Semesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDE 2016

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDE 2016 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt den 12. januar 2017 Ret til ændringer forbeholdes

2 Kolofon Dato 12. januar 2017 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol 2.semester Semesterbeskrivelsen er gældende for studerende indskrevet på Studieordning

3 1. Semesterets overordnede tema Semesteropbygning Læringsudbytte for andet semester Viden Færdigheder Kompetencer Studieaktivitetsmodel Semesterets indhold og tilrettelæggelse Indhold... 9 Tema 1: Patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinveje... 9 Tema 2: Patient/borger med stofskiftesygdom... 9 Tema 3: Patient/borger med sygdom i bevægeapparatet Tilrettelæggelse Fagintegrerede forløb Kriterier for den skriftlige gruppeopgave: Krav til den skriftlige gruppeopgave: Fremlæggelse Opponentfunktion Feedback og feedforward Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA OSA OSA OSA Klinisk undervisning Klinisk forberedende undervisning (KFU) Forudsætning for klinisk undervisning Rammer for klinisk undervisning Fokusområder i klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Første studiesamtale Anden studiesamtale Tredje studiesamtale Portfolio og logbog i medicinhåndtering OSA Dokumentation for OSA 1: OSA 2 i den kliniske undervisning Klinisk bearbejdende undervisning (KBU)

4 9. Afsluttende ekstern prøve på andet semester Prøveform Rammer for prøven Mål for prøven Bedømmelse Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i ekstern teoretisk prøve Feedback i forbindelse med ekstern prøve Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af andet semester Bilagsfortegnelse Bilag 1 Anbefalet litteratur til 2. semester Bilag 2 Semesterplan. Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse behandlingsforløb Bilag 3 Model for perspektivskifte Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende). Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte udmøntes i det enkelte semester. Den anbefalede litteratur til de respektive fagområder angiver mængde og niveau for semesterets litteraturgrundlag. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTSpoint) svarer til en studieindsats på ca. 42 timer. Semesteret begynder d. 1. september og d. 1. februar. 4

5 1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Temaet retter sig mod at tage kliniske beslutninger inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patient/borger og pårørende på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner i stabile og komplekse pleje-og behandlingsforløb. 2. Semesteropbygning Andet semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 17 ECTS, hvor der undervises både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 13 ECTS. Følgende fagområder indgår på andet semester: Fagområder Sygepleje Ergonomi Farmakologi Ernæring Teknologi/dokumentation Sygdomslære Videnskabsteori, forskningsmetodologi Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi Mikrobiologi Kommunikation Organisation, ledelse og jura Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Der er fire obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en afsluttende individuel skriftlig ekstern prøve. Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på andet semester og gennem hele uddannelsen: Curologi Patientologi Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Curologi er læren om omsorg og sygepleje med fokus på sygepleje som fag og profession herunder genstands- og virksomhedsområde. Patientologi er forståelsen af, hvad det vil sige at være patient og patientens oplevelser og reaktioner herpå. Klinisk beslutningstagning udgør en ramme for sygeplejevirksomhed, hvor sygeplejersken i samspil med patienten skal vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med henblik på at kunne iværksætte relevante sygeplejeinterventioner. 5

6 Klinisk lederskab er rettet mod egen sygeplejepraksis samt at agere og kommunikere professionelt med patient/borger. Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod klinisk beslutningstagen i stabile og komplekses pleje- og behandlingsforløb eksemplificeret ved følgende tre temaer: 1. Sygepleje til patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinvejene 2. Sygepleje til patient/borger med stofskiftesygdom 3. Sygepleje til patient/borger med sygdom i bevægeapparatet De fire professionsfaglige elementer, knyttes an til de tre temaer, som samlet indfanger semesterets læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens/borgerens sundhedsudfordringer. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet: Tema 1 Tema 2 Tema 3 KFU* Klinik KBU * Ekstern prøve Introduktion til Læringsudbytte Fagområder Klinik Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Simulation Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Simulation Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Simulation Fremlæggelse Feedback HLR Nålefest Oplæg Intro til OSA* 4 OSA 1 - Opgave OSA 2: (med.håndtering) OSA 4 1 uge Individuel skriftlig opgave OSA 3 Studiefaglig samtale * KFU: Klinisk Forberedende Undervisning * KBU: Klinisk Bearbejdende Undervisning * OSA: Obligatorisk Studieaktivitet 6

7 3. Læringsudbytte for andet semester Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer: 3.1 Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen, at observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om og kan beskrive systematiske kliniske metoder til at indsamle data hos patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om og kan beskrive klinisk lederskab i udvalgte stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb Har viden om og kan beskrive udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse til observation, analyse, vurdering, opstille mål, planlægning, udførelse og justering af sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient-/borgerviden i forbindelse med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionelle møder med patient/borger og pårørende Har viden om og kan beskrive udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har viden om og kan beskrive søgning af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med fokus på sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation samt kan beskrive og reflektere over egen læreproces 3.2 Færdigheder Kan systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patienten/borgeren, at observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data hos patienter/borgere i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb 7

