UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B237200B - MKJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 12. november 2015 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne Norman E. Cleaver, Gerd Sinding (kst.) og Nanna Bille (kst.)). 15. afd. nr. B : Banedanmark (Kammeradvokaten ved advokat Casper Christiansen (prøve)) mod Vallensbæk Kommune (advokat René Offersen) Glostrup Rets dom af 18. juli 2014 (BS 10A-3969/2013) er anket af Banedanmark med påstand om, at Vallensbæk Kommune til Banedanmark skal betale kr. med tillæg af procesrente af 8 mio. kr. fra sagens anlæg og af restbeløbet fra den 14. maj Indstævnte, Vallensbæk Kommune, har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten skønsmæssigt fastsat mindre beløb. Supplerende sagsfremstilling I notat udarbejdet af Rambøll A/S og dateret den 20. januar 2010 er anført blandt andet: 3. Supplerende undersøgelser/afværgeforanstaltninger I fortsættelse af de ovenfor omtalte undersøgelser skal vi indstille følgende supplerende undersøgelser/afværgeforanstaltninger.

2 Fase 1 I undersøgelsen af brodækket anbefales at gennemføre en statisk kontrolberegning af broerne under hensyntagen til de konstaterede revner i brodækket. Broerne bør kontrolberegnes for at undersøge om de mange konstaterede revner influerer på broerne bæreevne og sikkerhed. 3.2 Fase 2 I undersøgelsen af brodækket antydes, at årsagen til den store fugtbelastning af betonen kunne være, at afløbssystemet i broerne helt eller delvist er stoppet af inkompatibel bitumen. For at be- eller afkræfte denne teori anbefales: - At faldstammerne i søjlerne inspiceres. Ved søjletoppene er anbragt afdækningsplader, der skjuler rensestudse i faldstammerne. Ved at åbne rensestudsene vil man relativt enkelt kunne konstatere/inspicere, om der er spor af bitumen i faldstammerne. - Inspicere udsparringsrørene i brodragerne mht. at vurdere om disse er/har været fugtbelastede. Dette kan udføres ved at bore huller op til udsparringsrørene fra undersiden af brodækket. Udsparringsrørene inspiceres vha. endoskop. Inspektionshullerne placeres under hensyntagen til de konstaterede fugtige områder og vej- og rabatarealer nedenunder. Dette arbejde vil kunne udføres i løbet af en dag af Rambøll assisteret af en entreprenør med to mand og en lift. 3.3 Fase 3 Hvis det ved undersøgelserne i Fase 2 viser sig, at der er tegn på, at der er bitumen i afløbssystemet, bør afløbssystemet renses for bitumen for på den måde at reducere fugtbelastningen af brodragerne. Hvis det ved undersøgelserne i fase 2 skulle vise sig, at der ikke er tegn på bitumen i afløbssystemet falder denne fase 3 (og 4) bort, og der må opstilles en ny teori. 3.4 Fase 4 I stede for at rense afløbssystemet jævnligt som anført ovenfor kunne man vælge at prøve at gennemføre en grundig rensning af afløbssystemet kombineret med tiltag, der kan hindre den inkompatible bitumen i igen at trænge ned i afløbssystemet. Ved af 20. januar 2010 fremsendte Banedanmark ved broingeniør det af Rambøll udarbejdede notat med en anbefaling om iværksættelse af fase 1 og 2 og med en meddelelse om, at resultaterne heraf vil være grundlag for den videre strategi. Kommunen ved driftschef meddelte den 25. januar 2010 Banedanmark, at

3 - 3 - man var enig i anbefalingen, og at fase 1 og 2 kunne igangsættes. Banedanmark svarede samme dag, at man ville igangsætte fase 1 og 2 og holder løbende Kommunen orienteret. Af et teknisk notat udarbejdet af Grontmij A/S og dateret den 9. oktober 2012, fremgår blandt andet, at fugtisoleringen på begge broer virkede lettere elastisk og sprækket dog ved bøjning, at membranen nemt kunne skilles fra hinanden, og at fugtisoleringen have en tykkelse på ca. 12 mm. Af et andet teknisk notat udarbejdet af Grontmij A/S og dateret den 19. november 2013, fremgår blandt andet følgende: Fugtisolering Bro (Sydlig bro) Membranen var generelt i dårlig stand uden vedhæftning til konstruktionsbetonen. Membranens levetid vurderedes at være brugt og behov for omisolering blev verificeret. Bro (Nordlige bro) Membranen var generelt i en dårlig til mindre ringe stand, membranens levetid vurderedes at være brugt og det vurderes at en omisolering var påkrævet. I et notat af 30. april 2014, udarbejdet af Banedanmark er anført blandt andet: Udbedringsstrategi og tidspunkt Den mest oplagte reparationsstrategi for en AKR-følsom beton med fugtisolering af inkompatibel bitumen er udskiftning af fugtisoleringen for dermed at undgå yderligere indsivning af bitumen i afløbssystemet. Endvidere vil der være betonarbejder, som afhængig af AKR-skadernes omfang og broens bæreevne, vil kunne variere fra mindre udbedringer til egentlig forstærkning. I sjældne tilfælde må broen nedrives og erstattes med en ny. Broernes bæreevne blev kontrolleret af rådgivende ingeniørfirma Grontmij i 2012, hvor det konkluderedes, at broerne har tilstrækkelig bæreevne. Dette betyder, at den henholdende og afventende strategi ikke har påført broen skader, som har gjort broens bæreevne kritisk. Tværtimod har udsættelsen af reparationerne til et tidspunkt, hvor der var sporspærring af andre grunde, sparet broejeren for store interimsudgifter til bane arbejde. Endvidere er der altid en indirekte besparelse ved ikke at foretage istandsættelse for tidligt, men derimod til rette tid sv.t. teknisk/økonomisk optimale tidspunkt.

