Skruedyrenes evolution
|
|
- Marie Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres. Biologisk systematik (taxonomi) har to formål: dels at give en praktisk klassifikation, som kan bruges når forskere kommunikerer, og dels at afspejle arternes evolution, dvs. slægtskabet mellem arterne. For at udlede arternes slægtskabsforhold går man ud fra, at de arter der ligner hinanden mest, er nære slægtninge. Man kan f.eks. vælge at sammenligne arternes DNA sekvenser. De arter som har meget ens DNA sekvenser vil være tættere beslægtede end arter der har meget forskellige DNA sekvenser. Slægtskabstræer, bygget vha. DNA sekvenser, underbygges og sammenlignes næsten altid med slægtskabstræer baseret på organismernes form og funktion. I denne opgave skal I lave et slægtskabstræ for gruppen af organismer kaldet skruedyr. På en videnskabelig ekspedition til det sydlige Indien har et forskerteam fundet et bemærkelsesværdigt intakt skruedyr-fossil. Fossilet er blevet dateret, og man fandt, at det er det ældste kendte skruedyr. Forskerne mener, at fossilet er stamfader til alle nulevende skruedyr. Fig 1. Stamfader fossil: Archeskruedyret Man er ret sikker på, at de nulevende skruedyr nedstammer fra én fælles forfader (dvs. gruppen er monofyletisk) idet skruedyrene deler mange helt særlige karakteristika. F.eks. har skruedyrene ingen ydre kønsdele og sanseorganerne er stærkt reducerede. Med det nye fund af archeskruedyret er det nu muligt at udlede slægtskabsforholdet mellem de 8 nulevende skruedyr på figur 2 og tegne et slægtskabstræ, der viser skruedyrenes evolutionshistorie.
2 Fig 2 Opgave 1 Definer et antal karakterer f.eks. 8 forskellige og angiv hvilke typer karakterstadier der findes. F.eks. Karakter Karakterstadie 1 Kropsstruktur Glat/gevind 2 Hovedstørrelse Stor/lille 3 Lang krop med/uden Det er nemmere at bygge et slægtskabstræ, hvis der kun vælges karakterer der har to mulige karakterstadier. Opgave 2 Sammenlign karakterstadierne på de nulevende skruedyr med karakterstadierne på skruedyrenes forfader. Hvor er der sket ændringer, dvs. evolution? Denne sammenligning gøres lettest og mest overskueligt ved at opstille en evolutionsmatrice. Karakter \ art A B C
3 I matricen angiver 0 at der ikke er sket en ændring i forhold til stamfaderskruedyret (karakterstadiet er ens og skruedyret har det oprindelige karakterstadie). 1 angiver at der er sket evolution og at skruedyret har fået et nyt karakterstadie (skruedyret har nu et afledt karakterstadie). Opgave 3 Sammenlign de nulevende skruedyr. Hvilke skruedyr har udviklet sig i samme retning? Dette gøres ved at optælle hvor mange afledte karakterstadier arterne har til fælles. Husk de afledte karakterstadier er angivet som 1 taller i evolutionsmatricen. Det er igen en god ide, at opstille en matrice, der giver overblik over sammenligningen af arterne. art \ art A B C. A 1 1 B 2 C. Tallet 2 i matricen angiver at art B og C har 2 fælles afledte karakterstadier (dvs. to karakterer, hvor både A og B har 1 taller i evolutions matricen) A og B har derimod kun et fælles afledt karakterstadie. Opgave 4 Udled skruedyrenes evolution ved at tegne skruedyrenes slægtskabstræ ud fra matricen i opgave 3. Det mest sandsynlige slægtskabstræ er det træ, der kræver færrest evolutionære ændringer. Det kan være lidt af et puslespil at finde træet med færrest ændringer. Jo flere arter man arbejder med jo flere træer kan der tegnes. Fire arter giver 15 mulige træer, 6 arter giver 945 muligheder. Forholdet mellem antal arter (n) og antal mulige træer (N t ) beskrives med N t = (2n-3)!/ 2 n-2 (n-2)! Da der med 9 skruedyr er mere end 2 millioner mulige træer bliver vi her nød til at tage udgangspunkt i en fornuftig gruppering af skruedyrene på baggrund af skruedyrenes overordnede form. En god metode er:
4 1. Lav grupper af skruedyr der har mange fælles afledte karakterstadier. Se på matricen i opgave 3 og på figur Tegn alle de mulige træer med grupperne for enden af grenene. Herunder er vist et eksempel. 3. placer de afledte karaktererstadier på grenene i træerne. F.eks. Har både ABC og DEF alle gevind. Gevind 4. Find det træ der kræver færrest ændringer af karakterstadier, dvs. det træ hvor du skal placere karakterstadierne færrest gange. 5. Arbejd videre med træet med færrest ændringer. Split grupperne op og placer arterne på træet. Hvis der er grupper der indeholder 3 eller flere arter må du se om der er to arter der er mere ens og end den tredje. Hvis det er tilfældet, skal de to arter placeres tættere på hinanden. Herunder ses et ex på et færdigt træ:
5 Opgave 5 Placer karakterstadierne på grenene i træet så man kan se hvor f.eks. hovedstørrelse lille er opstået. Er nogle af karakterstadierne opstået flere gange? Hvis ja, er det muligt at tegne et nyt træ hvor det ikke er tilfældet? Hvilket træ angiver den mest sandsynlige evolutionære historie? Opgave 6 Sammenlign med de andre slægtskabstræer der er blevet bygget i klassen. Er i nået frem til den samme evolutions historie? Hvis i har fået forskellige træer, hvad kan årsagen da være til det? Hvordan kan man opnå er mere sikkert træ? Dvs. at alle vil nå frem til det samme træ? Perspektiverende spørgsmål Hvis man bygger et slægtskabstræ vha. DNA sekvenser, hvilke karakterer sammenlignes da? Hvilke mulige karakterstadier er der? Hvorfor giver slægtskabstræer baseret på DNA sekvenser ofte mere direkte information om evolution end slægtskabstræer baseret på form og funktion?