8 Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis inden for enkelte elementer i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering og ernæringslære i klinisk beslutningstagen i relation til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende viden om patient-/borgerviden i klinisk beslutningstagen i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan etablere og indgå i relationer og kommunikere professionelt med patienter/borgere og deres pårørende i forbindelse med udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet Kan søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk beslutningstagen i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt reflektere over validitet og reliabilitet Kan anvende akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation 3.3 Kompetencer Kan håndtere og argumentere for udvalgte metoder til dataindsamling samt identificere enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan argumentere for og håndtere udvalgte metoder til observation og identificering af sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge hos patienter/borgere i stabile og komplekse forløb Kan selvstændigt varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis inden for udvalgte elementer i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan professionelt håndtere egne og den enkelte patient/borgers oplevelser og reaktioner på personlig pleje, observation og kommunikation 4. Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet og et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes 8

9 studieindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. 5. Semesterets indhold og tilrettelæggelse Den studerendes forberedelse til undervisningen og engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og læring. 5.1 Indhold Inden for semesterets tre temaer arbejdes der gennem hele semesteret med klinisk beslutningstagen ud fra sygeplejeprocessen. Indholdsmæssigt er der fokus på at identificere sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og at iværksætte relevante sygeplejeinterventioner samt at justere og evaluere disse. Klinisk lederskab retter sig mod kompetencen til at lede egen sygeplejepraksis på baggrund af klinisk beslutningstagen i forhold til stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. I det professionsfaglige element, curologi, er indholdet rettet mod accelererede og kroniske patientforløb. I det professionsfaglige element, patientologi, er indholdet rettet mod at mestre livet med sygdom, livsduelighed og livskvalitet i hverdagen, afhængighed af hjælp i hverdagen samt krop og kropslighed i forbindelse med at være patient. Tema 1: Patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinveje I dette tema opnår den studerende viden og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold til patienten/borgeren med sygdomme relateret til fordøjelsessystem og urinveje med fokus på at kunne observere, identificere sundheds- og sygdomsudfordringer samt opstille mål, planlægge, udføre, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til disse patienter/borgere. Ligeledes er der fokus på metoder til dataindsamling med afsæt i evidensbaseret sygepleje. Se i øvrigt Semesterplan bilag 2. Tema 2: Patient/borger med stofskiftesygdom I dette tema opnår den studerende viden og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold til patienten/borgeren med sygdomme i stofskiftet med fokus på at kunne observere, identificere sundhedsog sygdomsudfordringer samt opstille mål, planlægge, udføre, evaluere og justere sygeplejeinterventioner 9

10 til disse patienter/borgere. Ligeledes er der fokus på metoder til dataindsamling med afsæt i evidensbaseret sygepleje. Se i øvrigt Semesterplan bilag 2. Tema 3: Patient/borger med sygdom i bevægeapparatet I dette tema opnår den studerende viden og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold til den stabile kirurgiske patient samt patienten, der er immobil og har smerter. Fokus er at kunne observere, identificere sundheds- og sygdomsudfordringer samt opstille mål, planlægge, udføre, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i det præ- og postoperative forløb. Ligeledes er fokus på professionel kommunikation og accelereret patientforløb. Se i øvrigt Semesterplan bilag Tilrettelæggelse I semesterets introduktionsperiode præsenteres de studerende for indholdet i hele andet semester, og hvordan de forskellige fagområder indgår i undervisningen. Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de tre temaer: sygepleje til patienter/borgere med sygdom i fordøjelsessystemet, sygepleje til patienter/borgere med sygdom i stofskiftet samt sygepleje til patienter/borgere med sygdom i bevægeapparatet. I hvert tema arbejder de studerende med en case i et fagintegreret forløb. I forbindelse med afvikling af det sidste tema udarbejder de studerende en skriftlig opgave, som afleveres på IntraPol. Herefter følger en dag med fælles fremlæggelse og opponering. Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, simulationsbaseret undervisning, undervisning i klynger, studenteroplæg, casebearbejdelse med feedback, gruppearbejde samt vejledning individuelt og i grupper. Ligeledes indgår besøg af patienter og studiebesøg. Desuden inddrages IT og e-learning i og som forberedelse til undervisningen. Ligesom litteratursøgning i udvalgte nationale og internationale databaser inddrages i relation til de tre temaer. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. Simulationsundervisningen består af aktiviteter inden for semesterets tre temaer. Simulationsbaseret undervisning er en undervisningsform, der på væsentlige måder ligner virkeligheden, uden at udsætte mennesker for risiko. Den studerende øver forskellige teknikker og procedurer i et trygt læringsrum rettet mod klinisk praksis. Professionspersonlige kompetencer i forbindelse med sansning, krop og bevægelse opøves i den klinisk forberedende undervisning. 6. Fagintegrerede forløb De tre temaer afsluttes med et fagintegreret forløb, hvor der udarbejdes en skriftlig gruppeopgave med udgangspunkt i en case inden for semesterets tre temaer. Fokus er klinisk beslutningstagen ud fra sygeplejeprocessen som problemløsende metode. De tilknyttede undervisere står i fastlagte tidsrum til rådighed for vejledning på de studerendes initiativ. Tidspunkter fremgår af skema. Kriterier for den skriftlige gruppeopgave: Med udgangspunkt i en case, skal de studerende: Identificere casepersonens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 10