4 - 4 - Broejeren blev således varslet om reparationsbehovet, da perioden for dette tidspunkt var indenfor planlægningshorisonten. Af en under sagens behandling for landsretten indhentet skønserklæring fremgår blandt andet følgende: Tilrettelæggelse af renovering af broer Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes oplyse, om det er sædvanligt ved renoveringer af broer som i den foreliggende sag, at man planlægger renoveringen under hensyn til sikkerhedsrisikoen sammenholdt med hensynet til at opnå lang levetid af konstruktionen, således at man stræber efter længst mulig levetid inden for det sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Under ovenstående forudsætninger anser skønsmanden det som værende i overensstemmelse med god skik at udføre renoveringsarbejde på et så sent tidspunkt som muligt indenfor samme renoveringsscenarium under behørig hensyntagen til, at bygværket opfylder alle sine funktionskrav styrke/stivhed/integritet/æstetik mv.), idet dette ofte er at foretrække økonomisk. Omisolering Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes oplyse om arbejdet med udførelse af selve omisoleringen ville have været mindre omfattende, hvis det havde været udført på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Skønsmanden har gennemgået den del af bilagsmaterialet, der synes at indeholde grundlag for beslutning om renoveringsprincip og -metode. Dette synes alene at være bilag nr. 15 [Rambølls rapport, december 2009], nr. 16 [Rambølls notat af 20. januar 2010] og nr. 48 [Banedanmarks notat af 30. april 2014]... Skadesudviklingen forskellige steder på broerne er i bilag 15 dokumenteret at være knyttet til kraftig fugtpåvirkning af betonen, der overalt (i såvel synligt skadede som i synligt uskadede områder) har potentiale til at udvikle skadelige alkalikiselreaktioner ved fugtpåvirkning. Det fremgår af bilag 15, at de visuelle observationer på stedet knytter det umiddelbart synlige skadebillede til placeringen af afløbene på broen. I bilag 16 udarbejdet af Rambøll A/S er ikke fundet en anbefaling for udførelse af en ny fugtisolering, men derimod anbefalinger (som fase 2, 3 og 4) om at undersøge og i givet fald genskabe afløbssystemets tiltænkte funktionalitet. Den i bilag 16 foreslåede Fase 1 om at kontrolberegne broernes bæreevne blev udført af Grontmij, jf. [rapport af 28. august 2012].

5 - 5 - Af bilag fremgår det, at fase 2 af anbefalingerne i bilag 16, blev bestilt af Banedanmark til udførelse ved Grontmij A/S. Af bilag fremgår, at der er sket Afrapportering med mail mandag den 18. februar 2013, hvilket jf. udbudsbrevets datering () er ca. 19 dage efter, at arbejdet med omisoleringen blev udbudt. Denne afrapportering er ikke fundet i bilagsmaterialet. I bilag 48 og dateret (over et år efter udbudsbrevets datering) gennemgås betingelserne for skadelige alkalikiselreaktioner, skadevirkningen af inkompatibel bitumen samt valg af udbedringsstrategi, når der findes inkompatibel bitumen på en betonkonstruktion med potentiale til at udvikle skadelige alkalikiselreaktioner. Følgende fremgår af bilag 48, side 2 af 3, afsnittet Udbedringsstrategi og tidspunkt : Den mest oplagte reparationsstrategi for en AKR-følsom beton med fugtisolering af inkompatibel bitumen er udskiftning af fugtisoleringen for dermed at undgå yderligere indsivning af bitumen i afløbssystemet. Broernes bæreevne blev kontrolleret af rådgivende ingeniørfirma Grontmij i 2012, hvor det konkluderes, at broerne har tilstrækkelig bæreevne. Dette betyder, at den henholdende og afventende strategi ikke har påført broen skader, som har gjort broens bæreevne kritisk. Tværtimod har udsættelsen af reparationerne til et tidspunkt, hvor der var sporspærring af andre grunde, sparet broejeren for store interimsudgifter til banearbejde. Endvidere er der altid en indirekte besparelse ved ikke at foretage istandsættelsen for tidligt, men derimod til rette tid sv.t. teknisk/økonomisk optimale tidspunkt. Skønsmanden har ikke fundet en betonteknisk sammenhæng imellem anbefalingerne i bilag 15 og 16 (samt de udførte undersøgelser, jf. bilag og ) og den valgte udbedringsstrategi i bilag 48, hvilket stemmer overens med oplysningerne i domsudskriften, side 17, 4. afsnit, hvori der står: Det var ikke muligt at undersøge afløbene oppe fra sporene. De kiggede via en lem på siden af broen, hvorfra de ikke havde fuldt overblik. De fik først den samlede konklusion i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor afløbssystemet blev gennemgået. Nogle afløb, var helt eller delvist stoppede, andre virkede efter hensigten. Af bilag 16, side 4 af 5, afsnit 3.3, Fase 3 fremgår:

6 - 6 - Hvis det ved undersøgelserne i fase 2 skulle vise sig, at der ikke er tegn på bitumen i afløbssystemet falder denne fase 3 (og 4) bort, og der må opstilles en ny teori. Der synes, at mangle oplysninger om, hvorfor man ikke fulgte den af Rambøll opstillede teori samt hvilken ny teori der blev opstillet. Skønsmanden har heller ikke fundet oplysninger om den oprindeligt anvendte bitumenplademembrans forventede levetid/restlevetid. Skønsmanden har erfaret, at bitumenplader med en inkompatibel bitumenklæber normalt fortsat er fleksible, men der kræves regelmæssigt vedligehold med hedvandsrensning af afløbssystemet og opsamling af rensevandet for, at dette ikke forurener omgivelserne, hvilket stemmer overens med anbefalingerne i bilag 16. Lægges det derfor til grund, at fugtisoleringen generelt var tæt og fortsat fleksibel (som forventeligt), og at den havde den fornødne restlevetid, men at der alene var tale og lokale problemer knyttet til afløbssystemets funktionalitet (fx pga. inkompatibel bitumen), så er det efter skønsmandens vurdering ud fra en teknisk-økonomisk betragtning, ikke forsvarligt, at udskyde reparationsarbejdet, da man ved en tidligere udførelse (dvs. svarende til forslaget i bilag 16, dateret ) kunne have nøjes med at afhjælpe de defekte afløb forudsat, at dette kunne lade sig gøre som beskrevet, anbefalet og prissat af Rambøll A/S i bilag 16. Selvom det fremlagte materiale således ikke synes at indeholde et grundlag for beslutning om en total udskiftning af fugtisoleringen fra før udbudsmaterialet blev udsendt, så er det skønsmandens opfattelse, at en tidligere indsats for at afhjælpe svigt i konstruktionens beskyttelse mod fugtpåvirkning ville have været mindre omfattende. Skønsmanden kan ikke se nogen relevans i at man skulle have udført omisoleringen tidligere, da det arbejde ikke ville have været relevant på et tidligere tidspunkt, jf. figuren og den tilhørende forklaring vist i svaret på spørgsmål 1 samt det forhold, at der ved en tidligere indsats ville have været tale om andre reparationsscenarier. Spørgsmål 3.1: Skønsmanden bedes beskrive hvilke dele af selve omisoleringen, man kunne have undgået ved at udføre arbejderne på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 2 synes der at mangle et beslutningsgrundlag for den faktisk udførte udskiftning af fugtisoleringen dvs. omisoleringen. Det fremgår af bilag 53 [notat udarbejdet af Banedanmark pr. 4. juni 2015 vedrørende reparation af broer over Strandesplanaden i forbindelse med bropakke

