Myte: Børnearbejde og industrien
|
|
- Ingelise Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Myte: Børnearbejde og industrien På muren ved den tidligere Brandts Klædefabrik (nuværende Brandts Passage) sidder et relief af fabriksejer Søren Chr. Brandt, og rundt om i Odense findes mindesmærker for C.F. Tietgen og andre af byens industriejere. Mindesmærkerne er med til at tegne et billede af, at det var fremsynede og driftige mænd, der skabte byens mange store industrier. Det indtryk får man også, når man læser bøger som Danmarks byer og deres mænd fra omkring år I det bind, der handler om Odense, fortælles det f.eks., at Odense var en fabriksby frem for en handelsby. Forfatteren C.C. Clausen skriver, at han er fristet til at skrive en hel bog om Odenses industri og dens mænd. Industrien er nemlig forbavsende mangesidig, den har en række store bedrifter at opvise på 100, 200, ja opad 300 arbejdere. Nogenlunde det samme gentages i bogen Odense Vor by fra Her kan man læse, at Odense har en betydelig jernindustri og tekstilindustri, der arbejder fortræffeligt, og som, trods tidens store vanskeligheder, har forstået at hævde sig og bringe Odenses navn vidt omkring som en af de førende industribyer i vort land. Navne som M.P. Allerup, H. Rasmussen & Co. og Thomas B. Thrige har altid været blandt de førende; det samme er tilfældet med Brandts Klædefabrik og Mogensen og Dessaus Væverier. En ting, som aldrig bliver nævnt, og som aldrig har fortjent et monument eller mindesmærker, er de mange børn, der sled og slæbte på byens fabrikker. Spørgsmålet er, om Odenses industrielle fremskridt i perioden kun var baseret på hårdtarbejdende voksne arbejdere og fabrikanternes dygtighed og fremsyn. Formål med undervisningsforløbet: Børnearbejde og industrien Dette forløb tager fortrinsvis udgangspunkt i den del, der hedder Drengenes strejke i 1896 i Odense. Forslag til videns- og færdighedsmål: Historie: Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger. Eleven har viden om kildekritiske begreber. Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur. Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed. Læringsmål: Eleven har viden om industrialiseringen i Odense. Eleven har viden om børnearbejde i f.eks. tekstil- og tobaksindustrien. Eleven får forståelse for børns arbejdsvilkår tilbage i tiden, så de kan forholde sig til deres egen nutid. Eleven skal forholde sig til, at straf og prygl var en naturlig del af børnenes hverdag dengang. Eleven skal forstå baggrunden for drengenes strejke, og hvorfor avisernes vinkler var så forskellige. 1
2 Dansk: Eleven kan vurdere artiklernes afsender og målgruppe. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning. Eleven kan sætte artiklerne ind i sammenhæng. Eleven får kendskab til myte/sagn som fortælling. Eleven får kendskab til mytens budskab. Tidsforbrug: 3-4 lektioner Materialer/kilder Kilde 1: Børnearbejdet Fabriksdrenge forlanger lønforhøjelse og bedre behandling. Trykt i Fyens Social- Demokrat Kilde 2: Artikel trykt i Fyens Social-Demokrat den Kilde 3: Fabriksbørnenes strejke den tidsånd. Trykt i Fyens Social-Demokrat den Kilde 4: Strejkende drenge i Odense. Trykt i Fyens Avis den Kilde 5: Drengenes strejke og Social-Demokraten. Trykt i Fyens Avis den Aktiviteter: Idé til før -undervisning Hvad er en myte? Snak i plenum om, hvad en myte er. Har eleverne talt om myter før i forbindelse med andre myteforløb, kan de tage deres faglogbog og gennemgå, hvad de allerede ved. Lad eleverne i flæng komme med bud på kendte myter og sagn. Disse skrives på tavle/smartboard. Der er ingen facit, lad bare eleverne komme med forslag. Ideer: Holger Danske, Dannebrog, Chr. X s hvide hest, Chr. II (rille i bordet). Begrebsafklaring: Hvad er en myte så? Og hvad er f.eks. et sagn. Debat i klassen. Hvad taler for, at der er tale om sande historiske begivenheder, og hvad taler for, at historien er en myte? Læreren kan også komme ind på: Hvornår og hvorfor er myten blevet til? Hvem er helte og skurke i myten, og hvordan bliver de fremstillet? 2
