PURL:

Transkript

1 Afslag på humanitær opholdstilladelse til ansøger fra Kosovo ikke tilsidesat. Retlig interesse i domstolsprøvelse af afgørelsen, selv om tilladelse senere var meddelt. To påstande afvist, da de var anbringender til støtte for en tredje påstand. Forvaltningsret 1.5 og Menneskerettigheder Retspleje 23.2 og I december 2003 meddelte Integrationsministeriet, I, afslag på en ansøgning fra A om humanitær opholdstilladelse. A var i oktober 2002 indrejst til Danmark fra Kosovo-provinsen i Serbien. I april, september og oktober 2004 afslog I ansøgninger fra A om genoptagelse af sagen. A indbragte afgørelserne for landsretten med påstand om, at de skulle ophæves. Desuden nedlagde han påstande om, at I skulle anerkende, at han led af en sygdom af meget alvorlig karakter, og at han led af et alvorligt handikap, som der var risiko for forværring af ved udsendelse til Kosovo. Til støtte for påstanden om ophævelse gjorde A bl.a. gældende, at I ved sine afgørelser ikke havde taget hensyn til, at han var psykisk syg og ville blive udsat for en særlig belastning ved udsendelse til Kosovo. Ved landsrettens dom i november 2005 blev I frifundet for A's påstand om ophævelse af afgørelserne, idet de to øvrige påstande blev afvist, da de måtte anses som anbringender til støtte for påstanden om ophævelse. A ankede dommen til Højesteret Inden forhandlingen i Højesteret fik A meddelt humanitær opholdstilladelse i november 2006, hvorefter I påstod sagen afvist, under henvisning til at A efter at have fået meddelt opholdstilladelsen ikke længere havde nogen retlig interesse i at få prøvet gyldigheden af de afgørelser, som var omfattet af ophævelsespåstanden. Højesteret fandt ikke grundlag for at fastslå, at A savnede den fornødne retlige interesse heri, og tog derfor ikke I's afvisningspåstand til følge. Højesteret tiltrådte landsrettens afvisning af de to øvrige påstande og fandt ligesom landsretten, at I's afgørelser ikke led af fejl eller mangler, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte I's skønsmæssige vurderinger, hvorefter de konkrete forhold i sagen ikke på daværende tidspunkter gav grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b. Højesteret stadfæstede derfor dommen. (Dissens for at tage ophævelsespåstanden til følge).[1] H.D. 27. august 2008 i sag 477/2005 (1. afd.) A (adv. Hans Boserup, Kbh.) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Km.adv. v/adv. Peter Biering, Kbh.). Østre Landsrets dom 14. november 2005 (12. afd.). (Ole Dybdahl, Frosell, Michael Toftager (kst.)). Under denne sag, der er anlagt den 6. november 2004, har sagsøgeren, A, efter sin endelige påstand nedlagt følgende påstande: 1. Sagsøgtes afgørelser af 9. december 2003, 1. april 2004, 20. september 2004 og 13. oktober 2004 ophæves. 2. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren lider af en sygdom af meget alvorlig karakter. 3. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren lider af et alvorligt handicap, der er i risiko for forværring ved udsendelse til Kosovo. Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har over for sagsøgerens påstand 1 påstået frifindelse og over for sagsøgerens påstand 2 og 3 principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Sagens omstændigheder A, der er fra Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro, indrejste i Danmark den 21. oktober 2002 og ansøgte om asyl. Den 9. december 2003 meddelte Integrationsministeriet A følgende afgørelse:»de har i forbindelse med asylsamtale med Dansk Flygtningehjælp den 12. juni 2003 ansøgt om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens Sagens afgørelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration finder ikke, at De opfylder betingelserne for at blive meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens Det påhviler herefter Dem at udrejse af landet straks, jf. udlændingelovens 33, stk. 2, 2. pkt. Nedenfor følger en gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og begrundelsen for ministeriets afgørelse. Sagens faktiske afgørelse De indrejste her i landet den 21. oktober 2002 og ansøgte om asyl. Det fremgår af registreringsrapport af 20. november 2002, at De har oplyst, at De er forkølet, og at De har været indlagt i 17 dage. Det fremgår endvidere af boligplaceringsskema af 2. juni 2003, at De har oplyst, at De har haft tuberkulose og en kræftsvulst i halsen, og at De har modtaget strålebehandling for kræftsvulsten. Til støtte for Deres ansøgning om humanitær opholdstilladelse har De anført, at De ikke vil kunne få den fornødne behandling i hjemlandet for Deres kræftlidelse. Ved brev af 13. juni 2003 ansøgte Dansk Flygtningehjælp ligeledes om humanitær opholdstilladelse på Deres vegne. Den 27. juni 2003 meddelte Udlændingestyrelsen Dem afslag på ansøgningen om asyl. Udlændingestyrelsen besluttede i den forbindelse - efter at sagen havde været forelagt for Dansk Flygtningehjælp - at afgørelsen ikke kunne påklages til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens 53 b. De har overfor Udlændingestyrelsen bl.a. forklaret, at De i 1999 var tilbageholdt i 14 dage af det serbiske politi, og at De i den forbindelse blev udsat for fysiske overgreb i form af slag og spark. Ved brev af 30. juli 2003 oplyste ministeriet Dem om, at De kan opholde Dem her i landet under sagens behandling. Ministeriet anmodede Dem endvidere om at fremsende eventuelle yderligere bemærkninger og eventuelle aktuelle helbredsoplysninger. Ministeriet vedlagde i den forbindelse Blanket til udlændingemyndighedernes indhentelse af lægelige oplysninger til brug for behandling af ansøgninger om helbredsbetinget opholdstilladelse eller visum. Ved brev modtaget i ministeriet den 8. august 2003 returnerede overlæge Lena Specht, Rigshospitalet, den af ministeriet fremsendte blanket i udfyldt stand. Det fremgår bl.a. af blanketten, at De er blevet opereret for strubekræft, at De efterfølgende har været i strålebehandling, og at strålebehandlingen blev afsluttet den april Det fremgår endvidere, at De har været til kontrol på Rigshospitalet den 25. juni 2003, og at der på daværende tidspunkt ikke var tegn på restsvulst. Endelig fremgår det, at der er en ikke ubetydelig risiko for, at svulsten blusser op igen, at det på den baggrund er væsentligt, at De regelmæssigt kontrolleres, og at De fortsat er præget af den meget intensive strålebehandling. Ved brev af 29. august 2003 fremsendte De diverse lægelige oplysninger. Ved brev modtaget i ministeriet den 14. oktober 2003 har speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich fremsendt erklæring af 26. september 2003, hvoraf det bl.a. fremgår, at De lider af posttraumatisk belastningsreaktion, at De netop har indledt et terapeutisk og medicinsk Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 behandlingsforløb, og at speciallæge Bente Rich vurderer, at De ubehandlet vil være i svær risiko for at begå selvmord for at slippe for Deres lidelser. Ved telefonopkald, senest den 28. november 2003, har Deres søster S rettet henvendelse i sagen. Retsregler og praksis Ifølge udlændingelovens 9 b, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 24. juli 2003, kan der gives opholdstilladelse til udlændinge, hvis»væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.«afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan begrunde opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse, beror således på et skøn. Ved udøvelsen af dette skøn har ministeriet i almindelighed navnlig lagt vægt på ansøgerens personlige forhold, herunder om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig, om der foreligger en alvorlig sygdom hos den eller de pågældende, samt varigheden af opholdet her i landet. Efter ministeriets praksis kan der bl.a. meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, til personer, der lider af fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter, f.eks. livstruende sygdomme og uhelbredelige sindssygdomme. Hvis en person lider af sygdom af meget alvorlig karakter og har mulighed for at modtage den fornødne lægehjælp i sit hjemland, kan der dog normalt ikke gives opholdstilladelse. Der kan endvidere meddeles humanitær opholdstilladelse til personer, der ved en tilbagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for at få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap. Begrundelse Efter en gennemgang af sagen har Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ikke fundet, at der foreligger humanitære hensyn af en sådan styrke, at disse afgørende taler for, at opholdstilladelse bør gives. Ministeriet har herved lagt vægt på, at De efter det oplyste ikke lider af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, og at der ikke i øvrigt foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at meddele humanitær opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens Det forhold, at De er blevet opereret for strubekræft, at De efterfølgende har modtaget strålebehandling, som er afsluttet, og at der er en ikke ubetydelig risiko for, at svulsten blusser op igen, kan således ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at De har været til kontrol på Rigshospitalet cirka to måneder efter strålebehandlingens afslutning, og at der på daværende tidspunkt ikke var tegn på restsvulst. Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det forhold, at der er risiko for, at en udlænding udvikler en fysisk sygdom af meget alvorlig karakter, ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens Det forhold, at De regelmæssigt skal til kontrol, kan endvidere ikke begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens Det forhold, at De lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at De netop har indledt et terapeutisk og medicinsk behandlingsforløb som følge heraf, kan endvidere ikke begrunde, at De meddeles humanitær opholdstilladelse: Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at posttraumatisk belastningsreaktion efter ministeriets praksis ikke er en psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. Ministeriet skal - for så vidt angår oplysningerne om, at De ubehandlet vil være i svær risiko for at begå selvmord for at slippe for Deres lidelser - bemærke, at efter ministeriets praksis er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give humanitær opholdstilladelse. Psykisk sygdom - i kombination med oplysninger om en aktuel og overvejende risiko for selvmord - vil dog kunne danne grundlag for meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Ministeriet finder ikke - efter en konkret og samlet vurdering af oplysningerne i denne sag - at der alene under henvisning til risikoen for selvmord er grundlag for at give Dem humanitær opholdstilladelse. For så vidt angår det anførte om, at De har været udsat for fysiske overgreb, skal ministeriet bemærke, at uanset at det lægges til grund, at De har været udsat for fysiske overgreb, kan dette ikke i sig selv begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b, stk. 1. Alvorlig psykisk eller fysisk sygdom som følge af fysiske overgreb vil dog efter en konkret vurdering kunne danne grundlag for meddelelse af 2578 humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens Ministeriet har foretaget en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og har ikke fundet, at oplysningerne om de fysiske overgreb sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen, herunder oplysningerne om Deres helbredstilstand, kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens «Den 1. april 2004 meddelte Integrationsministeriet A's advokat følgende:»de har som advokat for statsborgeren fra Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro A ved af 18. december 2003 til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og til Udlændingestyrelsen anmodet om enhver mulig opholdstilladelse til Deres klient. Ministeriet har anset Deres af 18. december 2003 som en anmodning om at genoptage behandlingen af Deres klients sag vedrørende udlændingelovens Sagens afgørelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal meddele, at ministeriet ikke finder grundlag for at genoptage behandlingen af Deres klients sag. Sagens faktiske omstændigheder Ved af 19. januar 2004 har De har til støtte for Deres genoptagelsesanmodning bl.a. anført, at Deres klient har afsluttet en behandling for strubekræft i halsen, at han skal gå til løbende kontrol i flere år, at De på baggrund af de lægelige akter er af den opfattelse, samt at der er en ikke ubetydelig risiko for, at Deres klients kræft bryder ud igen. De har endvidere henvist til en af Dem fremsendt erklæring af 7. januar 2004 fra Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich, hvoraf det bl.a. fremgår, at der er sket en forværring af Deres klients PTSD-symptomer, således at Deres klient har udviklet en svær depression, at Deres klient har selvmordsindskydelser, samt at Deres klient har behov for et langvarigt behandlingsforløb i form af psykoterapi, psykofarmaka og psykosociale foranstaltninger. Ved brev af 5. februar 2004 til ministeriet har De fremsendt kopi af erklæring af 21. januar 2004 fra Lena Specht, overlæge, dr.med., Rigshospitalet, hvoraf det bl.a. fremgår, at Deres klient fra den 4. marts 2003 til den 14. april 2003 fik strålebehandling for strubekræft, at Deres klient blev kontrolleret to måneder efter afsluttet strålebehandling, at der ved kontrollen ikke blev fundet tegn på svulstvæv, samt at Deres klient fortsat går til kontrol. Ved af 5. februar 2004 til ministeriet har De supplerende oplyst, at Deres klient ikke kan forvente at kunne få kræftkontrol i Kosovo, samt at Deres klient ikke kan betale for en sådan kontrol, såfremt en sådan kontrol måtte være tilgængelig i Kosovo. Ved s af 11. marts 2004 og 22. marts 2004 til ministeriet har De fremsendt kopi af erklæringer af 8. marts 2004 og 20. marts 2004 fra Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich, hvoraf det bl.a. fremgår, at Deres klient er psykosenær og af og