7 - 7-32], at begge broer blev omisoleret i samme omfang. Dette viser, at omisoleringen ikke havde relation til de to broers forskellige skadesomfang, som fremgår af bilag 15. Skønsmanden finder, at der savnes oplysninger til at vurdere, hvorfor der ikke i fx foråret 2010 kunne være udført de mere begrænsede indgreb som motiveret og foreslået i bilag 16, hvilket ville kunne have sparet hele omisoleringsarbejdet. Spørgsmål 3.2: Skønsmanden bedes oplyse, hvor meget tidligere omisoleringen skulle have været udført, for at opnå den mulige reduktion af arbejdets omfang. Hvis det lægges til grund, at arbejdet kunne have været udført i et mindre omfang svarende til indgrebene beskrevet i bilag 16, så burde de have været udført så hurtigt som det var praktisk muligt efter, at forslaget var stillet i januar 2010 alt efter hvornår det var frostfrit og hvornår en weekendspærring af togdriften var mulig. Spørgsmål 3.3: Skønsmanden bedes anslå, hvilken økonomisk besparelse der ville have været opnået ved at udføre omisoleringen på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Hvis det lægges til grund, at arbejdet kunne have været udført tidligere og derfor med scenarier svarende til indgrebene beskrevet i bilag 16, så stod valget imellem følgende fire alternativer: 1. Forslaget i bilag 16, fase 3, med en kortsigtet udgift på kr. og en gentagelse første gang efter 4 år og siden hvert 6. år, dvs. med en nutidsværdi set over en 40-årig periode på ca kr. i faste priser ved en diskonteringssats på 4 %. 2. Forslaget i bilag 16, fase 4, med en engangsudgift på kr., hvis den ændrede udformning af afløbsskålene fungerede. 3. Forslaget i bilag 16, fase 4 med en kortsigtet udgift på kr. og (hvis den ændrede udformning af afløbsskålene ikke fungerede) med en gentagelsesudgift på kr. første gang efter 4 år og siden hvert 6. år, dvs. med en nutidsværdi set over en 40-årig periode på ca kr. i faste priser ved en diskonteringssats på 4 %. 4. Omisoleringen (som faktisk udført) med en engangsudgift på kr. (summen: , , tillagt 10 % til Banedanmarks administration), som den fremgår af bilag 53.

8 - 8 - Dvs. at besparelsespotentialet var kr. til kr. i forhold til den faktisk udførte omisolering set over en 40-årig periode. Spørgsmål 3.4: Skønsmanden bedes oplyse, om man havde opnået den samme levetid af omisoleringen, hvis omisoleringen var blevet udført på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Levetiden af fugtisoleringsarbejder afhænger af kvaliteten af det udførte arbejde, der er stærkt afhængig af håndværkernes uddannelse i og erfaring med fugtisoleringsarbejde på broer. Der foreligger ikke oplysninger om de tekniske specifikationer for fugtisoleringsarbejdet, men hvis det lægges til grund, at de sædvanlige regler for udførelse af fugtisoleringsarbejder som fremgår af vejreglernes projekteringsregler, så er det skønsmandens vurdering, at omisoleringen ville have haft samme levetid, om den var blevet udført fra ca eller på et vilkårligt senere tidspunkt. Betonrenovering Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes oplyse om arbejdet med udførelse af betonrenovering ville have været mere omfattende, hvis de havde været udført på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Skønsmanden har ikke i det fremlagte materiale fundet grundlag for at vurdere, hvilke overvejelser der lå til grund for at udføre betonreparationsarbejde (betonrenovering). Det er derfor skønsmandens opfattelse, at betonrenoveringsarbejder, der udføres for at fjerne beton nedbrudt af alkalikiselreaktioner kunne have været begrænset til en påføring af passende overfladebeskyttelse på et tidligere tidspunkt se dog svar spørgsmål 5.2 og 5.3 nedenfor. Spørgsmål 5.1.: Skønsmanden bedes beskrive hvilke dele af betonrenoveringen man kunne have undgået ved at udføre arbejderne på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 4, kunne skader udviklet som følge af alkalikiselreaktioner i beton være begrænset eller helt undgået, hvis betonen have været beskyttet imod kraftig opfugtning tidligere. Der foreligger ikke oplysninger, som gør det muligt for skønsmanden konkret at vurdere, hvilken andel/hvilke dele af betonrenoveringen dette aktuelt udgør.

9 - 9 - Hvis man tidligt havde et konkret kendskab til betonens potentiale for at udvikle skadelige alkalikiselreaktioner, kunne man efter skønsmandens opfattelse have iværksat den del af betonrenoveringsarbejdet, der kunne udføres uden indgreb i togdriften, fx overfladebeskyttelse af brosøjlerne. Spørgsmål 5.2.: Skønsmanden bedes oplyse, hvor meget tidligere betonrenoveringerne skulle have været udført, for at opnå den mulige reduktion af arbejdets omfang. Det fremgår af bilag 15, at man konstaterede alkalikiselreaktioner i betonen i november Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt sådanne oplysninger var tilgængelige tidligere i broernes levetid. Diagnosticering af alkalikiselreaktioner i beton har med sikkerhed kunnet udføres i Danmark fra ca Mht. en potentiel reduktion af arbejdets omfang forstået som prisen for betonrenoveringen henvises til svaret på spørgsmål 5.3. nedenfor. Spørgsmål 5.3: Skønsmanden bedes anslå, hvilken økonomisk besparelse, der ville have været opnået ved at udføre betonrenoveringerne på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Skønsmanden anser det derfor som værende usandsynligt, at prisen for et tidligere, forebyggende og afhjælpende indgreb ville have været billigere på kort sigt, end en senere reparation af de faktisk opståede skader. Opfyldelse af sikkerhedskrav Spørgsmål 6: Skønsmanden bedes oplyse om arbejdet med opfyldelse af sikkerhedskravene ville have været mindre omfattende, hvis det havde været udført på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Det lægges til grund, at arbejdsprocesseerne beskrevet i bilag 16 repræsenterer de mindre omfattende vedligeholdelsesarbejder inklusive sikkerhedsforanstaltninger, der skulle have været udført, hvis vedligeholdelsesarbejdet havde været udført tidligere. Det er derfor skønsmandens opfattelse, at arbejdet med at opfylde sikkerhedskravene have været mindre omfattende. Spørgsmål 7.1:

10 Skønsmanden bedes beskrive hvilke dele af arbejdet med opfyldelse af sikkerhedskrav man kunne have undgået ved at udføre arbejderne på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Hvis det lægges til grund, at arbejdet kunne have været udført i et mindre omfang svarende til indgrebene beskrevet i bilag 16, så er det skønsmandens opfattelse, at hovedparten af de faktisk afholdte udgifter til efterlevelse af nye sikkerhedskrav kunne have været undgået. Spørgsmål 7.2: Skønsmanden bedes oplyse, hvor meget tidligere arbejdet med opfyldelse af sikkerhedskrav skulle have været udført, for at opnå den mulige reduktion af arbejdets omfang. Hvis det lægges til grund, at arbejdet kunne have været udført i et mindre omfang svarende til indgrebene beskrevet i bilag 16, så burde de have været udført så hurtigt som det var praktisk muligt efter, at forslaget var stillet i januar 2010 alt efter hvornår det var frostfrit og hvornår en weekendspærring af togdriften var mulig. Spørgsmål 7.3: Skønsmanden bedes anslå, hvilken økonomisk besparelse, der ville have været opnået ved at udføre arbejdet med opfyldelse af sikkerhedskrav på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Dvs. at besparelsespotentialet var kr. til kr. i forhold til den faktisk afholdte udgift til efterlevelse af nye sikkerhedskrav set over en 40-årig periode. Profileringslag Spørgsmål 8: Skønsmanden bedes oplyse om arbejdet med udførelse af profileringslaget ville have været mindre omfattende, hvis de havde været udført på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Det fremgår af bilag 50 [Uddrag af rapport ombæreevne, Grontmij 2012], afsnit 2. Resumé og beregningsresultater, at Beregninger viser, at betonen kan sikre kraftforløbet mellem armeringsdele, og broen har dermed tilstrækkelig bæreevne.

11 Der foreligger ikke andre oplysninger i det fremlagte materiale fra før arbejdets udførelse, hvor der redegøres for det teknisk-faglige grundlag for at udføre en forstærkning af den sydlige bro med et armeret og forankret profileringslag. Lægges det til grund, at man under arbejdets udførelse har fundet, at underlaget for den nye fugtisoleringsmembran havde en utilstrækkelig sammenhængsstyrke, fx fordi betonen lige under membranen havde været stærkt opfugtet og derfor havde en udbredt revnedannelse og derfor skulle udskiftes, så er det skønsmandens opfattelse, at man med et tidligere indgreb (fx som foreslået i bilag 16) ville have kunnet undgå at skulle udføre et nyt armeret og forankret profileringslag på den sydlige bro. Dette understøttes af det faktum, at det kun er den sydlige og mest skadede bro, der blev forsynet med et nyt profileringslag. En tidligere renoveringsindsats før skaderne havde udviklet sig ville derfor have været mindre omfattende. Spørgsmål 9.1: Skønsmanden bedes beskrive hvilke dele af arbejdet med profileringslaget man kunne have undgået ved at udføre arbejderne på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Det er skønsmandens opfattelse at man kunne have undgået at skulle udskifte profileringslaget, hvis man havde udført arbejderne tidligere. Spørgsmål 9.2: Skønsmanden bedes oplyse, hvor meget tidligere arbejdet med profileringslaget skulle have været udført, for at opnå den mulige reduktion af arbejdets omfang. Såfremt det er korrekt at lægge til grund, at profileringslaget blev udskiftet som anført i svaret på spørgsmål 8, så skulle arbejdet med omgørelse af fugtisoleringen have været udført på et tidspunkt, før alkalikiselreaktionerne udviklede sig, hvilket kan være alt fra 2-4 år efter broernes opførelse til år senere. Hvis det lægges til grund, at arbejdet kunne have været udført i et mindre omfang svarende til indgrebene beskrevet i bilag 16, så er det skønsmandens opfattelse, at de faktisk afholdte udgifter til et nyt profileringslag kunne have været undgået. Spørgsmål 9.3: Skønsmanden bedes anslå, hvilken økonomisk besparelse, der ville have været opnået ved at udføre arbejdet med profileringslaget på et tidligere tidspunkt end faktisk udført. Det er skønsmandens opfattelse, at såfremt arbejdet med udførelse af profileringslaget skyldes det i svaret på spørgsmål 8 forudsatte, så ville man kunne

12 have sparet udgiften til et nyt profileringslag, jf. opgørelsen i bilag 53: tillagt 10 % til Banedanmarks administration, dvs kr. Af en under sagens behandling for landsretten indhentet supplerende skønserklæring fremgår blandt andet følgende: Spørgsmål 2.1: Skønsmanden bedes gennemgå de som bilag 54 og 55 fremlagte rapporter fra Grontmij og på den baggrund oplyse, om oplysningerne i rapporten efter skønsmandens opfattelse understøtter beslutningen om en total udskiftning af fugtisoleringen. Efter skønsmandens vurdering er der ikke i bilag 54 rapporteret observationer, der understøtter, at der er et påtrængende behov for renovering af betonen eller, at bromembranens levetid er opbrugt. Der savnes således en forklaring på, at betonen under fugtisoleringen opfugtes. Efter skønsmandens vurdering er der heller ikke i bilag 55 rapporteret observationer, der understøtter, at bromembranens levetid er opbrugt, bortset fra at membranens vedhæftning er konstateret utilstrækkelig efter vore dages målestok for nyetablerede bitumenplademembraner. Skønsmanden savner således en forklaring på, hvordan man afgjorde, at det var nødvendigt totalt at udskifte fugtisoleringsmembranen, før man rent faktisk iværksatte nedbrydningsarbejdet. Tillægsspørgsmål B: Skønsmanden bedes oplyse den sædvanlige levetid for bitumenplademembraner, samt hvilke faktorer levetiden afhænger af. Bitumenplademembraner blev indført i Danmark fra ca Levetiden af en bitumenplademembran, der ligger under en beskyttelsesbeton, afhænger især af i hvilket omfang membranen udsættes for betydelige mekaniske påvirkninger i sin levetid. Dette er udgangspunktet for hvilken type og kvalitet af bitumenplade man udvælger til et konkret formål. Men også bindemidlets beskaffenhed og påføringsmåden er afgørende for levetiden. På vej- og banebærende broer skal der kunne overføres bremse- og forskydningskræfter fra køretøjer (biler/lastbiler/tog) til brokonstruktionen. Denne kraftoverførsel sker bl.a. igennem fugtisoleringen, der ofte er en bitumenplademembran. Membraner på broer i sving og/eller hvor der hyppigt bremses,