3 Klassen læser introduktionsteksten: Kan vi stole på myterne?, som er en gennemgang af, hvad kildekritik er. Hvis klassen allerede har arbejdet med kildekritik, repeterer læreren blot, hvad historiske kilder er. Bring evt. ordet troværdig i spil. Undervisningsforløb Del 1 Intro I dette forløb skal der arbejdes med industrialiseringens følger i Odense. Undervisningen vil tage udgangspunkt i drengestrejken i Industrialiseringen og urbaniseringen har om noget sat sit præg på Odense i forrige århundrede. Den overflødige arbejdskraft fra landet vandrede mod byerne og blev til en ny samfundsklasse, arbejderne. Også børnene var en del af arbejderne, da fabrikkerne dukkede op sidst i 1800-tallet. Der var ikke noget nyt i, at børn arbejdede. Før industrien slog igennem deltog selv små børn i arbejdet. På landet tog børnene del i forefaldende arbejde, mens byens håndværkerbørn også gik til hånde på værkstederne. Alle var enige om, at børn ikke tog skade af at arbejde. Tværtimod mente man, at det var godt for dem. Så lærte de en masse nyttige ting, og når de arbejdede, lavede de ikke ballade. Byernes vækst og de nye, store fabrikker skabte nye situationer og behov, hvor børn med fordel kunne bruges. Og alle var enige om, at børn burde arbejde, men at det ikke var alt arbejde, der var passende for børn. Også væksten inden for handel skabte behov for de små arbejdere. Børn var f.eks. gode til simpel sortering og andre manuelle funktioner på virksomheder. De kunne også færdes blandt maskiner, hvor der ikke var plads til voksne. Børnearbejde var f.eks. udbredt på tobaksfabrikker og fabrikker, der lavede tøj og klæder. Efterhånden kunne de voksne godt se, at de ikke havde tid til at gå i skole, eller også var de for trætte til at følge med i timerne. De mange arbejdsulykker gjorde, at man allerede i 1873 lavede de første regler for børnearbejde. Siden fulgte flere reguleringer. I 1907 blev der indført en regel om, at børn under 12 år ikke måtte arbejde, og der kom regler for, hvor meget børn over 12 år som stadig gik i skole måtte arbejde. Det var ikke alle forældre, der var glade for, at børnene ikke måtte arbejde. Den løn, som børnene kunne tjene hjem, var ofte en vigtig indtægt for en fattig arbejderfamilie. I 1913 blev aldersgrænsen for børn i industrien hævet til 14 år. Det skete for at børnene kunne passe deres skolegang. Den mere harmløse og meget almindelige budplads forblev dog et typisk børnearbejde langt op i tiden, ikke mindst fordi budpladserne gav vigtige bidrag til mange familiers økonomi. I Odense var det særligt Brandts Klædefabrik, H. Nielsens Cigar- og Tobaksfabrik og Stokkebyes Cigar og Tobaksfabrik, som brugte børn i produktionen. På Brandts Klædefabrik udgjorde børnearbejderne i de tidligste år helt op til 25 procent af arbejderne og enkelte af dem var helt ned til år. Men også andre store odenseanske firmaer som Albani Bryggerierne, Thomas B. Thriges fabrikker og frøfirmaet Dæhnfeldt brugte mange børn i deres virksomheder. I de små forretninger og butikker i Odense blev drenge og piger ansat som bude, og en opgørelse fra 1907 viser, at mange odenseanske børn arbejdede som bude eller lignende. Opgaverne i undervisningsforløbet er tænkt som nogle, der skal laves i rækkefølge og med en fast struktur for gruppearbejdet. Man starter med tre klassekammerater, og i slutningen af opgaveløsningen bryder man op og finder en ny firemandsgruppe. Afhængig af eleverne kan 3