til er hørehalluci- Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 neret, at Deres klient trods psykofarmaka og sovemedicin næsten ikke får noget søvn, hvilket bringer ham yderligere i risiko for et psykotisk sammenbrud, at han fremtræder som dement, samt at Bente Rich frygter, at han kan få et hjertetilfælde. Ved af 24. marts 2004 til ministeriet har De bl.a. anført, at De sammen med deres klients læge frygter, at Deres klients kræft bryder ud igen. Retsregler Efter almindelige retsgrundsætninger kan en sag genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse i sagen. Der kan herved nærmere henvises til Hans Gammeltoft- Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 921f. Begrundelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har efter en gennemgang af sagen ikke fundet, at Deres af 18. december 2003 samt de ovenfor nævnte efterfølgende henvendelser med bilag til ministeriet indeholder nye væsentlige oplysninger af betydning for ministeriets behandling af sagen. Det forhold, at Deres klient går til kontrol for en kræftsygdom og det forhold, at der er risiko for, at Deres klients kræftsygdom bryder ud igen, kan ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Ministeriet kan i den forbindelse i det hele henholde sig til begrundelsen herom i ministeriets afslag af 9. december 2003 om ansøgning på humanitær opholdstilladelse. For så vidt angår det af Dem anførte om, at Deres klient ikke kan forvente at kunne få kontrol for sin kræftsygdom i Kosovo, kan ministeriet oplyse, at muligheden for behandling i hjemlandet alene inddrages i vurderingen af en sag om humanitær opholdstilladelse i det omfang, den pågældende lider af en sygdom, der vil kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens Dette er ikke tilfældet i denne sag, og ministeriet har derfor ikke fundet anledning til at undersøge mulighederne for kontrol i Deres klients hjemland. Det anførte vedrørende Deres klients psykiske tilstand, herunder at hans PTSD-symptomer er forværret, at han lider af svær depression, at han er psykosenær og af og til er hørehallucineret, at han er i risiko for et 2579 psykotisk sammenbrud, samt at han fremtræder som dement, kan endvidere ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at Deres klient ikke lider af en psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. Ministeriet skal - for så vidt angår oplysningerne om, at Deres klient har selvmordsindskydelser - bemærke, at efter ministeriets praksis er det ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give humanitær opholdstilladelse, at en ansøger oplyser, at han eller hun har selvmordstanker. Psykisk sygdom - i kombination med oplysninger om en aktuel og overvejende risiko for selvmord - vil dog kunne danne grundlag for meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Sådanne oplysninger om en aktuel og overvejende risiko for selvmord foreligger imidlertid ikke i denne sag. Det af Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich anførte om, at hun frygter, at Deres klient kan få et hjertetilfælde, kan heller ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Ministeriet kan således henholde sig til afgørelsen af 9. december «Den 20. september 2004 meddelte Integrationsministeriet A's advokat følgende:» Ministeriet har anset som en anmodning om at genoptage behandlingen af A's sag om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens Sagens afgørelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal meddele, at ministeriet ikke finder grundlag for at genoptage behandlingen af Deres klients sag. Sagens faktiske omstændigheder Ved brev af 5. maj 2004 til ministeriet rettede speciallæge i børneog ungdomspsykiatri Bente Rich som nævnt henvendelse i sagen. Det fremgår heraf, at Deres klient personlighedsmæssigt er ved at miste sine færdigheder på grund af den store usikkerhed om hans fremtidige overlevelsesmuligheder, at Deres klient af lægerne har fået oplyst, at det er nødvendigt, at han kontrolleres hver 3. måned for kræft med mulighed for hurtig og professionel indgriben, at Deres klients hjertekarsystem påvirkes af belastningen, så han har øget risiko for at udvikle en blodprop i hjertet, at Deres klient har udviklet en svær depression, samt at han fremtræder som en dement person. Ved af 31. august 2004 til ministeriet anførte De til støtte for genoptagelsesanmodningen, at deres klient går til kontrol for kræft, at han lider af PTSD og depression, samt at han har oplevet en alvorlig forværring af sin psykiske tilstand, idet han er i en dement tilstand. Retsregler Begrundelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har efter en gennemgang af sagen ikke fundet, at henvendelsen fra Bente Rich af 5. maj 2004 samt Deres af 31. august 2004 til ministeriet indeholder nye væsentlige oplysninger af betydning for ministeriets behandling af sagen. Oplysningerne om, at Deres klient går til kontrol for en kræftsygdom, indgik således i grundlaget for ministeriets afgørelser af 9. december 2003 og 1. april 2004, og ministeriet kan i det hele henholde sig til begrundelserne i disse afgørelser. Oplysningerne om, at Deres klient har udviklet en svær depression og fremtræder som dement, indgik ligeledes i grundlaget for ministeriets afgørelse af 1. april 2004, og ministeriet kan henholde sig til begrundelsen i denne afgørelse. Det af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich anførte om, at Deres klients hjertekarsystem påvirkes af den belastning, Deres klient er i, således at han har øget risiko for at udvikle en blodprop i hjertet, kan ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Ministeriet kan således henholde sig til afgørelserne af 9. december 2003 og 1. april «Ved skrivelse af 13. oktober 2004 traf Integrationsministeriet følgende afgørelse vedrørende A:»B har på vegne af Dem ved brev af 27. september 2004 anmodet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om at revurdere Deres sag, hvorved ministeriet senest den 20. september 2004 meddelte Dem afslag på en anmodning om genoptagelse af en ansøgning om humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1. Sagens afgørelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal meddele, at ministeriet ikke finder grundlag for at genoptage behandlingen af Deres sag. Sagens faktiske omstændigheder Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 Ved breve af 1. april 2004 og 20. september 2004 meddelte ministeriet Dem afslag på en anmodning om genoptagelse af Deres sag om humanitær opholdstilladelse 2580 Ved brev af 27. september 2004 har B som nævnt på vegne af Dem anmodet ministeriet om at revurdere Deres sag. B har til støtte for genoptagelsesanmodningen bl.a. henvist til Deres traumatiske oplevelser under krigen i Kosovo med bl.a. voldelige overgreb samt til Deres helbredstilstand, herunder at De går til kontrol for en kræftsygdom, og at De har det psykisk dårligt og taler om selvmord. B har endvidere anført, at De ikke vil kunne få den fornødne