Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Transkript

1 Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Boksforsøg nr. 101 blev udført i perioden fra den 29. januar 2008 til den 8. marts 2008, hvor forsøget blev afsluttet på dag 39. Der blev anvendt fire forskellige nippeltyper i afprøvningen; Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (Top Nipple Orange), Ziggity samt Lubing snap. Samlet viser dette forsøg, ligesom i boksforsøg 98 og 100, en fin sammenhæng imellem vandoptagelse, foderoptagelse og trædepudepoint. Corti Stempel (drejet) giver de samme gennemsnitlige resultater, som det er set i tidligere afprøvninger, mens de tre andre nipler giver produktionsresultater, som afviger noget fra gennemsnittet. Corti Stempel (drejet) viste sig som et udmærket valg, da vægt (korrigeret vægt dag 38, 2225 gram), foder- og vandforbrug lå på et fornuftigt niveau i forhold til trædepudepoint. Det vurderes, at kyllingerne, som drak af Ziggity-niplerne, simpelthen fik for lidt vand, og det var også tydeligt i boksene med Ziggity-nipler, at de fem nipler stort set hele tiden blev aktiveret af én eller flere kyllinger. Dette gav den laveste vægt (korrigeret vægt dag 38, gram). Dette står i tydelig kontrast til Big Dutchman-niplerne og Lubing snap, hvor kyllingerne tilsyneladende lettere kunne slukke tørsten, og der var ikke den samme aktivitet omkring niplerne. Big Dutchman-niplerne og Lubing snap gav en korrigeret vægt dag 38 på henholdsvis og gram. 1 Indledning Her ses den samlede rapport for boksforsøg nr Forsøget er det sidste af i alt tre forsøg med afprøvning af drikkenipler. De første to nippelafprøvninger (boksforsøg nr. 98 og nr. 100) er afrapporteret og kan findes på En opsamling på de tre nippelafprøvninger, med en oversigt over alle de afprøvede nipler, vil blive skrevet særskilt. I denne rapport afrapporteres udelukkende resultater fra boksforsøg nr Formål Formålet med Boksforsøg nr. 101 var at undersøge, hvordan kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed blev påvirket af, hvilken nippeltype der var installeret i boksen. 1.2 Baggrund I boksforsøg nr. 101 er følgende fire drikkenipler afprøvet: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nippel orange), Ziggity samt Lubing snap. Ziggity-niplerne er som de eneste ikke installeret med spildbakke. Corti Stempel (drejet model) er de oprindelige nipler i boksene. Disse nipler blev installeret efter afprøvningen i efteråret 2004 og har dermed været anvendt i tre år. De øvrige tre modeller er nye og indsat i boksene til denne afprøvning. 2 Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling 2

3 Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 1 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 29. januar 2008 og sluttede dag 39 den 7. marts Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S og var af Ross 308 afstamning fra en forældredyrsflok på 35 uger. Der blev indsat 70 kyllinger i hver boks. Ved indsættelse vejede kyllingerne 40,4 gram. Alle bokse blev strøet med fint snittet hvedehalm, svarende til ca. 1 kg/m Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo, og kyllingerne blev tildelt konceptfoder fra DLG (hhv. Optima start, -medio, -vokse og -slut). Foderet blev opblandet med hel hvede efter programmet anført i tabel 1. Der blev opnået en samlet hvedeprocent på 18,5 pct. Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Tabel 1. Hvedeprogram. Periode, dag Hvedeandel, pct slagtning Drikkenipler og vandtildeling I tomgangsperioden inden forsøgets start blev der indsat nye rør med nye nipler for hver af de tre fabrikater Big Dutchman (top nippel orange), Ziggity samt Lubing snap. Der blev indsat fem nipler i hver boks, dvs. 14 kyllinger pr. nippel. I alle bokse blev trykregulatoren genanvendt. Detaljer vedrørende produktnavn og leverandører fremgår af tabel 2. Hver nippeltype blev afprøvet i tre bokse (tre gentagelser). Tabel 2. Oversigt over nippeltype og leverandører Nippeltype Leverandør /tlf. nr. Corti Stempel (drejet) Landmeco Big Dutchman Triova Ziggity MHJ Agroteknik Lubing snap Landmeco