4 man vælge at bryde op parvis eller enkeltvis. Uanset hvilken form man vælger, sikres et højt aktivitetsniveau, da alle elever skal bidrage og være på hele tiden. Hvis alle elever ikke laver hele opgaven, så skal den nævnte gruppestruktur naturligvis fraviges og gentænkes. Hvis alle elever laver alle opgaver, så kan de kildekritiske elementer, der går igen i alle kilderne, springes over de steder, hvor der er tale om gentagelser. Arbejdet med indholdet af kilderne Ideen med at undervise om Børnearbejde og industrien er blandt andet at få eleverne til at forstå de myter, der er om børnearbejde set både med datidens og nutidens øjne. Så læreren kan starte med at spørge eleverne om, hvordan de forstår ordet børnearbejde. Tal gerne med eleverne om, hvordan samfundet var opbygget og om den nye samfundsklasse: Arbejderne. Eleverne kan her med fordel formulere, hvad de ønsker at blive klogere på. Ved at arbejde med indholdet fra avisartiklerne skal eleverne forholde sig til synet på børnearbejde under industrialiseringen og prøve at give deres bud på, om myterne er sande eller falske. Herunder om myterne har betydning i dag. Ideen med undervisningen i avisartiklerne er også at styrke elevernes brug af kildekritik og fagord. Kildekritik Har eleverne ikke arbejdet med kildekritik før, kan de med fordel tage udgangspunkt i introduktionsteksten: Kan vi stole på myterne?, som er en gennemgang af kildekritik. Der kan evt. suppleres med besøg på hjemmesiden: Læreren kan evt. hjælpe i gang med følgende spørgsmål: - Hvem har skrevet kilden? Er det et øjenvidne? 1. eller 2. håndskilde? - Hvornår er kilden skrevet? Betyder den tidsmæssige afstand noget for troværdigheden? - Hvem fortæller? En der selv har oplevet det, der sker, eller en der gengiver noget, han har fået fortalt? - Hvem er kilden til? - Hvorfor er kilden skrevet? Hvad er formålet med kilden? Er det f.eks. for at overbevise nogen om noget eller blot til information? - Er kilden farvet? Opgave 1 Mytekassen om Drengenes strejke 1896 tages frem. Eleverne inddeles i grupper af ca. fire. I fællesskab læser eleverne kilde 1. Det er vigtigt, at læreren synliggør overfor eleverne, at avisartiklerne er skrevet inden for forholdsvis kort tid, og at avisernes politiske ståsteder skinner kraftigt igennem. De er bestemt ikke neutrale. Har eleverne ikke hørt om begrebet farvede kilder før, kan det med fordel introduceres nu. Præciser også overfor eleverne, hvad formålet har været med at skrive artiklerne, herunder hvorfor aviserne har taget emnet op. Men også formålet med at svine modstanderne til. Journalisterne var ikke objektive. Lad eleverne finde bevis for det. Eleverne bytter grupper (f.eks. to bliver siddende, to finder ny gruppe) 4
5 De nye grupper diskuterer deres svar på spørgsmålene og fortæller gruppevis om deres kildeundersøgelse Læreren samler op i klassen. Hvad er alle blevet klogere på i forhold til kildekritik? Lad dernæst eleverne forholde sig til titlen: Fabriksdrenge forlanger lønforhøjelse og bedre behandling. Diskuter, hvad der ligger i ordet forlanger. Læreren kan med fordel også tale om og forklare ord som: akkorder, revolutionære påfund, prygl, kapitalister og udbytter. For at forstå indholdet af kilde 1 kan læreren stille spørgsmål som: - Hvad sker der på H. Nielsens tobaksfabrik? - Hvem sender en skrivelse til fabrikanten? - Hvad vil drengene opnå? - Hvordan ender konflikten på tobaksfabrikken i forhold til Stokkebyes fabrik? - Hvad ønsker drengene på Stokkebyes fabrik? Lav evt. en oversigt over, hvad drengenes strejke handler om. - Er drengenes krav realistiske? - Hvad synes I om, at prygl var en dagligdags