behandling for Deres lidelser i hjemlandet, ligesom han har henvist til nogle vedlagte avisartikler, der vedrører krigen i Kosovo, Deres livssituation og helbredstilstand. Retsregler Begrundelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har efter en gennemgang af sagen ikke fundet, at B's brev af 27. september 2004 indeholder nye væsentlige oplysninger af betydning for ministeriets behandling af Deres sag. Ministeriet finder således fortsat ikke, at De efter det oplyste lider af en fysisk eller psykisk sygdom af en meget alvorlig karakter, og at der i øvrigt foreligger oplysninger om sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at meddele humanitær opholdstilladelse. For så vidt angår det anførte vedrørende Deres helbredstilstand, herunder at De går til kontrol for en kræftsygdom, at De har det psykisk dårligt og taler om selvmord, og for så vidt angår det anførte om, at De ikke vil kunne få den fornødne behandling for Deres lidelser i hjemlandet, skal ministeriet henvise til begrundelsen i ministeriets afgørelser af henholdsvis 9. december 2003, 1. april 2004 og 20. september For så vidt angår det anførte om, at De har været udsat for traumatiske oplevelser - herunder voldelige overgreb - under krigen i Kosovo, kan dette ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet ved behandlingen af Deres asylsag har taget, stilling til spørgsmålet om, hvorvidt De risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. En eventuel opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, skal således være begrundet i andre humanitære hensyn. Ministeriet finder ikke, at de til sagen fremsendte avisartikler vedrørende krigen i Kosovo og vedrørende Deres livssituation og helbredstilstand, kan medføre en ændret vurdering af sagen. Ministeriet kan således henholde sig til afgørelserne af 9. december 2003, 1. april 2004 og 20. september 2004.«A's forklaring A har forklaret blandt andet, at han går til kontrolundersøgelse hver 4. måned efter den afsluttede behandling for kræft. Han hører stemmer og har ofte mareridt om natten. Han sover derfor dårligt. Han er sjældent alene. Lægerne har sagt til ham, at han fortsat skal gå til kontrol for sin kræftsygdom og fortsat har behandlingsbehov for sin psykiske lidelse. Han er for syg til at arbejde og modtager offentlig hjælp. Udlændingelovens 9 b, stk. 1, forarbejder og praksis Den gældende bestemmelse i udlændingelovens 9 b, stk. 1, blev indføjet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. Ved samme lov blev den dagældende bestemmelse i lovens 9 ophævet. Ved lovændringen i 2002 blev den tidligere gældende bestemmelse i lovens 9, stk. 2, nr. 2, erstattet af den nuværende bestemmelse i 9 b, stk. 1, I bemærkningerne til lovforslaget til den dagældende bestemmelse i 9, stk. 2, nr. 2, i udlændingeloven, hedder det blandt andet (Folketingstidende , tillæg A, spalte ):» Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2, er i øvrigt udformet således, at væsentlige hensyn af humanitær karakter skal tale afgørende for opholdstilladelse. Ved dette ordvalg har man tilsigtet at give bestemmelsen et anvendelsesområde, som på samme tid både er bredt og snævert. Der skal nemlig ikke indlægges særlige begrænsninger i bestemmelsen, når det drejer sig om de ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde opholdstilladelse. På den anden side skal de pågældende hensyn tale afgørende for, at tilladelsen gives, og hermed tilkendegives det, at det vil have undtagelsens karakter, at justitsministeren giver opholdstilladelse til personer, som af flygtningenævnet har fået afslag på egentlig flygtningestatus. Udtrykket»væsentlige hensyn af humanitær karakter«henviser især til de hensyn, som er opregnet i lovens 26 om de humanitære hensyn, som navnlig skal tages i betragtning i forbindelse med afgørelser om udvisning eller inddragelse af opholdstilladelse. De særlige hensyn, som kan begrunde, at justitsministeren efter en konkret vurdering giver opholdstilladelse, kan således først og fremmest bestå i udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, smlgn. 26, nr. 1. Det skal i den forbindelse fremhæves, at den subjektive frygt, som en udlænding kan tænkes at nære over for tanken om hjemsendelse, kan indebære et sådant meget betydeligt nervepres for den pågældende, at dette kan tale for opholdstilladelse. Vurderingen af, om betingelserne for at give opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse er til stede, må i sagens natur være meget konkret. Som nævnt ovenfor er reglen tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og det vil derfor være af betydning for 2581 vurderingen, med hvilken styrke de enkelte hensyn foreligger, og ikke mindst om de foreligger i kombination.«i et af sagsøgte udarbejdet notat af 12. december 2001 om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2, begrundet i helbredsforhold er der anført følgende om anvendelsesområdet for den dagældende 9, stk. 2, nr. 2:» 2. Fastlæggelse af praksis for bestemmelsens anvendelsesområde. Efter indførelse af bestemmelsen i udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2, i 1985 er der på baggrund af forarbejderne fastlagt en praksis for bestemmelsens anvendelsesområde. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan begrunde opholdstilladelse, beror på et skøn. De særlige hensyn, der indgår i den skønsmæssige vurdering, er navnlig de hensyn, der er indeholdt i udlændingelovens 26, stk. 1, herunder udlændingens helbredsforhold. Det er endvidere forudsat, at meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen har undtagelsens karakter. Ved besvarelse den 2. november 1992 af spørgsmål nr. 41 af 26. oktober 1992 fra Folketingets Retsudvalg oplyste justitsministeren bl.a., at der i almindelighed vil blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2, til personer, om hvem der foreligger helbredsoplysninger, hvorefter det må anses for godtgjort, at den pågældende lider af en akut eller livstruende sygdom. Ved brev af 27. april 1993, vedlagt Indenrigsministeriets notat af 31. marts 1993, orienterede indenrigsministeren Folketingets Retsudvalg om ændring af praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2. For så vidt angår meddelelse af humanitær opholdstilladelse under henvisning til helbredsforhold, fremgår det af notatet, at ministeriets praksis vedrørende meddelelse af opholdstilladelse til personer, der lider af akutte eller livstruende fysiske sygdomme Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 samt til personer, der har så alvorlige psykiske sygdomme, at de pågældende må anses for uhelbredeligt sindssyge, fremover ville blive udvidet således, at der i videre omfang vil blive meddelt opholdstilladelse til personer med fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter, uanset at den pågældende sygdom ikke kan anses for værende akut eller direkte livstruende. Der skal dog fortsat være tale om et snævert anvendelsesområde, og ansøgerens mulighed for at klare sig