Superlyn i halvtimesdrift Aarhus-Aalborg - med stop i Hobro

Transkript

1 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 332 Offentligt Superlyn i halvtimesdrift Aarhus-Aalborg - med stop i Hobro - Omlægning til S-togslignende drift omkring Aarhus og Aalborg uden at øge driftsudgifterne Der indføres stop i Hobro for Superlyn København-Aalborg, hvilket kan lade sig gøre indenfor Timemodellen ved en kombination af DSBs nye tog og (evt.) en ekstra hastighedsopgradering af strækningen Aarhus-Aalborg Superlyn kan dermed erstatte IC-togsystemet Aarhus-Aalborg Superlyn København-Aarhus forlænges til Aalborg, så Superlyn kommer til at køre i halvtimesdrift København-Odense-Aarhus-Randers-Hobro-Aalborg Skørping forventes efter år 2022 betjent af et lokaltog Hobro-Lindholm Et andet forventet lokaltog Skørping-Lindholm foreslås forlænget til Arden og Hobro, så der bliver halvtimesdrift Hobro-Lindholm, med deraf følgende mulighed for optimal omstigning til Superlyn i Hobro Et nyt lokaltogsystem overtager og intensivere betjeningen mellem Aarhus og Randers. Lokaltoget overtager betjening af Hinnerup og den nye station i Laurbjerg, hvilket medfører hurtigere forbindelse mellem Skive/Viborg og Aarhus (=større billetindtægter), samtidig med at den nye station i Laurbjerg vil få positiv istedet for negativ samfundsmæssig nytte Med lokaltoget kan nye stationer i Brabrand, Aarhus Vest og Stevnstrup være samfundsmæssigt nyttige Den her foreslåede markante forbedring af togbetjeningen medfører noget overraskende en årlig netto indtægt/besparelse, efter en indledende investering i materiel og (evt.) hastighedsopgradering. Økonomien i nærværende notat er baseret på grove estimater, men indikerer ikke desto mindre at en mere kvalificeret analyse må være relevant Mere tog for pegee! Poul Brandt Jensen Civilingeniør, HD og Fremtidig Jernbaneinfrastruktur Nørd Enghave Park Allerød Allerød 21. maj 2017 Side 1

2 Ideen De elektriske togsæt, som DSB planlægger at indkøbe, kan pga. bedre acceleration (0,9-1,0 m/sek) gennemkøre strækningen Aarhus-Randers-Aalorg a. iut hurtigere ed forudsat i Togfode, /sek. Hvis der i forbindelse med hastighedsopgraderingen Aarhus-Aalborg kan spares yderligere ca. 1 minut, vil der i alt være ca. 2 minutter til rådighed til at Superlyn kan standse i Hobro, og stadig køre Aarhus-Aalborg på 1 time. Med stop i Hobro kan et ifølge Trafikpla for den statslige jernbane i år forvetet ICtogsystem Aarhus-Hadsten-Langå-Randers-Hobro-Skørping-Aalborg erstattes med Superlyn København-Odense- Aarhus-Randers-Hobro-Aalborg, idet betjeningen af Skørping, Hadsten og Langå overtages af lokaltog. Med denne omlægning vil der imidlertid kun være timedrift Aarhus-Aalborg, og af kontrakten med DSB fremgår at der skal være 2 tog pr. time. Det foreslås derfor at det andet Superlyn pr time (som kun er planlagt til at køre København-Aarhus) forlænges til Aalborg, så Superlyn kører i halvtimesdrift på hele strækningen København- Odense-Aarhus-Randers-Hobro-Aalborg. Når et helt IC-togsystem nedlægges og erstattes af en simpel forlængelse af Superlyn opnås en besparelse. Indførsel af regulær (og hurtig) halvtimesdrift Aarhus-Aalborg giver samtidig mærkbart øgede billetindtægter. Skørping mister den direkte IC-forbindelse en gang i timen til Aarhus (og København m.fl.). Men i 2022 er et lokaltog Hobro-Arden-Skørping-...-Aalborg-Lidhol forvetet ifgl. Trafikpla for de statslige jerae -. Med skift i Hobro opnås dermed fortsat forbindelse til Aarhus en gang i timen. Det foreslås at forlæge det i forvetede korte lokaltog Skørping-...Aalborg-Lindholm til Arden og Hobro. Hermed vil der fra Skørping og alle andre stationer mellem Hobro og Aalborg være forbindelse til Aarhus hver halve tie ed skift i Horo, og Skørpig er kopeseret for taet af IC-forbindelsen. På strækningen Aarhus-Randers skal et helt nyt lokaltog betjene de stationer, hvor det nedlagte IC-togsystem tidligere standsede. Lokaltoget foreslås at betjene Aarhus-(Brabrand)-Hinnerup-Hadsten-Laurbjerg-Langå- (Stevnstrup)-Randers i halvtimedrift. Hermed kan betjeningen af Hinnerup og den nye station i Laurberg flyttes væk fra togsystemet Aarhus-Viborg, hvorved der opnås kortere rejsetid for et stort antal passagerer på denne strækning (og forøgede billetindtægter). Samtidig løses på elegant vis problemet med en negativ samfundsmæssig nytte ved oprettelsen af den nye station i Laurbjerg (jf. DTU statusnotat af 17. februar 2017 ifbm. TRU Spørgsmål 361), idet lokaltoget antages at have færre gennemrejsende end toget Skive/Viborg-Aarhus, og et stop vil således generere færre rejsende. Ved en eventuel ny station i Stevnstrup (ved Randers) vil der kun være et begrænset antal gennemrejsende med lokaltoget, da alle rejsende fra Randers til Aarhus H jo kører med Superlyn. Et stop i Stevnstrup kan derfor være samfundsmæssigt nyttig. Ligeledes kan en fremtidig station i Brabrand betjenes. Sidst, men ikke mindst kan der måske med god samfundsøkonomi oprettes en eller to nye station et sted i Aarhus Vest. Eneste ulempe, ved at et nyt lokaltog-system overtager betjeningen af strækningen Aarhus-Randers, er at Hadsten og Langå mister den direkte IC-forbindelse til Aalborg (og København m.fl.). Lokaltoget vil imidlertid køre i halvtimedrift, mens IC-toget kørte i timedrift. Der er således i nogen grad kopeseret for ortfaldet af dee forbindelse. De lokale pendlere, som antageligvis udgør de flest af de rejsende, vil modsætningsvist opleve en markant forbedret service. Den foreslåede omlægning betyder at der indføres S-togs lignende drift omkring Aalborg og Aarhus, idet fjerntog kun betjener de store bycentre og omstigningsstationer til lokaltrafikken (Randers og Hobro). Princippet i omlægningen ka avedes allerede u og behøver ikke vente på Timemodellen/Superlyn. Lokaltogsystem Aarhus-Randers vil naturligt være en ekstra optio i det koede udud af Diselpakke. Side 2

3 Estimat - Investeringer Investeringer Hastighedsopgradering, Aarhus-Aalborg Op til 1 NT togsæt sparet væk Indkøb af 1 lokaltogsæt til Hobro-Arden-Skørping Indkøb af 4 lokaltogsæt til Aarhus-Randers 100 mio. kr. (0-85) mio. kr mio. kr. 108 mio. kr. Netto investering ca mio. kr. Estimat Drift Årlige besparelser IC-togsystem erstattes af forlængelse af Superlyn Forøgede billetindtægter Forbedret betjening af strækningen Aarhus-Aalborg Årlige udgifter Driftstilskud forlænget lokaltog Hobro-Arden-Skørping Driftstilskud nyt lokaltog Aarhus-Randers Årlig nettogevinst pr. år 10 mio. kr. 37 mio. kr. (3) mio. kr. (26) mio. kr. ca. 18 mio. kr. Ingen yderligere hastighedsopgradering Aarhus-Aalborg Hvis man beslutter at gennemføre omlægningen, men uden den yderligere hastighedsopgradering, reduceres billetindtægterne med 22 mio. kr. pr. år fra 37 mio. kr. til 15 mio. kr. pr år. Og estimatet for den årlig nettogevinst bliver dermed negativ med beskedne 4 mio. kr. pr år. Til gengæld reduceres investeringerne med 100 mio. kr. til kun at være mio. kr. Side 3

4 Detaljerne - Investeringer Hastighedsopgradering 1 minut kortere køretid Aarhus-Aalborg En præcis beregning af hvor meget tid det tager at standse i Hobro er nødvendig. Det ligger jo så heldigt, at der i forveje ikke ka køres hurtigere ed k/tie gee Horo, og deed koster det ikke så eget tid at standse her. I aller-edste fald vil esparelse hidrørede fra DSB s ye hurtigere aelerede tog være tilstrækkelig, så der slet ikke behov for en ekstra hastighedsopgradering. Men i mangel af bedre antages konservativt at der foruden tidsesparelse hidrørede fra DSB s ye tog skal spares yderligere 1 minut. Hastighedsopgraderingen fra 160 til 200 km/time Hobro-Aalborg var oprindeligt budgeteret til 112 mio.kr. for en 3 minutters tidsbesparelse, svarende til knap 40 mio. kr. pr. sparet minut. Som bekendt er hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg 160 til 200 km/time blevet voldsomt dyrere end budgeteret og forventes nu at koste mio. kr. svarende til ca. 130 mio. kr. pr. sparet minut. Projektet er derfor sat i bero. Da det således er uklart, hvordan man forventer at nå ned på en køretid på 60 minutter, er det næsten umuligt at estimere, hvad det vil koste at spare yderligere ca. 1 minut. Et groft estimat er derfor 100 mio. kr. Opgivelsen af hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg 160 til 200 km/time er antageligvis bagrunden for at Baedaark i Elektrifierig og opgradering Aarhus H.-Lidhol VVM aalyse del har idført e optio på opgraderig af strækige elle Raders og Horo fra 180 til 200 km/time, hvilket vil give en besparelse på ca 0,7 minut. Skulle DSB ende med at indkøbe tog der kan køre km/time kan hastigheden øges yderligere på denne relativt lige strækning. Men der går jo et par år før maksimalhastigheden på de nye tog kendes. I bedste fald indkøb af 1 NT togsæt mindre Det antages konservativt at en togstamme Aarhus-Aalborg består af kun et togsæt. Da det er de nye elektriske NT togsæt so DSB er i gag ed at askaffe, ka de sparede ivesterig ereges ud fra DSB s forvetig til prise for et yt togsæt. I DSB s oplæg Fretides tog af.. til TRU agives e forvetet pris på -17 mia. kr. for ca. 200 togsæt, svarende til en pris på mio. kr. pr togsæt. (Lidt afhængigt af om der er 3, 4 eller voge i det sparede togsæt). I bedste fald kan en hel togstamme spares væk, hvilket fremgår af TRU, Alm. del, Spm. 654, 8. september Modsat vil der i værste fald ikke kunne opnås en besparelse. Besparelse kan derfor estimeres til et sted mellem 0 og 85 mio. kr. Lokaltogsæt Nordjyske Jernbaner har indkøbt 13 nye togsæt (maksimal hastighed 140 km/time) for 350 mio.kr., svarende til en pris på ca. 27 mio.kr. pr stk. Det tager i dag 17 minutter med IC at køre Hobro-Arden-Skørping. Hastigheden på strækningen er kun 120 km/time. I 2022 vil strækningshastigheden være 160 eller 200 km/time. Med lokaltog der kan køre 140 km/time vil køretiden være omkring 15 minutter. En simpel forlængelse af lokaltoget Skørping-Lindholm til at køre Hobro- Lindholm kræver derfor kun ½ togsæt ekstra. Om det kan klares med Nordjyske Jernbaners nuværende materielpark eller om der skal indkøbes et ekstra togsæt vides ikke. Prise for åske togsæt til Horo-Arden- Skørping estimeres derfor til 0-27 mio.kr. Det kommer til at tage knap 40 minutter for et lokaltog (120 km/time) at køre Aarhus-Randers. For at opretholde halvtime drift kræves lige præcis 3 togsæt, hvis vende-tiden på endestationerne er 5 minutter. Men så optimal en køreplan kan næppe implementeres i praksis, når der skal opnås passende korrespondancer. Hertil kommer behovet for ca. 10% reservetogsæt osv. Det estimeres derfor at der behøves ialt 4 togsæt svarende til 108 mio. kr. Side 4

5 Detaljerne - Drift IC-togsystem erstattes af forlængelse af Superlyn DSB har besluttet ikke at indkøbe højhastigheds togsæt til k/tie, e udelukkede es togsæt til a. k/tie. Materielæssigt ka IC-togsystemet Aarhus-Aalborg derfor uden videre erstattes med Superlyn, og togkm prisen er dermed den samme i begge tilfælde. IC-togsystemet der foreslås nedlagt har en køreplanstid på mere end 1 time, mens Superlyn klarer det på 1 time rent, hvilket i sig selv medfører besparelse på personale og materiel. Et helt IC-togsystem nedlægges, og erstattes af en simpel forlængelse af Superlyn, hvorved der opnås besparelse på overhead, personale og materiel. Den konkrete besparelse afhænger imidlertid stærkt af i hvilken udstrækning IC-togsystemet vil være i samdrift med andre systemer. Som tidligere nævnt kan i bedste fald et helt togsæt spares væk. I mangel af bedre estimeres at ovenstående besparelser på driften i alt svarer til 10 mio. kr. pr. år. Billetindtægter Ud fra DSB s otat Fretides tog Beslutigsoplæg foretages u lidt høker-regning med udgangspunkt i Tael side, idet searie B trækkes fra searie C. Ma fider da at, når køretiden Aarhus-Aalborg øges med 2 minutter samtidig med at køretiden Odense-Esbjerg øges med 1 minut, så reduceres billetindtægterne med = 59 mio. kr. pr. år. Af figur i Trafikpla for de statslige jerane ka det løseligt aslås at atallet af rejsede (Odense-)-Fredericia-Esbjerg er ca. 1,5 gange færre end antallet af rejsende Aarhus-Aalborg. De reducerede billetindtægter fordeles nu forholdsmæssigt på de ekstra minutter således: 59 = (2 + 1/1,5) * X Og man finder da at billetindtægterne (X) reduceres 22 mio. kr. for hvert minut rejsetiden forlænges Aarhus- Aalborg. Eller omvendt, billetindtægten øges 22 mio. kr., hvis køretiden Aarhus-Aalborg reduceres 1 minut. Superlyn kører Aarhus-Aalborg på 60 minutter, mens IC-toget tager mindst 5 minutter længere, da det stopper ved 3 stationer mere. Antages nu at 1/3 af de rejsende mellem Aarhus og Aalborg anvendte den langsomme ICforbindelse, svarer den 5 minutter kortere rejestid med Superlyn til en forøget billetindtægt på 1/3 * 5 * 22 mio. kr. = 37 mio. kr. Hertil kommer øgede billetindtægter hidrørende fra kortere rejsetid mellem Skive/Viborg og Aarhus, idet betjeningen af Hinnerup og Laurbjerg flyttes til Aarhus-Randers systemet. Samt forøgede billetindtægter hidrørende fra at Hobro nu bliver Superlyn betjent. Og fra Raders, Lagå og Hadste so u liver ere itest etjet. Modsat vil der være reduerede illetidtægter pga. edgraderingen af IC- etjeige af Skørpig, Hadste og Lagå. Antageligvis er de øgede indtægter langt større end de øgede udgifter, men konservativt antages her de at udligner hinanden. Driftstilskud nyt lokaltog Aarhus-Randers I Trafik og Byggestyrelses rapport Afgræsig af ududspakke for regioaltogstrafik i Midt- og Vestjylland fregår det side, at det forvetes at koste state io. kr i driftstilskud at drive a. togsæt. I gennemsnit således ca. 6,5 mio kr pr år pr togsæt. Det ødvedige driftstilskud til det halve ekstra togsæt til Horo-Arden-Skørping vil da være ca. 3 mio. kr. Da der kræves 4 togsæt i drift på strækningen Aarhus-Randers kan det nødvendige driftstilskud estimeres til 26 mio. kr. pr år. Side 5