13 udsættes for mekaniske påvirkninger og slides af denne grund formentlig hurtigere end membraner på lige strækninger og uden hyppige opbremsninger. Bitumenplademembraner uden betydelige mekaniske påvirkninger, men alene anvendt som fugtisolering findes fx i svømmebassiner og på tagflader mv. I svømmebassiner er der konkrete erfaringer for, at den vandtætnende funktion er intakt og upåvirket efter over 30 års virke. Desuden er der en udbredt brug af bitumenplademembraner af væsentlig ringere kvaliteter (sammenlignet med de membraner, der tillades anvendt til broer) som et langtidsholdbart tagdækningsmateriale, hvor der findes mange eksempler på, at passende vedligeholdte tagpaptage fungerer upåklageligt efter mere end 40 års brug. Ved nyetablering af bitumenplademembraner på vej- og banebroer har det siden ca været et krav, at membranen skulle fuldklæbes ved svejsning til underlaget. Dette kræves af to grunde: For at undgå risikoen for dannelse af dampbuler og for at sikre, at membranen er bedst muligt forankret til broen, hvorved bremse- og forskydningskræfter fra køretøjer kan overføres uden, at membranen glider og tager skade. For moderne bromembraner kan forventes levetider på år afhængig af de mekaniske påvirkninger på broen. Selv tidlige bitumenplader fra 1950 fungerer stadig fint, hvis de ligger beskyttet mod træers rødder og andre mekaniske påvirkninger og de påregnes ofte at have levetider svarende til levetiden af det bygværk de beskytter, hvilket vil sige år. Det er ikke uden risiko, at pletreparere bitumenplademembraner, der er blevet utætte (fx pga. uforudsete tvangskræfter i konstruktionen), hvorfor man især ved samlingerne imellem den gamle og nye membran skal udvise særlig omhu eller bruge særlige metoder, for at genskabe tætheden. Dette fører undertiden til, at man vælger at skifte hele flader fremfor at udføre lokale reparationer. Tillægsspørgsmål C: Skønsmanden bedes oplyse, om bitumenplademembranernes levetid efter skønsmandens opfattelse også ville have været vurderet brugt i 2013, såfremt afløbene havde været vedligeholdt. Der er ikke i Danmark defineret objektive kriterier for at afgøre, hvornår levetiden af en bitumenplademembran anses for opbrugt. Det afhænger således af den konkrete anvendelse. I sådanne tilfælde må den ansvarlige tekniker vurdere, hvilke funktions- og egenskabskrav, der konkret er nødvendige. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 2.1., er det efter skønsmandens vurdering ikke påvist, at bitumenplademembranernes levetid var opbrugt i 2013 og der er efter skønsmandens vurdering ingen sammenhæng imellem afløbenes vedligeholdes og bitumenplademembranernes levetid/restlevetid. Tillægsspørgsmål E:

14 Skønsmanden bedes oplyse, om prisen for et tidligere forebyggende og afhjælpende indgreb til beskyttelse af betonen ville have været billigere på langt sigt, end en senere reparation af de faktisk opståede skader. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 4 og 5.1 fra skønsrekvirenten anser skønsmanden, at det på lang sigt havde været billigere at udføre indgreb tidligere, dvs. før alkalikiselreaktionerne begyndte at udvikle sig, såfremt tilstrækkelige forebyggende og afhjælpende indgreb kunne have været mindre omfattende end den totale omisolering, som faktisk blev udført. Men som det også fremgår af svaret på spørgsmål 2.1 ovenfor, er der ikke efter skønsmandens vurdering udført undersøgelser, der påviser, hvori problemet med broernes afvandings- og fugtisoleringssystem bestod. Det skal bemærkes, at det efter skønsmandens opfattelse heller ikke er påvist, at det faktisk udførte forebyggende og afhjælpende indgreb kunne have været udskudt til et senere og økonomisk mere fordelagtigt tidspunkt, idet det ved bæreevneeftervisningen (jf. bilag 50) ikke er påvist, om udfaldet af bæreevneeftervisningen kunne forbedres væsentligt, hvis der havde været udtaget flere prøver til trykstyrkeundersøgelsen Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af og forklaring af har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke umiddelbart er enig i, at problemerne med fugtisoleringen af broerne kunne være løst blot ved at rense afløbene. Da han og nogle medarbejdere i 2012 inspicerede broerne, kunne de se, at der løb så meget vand gennem fugtisoleringen, at de var nødt til at udskifte denne. De kunne ikke finde ud af, hvad der helt præcist var årsagen til, at der løb vand gennem fugtisoleringen, men de kunne se, at vandet var spredt over så stort et område, at det ikke alene kunne skyldes problemer med afløbene. Det var således vurderingen, at revnedannelsen kunne være en medvirkende årsag. Det har på intet tidspunkt været muligt at foretage en fuldstændig inspektion af afløbene. Det skyldes den måde, broen er konstrueret på. Hvis man skulle have undersøgt afløbet grundigere, skulle man have fjernet så meget materiale og anvendt så tungt materiel, at det ville have været nødvendigt at standse togdriften i længere tid, end der sædvanligvis er mulighed for. Der er kun foretaget renovering af betonen de steder, hvor der er konstateret skader. Den overfladebeskyttelse af de nederste dele af betonen i broens søjler, som skønsmanden har

15 foreslået, er udført. Den i øvrigt foreslåede overfladebeskyttelse ville det efter hans opfattelse ikke give mening at udføre. Udgifterne til sikkerhedskrav udgøres af udgifter til opfyldelse af en række arbejdsmiljøkrav, blandt andet skal der eksempelvis etableres flugtveje, således at det med passende afstand er muligt at komme væk fra banelegemet. Desuden skal der foretages en række foranstaltninger, der sikrer, at kørestrømmen ikke bevæger sig uden for baneanlægget. Udgifterne til opfyldelse af sikkerhedskravene ville ikke have været mindre, hvis arbejdet var udført tidligere. Der er således ikke kommet nye sikkerhedskrav inden for de seneste år, der ville have medført flere udgifter end i Profileringslaget er påført for at forbedre broen. Efter hans opfattelse kan man ikke sige, at man kunne have undgået udgiften, hvis man havde udført arbejdet allerede i Rambølls notat af 20. januar 2010 er udarbejdet på foranledning af Banedanmark. Det er rigtigt, at notatet ikke omtaler omisolering. Det er ham, der har skrevet brevene til Vallensbæk Kommune af 21. december 2011 og 10. februar 2012, ligesom det er ham, der har skrevet det udkast til samarbejdsaftale, der var vedhæftet brevet af 10. februar Han mener, at de forskellige typer af reparationer, der kunne komme på tale, herunder omisolering, blev omtalt over for Vallensbæk Kommune på det møde, som parterne deltog i den 19. december 2011, men det er rigtigt, at dette ikke fremgår af brevet af 21. december Når man foreslog omisolering, skyldtes det de visuelle observationer, som han havde foretaget af broerne. Han var bekendt med, at en omisolering ville være dramatisk dyrere, men fandt det påkrævet. Det er korrekt, at det hverken i brevet af 21. december 2011 eller brevet/samarbejdsaftalen af 10. februar 2012 er omtalt, at omisolering var en dyrere løsning. Da notatet af 9. oktober 2012 blev udsendt, var det ikke endeligt besluttet, at man ville gennemføre en omisolering af broerne, men det er rigtigt, at det var det, der var lagt op til, og som man nok regnede med. Det er også rigtigt, at det udbud, man endte med at foretage og den aftale, der blev indgået, omfattede en omisolering af broerne. Da man hos Banedanmark var opmærksom på tvisten med Vallensbæk Kommune, ønskede man at sikre sig så meget dokumentation som muligt for, at omisoleringen havde været