11 Beskrive casepersonens sygeplejeproblemer med udgangspunkt i sygeplejeprocessen Udvælge og begrunde mindst et sygeplejeproblem til videre bearbejdning Give forslag til analyse af udvalgte sygeplejeproblem med relevant teori og forskningsviden Redegøre for litteratursøgning i en søgeprotokol og forholde sig kritisk til søgningen. Krav til den skriftlige gruppeopgave: Opgaven skal have et omfang på max tegn med mellemrum Der inddrages og refereres til 250 sider litteratur inden for semesterets fagområder Opgaven udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning, som findes på IntraPol Opgaven uploades på IntraPol på det fastsatte tidspunkt (fremgår af IntraPol) Fremlæggelse Til fremlæggelsen skal hver enkelt gruppe mundtligt give mulige forslag til sygeplejeinterventioner i forhold til udvalgte sygeplejeproblem med inddragelse af relevant forskningsviden. Hver gruppe tildeles èn lektion til fremlæggelse, hvor naturvidenskabelig og sygeplejefaglig underviser samt opponentgruppe vil være til stede. Plan herfor vil fremgå på IntraPol. Opponentfunktion Opponentgruppen sætter sig ind i den skriftlige opgave, som den gruppe, der fremlægger, har udarbejdet. Opponentgruppen forbereder spørgsmål og relevante kommentarer til den skriftlige opgave og fremlæggelse. Det forventes, at alle studerende deltager aktivt, og læser de oplæg, der fremlægges den pågældende dag. Opponentgruppen har til opgave at give en saglig og konstruktiv feedback og feedforward på opgaven med udgangspunkt i kriterier for den skriftlige opgave uden at gå i detaljer og lede efter fejl. Der fokuseres på forslag til forbedringer, der kan løfte opgaven. At læse andres arbejde kritisk er at udfordre sine egne forestillinger og blive bevidst om det, som man selv tager for givet. En forudsætning for at kunne forholde sig kritisk er, at opponenterne har sat sig ind i både emnet, metoden og den anvendte litteratur. Det er vigtigt at opponering foregår i en positiv atmosfære, så det får karakter af en akademisk samtale, hvor alle de involverede kan lære noget af processen. Øvelse i opponentfunktionen er samtidig en øvelse i at give og modtage feedback i forbindelse med klyngevejledningen til ekstern prøve. I kan læse mere om opponentfunktionen i artiklen Om at forsvare og opponere, som findes på IntraPol. Fordeling af grupper og opponentgrupper meddeles på IntraPol. Feedback og feedforward Udover opponentfunktionen skal der også ved fremlæggelsen gives mundtlig feedback og feedforward, dels fra opponentgruppen og dels fra undervisere. Fokus er kriterierne for det fagintegrerede forløb, og hvordan de studerendes mundtlige og skriftlige bidrag til gruppearbejdet kan kvalificeres yderligere. Formålet med feedback og feedforward er at styrke de studerendes læreprocesser på andet semester samt at øge de studerendes opmærksomhed på, hvordan de kan opnå læringsudbytte for andet semester. 7. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Andet semester indeholder fire obligatoriske studieaktiviteter (OSA): 11