4 Det planlagte og i praksis målte vandtryk i boksene, fremgår af figur 1. MHJ Agroteknik, som leverede Ziggity-niplerne, gjorde opmærksom på vigtigheden af at anvende Ziggity s vandprogram, som er tilgængelig på nettet ( Det planlagte vandtryk i boksene med Ziggity nipler adskiller sig derfor fra, hvad der var planen for de øvrige bokse. Umiddelbart efter 3-ugers vejningen blev det tydeligt, at kyllingerne i boksene med Ziggity nipler havde brug for et højere vandtryk end angivet som vejledende fra Ziggity. Dels var strøelsen fuldstændig tør, dels var der meget aktivitet omkring niplerne. Vandtrykket blev derfor hævet til det maksimale (ca. 50 cm) umiddelbart efter dag 21 og forblev maksimalt til afslutning af forsøget. Vandtrykket i de øvrige bokse, og dermed de øvrige tre nippeltyper, fulgte planen. I figur 1 er vist de planlagte og i praksis anvendte vandtryk for de forskellige nippeltyper. Vandtryksprogram, boksforsøg 101 Vandsøjle (målt fra bunden af vandrøret), cm Aktuelt vandtryk for Ziggity Planlagt vandtryk for Ziggity Planlagt vandtryk for Corti 110, Big Dutchmann og Lubing "snap" Aktuelt vandtryk for Corti 110, Big Dutchmann og Lubing "snap" Alder i dage Figur 1. Kurverne viser de planlagte vandtryksprogrammer og punkterne det i praksis anvendte vandtryk. 2.4 Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 39, samtidig med at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. Døde kyllinger blev registreret dagligt og derefter erstattet med en kylling fra huset. På dag 7, 21 og 39 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Pointsummen blev korrigeret til en stikprøvestørrelse på 100. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem drikkenipler, der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 1, 7, 21, 31 og 36 for alle drikkenipler i alle 12 4

5 bokse. Niplens vandydelse ved hhv. lodret og vandret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. Niplernes vandydelse blev altså bestemt dagen efter indsættelse og derefter ved fire forskellige kyllingealdre. 2.5 Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af nippeltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af nippeltype, hvis sandsynligheden (pværdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem typerne, var mindre end 0,05. Data er korrigeret for døde kyllinger. 3 Resultater 3.1 Produktions- og trædepuderesultater På dag 7 var der ingen forskel i produktionsresultaterne (Tabel 3) eller trædepudepoint, men der var allerede her forskel på vandoptagelsen. I boksene med Corti Stempel (drejet) og Ziggity var vandoptagelsen lavere end i boksene med Big Dutchman og Lubing snap - niplerne. På dag 21 var der en forskel i produktionsresultaterne. Vægten og foderoptagelsen fulgte vandoptagelsen, som det også er set i de øvrige to afprøvninger af vandnipler (boksforsøg nr. 98 og 100): Kyllingerne, som drak af Ziggity-niplerne, havde den laveste vandoptagelse, den laveste foderoptagelse og var også de mindste kyllinger med en vægt på 808 gram. Kyllingerne i boksene med Big Dutchman-nipler og Lubing snap -nipler havde de højeste vandforbrug. Disse kyllinger havde ædt mest på dag 21, og vægten lå på hhv. 45 gram (Lubing snap ) og 49 gram (Big Dutchman) højere end ved kyllingerne, som drak af Ziggity-niplerne. Den lave vandoptagelse hos kyllingerne i bokse med Ziggity viste sig også på strøelseskvalitet og dermed trædepudepoint (10 point). Kyllingerne, som havde den højeste vandoptagelse (2.100 ml pr. kylling ved 21 dage) havde drukket af Big Dutchmannipler, og her var også de højeste trædepudepoint; 42 point ved 21 dage. Der var ingen forskel i foderudnyttelsen ved 21 dage. Ved afslutning af forsøget på dag 39 var der en forskel i vandoptagelsen på hele 1,2 liter pr. kylling fra de kyllinger, som havde fået den mindste mængde vand (fra Ziggity-nipler) til de kyllinger, der havde fået mest (fra Big Dutchman-nipler). Det skal bemærkes, at kyllingerne med den højeste vandoptagelse kun lå ca. 100 ml/kylling højere end, hvad der er angivet i normskemaet fra DanHatch A/S. Konklusionen må blive, at det ikke var kyllingerne i bokse med Big Dutchman-nipler, der havde en meget høj vandoptagelse, men at det derimod var kyllingerne i bokse med Ziggity-nipler, som havde en meget lav vandoptagelse. Resultatet blev, at kyllingerne med det højeste vandforbrug, dvs. kyllingerne i bokse med Big Dutchman- og Lubing snap -nipler blev de største. Herefter fulgte kyllingerne som drak af Corti Stempel (drejet), og kyllingerne, som drak af Ziggity-niplerne, blev de mindste. Der var 198 grams forskel mellem de største og de mindste kyllinger på dag 39. Kun 5

