Beskatning af forældrekøb

Transkript

1 University College Nordjylland Finansbacheloruddannelsen 5. eksterne 7. Semester Bachelorprojekt Beskatning af forældrekøb Lisa Riber Kehlet nr Malene Hansen nr Vejleder: Finn Kusk Nyborg Afleveringsdato: 14. december 2016 Antal tegn i projektet: Malene: Lisa: Fælles: Antal normal sider: 69,9

2 BACHELORPROJEKT BESKATNING AF FORÆLDREKØB AF LISA RIBER KEHLET & MALENE HANSEN FBAB0913 AFLEVERINGSDATO: 14. DECEMBER 2016

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 0 Indledning... 1 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metodeafsnit... 4 Projektets struktur... 6 Afsnit Kendetegn ved et forældrekøb Overvejelser inden køb Alternativer til forældrekøb Finansiering af ejerlejlighed Husleje Salg af lejligheden Opsummering afsnit Afsnit Beskatningsformer Personskatteloven Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Fordele og ulemper ved beskatning efter personskatteloven samt kort sammendrag Virksomhedsskatteordningen Indskudskonto Rentekorrektion Kapitalafkast Mellemregningskonto og hævekonto Hæverækkefølgen Opsparing i virksomheden Opgørelse af virksomhedens overskud Underskud Udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Fordele og ulemper ved beskatning efter virksomhedsskatteordningen samt kort sammendrag Kapitalafkastordningen... 27

4 11.1 Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkast Indkomstopgørelse Konjunkturudligning Fordele og ulemper ved beskatning efter kapitalafkastordningen samt kort sammendrag Opsummering afsnit 2 og sammenligning af de tre beskatningsformer Afsnit Analyse af spørgeskema Indsamling af svar til spørgeskema Baggrundsdata Kontingenstabeller Beskatningsform og lån Indkomst og beskatningsform Rådgivning og beskatningsform Beskæftigelse og beskatningsform Husstandsindkomst og lån Opsummering af kontingenstabellerne Opsummering afsnit Afsnit Skatteberegninger af de tre forskellige beskatningsformer vedr. lejlighed i Aalborg Case 1 - Obligationslån på 2,5% og banklån på 6% Case 2 - Variabel forrentet lån på 0,27% Case 3 - Ingen lån og dermed ingen renteudgifter Sammenligning af de tre cases vedr. lejlighed i Aalborg Skatteberegninger af de tre forskellige beskatningsformer vedr. lejlighed i København Opsummering afsnit Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

6 Abstract This bachelor project analyses which form of taxation is more profitable when parents buy an apartment for their child. The project examines three forms of taxation which is business tax scheme, return on capital scheme and personal tax scheme. First, we have described what characterizes apartments purchased by parents. The characteristics are that parents rent out an apartment to their child and receives a rental income, for which they must pay tax. The rent is determined by the parents and has to match the market rent for similar apartments in the area. The parents will have to make an accounting record, that is to be kept and shown to SKAT if they require it. Before the parents purchase an apartment for their child, they must be aware of their motives behind this, because of the economic risk of the investment. Next the project examines the three taxations to find out, which one the parents have to pay the most taxes. Personal tax scheme taxes the parents most. However, if they choose business tax scheme they are bound to fulfil lots of demands but in return they get a bigger tax value of a deduction from their interest cost. Return on capital scheme is an alternative to business tax scheme with fewer demands but in this scheme, they also get a smaller tax value out of deduction from their interest cost. The project also uses a questionnaire. However, our test sample was too small and did not give us a true result. The test sample was not representative with the Danish population and therefore there were no connection to the chosen form for taxation. The questionnaire showed the most parents had chosen the business tax scheme for different reasons. The main reason was that the form of taxation was recommended and gave them the biggest advantage taxwise. Our calculations showed that business tax scheme was beneficial to use if the interest cost exceeded the profit from the rental income. In other cases, return on capital scheme is more suitable because of the saving to the accountant.

7 Indledning Hvert år ved studiestart er der mangel på lejeboliger til de studerende i de store studiebyer, hvor de attraktive uddannelser er at finde. Ydermere er kampen om lejeboligerne i disse byer, med til at presse priserne op på disse og mange studerende er derfor på jagt efter alternative løsninger. Da udbuddet af studie- og billige lejeboliger ikke har været tilstrækkelige, har nogle unge mennesker fundet en anden vej til en bolig, ved at rette jagten imod ejerboliger og herunder specielt ejerlejligheder. Derfor har trenden om forældrekøb de senere år også været stigende, hvor tal fra Home viser 1, at der har været en kraftig vækst i forældrekøb i perioden Denne udvikling kan formentlig også forklares af de lave renter, som samfundet har oplevet over en længere periode, da det har givet billigere finansieringsmuligheder for blandt andre forældre, der ønsker at købe en bolig til deres barn. Det er især 2-værelses ejerlejlighed på omkring 60 kvadratmeter 2, der er særlige attraktive som forældrekøb, og dermed kan være svære at opdrive på grund af den store interesse. Flere ejendomsmægler bekræfter, at efterspørgslen er langt større end udbuddet i de store studiebyer, og at mange forældre er skrevet op som interesserede købere ved ejendomsmæglerne. Derfor bliver mange lejligheder solgt inden de når ejendomsmæglerens hjemmeside 3. Antallet af forældrekøb er dog faldet i de første fire måneder af 2016 med 30% i forhold til , hvilket måske kan forklares med, at prisstigningen på ejerlejligheder har været kraftige de senere år og dermed er med til at lægge en dæmper på interessen for forældrekøb. En anden forklaring på den faldende interesse for forældrekøb kan være, at nogle studiebyer har bygget en del nye kollegie- og ungdomsboliger, men selvom der de sidste fire år er opført cirka nye kollegie- og ungdomsboliger, så er det slet ikke nok set i forhold til den stigning, der er i antallet af nye studerende hvert år 5. Nogle forældre vælger forældrekøbs-løsningen, fordi de gerne vil hjælpe deres barn med at finde en lejlighed i den by, hvor den unge skal studere, mens andre forældre betragter denne løsning som en investering, hvor de forventer et positivt afkast, når de en dag vil sælge lejligheden. Forældre der vælger at købe en lejlighed til deres barn er ofte veluddannede, vellønnet og ofte gifte forældre med en høj

8 indkomst. Efter en del research på internettet står det os klart, at forældrene i vid udstrækning lader lejeindtægten blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen, og vi vil i dette projekt stille os undrende overfor, hvorfor mange vælger denne beskatningsform og om det kunne være mere fordelagtigt at benytte sig af enten personskatteloven eller kapitalafkast-ordningen. Problemformulering Inden forældre vælger at købe en lejlighed til deres barn, er der en række overvejelser, som de bør gøre sig. Først og fremmest er det ikke uden risiko at foretage en investering, som et forældrekøb er, da priserne på boligmarkedet kan risikere at falde, og dermed kan forældrene se sig nødsaget til at sælge til en lavere pris end den, de oprindeligt havde investeret i lejligheden. Det kan desuden også være svært for forældrene at vide, hvad det koster at holde en forældrekøbt lejlighed kørende, og der er mange elementer at holde sig orienteret om såsom skatteregler, finansieringsmuligheder med mere. Det kan være svært at overskue, og derfor kan det være nødvendigt at rådføre sig med en professionel, som har ekspertise på dette område. Projektet vil omhandle beskatningen af lejeindtægten fra lejligheden og hvilken beskatningsform, der vil være den mest fordelagtige for forældrene at lade sig beskatte efter. Vi tager udgangspunkt i, at forældrene kan blive beskattet efter personskatteloven, kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen. Vi vil også forsøge at undersøge, hvilken beskatningsform forældre, der allerede har foretaget forældrekøb, anvender og hvorfor de har valgt netop denne model. For at kunne besvare ovenstående vil vi arbejde ud fra vores problemformulering: Hvilken beskatningsform er den mest fordelagtige at blive beskattet efter ved investering i forældrekøbt lejlighed? Som hjælp til at svare på hovedspørgsmålet, har vi udarbejdet følgende underspørgsmål for at kunne svare fyldestgørende på dette projekt: Hvilke fordele og ulemper er der ved de tre beskatningsformer? Hvilken beskatningsform er den mest anvendte og hvorfor? Hvilke faktorer har indflydelse på den mest fordelagtige beskatningsform? 2

9 Vi vil undersøge, hvad der gør de forskellige beskatningsformer fordelagtige, ved at sammenligne dem og sammenholde det med forskellige måder at finansiere en ejerlejlighed på, for at se, hvilke faktorer der kan påvirke valget af beskatningsform. Afgrænsning I dette projekt vil forældrekøb omhandle køb af ejerlejlighed, og dermed udelukkes andelsboliger og alle andre ejerboliger, da der kan være andre regler omkring beskatning af disse boligformer. Projektet tager ydermere udgangspunkt i, at forældrene ikke i forvejen driver selvstændig virksomhed og at de i forvejen ikke bliver beskattet efter virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen - derfor laves projektet over privatpersoner, som ønsker at lave forældrekøb. Vi er dog klar over, at der i vores spørgeskemaundersøgelse er besvarelser fra personer, som allerede anvender virksomhedsskatteordningen, idet de i forvejen driver selvstændig virksomhed. Disse selvstændige har vi alligevel valgt at tage med i vores analyse af spørgeskemaet, men ikke i vores beregninger, som ses i afsnit 4. I vores beregninger i afsnit 4 forudsætter vi, at forældrene har 5% til udbetalingen på lejligheden, da dette i 2015 blev et krav 6, og at udbetalingen derfor ikke kan finansieres gennem optagelse af gæld. I beregningerne forholder vi os kun til de elementer indenfor formerne, som er relevante i forbindelse med forældrekøb. Denne afgræsning gør vi os, da der er nogle elementer indenfor beskatningsformerne, som ikke er relevante for vores opgave at medtage. Når vi igennem hele projektet refererer til forældrene, bliver disse også omtalt som de erhvervsdrivende eller selvstændige erhvervsdrivende, da de bliver sidestillet med at drive virksomhed ved køb af en lejlighed, som er med henblik på udlejning og derfor benævnes lejligheden også virksomheden og omvendt. I nogle tilfælde er love forkortet med følgende: - PSL = personskatteloven - KAO = kapitalafkastordningen - VSO = virksomhedsskatteordningen - VSL = virksomhedsskatteloven 6 Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 3

10 Metodeafsnit For at overskueliggøre projektet, har vi inddelt det i fire afsnit, hvor første afsnit indledningsvis omhandler en generel beskrivelse af forældrekøb, hvor der efterfølgende vil være beskrevet andre elementer, som forældrene bør være opmærksomme, på inden de foretager et forældrekøb. Andet afsnit vil være en beskrivelse af de tre beskatningsformer, hvor fordele og ulemper nævnes ved disse tre, samt til sidst en sammenligning. Det tredje afsnit indeholder analyse af vores spørgeskemaundersøgelse herunder goodness-of-fittest som given fordeling og kontingenstabeller. Fjerde afsnit viser beregninger af forskellige cases, og herunder beregninger af forskellige scenarier. Igennem hele opgaven bruges systemtilgangen, hvor vi undersøger systemet som en helhed, og hvor de enkelte dele samt helheden defineres i forhold til hinanden. Det vil sige, at de enkelte dele ikke arbejder alene, men påvirker hinanden og skaber synergieffekt, hvor der her menes, at helheden er mere end summen af de forskellige dele. I dette projekt er systemet forældrekøb og de enkelte dele er de tre beskatningsformer. Disse former har forskellige ligheder og kapitalafkastordningen vil fx ikke eksistere, hvis virksomhedsskatteordningen ikke eksisterede i forvejen, da kapitalafkastordningen er en videreudvikling af virksomhedsskatteordningen. Da vi arbejder ud fra systemtilgangen, er der fem principper, som vi bør være opmærksomme på. Det første princip går ud på, at det er vigtigt at undersøge helheden, hvor delene er mere eller mindre afhængige af hinanden. Billedet af virkeligheden vil altid kunne afgrænses ved interne- og eksterne afgrænsninger. Ved eksterne afgrænsninger defineres der, hvad der er med, og hvad der ikke er med og dermed afgrænses systemet. De interne afgrænsninger viser, hvad der medtages og ikke medtages inden for systemet. Det andet princip beskriver, at ethvert system er en afgrænsning af virkeligheden og at afgrænsningen kan diskuteres. I vores opgave ses dette princip ved, at vi ikke kan medtage alle elementer inden for de beskatningsformer, som forældre kan anvende ved forældrekøb. De afgrænsninger vi opstiller, kan afgrænse virkeligheden og disse afgrænsninger kan altid diskuteres. Det tredje princip lyder på, at systemet er afhængigt af den, der har konstrueret det, og at der ingen absolut sandhed er i modellen. Ved det fjerde princip kan alle delkomponenter i systemet skifte plads undervejs. Da systemet er i konstant interaktion med 4

11 omgivelserne, er det ved det femte og sidste princip, ikke muligt at forudsige fremtiden. Vi kan altså med vores projekt ikke verificere eller falsificere resultaterne, men vi kan se, om der er en tendens inden for det, vi undersøger. Systemtilgangen udspringer fra holismen, hvor alt undersøges som helheder og kan ikke blive fastslået, forklaret eller forstået alene af de enkelte dele. Hele systemet bestemmer i en vigtig grad, hvordan de enkelte dele virker. Fjernes nogle af elementerne fra et system, så vil det påvirke helheden. Et system inddeles i et supersystem og et system, hvor vi i denne opgave opfatter forældrekøb som et supersystem og beskatningsformerne som systemerne. Da vi anvender systemtilgangen, arbejder vi ud fra kvantitative og kvalitative metoder. Den kvantitative metode har rødder i det funktionalistiske paradigme, mens den kvalitative metode stammer fra paradigmet livsverden. Verden opfattes objektivt i det funktionalistiske paradigme, som medfører, at virkeligheden forstås positivistisk. Det betyder, at der kun anvendes målbare og synlige data. I dette paradigme har mennesket ikke nogen fri vilje, men agerer ud fra tidligere erfaringer. Det modsatte sker i paradigmet livsverden, hvor mennesket agerer ud fra egen fri vilje og det er ikke bestemt ud fra tidligere erfaringer eller miljø. I dette paradigme opfattes virkeligheden subjektivt, hvor det er vigtigt at forstå virkeligheden på baggrund af fortolkning, da alle individer er unikke. I vores projekt anvender vi både kvantitative og kvalitative data, fordi vi benytter os af teori, hjemmesider og artikler, som er skrevet af andre, samt spørgeskemaundersøgelse og konkrete beregninger af forskellige cases af beskatning. Vi har også fundet inspiration i tidligere skrevne projekter udarbejdet af andre studerende for at sikre en god struktur, og for at afdække alle relevante områder. De projekter, hvor vi har fundet inspiration, har vi tjekket validiteten af informationen i anden litteratur, og det er denne litteratur, som henvises til, da denne vurderes at være mere troværdig. Vi har anvendt kvantitativt data i form af spørgeskemaundersøgelse, selvom vi ikke med sikkerhed kan vide, om svarene vi har fået, er objektive, præcise, reliable og valide, da undersøgelsen var anonym. Vi har forsøgt at få svar fra forskellige personer, da vi har udsendt spørgeskemaet gennem forskellige kanaler. Dette er gjort med henblik på at få et repræsentativt udsnit af den population, som vi vil undersøge. 5

12 Vi har lavet et spørgeskema, hvor vi har forsøgt at få så mange svar som muligt. Denne metode er blandt andet valgt på baggrund af, at vi anser økonomi som værende meget privat for nogle mennesker, og derfor har vi valgt at lave et spørgeskema, hvor folk kan være anonyme. En anden begrundelse er, at på grund af den relative korte periode vi har til at skrive projektet i, så er efterarbejde af analysen af et spørgeskema relativt nemmere at håndtere end et interview. Som tidligere nævnt, kan vi ikke vide os sikre på, om svarene på spørgeskemaet, er troværdige, da undersøgelsen er anonym, og derfor er dette en ulempe ved brugen af spørgeskemaet. Vi kan dermed heller ikke være sikre på, om personerne har opfattet spørgsmålene korrekt. En anden ulempe er, at vi kan se, at nogle personer har været i gang med at svare på spørgeskemaet, men er hoppet fra undervejs af en eller anden grund - dette ville højest sandsynligt ikke være sket, hvis det havde været et interview. Spørgeskemaet er opbygget således, at der indledningsvis er en tekst, som fortæller, hvad spørgeskemaet går ud på, derefter er der nogle spørgsmål, hvor vi får noget baggrundsdata om de adspurgte og til sidst er der spørgsmål omhandlende, hvilken beskatningsform folk har valgt og hvorfor netop denne beskatningsform var den mest fordelagtige for dem. Vi har valgt en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, om vi kan se nogle mønstre i, hvilken beskatningsform der er hyppigst anvendt og hvorfor. Vi vil bruge spørgeskemaet til at prøve at finde frem til, om vi kan se en sammenhæng mellem forskellige elementer, og hvorfor en bestemt beskatningsform er anvendt. Projektets struktur I det første afsnit vil vi beskrive, hvad der kendetegner et forældrekøb og hvilke overvejelser forældrene bør gøre sig inden. Herefter kommer vi ind på, hvilke alternativer der er til forældrekøb, hvilke finansieringsmuligheder de har, hvordan huslejen skal fastsættes og til sidst hvilke regler der gør sig gældende, når forældrene vil sælge lejligheden igen. Dette afsnit er med i projektet for at få en generel forståelse af, hvad et forældrekøb indebærer og ydermere for at få et overblik over de forskellige ting, som forældrene bør vide, inden de foretager denne investering. I andet afsnit vil der være en teoretisk beskrivelse af, hvilke beskatningsformer der kan anvendes, når forældrene skal beskattes af lejeindtægten. Denne beskrivelse indeholder en gennemgang af hver af de tre beskatningsformer, hvor vi vil kommentere på fordele og ulemper. De tre beskatningsformer, som beskrives er personskatteloven, kapitalafkastordningen og 6

13 virksomhedsskatteordningen. Vi vil til sidst i dette afsnit lave en sammenligning af de tre beskatningsformer, for at vise hvilke forskelle og ligheder der er ved disse tre. Vi har dette afsnit med for at få en bedre forståelse af, hvordan beskatningsformerne bruges, samt hvilke fordele og ulemper der er ved disse. På den måde at kan vi finde frem til, hvilken beskatningsform der vil være mest fordelagtig for forældre, der foretager et forældrekøb. I det tredje afsnit vil vi undersøge, hvilken beskatningsform forældre som allerede har købt en ejerlejlighed til deres barn, hyppigst har anvendt og hvorfor. Dette gøres gennem spørgeskema, hvor vi vil stille forældrene en række spørgsmål. Vi vil dernæst analysere spørgeskemaet ved at finde frem til, om vores stikprøve er repræsentativ ved at lave goodness-of-fit-test på forskellige baggrundsdata, samt opstille kontingenstabeller for at finde ud af, om vi kan se nogle sammenhænge. Vi vil undersøge dette, for at se hvilken beskatningsform der er mest brugt, og hvorfor det er den mest anvendte. Til sidst vil vi forsøge at finde svar på, hvorfor de har anvendt netop den beskatningsform ud fra deres egen forklaring. I det fjerde og sidste afsnit vil vi opstille forskellige cases for forældrekøb. Vi vil lave beregninger på to specifikke lejligheder og undersøge hvordan økonomien for disse køb vil se ud alt afhængig af, hvilken af de tre beskatningsformer der vælges, ved at tage udgangspunkt i aktuelle salgsopstillinger. Vi undersøger dette for at finde ud af, om den mest anvendte beskatningsform ifølge vores spørgeskemaundersøgelse virkelig er den mest fordelagtige for forældrene og for at belyse, hvilken forskelle der rent økonomisk er ved de tre former for beskatning. Som afslutning på projektet vil vi komme med vores konklusion og besvarelse af problemstillingen. Afsnit 1 1. Kendetegn ved et forældrekøb Lisa start: Et forældrekøb går i al enkelthed ud på, at forældrene køber en lejlighed til deres barn 7, hvor barnet bliver lejer og forældrene bliver udlejer. Barnet betaler hver måned en husleje til forældrene, der er på niveau med markedslejen, som senere beskrives hvordan denne fastsættes. Ved et forældrekøb er der altså tale om et helt almindeligt køb af en ejerlejlighed, som efterfølgende lejes ud til nærtstående. Forældrene skal dog være opmærksomme på, om det er 7 Eller andet nærtstående familiemedlem 7