16 nødvendig. Det var derfor, at Grontmij blev anmodet om at udarbejde notatet af 19. november har forklaret blandt andet, at han blev færdiguddannet som akademiingeniør med speciale i broer i I 1978 blev han ansat i DSB. De første fem år i DSB arbejdede han med projektering af broer i hele landet, derefter skiftede han til EKO, der stod for planlægningen af elektrificeringen af banenettet, og hvor han var ansvarlig for broløsninger. Fra 1992 eller 1993 har han arbejdet i afdelingen for vedligeholdelse af broer. I den forbindelse står han for blandt andet eftersyn af broer, kontakt med eksterne myndigheder og udarbejdelse af indstillinger vedrørende vedligeholdelse. Hans aktuelle ansvarsområde er broerne på S-banen. Broerne efterses typisk hvert 6. år. Han var allerede forud for 2007, i 1990 erne, blevet opmærksom på, at der kunne være nogle problemer med broerne over Strandesplanaden. Han regnede med at få en henvendelse fra kommunen om det, men det skete ikke. Han rettede derfor selv henvendelse til kommunen, da han i 2007 fra anden side modtog en henvendelse om broerne. Det var ham, der bestilte rapporten fra Rambøll. For ham betød det, der var anført i sammenfatningen om revner, at der måske var AKR-problemer. Han byggede dette på karakteren af de beskrevne revner og på den viden, han havde fra et projekt vedrørende AKRproblemer. Omfanget af fugtproblemerne indikerede for ham, at der var problemer med fugtisoleringen. Det blev også overvejet, om der kunne være tale om afløbsproblemer, men da skaderne ikke var lokalt lokaliseret omkring afløbene, mente han, at problemet havde andre, ikke lokale årsager. Lokaliseringen af afløbene på broerne fremgår af figur 1. på side 7. af Rambølls rapport fra december Afløbene er lokaliseret i krydsene på figuren, og broerne er konstrueret, så der mellem hvert afløb er en lille højderyg, således at der skabes en hældning mod afløbene. I forbindelse med Rambølls undersøgelse blev der foretaget en række smash-målinger, som viste noget om omfanget af revnedannelsen i broen. smashmålingerne blev foretaget på undersiden af broerne, under højderyggene, og altså længst væk fra afløbene. Det indikerede for ham, at problemerne ikke var lokaliseret til afløbene. Da man i hans afdeling havde fået planlagt, hvad der skulle ske, udarbejdede han en projektplan, som han sendte til afdelingen for anlæg og fornyelse, hvor er chef. Han slap imidlertid ikke projektet, idet hans egen afdeling og afdelingen for anlæg og

17 fornyelse samarbejder. Han er meget enig i det forslag til reparation af broerne, afdelingen for anlæg og fornyelse kom med. Det er hans opfattelse, at den inkompatible bitumenklæber både er en medvirkende årsag til afløbsproblemerne og til problemerne med isoleringen. Isoleringen bliver således mindre effektiv, efterhånden som bitumenlaget bliver tyndere. Det havde derfor efter hans opfattelse ikke været tilstrækkeligt at rense afløbene. Desuden ville det have været risikabelt, idet rensningen ville skulle udføres ved en højtryksspuling med varmt vand. Afløbsrørene er af plastic og kan gå i stykker ved den hårde spuling, således at der siver vand ud i hele brokonstruktionen. Procedure Banedanmark har for landsretten gentaget de for byretten fremsatte anbringender og procederet i overensstemmelse hermed, idet det dog supplerende er anført i Banedanmarks påstandsdokument: 2.2 Udskiftning af fugtisoleringsmembranen Der er under ankesagen blevet gennemført et syn og skøn, der i hovedsagen har haft til hensigt at belyse, hvorvidt de af Banedanmark afholdte omkostninger til vedligeholdelsen af broerne helt eller delvist kunne have været undgået. Skønsmand har afgivet to skønserklæringer henholdsvis den 15. september 2015 og den 5. oktober Overordnet set fremgår det af skønserklæringerne, at ikke mener, at der under sagen er fremlagt materiale, der understøtter den af Banedanmark valgte løsning, hvor bl.a. fugtisoleringsmembranen blev helt udskiftet. Det fremgår bl.a. af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2, jf. skønserklæringen af 15. september 2015, side 4 ff. Banedanmark er ikke enig med skønsmanden i, at der ikke er belæg for den af Banedanmark valgte løsning med udskiftning af fugtisoleringsmembranen. Det er derimod Banedanmarks opfattelse, at Banedanmark under foreliggende omstændigheder valgte en korrekt og fornuftig løsning i forbindelse med vedligeholdelsen af broerne. Det kan lægges til grund, at der blev konstateret fugt og AKR i broerne, jf. bl.a. den som Bilag 15 fremlagte rapport fra Rambøll. Rambøll anførte også i rapporten, at årsagen til

18 fugtbelastningen kunne skyldes, at afløbene var tilstoppede. Herefter blev der indhentet endnu en rapport fra Rambøll I denne rapport anbefalede Rambøll bl.a., at broens bærevne blev undersøgt (fase 1), og at afløbene blev undersøgt (fase 2). Hvis det måtte vise sig, at afløbene var tilstoppet, anbefalede Rambøll, at afløbene blev renset (fase 3) samt udskiftning af indløbene på brodækket (fase 4). Som beskrevet oven for fik Banedanmark undersøgt broernes bæreevne, og det blev konstateret, at den på undersøgelsestidspunktet var tilstrækkelig. Herudover blev det i overensstemmelse med Rambølls anbefalinger undersøgt, om afløbene var tilstoppede. Banedanmark kunne ikke konstatere, at afløbene var tilstoppede, hvilket heller ikke fremgår af det som Bilag 54 fremlagte notat fra Grontmij samt den som Bilag 56 fremlagte fra Grontmij, der indeholder en afrapportering vedrørende en test af afløbene. Eftersom Banedanmark ikke kunne konstatere, at afløbene var tilstoppede, valgte Banedanmark ikke at gå videre med Rambølls anbefalinger i forhold til fase 3 og fase 4. Derimod var det Banedanmarks opfattelse, at problemet med AKR skyldtes, at fugtisolerings levetid var opbrugt, hvilket også er den sædvanlige årsag til, at der opstår AKR i broer, jf. den som Bilag 18 fremlagte artikel fra Ingeniøren. Banedanmark indhentede derfor et notat fra Grontmij (Bilag 54), der peger på, at der var problemer med fugtisoleringen På den baggrund valgte Banedanmark at foretage en udskiftning af fugtisoleringsmembranen. Grontmij bekræftede senere i et notat, at fugtisoleringsmembranens levetid var opbrugt, og at Banedanmark derfor med rette havde udskiftet den. Samlet set er det Banedanmarks opfattelse, at udskiftningen af fugtisoleringsmembranen under de foreliggende omstændigheder både var korrekt og fornuftig. 4. Øvrige forhold 4.1 Banedanmarks gennemførelse af renoveringsprojektet i sommeren 2013 var nødvendigt og fornuftigt Banedanmark gør gældende, at Banedanmark med rette valgte at gennemføre renoveringsprojektet "Bropakke 32", der også omfatter bro nr og 02 over Strandesplanaden. Det udførte arbejde var på dette tidspunkt nødvendigt for at sikre den fremtidige brug af broerne, og udsættelse af arbejderne ville forøge risikoen for, at AKR-problemerne ville