samt modtage kvalificeret lægehjælp i hjemlandet må indgå i vurderingen. Ændringen af praksis indebar således bl.a., at meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2, begrundet i meget alvorlig psykisk sygdom, ikke længere forudsætter, at den pågældende er uhelbredeligt sindssyg. Ved brev af 22. september 1999 orienterede indenrigsministeren - ved fremsendelse af et brev af 21. september 1999 til medlemmer af Folketinget Jørgen Estrup og Peter Duetoft - Folketingets Retsudvalg om, at anvendelsesområdet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2, ville blive udvidet, således at der endvidere meddeles opholdstilladelse til personer, der ved tilbagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for at få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap. I brevet oplyses endvidere, at der er tale om en bestemmelse, der både efter sin formulering og efter forarbejderne er tiltænkt et meget begrænset anvendelsesområde, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det skal have undtagelsens karakter, at ministeren giver opholdstilladelse til personer, der har fået afslag på egentlig flygtningestatus, og at ministeriets praksis for anvendelse af bestemmelsen i overensstemmelse hermed er ganske restriktiv. Ministeriets praksis med hensyn til opholdstilladelse af helbredsmæssige grunde er ikke ændret siden efteråret Ministeriets praksis for så vidt angår psykiske sygdomme/psykiske problemer. Ministeriet modtager jævnligt ansøgninger om humanitær opholdstilladelse fra personer - asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på asyl - som er traumatiserede i forskellig grad som følge af fængsling, tortur, vold, krigsoplevelser o.lign., og som hyppigt har psykiske problemer i form af post traumatisk stress syndrom (PTSD), depression og krise- og sorgreaktioner. Herudover modtager ministeriet ansøgninger om humanitær opholdstilladelse fra asylansøgere, der lider af sværere psykisk sygdom. Det kan være asylansøgere, der f.eks. er psykotiske eller skizofrene. Ministeriet har siden den under pkt. 2 nævnte ændring af praksis i foråret 1993, hvor området for meddelelse af humanitær opholdstilladelse blev udvidet, således at der bl.a. meddelelse humanitær opholdstilladelse til personer, der lider af meget alvorlig psykisk sygdom, blandt andet taget stilling til, om PTSD kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Efter ministeriets praksis kan PTSD, depression, belastningsreaktion, krise- og sorgreaktioner o. lign. således ikke i sig selv begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Derimod kan meget alvorlig psykisk sygdom, f.eks. sindssygdommene skizofreni og paranoia, i sig selv efter fast praksis begrunde, at der meddeles humanitær opholdstilladelse. Er den psykiske lidelse ifølge udtalelser fra læge, psykolog og/eller 2582 psykiater så alvorlig, at den kan sidestilles med en egentlig sindssygdom, kan der ligeledes meddeles humanitær opholdstilladelse. PTSD, depression mv. kan som nævnt ikke i sig selv begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse, men indgår som et relevant hensyn ved vurderingen af en ansøgning om humanitær opholdstilladelse, således at PTSD, depression mv. i kombination med andre hensyn kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2. «I bemærkningerne til det lovforslag, der ligger til grund for den nugældende bestemmelse i 9 b i udlændingeloven, hedder det blandt andet (Folketingstidende , tillæg A, spalte ):» Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i udlændingeloven 9, stk. 2, nr. 2, og forudsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis, hvorefter bestemmelsen er givet et meget begrænset anvendelsesområde. Humanitær opholdstilladelse gives således kun helt undtagelsesvis og kun efter en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag Efter gældende praksis gives humanitær opholdstilladelse navnlig til personer, der lider af fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter. Der kan endvidere gives humanitær opholdstilladelse til personer, der ved tilbagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for at få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap. Vurderingen af, om der kan meddeles humanitær opholdstilladelse som følge af helbredsforhold, foretages altid på baggrund af erklæringer fra læger, psykologer og psykiatere. Disse erklæringer lægges - for så vidt angår den faglige vurdering - uprøvet til grund. Ministeriet foretager således alene en juridisk bedømmelse af sagen, hvor det på baggrund af erklæringerne vurderes, om den pågældende efter praksis vil kunne meddeles humanitær opholdstilladelse. Det påhviler udlændingen - eller dennes advokat - at fremkomme med de ovenfor nævnte erklæringer, jf. udlændingelovens 40, stk. 1, 1. pkt., hvoraf fremgår, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives. Udover i de ovenfor nævnte tilfælde kan der gives humanitær opholdstilladelse til familier med mindre børn, som kommer fra et område, hvor der hersker krig eller krigslignende tilstand, samt til enlige kvinder og familier med børn fra områder, hvor der hersker ekstremt vanskelige levevilkår, f. eks. som følge af hungersnød. «Procedure A har til støtte for sine påstande anført, at de af sagsøgte trufne afgørelser af 9. december 2003, 1. april 2004, 20. september 2004 og 17. oktober 2004 må ophæves, da afgørelserne er truffet i strid med udlændingelovens Denne bestemmelse må fortolkes i overensstemmelse med 9, stk. 2, nr. 2, i den tidligere udlændingelov. Det fremgår af forarbejderne til den sidstnævnte bestemmelse, at der ved afgørelsen af, om der bør gives humanitær opholdstilladelse, skal tages hensyn til, hvorvidt et afslag må medføre en særlig belastning for ansøgeren bedømt efter kriterier, som er opregnet i udlændingelovens 26. Dette må sammenholdes blandt andet med det, der er anført i den asylhåndbog, som er udarbejdet af FN's Flygtningehøjkommissariat vedrørende subjektiv frygt i asylsager. Ved afgørelsen af, hvorvidt der bør gives humanitær opholdtilladelse bør der både tages hensyn til sagsøgerens personlige forhold og forholdene i Kosovo, hvilket ikke er sket ved de af sagsøgte trufne afgørelser. De fremgår blandt andet af de såkaldte»positions«udarbejdet af FN's Flygtningehøjkommissariat vedrørende behovet for beskyttelse af personer fra Kosovo, at en hjemsendelse af sagsøgeren til Kosovo vil være i strid med elementære humanitære principper. Disse anvisninger er bindende for de danske myndigheder. A har i øvrigt procederet i overensstemmelse med det, der er anført i et påstandsdokument af 18. oktober 2005:»Efter ØLR dommen af 22. september 2005 er der behov for udtrykkeligt at få landsrettens stillingtagen til, om det kan antages, at der ikke skal tages stilling til tilstedeværelse af meget alvorlig sygdom eller al- Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 5