12 7.1 OSA 1 En aktivitet som foregår i et samarbejde mellem den teoretiske undervisning som læringsrum og den kliniske undervisning som læringsrum. Aktiviteten skal gennemføres med opfyldte kriterier og dokumenteres af både teoretisk underviser og kliniske vejleder. (Se kriterier under Klinisk undervisning ). Se beskrivelse af studieaktiviteten i punkt OSA 2 En aktivitet som gennemføres i den kliniske undervisning. Den studerende gennemfører sygeplejeinterventioner i forhold til medicinhåndtering, som begrundes og reflekteres ud fra semesterets temaer. Aktiviteten dokumenteres af klinisk vejleder. (Se under Klinisk undervisning ). Se beskrivelse af studieaktiviteten i punkt OSA 3 Den studerende skal i løbet af første eller andet semester gennemføre en studiefaglig samtale. Samtalen er en forudsætning for at kunne deltage i prøven i andet semester. Samtalen er individuel og har en varighed på minutter. Til samtalen medvirker den studerende og en underviser, der er tilknyttet semesteret. Formålet med samtalen er: At give den studerende mulighed for gennem en forberedt og målrettet samtale at drøfte sin studiefaglige arbejdsindsats, sine arbejdsforhold, sin trivsel og sit engagement i relation til uddannelsesinstitutionens krav og pædagogiske målsætning, således som de kommer til udtryk i Studieordningen med henblik på at fremme den studerendes studiemæssige, faglige og personlige udvikling i en professionsrettet uddannelse At fremme gennemførelsen blandt studerende, der fastholder, at de har en interesse i at forsætte studiet, men som oplever vanskeligheder af faglig, personlig, social eller pædagogisk karakter At give den studerende forudsætninger for senere i sit professionelle virke at kunne deltage i udviklingssamtaler. Kriterier for samtalen er: Samtalen foregår i samarbejde med en underviser efter nærmere aftale Den studerende medbringer sin Portfolio. Som forberedelse til samtalen skal den studerende reflektere over spørgsmål i relation til faglig indsats, ansvar, egen læreproces, samarbejde med medstuderende og trivsel. Spørgsmålene findes på IntraPol under første og andet semester under Obligatorisk Studieaktivitet. Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på 1-2 sider, hvor der redegøres for, hvad den studerende ønsker at tale om til den studiefaglige samtale. Underviseren dokumenterer på IntraPol, at samtalen er gennemført. Gennemførelse af samtalen er en forudsætning for at gennemføre eksterne prøve på andet semester. 12

13 7.4 OSA 4 En aktivitet som foregår i den teoretiske undervisning med fokus på perspektivskifte og klinisk beslutningstagen i relation til et givent pleje- og behandlingsforløb. Underviser dokumenterer den obligatoriske studieaktivitet på IntraPol. Formålet er, at den studerende øver sig i at anlægge forskellige perspektiver i forhold til klinisk beslutningstagen og at beskrive litteratursøgning. Desuden at den studerende øver sig i at give og modtage feedback på faglige præstationer. Afvikling af OSA 4: I forlængelse af den kliniske undervisning skal de studerende mødes i studiegrupper. Her skal hver enkelt studerende medbringe det materiale, de forinden har sendt til underviser. Materialet skal indeholde en sygeplejefaglig problemstilling fra klinisk undervisning med fokus på perspektivskifte og forslag til teoretisk bearbejdning ud fra forskellige perspektiver (se bilag 3). Til fremlæggelsen præsenterer hver enkelt studerende aktuel litteratursøgning og begrundet valg af forskningsartikel, som bidrager med perspektiver på den sygeplejefaglige problemstilling. Underviser dokumenterer den obligatoriske studieaktivitet på IntraPol. Ved sygdom eller andet fravær kontaktes underviser, og den studerende fremlægger for underviser på et aftalt tidspunkt. Underviseren godkender besvarelsen. Gennemførelse af de fire obligatoriske studieaktiviteter er en forudsætning for deltagelse i ekstern prøve på andet semester. 8. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af otte uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær eller sekundær sundhedssektor i Region Hovedstaden. 8.1 Klinisk forberedende undervisning (KFU) Uddannelsesinstitutionen introducerer til: Rammer og vilkår for klinisk undervisning herunder obligatorisk studieaktivitet Professionsfaglige kompetencer Det kliniske undervisningssted introducerer til: Rammer og vilkår for den kliniske undervisning Læringsmuligheder lokalt for det kliniske undervisningssted OSA, der skal gennemføres i den kliniske undervisningsperiode Studieplan, portfolio og logbog i medicinhåndtering Forudsætning for klinisk undervisning Den studerende skal fremskaffe følgende attester: E-learning: Håndhygiejne E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse 13

