordan urterne udviklede sig over sæsonen og med græsmarkens alder (Figur 3). Andelen af cikorie målt om foråret faldt med græsmarkens alder, mens andelen var nogenlunde ens når målingerne blev gennemført midt på sommeren. Vejbred gik generelt kraftigt tilbage med stigende græsmarksalder. Omvendt blev der mere kommen om foråret med stigende alder, mens der blev mindre om sommeren. Bibernelle, som der kun var en lille andel af, fandtes næsten kun om foråret. Om sommeren og efteråret var den næsten væk for så igen at dukke op i lille mængde næste forår. % af tørstof 1 8 Cikorie Vejbred Kommen Juni 8 August * *** ** * ** 1. brugsår. brugsår 3. brugsår 1. brugsår. brugsår 3. brugsår 1. brugsår. brugsår 3. brugsår Figur 3. Udvikling af urterne ved afgræsning over år og sæson. Gennemsnit af fem gårde. Første brugsår var 7. (Signifikans: * = P<,5, **=P<,1, ***=P<,1). 8

5 Kommen havde en interessant vækstrytme. Den trivedes godt under slætforhold, som før nævnt. Planterne bestod primært kun af små blade i 1. brugsår. I. brugsår var planterne kraftigere, og i 3. og. års marken var parcellerne helt hvide af kommenblomster især i 1. slæt. Planterne havde store kraftige stængler, og andelen blev stor ved 1. slæt, op til næste 3% af tørstof (Figur ). % af tørstof brugsår (7). brugsår (8) 3. brugsår (9). brugsår (1) 1. slæt. slæt 3. slæt Figur. Andel af kommen ved stigende alder under slætforhold fra 1. til 3. slæt. Resultater fra samme parceller i de forskellige år i Foulum. Udbytte og foderværdi Udbyttet af de tre frøblandinger var ikke signifikant forskellige og de tilsatte urter i blanding ændrede ikke tørstofudbyttet i sammenligning med blanding 1 (Tabel 3). Et væsentligt formål med blanding 3, hvor lucerne og rajsvingel blev tilsat, var at gøre den mere persistent. Det viste sig også at være tilfældet. Tørstofudbyttet blev forholdsvis større med alderen sammenlignet med blanding 1 og. Foderenhedsudbyttet viste en lidt anden trend. Lucernens lave fordøjelighed trak foderværdien lidt ned, så kg ts/fe blev højere i blanding 3. Urterne havde lidt af den samme effekt (Tabel 3). Tabel 3. Udbytte ved slæt i 7-9. Blanding Kg ts/ha FE/ha Kg ts/fe Blanding ,13 Blanding + rødkløver ,19 Blanding 1 + urter ,1 Blanding + lucerne + rajsvingel I tabel er afgrødekvaliteten vist under slætforhold på Foulum. Tilsvarende resultater blev fundet under afgræsningsforhold på gårdene. Urterne, som alle er tokimbladede, havde en lavere NDF-koncentration end græs, som primært var alm. rajgræs (Tabel ). Blandt urterne havde vejbred den højeste NDF-koncentration, og fordøjeligheden af organisk stof (Fkorg stof) var meget lav. Fordøjeligheden af bibernelle var overraskende lav i betragtning af NDFkoncentrationen. Kommen havde den højeste fordøjelighed af organisk stof og det var overraskende, at fordøjeligheden ikke faldt gennem vækstsæsonen, hvilket ellers normalt er tilfæl- 9