6 vorligt handicap. Det bekræftes, at kriterierne kan anses for indeholdt som anbringender i påstand 1, men såfremt landsrettens præjudicielle afgørelser herom ikke fremgår tydeligt af landsretten afgørelse, er der behov for særskilt afgørelse om sygdommens eller handicappets tilstedeværelse. Både kriterierne meget alvorlig sygdom og alvorligt handicap har mellem parternes advokater været gennemdrøftet stof de seneste 2-3 år og er derfor kendt stof. Afvisning af påstandene af formelle grunde, må betragtes som værende uden saglig baggrund. Sagsøger ankom som flygtning til Danmark den 21. oktober 2002 i kølvandet af de serbiske krigsforbrydelser i Kosovo, hvor han var udsat for fysiske overgreb i form af slag og spark. Sagsøger er voldsomt traumatiseret og har i den anledning ansøgt om helbredsbetinget opholdstilladelse, her også under henvisning til, at sagsøger lider af kræft i halsen. Fra udlændingemyndighederne foreligger der den 10. december 2001 notat fra Udlændingestyrelsen, om 2583 opholdstilladelse til traumatiserede kosovarer Og fra sagsøgte foreligger notat af 12. december 2001 om opholdstilladelse begrundet i helbredsforhold Sagsøgte har modtaget en fyldestgørende mængde af lægelige oplysninger om sagsøgers alvorlige helbredstilstand, og der foreligger adskillige lægeerklæringer, herunder fra speciallæge i psykiatri Bente Rich og Odense Universitetshospital. Den 28. juni 2004 tilskrev FN administrationen i Kosovo, UNMIK; at minister Bertel Haarder i fortsættelse af FNs tidligere instruktioner og standpunkter, at kronisk syge, herunder PTSD ramte, ikke tvangsmæssigt kunne udsendes til Kosovo på baggrund af de manglende behandlingsmuligheder der Sagsøgeren lider af hjernesvind eller af demens i meget alvorlig grad. Demens betragtes af lægerne som en livstruende tilstand, idet sagsøger ikke er i stand til at tage vare på eget liv eller livssituation. Uanset hvilken af sygdommene sagsøgeren lider af, kan de ikke behandles i hjemlandet. dette er tilfældet, så kan det denne påvirkes i gunstig retning eller stoppes i en videreudvikling. Det må lægges til grund som veldokumenteret, at sagsøger ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller sin situation. Dette gælder uagtet der måtte være tale om en pseudo demens. Sagsøger lider både af en både akut og livstruende sygdom/handicap af meget alvorlig karakter. Sagsøger har ubestridt ingen muligheder har for at klare sig samt at modtage den fornødne lægehjælp i sit hjemland. Afskæres sagsøger til forskel fra danske patienter adgang til at fuldføre den cancerkontrol, som er iværksat af de danske sundhedsmyndigheder, er der tale om ulovlig og usaglig forskelsbehandling. Sagsøger har alene mulighed for at indtage flydende skånekost, hvilken skånekost ikke er tilgængelig i Kosovo. Sagsøger lider dels af en meget alvorlig sygdom. Dels lider han af et alvorligt handicap, der vil forværres ved udsendelse. Afvisning af opholdstilladelse til denne syge sagsøger vil være usaglig forskelsbehandling i forhold til andre syge kosovarer, der har fået opholdstilladelse. Det gøres gældende, at sagsøgte allerede havde givet tilstrækkelige oplysninger, da de i påstanden anførte afslag blev afgivet. UNMIK vil på intet tidspunkt acceptere tvangsudsendelse. Nægtelsen vil ske under henvisning til EMRK og sundhedshensyn som anført ved de tidligere afvisninger i andre sygdomssager med kosovarer. Sagsøgte har ikke fulgt sagsøgerens opfordring til at undersøge, hvilke behandlingsmuligheder sagsøger har i sit hjemland til at undergå en regelmæssig cancerkontrol. Sagsøgte har ikke fulgt sagsøgerens opfordring til at undersøge, hvilke muligheder sagsøger har for at blive behandlet terapeutisk, psykiatrisk og medicinsk i sit hjemland for sin PTSD Sagsøgte har ikke fulgt sagsøgerens opfordring til at undersøge, behandlingsmulighederne for sagsøger i den fysiske tilstand, han befinder sig i, som følge af at han befinder sig enten i en egentlig demenstilstand, en pseudo-demens tilstand eller det konstateres at han lider af et hjernesvind. Sagsøgte har særligt let ved at foretage disse undersøgelser, da man siden marts 2003 har haft en fast attaché Finn Særmark-Thomsen på stedet og i øvrigt i årevis tæt har fulgt udviklingen i sundhedssektoren i Kosovo. Undladelse af at følge opfordringer må medføre processuel skadevirkning.«integrationsministeriet har i et påstandsdokument af 12. oktober 2005 anført følgende:»indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren først ved skrivelse af 11. oktober 2005 har formuleret sine endelige påstande således, at sagsøgeren nu nedlægger 3 sideordnede påstande. Sagsøgerens påstand 1 er identisk med den tidligere fremsatte påstand. Til støtte for påstanden om frifindelse gøres følgende gældende i relation til de enkelte afgørelser: Ad sagsøgtes afgørelse af 9. december 2003: Sagsøgtes afgørelse blev truffet i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1. Efter den bestemmelse kan der meddeles opholdstilladelse, hvis en udlænding befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. Efter praksis kan der meddeles opholdstilladelse til en person med akut eller livstruende sygdom eller fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter. Hvis en ansøger lider af en akut eller livstruende sygdom eller fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter, indgår det som et væsentligt moment i vurderingen af sagen, om den pågældende har mulighed for at klare sig samt modtage den fornødne lægehjælp i sit hjemland. Ministeriet undersøger i sådanne tilfælde som udgangspunkt behandlingsmulighederne i den pågældendes hjemland via de danske ambassader. Sagsøgte har ved sin afgørelse af 9. december 2003 lagt de foreliggende lægelige oplysninger til grund og foretaget et lovligt og sagligt juridisk skøn ved afvejningen af de foreliggende omstændigheder inden for rammerne af udlændingelovens 9 b, stk. 1, forarbejderne hertil og administrativ praksis. Sagsøgte lagde ved sin afgørelse vægt på, at sagsøger efter det oplyste ikke lider af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, og at der ikke i øvrigt 2584 foreligger omstændigheder, som giver grundlag for at meddele humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens Sagsøgte lagde herved bl.a. vægt på, at operationen samt den efterfølgende strålebehandling for strubekræft medførte, at der ved efterfølgende kontrol på Rigshospitalet ikke var tegn på restsvulst. Sagsøgte lagde endvidere vægt på, at posttraumatisk belastningsreaktion ikke i sig selv kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Sagsøgers selvmordstanker samt tidligere fysiske overgreb er tillige ikke forhold, der i sig selv kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Disse lidelser kan dog i kombination med andre omstændigheder herunder alvorlig fysisk eller psykisk sygdom efter omstændighederne danne grundlag for humanitær opholdstilladelse. I denne sag fandt sagsøgte efter en konkret afvejning og vurdering, at de samlede oplysninger om sagsøgers helbredsmæssige tilstand ikke Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 6