14 Der er link til E-learning kurser på den kliniske hjemmeside: Den studerende skal inden klinik på andet semester have gennemført undervisning og færdighedstræning i basal hjerte-lunge-redning (HLR). Dokumentation for gennemførelse uploades i PraktikPortalen og opbevares i E- Portfolio. 8.2 Rammer for klinisk undervisning Den kliniske undervisning er obligatorisk. Den studerende skal deltage mindst 30 timer ugentligt i gennemsnit for at gennemføre den kliniske undervisning og for at deltage i semesterets prøve. 1 De resterende 11,25 timer svarende til 41,25 timers studieuge kan anvendes til studierelaterede aktiviteter i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen for andet semester fx forberedelse herunder søgning og læsning af litteratur, efter bearbejdning samt arbejde med portfolio. Hvis deltagelsespligten ikke kan opfyldes, skal der i et samarbejde mellem den kliniske vejleder, underviser fra uddannelsesinstitutionen og den studerende udarbejdes en skriftlig plan for placering af de resterende timer ud fra et læringsmæssigt sigte. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen. Den kliniske vejleder forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning i overensstemmelse med semesterets læringsudbytte og temaer herunder: At udvælge relevante eksemplariske patient/borgersituationer At skabe mulighed for progression i læring. Den studerende er ansvarlig for: At forberede sig og deltage aktivt i planlagte undervisnings- og vejledningsforløb At indgå i et konstruktivt samarbejde i samspil med den kliniske vejleder. Den studerende og den kliniske vejleder er gensidigt ansvarlige for at gøre det muligt for den studerende at opnå semesterets læringsudbytte. Den studerende kan deltage i aften-, natte- og weekendvagter, hvis det har et læringsmæssigt sigte i henhold til semesterets læringsudbytte fx ved at følge et patient/borgerforløb. En forudsætning for at deltage i disse vagter er, at der er mulighed for vejledning. I et begrænset omfang kan udvalgte elementer af den kliniske undervisning tilrettelægges i et simulationslaboratorium fx som forberedelse til patientkontakt. 8.3 Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for andet semester, hvor omdrejningspunktet er klinisk beslutningstagen med udgangspunkt i udvalgte stabile og komplekse plejeog behandlingsforløb. I andet semester arbejder den studerende dermed videre med klinisk beslutningstagen på en måde, der tydeliggør progression i den studerendes læringsforløb. I den kliniske 1 Opfyldelse af deltagelsespligten forudsætter 90 % tilstedeværelse af det obligatoriske krav om 30 timer gennemsnitligt tilstedeværelse om ugen svarende til minimum 108 timer i 1. semester. Helligdage inklusiv Grundlovsdag 5.juni og 1. maj giver ikke reduktion i deltagelsespligten med undtagelse af perioden 24/12 og til og med 1/1. Deltagelse i uddannelsesinstitutionens faglige råd og fora indgår som en del af deltagelsespligten. Det kliniske undervisningssted skal orienteres om mødedeltagelsen i god tid. 14

15 undervisning indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer. I samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske har den studerende fokus på: Klinisk beslutningstagen i samspil med patienter/borgere: observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygepleje Kliniske metoder til systematisk dataindsamling herunder validitet og reliabilitet Klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis Professionel relation og kommunikation med patient og pårørende Professionel håndtering af egne og patientens oplevelser og reaktioner Medicinhåndtering herunder: o Faste lægemiddelformer (tabletter) o Flydende lægemiddelformer fx injektioner Ergonomi og arbejdsstillinger Teknologier i sygeplejen Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 8.4. Studiesamtaler og individuel studieplan I andet semester gennemføres minimum tre studiesamtaler. Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afholdes individuelt eller i grupper af studerende. Den første studiesamtale afholdes inden for de første to uger og har fokus på: Planlægning af det kliniske undervisningsforløb herunder deltagelsespligt Gensidige forventninger Individuelle studiebehov Portfolio og logbog i medicinhåndtering Første studiesamtale Efter første studiesamtale udarbejder den studerende en obligatorisk individuel studieplan med udgangspunkt i den generelle studieplan for det kliniske undervisningssted. Den individuelle studieplan omfatter aftaler om: Fremmøde Undervisning og vejledning Fokusområder for den kliniske undervisning Obligatorisk studieaktivitet Studiesamtale Studierelaterede aktiviteter herunder søgning og læsning af litteratur. Den individuelle studieplan uploades i PraktikPortalen senest to dage efter den første studiesamtale samt opbevares i E-portfolio. Den kliniske vejleder godkender den individuelle studieplan i PraktikPortalen indenfor tre dage. 15

16 Anden studiesamtale Den anden studiesamtale afholdes midt i forløbet og har fokus på: Drøftelse og justering af den studerendes individuelle studieplan Den studerende uploader den justerede studieplan på PraktikPortalen og opbevares i E-Portfolio. Tredje studiesamtale Ved den afsluttende studiesamtale evalueres det samlede kliniske undervisningsforløb. Evalueringen har fokus på feedback og feed forward i relation til: Læringsmæssige erfaringer Uddannelsesmæssige rammer og muligheder Samarbejde Den kliniske vejleder godkender opnåelse af deltagelsespligten i PraktikPortalen. 8.5 Portfolio og logbog i medicinhåndtering Portfolio er et obligatorisk studieredskab, der danner grundlag for refleksion og læring i den teoretiske og kliniske undervisning i samarbejde med undervisere fra uddannelsesinstitution og kliniske vejledere. Portfolio består af en præsentationsdel, en læringsdel og en dokumentationsdel. Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab, der understøtter din læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Logbogen indgår som en del af din portfolio. Læs mere om Portfolio og Logbog i medicinhåndtering: Her er fokus særligt på De studerendes optegnelser og statusark. 8.6 OSA 1 I samarbejde mellem læringsrum fra henholdsvis den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning Den obligatoriske studieaktivitet afvikles i den kliniske undervisning og består af tre dele: Første del: Den studerende skal i samarbejde med den kliniske vejleder gennemføre udvalgte kliniske sygeplejeinterventioner på baggrund af klinisk beslutningstagning Andel del: På baggrund af sygeplejeinterventionerne skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg ud fra følgende kriterier: Kort præsentation af patienten og den aktuelle situation Identificering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Opstille mål for den valgte sundhedsudfordring og sygdomssammenhæng Beskrivelse af de udførte sygeplejeinterventioner med kort teoretisk begrundelse ud fra semesterets temaer og med inddragelse af relevant praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret viden. Opgavens omfang er max tegn med mellemrum. Det skriftlige oplæg udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer. Se 16