ting? - Tror I, at drengene virkelig blev slået, eller er det en myte? Eleverne kan skrive deres svar ned i en faglogbog. Opgave 2 Læs nu kilde 2. Del evt. eleverne i nye grupper. Lad eleverne starte med at forholde sig til de første afsnit. Tal med eleverne om, at avisen tager til genmæle overfor Fyens Avis. Lad eleverne undersøge, hvis side Fyens Social- Demokrat er på. Hvordan vinkler avisen deres historie? For at forstå indholdet af kilde 2 kan læreren stille spørgsmål som: - Giv eksempler fra teksten, hvordan Fyens Avis bliver fremstillet. - Hvad betyder det: At næverne sidder temmeligt løse? - Hvad er Fyens Social-Demokrat holdning til prygl og straf? Læreren kan som afrunding på opgave 2 skrive elevernes svar på tavlen/smartboardet. Opgave 3 Læs kilde 3 den kan med fordel læses samtidigt med kilde 2, da det er fra samme dag. Lad en af eleverne gengive indholdet. Tal med eleverne om, hvorfor der var to udgaver af den samme avis på en dag. Slut af med at sammenfatte, hvordan Fyens Social-Demokrat ser på drengenes strejke. Tal igen om avisens og artiklens vinkel. Eleverne skal nu have en forståelse for, at avisen er pro drengenes strejke og bakker op om den. Opgave 4 Gå videre med at læse kilde 4. Start evt. med at tale med eleverne om, hvad det betyder, når man: Stikker op for Københavnerne. Gå videre i undervisningen og tal med eleverne om, hvordan Fyens Avis tager fabriksejernes, hhv. fabrikant Nielsen og hr. Stokkebyes, parti og side. Find eksempler i avisen. 5
6 Ord som: poder, misbilliget, batalje, obsternasige kan med fordel gennemgås på tavlen/smartboard. Lad evt. eleverne skrive ordenes betydning ned i deres faglogbog. Opgave 5 Læs kilde 5. Lad eleverne i grupper diskutere de første afsnit med hinanden og lad dem give et bud på, hvad det betyder: Vi kløede løs på dem. Få dernæst eleverne til at redegøre for, hvordan drengenes strejke omtales i henholdsvis Fyns Socialdemokrat og Fyens Avis. Og hvorfor ser aviserne forskelligt på strejken? Få slået 100 procent fast, hvor de to avisers sympati ligger og hvorfor. Opgave 6 Slut af med at trække paralleller op til elevernes egen tid. Tal med eleverne om, hvad de nu er klogere på både i forbindelse med drengestrejken 1896, men også hvordan to aviser kan fremstille samme hændelse så forskelligt. Dette kan med fordel føre til en afsluttende debat i klassen, om eleverne skal tro på alt, hvad de læser og hører i dag. Hvem styrer egentlig nyhedsmedierne? I USA bliver der omtalt alternative sandheder. Hvordan skal eleverne lære at forholde sig til det begreb? Afslutningsvis kan læreren diskutere, hvem der har et ungdomsarbejde i klassen, og hvem der evt. ønsker et arbejde. Kom gerne ind på om det er de samme regler i dag som for 100 år siden. Rund af med om det er en myte, at alting var bedre i gamle dage? Tips og tricks Er der mere tid, kan eleverne google på: hvor eleverne kan lære mere om kravene til ungdomsarbejde i dag. Undervisningsforløb Del 2 Byvandring 6
Myte: Vi reddede jøderne
Myte: Vi reddede jøderne Intro I dette forløb skal der arbejdes med jødeaktionen i Odense. Jødeaktionen i oktober 1943 er traditionelt blevet fremstillet som en moderne heltemyte, hvor det danske folk
Læs mereBørnearbejdet Fabriksdrenge forlanger lønforhøjelse og bedre behandling
Tema: Drengenes strejke i 1896 I 1896 nedlagde børnearbejderne på et par af Odenses cigarfabrikker arbejdet for at få bedre vilkår og en lønforhøjelse. Sagen blev dækket af et par af Odenses aviser, Fyens
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereJeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning
Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereDe spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?
De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereDen lille guldbog om KILDEKRITIK
Den lille guldbog om KILDEKRITIK Du skal ikke tro på alt, hvad du læser Den sætning har du sikkert hørt før. I denne vejledning vil vi give dig værktøjer til at bedømme kilder. 2 HVAD ER EN KILDE? Kilder
Læs mereBrainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord
Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereLærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - udskoling Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEn håndsrækning til læreren
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereSkønlitterære tekster
Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets
Læs mereLærervejledning. Familien Sørensen
Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereSTORM P. TEKST OG TEGNING
TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse
Læs mereDANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb
DANSKE TROPEKOLONIER Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Danske Tropekolonier 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereDemokrati og medborgerskab. Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg
Demokrati og medborgerskab Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg Mål for forløbet På oplyst grundlag kan I formulere for jer selv, hvad det vil sige at være integreret
Læs mereOm undervisningsmaterialet
Om undervisningsmaterialet Fagområder: Historie Emneord: Kildekritik, historie, kildemateriale, lokalarkiver, lokalhistorie Kort beskrivelse Dette undervisningsforløb består af et webbaseret undervisningsmateriale,
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereIndustrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.
Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling
Læs mereDiskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren
Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.
Læs mereTil læreren: Formål med undervisningsforløbet: Forslag til videns- og færdighedsmål:
Til læreren: Myte: Knud den Hellige Hellig mand eller Tyran? I a r 1086 efter Herrens fødsel døde danskernes berømmelige konge og førstemartyr, Knud, i byen Odense for sin iver for den kristne tro og sine
Læs mereUndervisningsforløb: Fred og konflikt
Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.
Læs mereEleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
Til læreren Forslag til efterbehandling på skolen: Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Læs teksten fra linket: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/
Læs mereINDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18
PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereSTEVNSFORTET I 1980 ERNE
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereHUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver
Læs mereEU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning
EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereRomantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereUndervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER
Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:
Læs mereBØRNEARBEJDE PÅ 8 LEKTIONER
BØRNEARBEJDE PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine Noter 1. lektion Aktivitet som foreslået under I gang med forløbet. Her lægges vægt på afklaring af begrebet børnearbejde Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter.
Læs mereFKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter
Autoriteter Forfatter: Simon Hauge Lindbjerg, 2019 1 Antal lektioner: 6 Beskrivelse FKF - mål Undervisningsforløbet forholder sig til kundskabsområdet Livsfilosofi og etik i 7.-8. klasse og sætter særligt
Læs mereForslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål
og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,
Læs mereEleven kan sammenligne tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber
Til læreren Forslag til efterbehandling på skolen: Fælles mål: Eleven kan sammenligne tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Opgave: Skriv en historie om hverdagen for enten en husholdningselev
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid
Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereÅrsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS
Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereMennesker på flugt - elevvejledning
Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer
Læs mereOverordnet lægger forløbet op til at opfylde følgende mål fra fagets Fælles mål. Kompetenceområde Færdighedsmål Vidensmål
Undervisningsforslag til Hit med Historien 7: Køge 1958-1973 -en by under forvandling Overordnet lægger forløbet op til at opfylde følgende mål fra fagets Fælles mål. Kompetenceområde Færdighedsmål Vidensmål
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mere