19 tiltage i et uhensigtsmæssigt omfang. En sådan pludselig forværring ville betyde, at reparation af broerne ville komme til at foregå ved en forceret - og væsentlig dyrere - proces. Banedanmark gør derfor gældende, at beslutningen om at fortsætte det planlagte arbejde - som udbudt den 28. januar derved også er foretaget i Vallensbæk Kommunes interesse, idet udgifterne på denne måde er holdt mest muligt nede. Kommunen er endvidere i god tid blevet orienteret herom, ligesom det har været muligt for kommunen løbende at besigtige arbejdet. 4.2 Banedanmarks udgifter Udgifterne til de nødvendige arbejder udgør i alt kr ,-. Der er fremlagt dokumentation for udgifterne Kommunen har ikke bestridt tabsopgørelsen beløbsmæssigt. Udgifterne er fordelt på følgende hovedposter: Omisolering Der henvises til det under pkt. anførte 2.2 vedrørende Banedanmarks beslutning om at udskifte fugtisoleringsmembranen Betonrenovering Skønsmanden har i skønserklæringen af 15. september 2015 anført, at arbejderne forbundet med betonrenovering kunne have været begrænset til påføring af en passende overfladebeskyttelse på et tidligere tidspunkt, jf. besvarelsen af spørgsmål 4 og 5. Det er Banedanmark ikke enig i, idet problemerne med AKR først blev konstateret i På dette tidspunkt var det ikke muligt at anvende den af skønsmanden anførte løsning med påføring af overfladebeskyttelse. Skønsmanden har dog samtidig anført, at der ikke var opnået nogen besparelse ved at udføre overfladebeskyttelse frem for de senere udført reparationer, jf. besvarelsen af spørgsmål 5.3. Dermed har det af Banedanmark udførte arbejde under alle omstændigheder ikke medført en merudgift Efterlevelse af nye sikkerhedskrav. Skønsmanden har i skønserklæringen af 15. september 2015 anført, at arbejderne forbundet med sikkerhedskravene kunne have været begrænset svarende til de indgreb, der er beskrevet af Rambøll i bilag 16 under fase 3 og 4, jf. besvarelsen af spørgsmål 6 og 7. Det er Ba-

20 nedanmark ikke enig i, idet problemerne med AKR først blev konstateret i På dette tidspunkt var de af Rambøll beskrevne indgreb ikke tilstrækkelige til at imødegå problemerne med AKR, eftersom problemerne skyldtes en utilstrækkelig fugtisolering og ikke afløbene. Jeg henviser i den sammenhæng til det under pkt. 0 anførte om Banedanmarks beslutning om at udskifte fugtisoleringsmembranen. Herudover er det Banedanmarks opfattelse, at efterlevelse af sikkerhedskravene var nødvendige pga. opdaterede sikkerhedskrav til konstruktionerne samt stærkstrømsbekendtgørelse, og at arbejderne derfor skulle have været udført under alle omstændigheder Profileringslag. Skønsmanden har i skønserklæringen af 15. september 2015 anført, at arbejderne med at udføre et nyt profileringslag for bro kunne have været undgået ved en tidligere renoveringsindsats som den, der er beskrevet af Rambøll i bilag 16, jf. besvarelsen af spørgsmål 8 og 9. Det er Banedanmark ikke enig i, idet problemerne med AKR først blev konstateret i På dette tidspunkt var de af Rambøll beskrevne indgreb ikke tilstrækkelige til at imødegå problemerne med AKR, eftersom problemerne skyldtes en utilstrækkelig fugtisolering og ikke afløbene. Jeg henviser i den sammenhæng til det under pkt. 0 anførte om Banedanmarks beslutning om at udskifte fugtisoleringsmembranen. 4.3 Sagens betydning for Banedanmark Sagen har en betydning for Banedanmark, der rækker ud over den økonomiske sagsgenstand. I Danmark findes der i alt cirka krydsninger mellem vej- og jernbanenettet i form af jernbanebroer og lignende bygningsværker. Cirka 700 af disse bygningsværker er registreret som ejet af tredjemand, herunder f.eks. den kommune, hvor bygningsværket er beliggende. I mange af disse tilfælde er opgavefordelingen baseret på gamle aftaler, der ligner den aftale, der blev indgået i forbindelse med besigtigelsesforretningen i nærværende sag. Banedanmark har som landets jernbaneinfrastrukturforvalter (også) i disse tilfælde det tekniske og forvaltningsmæssige ansvar for broernes funktion og vedligeholdelse, uanset at der er variation i aftaler / vilkår om bl.a. udgiftsfordeling i forbindelse med vedligeholdelsen af de forskellige tredjemandsejede bygningsværker.

21 Byrettens kvalificering af Banedanmarks adfærd som ansvarspådragende ville således kunne få betydelige økonomiske konsekvenser for Banedanmark. Vallensbæk Kommune har ligeledes gentaget de for byretten fremsatte anbringender og procederet i overensstemmelse hermed, idet det dog supplerende er anført blandt andet i kommunens påstandsdokument: Banedanmark har forsømt vedligeholdelsen og fået udført unødvendige arbejder på broerne Banedanmark betegner sig selv som brobestyrer med det tekniske og forvaltningsmæssige ansvar for broens funktion og vedligeholdelse Omfanget af skaderne skyldes manglende/dårlig vedligeholdelse gennem en årrække, hvilket Banedanmark som brobestyrer bærer ansvaret for. Vallensbæk Kommune fremhæver følgende fra før fremkomsten af skønserklæringen: Allerede ved afleveringsforretningens protokol dateret den 5. august 1970 fremgår, at det står tilbage at oprense vandingsanlæg, færdiggøre isoleringsarbejder mv De elementer, der ifølge Rambølls rapport fra 2009 kan være årsag til de store fugtskader navnlig i den ene bro. Selv en lægmand kunne i 2007 se, at der var alvorlige problemer med broens afløb Mødereferat af 17. december 2009 og Rambølls Rapport fra 2009 viser, at der har været en usædvanlig høj og langvarig fugtbelastning af betonen, så grelt at der hang frit vand på dele af brodækkenes underside Det fremgår af Grontmijs rapport af 19. november 2013, at ca. halvdelen af afløbene på den ene bro var helt tilstoppede, og Grontmij konkluderede, at afløbene ikke var vedligeholdte...