14 tilladt at fremleje lejligheden i den ejerforening, hvor de køber lejlighed, da dette ikke er tilladt i alle ejerforeninger. Den lejeindtægt forældrene får fra barnet, skal de beskattes af, og der skal derfor udarbejdes et regnskab, hvor der fremgår af, hvilke indtægter og udgifter der har været i årets løb i forbindelse med lejlighedens drift. Det er lovpligtigt at lave regnskab for driften af lejligheden, hvis lejeindtægten overstiger kr. årligt. Er lejeindtægten under kr. skal der kunne forevises regnskab, hvis SKAT beder om det 8. I regnskabet er der dog nogle udgifter, som forældrene kan trække fra i skat og disse er oplistet nedenfor: Ejendomsskat Vand, kloak- og renovationsafgift Udgift til revisor Forsikring af ejendommen Skorstensfejer, snerydning og fejning Kontingent til grundejerforeningen El, vand og varme, det er en del af den samlede husleje Vedligeholdelse, som følge af almindelig slid Derudover kan der trækkes udgifter fra til reparation af skader, som ikke er dækket af forsikringen. Det er desuden også vigtigt at skelne mellem vedligeholdelse af lejligheden og forbedringer, da vedligeholdelse kan trækkes fra i skat, mens forbedringer ikke kan. Forældrene har mulighed for at medtage udgifter til istandsættelse optil 25% af den årlige lejeindtægt de første 3 år 9. Forbedringer kan dog senere fratrækkes ved beregning af ejendomsavancebeskatningen i forbindelse med salg for beløb, der overstiger kr. årligt og som der ikke tidligere er ydet fradrag for. 2. Overvejelser inden køb Inden forældrene vælger at købe ejerlejlighed til deres barn, er der visse overvejelser, de bør gøre sig. Hvis forældrene beslutter sig for at købe en lejlighed til barnet, skal købet betragtes som en investering og som med de fleste investeringer er det forbundet med en vis risiko for at tabe penge. Derfor skal forældrene foretage forældrekøb på dén baggrund, at de vil hjælpe deres barn med at få tag over hovedet, og ikke at det skal være en investering, hvor de skal tjene penge. De

15 bør også gøre sig tanker om, hvor lang en tidshorisont de vil beholde lejligheden, da boligpriserne kan være svingende, og det kan være omkostningstungt at købe og sælge en lejlighed. En anden ting, som forældrene skal gøre sig klart er, hvis barnet vælger at flytte ud af lejligheden før tid, så kommer forældrene selv til at stå med udgiften til lejligheden, hvis de ikke kan få den lejet ud til 3. mand. Det kan være en fordel for forældrene at anskaffe sig en 3-værelses lejlighed fremfor en 2- værelses, da det i dag er meget almindeligt, at der bor flere sammen i én lejlighed, mens man studerer. Der kan også argumenteres for, at barnet kan bo i en 3-værelses lejlighed længere tid end en 2-værelses, da der vil være et ekstra værelse til, hvis fx en kæreste flytter ind eller ved familieforøgelse. Hvis forældrene køber en 3-værelses lejlighed, vil kontantprisen i de fleste tilfælde være højere end ved køb af en 2-værelses lejlighed 10. Men ved køb af en større lejlighed, har barnet mulighed for at leje et værelse ud, og dermed dele udgiften til huslejen med en anden, så det i sidste ende bliver billigere for barnet at bo i lejligheden. Barnet har mulighed for at fremleje et værelse i lejlighed skattefrit, såfremt at indtægten derfra ikke overstiger ⅔ af den årlige husleje. En lejekontrakt bør laves mellem barnet og den person, som lejer værelset for at beskytte forældrene, så de har bedre mulighed for at opsige lejemålet samlet. Er lejligheden en 3- værelses, er den oftest også mere attraktiv for potentielle købere, når den skal sælges på et senere tidspunkt, hvilket også kan være et argument for at købe en 3-værelses lejlighed fremfor en 2-værelses. 3. Alternativer til forældrekøb Der er også andre måder, hvorpå forældrene kan hjælpe barnet uden at skulle købe en lejlighed. Et alternativ kunne være et anfordringslån 11 til barnet, hvor barnet låner pengene af forældrene rentefrit og i mange tilfælde bliver denne gæld nedskrevet hvert år svarende til bundgrænsen for afgiftsfrie gaver som i 2016 er på kr. Denne nedskrivelse må ikke noteres i gældsbrevet, da det vil udløse en gaveafgift på 15% af hele lånet med fradrag for bundgrænsen det første år. Hvis långiverne er begge forældre, er det muligt at nedskrive lånet med et beløb svarende til det dobbelte bundfradrag, men der skal ske en pengeudveksling og pengene skal komme spontant fra

16 forældrene. Det er tilladt at notere i gældsbrevet, at gælden skal afdrages med fx kr. årligt inden udgangen af kalenderåret. Et andet alternativ til forældrekøb er, at barnet køber lejligheden selv, og så hjælper forældrene økonomisk med et beløb om måneden - dette beløb må dog ikke overstige 2 x kr. årligt, da der ellers skal betales afgift af beløbet, der overstiger bundgrænsen. Barnet kan også købe en andelsbolig, da disse som oftest er billigere at anskaffe, og herefter kan forældrene hjælpe på samme måde som ovenstående eksempel med betaling af denne. Det kan dog være svært for barnet som studerende at blive kreditvurderet til et køb, men fordelen er, at lejligheden ikke beskattes ved senere salg. Dog skal det bemærkes, at der ikke kan søges om boligsikring, hvis barnet køber lejligheden selv. 4. Finansiering af ejerlejlighed Købet af en ejerlejlighed kan finansieres på forskellige måder, men der er ingen forskel på, om lejligheden skal bruges med henblik på forældrekøb og dermed udlejning eller om den skal bruges til eget brug. Købesummen kan betales kontant, eller finansieres ved lån gennem realkreditinstitut og bank. I et realkreditinstitut kan der lånes op til 80% af vurderingen af ejerlejligheden, hvor der tilbydes lån med fast- eller variabel rente med en løbetid på optil 30 år. Banken tilbyder boliglån som supplement til realkredit på optil 15% og de resterende 5% forventes at være egenbetaling. Det er i visse tilfælde muligt at afvige fra kravet om egenbetaling på 5%, men dette beskrives ikke nærmere i dette projekt, da vi tager udgangspunkt i, at forældrene selv har 5% til egenbetaling. 5. Husleje Som tidligere nævnt skal der fastsættes en husleje for barnet, som nogenlunde skal svare til markedslejen. For at finde frem til markedslejen, kan der laves en sammenligning af lejeniveauet for lignende lejligheder i området eller forældrene kan rådføre sig med eksperter på dette område såsom ejendomsmæglere eller ejendomsadministratorer 12. Hvis huslejen er lavere end markedslejen, bliver forældrene beskattet af forskellen mellem huslejen og markedslejen. Forældrene bliver med andre ord beskattet af en indtægt, de ikke har modtaget. Ligeledes betragtes det som en gave til barnet, hvis huslejen er sat for lav, og barnet skal betale gaveafgift af beløb højere end bundgrænsen på kr. årligt fra hver forælder. Det vil ikke få en reel skattemæssig konsekvens for barnet, da bundgrænsen for gaveafgift ikke vil overstige den for lave

17 husleje. Sættes huslejen for højt, kan forældrene få problemer med huslejeankenævnet, som skal beskytte lejere. Der kan ydermere blive problemer med at beregningen af boligsikring, da denne kan blive for høj, og barnet senere skal tilbagebetale en del af denne boligsikring. Vi tror højest sandsynlig ikke, at dette sker ved forældrekøb, da det må antages, at forældrene vil hjælpe deres barn og ikke snyde dem med en for høj husleje. Hvis man som forældre ønsker, at huslejen skal være lavere end markedslejen, kan dette gøres ved, at de først opkræver husleje, der svarer til markedslejen og derefter hver måned giver barnet en gave, som årligt svarer optil 2 x kr. På den måde giver forældrene økonomisk støtte og slipper for skatten. Selvom barnet lejer boligen af sine forældre, har denne mulighed for at søge boligsikring efter normale regler 13, hvilket kan hjælpe til en billigere husleje. Lisa slut 6. Salg af lejligheden Malene start: Da køb af en ejerlejlighed er en større investering, vil vi undersøge forholdene ved et eventuelt salg. Vi vil undersøge, hvordan forældrene bliver beskattet af salget, og hvordan de kan sælge lejligheden billigere, hvis barnet ønsker at købe den. Har forældrene ikke boet i lejligheden inden salget af denne, bliver de beskattet af fortjenesten. Det er ikke nok, at de har boet i lejligheden kortvarigt, det skal være tydeligt, at det har været deres faste bopæl gennem længere tid. Lejligheden skal som hovedregel sælges til markedsværdi. Fortjenesten bliver beskattet som kapitalindkomst, medmindre forældrene stadig anvender virksomhedsskatteordningen. I så fald indgår fortjenesten i virksomhedens resultat og beskattes som personlig indkomst. Det kan derfor være en god idé at udtræde af virksomhedsskatteordningen inden salg af en forældrekøbt lejlighed. Fortjenesten opgøres efter specielle regler i ejendomsavancebeskatningsloven, og forældrene skal derfor ikke betale skat af det provenu, de får ved salg af lejligheden. For at beregne fortjenesten ved salg opgøres forskellen mellem en reguleret købspris og en reguleret salgspris jf. ejendomsavancebeskatningsloven 4. Der skal ske en kontantomregning af salgsprisen ved at trække salgsomkostninger såsom udgifter til ejendomsmægler, tilstandsrapport og lignende, fra den aftalte salgspris. Omregningen skal ske

18 uden hensyn til eventuel gæld i ejendommen. Hvis køber overtager indestående lån i ejendommen, skal kontantværdien af lånet beregnes på baggrund af aftaletidspunktet. Samme beregning foretages af købsprisen, hvor der tillægges købsomkostninger. Der kan yderlig tillægges kr. til købsprisen fra købs året og hvert år frem til året før salget sker 14. Derudover kan udgifter til vedligeholdelse og forbedringen fratrukket kr. pr. år tillægges købsprisen. Hvis der er en fortjeneste på lejligheden, beskattes denne som kapitalindkomst på maks. 42%, hvis forældrene ikke anvender eller er udtrådt af virksomhedsskatteordningen. Sælges lejligheden med et tab efter opgørelsen af forskellen mellem den reguleret købspris og reguleret salgspris, kan dette ikke fratrækkes i skatteopgørelsen, medmindre forældrene er næringsdrivende 15. Ønsker barnet at købe lejligheden, er det tilladt, at forældrene sælger denne til 85% af den offentlige vurdering, hvis lejligheden ikke er vurderet som udlejet. Lejligheder, der er vurderet som udlejet, ofte har en lavere værdi end ikke udlejede lejligheder, og det er derfor ikke muligt at anvende reglen om de 85%. Det kan derfor være en fordel at se efter en lejlighed med høj handelsværdi og lav offentlig vurdering, hvis forældrene ønsker at give barnet en økonomisk fordel ved et senere salg til barnet. Bliver barnet boende i lejligheden efter salget, kan denne senere sælge lejligheden skattefrit. Barnet vil opnå en stor fordel ved at købe lejligheden til 85% af den offentlig vurdering, da lejligheden som oftest vurderes væsentligt højere af realkreditinstituttet, og barnet dermed kan nøjes med kun at optage et realkreditlån. Når barnet senere sælger lejligheden, vil det ofte få en stor gevinst ved salget. Hvis lejligheden sælges billigere vil SKAT betragte forskellen mellem 85% af den seneste offentlige ejendomsvurdering og salgsprisen, som en gave til barnet. Og der skal dermed betales gaveafgift, hvis værdien overstiger grænsen for afgiftsfrie gaver. Hvis lejligheden er vurderet som udlejet på salgstidspunktet og forældrene ønsker at sælge lejligheden billigst muligt til barnet, kræves det at lejemålet opsiges og at forældrene beder SKAT om at foretage en ny vurdering af lejligheden, også kaldet en paragraf 4- vurdering 16. Ved salg til 85% af den offentlige vurdering, vil der oftest ikke være en fortjeneste, og forældrene vil derfor ikke blive beskattet af salget. 14 Der gælder særlige regler, hvis ejendommen er erhvervet før 19. maj Tjener penge på at købe og sælge ejendomme 16 foraeldrekoebs%20lejligheder%20til%20boern.aspx 12

19 Vælger forældrene at forære lejligheden til barnet, anses dette som en gave. Ved en gaveoverdragelse af en lejlighed, beskattes forældrene af en fortjeneste ligesom, hvis lejligheden var solgt mod fuld betaling og forældrene derefter har foræret barnet et pengebeløb svarende til salgsprisen. Malene slut 7. Opsummering afsnit 1 Fordelen ved at lave et forældrekøb er, at forældrene giver barnet en hjælpende hånd på et marked, hvor boliger til studerende er svære at få fat i. Ydermere er der mulighed for en gevinst, hvis boligpriserne er steget på det tidspunkt, hvor forældrene ønsker at sælge lejligheden. Forældrekøb kan også være en god idé, hvis forældrene senere sælger lejligheden til barnet, da dette kan være et arveforskud. Ulemperne ved et forældrekøb er, at der er risiko for at miste penge, hvis forældrene sælger lejligheden efter boligpriserne er faldet. Opnår forældrene en fortjeneste ved salg, bliver de beskattet af fortjenesten. Det må også anses for en ulempe, hvis barnet vælger at flytte ud af lejligheden tidligere end forældrene forventede - fraflytningen kan fx skyldes, at studiet afbrydes eller hvis barnet får jobtilbud i en anden by. Forældrekøb kan også påvirke forældrenes ret til dagpenge, hvis dette bliver nødvendigt, da de har en indtægt fra lejligheden. Som en sidste ulempe kan forældrekøb begrænse forældrenes egen mulighed for at låne penge til fx et sommerhus eller en ekstra bil. Forældrene skal på baggrund af disse fordele og ulemper nøje overveje, om forældrekøb er noget for dem, inden de køber en lejlighed. Afsnit 2 8. Beskatningsformer Den lejeindtægt som barnet betaler til forældrene fra den udlejede lejlighed, skal beskattes som indkomst på lige fod med, hvis lejligheden var lejet ud til 3. mand. Modtagelse af en lejeindtægt fra en udlejet lejlighed, kan sidestilles med dét at være selvstændig erhvervsdrivende. Ved et forældrekøb er der tre beskatningsformer at vælge imellem, når lejeindtægten skal indberettes til SKAT og forældrene vælger selv, hvilken én de vil beskattes efter. De tre er former er virksomhedsskatteordningen, kapitalafkastordningen og personskatteloven. Virksomhedsskatteordningen blev indført i 1987 for at sidestille personligejet virksomheder med selskaber. Senere kom kapitalafkastordningen i 1993, som et alternativ til virksomhedsskatte- 13

20 ordningen, men i en mere simpel version. Hvis lejligheden er erhvervet i selskab, gælder der andre skatteregler, som ikke vil blive nærmere omtalt. Vi har valgt at beskrive, hvad de tre beskatningsformer omfatter og hvilke krav der er til de enkelte former, selvom det måske ikke er hele beskatningsformen, som er relevant ved forældrekøb. Dette har vi dog valgt at gøre for at vise, at vi har en forståelse af de tre former. Dog vil vi kun inddrage de relevante elementer af beskatningen, når vi skal lave udregninger på de forskellige cases senere i projektet. Ved valg af beskatningsform, er det en fordel at forældrene rådfører sig med en revisor, som har en stor indsigt i skat, da der er mange forhold at tage hensyn til og det kan ydermere være kompliceret at forstå alle reglerne. 9. Personskatteloven Lisa start: Forældre der køber en lejlighed til deres barn anses for at være selvstændig erhvervsdrivende og kan dermed vælge at blive beskattet efter personskatteloven, og det er den samme beskatningsform som almindelige lønmodtagere også bliver beskattet efter. Personskatteloven udspringer af statsskatteloven, som definerer, hvad man skal og ikke skal beskattes af. Foretager forældrene ikke et aktivt valg af, hvilken beskatningsform de vil beskattes efter, vil de automatisk blive beskattet efter personskatteloven. Det er dog et krav, at man følger mindstekravsbekendtgørelsen 17, hvilket også er et krav, hvis den selvstændige vælger at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Mindstekravsbekendtgørelsen stiller krav til den selvstændige erhvervsdrivende om at udarbejde et årsregnskab og indberette virksomhedens resultat til SKAT. Den personlige indkomst bliver beskattet progressivt, som blandt andet betyder, at skatteprocenten stiger des højere skattegrundlaget er altså jo højere indkomst den selvstændige har, jo højere bliver skatten heraf. Personskatteloven virker således, at indkomstskatten, som er summen mellem bund- og topskat betales til staten, mens summen mellem sundhedsbidrag, kommuneskat og eventuel kirkeskat betales til kommunen. 17 BEK nr. 594 af 12/06/

21 Den skattepligtige indkomst opgøres efter personskatteloven 1, hvor følgende satser er gældende for : Den gennemsnitlige kommuneskat = 24,9% Den gennemsnitlige kirkeskat = 0,7% Sundhedsbidrag = 3% Bundskat = 9,08% Topskat af indkomst over = 15% Topskatteloft = 51,95% Arbejdsmarkedsbidrag = 8% Beregningsgrundlaget opgøres således: Kommuneskat, sundhedsbidrag og evt. kirkeskat 19 beregnes af den skattepligtige indkomst. Bundskat og topskat beregnes af den personlige indkomst tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst. Personer over 18 år har et årligt fradrag, som i 2016 er på kr. Det betyder, at der ikke skal betales skat af de første tjente kroner. Skattesatserne og beregningsgrundlaget betyder for folk, der har en personlig indkomst på under kr., at de skal betale 24,9% i kommuneskat, sundhedsbidrag på 3% og bundskat på 9,08%. Altså en samlet gennemsnitsskat på 36,98%. For folk med en højere indkomst, og dermed topskattebetalere vil skatten være på 36,98% plus topskat på 15%., hvilket vil betyde en samlet skat på 51,98%. Dog er loftet på topskatten på 51,95%, hvilket vil sige, at det er denne skat de vil betale for indkomst over kr. og 36,98% af de første kr. Dertil kommer AM-bidrag på 8% samt eventuelt kirkeskat med en gennemsnitligsats på 0,7%. Senere i projektet vises en skatteopgørelse, hvor disse satser indgår. 9.1 Personlig indkomst Personlig indkomst er al den indkomst, som ikke er kapitalindkomst eller aktieindkomst og vil ved et forældrekøb typisk være lejeindtægten og forældrenes øvrige indkomst såsom lønindtægter. Andre indkomster der måtte være i forbindelse med drift af selvstændig erhvervsvirksomhed, vil Der betales kun kirkeskat, hvis man er medlem af folkekirken 15

22 også indgå som personlig indkomst. Beskatningen efter personskatteloven vil bestå af det overskud, der vil være inden renteindtægter og renteudgifter er fratrukket, da disse beskattes som kapitalindkomst. Udgifter der kan nævnes i forbindelse med den selvstændige erhvervsvirksomhed er fx driftsomkostninger og skattemæssige afskrivninger, som kan fradrages i den personlige indkomst jf. personskatteloven 3 stk. 2. Ydermere vil der være mulighed for at fratrække visse befordringsudgifter, arbejdsmarkedsbidrag samt indskud på pensionsordninger. 9.2 Kapitalindkomst Udover personlig indkomst skal kapitalindkomsten opgøres. Kapitalindkomst omfatter de indtægter og udgifter, der er udtømmende omtalt i personskatteloven 4, som blandt andet omfatter renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven, fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, rentekorrektion og kapitalafkast. Kapitalindkomsten beregnes som nettobeløbet af førnævnte renteindtægter og renteudgifter og kan dermed ende med at blive positiv- eller negativ nettokapitalindkomst. Tilfælde med positiv nettokapitalindkomst vil forekomme, hvis renteindtægterne mv. overstiger renteudgifterne mv. og dermed vil blive beskattet på samme måde som personlig indkomst, som tidligere nævnt består af bund- og topskat. Ligesom ved topskat er der indført et loft for, hvor meget den positive nettokapitalindkomst må beskattes med, og dette loft er i 2016 på 42%, og der er ved topskat et bundfradrag for den positive kapitalindkomst på kr. Hvis der er negativ nettokapitalindkomst, kan dette fradrages i den skattepligtige indkomst, og man får dermed fradragsværdien af kommuneskat, sundhedsbidrag og eventuelt kirkeskat, hvilket i gennemsnit svarer til 28,6%. Fra og med 2012 blev der indført nedslag for negativ nettokapitalindkomst jf. personskatteloven 11, stk. 2, hvor kompensationsordningen år for år har været stigende procentsats, som er svarende til den gradvise udfasning af sundhedsbidraget og tilsvarende forøgelse af bundskatteprocenten 20. Det betyder rent praktisk, at den del af den selvstændiges samlede negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger kr., beregnes et nedslag i skatten på 5%. 20 Skat for de finansielle uddannelser 2016 af Henrik Steen Andersen m.fl. 16

23 9.3 Ligningsmæssige fradrag Det ligningsmæssige fradrag indeholder en række afholdte private omkostninger, som kan fradrages i den skattepligtiges indkomst. Det ligningsmæssige fradrag trækkes fra den personlige indkomst og kapitalindkomsten og påvirker derfor størrelsen af den skattepligtige indkomst, se eksempel i nedenstående opgørelse. Eksempler på ligningsmæssige fradrag er følgende: Beskæftigelsesfradrag, maks kr. i 2016 Befordringsfradrag (kørselsfradrag over 12 km. til lønnet arbejde pr. dag) Kontingenter til fagforening, a-kasse og efterløn Underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefæller Eksempel på opgørelse af den skattepligtige indkomst efter PSL Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst kr kr kr. = kr. Kilde: Egen tilvirkning 9.4 Fordele og ulemper ved beskatning efter personskatteloven samt kort sammendrag Al indtægt fra en virksomhed bliver beskattet som personlig indkomst, hvor renteindtægter og udgifter bliver beskattet som kapitalindkomst. Det stilles ingen særlige krav til anvendelse af personskatteloven udover, at man skal opfylde mindstekravsbekendtgørelsen. De reelle skattesatser for kommune- og kirkeskat afhænger af den skattepligtiges bopæl og kan derfor variere. Fordelen ved at anvende personskatteloven som selvstændig erhvervsdrivende er, at man ikke behøver hjælp fra revisor til udarbejdelse af regnskab og selvangivelse. Modellen er simpel og følger samme beskatningsregler som for almindelige lønmodtager. Der er ingen særlige fordele ved anvendelse af personskatteloven fremfor kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen udover, at forældrene kan spare udgiften til revisoren, hvis de selv kan lave regnskabet. Ulempen ved at anvende personskatteloven er, at forældrene bliver beskattet med op til 51,95% af virksomhedens resultat, hvis den personlige indkomst overstiger kr. Lisa slut 17

24 10. Virksomhedsskatteordningen Malene start: I nedenstående er virksomhedsskatteordningen beskrevet og denne beskatningsform er den mest udbredte af de tre beskatningsformer ved forældrekøb 21. Regler i virksomhedsskatteordningen reguleres efter virksomhedsskatteloven. Skattepligtige personer, der driver selvstændig virksomhed kan anvende virksomhedsskatteordningen jf. virksomhedsskatteloven 1, stk. 1. Dermed udelukker det selskaber såsom ApS og A/S, da disse drives af selskaber og ikke skattepligtige personer. Det er vigtigt at huske på, at der skal ske adskillelse af den private økonomi og virksomhedens økonomi jf. virksomhedsskatteloven 2 stk. 1. Dette skal gøres, da den erhvervsdrivende kan vælge at opspare en del af overskuddet, som så bliver beskattet med selskabsskattesatsen for indkomståret. Der skal laves en opgørelse særlig for virksomhedens indkomst, hvor de skattepligtige indtægter fratrukket udgifter samt fradrag indgår. Der laves ligeledes en opgørelse for den private indkomst, så det tydeligt fremgår, at virksomhedens økonomi er adskilt fra den private. Det er en betingelse, at regnskabet overholder bogføringslovens krav jf. virksomhedsskatteloven 2 samt mindstekravsbekendtgørelsen. Hvis forældrene inden forældrekøbet ikke driver selvstændig virksomhed, behøver de ikke at anskaffe sig et CVR nummer, men de skal få oprettet en konto evt. med en kredit på i eget pengeinstitut, hvor det tydeligt fremgår at denne konto tilhører virksomheden. Hensigten med virksomhedsskatteordningen er, at den skattepligtige, der driver selvstændig virksomhed, bliver sidestillet med selskaber og herved får fuldt fradrag for erhvervsmæssige renteudgifter, men ikke private. Virksomheden skal have udsigt til at give overskud, men der stilles intet krav til størrelsen af virksomheden ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen. Virksomhedsskatteordningen kan derfor med fordel anvendes ved udlejning af fast ejendom, herunder forældrekøb. Driver den erhvervsdrivende flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsskatteordningen jf. VSL 2 Stk. 3. Resultatet fra virksomhederne lægges sammen og beskattes samlet som én indkomst. I forhold til de andre beskatningsformer forældrene kan vælge imellem ved et forældrekøb, kræver virksomhedsskatteordningen lidt mere regnskabsmæssigt arbejde. Blandt andet fordi, at

25 der ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen er en række konti, som skal opgøres ved indtrædelsen. Den erhvervsdrivende skal hvert år meddele skat, hvis denne ønsker at benytte virksomhedsskatteordningen. Det giver den erhvervsdrivende mulighed for at til- og fravælge ordningen år for år. I det følgende er der beskrevet en række specifikationer, som skal udarbejdes ved indtrædelse i virksomhedsskatteordningen Indskudskonto Indskudskontoen viser hvor mange penge, der er skudt ind i virksomheden og skal opgøres i forhold til de værdier og gæld, som man har ved virksomhedens opstart og reguleres kun ved yderligere indskud eller større hævninger jf. VSL 3 stk. 2. Det indskudte kan senere hæves skattefrit ud af virksomheden over hæverækkefølgen. Opgørelsen af indskudskontoen sker, efter VSL 3 stk. 3 og stk. 4, ved at opgøre alle erhvervsmæssige aktiver og al erhvervsmæssig gæld, som indgår i virksomhedsskatteordningen. Private aktiver og privat eller delvis privat gæld kan således ikke medregnes i opgørelsen, uden at det får den skattemæssige konsekvens, at der skal betales rentekorrektion, som omtales senere. Al erhvervsmæssig gæld indgår til kursværdi. Ved opgørelse af fast ejendom kan der vælges mellem den kontante købssum eller sidst kendte ejendomsvurdering. Det vil oftest være den højeste værdi af de to mulige, der anvendes, da det kan være en fordel at have en høj positiv værdi på sin indskudskonto, fordi indskuddet senere kan hæves ud af virksomheden skattefrit. Derudover gælder der særlige regler, hvis ejendommen benyttes delvis til privat og erhverv. Når indskudskontoen er opgjort fastlåses den således, at afskrivninger, kursregulering på lån og afdrag på gæld ikke påvirker størrelsen af indskudskontoen. Det eneste der kan påvirke størrelsen på indskudskontoen, er ved at indskyde flere midler fra privatøkonomien i virksomheden eller ved at hæve et større beløb ud af virksomheden. Hvis indskudskontoen bliver negativ, kan det udløse en rentekorrektion. Dette kan ske, hvis virksomhedsejeren overfører et større beløb fra virksomhedens konto til privatforbrug eller, hvis der indgår privat gæld i virksomheden. Kontoen kan også være negativ ved start, hvis der indskydes mere gæld end aktiver i virksomheden. Hvis den negative indskudskonto ikke skyldes privat gæld, er der mulighed for at nulstille saldoen, hvis kravene i virksomhedsskatteloven 3, stk. 19

26 5 opfyldes. De krav der skal opfyldes, er at alle aktiver og al gæld, der tilhører virksomheden, skal medregnes i opgørelsen af indskudskontoen, se nedenstående eksempel. Ligeledes må den gæld, der medregnes ikke være privat gæld. Det er kun tilladt at nulstille indskudskontoen ved indtrædelse i virksomhedsskatteordningen. Aktiver Opgørelse af indskudskonto Fast ejendom, købesum kr Driftsmidler kr Likvider kr Passiver Gæld til realkredit kr Gæld til bank kr Indskudskonto i alt kr Kilde: Egen tilvirkning 10.2 Rentekorrektion Hvis der indgår privat gæld i opgørelsen af indskudskontoen og denne bliver negativ, beregnes der en rentekorrektion jf. VSL 11 stk. 1 og stk. 2. Dette gøres, for at det ikke skal være fordelagtigt at optage privat lån i virksomheden og samtidig få fuldt fradrag for gælden. Rentekorrektion beregnes ved at gange den største negative indskudskonto primo eller ultimo med 4% for Rentekorrektionen må højst udgøre: Det talmæssigt største negative kapitalafkastgrundlag primo eller ultimo ganget med rentekorrektionssatsen. Virksomhedens nettorenteudgifter korrigeret for skattepligtige kursgevinster eller kurstab efter kursgevinstloven 22. Den beregnede rentekorrektion skal tillægges i den personlige indkomst og fratrækkes kapitalindkomsten. For at beregne rentekorrektionen, er man nødt til at finde beregningsgrundlaget. Herefter beregnes rentekorrektionen ved at gange beregningsgrundlaget med 4%. Nedenstående er et eksempel: 22 Skat for de finansielle uddannelser 2016 af Henrik Steen Andersen m.fl. 20

27 Rentekorrektion A B C D Indskudskonto, primo kr kr kr kr Indskudskonto, ultimo kr kr kr kr Kapitalafkastgrundlag, primo kr kr kr kr Kapitalafkastgrundlag, ultimo kr kr kr kr Beregningsgrundlag kr kr kr kr Beregnet rentekorrektion (4%) kr kr kr kr Nettorenteudgifter kr kr kr kr Rentekorrektion kr kr kr kr Kilde: Egen tilvirkning 10.3 Kapitalafkast Der er indført et kapitalafkast i virksomhedsskatteordningen, da det ellers var mere hensigtsmæssigt for en erhvervsdrivende at have en privat opsparing forrentet i banken frem for at indskyde pengene i en virksomhed, da beskatningen er lavere af den private opsparing end, hvis pengene står i en virksomhed. Kapitalafkastet beregnes ud fra et kapitalafkastgrundlag ganget med kapitalafkastsatsen på 1% efter virksomhedsskatteloven 7. Det beregnede kapitalafkast vil blive fratrukket virksomhedens overskud og efterfølgende blive beskattet som kapitalindkomst. Viser beregningen et positivt kapitalafkast, betyder det, at man har penge stående i virksomheden og at der skal beregnes en renteindtægt af den kapital, som er stående i virksomheden. Kapitalafkastet kan ikke overstige virksomhedens overskud. Kapitalafkastgrundlaget findes ved at opgøre virksomhedens egenkapital efter reglerne i virksomhedsskatteloven 8. Reglerne følger som udgangspunkt de samme regler som ved opgørelsen af indskudskonto med undtagelse af værdiansættelsen af fast ejendom. Alle virksomhedens aktiver, herunder fast ejendom og al erhvervsmæssig gæld, medregnes ved opgørelsen. Ejendomme medregnes til den kontante anskaffelsessum. Derudover skal beløb på mellemregningskontoen og konto for hensat til senere hævning fratrækkes opgørelsen Mellemregningskonto og hævekonto Mellemregningskontoen skal hjælpe med at holde privatøkonomien og virksomhedsøkonomien adskilt efter VSL 4. Den selvstændige kan bruge kontoen til at overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien udenom indskudskontoen. Fordelen ved at anvende mellemregningskontoen er, at man kan tilbageføre beløbene skattefrit til privatøkonomien udenom hæverækkefølgen, men gælder dog kun ved kontante indskud. Mellemregningskontoen 21

28 må aldrig blive negativ, men sker dette, skal der ske en udligning ved at registrere på virksomhedens hævekonto, at der er hævet et tilsvarende beløb til at dække underskuddet. En hævekonto registrerer alle overførsler fra virksomheden til privatforbrug. Mellemregningskontoen skal opgøres én gang om måneden eller for mindre virksomheden én gang i kvartalet. Hævekontoen opgøres derimod én gang om året. De hævninger, der er foretaget, benævnes faktisk hævning og beskrives nærmere senere i dette afsnit Hæverækkefølgen Når året er ovre og man har opgjort hvor meget, der er hævet fra hævekontoen, beregnes hvor stort et beløb, der eventuelt kan opspares i virksomhed og hvor meget, der kan hensættes til senere hævning. Beløbene afhænger af virksomhedens skattepligtige overskud. Hvis det faktisk hævet beløb er mindre end det disponible beløb, bliver resten hensat til senere hævning. Det betyder, at man bliver beskattet af beløbet i indeværende år, men kan hæve det skattefrit i efterfølgende år. Beløbet vil blive anset som allerede hævet i hæverækkefølgen efter virksomhedsskatteloven 5. Der laves ligeledes en opgørelse over virksomhedens samlede hævninger, som efterfølgende fordeles efter hæverækkefølgen. Det er vigtigt, at beløb som overføres fra virksomheden til privatøkonomien, sker i en bestemt rækkefølge, da der er forskel på, hvordan de forskellige konti beskattes. Hæverækkefølgen sker efter virksomhedsskatteloven 5: Rækkefølge Hævning Beskatning 1 Kapitalafkast vedrørende det foregående indkomstår Skattefrit 2 Resterende overskud vedrørende det foregående indkomstår Skattefrit 3 Kapitalafkast vedrørende det pågældende indkomstår Kapitalindkomst 4 Resterende overskud det pågældende indkomstår Personlig indkomst 5 Opsparet overskud Personlig indkomst 6 Indestående på indskudskonto Skattefrit Kilde: Egen tilvirkning Derudover er der lavet en udvidet hæverækkefølge som viser fordelingen af samtlige hævninger og overførsler af værdier fra virksomheden til privatøkonomien i indkomståret. Det forudsættes af 22

29 at refusioner fra drift og overførsler til medarbejdende ægtefælle sker over mellemregningskontoen. Rækkefølge Hævninger Beskatning 1 Årets virksomhedsskat Skattefrit 2 Beløb hensat til senere hævninger primo Skattefrit 3 Årets kapitalafkast Kapitalindkomst 4 Den del af årets overskud, der beskattes som personlig indkomst Personlig indkomst 5 Beløb hævet på konto for opsparet overskud Personlig indkomst, virksomhedsskatten fratrækkes i den samlede skat 6 Beløb hævet på indskudskontoen Skattefrit 7 Beløb hævet ud over indskudskontoen Skattefrit, men anses for privat Kilde: Egen tilvirkning lån i virksomheden, som der beregnes rentekorrektion af. I 2014 blev det indført at ved ændring af virksomhedsskatteloven, at det fremover anses for en hævning, hvis man stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for private lån Opsparing i virksomheden I stedet for at hensætte beløb til senere hævning, kan man også vælge at opspare i virksomheden. I så fald skal der betales virksomhedsskat af opsparingen. Det opsparede beløb skal bogføres på en konto for opsparet overskud jf. VSL 10 stk. 2. Virksomhedsskatten skal betales i det år, hvor opsparingen finder sted og i 2016 er satsen for virksomhedsskat 22%. Når opsparingen senere hæves medregnes virksomhedsskatten i den personlige indkomst og modregnes til sidst i årets indkomstskatter. Hvis virksomhedsskatten er større end indkomstskatten i det år, hvor opsparingen hæves, udbetales den overskydende skat. Det kan være en fordel rent skattemæssigt at opspare i virksomheden, hvis overskuddet er svingende år for år. 23

30 10.7 Opgørelse af virksomhedens overskud Ved opgørelse af virksomhedens overskud, skal virksomhedens overskud efter renter opgøres således: Virksomhedens overskud før afskrivninger - Skattemæssige afskrivninger - Renteudgifter vedrørende virksomheden + Renteindtægter vedrørende virksomheden = Overskud efter renter Kilde: Egen tilvirkning Overskud efter renter beskattes efter reglerne i personskatteloven og indgår som lønindkomst i den personlige skatteopgørelse. I opgørelsen ses det, at man får fuld skatteværdi af renteudgifterne, da disse fratrækkes i den personlige indkomst. De skal således ikke fratrækkes i kapitalindkomst, som vi kender det fra personskatteloven. Til illustration af, hvordan virksomhedens overskud efter renter beskattes, bruges ofte et kassesystem til at danne et overblik som vist i figur 1: Figur 1. Kilde: Egen tilvirkning 24

31 Herefter er der vist et eksempel for bedre forståelse af opgørelsen i virksomhedsskatteordningen: Virksomhedsoverskud kr Renteudgifter kr = Virksomhedens overskud efter renter kr Kapitalafkast kr Faktisk hævning i indkomståret kr Ønsket personlig indkomst før AM-bidrag kr Kilde: Egen tilvirkning Beløbet for ønsket personlig indkomst er valgt ud fra, at man ønsker at undgå topskatten i indkomståret ( /0,92) = kr. Figur 2. Kilde: Egen tilvirkning I det nedenstående er en beskrivelse af fremgangsmåden for ovenstående eksempel i figur 2: 1. Virksomhedens overskud efter renter på kr. indsættes i kasse Kapitalafkast på kr. indsættes i kasse Resterende overskud ( kr kr.) på kr. indsættes i kasse Den ønskede personlige indkomst på kr. indsættes i kasse 4. Dog min kr., da det er det beløb, som er hævet i løbet af året og max kr., som er overskuddet efter kapitalafkastet er fratrukket. 25

32 5. Her vises den del af virksomhedens overskud, der beskattes som virksomhedsindkomst. Det er det resterende overskud det beløb der er afsat til personlig beskatning. ( kr kr.) kr. indsættes i kasse Virksomhedsskatten beregnes som 22% af virksomhedsindkomsten kr. x 22% = kr. indsættes i kasse Opsparede overskud efter virksomhedsskatten er fratrukket ( kr kr.) kr. indsættes i kasse Årets hævninger opgøres ved at lægge beløbene fra kasse sammen. Der skelnes mellem faktisk hævet og hensat til senere hævning. Da der er foretaget faktisk hævning på kr., vil kr. blive til hensat til senere hævning og det kan hæves skattefrit de efterfølgende år. Årets samlede hævninger på kr. indsættes i kasse Underskud Hvis virksomheden leverer et underskud i et indkomstår, skal der ske modregning af virksomhedens underskud efter en bestemt rækkefølge, som bestemmes af virksomhedsskatteloven 13: 1. Opsparet overskud fra tidligere indkomstår med tillæg af indkomstskat. Det opsparede overskud skal medregnes i virksomhedsindkomsten efter princippet først ind først ud. 2. Positiv kapitalindkomst. Modregnes i ægtefælles positive kapitalindkomst, hvis personen er gift, også selvom nettokapitalindkomsten bliver negativ. 3. Personlig indkomst, også selvom denne bliver negativ Udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Ved udtræden af virksomhedsskatteordningen skal kontoen for opsparet overskud opgøres og tillægges den tilhørende virksomhedsskat, for derefter at blive beskattet som personlig indkomst året efter udtrædelsen. Hvis den erhvervsdrivende ikke har anvendt muligheden for at opspare overskud i virksomhed, vil der ikke være skattemæssige konsekvenser forbundet med udtrædelsen af virksomhedsskatteordningen Fordele og ulemper ved beskatning efter virksomhedsskatteordningen samt kort sammendrag Som gennemgangen af virksomhedsskatteordningen beskriver, er der en lang række krav, der skal overholdes ved valg af virksomhedsskatteordningen. Kravene til ordningen er, at virksomhedens 26

33 økonomi er adskilt fra privatøkonomien, ved at have en særskilt konto i banken til virksomheden, hvor virksomhedens indtægter og udgifter bogføres på. Ved at anvende virksomhedsskatteordningen vil der som oftest være udgifter til en revisor til udarbejdelse af regnskab og selvangivelse til SKAT. Ved indtrædelse i og anvendelse af virksomhedsskatteordningen, skal der opgøres en indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, mellemregningskonto, hævekonto, hensættelse til senere hævning og eventuel konto for opsparet overskud. Hævninger eller overførsler fra virksomheden sker efter den udvidet hæverækkefølge, da hævningerne behandles forskelligt skattemæssigt. Hæves der mere, end der er indskudt i virksomheden, betragtes det som et privat lån i virksomheden og det udløser en rentekorrektion. Ved opgørelse af virksomhedens indkomst sker disponeringen efter et kassesystem. Hvis der er sparet meget op i virksomheden, som man enten ønsker at hæve et år eller man ophører med at anvende virksomhedsskatteordningen, kan man risikere at blive hårdt beskattet ved hævningen, hvis man kommer over topskattegrænsen. Til gengæld er der visse fordele ved at anvende virksomhedsskatteordningen. Skatteyderen opnår større fradragsværdi af de erhvervsmæssige renter, som fratrækkes i den personlige indkomst. Ved et positivt kapitalafkast vil en del af virksomhedens overskud blive beskattet som kapitalindkomst. Der er mulighed for at skatteoptimere ved at lade sig beskatte op til topskattegrænsen og lade en del af overskuddet stå til senere skattefri hævning. Man kan også vælge at spare op i virksomheden, enten for at udjævne svingende indtjening eller undgå at betale topskat. I så fald udskydes den personlige beskatning mod betaling af virksomhedsskat, som senere modregnes ved hævning af det opsparede. Hvis virksomheden giver underskud, som det kan gøre ved forældrekøbte lejligheder, kan underskuddet fratrækkes i den personlige indkomst. Malene slut 11. Kapitalafkastordningen Lisa start: Kapitalafkastordningen er et mere enkelt alternativt til virksomhedsskatteordningen, som kun kan anvendes af selvstændige erhvervsdrivende jf. virksomhedsskatteloven 22 a, stk. 1. Ordningen kan anvendes af både fuldt- og begrænset skattepligtige personer. Reglerne i kapitalafkastordningen reguleres efter virksomhedsskatteloven. Der er intet krav om, at man skal opdele økonomien i en privat del og en virksomheds del, ligesom det er tilfældet i virksomhedsskatteordningen. Kapitalafkastordningen er en mere simpel måde at blive beskattet af virksomhedens overskud på end virksomhedsskatteordningen, da der kun skal opgøres et kapitalafkast ud fra 27

34 kapitalafkastgrundlaget, som vil blive beskrevet nedenfor. Kapitalafkastordningen fungerer på den måde, at ønsker en erhvervsdrivende ønsker at opspare overskud fra virksomheden, så kan de ved anvendelse af kapitalafkastordningen opnå næsten de samme fordele som, hvis de anvendte virksomhedsskatteordningen. Når den erhvervsdrivende vælger at anvende kapitalafkastordningen, opgøres virksomhedens indkomst efter de samme principper som personskatteloven. Virksomhedens indkomst bliver altså medregnet i den personlige indkomst og det samme gør sig gældende for de driftsomkostninger, som virksomheden har. Virksomhedens og de private renteindtægter og renteudgifter medregnes i kapitalindkomsten. I denne ordning bliver der beregnet et kapitalafkast af virksomhedens erhvervsmæssige aktiver, som bliver trukket fra i den personlige indkomst og tillagt i kapitalindkomsten Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkastgrundlaget opgøres stort set på samme måde som i virksomhedsskatteordningen, hvor virksomhedens egenkapital opgøres. Opgørelsen i kapitalafkastordningen er alene en opgørelse af virksomhedens aktiver, og der skal derfor ikke fratrækkes en eventuel gæld jf. VSL 22 a stk. 5, som der skal i virksomhedsskatteordningen. Alle aktiver medtages i opgørelsen, såsom fast ejendom, inventar, varelager, driftsmidler mv. Ligeledes medregnes immaterielle aktiver som debitorer og goodwill. Finansielle aktiver medtages som hovedregel ikke i kapitalafkastgrundlaget, men der er enkelte undtagelser, fx ved opgørelsen af et varelager, skal gæld til leverandør fratrækkes værdien af varelageret Kapitalafkast Kapitalafkastet beregnes på følgende måde efter VSL 22 a stk. 2: Kapitalafkastgrundlag x kapitalafkastsatsen = kapitalafkast Kapitalafkastsatsen beregnes én gang om året og bliver offentliggjort af skattemyndighederne. Kapitalafkastsatsen er i 2016 på 1%. Satsen beregnes ud fra et simpelt gennemsnit af Danmarks Nationalbanks opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber for indkomstårets første 6 28

35 måneder 23. Der er begrænsninger for, hvor stor kapitalafkastet må udgøre, hvilket følger virksomhedsskatteloven 22 a, stk. 3. Kapitalafkastet må ikke overstige den største værdi af enten: Virksomhedens overskud jf. personskatteloven 3. Negativ nettokapitalindkomst jf. personskatteloven 4. Virksomhedens overskud opgøres som resultat før renter. Det skal fremgå af den personlige indkomst jf. personskatteloven 3, stk. 2, nr. 8, hvis der er foretaget henlæggelser til konjunkturudligninger. Hvis nettokapitalindkomsten er positiv, så sættes denne til nul ved beregning af kapitalafkastet. Er virksomhedens overskud eller den negative nettokapitalindkomst opgjort til nul, beregnes kapitalafkastet ud fra den faktor, som ikke er nul. Er både overskuddet og nettokapitalindkomst nul, bliver kapitalafkastet også nul. Denne regel betegnes maksimeringsreglen, hvor der nedenfor vises et eksempel herpå: Maksimeringsregel A B C D Beregnet kapitalafkast kr kr kr kr Resultat før renter kr kr kr kr Nettokapitalindkomst kr kr kr kr Maksimeringsgrundlag kr kr kr kr. - Kapitalafkast kr kr kr kr. - Kilde: Egen tilvirkning 11.3 Indkomstopgørelse Den skattepligtige indkomst i kapitalafkastordningen opgøres på samme måde som i virksomhedsskatteordningen, og dermed opgøres den efter principperne i virksomhedsskatteloven 6. Som udgangspunkt vil kapitalafkastet være højere i kapitalafkastordningen end i virksomhedsskatteordningen, da kapitalafkastet i kapitalafkastordningen beregnes på baggrund af aktiverne, hvor den i virksomhedsskatteordningen beregnes på baggrund af nettoaktiverne. Kapitalafkastet trækkes fra i den personlige indkomst og tillægges i kapitalindkomsten. Da der er større beskatningsgrundlag i den personlige indkomst i forhold til kapitalindkomsten, får den erhvervsdrivende en skattebesparelse, da kapitalafkastet kan fratrækkes i den personlige indkomst for derimod at lade det blive beskattet som kapitalindkomst

36 11.4 Konjunkturudligning Det er mulighed for at opspare en del af virksomhedens overskud ved at henlægge til konjunkturudligning jf. virksomhedsskatteloven 22 b. Det fungerer på den måde, at man kan undgå at betale almindelige indkomstskatter og AM-bidrag af op til 25% af virksomhedens overskud før renter og skattepligtige kursgevinster- eller tab. Af den del af virksomhedens overskud, der hensættes til senere, skal der betales en konjunkturudligningsskat i det år, hvor penge er tjent. Denne skat er i 2016 på 22%. Det beløb der er tilbage, efter skatten er betalt, skal sættes ind på en særlig konjunkturudligningskonto i et pengeinstitut inden udløb af fristelsen, som er fra 1. januar til 30. juni i det efterfølgende år. Denne konto må ikke blandes sammen med de private konti og må heller ikke bruges til at investere i fx finansielle instrumenter. Beløbet der skal henlægges, skal mindst være kr. og pengene skal senest hæves og beskattes med almindelig indkomstskat 10 år efter indsættelse. Indskuddet kan dog tidligst frigives 3 måneder efter, det er indsat og renter på denne konto beskattes løbende som kapitalindkomst. Har den erhvervsdrivende hensat penge i flere år, så skal de ældste indsættelser hæves først og dermed frigives de efter FIFO-princippet Fordele og ulemper ved beskatning efter kapitalafkastordningen samt kort sammendrag Hovedprincippet i kapitalafkastordningen er opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og efterfølgende beregning af kapitalafkastet. Selve beregningen af kapitalafkastet skal opfylde maksimeringsreglen, hvor kapitalafkastet ikke må overstige den største talværdi af et positivt resultat før renter eller negative nettokapitalindkomst. Kapitalafkastet fratrækkes den personlige indkomst og derefter tillægges i kapitalindkomsten, for derved at opnå en skattebesparelse. Da kapitalafkastet beregnes på baggrund af virksomhedens aktivmasse, vil det ofte have en vis betydning for opgørelsen af skatten. Kapitalafkastordningen giver også mulighed for opsparing, som dog højest må udgøre 25% af virksomhedens overskud og mindst kr. Ulempen er, at beløbet er bundet i 3 måneder efter indsættelsesdatoen før det kan hæves. Alle renteindtægter og renteudgifter beskattes som kapitalindkomst, og der gives derfor ikke større fradrag for disse end ved brug af personskatteloven. Kapitalafkastordningen er en mere simpel model set i forhold til 24 Skat for de finansielle uddannelser 2016 af Henrik Steen Andersen m.fl. 30

37 virksomhedsskatteordningen, da der ikke er de samme krav til fx opgørelse af en række konti og der skal ikke ske adskillelse af virksomhedens og den private økonomi. Lisa slut 12. Opsummering afsnit 2 og sammenligning af de tre beskatningsformer For at give et bedre overblik over de tre beskatningsformer, har vi udarbejdet et eksempel, der viser skatteopgørelsen med personskatteloven, kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen for en selvstændig erhvervsdrivende. Indkomstopgørelse ved de tre ordninger PSL KAO VSO Resultat fra virksomhed kr kr kr Kapitalafkast kr kr Renteudgifter kr Personligindkomst før AM-bidrag kr kr kr AM-bidrag kr kr kr Personlig indkomst kr kr kr Kapitalafkast kr kr Renteudgifter, erhverv kr kr Renteudgifter, privat kr kr kr Netto kapitalindkomst kr kr kr. - Beskæftigelsesfradrag, max. kr kr kr Ligningsmæssige fradrag kr kr kr Skattepligtig indkomst kr kr kr Bundskat Personlig indkomst kr kr kr Personfradrag kr kr kr Beregningsgrundlag kr kr kr Bundskat 9,08% kr kr kr Kommune, kirke og sundhed Skattepligtig indkomst kr kr kr Personfradrag kr kr kr Beregningsgrundlag kr kr kr Kommune, Aalborg 24,5% kr kr kr Kirke, Aalborg 0,98% kr kr kr Sundhed 3% kr kr kr Skat i alt inkl. AM-bidrag kr kr kr Kilde: Egen tilvirkning 31

38 Ovenstående eksempel viser, at der opnås en skattebesparelse på 481 kr. ved brug af kapitalafkastordningen i forhold til personskatteloven, ved at lade kapitalafkastet blive beskattet som negativ personlig indkomst, for derefter at lægge det til i kapitalindkomsten hvilket beviser, at der sker en optimering af skatten, når den personlige indkomst mindskes og kapitalindkomsten tilsvarende øges. Den største besparelse opnås ved brug af virksomhedsskatteordningen, hvor der sker en besparelse på 1059 kr. i forhold til personskatteloven. Den større besparelse skyldes, at renteudgifterne fratrækkes i den personlige indkomst mod kapitalindkomst som personskatteloven og kapitalafkastordningen. Personskatteloven Kapitalafkastordningen Virksomhedsskatteordningen Den mest simple Simpel beskatningsform Kompliceret beskatningsform beskatningsform Ingen særlige krav Få krav Mange krav Ingen opsparingsmuligheder Begrænset Opsparingsmuligheder opsparingsmuligheder Minimal involvering af revisor Mindre grad af involvering af revisor Ofte stor grad af involvering af revisor Overskud før renter beskattes som personlig indkomst Overskud før renter beskattes som personlig indkomst Overskud efter renter beskattes som personlig indkomst Renteudgifter beskattes som kapitalindkomst Renteudgifter beskattes som kapitalindkomst Renteudgifter beskattes som personlig indkomst Intet kapitalafkast Kapitalafkast beregnes ved opgørelse aktiver Kapitalafkast beregnes ved opgørelse aktiver og passiver Ingen mulighed for skatteoptimering Ingen mulighed for skatteoptimering Mulighed for skatteoptimering Kilde: Egen tilvirkning Der er ingen særlig krav til anvendelse af personskatteloven, udover at man skal være fuld eller begrænset skattepligtig i Danmark, og at man skal følge mindstekravsbekendtgørelsen. Disse krav gælder dog for alle ordningerne. Ved anvendelse af kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen skal der opgøres et kapitalafkastgrundlag og beregnes et kapitalafkast årligt, men ved 32

39 kapitalafkastordningen skal gælden ikke medregnes i kapitalafkastgrundlaget, hvilket ofte vil gøre grundlaget større end ved virksomhedsskatteordningen. Der er ligeledes forskel på, hvor stor kapitalafkastet må være i de to ordninger. Ved kapitalafkastordningen må kapitalafkastet ikke overstige den største værdi af enten virksomhedens resultat før renter eller negativ nettokapitalindkomst, hvor kapitalafkastet ved virksomhedsskatteordningen kun er begrænset til ikke, at må overstige virksomhedens overskud. Der er en række yderligere krav, der skal være opfyldt ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, hvor privat- og virksomhedsøkonomien skal være helt opdelt. Ved indtrædelse i virksomhedsskatteordningen, skal der opgøres en indskudskonto og efterfølgende er der en lang række konti og overførsler, der skal holdes styr på, såsom konto for opsparet overskud, mellemregningskonto, hensættelse til senere hævning, hævekonto, hæverækkefølgen og eventuelt en rentekorrektion. Virksomhedsskatteordningen er derfor mere kompliceret at anvende end personskatteloven og kapitalafkastordningen, og samtidig vil der også være en større udgift til revisoren. Den mest enkelte beskatningsform for en erhvervsdrivende er personskatteloven, som også er den billigste, hvad angår involvering af revisor. Der er ikke mulighed for at opspare overskud i virksomheden ved anvendelse af personskatteloven, og man bliver derfor beskattet af hele virksomhedens overskud som personlig indkomst. Ved opsparing i kapitalafkastordningen er der begrænsning på, hvor meget og hvor lidt man må opspare, og samtidig skal det opsparede beløb indsætte på en bunden konto, hvor udbetalingen først kan ske 3 måneder efter indsættelsen og seneste 10 år efter. Det er tilladt at opspare optil 25% af virksomhedens overskud, dog skal man som minimum spare kr. op, hvis man vælger at benytte sig af muligheden for opsparing i virksomheden. Benyttes virksomhedsskatteordningen er der ingen begrænsning for, hvor meget man må opspare i virksomheden, men det er ikke muligt at spare mere op end virksomhedens resterende overskud fratrukket årets faktiske hævninger. Der betales en foreløbig skat på 22% ved opsparing i virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen. Topskatteoptimering er ligeledes en af de fordele, der er ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, hvor man lader overskuddet op til topskattegrænsen beskattes, for derefter at lade en del stå tilbage i virksomheden til senere skattefri hævning. Ved anvendelse af 33

40 virksomhedsskatteordningen opnås der en større fradragsværdi af virksomhedens renteudgifter, da renteudgifterne bliver beskattet som personlig indkomst modsat personskatteloven og kapitalafkastordningen, hvor renteudgifterne bliver beskattet som kapitalindkomst. Til gengæld vil kapitalafkastet i kapitalafkastordningen som oftest være større end i virksomhedsskatteordningen, da gæld ikke medregnes i kapitalafkastgrundlaget. Ved sammenligningen af de tre beskatningsformer finder vi flest fordele ved virksomhedsskatteordningen, men det er samtidig også den mest komplicerede model at anvende og det er også den, som har de største omkostninger forbundet med udarbejdelse af regnskab og selvangivelse ved revisor. Derfor er det ikke altid den bedst beskatningsform at vælge, og det anbefales, at man rådfører sig med eksperter på området som fx en revisor ved valg af beskatningsform, da den mest optimale form afhænger af den enkeltes økonomiske situation. Afsnit Analyse af spørgeskema Lisa start: Vi har valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse, hvilket er en kvantitativ metode, da vi kan måle på de svar, som vi får fra spørgeskemaet. Det er et struktureret spørgeskema, da det er opbygget med faste spørgsmål. Vi har valgt at stille både åbne og lukkede spørgsmål med overvægt at lukkede, da det kan være letteste at forstå og svare på for de forældre, som har foretaget forældrekøb. De åbne spørgsmål, hvor folk kan svare i rubrikken andet er ikke anvendt mere end et par gange og derfor har disse været forholdsvis nemme at behandle efterfølgende. Reliabilitet viser, om vi vil opnå de samme resultater, uanset hvem der indsamlede vores data og uanset tid og sted. Med andre ord, så vil vi have en høj reliabilitet, hvis vi lavede undersøgelsen igen og fik de samme svar. Validiteten fortæller om personerne, der har svaret på spørgeskemaet, er pålidelige og om den måde, som vi fortolker de svar, vi har får. Vores hensigt med spørgeskemaet er at finde frem til, hvilken beskatningsform der er den mest anvendte, samt hvorfor folk har valg denne. Spørgeskemaet er lavet anonymt, og ses i bilag 1. Af alle 242, der har været inde og se vores spørgeskema, var der 16 personer, som svarede fuldt ud på alle spørgsmålene, og dermed har vi 16 brugbare svar på undersøgelsen, som vi kan arbejde 34

41 videre med. Andelen af forældrekøbte lejligheder i 2014 var på handler 25 sammenlignet med det samlede antal solgte ejerlejligheder i frihandel i 2014, som var på Dette giver en indikation på, hvor lille en del forældrekøbte lejligheder udgør af det samlede antal solgte ejerlejligheder til trods for den store efterspørgsel på lejligheder egnet til forældrekøb. Derfor betyder det også, at den population vi søgte, er forholdsvis lille set på landsplan, og kan være en af årsagerne til, at vi ikke har fået flere brugbare besvarelser. Selvom vi godt ved, at dette er en lille stikprøve, har vi alligevel valgt at bruge undersøgelsen, for at finde frem til, hvilken beskatningsform der er den mest anvendte og hvorfor ud fra de svar, som har vi har fået på vores spørgeskema. Reliabiliteten må også anses for at være lav, da udfaldet af svarene højest sandsynlig vil være anderledes, hvis spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget igen. Analysen af spørgeskemaet er inddelt i to afsnit, hvor vi i det første afsnit undersøger, om stikprøven er repræsentativ i forhold til den danske befolkning på baggrund af de adspurgtes baggrundsdata, og derefter vil vi forsøge i dette afsnit at finde sammenhænge i svarene. I vores analyse gør vi brug af goodness-of-fit-test, hvor vi først tester om stikprøven følger en given fordeling, ved at undersøge hvor godt en teoretisk fordeling passer på vores observerede data. Hvis vi får en p-værdi højere end signifikansniveauet på 5%, kan vi ikke forkaste nulhypotese, og må derfor forvente, at stikprøven er repræsentativ i forhold til det testede. Forudsætningen for goodness-of-fit-test er, at de forventede værdier skal være mindst 3. Opfyldes forudsætningen ikke, bliver testen upræcis og skal behandles med varsomhed. Vi vil ligeledes undersøge, om der er sammenhæng i de svar, som vi har modtaget i vores spørgeskema. Dette gøres ved at teste for uafhængighed i kontingenstabeller. For at finde ud af, at der er sammenhæng mellem de to testede kategorier, skal p-værdien være mindre end signifikansniveauet på 5%. Alle test udføres i excel ved brug af tilføjningsprogrammet KeHaTools Indsamling af svar til spørgeskema Inden vi sendte spørgeskemaet ud, var vi bevidste om, at vi ville få flest svar fra nordjyder, da vi selv bor og arbejder i Nordjylland samt størstedelen af vores omgangskreds ligeledes er bosat i

42 her. Derfor kom det ikke som en overraskelse for os, at ca. 50% af de gennemførte svar kom fra forældre, der er bosat i Nordjylland. Spørgeskemaet har været aktiv for besvarelse fra d. 11. oktober 2016 til d. 8. november Dette var en relativ kort indsamlingsperiode, og afspejles også i de antal svar spørgeskemaet har indbragt. Vi valgte at lukke for svar efter en lille måned, da vi i ugen op til lukningen kunne se, at der ikke var nogen aktivitet og vi havde gjort brug af alle de kanaler, vi havde til rådighed. Vi startede ud med at dele spørgeskemaet på vores egne Facebook sider, hvor der var en hel del, som var inde for at kigge, og nogle få som gennemførte spørgeskemaet. Nogle få personer havde også svaret på en del af spørgsmålene, men er sprunget fra i løbet af spørgeskemaet. Der var dog ikke nogen sammenhæng i, hvor folk er sprunget fra, da de var stoppet med at svare forskellige steder. Vi har derfor valgt at fjerne de halvfærdige svar fra stikprøven, for at få et mere retvisende billede. Vi har gjort brug af vores kontakter i de pengeinstitutter, hvor vi arbejder, som er henholdsvis Dronninglund Sparekasse Hjallerup og Spar Nord Bank Aars, hvor vi over flere omgange har prøvet at spørge rådgiverne, om de ville tage kontakt til de kunder, som de vidste, havde foretaget forældrekøb. Ydermere havde vi haft en video med link til spørgeskemaet slået op på Spar Nord Vesthimmerlands Facebook side, som blev slået op d. 18 oktober 2016, hvor den blev set gange. Efter disse to tiltag kom der mere aktivitet for besvarelse af spørgeskemaet, og herefter kom cirka halvdelen af vores gennemførte svar. Hele processen fra at få udarbejdet spørgeskemaet til at få så mange til at svare som muligt, har været omfattende, da det var vigtigt, at vi fik lavet så præcise spørgsmål som muligt, og samtidig sørge for, at vi fik stillet alle de relevante spørgsmål, for at kunne besvare vores problemstilling. Vi vidste også på forhånd, at det nok ikke ville være let at få svar, da det er en forholdsvis lille procentdel af Danmarks befolkning, som har foretaget forældrekøb. Resultatet fra spørgeskemaet viser, at ud fra de adspurgte var der: 69%, som har optaget lån i den købte lejlighed enten gennem et realkreditinstitut eller bank. De har dog alle benyttet frie midler i forbindelse med anskaffelsen af lejligheden. 81%, som har rådført sig med en revisor i forbindelse med valg af beskatningsform. 56%, har valgt at benytte virksomhedsskatteordningen, 36

43 25%, har valgt personskatteloven og 19%, har valgt kapitalafkastordningen. Afslutningsvis havde vi spurgt ind til, hvorfor folk har valgt netop denne beskatningsform, som de har valgt og fordelingen af svarene er følgende: 63% mente, at det var den mest fordelagtig beskatningsform rent skattemæssigt. 31% mente, at beskatningsformen var henholdsvis mest simpel og at de blev anbefalet denne beskatningsform. Kun en enkelt svarede, at de fortsatte i samme ordning som eksisterende virksomhed Baggrundsdata Kilde: Egen tilvirkning ud fra svar på spørgeskema Ovenstående cirkeldiagrammer 28 viser fordelingen af besvarelserne på baggrundsdataene. Disse behandles nærmere i dette afsnit. I spørgeskemaet var der spørgsmål, der havde til formål at give os baggrundsoplysninger om folk, så vi senere kan teste, om vores stikprøve er repræsentativ. Nogle af de ting, som vi spurgte ind til var om de var lønmodtagere eller selvstændige, hvor de selv er bosat samt husstandsindkomsten. I cirkeldiagrammerne ovenfor ses fordelingen af svarene. Vi har testet om stikprøven er repræsentativ 29 i forhold til de adspurgtes bopæl, indkomst og beskæftigelse og for at lave denne test har vi anvendt KeHaTools og herunder goodness-of-fit-test, hvor vi har testet for en given fordeling. I det nedenstående vil vi forklare, hvad udfaldet af vores test blev. 28 Egen tilvirkning 29 Anvendt statistik for de finansielle uddannelser af Kenneth Hansen 37

44 Først har vi testet, om stikprøven er repræsentativ i forhold til beskæftigelse ved anvendelse af goodness-of-fit-test. Dette har vi gjort ved, at vi først har fundet statistik over antal lønmodtagere og antal selvstændige i Danmark i 2. kvartal og testet det sammen med de svar, vi fik ud fra de 16 besvarelser. Vores resultat blev følgende: Population Data Beskæftigelse Antal I pct. Antal Lønmodtagere ,93% 12 Selvstændige og andre ,07% 4 Samlet % 16 Kilde: Egen tilvirkning Goodness-of-fit test for given fordeling Hypoteser H 0 : Fordelingen af observationerne følger den givne fordeling H A : Fordelingen af observationerne følger ikke den givne fordeling Beregninger i Kategori p i E i O i Testst 1 Lønmodtagere 0, , , Selvstændige 0, , , Sum , Resultat Frihedsgrader 1 Teststørrelse 6, p-værdi 0, ,29% Kilde: Egen tilvirkning Som det fremgår af resultatet fra goodness-of-fit-test, så blev p-værdien 1,29%, og er derfor mindre end signifikansniveauet på 5%. Dette betyder, at nulhypotesen om at observationen følger en given fordeling forkastes, og vi kan derudfra ikke konkludere, at stikprøven er repræsentativ i forhold til beskæftigelse. For at vi nærmere kan komme med en mulig forklaring på, hvorfor stikprøven ikke er repræsentativ, har vi set på, hvilke kategorier, der er under- og overrepræsenteret. Vi kan se, at de selvstændige er stærkt overrepræsenteret og samtidig kan vi se, at lønmodtagerne er en lille smule underrepræsenteret. Stikprøven er højest sandsynlig ikke

45 repræsentativ, fordi vores stikprøve er meget lille og nemt kan blive påvirket, da vi kun har 16 svar. Vi har undersøgt, hvor mange flere svar der skulle til, for at stikprøven bliver repræsentativ i forhold til beskæftigelse. Her viste det sig, at vi kun behøver fire svar mere fra lønmodtagere, da der så vil være en p-værdi på 5,02% 31. Dermed vil den være højere end signifikansniveauet på 5% og så kan vi lige akkurat ikke forkaste nulhypotesen og dermed vil stikprøven være repræsentativ. Derudover er forudsætningen om, at de forventede værdier skal være mindst 3 ikke opfyldt, hvilket kan påvirke p-værdien negativt. Nogle af de svar vi har fået, er gennem kontakt fra erhvervsafdelingen i Spar Nord Aars, og dette kan være med til at give en forvridning af stikprøven. En anden forklaring kan også være, at selvstændige kan have bedre likviditet til at foretage et forældrekøb i forhold til almindelige lønmodtagere, og derfor kan der være flere selvstændige, der foretager forældrekøb. Kilde: Egen tilvirkning Population Vi har også lavet goodness-of-fit-test på, hvor forældrene er bosat 32, hvor vi har fundet statistik over, hvordan den danske befolkning er fordelt på regioner i 4. kvartal Resultatet blev, at p-værdien var 9,2607E-07, og dermed mindre end signifikansniveauet på 5% og derfor forkastes denne nulhypotese. Vi kan ud fra resultatet se, at Nordjylland og Midtjylland er stærkt overrepræsenteret. De øvrige regioner, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden er underrepræsenteret. Vi kan se, at de forventede værdier fra både Nordjylland og Sjælland ikke opfylder kravet om at være mindst 3, og derfor ser vi på resultatet med varsomhed. Vi er bevidste om, at vi kan slå nogle af kategorierne sammen og teste igen, men vi synes ikke, at dette giver mening at gøre. Som tidligere beskrevet, kan nogle af regionerne være overrepræsenteret, fordi vi har fået besvarelse fra kunder gennem vores arbejdspladser, som ligger i Nordjylland samt vi selv Data Region Antal I pct. Antal Nordjylland ,22% 8 Midtjylland ,68% 6 Syddanmark ,18% 1 Sjælland ,48% 0 Hovedstaden ,44% 1 Samlet % Se bilag 2 for goodness-of-fit-test for beskæftigelse justeret 32 Se bilag 3 for goodness-of-fit-test for hvor forældrene er bosat

46 bor og kommer fra Nordjylland. Ifølge Danmarks Statistik bor 10,22% af den danske befolkning i Nordjylland og 50% af vores svar stammer fra forældre, der er bosat i Nordjylland. Population Data Husstandsindkomst Antal familier I pct. Antal < kr ,33% kr ,27% 6 > kr ,40% 9 Samlet % 16 Kilde: Egen tilvirkning Det er derfor ikke uventet, at stikprøven ikke er repræsentativ med hensyn til, hvor folk er bosat. Til sidst har vi testet om stikprøven var repræsentativ i forhold til alle danske husstandsindkomster. Vi har fundet statistik over dette og testet det med vores svar, hvor resultatet 34 blev, at p-værdien var på 1,77E-31, hvilket er lavere end signifikansniveauet på 5% og dermed forkastes nulhypotesen. Vi kan altså ikke konkludere, at den følger den givne fordeling. Efterfølgende undersøgt vi, hvad årsagen kunne være til, at stikprøven ikke var repræsentativ, og vi kom frem til, at folk med lave indkomster ikke vil have råd til at lave forældrekøb, og derfor har vi lavet en ny test 35, hvor vi kun har medtaget husstande, hvor den samlede indkomst var kr. og opefter. Population Data Husstandsindkomst Antal familier I pct. Antal < kr ,3% kr ,9% 6 > kr ,8% 9 Samlet ,0% 16 Kilde: Egen tilvirkning Dette testede vi med goodness-of-fit-test, og kom frem til, at p-værdien blev en del højere, nemlig 0,77%, men stadigvæk under signifikansniveauet på 5%, og derfor forkastes nulhypotesen stadig. Til gengæld er forudsætningen nu opfyldt, ved at justere i de forventede værdier. Vi har dernæst 34 Se bilag 4 for goodness-of-fit-test for husstandsindkomst 35 Se bilag 5 for goodness-of-fit-test for husstandsindkomst justeret 40

47 undersøgt, hvilke kategorier der har været under- og overrepræsenteret, og her var resultatet, at husstandsindkomster fra kr kr. var underrepræsenteret, og det samme var husstandsindkomster fra kr kr. Husstandsindkomst fra kr. og opefter var stærkt overrepræsenteret, hvilket også giver mening, da dem der foretager forældrekøb, som regel er forældre, som har en god indkomst. Dette underbygger vi med, at forældrene skal kreditvurderes i deres pengeinstitut, og de skal have en økonomi, der er stærk nok til at bære to ejerboliger. Et forældrekøb bør som tidligere nævnt ikke ses som en investering, men en nytteværdi for familien, hvor forældrene hjælper barnet med et sted at bo. Der er stor risiko for, at boligen vil påvirke forældrene likviditet ved at give et månedligt underskud. Dertil kommer eventuelle afdrag på lån optaget i lejligheden og forældrenes egen bolig. Det var derfor også forventet, at størstedelen af de adspurgte havde en høj husstandsindkomst. Ligesom vi kan se, at størstedelen af husstandene har mindst en forælder, der betaler topskat. Samlet set er stikprøven ikke repræsentativ med hensyn til beskæftigelse, hvilken region forældrene er bosat i og husstandsindkomst. Som beskrevet var det forventet, at stikprøven ikke var repræsentativ i forhold til den danske befolkning, da det er et fåtal i den danske befolkning, som foretager et forældrekøb. Lisa slut 13.2 Kontingenstabeller Malene start: I dette afsnit har vi testet for forskellige sammenhænge. Hertil anvendte vi goodness-of-fit-test, ved at opstille kontingenstabeller med de forskellige faktorer, hvor vi ønskede at finde sammenhænge med blandt andet beskatningsformen. Vi var bevidste om, at alle testene ikke opfyldte kravet om, at de forventede værdier skulle være minimum 3, men vi valgte at bruge svarene alligevel. Det mest optimale ville dog være, at vi slog nogle af kategorierne sammen og foretog testen igen, men da stikprøven var så lille, ville dette ikke give mening. I det følgende ses resultatet af de sammenhænge, vi har testet for Beskatningsform og lån Vi syntes, det var interessant at finde ud af, om der var nogen sammenhæng mellem, om der var optaget lån til lejligheden samt den valgte beskatningsform, da der betales renter af lånet og netop renteudgifterne bliver beskattet forskelligt i de tre beskatningsformer. I følgende tabellen vises fordelingen af svarene: 41

48 Lån Ikke lån Samlet KAO PLS VSO Samlet Kilde: Egen tilvirkning Kontingenstabellen viste, at p-værdien blev 33,8%, og derfor kan nulhypotesen om, at der er uafhængighed mellem de to kategorier ikke afvises. Resultatet er, at vi ikke kan konkludere, at der er en sammenhæng mellem beskatningsform og om der er optaget lån i den købte lejlighed. Goodness-of-fit test for uafhængighed i kontingenstabel Hypoteser H 0 : Der er uafhængighed (ingen sammenhæng) i kontingenstabellen H A : Der er afhængighed (sammenhæng) i kontingenstabellen Observerede værdier Lån Ikke lån Sum KAO PLS VSO Sum Forventede værdier Lån Ikke lån Sum KAO 2,06 0,94 3 PLS 2,75 1,25 4 VSO 6,19 2,81 9 Sum Bidrag til teststørrelsen Lån Ikke lån Sum KAO 0,55 1,20 1,75 PLS 0,02 0,05 0,07 VSO 0,11 0,23 0,34 Sum 0,68 1,49 2,17 Resultat Frihedsgrader 2 Teststørrelse 2,17 p-værdi 0, Kilde: Egen tilvirkning 42

49 Dette kommer bag på os, da vi havde en forventning om, at der ville være en sammenhæng, fordi hvis der er optaget lån i lejligheden, så vil der være størst fradragsværdi af renteudgifterne ved at anvende virksomhedsskatteordningen. Vi kan dog ikke se ud fra besvarelserne, hvor stor belåningen er i lejligheden og dermed heller ikke hvor store renteudgifterne er. Der er to af de adspurgte, som ikke har lån, men som anvender virksomhedsskatteordningen og dette undrer os. Men når vi ser nærmere på, hvorfor de har valgt virksomhedsskatteordningen, da det tydeligvis ikke har været på grund af fradragsværdien af renteudgifterne, kan vi se, at den ene er selvstændig og er fortsat i den beskatningsform, som dennes virksomhed anvendte inden forældrekøb. Den anden har dog valgt virksomhedsskatteordningen med den begrundelse, at det skattemæssig var den, der var mest fordelagtig Indkomst og beskatningsform Inden vi foretog testen af sammenhæng mellem indkomst og beskatning, havde vi en lille forventning om en sammenhæng, da forældre med høj indkomst har mulighed for at skatteoptimere ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, og de kan trække et eventuelt underskud fra i skatteopgørelsen med topskattesatsen. Her vises fordelingen af svarene: Kilde: Egen tilvirkning KAO PLS VSO Samlet kr kr Over kr Under kr. 1 1 Samlet Vi har testet for sammenhæng mellem indkomst og beskatning og fik en p-værdi på 89,6%, som er en meget høj p-værdi 36. Dette viser tydeligt, at der ingen sammenhæng er mellem den valgte beskatningsform og husstandsindkomsten. Resultatet er ikke specielt overraskende efter nærmere eftertanke, da lejeindtægten er en lille del af den samlede husstandsindkomst. Derfor giver det nødvendigvis ikke mening, at skatteoptimere eller opspare i virksomheden, da huslejen er en stabil indtægt, som formentlig ikke vil svinge år for år. Samtidig har familien i forvejen en høj lønindkomst, som de betaler topskat af, så de vil nødvendigvis ikke kunne udnytte fordelene ved virksomhedsskatteordningen, for at undgå at skulle betale topskat. Det kan også forklares med at de husstande, hvor der betales topskat ikke har en lejlighed, der giver underskud, og dermed ikke 36 Se bilag 6 for goodness-of-fit-test for husstandsindkomst og beskatningsform 43

50 kan udnytte muligheden for at trække underskuddet fra til en højere skattesats. Hvis driften af lejligheden giver overskud, kan man blive hårdere beskattet med virksomhedsskatteordningen, men hvorvidt der er en reel sammenhæng mellem den optimale beskatningsform og forældrenes indkomst, må beregningerne senere i projektet afgøre Rådgivning og beskatningsform Dernæst har vi testet for sammenhæng mellem, hvem de adspurgte har valgt at rådføre sig med angående valg af beskatning samt den valgte beskatningsform. Nedenfor ses besvarelserne, hvor kategorierne bankrådgivere og andre er slået sammen: Bankrådgiver Revisor Samlet KAO PLS VSO Samlet Kilde: Egen tilvirkning Resultatet blev en p-værdi på 16,5% 37, hvilket er over signifikansniveauet på 5%, og dermed kan der ikke konkluderes, at der er nogen sammenhæng mellem rådgivning og den valgte beskatningsform. Ser vi på svarene fra spørgeskemaerne, så kan vi se, at otte ud af ni som anvender virksomhedsskatteordningen, har rådført sig med revisor om, hvilken beskatningsform de skulle vælge. Ud af de 16, er der én, som slet ikke har modtaget rådgivning og denne anvender personskatteloven. Vi kan også se, at der ikke er mange, som vælger at anvende personskatteloven, hvis de har rådført sig med revisor. Her er der kun to, hvor den ene ikke kan anvende hverken virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, da det er en andelsbolig, som er købt som forældrekøb. Den anden skriver i spørgeskemaet, at hans hustru, som er ansat i et revisorfirma, har valgt, at de skal anvende personskatteloven Beskæftigelse og beskatningsform Som det næste undersøgte vi, om der var sammenhæng mellem beskæftigelse og hvilken beskatningsform, der var valgt, og her fremgår svarene: 37 Se bilag 7 for goodness-of-fit-test for rådgivning og beskatningsform 44

51 Lønmodtager Selvstændige Samlet KAO PLS VSO Samlet Kilde: Egen tilvirkning Ved at teste for sammenhæng mellem disse to kategorier fik vi en p-værdi på 92,9% 38. Dette er en utrolig høj p-værdi og giver en stærk indikation af, at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem de adspurgtes beskæftigelse og hvilken beskatningsform de har valgt. Dette undrer os, da vi havde forventet, at de selvstændige ville vælge virksomhedsskatteordningen, fordi vi troede, at de selvstændige allerede blev beskattet efter denne model. Ud af de fire selvstændige, som har besvaret spørgeskemaet, er der kun to af dem, som anvender virksomhedsskatteordningen. De to andre anvender henholdsvis kapitalafkastordningen og personskatteloven. Den ene dog med den begrundelse, at denne ikke har mulighed for at anvende virksomhedsskatteordningen, når man ejer en andelsbolig. Der kunne argumenteres for, om denne person bør indgå i undersøgelsen, da personen ikke opfylder vores krav om, at forældrekøbet skal være foretaget i en ejerlejlighed, men at sortere dette svar fra, vil ikke påvirke resultatet væsentligt Husstandsindkomst og lån Vi ville undersøge, om der var sammenhæng mellem husstandsindkomsten og om der var optaget lån i lejligheden. Fordelingen af svarene er følgende: kr. Over kr. Under kr. Samlet Lån Ikke lån Samlet Kilde: Egen tilvirkning Kontingenstabellen viste, at der forekom en p-værdi på 41,1% 39, hvilket vil sige, at der ikke kan konkluderes, at der er nogen sammenhæng mellem husstandsindkomst og om der var optaget lån i lejligheden. Vores svar fra spørgeskemaerne viser, at syv ud af ni, som har husstandsindkomst over kr. har optaget lån. Vi havde forventet, at der ville være en sammenhæng, da dem 38 Se bilag 8 for goodness-of-fit-test for beskæftigelse og beskatningsform 39 Se bilag 9 for goodness-of-fit-test for husstandsindkomst og lån 45

52 med høje husstandsindkomster måske ikke ville have optaget lån til køb af lejligheden. Dette begrunder vi med, at jo højere husstandsindkomst er, jo bedre muligheder er der for at spare op eller disse husstande vil have større friværdi i deres egen bolig. På den anden side kan det formodes, at de forældre der netop har en høj husstandsindkomst, har valgt at købe en større og dermed dyre lejlighed til deres barn. Hvis for eksempel prisen på lejligheden er i nærheden af kr. vil det forventes, at der er optaget lån ved køb af lejligheden Opsummering af kontingenstabellerne Ud fra vores analyse om sammenhænge er det ikke lykkedes os at lave en kontingenstabel, der viser en sammenhæng. Begrundelsen for dette må igen være, at stikprøven er forholdsvis lille. Vi har forsøgt os frem med at gange stikprøven med faktor 10, men i de fleste tilfælde fandt vi ingen sammenhænge. Det er derfor ikke tydeligt, hvad der har fået folk til at vælge den beskatningsform, som de har valgt og hvilke faktorer der har påvirket dette valg. Hvis vi dykker lidt ned i besvarelserne på spørgeskemaerne og kigger udelukkende på svarene og ikke medtager nogen form for statistik, så kan vi se, at der er ni ud af de 16, som har valgt at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen. Ud af disse ni er der to, som ikke har optaget lån i lejligheden, hvilket så undrer os, hvorfor disse to har valgt at bruge virksomhedsskatteordningen, hvis de ikke har nogle renteudgifter - den ene er dog en selvstændig, som er fortsat i samme ordning og derfor er det naturligt, at denne har valgt virksomhedsskatteordningen. Den anden mener, at det var den mest skattemæssige fordelagtige beskatningsform at vælge og har rådført sig med revisor. Der er to ud af de ni, som mener, at det er den mest simple form for beskatning, hvilket er meget overraskende, da dette er den mest komplicerede af de tre beskatningsformer, som vi så i sammenligningen af formerne. Selvom vi ikke ved det, så kunne det være, at personen mener, at det er en simpel form, da personen får revisoren til at udføre alt arbejdet med hensyn til udarbejdelse af regnskab mv. Det kunne også tænkes, at personen synes, det er en simpel form, fordi privatøkonomien og virksomhedsøkonomien er fuldstændig opdelt. Der er 13 ud af 16, som har rådført sig med en revisor omkring, hvilken beskatningsform de skal vælge at blive beskattet efter. Dette synes vi, virker meget naturligt, da det jo netop er revisoren, der er specialist indenfor, hvilken form der vil være mest fordelagtige. 46

53 14. Opsummering afsnit 3 Generelt for analysen af spørgeskema, hvor vi har anvendt goodness-of-fit-test, har testene ikke opfyldt forudsætningen om mindst 3 ved de forventede værdier, hvilket må skyldes en lille stikprøve. Som vi nævnte tidligere i dette afsnit, så er andelen af forældrekøb forholdsvis lille, når man ser på hele landet, hvor forældrekøb i 2014 udgjorde 16% af det samlede antal solgte ejerlejligheder. Det kan derfor være svært at nå ud til de forældre, som har foretaget forældrekøb og samtidig få dem til at bevare et spørgeskema. Udgangspunktet for at få mange besvarelser har derfor ikke været det bedste, da vores omgangskreds hovedsageligt har været begrænset til Nordjylland. Ydermere har vores kontakter gennem vores studiejob været i mindre lokale pengeinstitutter, hvor det er et fåtal af kunder, som har foretaget et forældrekøb. Udover at det er en lille stikprøvestørrelse, er der andre faktorer, der kan have påvirket resultatet. En faktor som kan have påvirket resultatet er, at spørgeskemaet, som var anonymt, blev delt af flere omgange på Facebook, og vi kan derfor ikke være 100% sikre på, om folk har svaret ærligt, og derfor må validiteten være lav. En anden faktor, der kan have stor betydning er, om folk kan have misforstået nogle af spørgsmålene eller fejlfortolket dem, og derfor ikke besvaret spørgsmålene efter rette henseende. Vi har som tidligere nævnt fået en besvarelse fra en person, som har foretaget et forældrekøb af en andelsbolig, men da der gælder andre regler for udlejning af andelsboliger, har vi valgt kun at se på ejerlejligheder. Vi burde selvfølgelig have skrevet i vores indledning til spørgeskemaet, at dette spørgeskema kun omhandlede forældrekøbte ejerlejligheder. Det kan derfor tænkes at der er andre blandt besvarelserne, der har foretaget et forældrekøb af en andelsbolig, og det kan forklare, hvorfor der er fire ud af 16 der har valgt personskatteloven frem for en af de to andre. Da vi testede for sammenhænge lykkedes det os ikke at finde nogen sammenhæng med den valgte beskatningsform, hvilket undrede os. Vi havde en forventning om, at der ville være en sammenhæng mellem optaget lån i lejligheden og den valgte beskatningsform, da renteudgifterne har større fradragsværdi i virksomhedsskatteordningen. Ligeledes havde vi forventet, at der var en sammenhæng mellem husstandsindkomsten og beskatningsformen, da virksomhedsskatteordningen som tidligere nævnt giver en fordel ved, at der er mulighed for at opspare i virksomheden og fratrække et underskud. Vi kan stille spørgsmål til, hvor mange der udelukkende anvender virksomhedsskatteordningen til forældrekøb, som vil gøre brug af muligheden for at 47

54 opspare i virksomheden. Dette giver måske slet ikke mening at lave en opsparing, da indtægten fra lejligheden er forholdsvis lille og stabil hvert år og ydermere at den udgør en lille del af forældrenes samlede indkomst. Ifølge flere af de artikler vi har læst, beskrives der, at den mest anvendte og fordelagtige beskatningsform rent skattemæssigt vil være virksomhedsskatteordningen, da der er renteudgifter forbundet med forældrekøbt ejerlejlighed 40. I vores stikprøveundersøgelse kan vi se, at 56% anvender virksomhedsskatteordningen, og selvom dette er størstedelen, så kan det godt undre os, at der ikke er flere, der anvender denne beskatningsform, da 69% har optaget lån i den købte lejlighed og ifølge de artikler vi har læst, så anbefaler disse, at man anvender virksomhedsskatteordningen, hvis der er store renteudgifter forbundet med forældrekøbet. Men dette vil vi undersøge, om der er en årsag til, når vi i det næste afsnit laver beregninger på, hvilken beskatningsform der er den mest fordelagtige. Vi kan ud fra besvarelserne fra spørgeskemaet ikke give noget entydigt svar på, hvorfor folk har valgt den beskatningsform, som de nu engang anvender. Malene slut Afsnit Skatteberegninger af de tre forskellige beskatningsformer vedr. lejlighed i Aalborg Med udgangspunkt i et forældrepar, der ønsker at lave et forældrekøb, vil vi foretage forskellige beregninger, der skal vise hvilke faktorer, der kan påvirke valget af beskatningsform. Beregningerne er lavet for det første år med udgangspunkt i, at lejligheden er købt 1. januar Der skal tages hensyn til, at renteudgifterne vil være faldende for hvert år i takt med, at der afdrages på lånet. Som nævnt i første afsnit er der tre beskatningsformer at vælge imellem personskatteloven, kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen ved udlejning af ejendom. Der er få elementer i forbindelse med beskatning, som er særlig værd at bemærke ved forældrekøb, når forældrene skal vælge mellem kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. En af de største forskelle på de tre ordninger er beskatning af virksomhedens overskud. I personskatteloven og kapitalafkastordningen bliver overskuddet før renter beskattet som

55 personlig indkomst, og de erhvervsmæssige renter indgår i opgørelsen af kapitalindkomsten og mindsker den skattepligtige indkomst. Anvendes virksomhedsskatteordningen, er det overskuddet efter renter, der bliver beskattet som personlig indkomst, og det giver en større skattemæssig værdi af renterne, da personlig indkomst beskattes hårdere end den skattepligtige indkomst. Ved anvendelse af personskatteloven skal der ikke foretages noget yderligere regnskab udover opgørelsen af lejeindtægten. Det er helt klart den simpleste af de tre modeller, og de fleste vil kunne udfylde selvangivelsen fra SKAT uden revisorhjælp. I både kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen bliver der beregnet et kapitalafkast, som kan fratrækkes i den personlige indkomst og derefter tillægges i kapitalindkomsten. Man får altså effekten af en fiktive rente og sparer AM-bidrag og indkomstskat. Kapitalafkastet beregnes ud fra kapitalafkastgrundlaget, som opgørelses ud fra aktiver og passiver i virksomheden. Som tidligere nævnt opgørelses kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsskatteordningen ud fra aktiver fratrukket passiver, ved forældrekøb vil det være anskaffelsessummen på lejligheden minus den gæld, der er optaget i lejligheden ved købet, hvorimod kapitalafkastgrundlaget i kapitalafkastordningen kun udgør anskaffelsessummen af lejligheden. Da forældrekøb består af en ejerlejlighed og en dertilhørende gæld, vil afkastet ofte være højt i kapitalafkastordningen. Der er dog begrænsninger for, hvor stort kapitalafkastet må være i de to ordninger. Kapitalafkastet må ikke overstige virksomhedens overskud efter renter i virksomhedsskatteordningen, hvor det i kapitalafkastordningen ikke må overstige den største værdi af enten virksomhedens overskud før renter eller negativ nettokapitalindkomst. Kapitalafkastet kan derfor godt overstige virksomhedens overskud i kapitalafkastordningen ved høje renteudgifter, og dermed gøre den personlige indkomst væsentlig mindre. Som tommelfingerregel, siges det, at har forældrene nået topskattegrænsen og har lån i lejligheden, vil den største fordel opnås ved at anvende virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Det vil være nødvendigt at foretage beregninger for at finde frem til hvilken ordning, der vil være optimal i forskellige situationer. Vi har i det følgende foretaget beregninger på to forskellige lejligheder, som opfylder barnets behov for fremtidig bolig, hvor den ene er beliggende i Aalborg og den anden er beliggende i København. Hvis lejligheden skal finansieres gennem et realkreditinstitut, skal forældrene tage 49

56 stilling til, hvilken type lån de ønsker at optage, og derfor er der opstillet cases med høje-, laveeller ingen renteudgifter. Hertil er der opstillet scenarier med, hvis forældrene betaler topskat eller ikke. Vi har lavet beregningerne ud fra, at den skattepligtige bor i Aalborg kommune, hvor kommuneskatten er 25,4% og kirkeskatten er 0,98%. For lethedens skyld har vi valgt at lægge beskatningen af lejligheden hos den ene forælder, selvom der er mulighed for at dele denne beskatning. Beregningerne er lavet ud fra overskuddet fra lejeindtægten, og har derfor ikke forældrenes lønindkomst, personfradrag og øvrige fradrag med som beskæftigelsesfradrag, kørsel og kontingent til a-kasse. I tilfælde hvor den samlede nettokapitalindkomst bliver positiv, vil fradragsværdien blive negativ, hvilket betyder at forælderen bliver beskattet af den positive nettokapitalindkomst. Hvis de har private renteudgifter, så modregnes det i den positive kapitalindkomst og kan være med til at give en samlede negativ nettokapitalindkomst. Scenarierne er opstillet i tre forskellige cases for at give et bedre overblik over beregningerne, hvor det fremgår, om der betales topskat eller ej. De tre cases tager udgangspunkt i et obligationslån samt banklån, variabel forrentet lån og ingen lån for at undersøge om der er forskel på, i hvor stort et omfang renteudgifterne påvirker skatteberegningerne. Den første beregning er på lejligheden i Aalborg 41, som er en 2-værelses lejlighed til kr. Det er forældrene, der bestemmer leje, men den skal stemme overens med markedslejen i forhold til størrelse og beliggenhed. Ved at undersøge ledige lejeboliger i samme område, vil en passende leje for denne lejlighed ligge på kr. Efter første år skal forældrene udarbejde et regnskab, der viser en opgørelse af lejeindtægten fratrukket fradragsberettigede udgifter. Overskuddet er forholdsvis stabilt, selvom lejeindtægten kan stige lidt over årene i takt med inflationen, men det samme vil udgifterne til lejligheden gøre. Der behøver dog ikke at være nogen stigning i huslejen, da dette er op til forældrene selv. Udgifterne i forbindelse med lejligheden er hentet fra salgsopstillingen, og må derfor anses som realistiske. I de første 3 år er der mulighed for at fratrække optil 25% af den årlige husleje til istandsættelsesudgifter. Ydermere er der mulighed for at fratrække vedligeholdelsesudgifter til fx maling, slibning af gulve mv., hvor vi i regnskabet har sat kr. årligt af til vedligeholdelse. Regnskabet for lejligheden vil være ens uanset, 41 Se salgsopstilling i bilag 10 50

57 hvilken beskatningsordning der vælges. Revisorudgiften er fastsat til 5.000, men kan meget vel variere efter behov og valg af beskatningsform. Det kan være, at forældrene kan undlade revisorudgiften ved brug af kapitalafkastordningen og personskatteloven, da de måske kan nøjes med hjælp til regnskabet det første år, og derefter selv kan lave det, da det er simple modeller. Udgiften til revisoren er indeholdt i udgifterne i vores beregninger for alle tre ordninger. Regnskab for lejeindtægten med revisor hjælp Lejeindtægt inkl. forbrug kr Ejendomsskat kr Fællesudgifter kr Ejerforening kr Vedligeholdelse kr Revisor kr Nettoindtægt kr Kilde: Egen tilvirkning 15.1 Case 1 - Obligationslån på 2,5% og banklån på 6% I det første scenarier har vi taget udgangspunkt i den dyreste form for finansiering, hvor forældrene optager et obligationslån på 2,5% svarende til 80% af vurderingen samt et banklån på 6% til finansiering af de resterende 15% 42. Det giver samlede renteudgifter det første år på kr. Det er pålagt af Finanstilsynet, at man som minimum skal kunne betale den dyreste form for finansiering, som er med fast rente og med afdrag 43, hvilket kan ses i vejledning til bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Dette har vi forudsat, at forældrene har råd til, men vi kan på denne måde se, hvor stor forskel der er på, hvad forældrene selv skal betale ved de forskellige finansieringsmuligheder samt ved de forskellige beskatningsformer, hvis de køber lejligheden til barnet. I nedenstående skema ses opgørelsen af kapitalafkastet for henholdsvis kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen. 42 Se bilag 11 for finansiering og herunder renteudgifter

58 Kapitalafkast i KAO Kapitalafkast i VSO Kapitalafkastgrundlag: Kapitalafkastgrundlag: Kontantpris kr Kontantpris kr Gæld til realkredit kr Kapitalafkast 1% kr Gæld til bank kr Samlet gæld kr Overskud før renter kr Grundlag kr Negativ nettokapitalindkomst kr Kapitalafkast 1% kr. 100 Kapitalafkast kr Overskud efter renter kr Kapitalafkast kr. - Kilde: Egen tilvirkning Der er intet kapitalafkast for virksomhedsskatteordningen, da overskud efter renter bliver negativ og dermed skal kapitalafkastet sættes til nul. Kapitalafkastet for kapitalafkastordningen udgør kr., og her kan det fulde kapitalafkast benyttes, da talværdien af overskud før renter samt negativ nettokapitalindkomst er større end kr. Efterfølgende ses skatteberegningerne for henholdsvis personskatteloven, kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen, hvor der er væsentlig forskel på den personlige indkomst efter AM-bidrag, som er henholdsvis kr kr. og kr., som ses i nedenstående skatteopgørelse. Det er værd at bemærke, at virksomhedsskatteordningen givet et negativt resultat, grundet de høje renteudgifter som fratrækkes overskuddet inden beregning af AMbidrag. Skatteopgørelse PSL KAO VSO Overskud fra lejeindtægt kr kr kr Renteudgifter kr Kapitalafkast kr Personlig indkomst før AM-bidrag kr kr kr AM-bidrag (8%) kr kr kr Personlig indkomst efter AM-bidrag kr kr kr Kilde: Egen tilvirkning 52

59 Det er forælderens lønindkomst sammenlagt med indtægten fra udlejningen, der afgør, om der skal betales topskat. Grænsen for topskat i 2016 er kr. Den første beregning viser, hvor meget forælderen bliver beskattet med, hvis denne ikke skal betale topskat. Bemærk at der ved virksomhedsskatteordningen spares kr. i skat, da resultatet efter renter gav et underskud, der kunne fratrækkes i skatteopgørelsen. Resultatet ses under samlet skat, hvor der ved personskatteloven og kapitalafkastordningen gives en fradragsværdi på grund af de høje renteudgifter. Det giver en skattebesparelse, som fratrækkes i den samlede skatteopgørelse for forælderen, og ved personskatteloven giver det en besparelse på 331 kr., kapitalafkastordningen på kr. og virksomhedsskatteordningen på kr. Forælderen opnår således en større eller mindre skattebesparelse grundet renteudgifterne. Under topskattegrænsen PSL KAO VSO Skat under topskattegrænsen (38,46%) kr kr kr Renteudgifter fra lejlighed kr kr Kapitalafkast kr Netto kapitalindkomst kr kr kr. - Fradragsværdi af renteudgifter (29,38%) kr kr kr. - Samlet skat kr. 331 kr kr Kilde: Egen tilvirkning Ved at sammenligne forælderens udgift det første år, hvor overskuddet fra lejeindtægten fratrukket renteudgifter og tillagt skattebesparelsen ses det, at det samlet giver et lille underskud på kr. ved personskatteloven, kr. ved kapitalafkastordningen og 711 kr. ved virksomhedsskatteordningen. Forskellen mellem personskatteloven og kapitalafkastordningen er, at der ved kapitalafkastordningen gives en fiktiv rente, da kapitalafkastet indgår i denne skatteberegning. Det mindste underskud ses ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, da renteudgifterne fratrækkes overskuddet, og derfor er fradragsværdien større her end ved de to andre beskatningsformer. Fradragsværdien for renteudgifterne i personskatteloven og kapitalafkastordningen er på 29,38%, fordi renteudgifterne fratrækkes i den skattepligtige indkomst, hvor den i virksomhedsskatteordningen er på 38,46% og fratrækkes i den personlige indkomst. 53

60 Likviditet PSL KAO VSO Overskud kr kr kr Renteudgift kr kr kr Samlet skat kr. 331 kr kr Likviditetsbehov 1. år kr kr kr Likviditetsbehov pr. mdr. kr kr kr Kilde: Egen tilvirkning Samme beregning er ligeledes foretaget i det tilfælde, hvor forælderen betaler topskat, hvor der betales en skat på henholdsvis kr. ved personskatteloven og 132 kr. ved kapitalafkastordningen. Ved virksomhedsskatteordningen giver det en skattebesparelse på kr., som igen fratrækkes i forælderens samlede skatteopgørelse. Over topskattegrænsen PSL KAO VSO Topskat (51,95%) kr kr kr Renteudgifter fra lejlighed kr kr kr. - Kapitalafkast kr Netto kapitalindkomst kr kr kr. - Fradragsværdi af renteudgifter (29,38%) kr kr kr. - Samlet skat kr kr kr Kilde: Egen tilvirkning Den næste likviditetsopgørels viser, at det koster forælderen kr. ved personskatteloven kr. ved kapitalafkastordningen og 555 kr. ved virksomhedsskatteordningen pr. mdr. i det første år at eje lejligheden på trods af, at barnet betaler husleje. Overraskende nok, bliver underskuddet mindre ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen i forhold til, at der ikke betales topskat, til trods for at forælderen bliver beskattet hårdere. Det skyldes, at den personlige indkomst bliver negativ, da renteudgifterne overstiger overskuddet fra lejeindtægten og fradragsværdien af renteudgifterne nu er på 51,95%. Likviditet PSL KAO VSO Overskud kr kr kr Renteudgift kr kr kr Samlet skat kr kr kr Likviditetsbehov 1. år kr kr kr Likviditetsbehov pr. mdr. kr kr kr Kilde: Egen tilvirkning 54

61 Som beskrevet tidligere er opgørelsen af regnskabet samt kapitalafkast forholdsvis simpel, og man bør derfor kunne undvære hjælp fra en revisor ved personskatteloven og kapitalafkastordningen. Derfor har vi foretaget en beregning, hvor udgiften til revisoren er taget ud af regnskabet. Vi forudsætter dog, at renteudgifterne er ens. Underskuddet falder til kr. pr. mdr. ved personskatteloven og kr. pr. mdr. ved kapitalafkastordningen, hvis forælderen betaler topskat. Det ses, at behovet for likviditet falder, når der ikke længere skal betales til en revisor, men det er stadig mest optimalt at anvende virksomhedsskatteordningen i dette tilfælde Case 2 - Variabel forrentet lån på 0,27% I det andet scenarie er finansieringen beregnet ud fra et realkreditlån med variabel rente 44. Det forudsættes, at de sidste 20% af købet finansieres med forældrenes egne midler. Med variabel rente og uden banklån giver det forælderen en væsentlig lavere renteudgift end i første case. Renteudgiften udgør kr. det første år, her skal man være opmærksom på, at der er tale om et rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses hvert femte år. Det vil sige at renten kun er kendt for de første 5 år og kan således stige eller falde ved næste rentetilpasningen. Ligesom den første case opgøres kapitalafkastet for kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen, som ses i nedenstående skema. Kapitalafkastet for kapitalafkastordningen udgør igen kr., og her er der for virksomhedsskatteordningen et kapitalafkast på kr., da overskuddet efter renter er positivt. Kapitalafkast i KAO Kapitalafkast i VSO Kapitalafkastgrundlag: Kapitalafkastgrundlag: Kontantpris kr Kontantpris kr Gæld til realkredit kr Kapitalafkast 1% kr Grundlag kr Overskud før renter kr Kapitalafkast 1% kr Negativ nettokapitalindkomst kr Overskud efter renter kr Kapitalafkast kr Kapitalafkast kr Kilde: Egen tilvirkning 44 Se bilag 12 for finansiering og herunder renteudgifter 55

62 Ved sammenligning af den personlige indkomst efter AM-bidrag for kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen ses der i skatteopgørelsen 45, at der kun er en mindre forskel på de to ordninger. Den personlige indkomst efter AM-bidrag udgør ved personskatteloven kr., ved kapitalafkastordningen kr. og ved virksomhedsskatteordningen kr. Ligheden skyldes, at kapitalafkastet for kapitalafkastordningen er væsentligt højere end i virksomhedsskatteordningen, og ydermere at renteudgifter lagt sammen med kapitalafkastet i virksomhedsskatteordningen næsten udgør samme beløb som kapitalafkastet i kapitalafkastordningen. Fordi der ikke kan fratrækkes et kapitalafkast eller renteudgifter i den personlig indkomst ved personskatteloven, vil den personlige indkomst altid blive lig med overskuddet fra lejeindtægten og derfor er den personlige indkomst efter AM-bidrag så meget større i personskatteloven end i de to øvrige ordninger. Den samlede skat ved kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen er forholdsvis ens, fordi den personlige indkomst før AM-bidrag også var forholdsvis ens og ydermere går værdien af rentefradraget og kapitalafkastet næsten lige op i kapitalafkastordningen og giver en lille positiv nettokapitalindkomst som bliver beskattet med 38,46%. I virksomhedsskatteordningen er der et kapitalafkast på kr. og dette bliver beskattet med 38,46%. Ved positiv nettokapitalindkomst er beskatningen højere end fradrag ved negativ nettokapitalindkomst, da der skal betales bundskat af positiv nettokapitalindkomst. Beskatningen efter personskatteloven er noget højere end kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen, da den personlige indkomst både før og efter AM-bidrag er større. Når vi ser på den samlede skat, har vi valgt kun at kommentere den samlede skat over topskattegrænsen, da der ikke er nogen forskel på, om forælderen betaler topskat eller ej udover at den hårdere beskatning, hvis der betales topskat. Den samlede skat i personskatteloven er kr., kapitalafkastordningen kr. og virksomhedsskatteordningen kr. Her er der igen ikke ret stor forskel på kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen, og dette skyldes igen, at der ikke er stor forskel på den personlige indkomst og de begge bliver beskattet af positivt nettokapitalindkomst. 45 Se bilag 13 for skatteopgørelse 56

63 Når vi sammenligner likviditetsbehovet, er der ikke den store forskel på de tre beskatningsformer, som alle giver et lille overskud hver måned på henholdsvis 434 kr. ved personskatteloven, 690 kr. kapitalafkastordningen og 710 kr. ved virksomhedsskatteordningen. Dette er gældende både, hvis der betales topskat eller ej. Det er dog værd at bemærke, hvis hjælpen fra revisor kan undværes, bliver overskuddet en lille smule større ved kapitalafkastordningen set i forhold til personskatteloven og virksomhedsskatteordningen. Dette skyldes, at overskuddet fra lejeindtægten bliver større end i virksomhedsskatteordningen. Det er derfor mere attraktivt at anvende kapitalafkastordningen ved lave renteudgifter, hvis revisorhjælpen kan undværes Case 3 - Ingen lån og dermed ingen renteudgifter Til sidste har vi foretaget en beregning, hvor forældrene køber lejligheden kontant, og derfor ikke optager nogen form for lån eller har nogle renteudgifter fra lejligheden. Samme tilfælde vil gøre sig gældende, hvis forældrene køber lejligheden med midler fra friværdi i deres egen bolig. Det er nemlig ikke tilladt at trække private renteudgifter fra i virksomhedsskatteordningen. Disse renteudgifter kan dog fratrækkes i beregningen af kapitalindkomsten i alle ordninger. Da der ingen gæld er i lejligheden, bliver kapitalafkastet for kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen ens på kr. Kapitalafkast i KAO Kapitalafkast i VSO Kapitalafkastgrundlag: Kapitalafkastgrundlag: Kontantpris kr Kontantpris kr Kapitalafkast 1% kr Kapitalafkast 1% kr Overskud før renter kr Overskud efter renter kr Negativ nettokapitalindkomst kr. - Kapitalafkast kr Kapitalafkast kr Kilde: Egen tilvirkning Igennem hele skatteopgørelsen 46 for kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen er det de samme forudsætninger, der bruges, og derfor bliver skatteberegningen og likviditetsopgørelsen ens. Forskellen opstår først, hvis forælderen ikke har behov for hjælp fra en 46 Se bilag 14 for skatteopgørelse 57

64 revisor. Her bliver overskuddet fra kapitalafkastordningen på kr. hvorimod at overskuddet fra virksomhedsskatteordningen bliver kr. På samme måde som i case 2, så er personskatteloven anderledes fra kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen, da der ikke beregnes et kapitalafkast i personskatteloven. Hvis der ingen renteudgifter er tilknyttet lejligheden, er det mest optimalt at anvende kapitalafkastordningen. 16. Sammenligning af de tre cases vedr. lejlighed i Aalborg I nedenstående skema ses en sammenligning af de tre scenarier med udgangspunkt i, at der betales topskat. Vi har valgt kun at sammenligne resultatet ved topskat, da vi kun så en lille forskel på, om forælderen betalte topskat eller ej. Vi så ligeledes i besvarelserne fra vores spørgeskema, at i 13 ud 16 husstande betaler mindst én af forældrene topskat. I nedenstående sammenligning er resultatet for personskatteloven og kapitalafkastordningen uden udgift til revisor. Likviditetsbehov pr. mdr. PSL KAO VSO Obligationslån, 2,5% Kr Kr Kr Variabel forrentet lån, 0,27% Kr. 618 Kr. 875 Kr. 710 Ingen lån Kr Kr Kr Kilde: Egen tilvirkning Derudover kommer afdrag på eventuelle lån, som kan ses som en opsparing i lejligheden, da disse midler oftest vil komme retur til forældrene ved salg af lejligheden. Beregningerne viser at i det tilfælde, hvor renteudgifterne overstiger overskuddet fra lejeindtægten, opnås den største skattefordel ved at anvende virksomhedsskatteordningen. Beskatningen bør ske hos den forælder, som betaler topskat, for at opnå en større fradragsværdi fra underskuddet, da værdien ved topskat er på 51,95% mod 38,46% under topskattegrænsen. Anvender forælderen virksomhedsskatteordningen, skal denne følge kravene om at adskille privatøkonomien fra lejlighedens økonomi samt udarbejde et detaljeret regnskab. Hvis der derimod er lave eller ingen renteudgifter, vil det være en fordel at anvende kapitalafkastordningen og lade beskatningen ske hos den forælder, der ikke betaler topskat. 58

65 Ligeledes undgår man at skulle opfylde alle de krav, som virksomhedsskatteordningen stiller, hvis man bliver beskattet efter kapitalafkastordningen. Generelt bør man ikke vælge personskatteloven, hvis man ønsker at opnå den største skattemæssige fordel, fordi der ikke er fradrag for kapitalafkast i den personlige indkomst, som der er i kapitalafkastordningen eller fradrag for renteudgifter og kapitalafkast som i virksomhedsskatteordningen. 17. Skatteberegninger af de tre forskellige beskatningsformer vedr. lejlighed i København Den anden beregning er på lejligheden i København 47, der er en 3-værelses lejlighed til kr., som er en større kontantpris end den i Aalborg, men her er der mulighed for, at barnet kan leje det ene værelse ud. Se bilag 16 for regnskab tilhørende lejlighed i København. Efter at have lavet beregningerne 48 kan vi se, at der skattemæssigt ikke er nogen forskel på, at forældrene køber en dyre lejlighed i København end en lejlighed i Aalborg. Den eneste forskel der er, er at lejligheden i København er dyrere at anskaffe og derfor bliver huslejen også væsentlig højere for barnet. Vi har forudsat, at huslejen er kr. pr. måned. I skemaet nedenunder kan en sammenligning af de tre finansieringsmuligheder ses, hvor der tages udgangspunkt i, at forælderen betaler topskat og revisorudgiften er ikke medtaget i PSL og KAO: Likviditetsbehov pr. mdr. PSL KAO VSO Obligationslån, 2,5% Kr Kr Kr Variabel forrentet lån, 0,27% Kr. 983 Kr Kr Ingen lån Kr Kr Kr Kilde: Egen tilvirkning Konklusionen på hvilken beskatningsform forældrene skal vælge, er den samme uanset, om de køber en lejlighed til kr. eller kr. Udgiften til en dyrere lejlighed er selvfølgelig højere, men samtidig er lejeindtægten også noget højere grundet lejlighedens størrelse, beliggenhed og stand. Derfor kan forældrene opnå et større overskud fra driften af lejligheden ved en dyrere lejlighed, som det ses i det opgjorte regnskab for lejligheden i København. Renteudgifter vil tilsvarende være højere på grund af den større belåning i lejligheden, men ifølge likviditetsopgørelsen ovenfor vil lejligheden give et overskud, så længe renteudgifterne ikke 47 Se bilag 15 for salgsopstilling 48 Se bilag 17 for finansiering og bilag 18 for skatteopgørelse 59

66 overstiger overskuddet fra driften af lejligheden og forældrene vælger at bruge virksomhedsskatteordningen. Hertil kommer afdrag på optaget i lejligheden, som skal lægges oveni likviditetsbehovet, men som tidligere beskrevet kan afdrag ses som en opsparing i lejligheden og ikke en direkte udgift. Vi har tidligere nævnt, at en af fordelene ved at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen er, at der er mulighed for at opspare i virksomheden og på den måde udsætte beskatningen af overskuddet. Det er muligvis ikke relevant at opspare i virksomheden ved forældrekøb, da indtægterne og udgifterne ved lejligheden svinger meget lidt år for år. Virksomhedens overskud vil kun udgøre en lille del af forældrenes samlede personlige indkomst. Ønsker forældrene alligevel ikke at hæve hele overskuddet, kan det senere bruges til at dække et underskud ved en større vedligeholdelsesudgift. Det vil i så fald være en fordel at vælge virksomhedsskatteordningen, da denne ordning ikke har begrænsninger for, hvor meget der må opspares. Ved kapitalafkastordningen er der udover begrænsning for, hvor meget der kan opspares, også en begrænsning på hvor længe opsparingen må stå, samt at den ikke kan hæves i de tre første måneder efter indsættelsen på den særlige konjunkturudligningskonto. Normalt anvendes en opsparing i virksomheden til at skatteoptimere, så man undgår at betale topskat eller til at udligne udsving i indtjeningen, men det vil ikke være tilfældet med forældrekøb, hvor forældrene som regel har en høj lønindkomst udover overskuddet fra virksomheden. Hvis forældrene allerede har nået topskattegrænsen, vil en opsparing ikke have nogen effekt for skatten. 18. Opsummering afsnit 4 Selvom én beskatningsform er attraktiv for forældrene i øjeblikket, bør de løbende revurdere, om de stadig benytter den mest optimale beskatningsform i forhold til deres økonomiske situation. Der kan nemlig være sket ændringer i lønindkomst, udgifter og indtægter i forbindelse med udlejningen, eller renteudgiften er måske ændret væsentligt, hvis der er optaget et variabelt forrentet lån eller forældrene har afdraget en stor del af gælden. Renten på realkreditlån har tidligere været en del højere og dermed har renteudgiften været større, og ydermere var satsen på kapitalafkastet tidligere højere. Det kan give et andet resultat end det, vi er kommet frem til, og det kan derfor være, at der tidligere var større fordele ved at anvende enten kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen, end det vi ser nu. 60

67 Som tommelfingerregel vil forældre, der betalte topskat og havde optaget lån i lejligheden, opnå den største fordel ved at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. Her er vi kommet frem til, at fordelen ved at anvende virksomhedsskatteordningen kun opnås, hvis renteudgifterne overstiger overskuddet fra lejeindtægten ellers bør de anvende kapitalafkastordningen. Hvis revisorudgiften er større end de kr. vi har afsat, så vil virksomhedsskatteordningen være mindre fordelagtig at anvende. Afhængigt af valg af revisor og hvor stort et arbejde revisoren bruger på udarbejdelse af regnskab og selvangivelsen, kan udgiften meget vel være en del højere. Konklusion For at finde frem til hvilken beskatningsform, der er den mest fordelagtige for forældre at lade sig beskatte efter, når de køber en ejerlejlighed til deres barn, har vi først i projektet beskrevet, hvilke fordele og ulemper der er ved de tre beskatningsformer. Først har vi beskrevet personskatteloven, hvor vi fandt frem til, at fordelen ved at lade sig beskatte efter denne model er, at det er den mest simple model at anvende og det eneste der kræves er, at man skal følge mindstekravsbekendtgørelsen, som omfatter at forældrene skal udarbejde et regnskab for ejerlejligheden og indberette lejeindtægten til SKAT. Der er altså således ikke behov for at betale en revisor for at udarbejde regnskabet, hvis forældrene selv kan gøre dette. Regnskabet skal laves, da SKAT kan kræve at se regnskabet, og derfor skal forældrene kunne fremvise dette. Ulempen ved at lade sig beskatte efter personskatteloven er, at forældrene bliver beskattet med op til 51,95% af virksomhedens resultat i det tilfælde, hvor den personlige indkomst overstiger topskattegrænsen på kr. Den anden beskatningsform, der er beskrevet er virksomhedsskatteordningen, som er den mest komplicerede af de tre former. Dog er der nogle fordele ved at anvende denne model, nemlig at der opnås en større fradragsværdi af de renteudgifter, som tilknytter sig ejerlejligheden, da disse fratrækkes i den personlige indkomst. I det tilfælde hvor virksomheden giver underskud, giver modellen mulighed for at fratrække dette underskud i den personlige indkomst. Der skal beregnes et kapitalafkast, som er aktiver minus passiver og dette fratrækkes i den personlige indkomst og tillægges i kapitalindkomsten, hvilket giver en fiktiv rente af virksomhedens egenkapital. Hvis der er optaget lån i lejligheden, vil kapitalafkastet som oftest udgøre en mindre del. En anden fordel ved denne model er, at der er mulighed for at opspare i virksomheden og dermed mulighed for at 61

68 skatteoptimere ved at udsætte beskatningen af en del af virksomhedens overskud. Selvom det måske ikke er relevant for forældrekøb, så giver modellen mulighed for, at udjævne svingende indtjening. På denne måde udskydes den personlige beskatning, men der skal betales virksomhedsskat, som så senere bliver modregnet i hævning af det opsparede. Ulemperne ved at anvende virksomhedsskatteordningen er, at forældrene skal adskille deres private økonomi og økonomien for ejerlejligheden, da det tydeligt skal fremgå, hvilke indtægter og udgifter, som hører til lejligheden. Der skal som regel involveres en revisor til udarbejdelse af regnskab, da der er nogle forskellige konti, som skal opgøres såsom indskudskontoen, mellemregningskontoen og hævekontoen. Den tredje og sidste beskatningsform som vi har beskrevet, er kapitalafkastordningen, som er et simplere alternativ til virksomhedsskatteordningen, da der er færre krav til denne ordning - blandt andet at forældrenes private økonomi og økonomien for lejligheden ikke skal være opdelt. Fordelen ved denne er, at der beregnes et kapitalafkast på baggrund af virksomhedens aktiver. Ved forældrekøb vil aktivet bestå af lejligheden og det vil sige, at kapitalafkastet vil være højere her end ved virksomhedsskatteordningen, da ved opgørelsen af kapitalafkastegrundlaget i virksomhedsskatteordningen fratrækkes gælden til lejligheden. Kapitalafkastet bliver fratrukket i den personlige indkomst og tillagt i kapitalindkomsten, og dermed opnås der en skattebesparelse, da skatten er højere for personlig indkomst end kapitalindkomst. Der er ligeledes mulighed for at opspare en del af overskuddet, som i kapitalafkastordningen kaldes for konjunkturudligning, men her er det kun tilladt at opspare optil 25% af virksomhedens overskud og der skal mindst opspares kr. Der er ydermere andre krav, der skal opfyldes, hvis man ønsker at opspare. I denne ordning er der heller ikke så store udgifter til revisor som i virksomhedsskatteordningen, da der som beskrevet ikke er de samme krav til denne ordning, og måske kan revisorudgiften helt undlades. Vi kan derfor konstatere, at der er mange forskellige elementer der spiller ind, når forældrene skal vælge, hvilken beskatningsform de vil beskattes efter. Dernæst undersøgte vi gennem spørgeskemaundersøgelse, hvilken beskatningsform forældre anvender, når de har foretaget forældrekøb og vi undersøgte, hvilke argumenter der lå til grund for denne beslutning. Vi udførte goodness-of-fit-test for at teste, om stikprøven var repræsentativ 62

69 og for at undersøge, om der var nogle sammenhænge mellem de svar, vi fik i spørgeskemaet. Vi analyserede os frem til, at stikprøven ikke var repræsentativ i forhold: hvor forældrene var bosat, da p-værdien blev 9,2607E-07%, og dermed mindre end signifikansniveauet på 5%. hvilken beskæftigelse forældrene havde, da p-værdien blev 1,29%, som også er mindre end signifikansniveauet. og til sidst forældrenes samlede husstandsindkomst, hvor p-værdien blev 0,77%, som ligeledes er under signifikansniveauet. Ikke alle testene opfyldte forudsætningen om, at der skulle være mindst 3 forventede værdier, hvilket skyldtes den lille stikprøvestørrelse. Alligevel valgte vi at arbejde videre for at undersøge, om der var sammenhænge. Vi opsatte kontingenstabeller for sammenhæng mellem: beskatningsformer og optagelse af lån, p-værdien = 33,8% beskatningsformer og hvem forældrene har rådført sig med, p-værdien = 16,5% beskatningsformer og beskæftigelse, p-værdien = 92,9% husstandsindkomst og optagelse af lån, p-værdien = 41,1% husstandsindkomst og beskatningsformer, p-værdien = 89,6% Ved alle de testede sammenhænge blev p-værdien over signifikansniveauet på 5%, og dermed kunne vi bevise, at der ingen sammenhænge var. Selvom vi kom frem til ved goodness-of-fit-test, at der ingen sammenhænge var mellem de valgte kategorier, forsøgte vi at komme med nogle forklaringer på, hvorfor vi forventede, at der ville være sammenhænge mellem de testede kategorier. Den bedste forklaring vi kunne komme med, hvorfor det ikke lykkedes os at finde sammenhænge var, at stikprøven var så lille, og derfor ikke gav os et retvisende billede af virkeligheden. Vi stillede os dog undrende overfor, hvorfor der ikke var sammenhæng mellem dem, der havde valgt virksomhedsskatteordningen og samtidig havde optaget lån i lejligheden, da vi jo i det tidligere afsnit kunne konstatere, at den største fordel ved at anvende virksomhedsskatteordningen netop var, hvis der var store renteudgifter. Men vi kan dog ikke vide, om dem der har valgt virksomhedsskatteordningen, har valgt denne på grund af renteudgifterne, eller om der er en anden forklaring på valget, idet vi ikke kender størrelsen på 63

70 deres renteudgifter. I besvarelserne fra vores spørgeskema er der 10 ud af 16, som har givet udtryk for, at den ordning som de har valgt, gav dem den største skattemæssige fordel. Det har dog ikke været mulig ud fra besvarelserne at se, på hvilken måde den skattemæssige fordel kommer til udtryk. Som det sidste i projektet har vi foretaget forskellige beregninger for at finde frem til hvilke faktorer, der havde indflydelse på, hvilken beskatningsform, der var den mest optimale. Vi har derfor foretaget beregninger på to forskellige ejerlejligheder, hvor vi til begge havde opstillet tre cases med forskellige finansieringsmuligheder og herunder om forældrene betalte topskat eller ej, for at se om dette kunne have betydning for, hvilken beskatningsform der ville være mest fordelagtig. Den første lejlighed vi foretog beregninger på, var lejligheden i Aalborg, hvor vi kom frem til ved første case, hvilket var med fastforrentet obligationslån og banklån, at det bedst kunne betale sig at anvende virksomhedsskatteordningen, hvis der var høje renteudgifter, og især hvis forældrene også betalte topskat. Den anden case var foretaget ud fra variabelt forrentet lån uden banklån for at vise, hvordan beregningen ville se ud, hvis renteudgifterne ikke var så store. Vi kom frem til, at det vil være en fordel at anvende kapitalafkastordningen, hvis vi tog højde for den revisorbesparelse forældrene kunne opnå fremfor, hvis de anvendte virksomhedsskatteordningen. Forskellen på disse to ordninger var dog ikke så store, hvis vi medtog udgiften til revisoren og her ville det så være en lille smule mere fordelagtig at anvende virksomhedsskatteordningen. Den tredje case var beregninger ud fra, at der ingen lån var optaget i forbindelse med køb af ejerlejligheden og dermed var der ingen renteudgifter. Hvis der ikke var nogle renteudgifter, så ville skatteopgørelsen for kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen være ens. Der hvor forskellen lå var, at ved anvendelse af kapitalafkastordningen kunne forældrene spare noget af udgiften til revisoren og dermed blev enten beskatningen mindre eller overskuddet blev større og det gjorde kapitalafkastordningen til den mest fordelagtige model at anvende for forældrene ved denne case. Vi kan ikke konkludere at den ene beskatningsform er bedre end den anden, men vi kan se nogle tendenser, der går igen i forhold til fordele og ulemper ved sammenligninger af de tre former samt 64

71 vores beregninger. Den mest optimale beskatningsform vil altid afhænge af den købte lejlighed, herunder købsprisen, indtægter og udgifter mv. Hvis vi tager udgangspunkt i, at forældrene optager realkreditlån og banklån til finansiering af lejligheden, så vil det medføre store renteudgifter. Hvis disse renteudgifter er større end det overskud, der skal beskattes, vil det være en fordel for forældrene at benytte virksomhedsskatteordningen, da det vil give et underskud, som kan modregnes i forælderens lønindkomst. Forældrene bør ligge beskatningen hos den forælder, som betaler topskat, hvis overskuddet efter renter bliver negativt, da de dermed får et større rentefradrag, som fratrækkes i den øvrige indkomst. Det forudsættes altså, at der samtidig anvendes virksomhedsskatteordningen. Det er dog ikke sikkert, at renteudgifterne er så store, som de før i tiden har været, da renteniveauet de sidste par år har været meget lavt. I vores beregninger viste det sig, at når renteudgifterne ikke er større end overskuddet fra lejligheden, så vil det være mere fordelagtig for forældrene at lade sig beskattet efter kapitalafkastordningen. Ydermere kan forældrene også spare en del af, hvis ikke hele udgiften til revisoren ved at anvende kapitalafkastordningen. Ud fra beregningerne af de tre forskellige cases kan vi ikke se nogen fordel for forældrene at lade sig beskatte efter personskatteloven, da denne model er den, hvor der betales den højeste skat. Vores spørgeskemaundersøgelse viste dog, at der alligevel er nogle forældre, som bliver beskattet efter denne model. Vi tror, at det kan være på grund af, at det er den mest simple måde og det eneste forældrene selv skal sørge for, er at udarbejde regnskabet for lejligheden og indberette overskuddet før renter og renteudgiften til SKAT. Vi mener, at det vil være kapitalafkastordningen, der vil være mest fordelagtige for forældrene, hvis renteudgifterne ikke overstiger overskuddet fra lejligheden. Her ligger der dog en lille smule mere arbejde for forældrene, da de selv skal opgøre kapitalafkastet, som er lejlighedens kontante købesum x kapitalafkastsatsen på 1% i år Det eneste de skal være opmærksomme på, er at kapitalafkastet maks. kan udgøre det største beløb af enten overskud før renter eller negativ nettokapitalindkomst. Det er værd at nævne, at selvom forældrene det ene år vælger at anvende virksomhedsskatteordningen og hvis renteudgifterne året efter bliver lavere, så har de mulighed for at ændre til en anden beskatningsform, hvis dette gør det mere fordelagtig for dem. De kan altså selv vælge år for år, hvilken beskatningsform de vil beskattes efter. 65

72 Perspektivering Da renteudgifterne har stor betydning for, hvilken beskatningsform der er den mest fordelagtige for forældrene at lade sig beskatte efter, synes vi det kunne være interessant at perspektivere vores projekt til, hvad der får renteniveauet til at ændre sig i enten opadgående- eller nedadgående retning. Væksten i økonomien har stor betydning for renterne og ved en høj vækst, er der tale om højkonjunktur. I højkonjunktur går det godt for økonomien, og der er mange, som vil låne penge til fx forbrug og investeringer. Det betyder, at der er en øget efterspørgsel efter penge, og da penge ikke findes i ubegrænsede mængder, betyder det, at renten stiger. Økonomernes syn på fremtiden og dermed også renteniveauet påvirkes hver gang der kommer nye informationer om den økonomiske udvikling. Hvis der er positive forventninger til den økonomiske udvikling, så vil renten stige og omvendt vil renten typisk falde, hvis der er forventninger til lav vækst i den økonomiske udvikling. Renten på realkreditlån bestemmes ud fra forskellige faktorer i økonomien, og det er ofte de pengepolitiske signaler fra centralbanker og forventninger til økonomien på kort sigt, som har stor betydning for, hvordan de korte renter reagerer. Den korte rente er et udtryk for renten på lån med en løbetid på op til 10 år. For boligejerne med variabelt forrentede lån er de korte renter særlig interessante, og specielt den helt korte rente. Danmark har fastkurspolitik overfor euroen, hvilket vil sige, at når ECB ændre de korte renter, så vil Nationalbanken gøre det samme inden for få timer for netop at bevare styrkeforholdet mellem kronen og euroen. Hvis ECB hæver den korte rente, betyder det, at lån med variabel rente bliver dyrere 49. I Europa er det Den Europæiske Centralbank, som kan igangsætte nogle tiltag, som gerne skal hjælpe med at holde priserne stabile. ECB har et mål om, at den årlige stigning i forbrugerpriserne skal holdes på omkring 2%. Et af de tiltag de kan igangsætte, er den ledende rente, som sender handelsmarkederne et signal om, hvor meget prisen på penge er. Hvis der er lav rente, vil det dermed betyde, at det er billigt at låne penge, som så gerne skal sætte gang i økonomien. Et andet tiltag ECB kan tage i brug, er at de kan vælge at stille mere eller mindre likviditet til rådighed, hvor

73 der ved mere likviditet vil betyde, at der vil være et stort udbud af penge, hvilket vil få prisen på penge til at falde. Den lange rente kan være sværere at forudsige, da denne er påvirket af de forventninger, der er til økonomien på lang sigt. Hvis der er en forventning om høj vækst, så vil det give en relativ høj lang rente, og omvendt vil der ved forventninger om svag vækst give en relativ lav lang rente 50. Den lange rente bestemmer renten på lån med en løbetid på 10 år og derover, herunder fastforrentet obligationslån som kan have en løbetid på 10, 15, 20 eller 30 år. Jo længere løbetiden er, jo højere er renten, da der er en øget risiko ved at låne penge ud over en længere årrække. Det er den internationale renteudvikling og dermed den økonomiske situation i USA, der er med til at bestemme den lange danske rente, da økonomien i USA har stor betydning for resten af verden. Centralbanken har ikke på samme måde mulighed for at styre den lange rente, som de har med den korte rente. Renten bestemmes mere af udbud og efterspørgsel, og her er det ofte pensionskasser, investeringsforeninger og private investorer, der er med til at påvirke den lange rente i Danmark. Dog kan ECB indirekte påvirke den lange rente ved at opkøbe lange og mellemlange obligationer, som vil øge efterspørgslen, og dermed få obligationskurserne til at stige og tilsvarende få renten til at falde yderlig. Dette kan lade sig gøre ved, at ECB benytter QE programmet, der har til formål at stimulere en økonomi, hvor renteniveauet er ekstremt lavt 51. Faldet i den lange rente betyder, at det bliver billigere for husstandene og virksomhederne at låne penge. Dette skal gerne få husholdningerne til at låne flere penge, og dermed også bruge flere penge, som så gerne skal sætte gang i økonomien

74 Graf 1 - Kilde: I grafen 53 ses udviklingen i renten på det 30-årige obligationslån og renten på det 1-årige 54 rentetilpasningslån. Der ses, som beskrevet tidligere, at renten på det fastforrentet obligationslån er væsentlig højere, da denne følger den lange rente, hvorimod det 1-årige rentetilpasningslån følger den korte rente. Renten på det variabelt forrentet lån er sidste halvdel af 2016 negativ og dermed er det ekstremt billigt at låne penge til køb af fx en lejlighed. Renten på et fastforrentet lån ligger og svinger mellem 2% og 2,5%, hvilket ligeledes er det laveste, der længe er set for et 30- årigt fastforrentet lån. Renteudviklingen har derfor gjort det billigere at finansiere et køb af en lejlighed og dermed attraktivt for forældre at foretage et forældrekøb. Dertil kommer bidragssatsen, som skal betales til realkreditinstitutterne, og denne varierer alt efter, hvilket lån der er valgt. Bidragssatsen er billigst for et fastforrentet lån med afdrag og stiger jo kortere refinansieringsperioden er. Den kan ligeledes variere lidt efter valg af realkreditinstitut, men ligger generelt mellem 0,6% - 1,4%. Det bevirker, at man stadig vil have en renteudgift til trods for, at der er optaget lån med negativ rente. Vi kan derfor i denne perspektivering konstatere, at det er svært at forudse, hvilken retning renten bevæger sig i, da der er mange faktorer, som spiller ind. Når forældre skal vælge lån til den forældrekøbte lejlighed, er der mulighed for at vælge et fastforrentet lån eller et variabelt forrentet lån, og hvilken finansieringsmulighed de vælger, kommer helt an på, hvor risikovillige de er. Den variable rente er ekstrem lav, og det vil være en billig finansiering, men der er ikke nogen, der ved, hvad renten er den dag, hvor lånet skal refinansieres. Hvis forældrene vil være helt sikre Der kan ikke optages nye 1-årige rentetilpasningslån 68

75 på den fremtidige ydelse på realkreditlånet, skal de vælge det fastforrentede lån, da renten her også er den laveste indenfor de seneste mange år, hvilket også kan ses på grafen ovenfor. Hvis forældrene har optaget lån i lejligheden til en bestemt rente, og renten derefter ændre sig, har de mulighed for at konvertere lånet. Hvis de konverterer lånet, kan det betyde mindre eller større renteudgifter, og så kan det være, at det vil være mere fordelagtigt at skifte beskatningsform. Vi formoder, at de fleste forældre som har købt lejlighed inden for de seneste 10 år, enten har et variabelt forrentet lån, hvor renten er faldet eller konverteret til et fastforrentet lån med en lavere rente. Det bevirker, at renteudgifterne muligvis ikke er så høje afhængig af størrelsen og antallet af afdrag på lånet. De lavere renteudgifter medføre, at virksomhedsskatteordningen ikke længere er så attraktiv at anvende. Derfor stiller vi os undrende overfor, hvorfor 56% i vores spørgeskema netop har valgt at bruge virksomhedsskatteordningen. Vi har dog ikke oplysninger på deres renteudgifter og deres overskud fra driften af lejligheden, men vi kan se, at der er en mindre del, som har optaget lån udover de 80%, og på den baggrund formoder vi, at renteudgifterne ikke er tårnhøje. Det er således ikke muligt at sige, hvilken beskatningsform der bør vælges ved et forældrekøb uden at lave yderligere beregninger på den specifikke lejlighed. Derfor anbefales det også, at man altid rådfører sig med fagspecialister inden for skat inden, man træffer det endelige valg. 69

76 Litteraturliste Bøger: Skat for de finansielle uddannelser Henrik Steen Andersen m. fl. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1. oplag Skatteret kompendium 2016 Henrik Kure Karnov Group Denmark, 6. udgave, 1. oplag Anvendt statistik for de finansielle uddannelser Kenneth Hansen Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag Kompendium i Skatteret 2016 Advokat Peter Wedel Ranch Krarup ASPIRI A/S, 13. udgave 2016 Bogen om skat - med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Regnskabsskolen, 1. udgave, 1. oplag 2015 Bogen om skat for selvstændige Søren Revsbæk Regnskabsskolen, 1. udgave, 1. oplag 2011 Omsætning af fast ejendom Anders Palmkvist m. fl Dansk Ejendomsmæglerforening, 1. udgave Methodology for creating business knowledge Ingeman Arbnor & Björn Bjerke SAGE Publications Ltd, 3. udgave 70

77 Love: Personskatteloven Kapitalafkastordningen Virksomhedsskatteordningen Virksomhedsskatteloven Statsskatteloven Ejendomsavancebeskatningsloven Bekendtgørelser: Bekendtgørelse for god skik for finansielle virksomheder Mindstekravbekendtgørelsen: BEK nr. 594 af 12/06/2006 Websites: besøgt d. 10/ besøgt d. 10/ besøgt d. 12/ besøgt d. 12/ besøgt d. 14/ besøgt d. 14/ besøgt d. 19/

78 besøgt d. 19/ besøgt d. 12/ besøgt d. 12/ /Salg%20af%20foraeldrekoebs%20lejligheder%20til%20boern.aspx besøgt d. 14/ besøgt d. 14/ besøgt d. 24/ besøgt d. 24/ besøgt d. 12/ besøgt d. 10/ besøgt d. 14/ besøgt d. 14/ besøgt d. 14/

79 besøgt d. 2/ besøgt d. 1/ besøgt d. 1/ besøgt d. 1/

80 Bilag 1 1) Har du foretaget forældrekøb? 4) Er du: 4) Er du: - Andet 5) Hvad er jeres husstandsindkomst brutto (cirka)? 6) Betaler nogen i husstanden topskat? 7) Hvordan er de første 80% af lejligheden finansieret (sæt gerne flere krydser)? 74

81 7) Hvordan er de første 80% af lejligheden finansieret (sæt gerne flere krydser)? - Andet 8) Hvordan er de sidste 20% af lejligheden finansieret (sæt gerne flere krydser)? 8) Hvordan er de sidste 20% af lejligheden finansieret (sæt gerne flere krydser)? - Andet 9) Hvem har du rådført dig med af hensyn til, hvilken beskatningsform du skulle vælge? 9) Hvem har du rådført dig med af hensyn til, hvilken beskatningsform du skulle vælge? - Andre Ingen 10) Hvilken beskatningsform har du valgt i forhold til beskatning af lejligheden? 11) Hvorfor valgte du den beskatningsform (sæt gerne flere krydser)? 75

82 11) Hvorfor valgte du den beskatningsform (sæt gerne flere krydser)? - Andet Andelsbolig må ikke ejes i virksomhed Min hustru, som er ansat i revisionsfirma, ønsker vi anvender den form Samlet status 76

83 Bilag 2 Goodness-of-fit test for given fordeling - Beskæftigelse Hypoteser H 0 : Fordelingen af observationerne følger den givne fordeling H A : Fordelingen af observationerne følger ikke den givne fordeling Beregninger i Kategori p i E i O i Testst 1 Lønmodtagere 0, , , Selvstændige 0, , , Sum , Resultat Frihedsgrader 1 Teststørrelse 3, p-værdi 0, ,02% 77

84 Bilag 3 Goodness-of-fit test for given fordeling - hvor forælderne er bosat Hypoteser H 0 : Fordelingen af observationerne følger den givne fordeling H A : Fordelingen af observationerne følger ikke den givne fordeling Beregninger i Kategori p i E i O i Testst 1 Nordjylland 0, , , Midtjylland 0, , , Syddanmark 0, , , Sjælland 0, , , Hovedstaden 0, , , Sum ,53964 Resultat Frihedsgrader 4 Teststørrelse 33, p-værdi 9,2607E-07 0, % 78

85 Bilag 4 Goodness-of-fit test for given fordeling - husstandsindkomst Hypoteser H 0 : Fordelingen af observationerne følger den givne fordeling H A : Fordelingen af observationerne følger ikke den givne fordeling Beregninger i Kategori p i E i O i Testst 1 < kr. 0, , , k0, , , > kr. 0, , ,5098 Sum ,6205 Resultat Frihedsgrader 2 Teststørrelse 141, p-værdi 1,768E-31 79

86 Bilag 5 Goodness-of-fit test for given fordeling - husstandsindkomst justeret Hypoteser H 0 : Fordelingen af observationerne følger den givne fordeling H A : Fordelingen af observationerne følger ikke den givne fordeling Beregninger x x i Kategori p i E i O i Testst 1 > kr. 0, , , k 0, , , < kr. 0, , , Sum , Resultat Frihedsgrader 2 Teststørrelse 9, p-værdi 0,77% 80

87 Bilag 6 Goodness-of-fit test for uafhængighed i kontingenstabel - husstandsindkomst og beskatningsform Hypoteser H 0 : Der er uafhængighed (ingen sammenhæng) i kontingenstabellen H A : Der er afhængighed (sammenhæng) i kontingenstabellen Observerede værdier KAO PLS VSO Sum kr Over kr Under kr. 1 1 Sum Forventede værdier KAO PLS VSO Sum kr. 1,13 1,50 3,38 6 Over kr. 1,69 2,25 5,06 9 Under kr. 0,19 0,25 0,56 1 Sum Bidrag til teststørrelsen KAO PLS VSO Sum kr. 0,01 0,17 0,04 0,22 Over kr. 0,06 0,03 0,00 0,09 Under kr. 0,19 0,25 0,34 0,78 Sum 0,26 0,44 0,38 1,09 Resultat Frihedsgrader 4 Teststørrelse 1,09 p-værdi 0,

88 Bilag 7 Goodness-of-fit test for uafhængighed i kontingenstabel - Rådgivning og beskatningsform Hypoteser H 0 : Der er uafhængighed (ingen sammenhæng) i kontingenstabellen H A : Der er afhængighed (sammenhæng) i kontingenstabellen Observerede værdier Bankrådgiver Revisor Sum KAO 3 3 PLS VSO Sum Forventede værdier Bankrådgiver Revisor Sum KAO 0,56 2,44 3 PLS 0,75 3,25 4 VSO 1,69 7,31 9 Sum Bidrag til teststørrelsen Bankrådgiver Revisor Sum KAO 0,56 0,13 0,69 PLS 2,08 0,48 2,56 VSO 0,28 0,06 0,34 Sum 2,93 0,68 3,60 Resultat Frihedsgrader 2 Teststørrelse 3,60 p-værdi 0,

89 Bilag 8 Goodness-of-fit test for uafhængighed i kontingenstabel - Beskæftigelse og beskatningsform Hypoteser H 0 : Der er uafhængighed (ingen sammenhæng) i kontingenstabellen H A : Der er afhængighed (sammenhæng) i kontingenstabellen Observerede værdier Lønmodtager Selvstændig Sum KAO PLS VSO Sum Forventede værdier Lønmodtager Selvstændig Sum KAO 2,25 0,75 3 PLS 3,00 1,00 4 VSO 6,75 2,25 9 Sum Bidrag til teststørrelsen Lønmodtager Selvstændig Sum KAO 0,03 0,08 0,11 PLS 0,00 0,00 0,00 VSO 0,01 0,03 0,04 Sum 0,04 0,11 0,15 Resultat Frihedsgrader 2 Teststørrelse 0,15 p-værdi 0,

90 Bilag 9 Goodness-of-fit test for uafhængighed i kontingenstabel - Husstandsindkomst og lån Hypoteser H 0 : Der er uafhængighed (ingen sammenhæng) i kontingenstabellen H A : Der er afhængighed (sammenhæng) i kontingenstabellen Observerede værdier kr. Over kr. Under kr. Sum Lån Ikke lån Sum Forventede værdier kr. Over kr. Under kr. Sum Lån 4,13 6,19 0,69 11 Ikke lån 1,88 2,81 0,31 5 Sum Bidrag til teststørrelsen kr. Over kr. Under kr. Sum Lån 0,31 0,11 0,14 0,56 Ikke lån 0,68 0,23 0,31 1,22 Sum 0,98 0,34 0,45 1,78 Resultat Frihedsgrader 2 Teststørrelse 1,78 p-værdi 0,

91 Bilag 10 85