6 kyllingerne fra boksene med Ziggity og Corti Stempel (drejet) havde lavere trædepudepoint end 40 point. Ved korrektion til fast vægt (2200 gram) fremgik det, at kyllingerne, som fik den mindste vandmængde, var lidt mere end to dage længere om at nå de gram, end de der fik mest af drikke. Der var på intet tidspunkt i dette forsøg forskel i foderudnyttelsen. Tabel 3. Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug, foderudnyttelse, samt trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21 og 39. Vist for hver af de fire drikkenipler Corti Stempel (drejet), Big Dutchman (Top nipple orange), Ziggity og Lubing "snap". Corti Stempel (drejet) Big Dutchman Ziggity Lubing "snap" p-værdi Antal bokse, n Vægt dg 7, g/kyl ,91 Foderopt. dg 0-7, g/kyl ,48 FU, dg 0-7 0,94 0,92 0,91 0,93 0,62 Vandopt. dg 0-7, ml/kyl. 345 a 379 b 323 a 374 b <0,01 Trædepudepoint, dg ,21 Vægt dg 21, g/kyl. 825 ab 857 b 808 a 853 b <0,05 Foderopt. dg 0-21, g/kyl ab c a bc <0,05 FU, dg ,25 1,25 1,24 1,24 0,44 Vandopt. dg 0-21, ml/kyl a b a b <0,01 Vand/foder dg ,73 a 1,96 b 1,71 a 1,87 b <0,01 Vand (l)/kg kylling dg ,16 a 2,45 b 2,13 a 2,32 b <0,01 Trædepudepoint, dg ab 42 c 10 a 28 bc <0,05 Vægt 39 dg, g b c a c <0,01 Foderopt. dg 0-39, g/kyl b c a bc <0,01 FU, dg ,55 1,57 1,54 1,55 0,08 Hvedeandel, % 18,4 18,8 18,3 18,6 Pct. døde dg ,9 2,9 1,9 3,3 0,55 Vandopt. dg 0-39, ml/kyl b d a c <0,01 Vand (l)/kg kylling dg ,71 a 2,95 b 2,65 a 2,85 b <0,01 Vand (l)/kg foder dg ,76 a 1,90 b 1,74 a 1,85 b <0,05 Trædepudepoint dg a 75 b 12 a 80 b <0,05 Korrigeret vægt dg 38*, g b c a c <0,01 Korrigeret FU, dg 0-38* 1,57 1,60 1,56 1,58 0,10 Foderudnyttelse v g 1,59 1,61 1,61 1,59 0,18 Alder ved g 38,0 b 37,5 a 39,6 c 37,6 a <0,01 * Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (90 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 6

7 3.2 Drikkeniplernes vandydelse Figur 2 og 3 illustrerer mængden af vand, som niplen giver pr. minut, når niplen aktiveres med hhv. lodret og vandret tryk. Det kan ses på figurerne, at niplen yder mere ved vandret tryk end ved lodret. For at få et udtryk for, hvor stor forskel der er på ydelsen fra de enkelte nipler, blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem nipler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem nipler og til sidst ganget med 100 (=variationskoefficienten). Det ses i tabel 4, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de fire undersøgte typer af drikkenipler. I tabellen er angivet variationskoefficienten for hver nippel ved den pågældende kyllingealder og hhv. lodret og vandret aktivering. Det fremgår, at variationen i ydelse var størst ved Ziggity-niplerne, som jo havde en meget lav ydelse og var svære at få vand ud af. Ydelsen kunne derfor også variere meget, som det fremgår af variationskoefficienterne. 140 Nippelydelse ved lodret tryk Corti original Big Dutchman Ziggity Lubing "snap" ydelse (ml/min) Alder (dage) Figur 2. Nippelydelse ved lodret tryk. Gennemsnit for alle nipler af hvert fabrikat. 7