17 Det skriftlige oplæg uploades i PraktikPortalen senest tre dage efter gennemførelsen af sygeplejeinterventioner. Det skriftlige oplæg opbevares i portfolio. Tredje del: I et mindre forum med deltagelse af klinisk vejleder, en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en gruppe af studerende, skal den studerende med udgangspunkt i det skriftlige oplæg mundtligt begrunde og reflektere over de udvalgte sygeplejeinterventioner ud fra semesterets temaer Dokumentation for OSA 1: Gennemførelse af udvalgte sygeplejeinterventioner med baggrund i klinisk beslutningstagen og godkendes af kliniske vejleder i PraktikPortalen Udarbejdelse af skriftligt oplæg godkendes af klinisk vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen i PraktikPortalen Gennemførelse af mundtlig begrundelse og refleksion i grupper godkendes af klinisk vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen i PraktikPortalen. Hvis den studerende ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet i løbet af den kliniske undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 8.7 OSA 2 i den kliniske undervisning Den studerende skal i samarbejde med den kliniske vejleder gennemføre sygeplejeinterventioner til en udvalgt patient i forhold til medicinhåndtering, som skal begrundes og reflekteres med afsæt i semesterets temaer. Kriterier for medicinhåndtering i henhold til gældende Bekendtgørelser og vejledninger 2 : Redegørelse for den udvalgte medicins virkninger, bivirkninger og kontraindikationer Dispensering af medicin: Ophælde eller optrække den udvalgte medicin og sikre patientidentifikation Administration af medicin: Hjælpe patienten med indtagelse af den udvalgte medicin og observere patienten for virkning og bivirkning. Mundtlig begrundelse og refleksion over medicinhåndtering ud fra semesterets temaer og overvejelser om sygeplejerskens juridiske ansvar, lokale vejledninger samt patientsikkerhed. Den kliniske vejleder godkender gennemførelsen af medicinhåndtering i PraktikPortalen. 2 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Bek nr. 877 af 04/08/ ( 17 om omhu og samvittighedsfuldhed) Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr 9079 af 12/02/ (2.6 om medhjælperens ansvar) Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet VEJ nr af 13/12/2013 Gældende findes på: (særligt 3 om identifikation af indlagte patienter) Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr af 15/01/2013. Gældende findes på: (særligt afsnit 5) 17

18 Hvis den studerende ikke gennemfører medicinhåndtering i løbet af den kliniske undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 8.8 Klinisk bearbejdende undervisning (KBU) Den klinisk bearbejdende undervisning retter sig mod OSA 4. Se afsnit Afsluttende ekstern prøve på andet semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er fagintegreret med fokus på kliniske beslutninger og sygeplejeinterventioner i en afgrænset kontekst. Semesterets fire professionsfaglige indholdselementer indgår i prøven. Med udgangspunkt i en case skal den studerende skriftligt identificere, planlægge og vurdere sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Prøven afholdes i semesterets sidste uge. 9.1 Prøveform Den eksterne prøve er en individuel, teoretisk, skriftlig prøve. 9.2 Rammer for prøven Prøven tager udgangspunkt i en case, der retter sig mod patienter/borgere i stabile og komplekse forløb inden for semesterets temaer. Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende, jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Prøveforløb Casen danner grundlag for prøvebesvarelsen og er tilgængelig på IntraPol fire hverdage før aflevering af opgaven. De studerende tilbydes én klyngevejledning á to lektioner ved eksaminator. 9.3 Mål for prøven At den studerende kan: Identificere casepersonens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Formulere casepersonens sygeplejeproblemer med udgangspunkt i sygeplejeprocessen Begrunde udvælgelse af to sygeplejeproblemer til videre bearbejdning Analysere de udvalgte sygeplejeproblemer med inddragelse af litteratur fra semesterets fagområder. Litteratur fra sygepleje, anatomi og fysiologi samt sygdomslære skal inddrages Opstille mål for sygeplejeinterventioner i forhold til udvalgte sygeplejeproblemer Teoretisk begrunde og argumentere for sygeplejeinterventioner i forhold til de valgte sygeplejeproblemer med inddragelse af forskningslitteratur Redegøre for litteratursøgningsstrategi Give forslag til evaluering af sygeplejeinterventionerne 18