7 gav grundlag for meddelelse af opholdstilladelse ud fra humanitære årsager. Det bemærkes hertil, at bestemmelsen i udlændingelovens 9 b, stk. 1, har et meget begrænset anvendelsesområde Det gøres gældende, at sagsøgtes afgørelse er i overensstemmelse med den administrative praksis, som på baggrund af lovens ordlyd og forarbejder følges af sagsøgte. Det gøres på denne baggrund sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som sagsøgte har udøvet ved sin afgørelse af 9. december 2003, hvorved det blev vurderet, at sagsøger ikke opfyldte betingelsen for at opnå humanitær opholdstilladelse. Ad sagsøgtes afgørelse af 1. april 2004: Sagsøgte traf den 1. april 2004 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage sagens behandling og fastholdt afslaget af 9. december 2003 Sagsøgte tog stilling til sagsøgers oplysninger om forværring af PTSD-symptomer, at sagsøger var psykosenær og af og til hørehallucineret, samt oplysninger om selvmordsindskydelser, og bemærkede i relation til det sidste, at der ikke sagen var oplysninger om en aktuel og overvejende risiko for selvmord, hvilket i kombination med psykisk sygdom efter omstændighederne kunne danne grundlag for humanitær opholdstilladelse. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes vurdering af, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagens afgørelse, at der var grundlag for genoptagelse.«integrationsministeriet har i relation til afgørelserne af 20. september 2004 og 13. oktober 2004 anført tilsvarende som vedrørende afgørelsen af 1. april Vedrørende påstandene 2 og 3 er der i Integrationsministeriets påstandsdokument anført følgende:»ad den principale påstand 2: Denne påstand er stort set identisk med den i replikken fremsatte. Den blev i processkrift 1 af 29. maj 2005 frafaldet. I relation til afvisningspåstanden gøres for det første gældende, at påstanden må anses for frafaldet og på denne baggrund ikke igen kan fremføres på dette sene tidspunkt. Herudover gøres det gældende, at sagsøgers påstand reelt er et anbringende til støtte for påstand 1. Sagsøger har således ingen selvstændig interesse i en prøvelse af den yderligere påstand, ligesom det ikke vil ændre retsstillingen mellem parterne, såfremt sagsøger får medhold heri. Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøger ikke lider af en psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. Der henvises i øvrigt til det ovenfor til støtte for frifindelsespåstanden anførte, idet det bemærkes, at påstand 2 må forstås i relation til de indbragte afgørelser og ikke i relation til tiden efter afgørelserne er truffet. Ad den principale påstand 3: Til støtte for påstanden om afvisning gøres det gældende, at der er tale om en ny påstand, der ikke bør tillades fremsat på dette sene tidspunkt, hvor forberedelsen er afsluttet. Derudover henvises til det ovenfor anførte til støtte for afvisningspåstanden. Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøger ikke lider af et alvorligt handicap, der er i risiko for forværring ved udsendelse til Kosovo. Der henvises i øvrigt til det ovenfor til støtte for frifindelsespåstanden anførte, idet det bemærkes, at påstand 3 tillige må forstås i relation til de indbragte afgørelser og ikke i relation til tiden efter afgørelserne er truffet.«integrationsministeriet har i alt væsentligt procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument. Landsrettens begrundelse og resultat: Vedrørende påstand 1 Ved Integrationsministeriets afslag af 9. december 2003 på A's ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b, stk. 1, lagde ministeriet vægt på, at ansøgeren ikke lider af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, og at der ikke i øvrigt foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse. Ved afgørelserne af 1. april, 20. september og 13. oktober 2004 fandt Integrationsministeriet, at der på de pågældende afgørelsestidspunkter ikke forelå oplyst sådanne nye væsentlige forhold, at 2585 der var grundlag for at genoptage behandlingen af ansøgningen om humanitær opholdstilladelse. Det fremgår af afgørelserne, at Integrationsministeriet har foretaget en konkret vurdering af A's forhold, herunder det oplyste om hans fysiske og psykiske tilstand, samt sagens øvrige oplysninger. Som det fremgår af ordlyden i udlændingelovens 9 b, stk. 1, og den nugældende lovs forarbejder, beror afgørelsen af, om der bør gives humanitær opholdstilladelse efter denne bestemmelse, på et konkret skøn i den enkelte sag. Det er i lovens forarbejder (Folketingstidende , tillæg A, spalte ) anført, at bestemmelsen forudsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis og med et meget begrænset anvendelsesområde. Det fremgår af forarbejderne, at humanitær opholdstilladelse navnlig gives til personer, der lider af fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter. Der er endvidere i forarbejderne opregnet nogle yderligere grupper af tilfælde, som kan begrunde humanitær opholdstilladelse. Integrationsministeriets afgørelser findes herefter at være truffet i overensstemmelse med udlændingelovens 9 b, stk. 1, således som bestemmelsen efter lovens forarbejder fra folketingsåret 2001/02 skal anvendes. Det af A anførte vedrørende udlændingelovens 26 og dennes kriterier kan ikke føre til andet resultat. Der findes ikke grundlag for at fastslå, at Integrationsministeriet ved sin sagsoplysning ikke skulle have tilvejebragt et tilstrækkeligt klart og bevismæssigt sikkert grundlag for afgørelserne, at Integrationsministeriet har foretaget en mangelfuld skønsafvejning af de enkelte kriterier, eller at der i øvrigt foreligger nogen fejl ved Integrationsministeriets behandling af A's ansøgninger. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets skønsmæssige vurdering, hvorefter de konkrete forhold i sagen ikke giver grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens Integrationsministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge. Vedrørende påstand 2 og 3 Påstandene 2 og 3 er identiske med anbringender, som er gjort gældende vedrørende sagens påstand 1. Påstandene 2 og 3 relaterer sig til kriterier, der har betydning for Integrationsministeriets afgørelser omfattet af påstand 1, og som indebærer, at Integrationsministeriet skal udøve et forvaltningsmæssigt skøn. De nedlagte anerkendelsespåstande angår alene dele af begrundelserne for Integrationsministeriets afgørelser af 1. december 2003, 1. april, 20. september og 13. oktober 2004, og det ville ikke ændre på retsforholdet mellem parterne, såfremt A fik medhold i de nedlagte anerkendelsespåstande. Landsretten finder på denne baggrund ikke, at A har en retlig interesse i at få påkendt de af ham nedlagte anerkendelsespåstande. Integrationsministeriets påstand om afvisning af disse påstande tages derfor til følge. Vedrørende sagens omkostninger findes A at burde betale kr. til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 7