6 det. Indholdet af hemicellulose (NDF-ADF) var lavt i alle de tokimbladede arter og indeholdet af cellulose lå mellem og % af tørstof. Ligninindholdet var højt i kællingetand og vejbred, lige så stor som i lucerne, som er kendt for et højt ligninindhold. Koncentrationen af råprotein var grupperet i to; bælgplanter (-%) og ikke-bælgplanter (13-1% af tørstof). Afgrødekvaliteten varierede således meget mellem arterne. Men vi ved ikke hvordan denne variation påvirker foderkvalitet, smag og optagelse, når grønsværen består af mange og meget forskellige arter i forhold til de sædvanlige få arter. Tabel. Afgrødekvalitet af de enkelte arter, gennemsnit over sæsonen (1. og 3. slæt) på Foulum. Art FKorg NDF Hemicelluloslosstof Cellu- Lignin Råprotein Aske Kg tør- stof pr % af tørstof FE Græs ,5 Hvidkløver , Rødkløver ,7 Lucerne , Cikorie , Vejbred , Kommen ,7 Kællingetand ,11 Bibernelle ,58 Græsser køerne urterne? For at give malkekøerne et stort tilbud er afgrødehøjden normalt forholdsvis høj ved afgræsning. Det giver køerne mulighed for at selektere mellem arterne og æde det, som de helst vil have. På gårdene blev der registreret, hvordan køerne havde afgræsset planterne. Køerne græssede urterne næsten som kløvergræs. Vejbred var den eneste undtagelse. Køerne vragede især blomsterne af vejbred, men til en vis grad også bladene (Figur 5). Vragning kunne forekomme i de øvrige urter, når dele af planten var blevet for gammel, ligesom det er velkendt fra almindelig kløvergræs. 1

7 Juni Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 5 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred August Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 5 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned Figur 5. Andel af arterne afgræsset af malkekøer i forskellige afgræsnings niveauer på fem gårde. Resultater fra 7. Mineralindhold Et af argumenterne for at så urter er forventningerne om et større mineralindhold, især af essentielle mineraler. Mineralindholdet blev bestemt i de enkelte arter på gårdene i juni og august og ved forskellig afgrødemængde i juni. Formålet var at undersøge om jordtypen, tidspunktet og udviklingstrin påvirker planternes indhold af mineraler. Det viste sig, at mineralprofilen (forholdet mellem mineraler) i plantearterne ikke ændrede sig fra gård til gård, hvorimod koncentrationerne varierede mellem gårdene. Med andre ord: hvilke mineraler, den enkelte art indeholder meget af og hvilke den indeholder lidt af, var det samme på alle gårde, men niveauet varierede, blandt andet på grund af forskelle i jordtype og jordens mineralindhold. I figur er der vist eksempler på dette. Natrium (Na) indholdet var stort i cikorie og hvidkløver på alle jorde, med det største indhold på gård og 5. Kobber (Cu) indholdet var ikke væsentligt forskelligt mellem gårde og mønsteret mellem arterne var det samme. Selen (Se) indholdet viste meget tydeligt forskelle mellem gårdene. På gård 1 var der et stort indhold, mens der på de andre var minimalt indhold i alle arter. 11

8 Græs, 5, Hvidkløver Cikorie Vejbred Na 5 Cu g/kgts, 3,, kommen Kællingetand mg/kgts , 5,,, Gård Co,5, Se mg/kgts,1 mg/kgts,3,,5,1, Gård, Figur. Indhold af mineraler i de vigtigste arter på de enkelte gårde. Gennemsnit af 7-8. Gård Cikorie var lidt i en særklasse. Den indeholdt meget af alle de undersøgte mineraler (Figur 7). Vejbred indeholdt meget lidt af Na, men havde et højt indhold af Se, kobolt (Co) og zink (Zn). Kommen indeholdt også en lav koncentration af Na, men meget kalium (K), magnesium (Mg) og jern (Fe), og i forhold til de andre tokimbladede indeholdt den meget mangan (Mn). Derudover havde kommen det største indhold af fosfor (P). Koncentrationerne i kællingetand lå midt imellem koncentrationerne i de øvrige urter. Arten havde således stor betydning for mineraloptagelsen meget større betydning end tidspunktet i vækstsæsonen og afgrødens størrelse. 1

9 g/kg ts 3,5 3,5 1,5 1,5 Na g/kg ts K g/kg ts P mg/kg ts Cu mg /kg ts Zn mg/kg ts,1,1,1,8,,,, Co Figur 7. Gennemsnitligt indhold af mineraler i de enkelte arter på gårdene (7-8). (GR: græs; HK: hvidkløver; RK: rødkløver; LU: lucerne; CI: cikorie; VB: vejbred; KO: kommen; KÆ: kællingetand) 13