22 Det er ikke tilstrækkeligt, at Banedanmark blot har observeret broernes tilstand og bedrevet strategisk planlægning, og Banedanmark har forsømt at udføre rettidig vedligeholdelse, jf. også Retten i Glostrups dom... Det står efter skønserklæringen klart, at omkostningerne kunne have været begrænset, såfremt Banedanmark tidligere havde iværksat vedligeholdelsesforanstaltninger: Omisoleringen kunne have været undgået ifølge skønserklæringen Og tidligere udførsel efter Rambølls anbefalinger af 20. januar 2010 ville have gjort afhjælpningen mindre omkostningskrævende Besparelsespotentialet udgjorde kr , i forhold til, hvis der i januar 2010 havde været sat ind... Banedanmark er ved renoveringen i 2013 gået ud over, hvad der kan anses for vedligeholdelse. Vallensbæk Kommune skal ikke godtgøre udgifter til forbedringer. Der kunne være opnået besparelser på lang sigt, hvis betonrenoveringen var blevet udført i november 2009 ved anden metode Hvis arbejdet med profileringslaget var udført januar 2010, ville det have givet en besparelse på kr Tidligere udført vedligeholdelse ville også have givet besparelser på indtil kr som følge af nye sikkerhedskrav Vallensbæk Kommune har vedrørende den subsidiære påstand om frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb fremlagt skema med Oversigt over beregning af omkostninger og besparelser, idet gøres gældende, at der en del omkostninger såsom projekteringsudgifter m.v. som ikke er medtaget i skønsmandens beregninger, men som også bør nedsættes. Endvidere er det vanskeligt at opgøre det egentlige besparelsespotentiale, da skønsmanden har foretaget sine beregninger uden at tillægge moms, mens Banedanmark har medtaget moms i sin påstand. Vallensbæk Kommune har på baggrund af de anført beregnet, at kommunen maksimalt bør betale 1 mio. kr. til Banedanmark svarende til de omkostninger, der ville have været forbundet med at gennemføre fase 3 og 4 i Rambøll A/S notat af 20. januar 2010.

23 Landsrettens begrundelse og resultat To dommere, Norman E. Cleaver og Gerd Sinding (kst.), udtaler: Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at det er Vallensbæk Kommune, der skal betale for vedligeholdelsen af broerne over Strandesplanaden. Som anført af byretten foreståes vedligeholdelsen af broerne af Banedanmark. Banedanmark har under sagen oplyst, at Banedanmarks vedligeholdelsesstrategi er afventende og henholdende, hvilket indebærer, at Banedanmark først iværksætter vedligeholdelse og reparation, når dette er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Desuden tages der ved planlægningen af vedligeholdelse og reparation hensyn til, hvornår tidspunktet er optimalt i forhold til planlagte sporspærringer og andre vedligeholdelsesarbejder. Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 1 anført blandt andet, at det er i overensstemmelse med god skik at udføre renoveringsarbejde på et så sent tidspunkt som muligt, idet dette ofte er at foretrække økonomisk. Vi finder på den baggrund og efter det oplyste om det løbende tilsyn, der er ført med broernes vedligeholdelsesstand og bæreevne, at Banedanmark ikke har handlet ansvarspådragende, ved først i 2013 at gennemføre renoveringen af broerne over Strandesplanaden i forbindelse med et større projekt omfattende flere broer på den nordlige del af Køgebugtbanen (bropakke 32). Det fremgår af den supplerende skønserklæring, at der for moderne bromembraner kan forventes levetider på år afhængig af de mekaniske påvirkninger af broen. Af de indhentede skønserklæringer fremgår desuden, at skønsmanden savner en forklaring på, hvordan man afgjorde, at det var nødvendigt totalt at udskifte fugtisoleringsmembranen på de to broer over Strandesplanaden, ligesom der savnes en forklaring på, at betonen under fugtisoleringen opfugtes. Renoveringen af broerne blev udført i 2013, før sagens anlæg, og de indhentede skønserklæringer er således udarbejdet alene på grundlag af sagens dokumenter. der er projektleder hos Banedanmark, har som vidne forklaret, at han og nogle medarbejdere inspicerede broerne, og i den forbindelse kunne se, at der løb så meget vand gennem fugtisoleringen, at man var nødt til at udskifte denne. Man kunne ikke finde ud af, hvad der helt præcist var årsagen til, at der løb vand gennem fugtisoleringen,

24 men man kunne se, at vandet var spredt over så stort et område, at det ikke alene kunne skyldes problemer med afløbene. Henset til det, Banedanmark har anført, om de hensyn, der indgår ved planlægningen af vedligeholdelses- og reparationsarbejder, herunder hensynet til hvornår tidspunktet er optimalt i forhold til planlagte sporspærringer og andre vedligeholdelsesarbejder, finder vi, at der må indrømmes Banedanmark et vidt skøn med hensyn til tilrettelæggelsen af den nødvendige vedligeholdelse. Herefter og efter det anførte om på den ene side skønsmandens vurderinger, der er foretaget alene på grundlag af sagens dokumenter, og på den anden side vidnet iagttagelser i forbindelse med inspektionen af broerne, finder vi det godtgjort, at ikke alene omisoleringen, men også de øvrige istandsættelsesarbejder på broerne, der er udført af Banedanmark, har været nødvendige. Vi har herved også lagt vægt på, at broerne er opført i årene og således var over 40 år gamle, da istandsættelsesarbejderne, herunder omisoleringen, blev udført. Banedanmarks krav er ikke bortfaldet ved hverken passivitet eller forældelse, idet vi herved har lagt vægt på det, der er anført ovenfor om Banedanmarks vedligeholdelsesstrategi, det løbende tilsyn med broerne og planlægningen af vedligeholdelse og reparation samt til, at arbejderne først er udført i Idet den beløbsmæssige opgørelse af Banedanmarks krav er ubestridt, stemmer vi herefter for i det hele at tage Banedanmarks påstand til følge. En dommer, Nanna Bille (kst.), udtaler: Idet broerne er beliggende på matr. nr. 100a, Vallensbæk By, der tilhører staten, og idet det intetsteds i korrespondancen mellem Vallensbæk Kommune og statsbanerne forud for opførelsen af broerne eller i de efterfølgende protokoller er anført, at Vallensbæk Kommune er ejer eller indehaver af broerne, finder jeg det ikke fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at broerne kan anses for at være Vallensbæk Kommunes ejendom. Jeg finder dog, at det efter bevisførelsen, herunder navnlig afleveringsprotokollen af 27. juli 1970, kan lægges til grund, at Vallensbæk Kommune i forbindelse med opførelsen af de to broer påtog sig at betale for den fremtidige vedligeholdelse af broerne, mens statsbanerne, senere Banedanmark, påtog sig at udføre vedligeholdelsen for kommunen. Jeg kan på denne baggrund