8 Nippelydelse ved vandret tryk 140 ydelse (ml/min) Corti original Big Dutchman Ziggity Lubing "snap" Alder (dage) Figur 3. Nippelydelse ved vandret tryk. Gennemsnit for alle nipler af hvert fabrikat. Tabel 4. Variationskoefficient (for gennemsnitsydelsen) for de forskellige nippeltyper, bestemt ved fem forskellige kyllingealdre, både ved lodret og vandret aktivering. Alder, Corti Stempel Big Dutchman Ziggity Lubing snap Dag (drejet) Lodret Vandret Lodret Vandret Lodret Vandret Lodret Vandret Gns. 16,4 27, ,8 25,6 36,6 13,2 16,2 4 Konklusion og diskussion Når den daggamle kylling ankommer, er det vigtigt, at den har nem adgang til vand. F.eks. ved at niplen er ud for kyllingernes øjne, eller der er en tydelig vanddråbe på niplen. De helt små kyllinger (første leveuge) vil oftest kun aktivere niplen fra siden og er derfor afhængige af, at niplen let kan aktiveres og samtidig giver vand ved aktiveringen. Selvom 8

9 der er forskel på, hvor meget vand niplerne giver på dag 0 (ved samme tryk), ser det ikke ud til at have påvirket 7-dages vægten. Hvis man ser samlet på dette forsøg, viser resultaterne (ligesom i de tidligere boksforsøg), at der er meget fin sammenhæng imellem vandoptagelse, foderoptagelse og trædepudepoint. Corti Stempel (drejet) giver de samme gennemsnitlige resultater, som det er set i de tidligere boksforsøg, mens de tre andre nipler giver produktionsresultater, som afviger noget fra gennemsnittet. Ziggity-niplerne gav den laveste vægt (korrigeret vægt dg 38, gram) efterfulgt af Corti Stempel (drejet) (korrigeret vægt dg 38, gram). Big Dutchman-niplerne og Lubing snap gav en korrigeret vægt dg 38 på henholdsvis og gram. Det vurderes, at kyllingerne, som drak af Ziggity-niplerne simpelthen fik for lidt vand, og det var også tydeligt i boksene med Ziggity-nipler, at de fem nipler stort set hele tiden blev aktiveret af én eller flere kyllinger. Dette står i tydelig kontrast til Big Dutchmanniplerne, hvor kyllingerne tilsyneladende lettere kunne slukke tørsten, og der var ikke den samme aktivitet omkring niplerne. Det viste sig da også efterfølgende, at Ziggity-niplerne ikke er den anbefalede model til slagtekyllinger. Igen i dette forsøg viste Corti Stempel (drejet) sig som et udmærket valg, da vægt, foderog vandforbrug lå på et fornuftigt niveau og med en trædepudepoint, der ligger under de lovpligtige 40 point. Da de drejede Corti Stempel-nipler nu igen kan fås, kan den være et oplagt valg, da der i branchen er stor (og god) erfaring med netop denne nippeltype. Big Dutchman- og Lubing snap -niplerne viste sig som nipler, der giver relativt meget vand ved selv et lavt vandtryk. Dette kunne også ses på trædepuderne hos kyllingerne. Vælger man at indsætte én af disse to nippeltyper, skal man være opmærksom på, at der skal anvendes et andet vandprogram end det her afprøvede. Ligeledes bør vandtrykket ikke hæves for meget tidligt i produktionsforløbet. I dette forsøg blev det valgt, at Big Dutchman, Lubing snap og Corti Stempel (drejet) skulle følge samme vandprogram, men som det kan ses på trædepudepointene, har strøelsen taget skade af den mængde vand, som kyllingerne har fået. Ziggity-nipplerne leverede for lidt vand, men det skal bemærkes, at leverandøren desværre leverede de forkerte nipler. Derfor var de leverede Ziggity-nipler af en type, som normalt anbefales og bruges til hønniker. Dette kan forklare, det meget lave vandforbrug i boksene med Ziggity-nipler til trods for et forholdsvis højt vandtryk. Den aktuelt afprøvede nippel bør ikke bruges til slagtekyllinger. Ziggity har andre nipler, som egner sig bedre til slagtekyllingeproduktion. Ziggitty niplerne var meget svære at få vand ud af - både ved vandret og lodret aktivering. De øvrige nippeltyper varierede i ydelse afhængig af model og vandstandstryk, som det også er set i de tidligere forsøg (boks 98, 100 og 101). Dette var det sidste af i alt tre boksforsøg med afprøvning af drikkenipler til slagtekyllinger. En kort opsamling med en oversigt over alle de afprøvede nipler i de tre boksforsøg findes på 9

10 5 Anerkendelser Hermed tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af drikkenipler og vandrør i boksene. Vi siger endvidere mange tak til Landmeco A/S (Jørgen Lund), Triova (Glen Møller) samt MHJ Agroteknik (Mogens Jensen) for levering af nipler. 10