19 Omfang: Der inddrages og refereres til 400 sider litteratur inden for semestrets fagområder. Opgaven afgrænses til max tegn med mellemrum. Udformning: Opgaven udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning, som findes på IntraPol. Aflevering: Opgaven afleveres elektronisk i PDF-format. Opgaven navngives således: Efternavn, fornavn, hold, nr. på semester. Eks.: Jensen, Laila, syde16, 2. Se vejledning for aflevering: Bedømmelse Bedømmelsen foretages af eksaminator og censor. Eksaminator er vejleder på opgaven, og censor er beskikket af Undervisningsministeriet. Bedømmelsen foretages i henhold til mål for prøven. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i ekstern teoretisk prøve Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål for den eksterne prøve i andet semester. Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af mål for den eksterne prøve i andet semester. 9.6 Feedback i forbindelse med ekstern prøve Mundtlig feedback på den skriftelige opgave tilbydes alle studerende, og gives af eksaminator fra 3. uge efter, at resultatet er tilgængeligt på IntraPol. Hver studerende tilbydes 10 minutters individuel feedback face to face, telefonisk eller virtuelt. Tiden for feedback fastsættes af eksaminator. Formålet med feedback er at styrke den studerendes læreprocesser. Fokus for feedback er, i hvilket omfang semestrets samlede læringsudbytte er nået, og hvordan den studerende fremadrettet kan arbejde med sin læring og præstation. 9.7 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på andet semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. 19

20 9.8 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på andet semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. i BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 10. Evaluering af andet semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres både elektronisk og mundtligt. Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er det vigtigt for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering. 20

21 11. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Anbefalet litteratur til 2. semester Bilag 2 Semesterplan. Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse behandlingsforløb Bilag 3 Model for perspektivskifte 21

22 Bilag 1 Anbefalet litteratur til 2. semester Den anbefalede litteratur tager afsæt i nedenstående litteratur, og der kan være suppleret med artikler, rapporter m.m., som er knyttet til de enkelte lektionsplaner på IntraPol. Sundhedsvidenskabelige fag; Sygepleje Frederiksen K. & Glinsvad B. (red.) Fag. Munksgaard, København. Danbjørg D.B. & Tvistholm N (red.) Patient. Munksgaard, København. Jastrup S. & Rasmussen D.H (red.) Klinik. Munksgaard, København. Maglekær K.M. & Veje PL (red.) Sygeplejebogen 5. Gads Forlag, København. Graubæk A.M Patientologi. At være patient. 2.udgave. Gads Forlag, København. Hilsted J., Borch-Johnsen K & Christiansen J.S: (Red) 2011 Diabetes, sygdom, behandling og organisation Munksgaard, København Ergonomi Mogensen M. & Böcher M Ergonomi og forflytnings- og arbejdsteknik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Teknologi og kvalitetssikring og dokumentation Huniche L. & Olsen F. (red.) Teknologi i sundhedspraksis. Munksgaard, København. Sygdomslære Torup A.W. & Viborg A.L. (red.) Sygdomslære Hånden på hjertet. Munksgaard, København. Ernæringslære Jensen- Halscou I. (red) 2015 Ernæring. Munksgaard, København Farmakologi Olsen I. & Hallin S.P Farmakologi hånden på hjertet. Munksgaard, København. Hallin S.P Basal medicinregning. Munksgaard, København. Videnskabsteori og forskningsmetodologi Litteratur følger 22

23 Naturvidenskabelige fag; Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi; Bojsen-Møller M.J. & Falkenberg O Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. Munksgaard, København. Mikrobiologi; Nielsen L.A. & Østergaard C Mikrobiologi Hånden på hjertet. Munksgaard, København. Humanvidenskabelige fag; Kommunikation Eide H. & Eide T Kommunikasjon i relasjoner, samhandling, konkliftløsning, etikk. Gyldendal akademisk. Metze E., Nystrup J., Jerlang E & Porsborg R (red.)2004. Samtaletræning. Hans Reitzels Forlag. Samfundsvidenskabelige fag: Organisation, ledelse og jura Hjortbæk B. R (red.) Sundhedsvæsenet på tværs. Munksgaard, København, 2. udg. Opgaveskrivning: Rienecker L & Jørgensen P. S (red.) Den gode opgave Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur, 4.udg. Glasdam, S. (red.) 2015 Bachelor projekter indenfor det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråde Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2.udgave. Klinikforberedende undervisning: Sygeplejerskeuddannelsen, Region Hovedstaden. Portfolio: Klinisk undervisning i Region Hovedstaden. Uniformsretningslinjer: Glasdam, S. og Hundborg, S Læring i og af praksis. Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1. udgave. 23

24 Projekt krop og bevægelse ved Susanne Næsgaard Grøntved: Uhrenfeldt L & Elgaard Sørensen E Sundhedsfaglig ledelse. Gads Forlag København Lawler J Bak Skjermbrettene, Sykepleie, somologi og kroppslige problemer, Ad Notam Gyldendal AS, Oslo. Mach-Zagal R & Saugstad T Sundhedspædagogik for praktikere, Munksgaard, København, 3. udg., 2. opl. Martinsen K Løgstrup & Sygeplejen. Løgstrup Biblioteket Klim Aarhus. Glasdam S (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsvidenskabelige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag & Dansk Sygeplejeråd, København 2. udg. Winther H Kroppens sprog i professionel praksis om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation, Billesø & Baltzer, Værløse. 24

25 Introduktion Introduktion til teori: 2. semester Sygepleje: Krop og bevægelse Medicinhåndtering ift. medicineringsprocessen Ernæring: Introduktion Basal ernæringslære Farmakologi: Bivirkninger Interaktioner Dosering Medicinregning ift. fast form Organisation, ledelse og jura: Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser Kommunikation: Spørgsmålstyper, gensvarsmodeller og dialogredskaber Videnskabsteori og forskningsmetodologi: Validitet og reliabilitet Tema 1 Fordøjelse og urinveje Anatomi og fysiologi: Fordøjelse Nyrer og urinveje Sygdomslære: Sygdom i fordøjelsessystemet Sygdom i urinvejene Mikrobiologi: Infektioner i fordøjelseskanalen og urinvejene Farmakologi: Lægemidler ift. fordøjelse og urinveje Ernæring: Ernæring til patienter med sygdomme i fordøjelsessystemet Kost ved nedsat appetit Sygepleje: Sygepleje ift. udskillelser Sygepleje ift. sonde, kateter og stomi B. Price Body image Besøg af patient med stomi Teknologi og dokumentation: Spiseteknologi Tema 2 Stofskifte Anatomi og fysiologi: Det endokrine system Metabolisme Sygdomslære: Stofskifteproblemer Farmakologi: Lægemidler ift. stofskiftet Ernæring: Ernæring til patienter med T2D Energireduceret kost Sygepleje: Sygepleje ift. diabetes V. Zoffmann Guidet EgenBeslutning Sundhedsadfærd Besøg af patient med T2D Teknologi og dokumentation: Selvteknologi og selvmonitorering Folkesundhed: Livsstilsændringer KRAM-faktorer Tema 3 Bevægeapparat Anatomi og fysiologi: Bevægeapparatet Fysisk aktivitet Sygdomslære: Sygdom i bevægeapparatet Mikrobiologi: Infektioner ifm. kirurgi Farmakologi: Lægemidler ift. smerter Ernæring: Underernæring Faste- og stressmetabolisme Kost til småtspisende Sygepleje: Sygepleje ift. smerter Sygepleje ift. immobilitet Sårpleje Præ- og postoperativ sygepleje S. Næss Livskvalitet Besøg af patient med gigt Teknologi og dokumentation: Forflytnings- og genoptræningsteknologi Organisation, ledelse og jura: Accelereret patientforløb og sektorovergang Fagintegration Cases ift. patienter med: Sygdom i fordøjelsessystemet og urinvejene Stofskifteproblemer Sygdom i bevægeapparatet KFU Klinik KBU Prøve Introduktion til klinik: Somatisk klinik HLR Simulation: Fordøjelses- og urinvejs-sim: Sondeanlæggelse Kateteranlæggelse Urinstix Nedre personlig pleje Stofskifte-SIM: Måling af BS Optrækning af væske i sprøjte Injektionsteknik Bevægeapparat-SIM: Ren og steril teknik Skiftning af plaster og forbinding Rensning af sår Ergonomi: Arbejdsstillinger Teknikker til lejring og forflytning Farmakologi: Medicinregning ift. flydende form Teknologi og dokumentation: Journaliseringsteknologi Sygepleje: Medicinhåndtering ift. arbejdsmiljø og patientsikkerhed Krop og bevægelse Klinisk forberedende undervisning 8 uger: Somatisk afdeling OSA 1: Teori/klinik sygeplejeinterventioner, analyse og fremlæggelse OSA 2: Klinik medicinhåndtering OSA 3: Teori studiefaglig samtale OSA 4: Teori perspektivskifte Sygepleje: Krop og bevægelse Introduktion til prøve Prøve: Ekstern individuel skriftlig prøve Evaluering: Mundtligt og skriftligt Semesterbeskrivelse 2.semester Sygeplejerskeuddannelsen Diakonissestiftelsen Bilag 2 Semesterplan. Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse behandlingsforløb Bilag 3 Model for perspektivskifte 25

26 Bilag 3 Model for perspektivskifte 26