8 Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 12. afdeling den 14. november I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen. Peter Blok, Børge Dahl, Poul Søgaard og Michael Rekling. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387. Påstande Appellanten, A, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har over for A's påstand 1 påstået afvisning, subsidiært frifindelse, og over for A's påstand 2 og 3 påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse. Anbringender Integrationsministeriet har til støtte for påstanden om afvisning af A's påstand 1 anført, at han ikke har retlig interesse i en prøvelse af, om ministeriets tidligere afgørelser kan ophæves, efter at ministeriet i november 2006 har truffet en ny afgørelse, hvorefter han har fået humanitær opholdstilladelse. Sagsfremstilling I en lægeerklæring af 13. marts 2003 fra Odense Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, hedder det bl.a.:»vedr. A. Det drejer sig om en 44-årig kosovo-albaner, henvist fra Øre-Næse- Hals afdelingen på Roskilde Amtssygehus. Patienten, har været i medicinsk behandling for tuberkulose. I forløbet hæs, hvorfor der henvises til nærmere otologisk tilsyn. Ved kikkertundersøgelse finder man obstruktion af næsten halvdelen af lumen. Patienten undersøgt med biopsitagning d , som viser supraglottis cancer (svælgcancer). Henvises til Onkologisk Afdeling på OUH med henblik på nærmere udredning og vurdering. Ved de supplerende undersøgelser findes enkelte lymfeknudemetastaser på halsen, men ellers ingen tegn på fjernmetastaser i øvrigt. Der planlægges strålebehandling med dosis Gy givet som Gy Gy i boost over i alt 34 behandlinger. Patienten er primo marts påbegyndt den planlagte strålebehandling og der har været enkelte gener med smerter i mundhulen, hvilket vil være forventeligt og ikke ændre ved den planlagte stråleplan. Patienten fortsætter strålebehandlingen med 6 ugentlige fraktioner. Der vil løbende under strålebehandlingen være kontrol og samtale med patienten. Såfremt strålebehandlingen forløber som planlagt, vil der under 2586 normale omstændigheder efter afsluttet behandling blive efterfølgende kontrol i ambulatoriet.«integrationsministeriet har den 8. november 2006 givet A humanitær opholdstilladelse i seks måneder i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1. I begrundelsen for afgørelsen hedder det bl.a.:»ministeriet har ved afgørelsen lagt vægt på de seneste lægelige oplysninger i sagen om, at Deres klients psykiske tilstand er forværret i forhold til tidligere undersøgelser af Deres klient, hvorfor Deres klients diagnose nu korrigeres i forhold til de tidligere anførte diagnoser, og at det herefter fremgår, at Deres klient lider af depressiv enkeltepisode af svær grad med psykotiske symptomer, og at Deres klients tilstand er i stadig forværring. Ministeriet har desuden lagt vægt på, at Deres klient er i medicinsk behandling med præparterne Truxal (30 mg dagligt), Sertralin (100 mg dagligt) og Akarin (80 mg dagligt), og at den anbefalede maksimaldosis på præparat Akarin på 60 mg dagligt er helt overskredet. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at A, der tidligere har været i beskæftigelse som buschauffør, i Kosovo-provinsen i Serbien vil kunne afholde de udgifter til den medicinske behandling, som A har behov for. Ministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at de månedlige udgifter i Kosovo til den medicin, som A har behov for, vil beløbe sig til over 1100 danske kroner (Truxal og Sertralin), og at der herudover ikke forligger oplysninger om oplysninger om muligheden for at erhverve præparatet Akarin i offentligt eller privat regi. Integrationsministeriet har den 15. maj 2008 oplyst, at A den 31. august 2007 har ansøgt om forlængelse af opholdstilladelsen, og at ansøgningen fortsat var under behandling i ministeriet. Forklaringer Til brug for Højesteret har A supplerende forklaret bl.a., at han nu går til kontrol for sin kræftsygdom på hospitalet hver sjette måned. Han er blevet strålebehandlet 36 gange og har været indlagt 2-3 gange af mellem 1-3 ugers varighed. Han kan ikke spise og får medicin og særlige drikke fra sygehuset. Han kan heller ikke smage. Han får 3 glas eller brikker at drikke fra sygehuset hver dag. Det er i stedet for mad. Han prøver hele tiden at spise, men han kan ikke. Han har ligesom feber i halsen og har brug for at drikke meget vand for ikke at blive tør i munden. Han fører sagen for at være sikker på at kunne få behandling for sin sygdom, og fordi han er bange for, at den opholdstilladelse, han nu har fået, ikke vil blive forlænget. Højesterets begrundelse og resultat Uanset at A efter landsrettens dom har fået tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b, stk. 1, finder Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at A savner retlig interesse i en prøvelse af gyldigheden af de afgørelser, som er omfattet af hans påstand 1. Integrationsministeriets afvisningspåstand over for denne påstand tages derfor ikke til følge. Højesteret tiltræder, at A's påstande 2 og 3 må anses for anbringender til støtte for påstand 1, som ikke kan nedlægges som selvstændige påstande, og at disse påstande derfor er afvist. Fire dommere - Per Sørensen, Peter Blok, Poul Søgaard og Michael Rekling - udtaler herefter: Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder vi, at Integrationsministeriets afgørelser omfattet af påstand 1 ikke lider af fejl eller mangler, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ministeriets skønsmæssige vurderinger, hvorefter de konkrete forhold i sagen ikke på daværende tidspunkter gav grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens Vi stemmer herefter for at stadfæste dommen. Dommer Børge Dahl udtaler: A havde i 2003 været gennem et behandlingsforløb i anledning af strubekræft (supraglottis cancer, svælgkræft) omfattende operation og intensiv strålebehandling. Der var ved en efterfølgende kontrol ikke fundet tegn på en restsvulst, men der var ifølge de lægelige oplysninger en ikke ubetydelig risiko for, at svulsten ville blusse op igen, hvorfor det var væsentligt, at han gik til regelmæssig kontrol. A hævdede over for ministeriet, at der ikke var mulighed for kontrol i hans hjemland, hvad ministeriet ikke fandt anledning til at imødegå eller undersøge. Efter min opfattelse har ministeriet herefter ikke haft fornødent grundlag for at statuere, at A ikke befandt sig i en sådan helbredsmæssig situation med risiko for forværring ved hjemsendelse, at han kunne anses for dækket af den i lovforarbejderne (Folketingstidende , tillæg A (2. saml.) s. 4015) givne beskrivelse af gældende praksis, hvorefter der kan gives humanitær opholdstilladelse til personer, der lider af sygdomme af meget alvorlig karakter, henholdsvis vil være i risiko for at få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap ved tilbagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår. Jeg stemmer derfor for at tage A's påstand 1 til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 8