700.000 ÅR GAMMELT DNA
Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab
Læs mereBM121 Resume af tirsdags forlæsningen, Uge 47
BM121 Resume af tirsdags forlæsningen, Uge 47 Morten Källberg (kallberg@imada.sdu.dk) 22/11-2005 1 Probabilistiske modeller Vi vil i det følgende betragte to forskellige måder at evaluerer en given model
Læs mereIntroduktion til Evolutionsteori
Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi gorm@cbs.dtu.dk 1 /33 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereDNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen
DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mere27611 Eksamen Sommer 2008
27611 Eksamen Sommer 2008 Dette sæt indeholder 10 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan under selve eksamen ( juni 2008 klokken 15:00-19:00). DNA/Protein
Læs mereImmunologisk bioinformatik
Immunologisk bioinformatik Øvelsesvejledning Introduktion til øvelsen Når man i dagligdagen taler om influenza, bliver virussen ofte forbundet med forbigående og ufarlig sygdom. Som regel har mennesker
Læs mereMenneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen
Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver
Læs merePræsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution.
Evolution Niveau: 9. klasse Varighed: 7. lektioner Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution. Molekylærbiologen Sydney Brenner
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet. Løsningsforslag til Øvelse i Immonologisk Bioinformatik
Danmarks Tekniske Universitet Løsningsforslag til Øvelse i Immonologisk Bioinformatik Indledning De følgende sider giver en gennemgang af de øverlser i har lavet under jeres besøg på DTU, som en del af
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereImmunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier
Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Isa Kirk Biotech Academy Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet 2. november 2010 1 Indhold 1 Introduktion
Læs mereDa mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser
4 Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser Biaka pygmæ Nye molekylær-genetiske undersøgelser har kraftigt forøget vor viden om slægtskabet mellem de nulevende befolkningsgrupper og deres fælles
Læs mereNatur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.
Læs mereSKOVTUREN Tag på skovtur. I skal bruge: tre terninger og en skovtur. 1 6 7 8 3 2 9 10 4 5 11 12 Spillet går ud på at komme først ud i skoven og hjem igen. 12 hjem igen SPILLETS GANG 5 6 11 4 9 10 2 3 8
Læs mereMenneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen
Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.
OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Læs mereDEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER
Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål
Læs mereSpørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes
Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne
Læs mereÅrsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne 32 Introuge 33 - Færdsel 35 Kompetenceområder/mål Færdselslære Trafikal adfærd Egen sikkerhed Ansvar Færdigheds-og vidensmål færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. reducere risiko for tilskadekomst
Læs mereEvolutionstræer (Phylogenetic trees)
BM forelæsning d november 00 Referat af Claus Skovgaard Evolutionstræer (Phylogenetic trees) Baseres på hvor meget de forskellige arter ligner hinanden og hvordan man tror udviklingen har forløbet menneske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereSpørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater
Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2
Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne
Læs mereJordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum
Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum
Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereNaturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge
Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Natur og Teknologi Bh 2. klasse Der arbejdes ud fra Clios interaktive forløb. Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder
Læs mereFind de billeder som vises i begge kasser. Papiret kan eventuelt foldes på midten først - kig først på den øverste kasse. Vend papiret og se om du
Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.8.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: Materiale ID: PIC.8.1.1.da Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.8.2.1.da Lærer: Dato: Klasse: Materiale ID: PIC.8.2.1.da Navn: Klasse: 254 Materiale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereMenneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1
Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne opgaver til del 1 Sydamerika Darwin finder et stort fossil. Se om du kan genkende
Læs mereMandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard
Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereSammenhængskomponenter i grafer
Sammenhængskomponenter i grafer Ækvivalensrelationer Repetition: En relation R på en mængde S er en delmængde af S S. Når (x, y) R siges x at stå i relation til y. Ofte skrives x y, og relationen selv
Læs mereMed udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.
Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets
Læs mereEr oprindelsen til. landdyrene at finde. blandt fiskene? omkring Øvre Devon, dvs. slægterne. Af Paul Garner, BSc
Er oprindelsen til landdyrene at finde blandt fiskene? Af Paul Garner, BSc de fleste diskussioner vedr. tetrapodernes oprindelse omkring Øvre Devon, dvs. slægterne For darwinister er den påståede overgang
Læs mereModeller og simulering af kunstig liv
Modeller og simulering af kunstig liv Carsten Svaneborg, Lektor Center for Fundamental Levende Teknologi (FLinT) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk
Læs mereRejser opdagelser, forandringer og ny viden
Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2
Læs mereEt godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag.
Hegn... og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan
Læs mereNaturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.
Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med
Læs mereGenetiske afstande og afstandsmatricer
Genetiske afstande og afstandsmatricer Denne vejledning indeholder en række små øvelser og opgaver der illustrerer, hvordan man ud fra genetiske sekvenser kan udregne en gennemsnitlig evolutionær afstand
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 1997 BREDFJED, RØDBY FJORD, STORSTRØMS AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill. Undersøgt af Thomas Bartholin. NNU j.nr.
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereBrobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet.
Version 4- august 2012 Brobyskolerne - Det handler om relationer Brobyskolernes vision: Brobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet. Brobyskolernes mission På Brobyskolerne
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Vestegnen Hfe-E-Learning Biologi C Kursisterne er et
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereBeregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker
Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer
Læs mereAt trække vejret roligt om natten
Nyviden Syddansk Universitet særnummer oktober 2011 At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Af professor Donald Canfield NYVIDEN oktober 2011 særnummer Særnummer af Nyviden. Redaktion:
Læs mereStamtræets. udvik. Af Tom Fenchel
12 Stamtræets udvik Forestillinger om livets udvikling over geologisk tid har ændret sig gennem de sidste ca. 130 år i takt med øget kendskab til nulevende såvel som uddøde organismer. Molekylærgenetiske
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereC) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.
C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011
Læs mereFOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD
PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereINSTRUKTIONSBOG FOR ROTORHARVE MTL. Importør: Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, Sønderup 9541 Suldrup Tlf: Fax nr:
INSTRUKTIONSBOG FOR ROTORHARVE MTL Importør: Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, Sønderup 9541 Suldrup Tlf: 98653255 Fax nr: 98653300 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INTRODUKTION...
Læs mereDM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design
DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen moffe42@imada.sdu.dk Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,
Læs mereOvergade, Odense midtby (FHM 4296/2889)
Overgade, Odense midtby (FHM 4296/2889) Dendrokronologisk undersøgelse af trævandrør fra Overgade i Odense midtby (VandCenter Syd A/S) Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereIdentifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9
Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...
Læs mereInholdsfortegnelse: 1. Allel-skema
Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe
Læs mereVEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN
VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN Indhold INTRODUKTION... 2 1. LOGGE IND PÅ RUT... 3 2. OVERSIGT OVER RUTER... 4 3. REDIGERING AF RUTER... 5 4. RETTELSE AF TEKSTER PÅ ALLE RUTEKORT... 8 1 INTRODUKTION
Læs mereÅrsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Læs mereDISSEKTION AF EDDERFUGL
DISSEKTION AF EDDERFUGL Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Nationalpark Vadehavet hører til et af de 10 vigtigste vådområder i verden. Faktisk er Vadehavet det vigtigste sted for kystfuglene på Den Østatlantiske
Læs mereÅrets overordnede mål inddelt i kategorier
Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mere100 hoteller i Randers
nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereJon Fjeldså: Fuglenes systematik og en ny DOF-navnelistek g en ny DOFnavneliste
Jon Fjeldså: Fuglenes systematik og en ny DOF-navnelistek g en ny DOFnavneliste Fuglenes systematik og en ny DOF-navneliste Det nyeste stamtræ for fuglenes hovedgrupper baseret på analyser af deres samlede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi
Læs mereEn konsangvinitetsbetegnelse II
Personalhistorisk Tidsskrift 1988:2 side 183. En konsangvinitetsbetegnelse II Af Knud Højrup Det har desværre vist sig at min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1987:2, har været for uklart skrevet,
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereJagten på plantestoffer
Jagten på plantestoffer 9 Anne Adsersen, lektor cand. pharm.*, Inst. for Medicinalkemi, aad@farma.ku.dk Henning Adsersen lektor emeritus, cand. scient.*, Biologisk Inst., adser@bio.ku.dk *Københavns Universitet
Læs mereForedragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark
DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereDette projekt er en prototype af en tablet applikation som præsenterer det uddøde dyreliv som levede på Bornholm for 140 millioner år siden.
Dette projekt er en prototype af en tablet applikation som præsenterer det uddøde dyreliv som levede på Bornholm for 140 millioner år siden. Prototypen består af skærmbilleder der viser rekonstruerede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mere