10 Tabel 5. Konklusioner vedr. urter i kløvergræsmarker. Cikorie Konkurrenceevne: generelt god. Andelen falder i første del af sæsonen med årene, mens den er mere konstant om sommeren. Er ikke følsom overfor gylletilførsel, slæt/afgræsning. Foderværdi: ligner rødkløver mht. fordøjelighed og sammensætning af cellevægge. Råprotein som græs. Mineralindhold: højt indhold af alle mineraler især Na, K, Cu, Zn og Se. Vejbred Konkurrenceevne: generelt god, men andelen falder forholdsvis meget med årene. Trykkes af gylletilførsel. Trives bedre ved slæt end ved afgræsning. Foderværdi: ligner lucerne mht. fordøjelighed og sammensætning af cellevægge. Råprotein som græs. Mineralindhold: højt indhold af Ca, Co og Se, og lavt indhold af Na. Kommen Konkurrenceevne: generelt god. Andelen stiger kraftigt med alderen, især om foråret. Trives bedre ved slæt end afgræsning og fremmes af gylletilførsel. Foderværdi: ligner hvidkløver i sammensætning af cellevægge, men fordøjelighed af organisk stof holder sig konstant høj gennem sæsonen. Råprotein som græs. Mineralindhold: højt indhold af K, Fe og især P og lavt indhold af Na. Bibernelle: Konkurrenceevne: forholdsvis lav. Mere om foråret end sommeren. Forderværdi: ligner rødkløver i sammensætning af cellevægge men fordøjelighed af organisk stof er meget lavere. Råprotein som græs. Kællingetand Konkurrenceevne: forholdsvis lav. Trykkes af gylletilførsel. Foderværdi: ligner noget lucerne, dog med et lavere NDF indhold. Råprotein som lucerne. Mineralindhold: har ikke specielt høje eller lave indhold af enkelt mineraler. Kørvel Konkurrenceevne: meget dårlig. Espersette Konkurrenceevne: meget dårlig. 1

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september 2010 Troels Kristensen (Red.

Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september 2010 Troels Kristensen (Red. Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion Bilag til temadag arrangeret i samarbejde mellem FØJO III projekterne: ORMILKQUAL, ORGGRASS og ECOVIT. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09 15. SEPTEMBER, 2010 Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09 Delprojekt under Financieret af FØJO-III og DJF Jakob

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse

Produktion og næringsstofudnyttelse Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum 29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

DJF. rapport. Afgræsning med malkekøer i praksis. Afgrødekvalitet, botanisk sammensætning og management. Karen Søegaard

DJF. rapport. Afgræsning med malkekøer i praksis. Afgrødekvalitet, botanisk sammensætning og management. Karen Søegaard DJF April 2002 rapport Nr. 68 Markbrug Karen Søegaard Afgræsning med malkekøer i praksis Afgrødekvalitet, botanisk sammensætning og management Afgræsning med malkekøer i praksis Afgrødekvalitet, botanisk

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Det økologiske kvægsædskifte

Det økologiske kvægsædskifte 19. juni 2012 Det økologiske kvægsædskifte Karen Søegaard & Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Program 1. Resultater produktion og miljø 2. Kløvertræthed 3. Status på urter i græsmarken

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv. Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Urter og tanninrige planter - den nyeste tyske forskning

Urter og tanninrige planter - den nyeste tyske forskning Er urter fremtiden i de økologiske kløvergræsmarker? Urter og tanninrige planter - den nyeste tyske forskning Ralf Loges Christian-Albrechts-Universitet Kiel Institut for Planteproduktion/ Afdeling Økologisk

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Udvikling i grovfoder

Udvikling i grovfoder Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

LandboThy Kongres 2018

LandboThy Kongres 2018 LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Blomsterblandinger og bestøvende insekter Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

6 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed

6 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed 6 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Karen Søegaard Danmarks JordbrugsForskning 6.1 Baggrund Med mindst 60% grovfoder i rationen og 100% økologisk foder er det vigtigt med

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

EcoServe. Økosystem, funktioner og services af biodiversitet i græsmarker

EcoServe. Økosystem, funktioner og services af biodiversitet i græsmarker Projekt: EcoServe Økosystem, funktioner og services af biodiversitet i græsmarker Projektet er finansieret med tilskud under GUDP-loven fra Fødevareministeriet samt med tilskud fra Fonden for økologisk

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere