Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Transkript

1 Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som AE har analyseret, at knapt 10 mio. arbejdsløse i EU-7 nu har været ledige i et år eller mere. Det svarer til, at mere end fire ud af ti af de arbejdsløse er langtidsledige. Dermed er hele den reduktion, man opnåede i langtidsledigheden i Europa i de gode år fra , tabt på gulvet. Den høje langtidsledighed er samtidig et symptom på, at arbejdsløsheden i Europa er ved at bide sig fast, hvilket skader vækstmulighederne og belaster de offentlige budgetter. af senioranalytiker Erik Bjørsted 11. juni 01 Analysens hovedkonklusioner Arbejdsløsheden for EU-7 er nu på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er ligesom for ungdomsledigheden det højeste niveau i 1 år i EU-7. Langtidsledigheden er imidlertid også vokset kraftigt, hvilket betyder, at knap 10 mio. EUborgere nu er langtidsledige. Det svarer til mere end ud af 10. Det er specielt de gældsplagede lande, som Spanien, Grækenland, Irland og Portugal, som har en høj langtidsledighed. Udviklingen er et symptom på at arbejdsløsheden i EU, er ved at bide sig fast. Udfordringen er, at en permanent højere ledighed i Europa skader vækstmulighederne og gør det vanskeligere at skabe balance på de offentlige budgetter i Europa. Hvis man på den lange bane vil hæve den fulde velstandsgevinst af reformerne i EU, er det derfor nødvendigt ligeledes at stimulere væksten på kort sigt. Det kunne fx være en øget kapitalindsprøjtning til Den Europæiske Investeringsbank, som gør det muligt for virksomheder at låne penge til investeringer også i de gældsplagede lande, eller via midler fra EU s strukturfonde. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Fire ud af ti arbejdsløse i EU har været arbejdsløse i et år eller mere Nye tal fra EUROSTAT, som AE har analyseret, viser, at arbejdsløsheden i EU-7 i april 01 var på 10,3 pct., svarende til knapt,7 mio. personer. Det er det højeste ledighedsniveau i EU-7 i 1 år. Noget tilsvarende sig gældende for ungdomsledigheden, som i øjeblikket er over 0 pct. i EU-7. Det er imidlertid ikke kun arbejdsløsheden og ungdomsledigheden, som i øjeblikket bekymrer. Langtidsledigheden i Europa er ligeledes vokset voldsomt under krisen. I 011 (01-tal er pt. kun offentliggjort for DK, Spanien, Portugal, Estland og Litauen) var langtidsledigheden således på, pct. af arbejdsstyrken mod lidt over ½ pct. inden krisen satte ind. Dermed er hele den reduktion, man opnåede i langtidsledigheden i EU-7 i de gode fra , nu tabt på gulvet. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i den samlede arbejdsløshedsprocent i EU-7 og langtidsledighedsprocenten i EU-7. Langtidsledighedsprocenten på, pct. svarer til, at knapt 10 mio. arbejdsløse i EU-7 har været ledige i et år eller mere. Ud af de i alt 3 mio. arbejdsløse i EU-7 i 011 er altså mere end ud af 10 i dag langtidsledige. Ser man isoleret på EU-15, hvor data går længere tilbage i tid, er billedet faktisk, at langtidsledigheden er den højeste siden 1999 og dermed er på sit højeste niveau i 1 år. Figur 1. Udviklingen i ledigheden og langtidsledigheden i EU 1 Ledighed Langtidsledighed Ledighed Langtidsledighed Anm.: I opgørelsen er man langtidsledig, hvis man har været arbejdsløs i et år eller mere. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Den høje ledighed i Europa kan bide sig fast Det er en meget alvorlig udvikling, der må tolkes som et symptom på, at den høje arbejdsløshed er ved at bide sig fast i Europa. Bekymringen bekræftes endvidere af de historiske erfaringer, som viser, at når først arbejdsløsheden er vokset til et højt niveau, har den en tendens til at forblive høj de efterfølgende år. Fænomenet er kendt som persistens, og ses i stort omfang i de europæiske lande.

3 Omfanget af persistens kan illustreres ved at beregne, hvor meget ledighedsniveauet i en periode betyder for ledighedsniveauet i den næste periode. Beregningerne er beskrevet i Boks 1 og viser, at ca. 95 pct. af ledigheden i ét år i gennemsnit overføres til det næste år. Det er en meget høj grad af persistens og konsekvensen er, at flere risikerer at hænge fast i ledighedskøen med flere langtidsledige til følge.. Boks 1. Beregning af ledighedens persistens Graden af ledighedens persistens kan beregnes ved at estimere følgende ligning: u t = αu t-1 + β + µ t hvor u t er arbejdsløshedsraten i et givent år, u t-1 er arbejdsløshedsraten året før, α og β er kontanter og µ t er fejlleddet i modellen. Jo højere α er, jo mere persistent er ledigheden og jo længere tid vil en stigning i arbejdsløsheden have effekt de efterfølgende år. Nedenfor er modellen estimeret på baggrund af AKU-ledighden for Danmark. Som det fremgår af figur B1, er der en meget pæn lineær sammenhæng mellem ledigheden og ledigheden foregående år. Den estimerede ligning kan forklare ca. 83 pct. af variationen i data og har en gennemsnitlig forudsigelsesfejl på 1 pct. point. Den estimerede sammenhæng tilsiger, at ca. 9 pct. af stigningen i ledigheden i ét år overføres til næste år. Figur B1. AKU-ledigheden som funktion af AKU-ledigheden året før for Danmark u 0,1 0,1 y = 0,918x + 0,00 R² = 0,8335 0,08 0,0 0,0 0,0 0 u(-1) 0 0,05 0,1 0,15 Anm.: Estimationsperioden er , T-værdien til koefficienten til ledigheden året før er 1,1. Den gennemsnitlige forudsigelsesfejl er ca. 0,01, svarende til 1pct. point. På tilsvarende vis kan man beregne omfanget af persistens for andre lande -- resultaterne er vist i tabel B1 i bilag 1. Resultaterne viser, at der i Europa er en meget høj grad af persistens på det europæiske arbejdsmarked. I gennemsnit overføres således ca. 95 pct. af ledigheden i ét år til det næste år. De gældsplagede lande hårdest ramt af langtidsledighed Ser man på de enkelte lande, er det især de gældsplagede lande, som er hårdest ramt af langtidsledighed. Det fremgår af figur, som viser langtidsledighedsprocenten i 008, inden krisen satte ind (den mørkeblå søjle), samt stigningen i langtidsledighedsprocenten fra 008 til 011 (den lyseblå søjle). Summen af den mørkeblå og lyseblå søjle er således niveauet for langtidsledigheden i dag. 3

4 Før krisen havde Spanien og Irland en relativ lav langtidsledighed. I løbet af krisen har Spanien og Irland imidlertid oplevet en kraftig stigning i langtidsledigheden, og i dag er langtidsledigheden i disse lande over 8 pct., mens den i EU-7 er, pct. For de gældsplagede lande er den høje langtidsledighed en påmindelse om, hvor svært det bliver at reducere den høje ledighed i fx Spanien (hvor ledigheden er mere end 0 pct.), når man samtidig er tvunget til at gennemføre besparelser, som suger vækst og beskæftigelse ud af økonomien. Samtidig vidner den høje langtidsledighed i de gældsplagede lande om, at prisen for krisen herunder den sparekurs landene har været tvunget til at følge, har været meget høj. I Tyskland har udviklingen været modsat de andre europæiske lande. Her havde man forud for krisen en langtidsledighed på ca. pct., hvilket i EU-7 på det tidspunkt var ganske højt. Tyskland er dog kommet væsentligt bedre ud af krisen og har fået knækket ledighedskurven, hvilket også har sænket langtidsledigheden. Figur. Langtidsledighed i Europa NOR AUS LUX SWE NLD SWI CYP FIN DK UK CZE DEU MAL ROM BEL POL SLO FRA EU-15 EU-7 ITA EURO-15 EURO-17 HUN BUL POR EST LIT LAT IRE GRC CRO ESP SVK Kilde: AE på baggrund af EUROSTAT. I Danmark er langtidsledigheden i øjeblikket omkring pct., hvilket sammenlignet med andre lande er relativt lavt. I historisk perspektiv viser opgørelsen fra EUROSTAT imidlertid, at langtidsledigheden er den højeste i 10 år. Det fremgår af figur 3, som viser langtidsledigheden på kvartaler for Danmark. Den registerbaserede opgørelse over bruttolangtidsledigheden peger også på, at langtidsledigheden i øjeblikket er omkring pct. af arbejdsstyrken, men i historisk perspektiv er bruttolangtidsledigheden fortsat under niveauet fra 00, hvor den sidst toppede. Forskellen på de to opgørelser udover afgrænsningen af, hvornår man er langtidsledig1 - er, at man i EUROSTAT ser på den reelle ledighed og frasorterer de arbejdsløse, som ikke søger arbejde og ikke

5 står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket kan være en del af forklaringen på, at niveauet i EURO- STATS opgørelse er så lavt i forhold til bruttolangtidsledigheden i begyndelsen af perioden, hvor rådighedsreglerne på arbejdsmarkedet var mere lempelige. Samtidig frasorteres også bruttoledige, som efter AKU-kriterierne, opfattes som værende i beskæftigelse. Til gengæld fanger EUROSTATs opgørelse de arbejdsløse, som ikke modtager hverken dagpenge eller kontanthjælp samt andre overførelsesmodtagere, som fx ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke er inkluderet i den registrerede bruttoledighed. Endelig inkluderer EUROSTATS opgørelse også arbejdsløse studerende, som dog i opgørelsen af langtidsledigheden ikke fylder specielt meget. Figur 3. Udviklingen i langtidsledigheden i Danmark,0 3,5 3,0,5,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1999K1 1999K3 000K1 000K3 001K1 001K3 00K1 00K3 003K1 003K3 00K1 00K3 005K1 005K3 00K1 00K3 007K1 007K3 008K1 008K3 009K1 009K3 010K1 010K3 011K1 011K3 01K1,0 3,5 3,0,5,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Bruttolangtidsledighedsprocent EUROSTAT Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Finansministeriet og Eurostat. Europa har brug for en investerings- og jobpagt Hvis Europa udelukkende vælger at spare sig ud af krisen, kan vi risikere, at arbejdsløsheden - herunder ungdomsarbejdsløsheden forbliver høj de næste mange år. Det høje niveau i langtidsledigheden vidner desværre allerede nu om, at det bliver vanskeligt at reducere arbejdsløsheden i Europa igen. Samtidig bliver det heller ikke lettere at skabe vækst, velstand og sunde offentlige budgetter, hvis arbejdsløsheden de kommende år forbliver høj i Europa. Derudover er det ikke sikkert at man får det fulde udbytte af arbejdsmarkedsreformer mm hvis arbejdsløsheden bider sig fast på et højt niveau. Hvis man derfor på den lidt længere bane vil hæve den fulde velstandsgevinst af reformerne, er det som supplement til reformerne på kort sigt nødvendigt med en europæisk kickstart. AE har peget på muligheden for at tilføre Den Europæiske Investeringsbank en kapitalindsprøjtning på 11½ mia. euro. Det vil gøre det muligt for EIB at låne godt 0 mia. euro ud til investeringsprojekter i EU 5

6 de kommende to år. Midlerne kan også komme projekter i de gældsplagede lande til gode, som er tvunget til at konsolidere deres økonomi. Strategien har samtidig den fordel. At den ikke i nævneværdigt omfang belaster de offentlige budgetter i EU. En sådan stimulans på 0 mia. euro kan skabe 1,1 mio. job i EU heraf arbejdspladser i Danmark. Mange af arbejdspladserne vil også komme til gældsplagede lande til gode. Det fremgår af tabel 1. Investeringspagten skaber således arbejdspladser i et land som Spanien omkring halvdelen af disse job skyldes effekter af samhandlen i mellem EU-landene. Tabel 1. BNP- og beskæftigelseseffekter af en investeringspagt i 01 BNP-effekt (procent) Beskæftigelseseffekt (tusinde personer) Tyskland 0,5 0 Polen 0,1 5 Finland 0,3 10 Danmark 0,3 1 Belgien 0,0 18 Sverige 0,35 15 England 0,3 8 Frankrig 0,5 83 Sydeuropæiske lande med øget investeringsandel Spanien 0, Portugal 0, 31 Grækenland 0,7 0 Italien 0,3 10 EU-7 samlet 0, Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL En anden mulighed er at tilføre midler fra EU s strukturfonde. Hvis man sammen med midlerne fra EIB og strukturfondene kan mobilisere en stimulans på 1/ pct. af BNP i 013 og ½ pct. af BNP i 01 (hvilket er en forholdsvis moderat stimulans), er der potentiale for ca. 1, mio. job i EU-7 heraf job i Danmark. Endelig kan enkelte lande med finanspolitisk råderum gå sammen om en koordineret vækstpakke. Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Holland og Østrig er nogen af de lande, som har relativt sunde offentlige finanser og tillige har et stort privat opsparingsoverskud. Hvis disse lande går sammen om en koordineret vækstpakke, kan det have store positive effekter på beskæftigelsen ikke bare i de nævnte lande, men også i de gældsplagede lande, som er tvunget til at spare. Mulighederne for en europæiske kickstart via en investerings- og jobpagt er til stede, men det er ved at være sidste udkald, hvis ikke langtidsledigheden i Europa skal bide sig fast på et alt for højt niveau.

7 Bilag 1. Omfanget af persistens i europæiske lande Tabel B1. Omfanget af persistens i Europa Effekt på ledigheden fra ledigheden det foregående år Belgien 0,98 Danmark 0,91 Finland 0,95 Frankrig 1 Tyskland 0,97 Grækenland 0,8 Irland 0,9 Italien 0,97 Holland 0,98 Portugal 0,89 Spanien 0,95 Sverige 0,9 UK 0,97 Gennemsnit 0,95 Anm,.: Beregningerne er gennemført på baggrund af perioden Kilde: AE på baggrund af egne beregninger på baggrund af OECD, Annual Labour force Survey 7